Samling
22. marts 2003 FM 2003/31
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
Forslag til Landstingsforordning nr. xx af xx. xx 2003 om ændring af landstingsforordning om leje af boliger.
(Præcisering af forordningens anvendelsesområde, ændrede regler om boligsociale anvisninger, maksimalt kapitalafkast, depositum samt nye regler om tilsyn.)
Fremsat af Landsstyret til anden behandlingen.
Til § 1
1. § 1 nr. 5 affattes således:
5. § 17 affattes således:
"§ 17. Inden lejemålet indgås, skal lejere i Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme indbetale et depositum kontant til udlejeren svarende til 3 måneders husleje. Såfremt lejeren ved lejemålets indgåelse ikke kan indbetale depositum kontant, kan lejeren afdrage det i indtil 12 lige store månedlige rater.
Stk. 2. For indgåelse af en afdragsordning, jf. stk. 1, opkræves lejeren et etableringsgebyr på 500 kr. og yderligere 50 kr. hver måned, afdragsordningen omfatter, jf. dog stk. 3. Som gebyr for påkrav, kan udlejer kræve et gebyr på 50 kr. plus 2% af det skyldige beløb udover 1.000 kr., jf. dog stk. 3. Beløbet nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Opkrævninger af gebyr, jf. stk. 2 gælder ikke for boligsøgende, hvis aktuelle beregnede skattepligtige årlige husstandsindkomst, for den husstand hvortil der søges en bolig, ligger under de grænsebeløb, der gælder for modtagelse af boligsikring i medfør af den til enhver tid gældende landstingsforordning om boligsikring i lejerboliger og tilhørende bekendtgørelser.
Stk. 4. Afgivelse af urigtige oplysninger medfører, at hele depositumsbeløbet forfalder til betaling.
Stk. 5. Udlejeren kan i forbindelse med fraflytning anvende depositum til dækning af lejerens forpligtelser i henhold til lejekontrakten, herunder lejerens andel af udgifterne til istandsættelse, jf. § 58.
Stk. 6. Landsstyret kan fastsætte regler om depositum."
Bemærkninger til forordningsforslaget
Almindelige bemærkninger
Fremsættelse af ændringsforslaget til forordningsforslaget sker på baggrund af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalgs indstilling om, at forslagets bestemmelse om, at boligadministrator kan opkræve et gebyr for at udfærdige lånedokumenter for depositumsafdragsordning samt et månedligt gebyr til dækning af opkrævning, fjernes.
Landsstyret finder ligesom Udvalget, at det må være de bredeste skuldre, der bærer de største byrder. Landsstyret er ligeledes enig i, at forslaget i sin tidligere udformning kunne ramme de svageste forholdsvis hårdt. Landsstyret finder dog, at de personer, der har høj indkomst, bør indbetale det samlede depositum kontant og ikke kollektivt vælte byrden over på de øvrige og mindrebemidlede lejere.
Derfor, og i overensstemmelse med Udvalgets grundlæggende bekymring, fremsætter Landsstyret følgende ændringsforslag, der indebærer, at de lejere, der er berettiget til boligsikring, jf. de herom gældende regler, også vil være berettiget til at afdrage depositum, uden at betale gebyr. De lejere, der har en indkomst, der gør, at de ikke er berettiget til boligsikring, skal afkræves gebyrer, idet det må formodes, at de har en indkomst, der gør, at de kan indbetale hele beløbet kontant.
Ændringsforslaget har være til høring hos KANUKOKA uden at der er modtaget bemærkninger herfra samt til Lovteknisk gennemgang.
Administrative konsekvenser af forordningsforslaget
Administrative konsekvenser af forordningsforslaget
Ændringsforslaget vil ikke indebære en øget arbejdsbyrde i kommunerne eller i Hjemmestyret i forhold til den gældende ordning.
Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget
Økonomiske konsekvenser af forordningsforslaget
Ændringsforslaget vil medføre, at det er den enkelte boligafdeling, der mister forrentning af den kapital, der er udestående i depositumsafdragsordninger, og det er samtlige lejere, der vil mærke en stigning i huslejen som følge af stigende administrationsomkostninger ved administration af depositumsafdragsordninger.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, nr. 1
Bestemmelsen indebærer, at boligadministrator kan opkræve et gebyr for at udfærdige lånedokumenter, samt et månedligt gebyr til dækning af opkrævning. Yderligere kan administrator opkræve et rykkergebyr for manglende betaling.
Formålet er at skabe så gennemsigtig administration som muligt. Dette indebærer bl.a., at det er de lejere, der efterspørger en ydelse, der skal betale for den.
Dette gælder dog ikke for de personer, hvis aktuelle skattepligtige indkomst omregnet til skattepligtig årsindkomst ligger under de forskellige grænsebeløb for den boligsøgendes husstand.
En boligsøgende, der ønsker at blive fritaget for gebyr skal dokumentere at husstandens forventede årsindkomst ligger under grænsebeløbet, f.eks. ved fremvisning af sidste 3 måneders lønsedler, foreløbigt perioderegnskab, erklæring eller meddelelse fra en forvaltning eller på anden anerkendt vis.
Grænsebeløbet udgør for tiden følgende beløb, jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 34 af 13. september 2001 om grænsebeløb, egenandele og minimums- og maksimumsbeløb for boligsikring.
Kr. 180.000 for en husstand uden børn.
Kr. 372.000 for en husstand med 1 barn.
Kr. 396.000 for en husstand med 2 børn.
Kr. 408.000 for en husstand med 3 børn.
Kr. 416.000 for en husstand med 4 børn.
Kr. 428.000 for en husstand med 5 børn.
Kr. 444.000 for en husstand med 6 eller flere børn.
Grænsebeløbene vil ændres i takt med udstedelse af ny bekendtgørelse på området.
Afgiver en lejer urigtige oplysninger om sine forhold og derved opnår en gebyrfri afdragsordning, betragtes dette som misligholdelse, og hele det resterende depositumsbeløb forfalder omgående til betaling.
22. marts 2003 UPA 2003/31
A l l a n n g u u t i s s a t u t s i u n n e r s u u t
uunga
Inissianik attartorneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut nr. xx, uu. qqqq 2003-meersussatut siunnersuut.
(Peqqussutip atuuffiata ersarissarneqarnera, inuit atugaat malillugit inissanik innersuussarnermut malittarisassat allanngortinneqarnerat, aningaasaliissutinit pissarsiat, siumoortumik akiliutigisassatut qaffasinnerpaaffissaat kiisalu nakkutilliineq pillugu malittarisassat nutaat.)
Aappassaaneerinissamut Naalakkersuisunit saqqummiunneqartoq.
§ 1-imut
1. § 1 nr. 5 ima oqaasertaqassaaq:
“5. § 17 ima oqaasertaqassaaq:
Ҥ 17. Attartorneq aallartitsinnagu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu inissiaataanni attartortut attartortitsisumut aningaasanngorlugu siumoortumik akiliutigissavaat qaammatini pingasuni ineqarnermut akiliutissat nalingat. Attartortup attartornerup isumaqatigiissutigineqarnerani siumoortumik akiliutigisassat aningaasanngorlugit akiliutigisinnaanngikkunigit attartortup taakku qaammatikkaartumik akiligassanut angeqqatigiiaanut aqqaneq marlunnut agguarlugit akilersorsinnaavai.
Imm. 2. Imm. 1 naapertorlugu naafferarlugu akilersuinissamik pilersitsinermut attartortoq akiliutissanik 500 kr.-inik akiliuteqartinneqassaaq naafferarlugulu akilersuinerup atuunnerani qaavatigut 50 kr.-inik qaammammut akiliuteqartinneqartassalluni, taamaattoq tak. imm. 3. Akileeqqusissummik piumasaqarfigineqarnermut tunngatillugu 1.000 kr.-it sinnerlugit akiligassaqartoqarpat akiliutissat 50 kr.-it 2 %-imik ilallugit attartortitsisup akileqqusinnaavai, taamaattoq tak. imm. 3. Aningaasat kruunimut ilivitsumut qaninnerpaamut apparlugit iluarsineqassapput.
Imm. 3. Imm. 2 malillugu akiliutissap akileqquneqarnissaa inissarsiortunut inoqutigiit tamarmiusut akileraaruteqaataasussamik ukiumut isertitaat inissiani attartortittakkani ineqarnermut tapiissutit pillugit inatsisartut peqqussutaat sukkulluunniit atuuttoq, tassungalu atatillugu nalunaarut, malillugit ineqarnermut tapiissutinik pissarsinissamut aningaasat killiliussat ataallugit isertitaqartartunut atuutinngilaq.
Imm. 4. Paasissutissanik eqqunngitsunik tunniussinerup kingunerissavaa siumoortumik akiliutissat tamarmiusut erngerlutik akiligassanngornerat..
Imm. 5. Allamut nuunnermut tunngatillugu attartortitsisup akiliigallassutit atorsinnaavai attartortup attartornermut isumaqatigiissut malillugu pisussaaffiinut, tamatumani ilanngullugu § 58 naapertorlugu iluarsaassinermut aningaasartuutinut akileeqataassutissanut.
Imm. 6. Siumoortumik akiliutit pillugit Naalakkersuisut malittarisassiorsinnaapput.”
Peqqussutissatut siunnersuummut nassuiaatit
Nassuiaatit nalinginnaasut
Peqqussutissatut siunnersuummut allannguutissatut siunnersuut saqqummiunneqarpoq akiliigallassutissanik naafferartumik akilersuisarnissamik pilersitsinermut pappiaralerinermut akiliutissamik aammalu akileeqqusissutip matussutissaanik qaammammut akiliutissamik inissiamik aqutsisup akileeqqusisinnaanera pillugu siunnersuummi aalajangersakkap tamarmiusup peerneqarnissaanik Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata inassuteqataa tunuliaqutaralugu.
Naalakkersuisut Ataatsimiititaliatulli isumaqarput nammassinnaanerpaat nammagassat annersaannik nammattariaqartut. Naalakkersuisuttaaq isumaqatigaat siunnersuut siusinnerusukkut ilusiligaanermisut iluseqarluni sanngiinnerpaanik sakkortuallaartumik eqquisinnaammat. Taamaakkaluartoq Naalakkersuisut isumaqarput inuit amerlasuunik isertitaqartartut akiliigallassutissanik tamarmiusunik aningaasanngorlugu akiliuteqartariaqartut attartortut tamakkerlugit, attartortut ikittuinnarnik isertitaqartartut ilanngullugit, nammakkinngikkaluarlugit.
Taamaattumik Ataatsimiititaliap tunngaviatigut isumakuluutai naapertorlugit Naalakkersuisut saqqummiuppaat allannguutissatut siunnersuut attartortut ineqarnermut tapiissutinik, taakku pillugit malittarisassat atuuttut malillugit, pissarsisinnaatitaasut akiliutissaq akilinngikkaluarlugu akiliigallassutissanik naafferarlugu akilersuinissaminnut aamma pisinnaatitaanissaannik nassataqartussaq. Attartortut isertitaqartarnermikkut ineqarnermut tapiissutinik pissarsisinnaatitaanngitsut akiliutissamik akileeqquneqartassapput ilimagisariaqarmat taakku ima isertitaqartigisassasut aningaasat tamakkerlugit aningaasanngorlugit akilersinnaallugit.
Allannguutissatut siunnersuut KANUKOKA-mut tusarniaatigineqarsimavoq tassanngaaniilli oqaaseqaatinik tigusaqartoqanngilaq kiisalu Inatsisileriffimmi misissuataartinneqarsimalluni.
Peqqussutissatut siunnersuutip allaffissornikkut kingunerisassai
Allannguutissatut siunnersuut aaqqissuussinermut atuuttumut naleqqiullugu kommunini imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussani suliaqarnerulernermik kinguneqassanngilaq.
Peqqqussutissatut siunnersuutip aningaasatigut kingunerisassai
Allannguutissatut siunnersuutip nassatarissavaa najugaqaqatigiiffiit ataasiakkaat akiliigallassutitigut isertitassat naafferaalluni akilersuisoqarneratigut aningaasartaasa erniassaralui annaassammatigit aammalu akiliigallassutissat naafferaalluni akilersorneqarnerisa aqutsivigineqarnerisa allaffissornarnerunerata kingunerisaanik ineqarnermut akiliutit qaffariaataannik attartortut tamarmik eqqorneqartussaapput.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit
§ 1, nr. 1-imut
Aalajangersakkap kingunerissavaa inissianik aqutsisup attartornermut uppernarsaatit suliarinerinut saniatigut akiligassiisinnaammat kiisalu akileeqqusinermut qaammammut akiliutissaq akileqqussallugu. Tamatuma saniatigut akiliinngitsoortoqarsimappat aqutsisoq tuavisaaraluni allagaqarnerminut akiliuteqaqqusisinnaavoq.
Siunertarineqarpoq allaffitsigut aqutsinerup sapinngisamik takulertoruminartuunissaata pilersinneqarnissaa. Tamatuma kingunerissavaa attartortut sullinneqarumasut tamanna akilissammassuk.
Tamannali atuutinngilaq inissarsiortunut taassuma inoqutaasalu akileraaruteqaataasussamik isertitaat akileraaruteqaataasussat ukiumoortumik isertitaannut naatsorsorlugu aningaasanut killiliussat assigiinngisut ataallugit isertitaqartartunut.
Inissarsiortup, saniatigut akiligassinneqarusunngitsup, uppernarsassavai inoqutigiit ukiumut isertitassaattut naatsorsuutigisat, assersuutigalugu qaammatini kingullerni akissarsiat allagartaasigut, piffissamut naatsorsuusiaagallartutigut, (uppernarsaalluni) nalunaaruteqarnikkut imaluunniit sullissiviup nalunaarutaatigut allatulluunniit uppernarsaanikkut.
Ineqarnermut tapiissutisinissamut aningaasanut killiliussat, nammineq akileeqataassutissat kiisalu ineqarnermut tapiissutit aningaasartaasa annerpaaffissaat minnerpaaffissaallu pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 34, 13. september 2001-imeersoq malillugu aningaasanut killiliussat maannakkut makkuupput:
kr. 180.000 inoqutigiinnut meerartaqanngitsunut
kr. 372.000 inoqutigiinnut ataatsimik meerartalinnut
kr. 396.000 inoqutigiinnut marlunnik meerartalinnut
kr. 408.000 inoqutigiinnut pingasunik meerartalinnut
kr. 416.000 inoqutigiinnut sisamanik meerartalinnut
kr. 428.000 inoqutigiinnut tallimanik meerartalinnut
kr. 444.000 inoqutigiinnut arfinilinnik amerlanernilluunniit meerartalinnut.
Aningaasanut killiliussat suliaqarfimmut nalunaarutit nutaat saqqummiunneqarneri ilutigalugit allanngortinneqartassapput.
Attartortoq imminut tunngasunik paasissutissanik eqqunngitsunik tunniussippat tamatumuunalu akiliutissamik akiliinani naafferaalluni akilersuilersinnaalersimappat tamanna sumiginnaanertut isigineqassaaq akiliigallassutissallu tamarmiusut sinneri erngerlutik akiligassanngussallutik.