Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut, formand

Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Atassut, næstformand

Landstingsmedlem Ole Dorph, Siumut

Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne

Landstingets Erhvervsudvalg har efter 1. behandlingen under FM2003 gennemgået Forslag til Landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd med bemærkninger.

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. Udvalget noterer sig, at følgende organisationer, foreninger, og offentlige

myndigheder er blevet hørt i 2002 : Ligestillingsrådet i Grønland, KANUKOKA, De grønlandske kvindeforeningers sammenslutning, Aalisatut Piniartullu Nuliaasa Aappaasalu Peqatigiiffiisa Kattuffiat, Saaffiginnittarfiit Qimarnguiillu Kattuffiat, SIK, Grønlands Arbejdsgiverforening, HST, Atorfillit Kattuffissuat, IMAK, PIP Sundhedskartellet/PPK, Sorlak, Nuummi Arnat Suleqatigiit, Arnat Partiiat, Udenrigskontoret, Indenrigskontoret, Direktoratet for Økonomi, Administrationsdirektoratet, Skattedirektoratet, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Sundhed, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Bygder, Direktoratet for Miljø og Natur, Råstofdirektoratet.

Udvalget bemærker, at lovforslaget blev sendt i høring d. 17. juni 2002 med en svarfrist til den 17. juli. 2002. Det undrer udvalget, at to høringsparter, henholdsvis Grønlands Statistik og Lovkontoret, fik en høringsfrist fra d. 26. juli 2002 til d 1. august. HST modtog en høringsanmodning d. 25. juni 2002 med en svarfrist d. 26. juni. 2002.

Forslagets tekniske udformning.

Landstingets Lovtekniske Funktion har udarbejdet et notat vedrørende mangler og uhensigtsmæssigheder i forslaget. Notatet er vedlagt nærværende betænkning som bilag. Et enigt udvalg skal opfordre Landsstyret til at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med notatets anbefalinger. Udvalget ønsker, at Landsstyret fremover er særdeles opmærksomme på de lovtekniske notater, som Landstingets Lovtekniske Funktion fremsender.

Forslagets indhold.

Udvalget bifalder, at Landsstyret har taget initiativ til at fremlægge et lovforslag om ligestilling af mænd og kvinder. Et samlet udvalg kan principielt støtte intentionerne bag lovforslaget.

Udvalget ser tillige positivt på lovforslagets generelle formål om, at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd med udgangspunkt i kønnenes lige værd og værdighed. Ligestilling handler grundlæggende om, at både mænd og kvinder har lige rettigheder og derfor bør stilles lige i alle livets forhold. I hverdagen handler ligestilling ofte om lige løn for lige arbejde, lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse mv. Ligestillingsprocesen er derfor ikke afsluttet med vedtagelsen af loven. Bestræbelserne for ligestilling bør tillige kontinuerligt foregå i et sammenspil med borgerne, virksomhederne, uddannelsesstederne, og interesseorganisationerne.

Det nuværende lovforslag vil erstatte de hidtidige gældende danske lovbestemmelser om ligestilling. Udvalget bifalder dette og ser det som glædeligt, at det grønlandske samfund i stadig højere grad selv udformer de bestemmelser, som skal regulere borgernes hverdag. Udvalget ser dette som et skridt på vejen mod en større selvbestemmelse for det grønlandske samfund.

Det foreslås blandt andet i lovforslaget, at der i udvalg og bestyrelser i offentligt regi, hvor Landsstyret har en udpegningsret, så vidt muligt skal være en sammensætning med halvdelen af hvert køn. Der er hos enkelte høringsparter udtrykt bekymring over, at der er en risiko for, at det i nogle tilfælde kan blive kønnet frem for kvalifikationerne, som vil være bestemmende for udpegningen af medlemmer til udvalg og bestyrelser.

Atassut og Demokraterne deler denne bekymring om, at lovgivningen i nogle tilfælde vil kunne vise sig at få uheldige sideeffekter. Siumut og Inuit Ataqatigiit finder ikke anledning til bekymring herom, i det der i lovforslagets bemærkninger tages højde for, at det ikke er kønnet, men kvalifikationerne som vil være bestemmende for den endelige udpegning af medlemmer i udvalg og bestyrelser. Der er tillige i lovforslagets bemærkninger anført, at den myndighed eller organisation, som indstiller, kan fravige bestemmelsen om at indstille både en mand og en kvinde, hvis der foreligger særlige grunde, der taler herfor.

Med henblik på at vurdere om lovgivningen efterleves, er der foreslået bestemmelser om årlige indberetninger om ligestilling fra offentlige forvaltninger, institutioner og private virksomheder med mere end 10 ansatte. Udvalget skal hertil bemærke, at Landsstyret i forlængelse af lovens ikraftsættelse bør overveje, hvorvidt der skal udarbejdes retningslinier for indrapporteringen således, at der sikres ensartethed i de data, der tilflyder myndighederne. Udvalget konstaterer, at de økonomiske konsekvenser af lovforslaget ikke er anført. Udvalget formoder, at der er taget højde for, at dataindsamling, bearbejdning, herunder rykkere om de lovpligtige indberetninger kan påføre administrationen ekstraomkostninger.

Erhvervsudvalgets holdning

Et flertal i udvalget bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit skal om forslaget bemærke:

Formålet med lovforslaget er at fremme en generel ligestilling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet såvel som i andre af samfundets funktioner. Loven tager udgangspunkt i, at mænd og kvinder er ligeværdige og derfor bør stilles lige i alle forhold. Flertallet i udvalget mener, at lovforslaget er et vigtigt redskab og at det sikrer, at vores værdier vedrørende ligestilling i den nuværende grønlandske kultur tilgodeses på et praktisk og konkret grundlag.

Ovennævnte udvalgsflertal indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med Landstingets Lovtekniske Funktions anvisninger.

Et mindretal i udvalget bestående af Demokraterne skal om forslaget bemærke:

Demokraterne er af den overbevisning, at lovens krav om kønskvotering i udvalg og bestyrelser i offentligt regi, ikke er den rette fremgangsmåde. Udvælgelse til råd, nævn, bestyrelser m.m skal først og fremmest ske på baggrund af kvalifikationer. Demokraterne er tillige af den opfattelse, at vejen frem til mere ligestilling er at få identificeret og overvundet de barrierer, der eventuelt kan være medvirkende til at forhindre en fremmelse af ligestillingen i vores samfund.

Demokraterne er tillige af den opfattelse, at en lov ikke bør indeholde hensigtserklæringer, hvortil der vil være et utal af fortolkningsmuligheder. Når Landstinget vedtager en lov, bør denne også være formuleret utvetydigt således, at loven kan overholdes. Demokraterne kan således ikke støtte loven i dens nuværende udformning.

Ovennævnte mindretal indstiller på denne baggrund, at forslaget forkastes i dets nuværende form.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive Forslag til Landstingslov om ligestilling af kvinder og mænd til Landstingets 2. behandling.

	Jørgen Wæver Johansen, Formand
Otto Jeremiassen		Ole Dorph
Ane Hansen		Marie Fleischer

2. april 2003 UPA 2003/20

 

 

 

Arnat angutillu naligiisitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Otto Jeremiassen, Atassut, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Ole Dorph, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit

Inatsisartuni ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata Arnat angutillu naligiissitaanissaat pil-lugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut qulaani taaneqartoq nassuiaatitai ilanngullugit UPA 2003-mi siullermeerneqareermat misissuataarpaa.

Tusarniaanermit akissutisiat

Siunnersuutip matumani pineqartup ataatsimiititaliamit suliarineqarneranut atugassatut tusarni-aanermit akissutisiat nuutinneri ataatsimiititaliap piniarsimavai. Ataatsimiititaliap paasivaa kat-tuffiit, peqatigiiffiit pisortanilu oqartussat uku 2002-mi tusarniaavigineqarsimasut: Naligiissitaanissamut Siunnersuisoqatigiit, KANUKOKA, Kalaallit Nunaanni Arnat Peqatigiit Kattuffiat, Aali-sartut Piniartullu Nuliaasa Aappaasalu peqatigiiffiisa Kattuffiat, Saaffiginnittarfiit Qimar-nguiillu Kattuffiat, SIK, Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiat, HST, Atorfillit Kattuffis-suat, IMAK, PIP Peqqinnissaq Pillugu Kattuffiit/PPK, Sorlak, Nuummi Arnat Suleqatigiit, Arnat Partiiat, Nunanut Allanut Allaffik, Nunami namminermi pissutsinut Allaffik, Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik, Aqutsinermut Pisortaqarfik, Akileraartarnermi Pisortaqarfik, Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Pisortaqarfik, Peqqinnissamut Pisortaqarfik, Kultureqarner-mut, Ilinniartitaanermut Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik, Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfik, Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik, Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik.

Ataatsimiititaliap malugaa siunnersuut ulloq 17. juni 2002, ulloq 17. juli 2002 kingusinnerpaamik akineqartussanngorlugu, tusarniaassutitut nassiunneqartoq. Ataatsimiititaliamit eqqumiigine-qarpoq tusarniaavigineqartut marluk, aappaa Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik, aappalu Inatsisilerinermut Allaffik ulloq 26. juli 2002-miit ulloq 1. august akissuteqarfissalerneqarmata. HST ulloq 25. juni 2002 , ulloq 26. juni2002 akissuteqartussanngorlugu, tusarniaassummik tigusaqarpoq.

Siunnersuutip ilusiligaanera

Siunnersuummi amigaatinut pissusissamisuunngitsunullu tunngassutillit Inatsisartut Inatsisissa-nik Nalilersuisarfiannit allakkiuunneqarput. Allakkiaq isumaliutissiissummut matumunnga ilan-ngunneqarpoq. Allakkiap innersuussutigisaanut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutinik saqqummiussissasut ataatsimiititaliap isumaqatigiittup kaammattuutigissavaa. Ataatsimiititaliap kissaatigaa Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata allakkiatut nassiuttagai Naalakkersuisut siunissami eqqumaffigilluinnartariaqaraat.

Siunnersuutip imarisai

Angutit arnallu naligiissitaanissaannut inatsisissatut siunnersuummik saqqummiussiniarlutik Naalakkersuisut suliniuteqarmata ataatsimiititaliap iluarisimaarpaa. Inatsisissatut siunnersuummi anguniarneqartut ataatsimiititaliap isumaqatigiittup tunngaviusumik tapersiivigai.

Angutit arnallu naligiittut naligiimmillu naleqarnerat aallaavigalugu arnat angutillu naligiinnerisa Inatsisissatut siunnersuutikkut nalinginnaasumik anguniagaanera ataamiititaliap ilanngullugu pitsaasutut isigaa. Naligiissitaanissami tunngaviusumik pineqarpoq angutit arnallu assigiinnik piginnaatitaaffeqarnerat, taamaammallu inuunermi sutigut tamatigut naligiimmik pineqartariaqartut. Naligiissitaaneq ulluinnarni assigiimmik suliaqarnermi assigiimmik aningaasarsiaqarnissamut, ilinniagaqarnissamut suliffeqarnissamullu assigiimmik periarfissaqarnissamut il.il. tunngassuteqarpoq. Taamaammat inatsit akuersissutigineqarpat naligiissitaanissamik suliaq naammassineqarnavianngilaq. Naligiissitaanissamittaaq anguniagaqarneq innuttat, sulliviit, ilinniarfiit soqutigisaqaqatigiittullu kattuffiit peqatigalugit ingerlaavartumik sulissutigisassaavoq.

Maannakkut inatsisissatut siunnersuutip naligiissitaanissaq pillugu danskit inatsisitigut aalajangersagaat maannamut atuuttuusimasut taarsertussaavai. Tamannalu ataatsimiititaliap isumaqatigaa nuannaarutissatullu isigalugu innuttat ulluinnarni inuunerannut atugassanik aalajangersakkanik inuiaqatigiit kalaallit nammineerlutik annertunerujartortumik ilusiliisinnaaleriartuinnarmata. Tamanna inuiaqatigiit kalaallit namminiileriartuinnarnerannut aqqummi alloriarnertut ataatsimiititaliap isigaa.

Ilaatigut inatsisissatut siunnersuummi siunnersuutigineqarpoq pisortat oqartussaaffiini ataatsimiititaliani siulersuisunilu, Naalakkersuisut toqqaasinnaatitaaffigisaanni, angutit arnallu amerlaqatigiit ilaasortaasariaqartut. Tusarniaavigineqartut ilaannit ataasiakkaanit ataatsimiititalianut siulersuisunullu ilaasortassanik toqqaanermi piginnaasaqarneq pivallaarnagu, arnaaneq angutaanerluunniit toqqaanermi aalajangiisuutinneqarsinnaasoq aarleqqutigineqarpoq.

Inatsisip pisut ilaanni taamatut pitsaanngitsumik sunniuteqartarsinnaaneranik ernummateqarneq Atassutip Demokraatillu isumaqatigaat. Siumup Inuit Ataqatigiillu tamanna ernummatissatut isiginngilaat, siunnersuummummi nassuiaatikkut eqqarsaatigineqareermat arnaaneq angutaanerluunniit pinnagu, ataatsimiititaliani siulersuisunilu ilaasortassanik inaarutaasumik toqqaanermi piginnaaneqarneq aalajangiisuutinneqassasoq. Aamma inatsisissatut nassuiaatini oqaatigineqar-poq oqartussaaffik kattuffilluunniit inassuteqartuusoq angummik arnamillu ataatsikkut inassuteqarnissamut, tamanna immikkut ittumik tunngavissaqarpat, aalajangersakkamik sanioqqutsisinnaasut.

Inatsisip malinneqarnerata naliliivigineqarnissaa anguniarlugu pisortat ingerlatsiviisa, sullissiviit sulliviillu namminersortut qulit sinnerlugit sulisullit naligiissitaanermut tunngasumik ukiumut nalunaaruteqartarnissaannut aalajangersagaqartoqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Tamatumunnga tunngatillugu ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq, inatsisip atortuulersinneqarneranut ilassutitut Naalakkersuisut isumaliutigisariaqaraat nalunaaruteqartarneq pillugu najoqqutassanik suliaqartoqartariaqarnersoq. Taamaaliornikkut pisortanut paasissutissanik tunniussukkat assigiissaartuunissaasa qulakkeerneqarnissaa. Ataatsimiititaliap maluginiarpaa inatsisissatut siunnersuutip aningaasatigut kinguneqaatissai oqaatigineqarsimanngitsut. Paasissutissanik katersinerup, suliarinninnerup, tassungalu ilanngullugu inatsimmi pisussaaffiusumik nalunaarusiarineqartartussat pillugit nukingisaarutinut immikkut aningaasartuuteqarnissaq naatsorsuutigineqarsimassasoq ataatsimiititaliap ilimagaa.

 

 

 

Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliap isumaa

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut, Atassummeersut aamma Inuit Ataqatigiinneersut siunnersuut pillugu ima oqaaseqarniarput: Inatsisissatut siunnersuutikkut anguniarneqarpoq suliffeqarnermi taamatullu inuiaqatigiit ingerlataanni allani angutit arnallu nalinginnaasumik ataatsimut naligiissinneqartariaqartut. Inatsimmi aallaavigineqarpoq angutit arnallu naligiinnerat, taamaammallu sutigut tamatigut naligiissitaasariaqarnerat. Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut isumaqarput inatsisissatut siunnersuut sakkussaasoq pingaartoq, taassumalu qulakkeeraa maannakkut nunatsinni kulturerisatsinni naligiissitaanikkut pingaartitatta ulluinnarni aalajangersimasunullu tunngasuni isiginiarneqarnissaat.

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut qulaani taaneqartut tamanna tunngavigalugu Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata innersuussutigisaannut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussereerpata siunnersuut Inatsisartunit akuersissutigineqassasoq inassutigaat.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartoq Demokraatineersoq siunnersuut pillugu ima oqaaseqassaaq:

Demokraatit qularutiginngilaat pisortat oqartussaaffiini ataatsimiititaliani siulersuisunilu arnanut angutinullu immikkoorsiterinissamik inatsisip piumasaqaataa periusissaanngitsoq eqqortoq. Siunnersuisoqatigiinnut, nævninut, siulersuisunut il.il. toqqaaneq piginnaasat tunngavigalugit salliullugu pisariaqarpoq. Demokraatittaaq isumaqarput aporfissat, inuiaqatigiiussutsitsinni naligiissitaanissamik akornusiisooqataasinnaasut suussusersineqarnerisigut qaangerniarnerisigullu, naligiissitaaneq anguniarneqartariaqartoq.

Demokraatit ilanngullugu isumaqarput inatsit anguniagassatut siunniussanik imaqartariaqanngitsoq, tamatumami qanoq paasineqarnissaanut kisissaanngitsunik periarfissaqartoqartussaammat. Inatsisartut inatsimmik akuersippata taanna paatsuugassaanngitsumik malinneqarsinnaasutut oqaasertalerneqarsimasariaqarpoq. Taamaammat inatsit maanna ilusiligaanera atorlugu Demokraatit tapersersinnaanngilaat.

Ikinnerussuteqartup qulaani taaneqartu tamanna tunngavigalugu inassuteqarpoq siunnersuut iluserisamisut iluseqartoq itigartinneqassasoq.

Taama oqaaseqarluni Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Ataatsimiititaliaata Arnat angutillu naligiisitaanissaat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut Inatsisartunut aappassaanigassanngortipaa.

______________________

Jørgen Wæver Johansen

siulittaasoq

______________________                               ______________________

             Otto Jeremiassen                                                 Ole Dorph

 

______________________                               ______________________

            Ane Hansen                                                        Marie Fleischer