Samling
3. februar 2003 FM 2003/08
Landstingslov nr. xx af xx. april 2003 om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret.
(forvaltningsrevision og offentliggørelse af Landstingets forhandlinger)
§ 1.
I Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om landstinget og landsstyret som ændret senest ved Landstingslov nr. 1 af 2. maj 1997 foretages følgende ændringer:
1. I §17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke :
”Stk 2. Udvalget kan foretage en vurdering af, hvorvidt der er taget passende økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af revision efter stk. 1. Redegørelser, rapporter m.v. udarbejdet til brug for vurderingen fremsendes umiddelbart efter modtagelse til Landsstyret til orientering.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. I § 34 indsættes efter “forhandlinger”: “med tilhørende bilag”
§ 2.
Landstingsloven træder i kraft den 1. juni 2003.
Grønlands Hjemmestyre den xx. april 2003
Hans Enoksen
/
Sólja í Ólavsstovu
Almindelige bemærkninger
Forslag til ændring af Landstingslov om landstinget og landsstyret indeholder 2 præciseringer af lovteksten. Dels præciseres Landstingets Revisionsudvalgs opgaver dels præciseres opgaverne omkring offentliggørelse af Landstingets forhandlinger.
1. Landstingets Revisionsudvalgs opgaver
Landstinget behandlede på EM 2001/59 et beslutningsforslag fra en række landstingsmedlemmer, alle medlem af Landstingets udvalg til revision af landskassens regnskaber. Beslutningsforslaget tilsigtede blandt andet at skabe klar hjemmel for Revisionsudvalget til at iværksætte forvaltningsrevision.
Landstinget besluttede på EM 2001, at henvise forslaget til behandling i Landstingets Lovudvalg. Lovudvalget afgav til FM 2002/34 betænkning over forslaget. Landstingets Lovudvalg pegede på, at forarbejderne til Landstingslov om Landsting og Landsstyret behandlede spørgsmålet om forvaltningsrevision uden, at dette klart fremgik af landstingslovens bestemmelser om Landstingets revisonsudvalgs opgaver. Landstingets Lovudvalg foreslog, at landstingsloven ændres, så der skabes et entydigt grundlag for Revisionsudvalgets mulighed for at iværksætte forvaltningsrevision. Landstinget tiltrådte Lovudvalgets betænkning.
Nærværende forslag til ændring af Landstingslov om Landstinget og Landsstyret tilstræber at skabe et entydigt grundlag for Landstingets Revisionsudvalgs muligheder for udover traditionel revision også at iværksætte en revision af Landsstyrets og underliggende institutioners tilrettelæggelse af administrationen af de relevante sagsområder.
For at regnskabsbestemmelserne og regnskabsvejledninger vedrørende Landskassens Regnskab bedst muligt bliver tilpasset de faktiske forhold, som de enkelte regnskabsførende enheder arbejder under, og for at reducere revisionsomkostninger blev det i 1990 besluttet, at oprette en intern revision under Den centrale Regnskabsafdeling. I kraft af, at intern revision er beskæftiget hele året med revision af og assistance til de enkelte enheder i Hjemmestyret, har de dyb indsigt i de daglige procedurer. En sådan intern revision kendes fra mange ministerier i Danmark og i større organisationer. Ansvaret for den samlede revision er hos den af Landstinget valgte eksterne statsautoriserede revisor, hvorfor ekstern revision kontrollerer intern revisions arbejde og arbejdsmetode. På grund af samspillet mellem de to revisioner er udgiften til den finansielle revision optaget på Landsstyrets bevillingskonti.
Lovudvalget anfører i sin betænkning, at ”Udvalget har noteret sig Landsstyrets bekymring for eksploderende udgifter og administrative byrder, som følge af . . . forslaget. Udvalget finder derfor anledning til at præcisere, at adgangen til at foretage forvaltningsrevision selvsagt bør benyttes i et omfang, som ikke påfører Hjemmestyret urimelige udgifter eller medfører administrative byrder af et omfang, som umuliggør forvaltningens varetagelse af øvrige forpligtigelser. Adgang til forvaltningsrevision bør med andre ord udnyttes med omtanke, og således at de omkostninger, som er forbundet hermed, står i et rimeligt forhold til den rationaliseringsgevinst, som forvaltningsrevisionen på det pågældende område, kan antages at medføre.”
Offentlighed
Offentlighedsloven gælder ikke for Landstingets arbejde, og den gælder heller ikke for, hvad der foregår i private revisionsvirksomheder. Dette indebærer, at offentligheden og Landsstyret ikke har krav på indsigt i redegørelser og rapporter udarbejdet af revisionen i forbindelse med forvaltningsrevision, før Revisionsudvalget beslutter at offentliggøre rapporterne.
Nærværende ændringsforslag regulerer ikke offentlighedens adgang til indsigt i redegørelser og rapporter, der måtte blive udarbejdet af f.eks. revisionen til brug for arbejdet i Landstingets revisionsudvalg.
Af hensyn til Landsstyrets muligheder for at tilrettelægge sit arbejde er det derfor foreslået, at redegørelser og rapporter udarbejdet i forbindelse med forvaltningsrevision straks sendes til Landsstyret. Ved fremsendelse til Landsstyret vil sådanne rapporter være omfattet af Landstingslov om offentlighed i forvaltningen.
2. Offentliggørelse af Landstingets forhandlinger
I henhold til Landstingslov om Landstinget og Landsstyret § 34 er Landstingets formandskab ansvarlig for udgivelse af Landstingets forhandlinger på grønlandsk og dansk. Siden 1979 har der været tradition for udgivelse af forhandlingerne i bogform (paperback) med en tilhørende bilagsdel.
Der er ikke med nærværende ændringsforslag tilsigtet nogen ændring i offentliggørelseformen, idet det dog bemærkes, at offentliggørelse på internettet ikke synes at være en hensigtsmæssig løsning. Dels er befolkningens adgang til internettet ikke udbredt, dels er der ikke etableret rutiner, der sikrer de elektroniske udgivelser for eftertiden.
Bilagsdelen giver mulighed for at fastslå, på hvilket grundlag Landstinget har drøftet et dagsordenspunkt og hvilke oplysninger, der har dannet grundlag for Landstingets beslutninger.
Med den foreslåede tilføjelse til § 34 præciseres det, at Landstingets Formandskab skal påse, at man ved offentliggørelsen af Landstingets forhandlinger ligeledes offentliggør en bilagsdel som indeholder det materiale, der knytter sig til behandling af et dagsordenspunkt.
Det er vigtigt, at arbejdet med offentliggørelse af Landstingets forhandlinger med tilhørende bilagsdel har høj prioritet. Landstingets forhandlinger med tilhørende bilagsdel har stor betydning for det praktiske administrative arbejde i Grønlands Hjemmestyre.
I en historisk sammenhæng vil manglende systematisk offentliggørelse af Landstingets forhandlinger med tilhørende bilagsdel efterlade et hul i den historiske beskrivelse af Landstingets arbejde og betydning for det grønlandske samfund. Til eksempel bør det være muligt at finde samlede udgivelser af Landstingets forhandlinger med tilhørende bilagsdel i Grønlandica.
3. Høring
Da ændringsforslaget dels er en opfølgning på Landstingets beslutning på FM 2002 dels en mindre præcisering af Landstingets formandskabs opgaver omkring offentliggørelse af Landstingets forhandlinger har det været vurderingen, at det var tilstrækkeligt at foretage ekstern høring i Landstingets Bureau. Landstingets Bureaus bemærkningerne er indarbejdet.
Herudover har forslaget været til Høring i Økonomidirektoratet og Den Centrale Regnskabsafdeling. Økonomidirektoratet har udtrykt bekymring for de økonomiske omkostninger forbundet med udgivelse af bilagene til Landstingets forhandlinger. Denne bekymring knyttede sig til en tidligere udformning af forslaget som kunne opfattes således at samtlige dokumenter, der omdeles under en samling skulle optrykkes. I nærværende forslag til ændring af § 34 er det derfor i bemærkninger præciseret, at bilagsdelen som alt overvejende hovedregel alene skal omfatte de bilag, der knytter til sager, hvor der træffes konkrete beslutninger, dvs. forslag til landstingslove, landstingsforordninger og beslutningsforslag. På denne baggrund har Økonomidirektoratet kunne tilslutte sig forslaget i den foreliggende udformning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser
Landstingets Revisionsudvalgs opgaver
For at kunne udføre forvaltningsrevision er det nødvendigt at stille den forvaltning, der skal undersøges, nogle spørgsmål, bede om diverse dokumenter, samt eventuelt bede forvaltningen udarbejde nogle redegørelser. Omfanget af dette arbejde afhænger i vid udstrækning af, hvor meget forvaltningsrevision Revisionsudvalget iværksætter, samt på hvilken måde opgaven forventes løst.
Herudover afhænger de administrative konsekvenser af, om forvaltningsrevisionen medfører nogle ændringer i de eksisterende forretningsgange og den økonomiske konsekvens af disse ændringer.
Omkostninger til forvaltningsrevision, herunder omkostninger til udarbejdelse af forvaltningsrevisionsrapporter afholdes over Landstingets bevillingskonti. Beslutningen om iværksættelse af forvaltningsrevision træffes af Landstingets revisionsudvalg. Beslutningen træffes indenfor rammerne af Landstingets samlede budget, hvorfor iværksættelse af forvaltningsrevision alt efter omfang vil kræve Formandsskabets godkendelse.
I forbindelse med vedtagelsen af finanslov 2003, skal der på Landstingets bevillingskonti afsættes midler til forvaltningsrevision, såfremt Revisionsudvalget ønsker at iværksætte forvaltnings- revision i 2003.
Offentliggørelse af Landstingets forhandlinger
Offentliggørelse af Landstingets forhandlinger med tilhørende bilag vil ikke give anledning til ændringer i tilrettelæggelse af arbejdet i Landstingets Bureau.
Landstingets Bureau har anslået, at offentliggørelse af bilagsdelen til manglende årgange af Landstingets forhandlinger vil medføre en ekstraordinær engangsudgift på ca. 800.000,00 kr. Fordelt på 2 år. For så vidt angår kommende årgange tilstræber Landstingets Bureau, at udgifterne afholdes indenfor Landstingets nuværende budgetramme.
Trykningen vil foregå på trykkeriet under Inerisaavik/Pilersuiffik, der også forestår trykning af Landstingets forhandlinger, Hjemmestyrets lovgivning, herunder forslag til finanslove og endelige finanslove i paperbackudgave.
Landstingets Bureau har oplyst, at det for tiden overvejes at overgå til at udgive Landstingets forhandlinger med tilhørende bilag på CD-rom. Landstingets Formandskab har dog ikke truffet endelig beslutning herom.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Bestemmelsen tydeliggør, at Revisionsudvalget kan beslutte at foretage forvaltningsrevision. Samtidigt afgrænses området, hvorpå Revisionsudvalget kan udføre forvaltningsrevision, nemlig til det område, hvor det i forvejen udfører finansiel revision.
Forvaltningsrevision omfatter bedømmelse af, om enkeltdispositioner, programmer eller en institutions samlede opgaver er udført på en økonomisk og hensigtsmæssig måde, og om resultaterne svarer til de opstillede mål. Forvaltningsrevision kan udføres uafhængigt af finansiel revision, som undersøgelser af udvalgte regnskabsområder eller som uddybning af den finansielle revision.
Til nr. 2
Det præciseres, at offentliggørelse af Landstingets forhandlinger tillige omfatter offentliggørelse af bilagsdelen. Der er herved lagt vægt på, at det er en forudsætning for at læse og vurdere Landstingets forhandlinger, at der også er mulighed for at læse og vurdere grundlaget for
Landstingets forhandlinger.
Det er forudsat, at den tidligere praksis for optagelse af materiale i bilagsdelen videreføres uforandret. Primært optages materiale, der umiddelbart knytter sig til sager, hvor der træffes konkrete beslutninger, dvs. forslag til landstingslove, landstingsforordninger og beslutningsforslag. Det drejer sig om forslag til lovgivning med tilhørende bemærkninger og bilag, ændringsforslag, forelæggelsesnotater, svarnotater, betænkninger fra Landstingets udvalg og samt det materiale, der knytter sig til forskellige beslutningsforslag.
I overensstemmelse med hidtidige praksis forestår Økonomidirektoratet optryk af finanslove, tillægsbevillingslove og andre publikationer i tilkytning til sådanne. Sådanne publikationer optages således ikke i den af Landstingets Formandskab udgivne bilagsdel til Landstingets forhandlinger.
Efter Landstingets Formandskabs vurdering kan envidere optages materiale, som i øvrigt må anses af væsentlig betydning for forståelse af de af Landstingets behandlede og vedtagne forslag til landstingslove, landstingsforordninger og beslutningsforslag.
Det er i de seneste år blevet almindeligt, at Landsstyret udarbejder redegørelser og publikationer om forskellige emner, til brug for arbejdet i Landstinget og Landsstyret, af overvejende informativ karakter. Redegørelserne og publikationerne indgår typisk ikke som en umiddelbar bestanddel af forslag til lovgivning eller beslutningsforslag. Hertil kommer, at omfang og typografisk layout i praksis vanskeliggør optagelse i bilagsdelen. Sådanne redegørelser og publikationer optages derfor som alt overvejende hovedregel ikke i bilagsdelen.
Til § 2
Det foreslås, at Landstingsloven træder i kraft 1. juni 2003.
Dette giver Landstinget mulighed for at tage stilling til de økonomiske rammer for forvaltningsrevision i forbindelse med de samlede prioriteringer på Finansloven for 2003.
Offentliggørelse af Landstingets forhandlinger med tilhørende bilagsdel skal naturligvis ske i takt med Landstingets enkelte samlinger. For så vidt angår tidligere år forudsættes det, at der tages skridt til offentliggørelse af eventuelt manglende årgange af Landstingets forhandlinger eller tilhørende bilagsdel.
3. februar 2003 UPA 2003/08
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisaat nr. xx, uu. april 2003-meersoq.
(Ingerlatsinermik kukkunersiuineq inatsisartullu isumaqatigiinniarnerisa tamanut saqqummiunneqartarneri)
§ 1.
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 11-imi 20. oktober 1988-imeersumi kingullermik inatsisartut inatsisaatigut nr. 1, 2. maj 1997-imeersukkut allanngortinneqartumi makkua allannguutigitinneqassapput:
1. § 17-imi imm. 1-ip kingornanut immikkoortutut nutaatut ilanngunneqassaaq:
"Imm. 2. Ataatsimiititap nalilersorsinnaavaa suliffeqarfiit imm. 1 malillugu kukkunersiuinermut ilaasut aningaasaatasa aqunneqarneranni suliffeqarfiillu ingerlanneqarneranni aningaasanut tunngasut naapertuuttumik naatsorsuutigineqarsimanersut. Nalunaarusiat, nalunaarutit il.il. nalilersuinermi atugassatut suliarineqarsimasut tiguneqarnermik kinguninngua ilisimatitsissutitut Naalakkersuisunut nassiunneqassapput."
Imm. 2 tamatuma kingorna imm. 3-nngussaaq.
2. § 34-mi “ataatsimiissutaat” kingornatigut ilanngunneqassaaq: “ilanngussartallit”.
§ 2.
Inatsisartut inatsisaat 1. juni 2003 atuutilerpoq.
Namminersornerullutik Oqartussat, ulloq xx. april 2003.
Hans Enoksen
/ Sólja i Ólavsstovu
Nalinginnaasumik nassuiaatit
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allannguuteqartinnissaanik siunnersuummi inatsisip oqaasertai marlutsigut erseqqissarneqarput. Ilaatigut erseqqissarneqarput Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata suliassai ilaatigullu Inatsisartut isumaqatigiinniarnerisa tamanut saqqummiunneqartarneranni suliassat.
1. Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata suliassai.
2001-imi ukiakkut ataatsimiinnermi oqaluuserisassaq 59-itut Inatsisartut oqaluuseraat inatsisartunut ilaasortat arlallit tamarmik Inatsisartut Nunatta Karsiata naatsorsuutaasa kukkunersiorneqartarnerannut ataatsimiititami ilaasortaasut aalajangiiffigisassatut siunnersuutaat. Aalajangiiffigisassami ilaatigut siunertarineqarpoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap ingerlatsinermik kukkunersiuisinnaanermut ersarissumik pisinnaatitaalernissaa.
2001-imi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartut aalajangerput siunnersuut Inatsisartut Inatsiseqarnermut ataatsimiititaliaanut suliassanngortinneqassasoq. Inatsiseqarnermut ataatsimiititaliaq 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnermi oqaluuserisassami 34-mi siunnersuut pillugu isumaliutissiissuteqarpoq. Inatsisartut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaata tikkuarpaa Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisip piareersarnerani ingerlatsinerup kukkunersiorneqartarnera pillugu apeqqut suliarineqarsimasoq inatsisartut inatsisaanni aalajangersakkani ersarissumik takussutissaqanngitsoq Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat sunik suliaqassanersoq. Inatsisartut Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliaata siunnersuutigaa inatsisartut inatsisaat allanngortinneqassasoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq ingerlatsinermik kukkunersiuisinnaanera ersarissumik tunngavissillugu. Inatsiseqarnermut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa Inatsisartut akueraat.
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisip allanngortinnissaanik siunnersuummi matumani anguniarneqarpoq Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata nalinginnaasumik kukkunersiuinerup saniatigut Naalakkersuisut taakkualu ataanni sulifffeqarfiit suliamut tunngassuteqartunik aaqqissuussisarnerannik kukkunersiuisinnaanngortillugit.
Nunatta Karsiata naatsorsuutai pillugit naatsorsuusiornermut aalajangersakkat naatsorsuusiornermullu ilitsersuutit immikkoortortat naatsorsuusiortartut sulinerminni atugarpiaannut pitsaanerpaamik naleqqussarumallugit, aammalu kukkunersiuinermut aningaasartuutit ikilisarumallugit 1990-imi aalajangerneqarpoq Qitiusumik Naatsorsuuseriffimmi suliffimmi namminermi kukkunersiuisoqarfik pilersinneqassasoq. Suliffimmi namminermi kukkunersiuisoqarfik ukioq kaajallallugu kukkunersiuinermik suliaqartarami Namminersornerullutillu Oqartussani immikkoortortat ikiorsersortarlugit ulluinnarni ingerlatseriaatsinik ilisimasaqarluartuuvoq. Taamatut suliffimmi namminermi kukkunersiuisoqarneq Danmarkimi ministeriaqarfinni amerlasuuni kattuffinnilu angisuuni atugaavoq. Kukkunersiuinermut tamarmiusumut akisussaavoq kukkunersiuisoq naalagaaffiup akuerisaa Inatsisartunit toqqagaasoq, taamaattumillu kukunersiuisup avataaneersup nakkutigisarpaa suliffimmi namminermi kukkunersiuisut sulinerat suleriaasiallu. Kukkunersiuisut taakkua marluk suleqatigiinnerat tunngavigalugu aningaasat kukkunersiorneqartarnerannut akissaajaatit Naalakkersuisut aningaasaliissutaanni kontonut ilanngunneqartarput.
Inatsiseqarnermut ataatsimiititaq isumaliutissiissummini oqarpoq Ataatsimiititaliap malugaa Naalakkersuisut aarleqqutigigaat siunnersuutip kingunerisaanik aningaasartuutit qaffarujussuarnissaat allaffissornikkullu suliassat amerlinissaat. Taamaattumik ataatsimiititaliap ersarissassavaa ingerlatsinerup kukkunersiorneqartarnera soorunami atorneqassasoq Namminersornerullutik Oqartussat naapertuutinngitsumik aningaasartuuteqartinnagit imaluunniit suliakkersorneqarpallaarnikkut aqutsiviit pisussaaffimminnik allanik isumaginnissinnaajunnaarsinnagit. Allatut oqaatigalugu ingerlatsinermik kukkunersiuisinnaatitaaneq eqqarsaatigilluarlugu atorneqassaaq, aammalu suliffeqarfimmi kukkunersiuisarnermi aningaasartuutit pisariillisaanikkut isertitanut naapertuutissasut.
Paasitinneqarsinnaatitaaneq
Inatsisartut sulinerat kikkulluunniit paasitinneqarsinnaanerat pillugu inatsisip avataaniippoq, taamaapportaaq kukkunersiuisoqarfinni namminersortuni sulianut tunngatillugu. Tamatuma kinguneraa innuttaasut Naalakkersuisullu piumasarisinnaanngimmassuk ingerlatsinermik kukkunersiuinermut tunngatillugu kukkunersiuisut nassuiaasiaat nalunaarusiaallu takujumassallugit, Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq aalajangertinnagu nalunaarusiat tamanut saqqummiunneqassasut.
Allannguutissatut siunnersuutikkut matumuuna aqunneqanngilaq nalunaarusiat nassuiaasiallu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata sulinerani atugassatut assersuutigalugu kukkunersiuisunit suliarineqarsimajunnartut kikkunnit tamanit takujumaneqarsinnaanerat.
Taamaattumik Naalakkersuisut suliaminnik aaqqissuussisinnaanissaat pillugu siunnersuutigineqarpoq nalunaarusiat nassuiaasiallu ingerlatsinermut atatillugu suliarineqartut erngerlugit Naalakkersuisunut nassiunneqartassasut. Nalunaarusiat taamaattut Naalakkersuisunut nassiunneqarunik pisortat suliaannik kikkulluunniit paasitinneqarsinnaanerat pillugu inatsimmut ilaalissapput.
2. Inatsartut isumaqatigiinniarnerisa tamanut saqqummiunneqartarneri
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsisartut inatsisaanni § 34 naapertorlugu Inatsisartut siulittaasoqarfiata pisussaaffigaa inatsisartut isumaqatigiinniarnerisa kalaallisut qallunaatullu oqaasertalerlugit saqqummiunneqartarnissaat. 1979-imiit ileqquulersimavoq oqallisigisimasat qeratasuunik ungalulernagit atuaganngorlugit (paperback) saqqummiunneqartassasut ilanngussartalerlugit.
Allannguutissatut siunnersuutikkut matumuuna anguniagaanngilaq tamanut saqqummeeriaatsip allanngortinnissaa, taamaattorli oqaatigineqassaaq internettikkut tamanut saqqummiisarneq aaqqiissutissatut naleqqussorinanngimmat. Tassami innuttaasut internettimut isersinnaanerat killeqarpoq, aammalu ingerlatseriaaseqalersimanngilaq kingunissarput eqqarsaatigalugu elektronik atorlugu saqqummiussisarnermik qulakkeerisumik.
Ilanngussanut tunngasortaani periarfissaqalerpoq ersarissassallugu suna tunngavigalugu ullormut oqaluuserisassaq Inatsisartut oqaluuserisimaneraat paasissutissallu suut Inatsisartut aalajangernerannut tunngaviusimanersut.
§ 34-imut ilassutissatut siunnersuummi ersarissarneqarpoq Inatsisartut Siulittaasoqarfiata isumagissagaa Inatsisartut oqallinnerisa tamanut saqqummiunneqarneranni ilanngullugit saqqummiunneqassammata ilanngussat ullormut oqaluuserisassap oqaluuserineqarneranut tunngasut.
Pingaaruteqarpoq Inatsisartut isumaqatigiinniarsimanerisa ilanngussartallit tamanut saqqummiuttarnerata salliutinneqarnissaa. Inatsisartut isumaqatigiinniarneri ilanngussartallit Namminersornerullutik Oqartussani allaffissornikkut ulluinnarni sulinermi pingaaruteqaqaat.
Oqaluttuarisaanermut tunngatillugu inatsisartut isumaqatigiinniarneri ilanngussartallit aalajangersumik aaqqissukkamik tamanut saqqummiunneqassaarpata Inatsisartut sulinerat inuiaqatigiinnullu kalaallinut pingaarutai oqaluttuarisaanermi amigaataalissapput. Assersuutigalugu Inatsisartut oqallisigisimasaasa ilanngussartallit saqqummiunneqarneri tamakkerlugit Grønlandicami takuneqarsinnaasariaqarput.
3. Tusarniaaneq
Allannguutissatut siunnersut inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinnerminni aalajangigaata malitsigimmagu aammalu Inatsisartut oqallisigisimasaasa tamanut saqqummiunneqartarnerannut tunngasut pillugit Inatsisartut siulittaasoqarfiata suliassai ersarissarneqarmata nalilerneqarpoq Inatsisartut Siulittaasoqarfiata avataaniit tusarniaaffigineqartarnera naammattoq. Inatsisartut Siulittaasoqarfiata oqaaseqaatai siunnersuummi ilanngunneqarput.
Tamatuma saniatigut siunnersuut Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut Qitiusumillu Naatsorsuuserisoqarfimmut tusarniaassutigineqarsimavoq. Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup aarleqqutigaa inatsisartut oqaluuserisimasaasa ilanngussartallit saqqummiunneqartarneranni aningaasartuutissat. Taamatut aarlerinermut tunngaviuvoq siunnersuutip siusinnerusukkut ilusilersugaanera imatut paasineqarsinnaasoq allakkiat ataatsimiinnermi agguaanneqartut tamarmik naqitiganngortinneqartassasut. Maannakkut § 34-imut allannguutissatut siunnersuummut nassuiaatini taamaammat erseqqissarneqarpoq ilanngussanut tunngasuni malittarisatut pingaarnertut taamaallaat pineqartut aalajangersumik isummerfigineqarsimasut, tassa inatsisissatut siunnersuutit, inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutit aalajangiiffigisassatullu siunnersuutit. Tamakkua tunngavigalugit Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik siunnersuutip mannakkutut isikkoqarnera akuerisimavaa.
4. Aningaasatigut allaffissornikkullu kingunissai.
Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata suliassai.
Ingerlatsivinni ingerlatsineq kukkunersiussagaanni pisariaqassaaq ingerlatsivik pineqartoq arlalinnik apeqquteqarfigissallugu, allakkianik assigiinngitsunik tunniusseqqussallugu, kiisalu pisariaqassappat ingerlatsivik nalunaarusianik suliaqqassussalugu. Suliami tamatumani apeqqutaasorujussuuvoq ingerlatsivimmut kukkunersiuisut, Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq, qanoq annertutigisumik aallartitsiniarnersoq, kiisalu suliap naammassinissaa qanoq iliornikkut pissasoq ilimagineqarnersoq.
Tamatumani apeqqutaavoq ingerlatsinerup kukkunersiorneqarnerata kingunerisaanik apeqqutaavoq allaffissornikkut kingunissai, tassa ingerlatsinerup kukkunersiorneqarnerata kingunerissaneraa suleriaatsit atuuttut arlalitsigut allanngortinneqarnissaat tamannalu aningaasatigut qanoq kinguneqassanersoq.
Ingerlatsinerup kukkunersiorneqartarnissaata kukkunersiorneqartarnissaat Inatsisartut Kukkunersiunermut Ataatsimiiititaliaata aalajangigassaraa. Ingerlatsinerup kukkunersiorneranut aningaasartuutit, tamatumani ilanngullugit ingerlatsiviup nalunaarusiortarneranut aningaasartuutit, Inatsisartut aningaasaliinermut kontuisigut akilerneqartassapput.
2003-mut aningaasanut inatsisip akuerineqarneranut atatillugu Inatsisartut kontuinut aningaasaliisoqartariaqassaaq, Kukkunersiuinermut Ataatsimiititap ingerlatsinermik kukkunersiuisarneq 2003-mi aallartikkumassappagu.
Inatsisartut isumaqatigiinniarnerisa tamanut saqqummiunneqartarnerat
Inatsisartut isumaqatigiinniarnerisa ilanngussartalerlugit tamanut saqqummiunneqartarnerata kingunerissanngillaa Inatsisartut Siulittaasoqarfiata suliassanik aaqqissuussisarnerata allanngortinnissaa.
Inatsisartut Allattoqarfiata missingerpaa Inatsisartut isumaqatigiinniarnerisa suli saqqummersinneqarsimanngitsut ilanngussartaasa saqqummiunneqarnissaat immikkut ittumik ataasiartumillu 800.000 kr.-it missaannik ukiunut marlunnut agguataarneqartussanik aningaasartuutaassasoq. Siunissami Inatsisartut isumaqatigiinniarnerisa ilanngussartallit saqqummersinneqartarnissaat eqqarsaatigalugu Inatsisartut Allattoqarfiata anguniarpaa aningaasartuutit ullumikkut Inatsisartut Allattoqarfiannut aningaasatigut killiliussaasimasut iluannit aningaasartuutigineqartassasut.
Naqiterineq pisassaaq Inerisaavik/Pilersuiffiup naqiteriviani, aamma inatsisartut ataatsimissutaannik, Namminersornerullutik Oqartussat inatsisaannik inatsisiliaannik, tamatumani ilanngullugit aningaasanut inatsisissatut siunnersuut aammalu aningaasanut inatsit pillugu paasissutissat
allaganngorlugit takussutissarsiornerat.
Inatsisartut Allattoqarfiata ilisimatitsissutigaa isumaliutigineqartoq Inatsisartut isumaqatigiinniarneri ilanngussartallit CD-rominngorlugit saqqummersinneqartalernissaat. Tamannali pillugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiat suli inaarutaasumik aalajangiinngilaq.
Siunnersuutip aalajangersagartaanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit
§ 1-mut
Nr. 1-imut
Aalajangersakkami erseqqissarneqarpoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq aalajangersinnaasoq ingerlatsinermik kukkunersiunissamik. Tamatuma peqatigisaanik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap ingerlatsinermik kukkunersiuisinnaanera killilerneqarpoq, tassa ingerlatamut aningaasatigut kukkunersiorneqareersumut.
Ingerlatsinerup kukkunersiorneqarnerani nalilerneqartussaavoq suliassat ataasiakkaat, pilersaarutit imaluunniit suliffeqarfiup ataatsimut isigalugu suliassai naammaginartumik ingerlanneqarsimanersut, aammalu angusat anguniakkanut naapertuussimanersut. Ingerlatsinerup kukkunersiorneqarnera ingerlanneqarsinnaavoq aningaasatigut kukunersiuinermut atanngitsumik, soorlu naatsorsuusiortartut toqqakkat misissuiffigineratigut imaluunniit aningaasatigut kukkunersiuinerup itisilerneratigut.
Nr. 2-mut.
Erseqqissarneqarpoq Inatsisartut isumaqatigiinniarnerisa tamanut saqqummiunneqarnerannut ilaasortaaq ilanngussat saqqummiunneqartarnerat. Tamatumani pingaartinneqarpoq Inatsisartut isumaqatigiinniarneri atuassagaanni nalilissagaannilu pisariaqarmat Inatsisartut isumaqatigiinniarnerminni tunngavigisimasaasa atuarnissaannut nalilersornissaannullu aamma periarfissaqarnissaq.
Naatsorsuutigineqarpoq ilanngussat ilanngunneqartarnerat pillugu atortussat ilanngunneqartarnerannut tunngasut ingerlatiinnarneqassasoq. Salliutillugu pineqarput atortussat timitalimmik aalajangiinermut tunngasut, tassa inatsisartut inatsisissaaannut siunnersuutit, inatsisartut peqqussutissaannut siunnersuutit aalajangiiffissassatullu siunnersuutit. Tamatumani pineqarput inatsisissat oqaaseqaatitallit ilanngussartallillu, allannguutissatut siunnersuutit, saqqummiussissutit, akissuteqaatit, Inatsisartut Ataatsimiititaliaanit isumaliutissiissutit kiisalu aalajangiiffigisassatut siunnersuummut assigiinngitsunut atatillugu paasissutissat.
Maannamut pisarneq malillugu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup naqitertarpai aningaasanut inatsit, ilassutitut aningaasaliissutinut inatsisit taakkununngalu atatillugu naqitertittakkat allat. Tassalu naqitertitat tamakkua Inatsisartut siulittaasoqarfiata inatsisartut oqallisigisimasaanik ilanngussartalinnik saqqummiuttagaanut ilaaneq ajorput.
Inatsisartut Siulittaasoqarfiat isumaqarportaaq atortussat Inatsisartut inatsisartut inatsisissaattut, peqqussutissaattut aalajangiiffigisassaattullu siunnersuutit suliarineqarnerisa akuersissutigineqarnerisalu paasineqarnissaannut pingaarutilittut isigineqartariaqartut aamma ilanngunneqarsinnaasariaqartut.
Ukiuni kingullerni nalinginnaalersimavoq Naalakkersuisut sammisat assigiinngitsut pillugit nalunaarusiortarnerat inatsisartuni naalakkersuisunilu atugassanik paasissutissiinermut tunnganerusunik. Nalunaarusiat tamanullu saqqummiussat inatsisissatut siunnersuutinut aalajangiiffigisassatulluunniit siunnersuutinut imaaliinnaq ilaagajunngillat. Tamatuma saniatigut ajornakusoortarpoq saqqummiussat annertussusiat ilusilersugaanerallu ilanngussatut ilanngutissallugu. Taamaattumik nalunaarusiat saqqummiussallu taamaattut pingaarnerusutut isiginngikkaanni ilanngussanut ilanngunneqarneq ajorput.
§ 2-mut.
Siunnersuutigineqarpoq inatsisartut inatsisissaat 1. juni 2003-mi atuutilissasoq.
Taamaalilluni Inatsisartut periarfissinneqarput 2003-mut Aningaasanut inatsimmi pingaarnersiuilluni tulleriiaarinermut tamarmiusumut atatillugu ingerlatsinermik kukkunersiuisarnissamut aningaasatigut killiliussassat pillugit isummernissaminnut.
Inatsisartut oqaluuserisimasaannik ilanngussartalinnik saqqummiussisarneq soorunami ingerlanneqartussaavoq inatsisartut ataatsimiinneri ataasiakkaat malillugit. Ukiunut matuma siuliinut sanilliullugu naatsorsuutigineqarpoq inatsisartut oqallisigisimasaasa ilanngussartallit saqqummiunneqartarnerat amigaataajunnartoq qanoq iliorfigisariaqasasoq.