Samling
ATASSUT 10. marts 2003
Ellen Christoffersen UPA 2003/20
Forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder.
Det af landsstyret i samarbejde med Ligestillingsrådet udfærdigede forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder blev ellers fremlagt under landstingets efterårssamling i 2002, men før forslaget var færdigbehandlet blev der udskrevet valg, men nu bliver forslaget så genfremsat i det nye landsting og i dens oprindelige udformning, dette forslag har vi i Atassut gennemgået nøje og har følgende bemærkninger til førstebehandlingen.
Allerførst skal vi i Atassut udtale, at vi i princippet støtter forslaget til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder. Vi mener i Atassut, at den aktuelle debat om ligestilling desværre tager for meget udgangspunkt i tidligere debatter om ligestilling af kvinder i forhold til mænd.
Vi har i Atassut i adskillige år med interesse beskæftiget os med emnet politisk og gennem foreningsarbejde, ikke kun alene ved at fokusere på ligestilling af mænd og kvinder, men vi har i Atassut i vores arbejde i lige så høj grad taget udgangspunkt i balanceret ligestilling på alle områder. Vi har alle i samfundet hver for sig følt på vores egen krop, hvor hurtigt det kan gå med udviklingen, og vi ved at dette kan have stor indflydelse på vilkårene og den grundlæggende tankegang. Men jeg skal her ikke undlade at bemærke, at vi, enten vi er kvinder eller mænd og uanset herkomst, har hver sin måde at anskue tingene på ¿ og vi i Atassut respekterer individets frihed til at danne sig en mening, og det har vi i Atassut i høj grad taget udgangspunkt i under vores vurdering.
Vi skal endnu engang understrege, at Atassut går ind for ligestilling ¿ og dette har blandt andet udgangspunkt i respekten for individets frihed. Som lytter alene, kan man måske være tilbøjelig til kun at stille spørgsmålet: "Er friheden da ikke allerede en del af begrebet ligestilling?¿ Det kan virke sådan, men i det nye forslag til landstingslov om ligestilling af mænd og kvinder opstilles der krav om, at der skal være ligestilling i antallet af mænd og kvinder i udvalg og bestyrelser ¿ dette fremgår særdeles tydeligt i lovforslagets §§ 5 til 8. Vi mener i Atassut, at bestemmelserne i for høj grad underminerer hensigtmæssigheden i udpegelser på baggrund af egnethed og kvalifikationer, og ikke mindst har man grund til at frygte, at foreslåede fremgangsmåde kan underminere udvalgenes og bestyrelsernes evne til at arbejde kvalificeret og alvorligt.
Vi skal derfor i Atassut med udgangspunkt i respekten for det enkelte individs frihed til at vælge repræsentanter i udvalg, bestyrelser, foreninger, organisationer og andre interessegrupper på baggrund af egnethed, engagement og kvalifikationer meddele, at selvom ATASSUT i princippet går ind for forslaget, ønsker vi, at sagen bliver sendt til Familie- og Sundhedsudvalget inden 2. behandlingen.
Vi mener der er behov for og skal anbefale, at bestræbelser for ligestilling fortsætter, og ikke mindst skal vi udtrykke vores ønske om, at debatten om ligestilling foregår i nært samspil med borgerne, virksomhederne, uddannelsesstederne, foreningerne, organisationerne og andre interessegrupper.
Til sidst skal vi udtrykke vores ønske om, at relevante instanser i deres fortsatte vurdering også må være årvågne overfor udviklingens og behoves konstante indflydelse på forholdene.
ATASSUT
Ellen Christoffersen
10. marts 2003
UPA 2003-20
Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut.
Naalakkersuisut Naligiisitaanissamut Siunnersuisoqatigiit suleqatingalugit Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsissaattut siunnersuut ukiaq 2002-mi Inatsisartut ataatsimiinnerani siullermi oqaluuserineqarsimangaluarpoq, tamannalu naammasinngitsorlu inatsisartunut qinersisoqartussanngormat unitsinneqarsimalluni maannakkullu allannguutitaqarani Inatsisartunut nutaanut siullermerluni saqqummiunneqarnerani ATASSUT-mit oqaluuserisimavarput.
Siullermik ATASSUT-miit erseqqissaatigissavarput arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut tunngaviatigut tapersersoratsigu. ATASSUT-mi isumaqarpugut ullutsinni ajoraluartumik naligiissitaanermik oqaluttoqaleraangat qanga arnat angutinut naligiinnerusumik pineqarnissaannut naligiisitaanermik oqallinneq aallaaveqarpallaartartoq.
ATASSUT-mit naligiissitaaneq suleqataaffigissallugu politikkikkut peqatigiiffilerinikkullu soqutigilluinnarsimavarput, arnat angutillu akornanni naligiissitaaneq eqqarsaatigiinnarnagu, kisiannili tamakkiinerusumik oqimaaqatiigiissaarineq siunertaralugu annertuumik ATASSUT-mi suliniarnitsinni aallaavigineqarpoq. Inuiaat tamatta nalunngilarput ineriartorneq qanoq sukkatigisumik ingerlasinnaanersoq, tamatumalu kingunerisinnaasarpai inooriaasitsinnik imaluunniit eqqarsartaasitsinnik annertuumik sunniuteqarlutik allannguisinnaasarneri, tamattalu arnaagaluarutta, angutaagaluarutta suminngaanneraluaruttaluunnit assigiinngitsunik paasinnittaaseqarnerput aallaavigalugu nalilersuiniartarpugut – ATASSUT-imilu ataqqisaraaput inuup kiffaanngissuseqarluni isummersinnaanera, tamannalu annertuumik ATASSUT-miit nalilersuiniarnitsinni aallaavigisimavarput.
Pinngaartillugu erseqqissaatigeqqissarvarput ATASSUT-mit pingaartikkatsigu naligiisitaaneq – tamannalu ilaatigut aamma aallaaveqarpoq inuup kiffaanngissusianik ataqqinninnermik. Tusarnaartuinnaalluni immaqa oqaatsit taama aninneqartut imatut apeqquserusunnarsinnaapput: „Inuup kiffaanngissusaanik illersuineq naligiissitaanermeeriinnginnami?“ Ilumummi taamaassorinaraluarpoq, kisiannili inatsisissatut siunnersuummi nutaatut erserpoq angutit arnallu sapinngisamik ataatsimiitsitaliani siulersuisunilu amerlaqatiigiissinniarneqartarnissaannik pisussaaffiliineq.
Inatsisissatut siunnersuummi §5-niit §8-at ilanngullugu erseqqippoq qanoq ataatsimiititaliat siulersuisullu pisussaaffilersorniarneqarneri arnat angutillu sapinngisamik amerlaqatigiinnerunissaannik siunertaqarluni inuttalersuisarnissamik. ATASSUT-milu isumaqarpugut taamatut aalajangersaaniarneq piukkunnassusermik piginnaasaqarnermillu pingaartitsinani qulangersimaarinninniarneruallaartoq, minnerunngitsumillu aamma ataatsimiititaliat siulersuisullu suliaasa pitsaassusaannik pimoorussinerannillu ilumut qanoq kinguneqarsinnaanerinik ernumanartoqarsinnaalluni.
Taamaattumik ATASSUT-miit inuup minnerunngitsumillu aamma ataatsimiititaliat, siulersuisut, peqatigiiffiit, kattuffiit allallu susassaqaqatigiiffiit kiffaanngissuseqarlutik namminneq piukkunnassuseq, soqutiginninneq piginnaasaqarnerillu aallaavigalugit sullissisinnaanissaannik toqqaasinnaanissaanilluunnit ataqqinnilluinnarluta inatsisissatut siunnersuut ATASSUT-miit tunngaviatigut tapersersoraluarlugu aappassaaneerneqannginnerani Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaannut ingerlateqqinneqarnissaa ATASSUT-mit kissaatigissavarput.
Pisariaqarsorivarpullu kaammattuutigalugulu naligiisitaaneq pillugu suliniutit ingerlaannarnissaat minnerunngitsumillu annerusumik inuiaqatigiit, suliffeqarfiit, ilinniagaqarfiit, peqatigiiffiit, kattuffiit allallu susassaqaqatigiiffiit qanimut peqatigalugit siunissami naligiissitaaneq oqallissigineqarumaartoq suliaqarfigineqarumaartorlu.
Naggataatillugu aamma pissutsit pisariaqartitallu aallanngorartuarneri pissutigalugit suliat nalilersortuarneqarnissaat susassaqartunit eqqumaffigeqqunarput.