Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2003/20
10. marts 2003
Forslag til landstingslov om ligestilling til mænd og kvinder.
1. behandling
Vi har fra Siumut god forståelse for Landsstyrets forslag til landstingslov om ligestilling til mænd og kvinder.
I Siumuts formålsparagraffer prioriterer vi højt på lige muligheder for befolkningen, og derfor anser vi det som vigtigt, at kvinder og mænd behandles på lige vilkår inden for offentlig forvaltning.
Ligestilling handler også om lige muligheder for adgang til uddannelser og håndværk uanset løn og bopæl. Ligestilling bør baseres på frihed, hvor hver enkelt menneske er lige værd, og dette er blandt de vigtigste elementer i vor hjemmestyreordning.
Fra Siumut er vi derfor glade for, at det hidtidige gældende danske lovbestemmelser om ligestilling, nu for første gang skal erstattes en lov, som vi selv udformer, og vi betegner dette som bevis på vor vilje til en større og tryg selvbestemmelse inden for rigsfællesskabet.
Fra Siumut har vi bemærket, at lovforslaget er udformet i overensstemmelse med de internationale konventioner og FN´s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, og som vi betegner som naturligt i Siumut.
Landsstyret erkender i forelæggelsesnotatet, at der fortsat på nogle punkter ikke eksisterer ligestilling i Grønland, og dette er blandt andet påvist i undersøgelse foretaget af HS Analyse i samarbejde med Grønlands Ligestillingsråd, hvor det hovedsageligt mærkes ved repræsentation af kvinder i politik, kvinder i ledende stillinger samt fordeling af opgaver i hjemmet.
Der er grund til at skulle indrette vores opdragelse i det grønlandske befolkning i henhold til befolkningens krav, for vi må komme over de tider, hvor kun kvinden eller manden må klare de hjemlige opgaver alene. Mænd og kvinder må hjælpe hinanden, for det er et fælles ansvar for familien at fordele opgaverne i hjemmet, og når dette bliver udbredt, mener vi fra Siumut, at dette vil medvirke til større forståelse for hinanden i befolkningen.
I Siumut glæder vi os over viljen til at afskaffe ulighed i Grønland. Dette ses blandt andet ved de større muligheder for barselorlov til mændene ved fødsel og adoption, og i Siumut har vi vilje til yderligere at bane vej for større lighed i fremtiden.
Hvad angår kvindernes rettigheder til at føde børn, mener vi i Siumut, at det er vigtigt og at der er grund til at øge beskyttelse til kvinderne end i dag, hvor man er tilbageholdende med ansættelse af kvinder i visse virksomheder på grund af deres graviditet. Fra Siumut mener vi det er uhørt og uanstændigt. Dette har en negativ virkning på kvinder og deres familier, og som bliver betragtet som manglende tillid til kvinderne. Fra Siumut vil vi på det kraftigste tage afstand fra det og påminde alle igen, at sådanne forholde eksisterer.
Fra Siumut er vi glade for, at adgangsmulighederne til uddannelser for kvinder med børn er blevet bedre i forhold til tidligere, og vi betegner dette som positivt. Derfor vil vi fra Siumut opfordre Landsstyret til at bane vej for en større udnyttelse af decentrale uddannelser, ikke mindst hvad angår bestræbelserne på indførelse af en decentral socialhjælperuddannelse.
Vi diskuterer også forholdene omkring mænds psykiske vilkår, og dermed får vi større indblik i hvilken problemer mænd har. Vi ved at der igennem de seneste år er etableret beskyttelsescentre for voldsramte kvinder, men fra Siumut mener vi stadigvæk, at kvinder og mænd skal have lige vilkår for service i den retning, hvor vi mener, at lige behandling kan mindske splittelse i familierne.
Under afholdelse af flere kvindeseminar i Siumut har vi blandt andet anbefalet, at flere kvinder skal opstilles til kommunalbestyrelser og Landstinget, udpeges til bestyrelser for de offentligt ejede selskaber og udpeges til ledende stillinger.
Fra Siumut er vi tilfredse med, at disse forhold er imødekommet i lovforslaget, og fra Siumut har vi iagttaget Ligestillingsrådet, som påtog sig opgaven at forberede lov om ligestilling som sin fornemste opgave lige fra sin etablering, og derfor anser vi det som tilfredsstillende, at loven nu bliver realiseret. Derfor vil vi fra Siumut også rette tak til dem, der har givet bidrag til dette arbejde.
Med disse bemærkninger skal henstille, at lovforslaget behandles i Socialudvalget inden 2. behandling, dog vil vi ønske at udvalget specielt hæfter sig specielt ved tidsfristen for indberetning i § 3, da vi mener, at der er grund til at undersøge de administrative konsekvenser ved udsættelse af tidsfristen for det første indberetning den 1. marts 2003, som søges udsat med et år.
Doris Jakobsen
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2003/20
10. marts 2003
Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu inatsisissaattut siunnersuut.
Arnat angutillu naligiissitaanissaat pillugu inatsisartut inatsisissaattut Naalakkersuisut siunnersuuteqarnerat Siumumit paasilluarparput.
Siumumi siunertatsinni pangaartitaraarput inuiaqatigiit assigiimmik periarfissaqarnissaat, tamanna aamma arnat angutillu inuiaqatigiinni sullissinerannut tunngatillugu atuutsissallugu pingaarluinnartutut isigaarput.
Naligiinnerup ilagaattaaq kikkut tamarmik naligiimmik ilinniartitaanisaat assassornikkut atuagarsornikkullu akissarsiat sumilu najugaqarneq apeqqutaatinnagit. Naligiinneq kifaanngissuseq tunngvigissavaa inuit tamarmik naligiimmik naleqassusiat aallaavigalugu, tamanna namminersornerulernitsinni tunngaviusut pingaarutillit aamma ilagivaat.
Taamaattumik Siumumi nuannaarutigaarput danskit inatsisaanni naligiissitaaneq pillugu aalajangersagaq maannamut nunatsinni atuutsinneqartup, maanna nutaamik siullermeertumillu inatsimmik namminerisatsinnik malitassaqartussaanngussagatta, tamanna Siumumit nalilerusupparput toqqissisimasumik namminiileriartornitsinnut naalagaaffeqatigiinnerup iluani piumassuseqarnermik ersiutaasut ilaattut.
Siumumi maluginiarparput inatsisissatut siunnersuut nunat tamat akornanni isumaqatigiissutsinut naapertuunngorsagaasumik suliaasoq, aammalu Naalagaaffiit Peqatigiit aalajangersagaat arnanut assigiinngisitsinerit suugaluartulluunnit atorunnaarsinneqarnisaat pillugu aalajangersakkat aamma nunatsinni atuutsinneqalereersut, tamanna Siumumit pissusissamisoorluinnartutut isumaqarfigaarput.
Naalakkersuisut nassuiaateqarnerminni isumaqarput nassuerutigineqartariaqartoq Kalaallit Nunaanni assigiinngitsisarneq atuuttarmat, taannalu aamma HS Analysep Naligiissitaanissamut Siunnersoqatigiit peqatigalugit suliarineqartumi saqqummiunneqarpoq, ingammik naalakkersuisut naalakkersuinikkut ingerlatsinermik suliaqarnermi, arnat pisortatut atorfeqarneranni aamma angerlarsimaffinni auliassat agguataarneranni malunnaateqarnerusoq.
Inuiaqatigiinni Kalaallini perorsaariaaserput inuaqatigiit piumasarisaannut naleqqussassallugit pissutissaqarluarpugut, ajornaqaaq qaangertariaqarparput arnap angutilluunniimmi aamma angerlarsimaffinni suliassanut kisimiilluni aallussisarnera. Angut arnarlu ikioqatigiittariaqarput illoqatigiit ilaqutariillu illumi suliassat agguataarnerannut akisussaaqatigiittariaqarput, tamanna angerlarsimaffimmi aallaaveqartumik sungiusimaneqalerpat aamma paaseqatigiittumik inuiaqatigiinni ingerlariaaseqalernermik malitseqarumaartoq Siumumit isumaqarpugut.
Siumumi nuannarutigaarput nunatsinni assigiinngitsunik atugaqartitsinerup qaangerniarnissaannut piumassuseqartoqarmat. Tamanna takuneqarsinaavoq erninermut qitornavissiartaarnermullu tunngatillugu pisinnaatitaaffiit aamma angutinut ammaanneqarneri tassuunakkullu Siumumi piumassuseqarpugut siunissami suli naligiinerusumik alloriaqqinnissamut aqqutissiuussinissatsinnut.
Arnalli inuiaqatigiinni meeqqiortutut inissisimanerat eqqarsaatigalugu suli ullumikkornit annerusumik illersorneqarnissaat Siumumit pingaarutilittut isumaqarfigaarput, suliffeqarfiit ilaanni sulisussarsiornerni pisortassasrsiornerniluunnit arnap naartunera pillugu tiguneqarnissaannut tunuarsimaartoqarnera Siumumi pissutissaanngitsutut kusanaatsutullu isumaqarfigaarput, tamanna arnamut ilaqutariinnullu narrujuummissutaasumik tuttarpoq aammalu pissutissaangitsumik inuttut tatigineqannginnermik taamatut misigititsisarnerup qaangerluinnarneqarnissaa Siumumi matumani piumasaralugulu eqqaasissutigeqqissavarput.
Siumumi nuannaarutigaarput arnat qitornaqalereersut ilinniagaqarfinnut isernissaminnut periarfissaasa qangarnit ammatinneqarnerulernerat, tamanna pitsaasutut isumaqarfigaarput, taamattumik najugaq qimannagu ilinniartitaanerit suli annertunerusumik atugaalernissaannut aqqutissiuussinerit pimoorunneqartuarnissaannik qulakkeerinninnissaq Siumumit Naalakkersuisunut eqqumaffigilluaqquarput, soorlu aamma isumaginnittunngorniat najugaq qimannagu periarfissinneqarnissaannik suliniutaasut piviusunngortinneqarnissaat eqqarsaatigalugu.
Angutit ilorlikkut atugarisaasa qanoq ittuunerannik aamma oqalliseqartarpugut tassuunakkullu ajornartorsiutaasartut qanoq ittumik qulaajaavigineqarnissaannik. Ukiuni siusinnerusuni pingaartumik arnat eqqarsaatiginerullugit qimarnguiit atorneqarneri nalunngilarput, Siumumili siumaqartuarpugut arnat angutillu assigiimmik tassuunakkut sullinneqartariaqartut isumaqaratta, assigiimmik sullinneqarnikkut aamma ilaqutariittut avissaarutaasartut pinngitsoorsinnaanissaannik aqqutissiuusseqataasinnaanera ilimagingatsigu.
Siumumi arnat isumasioqatigiissinneqarnerini qulaajarneqartut ilagaat, arnat assigiinngitsumik pineqartarnerannut tunngasut, aamma qineqqusaartarnerni kommuneni inatsisartunilu suliffeqarfinni pisortat ingerlataanni sulisuinut toqqaasarnerni minnerunngitsumik selskabe-ni ingerlatsinerni, taamanikkut arnat eqqarsaatigalugit naligiinnerusumik periarfissitaasalernissaat.
Taamatut piumasaqaatigineqartunut naapertuussakkamillusooq inatsisissap suliarineqarnera Siumumit naammagisimaaripput oqaatigissavarput, aammalu Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pilersinneqaramik siullersaatillugu inatsisissamik suliaqarnissartik aallukkumallugu nalunaaruteqarmatali Siumumit malittarisimavarput tassuunakkut inatsisissamik naammassisaqarfiusumik malitseqarumaarnera isumalluarfigalugu, taamaattumik maannakkut piviusunngortoqartussanngornera Siumumit naammagisimaarlugu pissutissaqartugut oqaatigisinnaavarput. Taamalu suliamut tunniusimallutik peqataasimasut tamaasa Siumumit qujassuteqarfigaagut.
Taamatut oqaaseqarluta Inatsisissap aappassaaneerlugu suliarineqartinnagu Isumaginninnermi Ataatsimiititaliami nalilersorluarneqarnissaa piumasarissavarput, kissaatigissavarpulli § 3-imi nalunaaruteqartanissami piffissaliussat ataatsimiititaliami immikkut nalilersorluarneqassasut. Siumumit misissorneqarsinnaasoraarput, nalunaaruteqarnissat siulliit 1. marts 2003 pisussaagaluit, ukiumik ataatsimik kinguartinneqarsinnaasut allaffissornikkut kingunerisassaat nalilersorluarneqarnissaat aamma pisariaqarmat.
Doris Jakobsen
Siumut