Almindelige bemærkninger.

1. februar 2003.

Bemærkninger til forslag om landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd.

Almindelige bemærkninger.

Gældende landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd er fra 1998. Rådet består af 11 medlemmer, hvor formanden udpeges af Landsstyret og hvor de 10 ordinære medlemmer af rådet udpeges af Landsstyret efter indstilling fra en række organisationer og partier.

Ligestillingsrådet finder, at antallet af medlemmer af rådet bør mindskes, og at der endvidere bør ske en ændring i sammensætningen af Rådet. Begrundelsen for Ligestillingsrådets ønske om færre medlemmer er hensynet til den økonomiske ramme for Rådet, idet møderne er meget udgiftskrævende, når der er mange medlemmer. Begrundelsen for ændret medlemssammensætning er et ønske om, at medlemmerne skal komme fra mere relevante baglande end de nuværende organisationer og partier, og at medlemmerne først og fremmest skal være meget engagerede og aktivt deltage i ligestillingsarbejdet. Især er det et ønske, at der i Rådet kommer medlemmer, som arbejder med børn og unge, samt arbejder for børn og unge, således at arbejdet med ligestilling især vil tage afsæt i børnene og de unge.

Det overordnede mål med loven om Grønlands Ligestillingsråd er at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

Formålet med nærværende forslag til ændring af landstingslov om Grønlands Ligestillingsråd er, at Rådet får bedre muligheder for at arbejde engageret, smidigt og effektivt.

Høringsparter: Grønlands Ligestillingsråd, KANUKOKA, SIK, GA, Den grønlandske arbejdsgiverforening (brevet kunne ikke fremsendes, da adressen er ubekendt), HST, AK, PPK, IMAK, De grønlandske kvindeforeningers sammenslutning / Kalaallit Nunaanni Arnat Peqatigiit Kattuffiat, Sorlak, Tulararfik, PIP, Saaffiginnittarfiit Qimarnguiillu Kattuffiat og Mandegruppen i Nuuk

Økonomiske og administrative konsekvenser.

Der er ikke økonomiske konsekvenser af lovforslaget, idet der allerede er sket besparelser i Landskassens tilskud til Ligestillingsrådet. Bevillingen skal dække udgifterne til leje af kontorlokaler, personale, diverse aktiviteter inklusive rejse- og mødeaktivitet samt vederlag m.v. til medlemmerne af Ligestil­lingsrådet.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr.1:

Denne bestemmelse vedrører Ligestillingsrådets sammensætning. Det er vigtigt, at Rådet repræsenterer samfundet i bredeste forstand, og samtidig er det vigtigt, at Rådet har en størrelse, som gør, at det kan arbejde smidigt og effektivt i det daglige. 

Det nuværende Ligestillingsråd har foreslået, at Rådet fremover udpeges efter indstilling fra organisationer der arbejder med børn og unge, organisationer der arbejder for børn og unge, organisationer der repræsenterer arbejdsgivere, organisationer der repræsenterer arbejdstagere, organisationer der repræsenterer kvinder og organisationer der repræsenterer mænd, og Rådets lovgruppe har konkret peget på en række relevante organisationer og grupper.

For at Ligestillingsrådet kan udføre sit arbejde bedst muligt, er det tillige en forudsætning, at begge køn er nogenlunde ligeligt repræsenteret i Ligestillingsrådet. Dette er baggrunden for bestemmelsen om, at begge køn skal være repræsenteret med mindst tre medlemmer.

På baggrund af indstillingerne udpeger landsstyret medlemmerne, så kønskvoteringskravet er opfyldt.

De grønlandske arbejdsgiverforeninger indstiller i forening og så vidt muligt, en mand og en kvinde. De grønlandske arbejdsgiverforeninger inkluderer på nuværende tidspunkt Grønlands Arbejdsgiverforening, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Service og Transport samt Den grønlandske Arbejdsgiverfor­ening.

De tre største lønmodtagerorganisationer indstiller i forening og så vidt muligt, en mand og en kvinde. De tre største lønmodtagerorganisationer er på nuværende tidspunkt SIK, IMAK og AK.

De indstillede personer fra arbejdsgiverforeningerne henholdsvis lønmodtagerorganisationerne skal være medlem af en af de indstillende organisationer.

OrganisationerneTulararfik, Forening for de landsdækkende døgninstitutioner og KANUKOKA, for kommunalt ansatte på børn og unge området, som begge arbejder med børn og unge, indstiller i forening og så vidt muligt, en mand og en kvinde. De indstillede personer skal være medlemmer af en af organisationerne for ansatte ved dag- eller døgninstitutioner for børn og unge.

Organisationerne eller foreningerne Sorlak, PIP, Pædagogernes Landsorganisation og Socialrådgiverforeningen, som alle arbejder for børn og unge, eller varetager interesser for ansatte, der arbejder inden for børn og unge området, samt interesseorganisationen KNAPK, indstiller i forening og så vidt muligt, en mand og en kvinde. De indstillede personer fra organisationerne eller foreningerne skal være medlem af en af de indstillende organisationer.

Arnat Peqatigiit Kattuffiat og Krisecentersammenslutningen indstiller i forening en kvinde. Den indstillede kvinde skal være medlem af en af organisationerne.

Mandegrupperne i Grønland indstiller i forening en mand. Den indstillede mand skal være medlem af en af organisationerne.

Når Ligestillingsrådet er udpeget, fungerer det i fire år. Nuværende Ligestillingsråd er udpeget ultimo 1998. Den fireårige periode skal sikre Ligestillingsrådet den fornødne arbejdsro.

Til nr.2:

Når et medlem af Ligestillingsrådet ikke længere er i stand til at varetage sit hverv, kan de indstillende organisationer, jf. bestemmelserne i § 3 stk. 2 B 7, indstille en mand og/eller en kvinde for den resterende del af den fire-årige periode.

Til § 2

Ændringerne træder i kraft den 1. maj 2003.

 

Nalinginnaasumik nassuiaatit

1. februar 2003

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortin­neqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut nassuiaatit

                                      Nalinginnaasumik nassuiaatit

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit inatsisartut inatsisaat atuuttoq 1998-imeer­suuvoq.  Siunnersuisoqatigiit aqqanilinnik ilaasortaqarput, siulittaasoq Naalakkersuisunit toq­qarneqartarluni siunnersuisoqatigiinnilu nalinginnaasumik ilaasortat qulit kattuffinnit arlalinnit partiinillu inassuteqaatit malillugit Naalakkersuisunit toqqagaallutik.

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit isumaqarput siunnersuisoqatigiinni ilaasortat ikili­neqartariaqartut, aammattaaq Siunnersuisoqatigiit katitigaanerat allanngortinneqartariaqartoq. Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit ilaasortat ikilineqarnissaannik kissaataanut pissutaa­voq Sinnersuisoqatigiinnut aningaasaqarnikkut killissarititaasut, ataatsimiinnerit annertuumik aningaasartuuteqarfiusarmata ilaasortat taama amerlatigitillugit. Ilaasortat katitigaanerisa al­lanngortinneqarnissaat maanna kattuffinniit partiinillu naleqqunnerusumik tunuli­aqutaqarnissa­mik, aammalu ilaasortat siullertut naligiissitaanissamik suliaqarnermi tun­niusimanerujussuul­lutik eqeersimaarnerullutillu peqataanissaannik kissaateqarnermik pissuteqarpoq. Pingaartu­mik kissaataavoq Siunnersuisoqatigiinni ilaasortaqalissasoq meeqqanut inuusuttunullu tunn­gassuti­linnik suliaqartunik kiisalu meeqqanut inuusuttunullu sullissisuusunik, taamaalilluni naligiissi­tanissamik suliaqarnermi pingaartumik meeqqat inuusuttullu aallaavigineqarlutik.

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit inatsisikkut pingaarnertut anguniarneqarpoq angutit arnallu naligiissitaanerisa siuarsarneqarnissaa.

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pillugit inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaa­nik siunnersuutip matuma siunertaraa Siunnersuisoqatigiit tunniusima­nerusumik, eqaannerusu­mik sunniuteqarnerusumillu sulinissamut periarfissagissaarnerulernis­saa.

Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunerisassai.

Inatsisissatut siunnersuut aningaasatigut kinguneqassanngilaq, Naligiissitaanissamut Siun­ner­suisoqatigiinnut Nunatta Karsiata tapiissutaani sipaaruteqartoqareernera pissutigalugu. Anin­gaasaliissutit allaffinnik attartornermi, sulisunut, ingerlatanut assigiinngitsunut, angalanerit ataatsimiittarnerillu ilanngullugit kiisalu Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiinni ilaa­sortat akis­sarsiaannut il.il. aningaasartuutinik matussusiissapput.

Siunnersuut allaffissornikkut kinguneqassanngilaq.

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit

                                                    §1-imut

Nr. 1-imut:

Aalajangersagaq Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit katitigaanerannut attuumassu­teqar­poq. Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit sapinngisamik inuiaqatigiinni tamanut attuu­massutilinnik ilaasortaqarnissaa pingaaruteqarpoq, aammattaaq pingaaruteqarpoq Siun­nersui­soqatigiinni ilaasortat ima amerlassuseqassasut, ulluinnarni eqaatsumik sunniuteqartu­millu sulisinnaallutik.

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit atuuttut siunnersuutigisimavaat, Siunnersuisoqati­giit siunissami toqqarneqartassasut kattuffinnit meeqqanut inuusuttunullu attuumassutilinnik sulia­qartunit, kattuffinnit meeqqanik inuusuttunillu sullitaqartunit, peqatigiiffinnit sulisitsisunik sinniisunit, kattuffinnit sulinermik inuussutissarsiuteqartut sinniisuinit, kattuffinnit arnanik sinniisunit aammalu kattuf­finnit angutinik sinniisunit inassuteqaatit malillugit, aammalu Siun­nersuisoqatigiit inatsisinut tunngasunut suliaqartartuisa kattuffiit soqutigisaqaqatigiillu arlallit attuumassuteqartut tikkuarsimavaat.

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit sapinngisamik pitsaanerpaamik sulisinnaaqqullugit­taaq Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiinni arnat angutillu naligiikannersumik ilaasor­taanissaat pisariaqarpoq. Tamanna arnat angutillu ikinnerpaamik pingasunik ilaasortaatitaqar­nissaat pillugu aalajangersakkamut tunuliaqutaavoq.

Inassuteqaatit tunuliaqutaralugit naalakkersuisut ilaasortassat toqqassavaat, taamaalilluni arnat angutillu amerlaqatigiinnissaannik piumasaqaat piviusunngortillugu.

Kalaallit Nunaanni sulisitsisut peqatigiiffii ataatsimoorlutik sapinngisamik ajornanngippat ar­namik angummillu inassuteqassapput. Kalaallit Nunaanni sulisitsut peqatigiiffii maannaangaaq tassaapput GA, Niuernermut, Sullissinermut Angallannermullu Sulisitsut Peqatigiiffiat kiisalu Inuit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat.

Sulinermik inuussutissarsiuteqartut kattuffiisa  anginerit pingasut ataatsimoorlutik sapinngisa­mik ajornanngippat angum­mik arnamillu inassuteqassapput. Sulinermik inuussutissarsiuteqar­tut kattuffii anginerit pingasut maannangaaq tas­saapput, SIK, IMAK aammalu AK.

Sulisitsisut peqatigiiffiinit sulisitsisullu kattuffiinit inuit inassutigineqartut kattuffinni inassute­qaateqartuni ilaasortaassapput.

Kattuffiit Tulararfik (nuna tamakkerlugu ulloq unnuarlu paaqqinnittarfiit peqatigiiffiat) aam­malu KANUKOKA (meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfimmi kommunini atorfeqartunut), taakku tamarmik meeqqanik inuusuttunillu sullitaqartuupput, ataatsimoorlutik ajornanngippat angummik arnamillu inassuteqassapput. Inuit inassutigineqartut meeqqanik inuu­suttunillu ul­luunerani imaluunniit ulloq unnuarlu paaqqittarfinni sulisut kattuffiisa arlaannut ilaasortaas­sapput.

Kattuffiit peqatigiiffiilluunniit Sorlak, PIP aammalu Isumaginninnermi Siun­nersortit Peqati­giiffiat, tamarmik meeqqanut inuusuttunullu suliaqartuusut, kiisalu soqutigisaqaqatigiiffik KNAPK, ataatsimoorlutik ajor­nanngippat an­gum­mik arnarmillu inassuteqassapput. Kattuffin­nit peqatigiiffinnilluunniit inuit inassutigi­neqartut kattuffiit inassuteqaateqartut ilaanni  ilaasortaassapput.

Arnat Peqatigiit Kattuffiat aamma Qimarnguiit Kattuffiat ataatsimoorlutik arnamik inassute­qassapput. Arnaq inassutigineqartoq kattuffiit ilaanni ilaasortaassaaq.

Kalaallit Nunaanni angutit oqaloqatigiittartoqatigiit ataatsimoorlutik angummik inassuteqas­sapput. Angut inassutigineqartoq oqaloqatigiittartoqatigiit ilaanni ilaasortaassaaq.

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit toqqarneqareerunik ukiuni sisamani atuutissapput.

Maannamut atuuttoq 1998-ip naalernerani toqarneqarpoq. Taamaalilluni Naligiisitaanissamut Siunnersuisoqatigiit pisariaqartitaminnik eqqissillutik sulissapput.

Nr. 2-mut:

Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiinni ilaasortaq suliaminik ingerlatsisinnaajunnaarpat, kattuffiit inassuteqaateqartut § 3 imm. 2 - 7-mi aalajangersakkat naapertorlugit piffissap ukiut sisamaasut sinneranut angummik/arnamik inassuteqarsinnaapput.

                                                    § 2-mut

Allannguutit 1. maj 2003-mi atuutilissapput.