Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg
vedrørende
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger
Afgivet til forslagets 2. behandling
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Isak Davidsen, Atassut, formand
Landstingsmedlem Kalistat Lund, Siumut, næstformand
Landstingsmedlem Jens Napaattooq, Siumut
Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne
Udvalget har efter 1. behandlingen under forårssamlingen 2003 gennemgået Landsstyrets Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger med bemærkninger.
Spørgsmål
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Miljø og Boliger om at besvare en række spørgsmål. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag.
Forslagets tekniske udformning
Landstingsforordningen er ændret tre gange siden 1991 uden udarbejdelse af en lovbekendtgørelse. Med en eventuel vedtagelse af nærværende forslag vil der således til den oprindelige landstingsforordning være knyttet fire ændringsforordninger.
Når der flere gange ændres i en landstingsforordning, kan den blive vanskelig at overskue for lovens brugere.
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg henstiller derfor til Landsstyret, at kommende ændringer i retstilstanden søges gennemført ved fremsættelse af et nyt, sammenskrevet lovforslag, således at de gældende regler om leje af boliger påny kan samles i én enkelt lov.
Forslagets indhold
Et enigt Infrastruktur- og Boligudvalg tilslutter sig forslaget. Et enigt udvalg ser positivt på forslagets bestemmelse om at give udstedte lånetilsagn en begrænset løbetid, da dette vil være et middel til at kontrollere Anlægs- og Renoveringsfonden.
Med disse korte bemærkninger overgiver Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg dette Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om andelsboliger til Landstingets 2. behandling.
|
Isak Davidsen Formand |
||
|
Kalistat Lund Næstformand |
Jens Napaattooq |
|
|
Johan Lund Olsen |
Palle Christiansen |
1. Den ny § 11, stk. 5 indebærer, at en andelsboligforenings realkreditlån maksimalt kan andrage 6.000 kr. pr. m2. Det anføres i bemærkningerne, at der herefter kan realkreditfinansieres en opførelsesomkostning på 17.204 kr. pr. m2.
§ 11, stk. 5 i den gældende andelsboligforordning indebærer, at den del af en andelsboligforenings lån, der er optaget til dækning af byggeri udover 105 m2 eller til dækning af kvadratmeterpriser over 15.000 kr., har prioritet efter Landsstyrets og kommunalbestyrelsens lån i henhold til § 10, stk. 3.
Med den foreslåede ændring vil hele bankens eller realkreditinstituttets lån blive foranstillet det lån, som er ydet af Hjemmestyret/kommunen - også den del der vedrører byggeri ud over den støtteberettigede størrelse (105 m2). Hjemmestyret / kommunen vil således være den første til at lide tab, hvis ejendommen ikke opnår en salgspris på tvangsauktionen, som er tilstrækkelig stor til at dække alle kreditorer.
At forslaget indebærer en sådan ændring i retstilstanden, fremgår ikke af forslagets bemærkninger, ligesom der ikke er redegjort for, hvorfor Landsstyret ønsker denne ændring. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg ønsker nærmere kommentarer til dette, ligesom det ønskes oplyst, hvorvidt denne ændring vil medføre økonomiske konsekvenser.
Ændringsforslaget udspringer fra markedets aktører og den kendsgerning, at byggepriserne i flere af byerne ligger væsentligt over 15.000 kr. pr. m². Det er ligeledes en kendsgerning, at hverken bankerne eller realkreditinstitutterne vil yde andelsboligforeningerne et lån med panteret efter Hjemmestyrets og kommunernes lån.
Dette har som konsekvens, at der bliver den enkelte andelshaver, der skal yde et større egetindskud. Det forekommer ikke sandsynligt, at ret mange af de nu potentielle andelshavere råder over et eget-indskud på 200.000 kr. til 300.000 kr. Såfremt der ikke fandtes løsning på dette problem, ville det ganske enkelt medføre, at andelsboligbyggeriet enten gik i stå, eller andelsboliger blev forbeholdt de bedrestillede.
For så vidt angår de bekymringer, som Udvalget gør sig omkring tvangssalgssituationen, skal det bemærkes, at såfremt f.eks. en andelsbolig kom på tvangsauktion måneden efter, den blev ibrugtaget, så skulle Hjemmestyret byde 1 kr. over den restgæld, som realkreditten har pant for, for at komme i besiddelse af en bolig til en værdi på over 1,5 mio. kr. Det forventes ikke, at forordningsforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser for hverken Hjemmestyret eller kommunerne. I de 13 år andelsboligforordningen har eksisteret, er der endnu ikke en andelsboligforening, der er kommet på tvangsauktion. Sandsynligheden herfor er derfor ikke særlig stor.
2. For at sikre sig forståelsen af ændringerne, vil udvalget gerne bede om regneeksempler på finansieringen før og efter forordningsændringen for en bolig på henholdsvis, 90, 105 og 120 m2.
Andelsboligforordningen operere med to selvstændige og af hinanden uafhængige variabler. For det første det støtteberettigede areal og for det andet den støtteberettigede opførelsespris pr. m². Der kan maksimalt ydes til 105 m² af en andelsboligs boligareal, uanset om andelsboligen er større, og maksimalt til en samlet opførelsesudgift på 15.000 kr. pr. m².
Disse to begrænsninger giver følgende kombinationsmuligheder.
|
Situation |
Areal |
Opførelsespris |
|
1: Ingen overskridelse |
Mindre end 105m² |
Lavere end 15.000 kr. pr. m² |
|
2: Overskridelse af pris |
Mindre end 105m² |
Højere end 15.000 kr. pr. m² |
|
3: Overskridelse af areal |
Større end 105 m² |
Lavere end 15.000 kr. pr. m² |
|
4: Overskridelse af pris og areal |
Større end 105 m² |
Højere end 15.000 kr. pr. m² |
1: Ingen overskridelse
De, der opfører en andelsbolig, hvis boligareal er mindre end 105 m² og til en kvadratmeterpris på under 15.000 kr. bliver ikke berørt af forslaget.
2: Overskridelse af pris (90 m²)
Efter den nugældende ordning vil finansiering af en andelsbolig på 90 m² med en m²-pris på 16.980 kr. være således:
Totalpris (90 * 16.980) 1.528.200 kr.
Egetindskud 1 (7% af 1.528.200) 106.974 kr.
Hjemmestyrets lån (1/3 * 15.000 * 90) 450.000 kr.
Kommunens lån (1/3 * 15.000 * 90) 450.000 kr.
Realkredit (26,33% af 1.528.200) 402.426 kr.
Egetindskud 2 (resterende beløb) 118.800 kr.
Egetindskud 1 og 2 udgør således i alt 225.774 kr.
Efter forordningsforslaget vil finansiering af en andelsbolig på 90 m² med en m²-pris på 16.980 kr. være således:
Totalpris (90 * 16.980) 1.528.200 kr.
Egetindskud 1 (7% af 1.528.200) 106.974 kr.
Hjemmestyrets lån (1/3 * 15.000 * 90) 450.000 kr.
Kommunens lån (1/3 * 15.000 * 90) 450.000 kr.
Realkredit (maks. 90 * 6000 = 540.000) 521.226 kr.
Egetindskuddet er nu på 106.974 kr. De sideordnede panter, Hjemmestyret og kommunen, nu skal respekterer et realkreditpant på 521.226 kr. mod tidligere 402.426 kr. Ved en eventuel tvangssalgssituation umiddelbart efter andelsboligernes færdiggørelse skulle Hjemmestyret byde 521.227 kr. for at overtage en andelsbolig, der er opført for 1.528.200 kr.
2: Overskridelse af pris (105 m²)
Efter den nugældende ordning vil finansiering af en andelsbolig på 105 m² med en m²-pris på 16.980 kr. være således:
Totalpris (105 * 16.980) 1.782.900 kr.
Egetindskud 1 (7% af 1.782.900) 124.803 kr.
Hjemmestyrets lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunens lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (26,33% af 1.782.000) 469.260 kr.
Egetindskud 2 (resterende beløb) 138.837 kr.
Egetindskud 1 og 2 udgør således i alt 263.640 kr.
Efter forordningsforslaget vil finansiering af en andelsbolig på 105 m² med en m²-pris på 16.980 kr. være således:
Totalpris (105 * 16.980) 1.782.900 kr.
Egetindskud 1 (7% af 1.782.900) 124.803 kr.
Hjemmestyrets lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunens lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (maks. 105 * 6000 = 630.000) 608.097 kr.
Egetindskuddet er nu på 124.803 kr. De sideordnede panter, Hjemmestyret og kommunen, nu skal respekterer et realkreditpant på 608.097 kr. mod tidligere 469.260 kr. Ved en eventuel tvangssalgssituation umiddelbart efter andelsboligernes færdiggørelse skulle Hjemmestyret byde 608.098 kr. for at overtage en andelsbolig, der er opført for 1.782.900 kr.
3: Overskridelse af areal
Efter den nugældende ordning vil finansiering af en andelsbolig på 120 m² med en m²-pris på 15.000 kr. være således:
Totalpris (120 * 15.000) 1.800.000 kr.
Egetindskud 1 (7% af 1.800.000) 126.000 kr.
Hjemmestyrets lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunens lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (26,33% af 1.800.000) 474.000 kr.
Egetindskud 2 (resterende beløb) 150.000 kr.
Egetindskud 1 og 2 udgør således i alt 276.000 kr.
Efter forordningsforslaget vil finansiering af en andelsbolig på 120 m² med en m²-pris på 15.000 kr. være således:
Totalpris (120 * 15.000) 1.800.000 kr.
Egetindskud 1 (7% af 1.800.000) 126.000 kr.
Hjemmestyrets lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunens lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (maks. 120 * 6000 = 720.000) 624.000 kr.
Egetindskuddet er nu på 126.000 kr., og de sideordnede panter, Hjemmestyret og kommunens skal nu respektere et realkreditpant på 624.000 kr. mod tidligere 474.000 kr.
4: Overskridelse af pris og areal
Efter den nugældende ordning vil finansiering af en andelsbolig på 120 m² med en m²-pris på 17.500 kr. være således:
Totalpris (120 * 17.500) 2.100.000 kr.
Egetindskud 1 (7% af 2.100.000) 147.000 kr.
Hjemmestyrets lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunens lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (26,33% af 2.100.000) 553.000 kr.
Egetindskud 2 (resterende beløb) 350.000 kr.
Egetindskud 1 og 2 udgør således i alt 497.000 kr.
Efter forordningsforslaget vil finansiering af en andelsbolig på 120 m² med en m²-pris på 17.500 kr. være således:
Totalpris (120 * 17.500) 2.100.000 kr.
Egetindskud 1 (7% af 2.100.000) 147.000 kr.
Hjemmestyrets lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunens lån (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (maks. 120 * 6000 = 720.000) 720.000 kr.
Egetindskud 2 (resterende beløb) 183.000 kr.
Egetindskud 1 og 2 udgør således i alt 330.000 kr. Hjemmestyret og kommunen skal nu respektere et realkreditpant på 720.000 kr. mod tidligere 553.000 kr.
I dette tilfælde, hvor en andelsboligforening opfører boliger, der både overstiger 105 m² og en opførelsespris på 15.000 kr. pr. m², skal andelshaverne altså betale et yderligere egetindskud, idet grænsen for realkreditfinansiering på 6.000 kr. pr. m² for den del af realkreditfinansieringen, som Hjemmestyret og kommunerne vil acceptere, er overskredet.
Det kan generelt anføres, at Hjemmestyrets og kommunernes lån på de 525.000 kr. ikke er ringere stillet ved at være registreret i en andelsbolig, der. f.eks. har en markedsværdi på 2,1 mio. kr. frem for at være registret i en andelsbolig, der har en markedsværdi 1,5 mio. kr.
Tillægsspørgsmål.
Udvalget ser et muligt problem i affattelsen af den ny § 9, stk. 3. Hvis en andelsboligforening får udstedt en tilsagnsskrivelse i april 2004, skal byggeriet være påbegyndt inden april 2006. Hvis byggemodningen af den ene eller anden grund bliver forsinket, er der imidlertid en risiko for, at det bliver umuligt for andelsboligforeningen at påbegynde byggeriet rettidigt, hvilket vil medføre bortfald af deres tilsagnsskrivelse.
Udvalget ønsker en forklaring på, hvordan denne uheldige situation kan undgås udfra det foreliggende forordningsforslag.
Forordningsforslaget indebærer, at andelsboligforeningen skal have påbegyndt byggeriet inden 2 år efter endeligt tilsagn er givet. Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalgs bekymring er ganske overflødig, idet et endeligt tilsagn udstedes på baggrund af et af andelsboligforeningen indsendt A-overslag eller licitationsresultat. Dvs. at når Landsstyret udsteder det endelige tilsagn, så er der kun ganske få uger til byggestart, og foreningen er i besiddelse af et areal, hvorpå byggeriet umiddelbart kan opstartes.
Piginneqatigiilluni inissiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Isak Davidsen, Atassut, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Kalistat Lund, Siumut, siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Jens Napaattooq, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit
Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Piginneqatigiilluni inissiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut Naalakkersuisut siunnersuutaata siullermeerneqareernerani, nassuiaatitai ilanngullugit, misissuataarpaa.
Apeqqutit
Ataatsimiititaliaq siunnersuutip oqaluuserineqarneranut atugassanik Attaveqaqatigiinnermut, Avatagiisinut Ineqarnermullu Naalakkersuisoq apeqqutinut arlalinnut akissuteqaqqullugu qinnuigaa. Ataatsimiititaliap apeqqutaasa Naalakkersuisunilu ilaasortap akissutaasa nuutinneri isumaliutissiissummut matumunnga ilanngunneqarput.
Siunnersuutip ilusiligaanera
Inatsisartut peqqussutaat inatsimmut nalunaarummik suliarinninnertaqanngitsumik 1991-imiit pingasoriarlugu allanngortinneqarnikuusimavoq. Taamaalilluni siunnersuutip matuma akuersissutigineqarsinnaanera ilanngullugu Inatsisartut inatsisaannut siullermut tunngatillugu inatsimmut allannguutit sisamaalissapput.
Inatsisartut peqqussutaat arlaleriarlugu allanngortikkaanni, taanna inatsimmik atuisunut paasiuminaatsunngortinneqarsinnaavoq.
Taamaammat Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa, inatsisitigut allannguutigitinniakkat inatsisissatut ataasinngorlugu allatatut nutaatut saqqummiunniarneqassasoq, taamaaliornikkut inissianik attartorneq pillugu maleruagassat atuuttut inatsimmi nutaami ataatsimi katersorneqassammata.
Siunnersuutip imarisai
Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut isumaqatigaa. Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup taarsigassarsisitsinissanut neriorsuutit tunniunneqarnerini killilimmik piffissalerneqartalernissaannut siunnersuutip aalajangersagai, Sanaartugassanut lluarsagassanullu Aningaasaateqarfiup aqunneqarnissaanut iluaqutaasussanik kinguneqartussaaneri pitsaasutit isigai.
Taamatut naatsumik oqaaseqarluni Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata piginneqatigiilluni inissiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aappassaanigassanngortippaa.
|
Isak Davidsen Siulittaasoq |
||
|
Kalistat Lund Siulittaasup tullia |
Jens Napaattooq |
|
|
Johan Lund Olsen |
Palle Christiansen |
1.
§ 11, imm. 5-ip nutaap kingunerissavaa piginneqatigiilluni inissiaatilittut peqatigiiffiup pigisaanik aalaakkaasunik qularnaveequsiussilluni taarsigassarsisitsisarfimmit taarsigassarsiaasa m2-mut ataatsimut amerlanerpaamik 6.000 kr.-inik amerlassuseqarnissaat. Aalajangersakkat ataasiakkaat nassuiaataanni taarsigassarsiat aningaasalersorneqarsinnaasut m2-mut ataatsimut sanaartornermi aningaasartuutit 17.204 kr.-iusinnaasut allassimavoq.
Piginneqatigiilluni inissiat pillugit peqqussutip maannamut atuuttup § 11, imm. 5-iat malillugu piginneqatigiilluni inissiaatileqatigiit peqatigiiffiisa sanaartornermut matussutissatut taarsigassarsiat 105 m2 sinnerlugu sanaartortitamut imaluunniit kvadratmeterimut akip 15.000 kr.-imik qaangiissutaannut matussutissatut § 10, imm. 3 naapertorlugu Naalakkersuisunit kommunalbestyrelsinilu taarsigassarsianik kingulliutinneqartarput.
Allannguutissatut siunnersuutigineqartoq malillugu aningaaseriviit taarsigassarsisitsisartulluunniit taarsigassarsiarititaat tamakkiisumik Namminersornerullutik Oqartussanit/kommuninit taarsigassarsianut naleqqiullugit salliutinneqartalertussaapput - tassanilu aamma pisortanit taarsigassarsiaritinne-qarsinnaasoq qaangerlugu angissusilimmik sanaartortitsineq (105 m2) sinnerlugu sanaartortitamut tunngasoq. Taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat/kommunit pinngitsaaliissummik tuniniaanermi tunisinermi isertitat taarsigassaqarfigisanut tamanut tamakkiisumik matussusiisinnaatinnagit annaasaqaqqaartartussanngortussaassapput.
Taamatut siunnersuutip inatsisitigut tunngaviinik allannguinera siunnersuummut tunngasumik nassuiaasiornermi ilanngunneqarsimanngilaq, aammalu sooq Naalakkersuisut allanngorartitsinissamik taamaattumik kissaateqarnersut allassimanani. Tamanna Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata erseqqinnerusumik nassuiaateqarfigineqarnissaa kissaatigaa, ilanngullugulu allannguutip aningaasatigut kinguneqaatigisinnaasai nassuiaatigiterusullugit.
Allannguutissatut siunnersuummut tunngaviupput tamatumani susassaqartut saaffiginnissimanerat aammalu illoqarfiit ilaanni sanaartornermi akiusut m²-imut ataatsimut 15.000 kr.-init qaffasinnerungaatsiarnerat. Aammattaaq aningaaseriviit imaluunniit pigisanik aalaakkaasunik qularnaveequsiussilluni taarsigassarsiniartarfiit piginneqatigiilluni inissiaatillit peqatigiiffiinut Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu taarsigassarsiarititaannut kingulliullutik qularnaveequsiiffiussagunik taarsigassarsisitsiumannginnerat pissutaavoq.
Tamatuma kinguneraa piginneqataasut ataasiakkaat namminneq akiliutissaasa amerlanerulernerat. Maannakkut piginneqataalersinnaasutut ilimagineqarsinnaasut 200.000 kr.-iniit 300.000 kr.-inut namminneq akiliuteqarsinnaasut amerlagisassaannginnerat ilimagisariaqarpoq. Ajornartorsiut tamanna aaqqiissutissarsineqanngippat tamatuma kingunerissavaa piginneqatigiilluni inissianik sanaartornerup uninnissaa imaluunniit piginneqatigiilluni inissiat akissaqarnerusuniinnaq pigineqarsinnaalernerat.
Pinngitsaaliissummik tuniniaasarnissanut tunngatillugu Ataatsimiititaliap isumakuluutai eqqarsaatigalugit oqaatigineqassaaq piginneqatigiilluni inissiaq assersuutigalugu atorneqalernermi kingornatigut qaammatip ataatsip qaangiunneratigut pinngitsaaliissummik tuniniarneqalissappat, taava pigisat aalaakkaasut qularnaveequsiullugit taarsigassarsiniartarfimmut qularnaveequsikkat akiitsut sinneri koruunimikk ataatsimik ilallugit inissiamik 1,5 mio. kr.-it sinnerlugit nalilimmik tigusiniarlutik Namminersornerullutik Oqartussat neqerooruteqartariaqalersinnaasut. Peqqussutissatut siunnersuut Namminersornerullutik Oqartussanut imaluunniit kommuninut aningaasatigut kinguneqassasoq naatsorsuutigineqanngilaq. Piginnqeqatigiilluni inissiat pillugit peqqussutip ukiuni 13-ini atuutereernerani piginneqatigiilluni inissiaatillit peqatigiiffiat ataaserluunniit pinngitsaaliinikkut tuniniagassanngorsimanngilaq. Taamaattoqarnissaa aamma ilimanarujussuanngilaq.
2. Allannguutissat paasilluarneqarnissaat siunertaralugu inigisap 90, 105 aamma 120 m2 -itut angitigisup peqqussutissatut siunnersuut allanngortinneqartinnagu allanngortinneqareerpallu aningaasalersorneqarnerata kisillugit naatsorsorneqarlutik assersuusiarineqarnissaat ataatsimiititaliap qinnutigissavaa.
Piginneqatigiilluni inissiat pillugit peqqussummi angissusiliinerit marluk immikkoortut imminnullu atanngitsut pineqarput. Siullermik initussuseq tapersiiffigineqarsinnaasoq aappaatullu m²-imut ataatsimut sananerani akiusoq tapersiiffigineqarsinnaasoq. Piginneqatigiilluni inissiap inissatut initussusia annerpaamik 105 m² tapersiiffigineqarsinnaavoq piginneqatigiilluni inissiaq anginerugaluarpalluunniit sananeranilu aningaasartuutit m²-mut ataatsimut annerpaamik 15.000 kr.-inik tapersiiffigineqarsinnaalluni.
Killiliinerit taakku marluk imaaliorneqarsinnaapput.
|
Pissutsit |
Initussuseq |
Sananerata akia |
|
1: Sippuinani |
105m²-nik mikineq |
m²-mut 15.000 kr.-it appasinn. |
|
2: Akimik sippuilluni |
105m²-nik mikineq |
m²-mut 15.000 kr.-it sinnerl. |
|
3: Inituss. Sippuilluni |
105 m²-nik angineq |
m²-mut 15.000 kr.-it appasinn. |
|
4: Aki inituss. Sipporlugit |
105 m²-nik angineq |
m²-mut 15.000 kr.-it sinnerl. |
1: Sippuinani
Inissiat initussutsimikkut 105 m²-nik mikinerusunik initalinnik kvadratmeterimullu 15.000 kr.-it ataallugit akilinnik piginneqatigiilluni inissialiortut siunnersuutikkut eqqorneqassanngillat.
2: Akimik sippuilluni (90 m²)
Aaqqiissuussineq maannakkut atuuttoq malillugu pigineqatigiilluni inissiat 90 m² m²-mut 16.980 kr.-inik akillit imaassapput:
Aki tamakkiisoq (90 * 16.980) 1.528.200 kr.
Nammineq akiliut 1 (7% af 1.528.200) 106.974 kr.
Namm. Oqart. taars. (1/3 * 15.000 * 90) 450.000 kr.
Kommunip taars. (1/3 * 15.000 * 90) 450.000 kr.
Realkredit (26,33% af 1.528.200) 402.426 kr.
Nammineq akiliut 2 (aningaasat sinneri) 118.800 kr.
Taamaattumik nammineq akiliutit 1 aamma 2 katillugit 225.774 kr.-inik amerlassuseqarput.
Peqqussutissatut siunnersuut malillugu piginneqatigiilluni inissiat 90 m² m²-mut 16.980 kr.-inik akillit imaassapput:
Aki tamakkiisoq (90 * 16.980) 1.528.200 kr.
Nammineq akiliut 1 (7% af 1.528.200) 106.974 kr.
Namm. Oqart. taars. (1/3 * 15.000 * 90) 450.000 kr.
Kommunip taars. (1/3 * 15.000 * 90) 450.000 kr.
Realkredit (amerlanerp. 90 * 6000 = 540.000) 521.226 kr.
Nammineq akiliutit 106.974 kr.-iulerput. Naliullutik peqataasut, Namminersornerullutik Oqartussat kommunilu, pigisanik aalaakkaasunik qularnaveequsiilluni taarsigassarsiniartarfiit qularnaveequtaat siusinnerusukkut 402.426 kr.-iusut maanna 521.226 kr.-iusut ataqqissavaat. Piginneqatigiilluni inissiat sananeqariitsiarnerisigut pinngitsaaliissummik tuniniaasoqarneratigut piginneqatigiilluni inissialiat 1.528.200 kr.-ilerlugit sanaat tiguniarlugit Namminersornerullutik Oqartussat neqeroorutigisussanngorpaat 521.227 kr.-it.
2: Akimik sippuilluni (105 m²)
Aaqqissuussineq maannakkut atuuttoq malillugu piginneqatigiilluni inissiat 105 m²-it m²-mut 16.980 kr.-inik akillit imaassapput:
Aki tamakkiisoq (105 * 16.980) 1.782.900 kr.
Nammineq akiliut 1 (7% af 1.782.900) 124.803 kr.
Namm. Oqart. taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunip taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (26,33% af 1.782.000) 469.260 kr.
Nammineq akiliut 2 (aningaasat sinneri) 138.837 kr.
Taamaattumik nammineq akiliutit 1 aamma 2 katillugit 263.640 kr.-inik amerlassuseqalerput.
Peqqussutissatut siunnersuut malillugu piginneqatigiilluni inissiat 105 m²-it m²-mut 16.980 kr.-inik akillit imaalissapput:
Aki tamakkiisoq (105 * 16.980) 1.782.900 kr.
Nammineq akiliut 1 (7% af 1.782.900) 124.803 kr.
Namm. Oqart. taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunip taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (amerlanerp. 105 * 6000 = 630.000) 608.097 kr.
Nammineq akiliutit 124.803 kr.-iulerput. Naliullutik peqataasut, Namminersornerullutik Oqartussat kommunilu, pigisanik aalaakkaasunik qularnaveeqqusiilluni taarsigassarsiniartarfiit qularnaveequtaat siusinnerusukkut 469.260 kr.-iusut maanna 608.097 kr.-iusut ataqqissavaat. Pigineqatigiilluni inissiat sananeqariitsiarnerisigut pinngitsaaliissummik tuniniaasoqarneratigut piginneqatigiilluni inissialiat 1.782.900 kr.-ilerlugit sanaat tiguniarlugit Namminersornerullutik Oqartussat neqeroorutigisussanngorpaat 608.098 kr.-it.
3: Initussutsimik sippuilluni
Aaqqissuussineq maannakkut atuuttoq malillugu piginneqatigiilluni inissiat 120 m² m²-mut 15.000 kr.-inik akillit imaassapput:
Aki tamakkiisoq (120 * 15.000) 1.800.000 kr.
Nammineq akiliut 1 (7% af 1.800.000) 126.000 kr.
Namm. Oqart. taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunip taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (26,33% af 1.800.000) 474.000 kr.
Nammineq akiliut 2 (aningaasat sinneri) 150.000 kr.
Nammineq akiliutit 1 aamma 2 katillugit 276.000 kr.-inik amerlassuseqalerput.
Peqqussutissatut siunnersuut malillugu piginneqatigiilluni inissiat 120 m² m²-mut 15.000 kr.-inik akillit imaassapput:
Aki tamakkiisoq (120 * 15.000) 1.800.000 kr.
Nammineq akiliut 1 (7% af 1.800.000) 126.000 kr.
Namm. Oqart. taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunip taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (amerlanerp. 120 * 6000 = 720.000) 624.000 kr.
Nammineq akiliutit 126.000 kr.-iulerput, naliullutillu peqataasut, Namminersornerullutik Oqartussat kommunilu pigisanik aalaakkaasunik qularnaveequsiilluni taarsigassarsiniartarfiit qularnaveequtaat siusinnerusukkut 474.000 kr.-iusut maannakkut 624.000 kr.-iusut ataqqissavaat.
4: Aki initussuserlu sipporlugit
Aaqqissuussineq maannakkut atuuttoq malillugu piginneqatigiilluni inissiat 120 m² m²-mut 17.500 kr.-inik akillit imaassapput:
Aki tamakkiisoq (120 * 17.500) 2.100.000 kr.
Nammineq akliut 1 (7% af 2.100.000) 147.000 kr.
Namm. Oqart. taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunip taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (26,33% af 2.100.000) 553.000 kr.
Nammineq akiliut 2 (aningaasat sinneri) 350.000 kr.
Nammineq akiiliutit 1 aamma 2 katillugit 497.000 kr.-inik amerlassuseqalerput.
Peqqussutissatut siunnersuut malillugu piginneqatigiilluni inissiat 120 m² m²-mut 17.500 kr.-inik akillit imaassapput:
Aki tamakkiisoq (120 * 17.500) 2.100.000 kr.
Nammineq akiliut 1 (7% af 2.100.000) 147.000 kr.
Namm. Oqart. taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Kommunip taars. (1/3 * 15.000 * 105) 525.000 kr.
Realkredit (amerlanerp. 120 * 6000 = 720.000) 720.000 kr.
Nammineq akliut 2 (aningaasat sinneri) 183.000 kr.
Nammineq akiliutit 1 aamma 2 katillugit 330.000 kr.-inik amerlassuseqalerput. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu pigisanik aalaakkaasunik qularnaveequsiilluni taarsigassarsiniartarfiit qularnaveequtaat siusinnerusukkut 553.000 kr.-iusut maanna 720.000 kr.-iusut ataqqissvaat.
Piginneqatigiilluni inissiaatillit peqatigiiffiat 105 m² sanaartornermilu m²-mut 15.000 kr.-it sipporlugit inissialiortut nammineq akiliutissanik amerlanerusunik akiliuteqassapput, tassa pigisanik aalaakkaasunik qularnaveequsiilluni taarsigassarsiniartarfiit aningaasalersuiffigisaata ilaanut m²-mut ataatsimut pigisanik aalaakkaasunik qularnaveequsiilluni taarsigassarsiniartarfiup aningaasalersuinissaanut killiliussamik 6.000 kr.-imik Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akuerisinnaasaat sipporneqarmata.
Tamanut tunngatillugu oqaatigineqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu taarsigassarsiarititaat 525.000 kr.-it piginneqatigiilluni inissiamut, niuerutiginerani assersuutigalugu 2,1 mio. kr.-inik nalilimmut qularnaveequtitut nalunaarsorneqarnermikkut piginneqatigiilluni inissiamut niuerutiginerani 1,5 mio. kr.-inik nalilimmut naleqqiullugu ajornerusumik inissinngitsut.
Ilassutitut apeqqut. § 9, imm. 3-p nutaap oqaasertaliivigineqarnissaa ajornartorsiutitaqarsinnaagunartoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq. Piginneqatigiilluni illuliornermut peqatigiiffik april 2004-mi tapersiivigineqarnissamik neriorsuummik allagarsippat sananeq april 2006 nallertinnagu aallartinneqarsimassaaq. Sanaffigeriaannanngorsaanerli arlaannik pissuteqartumik kinguartoorfiuppat aarleqqutigineqarsinnaavoq piginneqatigiilluni illuliornermut peqatigiiffiup piffissaq eqqorlugu sanaamik aallartitsinissaa ajornarsisinnaavoq, tamatumalu kingunerissallugu tapersiivigineqarnissamik neriorsuummik allaffigineqarnerup atorunnaarnissaa.
Peqqussutissatut siunnersuutikkut matumani pineqartukkut taamatut pitsaanngitsumik pisoqarnissaa qanoq pinngitsoorneqarsinnaanersoq nassuiarneqassasoq ataatsimiititaliap kissaatigaa.
Peqqussutissatut siunnersuutip kingunerissavaa inaarutaasumik neriorsuutip tunniunneqarnerata kingorna ukiut marluk qaangiutinnginneranni piginneqatigiilluni inissiaatillit peqatigiiffiata sanaartornermik aallartitsereersimanissaa. Inatsisartut Attaveqaqatigiinnermut Ineqarnermullu Ataatsimiititaliaata isumakuluutai pissutissaqanngillat, tassa inaarutaasumik neriorsuut tunniunneqartarmat piginneqatigiillutik inissiaatillit peqatigiiffiata missingiut A-mik imaluunniit suliariumannittussarsiuussinerup inerneranik nassiussinera tunuliaqutaralugu. T.i. inaarutaasumik neriorsuummik Naalakkersuisut nassiussigaangata sap. akunnerisa arlalinnguit qaangiunneranni sanaartorneq aallartinneqarsinnaavoq peqatigiiffiullu nunaminertaq sanaartorfissaq pigereertarpaa sanaartornerlu aallarteriaannaallugu.