Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2003/08
7. marts
Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om Landstinget og Landsstyret.
( Landsstyreformanden )
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslaget, der efter separering af landstinget og landsstyret, tydeligt viser værdsættelsen af demokratiet:
Indledningsvis skal det nævnes, at forslaget fra medlemmer i Revisionsudvalget blev drøftet på Landstingets Forårssamling 2002 og på Landstingets Efterårssamling 2001, med tilslutning af Landstinget og er således en direkte opfølgning på forslag til arbejdsopgaverne.
Grundlaget til forslaget har tre hovedformål, som er:
1) at Revisionsudvalget skal have en klar bemyndigelse til at iværksætte en forvaltningsrevision, og
2) at Revisionsudvalget skal have mulighed for at have indsigt i selskaber, der er hel eller delvis ejet af Grønlands Hjemmestyre samt
3) at Revisionsudvalget skal have mulighed at have indsigt i alle midler som er bevilget gennem Finansloven.
I denne debat skal vi fra Siumut nævne, at vi er meget vågen overfor, om der i henhold til bestemmelsen i forslaget til forvaltningsrevision, at Revisionsudvalgets mulighed for at have indsigt ”er god nok” . I den forbindelse husker vi tydeligt den første forslag.
Når vi har sagt det, vil vi fra Siumut til Landsstyrets forelæggelse i dag, tilslutte os, at Landstingets Revisionsudvalg, udover den almindelig revision, kan foretage revision af Landsstyrets og underliggende institutioners administration.
Når vi har givet tilslutning dertil, skal vi i forbindelse med den fremtidige arbejde, venligst overfor udvalget opfordre til at inddrage nedennævnte i deres vurdering:
I forbindelse med den nuværende forslag til en forvaltningsrevision finder vi det i Siumut hensigtsmæssigt at følgende inddrages i den fremtidige videre arbejde:
Ændring nr. 1, som et nyt stk. 2:
Vi ønsker fra Siumut med sikkerhed have oplyst, at henvisninger i stk. 1 som ønsket bliver taget med – det vil sige; at de forskellige virksomheders, alle administrationers og virksomheders regnskaber kan indhentes. I den danske rigsrevisionslov og i statens rigsrevision med folkevalgte bliver det at have mulighed for at indhente delt op i flere paragraffer, således statens rigsrevision og rigsrevisionen med folkevalgte, kan foretage forvaltningsrevision af regnskaber, der ikke bliver revideret af statens rigsrevisor, men revideret af andre. Eksempelvis forholder det sig således med virksomheder, der modtager tilskud og statens aktieselskaber.
I henhold til det vi kan se i Siumut, har man ikke opnået dette i fuld omfang – her tænkes på midler, bevilget gennem Finansloven, og således er det sådan , at man kan foretage revision af alle bevillinger til Grønlands Hjemmestyres selskaber, gennem tilskudsgivningen og servicekontrakter, det vil sige styk 2) og 3) i det oprindelige forslag.
Derfor skal vi fra Siumut opfordre til at Landsstyret skal sikre at bestemmelsesforslaget „at det skal sikres at den bliver gældende for fremtiden”, eller at der til et nyt stk. 2 fremkommer et nyt forslag, således udvalget ikke ”kun” ”foretager revision” af offentlige selskaber.
At denne begrænsning skal være gældende, er Landsstyrets mål, står direkte i første afsnit i ”Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser”. For at undgå det, er det Siumuts opfattelse, at den første sætning skal følgende indsættes:…..at Revisionsudvalget har ret til at foretage forvaltningsrevision i alle områder. Derudover skal den næste sætning udgå, som er, nemlig det område, hvor det i forvejen udfører finansiel revision.
Det vi i Siumut må sikre, er således; at der i bemærkningerne skal stå følgende, eller at der i den forbindelse må nævnes fra Landstinget –ordene at ”forvaltningsrevisionen” ikke skal afgrænses. Vi håber at Landstinget og Landsstyret vil være enige i denne vurdering.
Udbygningen af muligheden for at foretage forvaltningsrevision synes at være ”for lidt”, jf. sidste års betænkning fra Lovudvalget, da man blandt andet også drøftede at man skal kunne få indblik i alle Finanslovens bevillinger, da man i vurderingen gik ud fra at Revisionsudvalget altid har haft denne mulighed!
Derfor vil vi fra Siumut påpege at en del af Lovudvalgets betænkning, forholdet omkring indblik i Grønlands Hjemmestyres selskaber, også med hensyn til andre indsigtsforhold, kan regne med at de endnu vil mangle. Derfor vil vi fra Siumut spørge, hvor langt man er nået med arbejdet omkring disse forhold?
Endvidere er det spørgsmålet om, hvor meget det vil koste at foretage forvaltningsrevision af de offentliges selskaber. Vi mener i Siumut at Landstinget selvfølgelig vil – efter en beslutningsgrundlag fra Revisionsudvalget og Landstingets Sekretariat – komme med beslutning omkring dette, på denne måde vil det være nødvendigt med en bevilling i Landstingets Finanslov. Derfor skal man være forsigtig med, at man udover disse, sætter begrænsninger for Revisionsudvalgets muligheder for at foretage forvaltningsrevision af de offentliges selskaber, se citatet fra Lovudvalgets betænkning, hvor det nævnes: ”Grønlands Hjemmestyre skal ikke have uhensigtsmæssige udgifter”, ”at det skal bruges fornuftigt” og ”at de vil være passende som rationaliseringsgevinster”.
Med det sidste eksempel er det Siumuts opfattelse, at man skal undgå at få det frem som et særskilt krav, når Rivisionsudvalget i henhold til det nye regelsæt må træffe en beslutning om hvilke områder man vil foretage revision.
Derfor er det i forbindelse med behandlingen af denne dagsorden spørgsmålet, at vi må begynde at debattere, hvem der skal betale den eksterne revision: om budgettet kan overflyttes til Landstingets budget, således kompetence, ansvar og bevilling kan følges ad, og således man mere koordineret og smidig kan lægge et budget for revision/forvaltningsrevision, samt at den eksterne revision ikke længere er med, - det vil sige Landsstyret.
Revisionen må med hensyn til betaling, ikke være i berøring på det område de skal foretage revision over, det vil sige Landsstyret. Og det er korrekt at Landsstyret selv foretager revision på sig selv – foretager en intern revision. Når Landsstyret med hensyn til planlægning af Landskassen regnskaber, har behov for råd og vejledning, kan man eksempelvis benytte sig af en ekstern revision som konsulent.
Med disse bemærkninger fra Siumut giver vi vores tilslutning til forslaget og vi håber at i Lovudvalgets arbejde vil inddrage disse bemærkninger i sin vurdering. Med disse bemærkninger vil vi, inden anden behandling af forslaget, med sædvane omhyggeligt deltage i behandlingen; tak.
Per Rosing-Petersen
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2003/08
Marsip 7-at
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut.
( Naalakkersuisut siulittaasuat )
Siunnersuut inatsisartut naalakkersuisullu avissartinneqarnerata kingorna demokratiimik pingaartitsinermik takutitsilluartoq Siumumiit imaattumik oqaaseqarfigissavarput:
Aallaqaasiutigalugu oqaatigineqassaaq suliarinninnissamik siunnersuut Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni, 2001-imi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni taamani Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami ilaasortaasimasunit siunnersuutigineqartup Inatsisartuni akuersaartumik suliarineqarnerata toqqaannartumik malitsigimmagu. Tunngaviusutut siunnersuut pingaarnernik pingasunik anguniagaqarpoq, -tassalu:
1) Pisortat ingerlatsinerisa kukkunersiuiffigineqartarnerisa aallartinneqarnissaanut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq ersarissumik piginnaatitsissuteqarfigineqassasoq, aamma
2) Ingerlasseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit pigineqartunik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq paasisaqarsinnaatitaassasoq kiisalu
3) Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq aningaasanik Aningaasanut Inatsimmi atugassiissutigineqartunik tamanik paasisaqarsinnaatitaassasoq.
Maannakkut oqaluuserinninnermi Siumut-miit oqaatigissuarput eqqumaffigilluinnaratsigu pisortat ingerlatsinerisa kukkunersiuiffigineqartarnissaannut siunnersuut aalajangersimasoq naapertorlugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasisaqarsinnaatitaanissaa “ajunnginnersoq”. Tamatuma peqatigisaanik siunnersuutaaqqaartoq tamakkerlugu eqqaamalluaqqissaarparput.
Taamatut oqariarluuta Siumut-miit siunnersuut Naalakkersuisut ullumi saqqummiussaat, naliginnaasumik kukkunersiuinerup saniatigut Naalakkersuisut taakkualu ataanni suliffeqarfiit ingerlatsisarnerannut kukkunersiuisinnaanngortitsinissaq, Inatsisartut kukkunersiuinermut ataatsimiititaliaa piginnaatinneqalernissaa, taperserparput.
Taamatut taperseeriarluta siunissami suleriaqqinnissamut atatillugu ataatsimiititaliamut inussiarnersumik kaammattuutigerusupparput ukua ataani ilanngussagut nalilersuisarnissamut ilanngutilaartaqqullugit:
Pisortat ingerlatsinerisa kukkunersiuiffigineqartarnissaannik ullumi siunnersuummut tunngatillugu naleqquttumik Siumut-miit nalilersuinermi siunissami suleriaqqinnissami ilanngunneqarsinnaasutut isigisagut makkuupput:
Allannguut nr. 1, imm. 2-tut nutaaq:
Qularnaarlugu Siumut-miit paaserusupparput imm. 1-imi innersuussutigineqartut kissaatigineqartup ilaatinneqarnissaa - tassa; sullissiviit assigiinngitsut, aqutsisoqarfiit sulliviillu tamakkerlugit naatsorsuutaasa pissarsiarineqarsinnaanissaat. Qallunaat Nunaanni naalagaaffiup kukkunersiuisoqarneranut inatsimmi aamma qinikkanik naalagaaffiup kukkunersiuisoqarneranut inatsimmi pissarsiaqarsinnaatitaaneq §-inut arlalinnut agguataarneqarsimavoq, taamaalilluni naalagaaffiup kukkunersiuisua qinikkatullu naalagaaffiup kukkunersiuisui, naalagaaffiup kukkunersiuisuanut kukkunersiugaanngitsunik, allalli kukkunersiugaannik, pisortat ingerlatsinerannik naatsorsuutitigut kukkunersiuisinnaallutik. Assersuutigalugu taamaappoq sullissivinnut tapiiffigineqartartunut aamma naalagaaffiup aktiaatileqarfiinut.
Siumut-miit takusinnaasarput malillugu tamanna matumani tamakkerlugu pissarsiarineqassanngilaq - tassani eqqarsaatigineqarpoq aningaasanik, Aningaasanut Inatsisikkoortumik, taamaalillunilu aamma, tassa imaappoq, Namminersornerullutik Oqartussat ingerlasseqatigiiffiini, tapiissuteqartarnermut tunngasukkoortumik aamma sullissinissamut isumaqatigiissutitigoortumik, aningaasaliissutigineqartunik tamanik nakkutilliisinnaatitaaneq, tassa imaappoq, siunnersuutaaqqaartumi immikkoortoq 2) aamma 3).
Taamaammaat Siumut-miit kaammattuutigissavarput Naalakkersuisut qulakkeertissagaat aalajangersimasumik siunnersuut “siunissamut atuuttussanngorlugu qulakkeerneqassasoq”, imaluunniit imm. 2-mut nutaamut allannguutissatut siunnersuummik aalajangersimasumik saqqummiussisoqassasoq, taamaalilluni ataatsimiititaliap pisortat ingerlatsiviinut “kukkunersiuiffigisinnaasai” “kisimik” pineqassanngimmata.
Tamatuma killilersimaarneqarnissaa tamatumani atuutissasoq Naalakkersuisut siunniukkaat “Siunnersuutip aalajangersagartaanut ataasiakkaanut oqaaseqaatini” immikkoortoq siullermi toqqaannarlugu allanneqarpoq. Tamanna pinngitsoortinniarlugu oqaaseqatigiit siullit ima ilaneqartariaqaraluartut Siumut-miit isumaqarpugut: ...... pisortat ingerlatsiviini tamani Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap kukkunersiuivigissallugit piginnaatitaaffigisaanni kukkunersiuisarnissaq. Tamatuma saniatigut oqaaseqatigiit tullii peerneqartariaqarput, tassaasut, aningaasalersuinermut tunngatillugu kukkunersiuiffigineqarsinnaareersut taamaalilluni tassunga killiliivigineqarnissaannik inerniliineq.
Qulakkeerneqartariaqartutut Siumut-miit isumaqarfigisarput imaappoq; oqaaseqaatini ima allassimasoqartariaqaraluartoq, tassungaluunniit ilanngullugu Inatsisartuni oqaatigineqartariaqartoq -oqaatsit “pisortat ingerlatsiviinik kukkunersiuineq” killiliisuusutut isumaqartinneqassanngitsoq. Neriuutigaarpullu Inatsisartut Naalakkersuisunilu ilaasortat taamatut naliliinermut isumaqataassasut.
Pisortat ingerlatsiviinik kukkunersiuisinnaatitaanerup annertusineqarnissaanik siunnersuummi “annikippallaatut” issorinarpoq, tak. Siorna upernaakkut ataatsimiinnermi Inatsisit Atortinneqarnerannut ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaa, tassanimi ilaatigut aammattaaq Aningaasanut Inatsimmi aningaasat atugassiissutigineqartut tamakkerlugit paasisaqarfigineqarsinnaanerat oqaluuserineqarmat, eqqarsaatigigaanni Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq taamatut periarfissaqartuarsimasoq, naliliissutigineqarmat!
Taamaammat Siumut-miit tikkuarumavarput Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaata ilaa, Namminersornerullutik Oqartussat ingerlasseqatigiiffiinit paasisaqarsinnaatitaaneq, paasisaqarsinnaatitaanerillu allat eqqarsaatigalugit, naatsorsuutigineqarnissaat suli amigaataasoq. Taamaammat Siumut-miit aperiniarpugut taakkununnga tunngasumik suliaq qanoq ingerlanersoq?
Kiisalu aamma apeqqutaavoq, pisortat ingerlatsiviisa kukkunersiuiffigineqartarnerisa atugaalernissaa qanoq akeqassanersoq. Tamanna soorunami Inatsisartut - Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Inatsisartullu Allattoqarfiata oqallisissiornerisigut – aalajangiiffigineqartussaasoq Siumut-miit isumaqarfigaarput, taamaaliornikkut Inatsisartut Aningaasanut Inatsimmi aningaasaliissuteqarfigineqarnerata ilaatut pisariaqartutut. Taamaammat mianersuutassaavoq taakku saniatigut pisortat ingerlatsiviisa kukkunersiuiffigineqarsinnaanerisa aallartinneqarnissaannut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap periarfissaasa killilerniarneqarnissaa, tak. Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut isumaliutissiissutaanni issuaavigineqartoq, tassani oqaatigineqarmat “Namminersornerullutik Oqartussat naleqqutinngitsumik aningaasartuuteqartinneqassanngitsut”, “isumatusaartumik atorneqassasoq” aamma “pisariillisaatitut sipaarutaasussatut naatsorsuutigineqarsinnaasunut tulluartuussasut”.
Kingulleq assersuutigalugu Siumut isumaqarpoq immikkut piumasaqaatinngortinneqarnaveersaartariaqarpoq, maleruagassat nutaat malillugit Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap aalajangerniartariaqalerpagu suut kukkunersiuiffigiumanerlugit.
Taamaammat siunnersuutip matuma oqaluuserineqarneranut atatillugu apeqqut, kia kukkunersiuisut avataaneersut akilissanerai, oqallisigalugu aallartinneqartariaqartoq: Missingersuusiaq Inatsisartut missingersuutaannut nuunneqartariaqannginnersoq, taamaalilluni oqartussaaffeqarneq, akisussaasuuneq aningaasaliussallu imminnut ingiaqatigiissinneqarlutik, taamaalillunilu ataqatigiissumik eqaannerusumillu kukkunersiuinermut/pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuinermut aningaasalersuinissamut missingersuusiortoqarluni, aammalu kukkunersiuisut avataaneersut kukkunersiuiffigineqartussanut ilaajunnaarsissallugit, - tassalu, Naalakkersuisut.
Kukkunersiuisut kukkunersiuiffigisassaannit, tassalu Naalakkersuisunit, akilerneqarnissamit attumassuteqarpallaarunnaartariaqarput. Aamma ilumoorpoq Naalakkersuisut imminnut kukkunersiuiffeqartut - ilumini kukkunersiuisut. Landskarsip naatsorsuutaasa piareersaasiorneqarnerannut Naalakkersuisut siunnersuiffigineqarnissamik ilitsersorneqarnissamillu pisariaqariaqartitsilerpata, taava kukkunersiuisut avataaneersuut siunnersortitut atorneqarsinnaanerat assersuutissaavoq.
Siumut-miit taamatut oqaaseqarluta siunnersuut taperserparput neriuutigaarpullu Inatsisit atortinneqarneranut ataatsimiititaliap suliamik suliarininnermini oqaaseqaatit uku ilanngullugit nalilersuiumaartoq. Taamatullu oqaaseqarluta siunnersuutip aappassaaniinnginnerani ataatsimiitialiamit pisarneq malillugu sukumiisumik suliarineqarumaartoq peqataaffigissavarput; qujanaq.
Per Rosing-Petersen
Siumut