Samling
FM 03 / 20.1.da
Nuuk, 10.marts 03
Henriette Rasmussen
Forslag til Landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd
1.behandling
Selvom der i ethvert samfund findes næsten lige antal af begge køn, afspejles dette sjældent på arbejdspladser og forsamlinger.
Formålet med dette lovforslag er at fremme en generel ligestilling mellem kvinder og mænd med udgangspunkt i, at kvinder og mænd er lige værd.
Formålet harmonerer med Inuit Ataqatigiit´s principielle målsætninger, og vi ser frem til, at loven vil blive en ”opløftning” af disse.
Inuit Ataqatigiit finder det meget vigtigt, at kvinder og mænd trives ved at samarbejde, hjælpe hinanden og have samme ansvar.
Vi er overbeviste om, at begge køn har brug for hinanden, at medbestemmelse i hjemmet, arbejdspladsen og i arbejdet som folkevalgte i ånden, vil danne basis for at grundlægge vore efterkommeres fremtid med respekt og fællesskab med hinanden.
Inuit Ataqatigiit støtter fuldt ud de målsætninger, der er i lovforslagets.
Inuit Ataqatigiit mener ligeledes, at vi som verdensborgere har forpligtelse til at lovgive om området. Vi skal med disse bemærkninger henvise til den internationale menneskerettighedskonvention om forbud mod kønsdiskrimination.
En anden der forpligter til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd er Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Den erklærer, at ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder, og at enhver har krav på de rettigheder og friheder, som nævnes i erklæringen, uden forskelsbehandling af nogen art, herunder forskelsbehandling på grund af køn”.
Vi er taknemmelige over, at Landsstyret i dag fremlægger lovforslaget. Det har vi set frem til.
Lovforslaget om regelsæt til ligestilling af kvinder og mænd handler især om situationen på arbejdspladser, arbejdsmarkedet samt repræsentation i hvervet som folkevalgt.
I arbejdspladserne
Lovgivningen kommer nu til at sikre, at der ikke forekommer kønsdiskrimination
i arbejdspladserne. Dette ser Inuit Ataqatigiit med tilfredshed.
Lovforslaget taler både om den offentligt og private ansættelser. Når vi kan lovgive omkring arbejdsvilkår, arbejdsmiljø m.m., samt når vi kan foretage lovindgreb mod sammenbrud af lønforhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, ser vi ikke nogen forhindringer i, at lovgivningen om ligestilling for kvinder og mænd også omfatter de privatejede virksomheder.
Lovforslagets omhandler bl.a., at de offentlige forvaltninger og institutioner med mere end 10 ansatte årligt indberetter, om de har efterlevet deres fremme af ligestilling til Landsstyremedlemmet.
Ikrafttrædelse af loven fra 1. maj 2003 godkendes, bør arbejdspladserne have noget tid til en omlægning af deres politik til fremme ligestilling for deres ansattes. Derfor kan virksomhedernes indberetningspligt gældende fra 1. marts 2004 synes snært.
Arbejdet som folkevalgt
Ligestilling mellem kvinder og mænd vejes tit, om der i den politiske verden og i samfundet som helhed, d.v.s. om der er en ligelig repræsentation af kvinder og mænd blandt de folkevalgte i Landstinget, Kommunalbestyrelserne, Bygdebestyrelserne samt i bestyrelser og råd.
Inuit Ataqatigiit ser ingen andre forslag i stedet for denne kodeks. Når dette realiseres, er målet om en ligelig medindflydelse samt om medbestemmelse af vigtige samfundsanliggender på lige fod har opnået de bedste betingelser.
Hvorfor skal vore mål så være, at der så vidt mulig er en ligelig fordeling af kvinder og mænd?
Når man når dette, opnår man efter IA’s mening, at et bredest mulig viden bruges som baggrund til beslutninger. Synspunkter, holdninger fra kvinder og mænd – og derigennem kan der sikres de bedste betingelser for en alsidige beslutninger.
Ved behandlingen af kvinder og mænds politiske arbejder skal vi erindre om nogle af de undersøgelsesresultater af de unges meninger om ligestilling i år 2000.
Ved spørgsmålene til de unge om, hvordan det politiske arbejde ellers ville være, såfremt der var flere kvinder, svarede gennemsnitligt ca. 65% af de unge, ville arbejdet være bedre, endda meget bedre.
Udvalg og bestyrelser
Det er for Inuit Ataqatigiit, overordentlig glædeligt, at der som nyt foreslås, at der skal være en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i de forskellige udvalg og bestyrelser. Dette var, hvad Inuit Ataqatigiit foreslog under Landstingets efterårssamling i 2000.
Der er i vort land mange kvalificerede kvinder og mænd, hvis egenskaber stadig er oversete. Vi mener, at det er et skridt mod en nytænkning ved et sådant krav om sammensætning.
Nytænkning
Ved gennemgangen af lovforslaget om ligestilling har vi med tilfredshed bemærket, at Ligestillingsrådet i stort omfang har deltaget ved udarbejdelsen af lovforslaget, man kan endda sige, at Rådet har haft en ledende rolle ved udarbejdelsen og tilblivelsen af sådan en lovgivning. Ifølge rapporten fra Rådets repræsentanter, har det været en lærerig process, selvom det har været vanskeligt. Derfor vil Inuit Ataqatigiit ikke undlade at rette en tak til formanden og medlemmerne af Ligestillingsrådet for det vigtige arbejde.
Rådet har haft ønske om en fremme af ligestilling i familien og har fundet det vigtigt, at der laves særlige regler om dette i loven.
Som bekendt, har erfaringer i familierne fra barndommen, de emotionelle erfaringer samt familiernes interne væremåde på godt og ondt, stor indflydelse for resten af livet. Inuit Ataqatigiit mener, at såfremt en fremme af ligestillingen ikke blot skal være tomme ord, må initiativet med ligestilling være på en bred front – på arbejdspladserne, arbejdsvilkårene på vores hverdag, og ikke kun en fremme af myndighedernes og de folkevalgtes arbejde.
Man må huske på, at samtlige i Landstinget har støttet og godkendt flere bestemmelser fra Det Vestnordiske Råd i den nærværende valgperiode. Bestemmelserne vedrører, at familien skal have gode livsvilkår, bekæmpelse af vold i familien, kvindernes arbejdsvilkår samt kvindernes deltagelse i det politiske arbejde intensiveres. Alle bestemmelserne har det formål at fremme kvinders og mænds ligestilling.
Derfor skal Inuit Ataqatigiit fremsætte ønske om, at relevante udvalg, d.v.s. ikke alene i Erhvervsudvalget, men tillige i udvalget for Familie, gransker og vurderer lovforslaget i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen.
Såfremt Landstinget godkender disse regelsæt, får Ligestillingsrådet tildelt spændende opgaver. Vi fremsætter ønske om, at såfremt gode resultater skal opnås, må bevillingerne til Rådet til næste år genvurderes af Finansudvalget.
Med disse bemærkninger overlader vi sagen til behandling i de relevante udvalg. inden 2. behandlingen.
UPA 2003/20.1
Nuuk, 9. marsi 2003
Henriette Rasmussen
Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
Inuiaqatigiinni arnat angutillu amerlaqatigingajalluinnartarput – tamannali suliffeqarfinni sinniisoqarfinnilu amerlaqisutigut takusassaanngilaq. Taamaapporlu inuiaqatigiippassuarni.
Inatsisissatut siunnersuutip matumuuna saqqummiunneqartup siunertaraa arnat angutillugu naligiissitaanerisa sutigut tamatigut siuarsarnissaa, aallaavigineqarluni arnat angutillu assigiimmik naleqarnerat.
Siunertaq Inuit Ataqatigiit tunngaviusumik pingaaartitaannut anguniagaannullu ilalersuisutut oqaatigisariaqarpoq, inatsillu taakkunannga kivitseqataasinnaanissaa isumalluarfigaarput.
Inuit Ataqatigiit pingaartippaat arnat angutillu tapertariillutik, ikioqatigiillutik akisussaaffeqaqatigiillutillu inuunermi ingerlaqatigiinnissaat.
Angerlarsimaffinni, ilinniarfeqarfinni, suliffeqarfinni, naalakkersuinermilu qinikkatut sulinermi atorfissaqaqatigiinneq oqartussaaqatigiinnerlu anersaaralugit, ataqqeqatigiinneq ataqatigiinnerlu ilisarnaatigalugit kinguaatta siunissaat tunngavilernissaat suleqataaffigerusupparput.
Taamatut anguniagaqarnermi inatsimmik siunnersutigineqartutut imaqartumik aalajangersaanissaq Inuit Ataqatigiinni tamakkiisumik tapersersorpaat.
Nunarsuarmioqataasututtaaq inatsisiliornissatsinnik pisussaaffeqartugut Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut. Taamatut oqarnitsinni innersuussutigissavagut nunat tamalaat inuttut piginnaatitaaffiit pillugit aalajangersagaat suiaassuseq tunngavigalugu immikkoortitsinnginnissamik innersuussimmata.
Arnat angutillu naligiissitaanissaasa siuiarsarnissaannut pisussaaffiliisoq tassaavoq Inuit Piginnaatitaaffii pillugit Nunarsuarmiunut Nalunaarut. Taassuma nalunaarutigaa “inuit tamarmik inunngortarmata kiffaanngissusilittut aammalu naligiimmik ataqqinaateqarlutillu piginnaatitaaffilittut, kiisalu kikkulluunniit piginnaatitaaffitsigut kiffaanngissuseqarnikkullu nalunaarummi taaneqartutut piumasaqaateqarsinnaammata, arlaannaatigulluunniit assigiinngisitsinertaqanngitsumik, tamatumani aamma suiaassuseq tunngavigalugu assigiinngisitsinertaqanngitsumik”.
Inatsisissatut siunnersuut qilanaarisimasarput Nalakkersuisunit ullumi saqqummiunneqarpoq.
Inatsisissatut siunnersuummi arnat angutillu naligiissitaanissannut malittarisassat pingaarnerusumik suliffinnut, suliffeqarnermut qinikkatullu sulinermut tunngatinneqarput.
Suliffeqarfinni
Arnat angutillu suliffinni suiaassuseq tunngavigalugu assigiinngisinneqartannginnissaat inatsisiliornikkut illersugaalissaaq. Tamanna Inuit Ataqatigiinni iluarisimaarparput.
Pisortat suliffeqarfiutaat suliffeqarfiillu namminersortut pigineqartut siunnersuummi tamarmik pineqarput.
Suliffigissaanissaq, suliffinni avatangiisit pillugit il.il. inatsisiliorsinnaagutta, allaammi sulisitsisut sulisartullu akornanni akissarsiat pillugit isumaqatiginninniarnerit ajalusooraangata inatsisiliortoqartarluni, taava aamma arnat angutillu assigiimmik pineqarnissaannut inatsit suliffeqarfinni namminersortunit pigineqartuni atortuulersinneqarnissaa akornutissaqarsorinngilluinnarparput.
Inatsisissatut siunnersuummi anguniarneqartut ilagivaat pisortat ingerlatsivii suliffeqarfiillu naligiissitaaneq suiarsarniarlugu qanoq iliuuserisimasaminnik Naalakkersuisumut ukiumoortumik nalunaarusiortalernissaat. Naligiisitaanermut Siunnersuisoqatigiit kissaatigisimasaat, tassa suliffeqarfiit namminersortunit pigineqartut qulit sinnerlugit inuttallit aamma nalunaarusiortarnissaat Inuit Ataqatigiit tapersersorpaat.
Inatsit akuerineqarluni majip 1-ianni ukiormanna atortuulersinneqarpat suliffeqarfiit sulisorisanut politikkiminnut naligiissitaanerup siuarsarnissaanut ilanngutsitsinissaanut, nalunaarusiortarnissaat 1. marts 2004-mit. Tamanna immaqa siusigineqarsinnaagaluarpoq.
Qinikkatut sulineq
Naalakkersuinerup silarsuaani inuiaqatigiinnilu arnanik angutinillu naligiissitsisoqarnersoq oqartussaaffinnillu avitseqatigiillutik inissisimanersut uuttorneqarajuttarpoq; Inatsisartuni, kommunalbestyrelseni, Nunaqarfinni Aqutsisuni arnat angutillu qinikkat taamatuttaaq aamma bestyrelseni siunnersuisoqatigiinni il.il.. amerlaqatigiinnerat aallaavigalugu.
Amerlagaqatigiinneq uuttuutigissallugu Inuit Ataqatigiinni ajorinngilarput, allamillu pitsaanerusumik uuttuutaasinnaasumik siunnersuutissaqanngilagut. Tamanna piviusunngorpat naligiimmik sunniuteqaqataasinnaaneq inuiaqatigiinnullu pingaarutilinni naligiimmik aalajangeeqatigiissinnaaneq anguneqarsimassaaq.
Soormiuna arnat angutillu sapinngisaq tamaat amerlaqatigiissinniartariaqarivut?
Taamaattoqalerpat aalajangiinissamut isummat, isiginneriaatsit ilisimasallu tamatigoornerusut tunngavigineqalersinnaassammata – tassuunakkullu pitsaasumik aalajangiisoqartarnissaa qulakkeerneqarsinnaalissasoq isumaqaratta.
Arnat angutillu politikkikkut suleqataanerisa eqqartornerani Nunatsinni Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit naligiissitaanissaq pillugu inuusuttut isumaannik ukioq 2000-imi misissuisitsinerini paasisat ilaat eqqaasitsissutigerusuppagut.
Inuusuttut aperineqaramik arnat amerlanerusut politikkimik sammisaqaraluarpata politikkikkut sulineq qanoq issagaluarnersoq, inuusuttut agguaqatigiissillugu 65 %-it missaat akipput sulineq pitsaanerussasoq imaluunniit pitsaanerungaassasoq.
Ataatsimiititaliat siulersuisullu
Inuit Ataqatiginni immikkut nuannaarutiginngitsuunngilarput nutaatut siunnersuutigineqarmat ataatsimiititaliani siulersuisunilu assigiinngitsuni arnat angutillu amerlaqatigiittassasut. Tamannaavormi Inatsisartut ukiakkut 2000-imi ataatsimiinneranni Inuit Ataqatigiit siunnersutigisaat.
Ilami Nunatsinni arnanik angutinillu pikkorissorpassuaqarpoq, ilaatigut arajutsineqaannartartunik. Isumaqarpugut inuttalersuisarnermi taama piumasaqaateqalerneq nutaamik eqqarsalernissatsinnut alloriartitsissasoq.
Nutaaliorneq
Naligiissitaanissaq pillugu inatsisissamut siunnersuutip misissornerani maluginiagarput ataaseq immikkut nuannaarutissaasutut isumaqarfigisarput oqaaseqarfigilaassavarput - Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit inatsisissamut siunnersuusiornissaq annertoorujussuarmik peqataaffigisimagaat, allaat oqartoqarsinnaalluni sulineq Siunnersuisoqatigiinnit siuttuuffigineqarsimasoq. Suleriaaseq alutornarpoq, naallu Siunnersuisoqatigiit sinnerlugit suleqataasimasut nalunaarusiaat malillugu tamanna ajornaatsuinnaasimanngikkaluartoq, paasinarpoq ilungersunartorfiusarsimagaluarluni ilinniarfiusimaqisoq.
Taamaammat Inuit Ataqatigiit tungaannit uaguttaaq pinngitsoorumanngilagut Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit siulittaasuat ilaasortallu suliamut kusanartumut qutsavigissallugit.
Siunnersuisoqatigiit kissaatigisimavaat ilaqutariinni naligiissitaanerup siuarsaavigineqarnissaa pingaartillugu inatsimmi immikkut malittarisassiuunneqassasoq.
Ilisimaneqarpoq ilaqutariinni ilitsoqqussat, misigisat ilaqutariillu iluminni qanoq pissusilersortarneri pitsaasut ajortullu inuunerup sinneranut qanoq sunniuteqartartigisut. Naligiissitaanissamik siuarsaaniarneq oqaasiinnanani kinguneqarluassappat sammiviit tamakkerlugit suliniartoqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut - Suliffeqarfiit, suliffinnilu atukkat, pisortat qinikkallu sulinerat kisiisa siuarsaaffiginagit.
Eqqaamassariaqarporlu qinigaaffiup matumap ingerlanerani Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiivisa aalajangersagaat arlaqartut Inatsisartunit tamarmiusunit tapersersorneqarlutik akuersissutigineqartarsimammata. Aalajangersakkat taakku ilaqutariit pitsaasumik inuuneqarnissaannut tunngapput, ilaqutariinni persuttaattarnerup akiorniarnissaannut tunngapput, arnat sulinermi atugaannut tunngapput, arnallu politikkikkut suleqataanerisa annertusarneqarnissaannut tunngallutik. Tamarmillu arnat angutillu naligiissitaanerisa siuarsaavigineqarnissaannik siunertaqarput.
Taamaammat Inuit Ataqatigiinnit kissaatigaarput Ataatsimiititaliami susassaqartumi, tassa imaappoq Inuutissarsiornermut Ataatsimiititaliap saniatigut aamma Ilaqutariinnut Ataatsimiititaliami isumaliutissiissusiornissamut atatillugu apeqqut sukumiisumik misissorlugulu nalilersuiffigineqassasoq.
Pissutsit tamakku inuiaqatigiinnit suliniuteqarfigineqarnissaat Inatsisartuni akuersaarneqarpata Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit sulianik pissanganartunik suliakkerneqarput. Pitsaasumik naammassineqassappata Siunnersuisoqatigiinnut aappaagumut aningaasaliissutit Aningaasaqarnermut Ataatsimiitialiamit nalilersoqqinneqarnissaat kissaatigaarput.
Taama oqaaseqarluta inatsisissatut siunnersuutip aappassaaneerneqannginnerani Ataatsiititaliami susassaqartumut suliassanngortipparput.