Samling

Del 1

1.    Rigsfællesskabets Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik

Samarbejdet om Rigsfællesskabets fælles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik foregår i en række udvalg og komiteer, på politisk niveau og på embedsmandsniveau. Det er i Udenrigs-ministeriet især Nordgruppen, herunder Kontoret for Norden, Færøerne og Grønland, der er den faste samarbejdspartner.

1.1.  Rigsmøder

Rigsmøderne afholdes årligt, efter tur i de tre rigsdele Danmark, Grønland og Færøerne. Statsministeren, Landsstyreformanden og Lagmanden afholdt Rigsmøde 20. august 2002 på Færøerne. På det udenrigspolitiske område drøftes overordnede linier og de større sager.

Rigsmøderne forberedes på embedsmandsplan i Nordatlantudvalget. Det næste Rigsmøde finder sted i Danmark formentlig i august 2003.

1.2.     Det Grønlandsk/Danske Udvalg vedr. Udenrigs- & Sikkerhedspolitik

Det Grønlandsk/Danske Embedsmandsudvalg vedr. Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, det såkaldte Kleist/Friis-udvalg, blev etableret i 1995 som forum for gensidig orientering om udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager, der vedrører  Grønland. Udvalget, der ledes af Hjemmestyrets adm. direktør og Udenrigsministeriets direktør holdt møde i maj 2002.  Hjemmestyrets repræsentanter orienterede om Landstingets debat om forsvarsaftalen, herunder det samlede Landstings ønske om genforhandling af forsvarsaftalen, samt om den beslutning, truffet af et flertal i Landstinget, om for nærværende at sigte mod at indgå tillægsaftaler til Forsvarsaftalen. På baggrund heraf blev der på mødet nedsat en arbejdsgruppe til gennemgang af Forsvarsaftalen med følgende kommissorium:

”Udenrigsministeriet og Grønlands Hjemmestyre er, med udgangspunkt i drøftelser mellem Statsministeren og Landsstyreformanden i januar 2002, enige om at nedsætte en arbejdsgruppe under Det Grønlandsk/Danske Embedsmandsudvalg vedr. Udenrigs- og Sikkerhedspolitik med henblik på at gennemgå og identificere de problemer, som er opstået efter indgåelsen af Forsvarsaftalen af 1951 mellem Danmark og USA, herunder særligt vedrørende forsvarsområdet ved Pituffik/Thule-basen. Med henblik på en eventuel løsning skal arbejdsgruppen også identificere mulige løsningsforslag, herunder gennem tillægsaftaler, for de emner eller problemområder, som med fordel skønnes at kunne rejses over for USA.

I arbejdsgruppen vil ud over Hjemmestyret og Udenrigsministeriet også Statsministeriet, Forsvarsministeriet og Miljøministeriet blive indbudt som faste medlemmer. Andre myndigheder eller særligt sagkyndige vil kunne blive indbudt ved behandlingen af specielle forhold. Arbejdsgruppen forudses at have afsluttet sit arbejde senest i andet kvartal 2003.”

Arbejdet i Permanent Committee, hvor repræsentanter for USA, rigsmyndighederne og Hjemmestyret drøfter konkrete spørgsmål vedrørende Pituffik, er i flere år gået meget langsomt, og det har været særdeles vanskeligt at få de fra grønlandsk/dansk side rejste sager afsluttet. Efter 11. september  synes man fra amerikansk side yderligere at have nedprioriteret sagen. I Det Grønlandsk/Danske Embedsmandsudvalg vedr. Udenrigs- og Sikkerhedspolitik er det derfor aftalt, at sådanne sager fremover søges rejst og afsluttet direkte over for den relevante amerikanske instans uden at gå via Permanent Committee.

1.3.         Arbejdsgruppen om Forsvarsaftalen af 1951

I arbejdsgruppen, der blev nedsat i maj 2002 under Det Grønlandsk/Danske Embedsmandsudvalg vedr. Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, er der nedsat undergrupper om følgende emner:

-                      Gældende tillægsaftaler til forsvarsaftalen.

-                      Miljø

-                      Beskatning

-                      Procedureregler for amerikansk færden uden for forsvarsområdet

-                      Etablering af repræsentant ”forbindelsesofficer” for Grønlands Hjemmestyre på 

                        Pituffik

-                      Beflyvningsforhold efter åbningen af landingsbanen i Qaanaaq

På et møde 17. december 2002 mellem USAs udenrigsminister, Danmarks udenrigsminister og landsstyremedlemmet for udenrigsanliggender, tilkendegav USAs udenrigsminister, at USA ikke finder grundlag for en genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951. USA er derimod indstillet på at drøfte en modernisering af Forsvarsaftalen, og evt. at indgå en trepartsaftale herom med Landsstyret som medunderskriver.

På baggrund heraf blev det i januar 2003 aftalt mellem udenrigsminister Per Stig Møller og daværende landsstyremedlem for udenrigsanliggender Josef Motzfeldt, at kommissoriet for arbejdsgruppen vedr. forsvarsaftalen udvides, således at arbejdsgruppen også skal undersøge mulighederne for en modernisering af Forsvarsaftalen samt stille forslag om en sådan modernisering.  Det blev samtidig aftalt, at arbejdet intensiveres, således at et resultat af arbejdet kan indgå i tilbagemeldingen til USA vedr. henvendelsen om missilforsvaret, jvf. pkt. 1.4.

På arbejdsgruppens møde i januar 2003 blev der derfor også nedsat en underarbejdsgruppe vedr. modernisering af forsvarsaftalen.

1.4.         Missilforsvar

Det daværende Landsstyre fastlagde i en erklæring af 19. november 1999 sin politik vedrørende de amerikanske planer om et missilforsvar:

”At såfremt NMD-planerne indebærer,

-                      at bestemmelserne i ABM-traktaten af 1972 overskrides, og/eller

-                      at såfremt amerikanerne ensidigt fastholder deres planer, så kan Grønlands

                         Landsstyre ikke gå ind for planerne om en opgradering af Thuleradaren

Hvis opgradering af Thuleradaren er på dagsordenen,  forventer landsstyret dets direkte deltagelse under disse drøftelser.

Landsstyret er af den opfattelse, at en eventuel opgradering af Thuleraderen, ikke på nogen måde må bidrage negativt til den eksisterende verdensfred.”

Landsstyret har, når missilforsvaret har været på dagsordenen, fastholdt erklæringen af 19. november 1999 og har krævet, at Grønland skal være med ved forhandlingerne, hvis der fremkommer en amerikansk anmodning om at anvende Thule-radaren i missilforsvaret.

Regeringen har ligeledes stedse betræbt sig på at holde en tæt kontakt med Landsstyret i denne sag. Samtlige partier i Folketinget har ved en folketingsdebat herom 3. maj 2001 givet udtryk for samme holdning. Der er således etableret en praksis for samtidig orientering af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg om nye udviklinger i missilforsvarssagen.

Præsident Bush opsagde i december 2001 ABM-traktaten til ophør i juli 2002. I maj 2002 indgik præsident Bush og præsident Putin en traktat om reduktion af atommissiler samt andre aftaler om samarbejde, bl.a. om evt. missilforsvar, der nu – i stedet for ABM-traktaten - danner en ny ramme for den internationale stabilitet.

Præsident Bush fremlagde i maj 2002 sine planer for et missilforsvar, der ikke, som Clinton-administrationens ”Nationale Missilforsvar”  skal være begrænset til et nationalt, amerikansk forsvar, men også skal kunne beskytte NATO-allierede, ligesom Rusland kan inddrages i samarbejdet. Bush-administrationen undersøger mulighederne for at anvende faciliteter til lands, til vands og i luften til missilforsvaret.

I juli 2002 gennemførte USA konsultationer med sine allierede, hvor man nærmere redegjorde for planerne. Hjemmestyret deltog i konsultationerne i København. Det blev fra amerikansk side tilkendegivet, at der fortsat er behov for Thule-radaren i missilforsvaret.

I efteråret 2002 blev det meddelt, at en amerikansk henvendelse vil være forestående. Missilforsvaret indgik på dagsordenen for NATO-topmødet i Prag den  20.-21. november 2002. Det blev besluttet at iværksætte en fælles NATO-undersøgelse vedr. missilforsvaret. I overensstemmelse med Landsstyrets politik om at ”være med ved bordet”, når missilforsvaret er på dagsordenen, deltog Landsstyreformanden i mødet sammen med stats-, udenrigs- og forsvarsministeren.

 

Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg udtrykte, efter et møde 15. november 2002 med Folketingets Udenrigspolitiske Nævn:

”Det er en ufravigelig holdning fra Grønland, at enhver yderligere udbygning af Thule-basens faciliteter kun kan ske ved en opløsning af forsvarsaftalen mellem Danmark og USA af 1951 og indgåelse af en ny aftale, hvor den grønlandske regering indgår som en  ligeberettiget partner. Dette er således en forudsætning for at Grønland overhovedet vil acceptere en forhandling om nye anvendelser af Thule-basen. Ingen ny aftale – ingen grønlandsk accept.”    (...)

I begyndelsen af december 2002 blev det meddelt, at USA ville fremlægge en henvendelse om anvendelse af Pituffik i missilforsvaret på et møde 17. december 2002 mellem den amerikanske og den danske udenrigsminister. Landsstyremedlemmet for udenrigsforhold deltog i mødet, hvor den amerikanske udenrigsminister formelt fremlagde en anmodning om at anvende Thuleradaren i missilforsvaret. Anvendelsen vil kræve en opgradering af radaren, men ikke nybyggeri.

Fra dansk og grønlandsk side blev det tilkendegivet, at man herefter skal gennemføre en debat om sagen i både Danmark og Grønland. Udenrigsministeriet vil udarbejde en redegørelse om missilforsvaret, der skal danne baggrund for drøftelser i Folketinget og Landstinget samt offentlige høringer.

Dansk/grønlandsk svar på den amerikanske henvendelse skal afgives inden sommeren 2003. I svaret forventes at indgå eventuelle forslag til modernisering af og tillægsaftaler til Forsvarsaftalen, jvf pkt 1.3.

1.5.         Dundas

Siden 1998 har der været forhandlet med USA om  udskillelse af Dundas fra forsvarsområdet. I september 2002 meddelte USA, at man kan tilslutte sig de seneste dansk-grønlandske forslag til den teknisk-juridiske udformning af aftalen. Aftalen er således færdigforhandlet på embedsmandsplan, og kan underskrives på politisk niveau. På grund af valget har det endnu ikke været muligt at underskrive aftalen. Aftalen forventes nu underskrevet i Nuuk 20. februar 2002.

Det indgår i aftalen, at:

                                                                        -        Dundas-området udgår af forsvarsområdet, idet området overtages uden yderligere  oprydning fra amerikansk side.

         -         I en 3-årig overgangsperiode foretages der ikke nybyggeri. Eksisterende

                   bygninger kan renoveres.

         -         Danmark/Grønland giver tilsagn vedr. sikkerhedsprocedurer og tiltag i risiko-

                   situationer.

         -         Der er aftalt særlige regler vedr. erstatningsansvar i tilfælde af, at der rejses

erstatningssager som følge af skader pådraget under ophold på Dundas, mens det var en del af forsvarsområdet.

Folketingets Finansudvalg har i august 2001 bevilget midler til en forundersøgelse af behovet for miljøoprydning. Når undersøgelsens resultat foreligger, forventes en bevillingsansøgning til miljøgenoprettende foranstaltninger forelagt. Det er tilkendegivet, at Grønlands Hjemmestyre ikke kan pålægges udgifterne.

Når aftalen er underskrevet, skal der træffes nærmere aftale med Qaanaaq kommune om implementering af aftalen.

1.6.         Havret

Regeringen vil søge at få ratificeret FNs havretskonvention af 1982 i løbet af 2003. Konventionen søges ratificeret uden geografiske forhold, dvs. at færøsk og grønlandsk tilslutning skal foreligge inden ratifikationen. Hjemmestyret har derfor deltaget i arbejdsgrupper til forberedelse af dansk ratifikation samt forberedelse af etablering af eksklusiv økonomisk zone ved Grønland. Sagen skal forelægges for Landstinget på Forårssamlingen 2003.

2.            Det Arktiske Samarbejde – Arktisk Råd

Arktisk Råd etableredes i 1996 under canadisk formandskab. Formandskabet, som løber over en 2- årig periode, blev i perioden 1998-2000 varetaget af USA, og overgik i efteråret 2000 til Finland.

Arktisk Råd voksede ud af det Arktiske Miljøbeskyttelsesprogram, AEPS, som Finland tog initiativ til i 1991. På ministermødet i Inari fremlagdes den anden såkaldte AMAP-rapport vedr. dokumentation og status for forureningstilstanden i det arktiske område bl.a. forårsaget af grænseoverskridende forurening af miljøet med svært nedbrydelige organiske stoffer – (persistant organic pollutants – POPs). Arctic Monitoring og Assessment Programme udarbejdede i den internationale arbejdsgruppe – AMAP Working Group i 1997 den første rapport under navnet: Arctic Pollution Issues: A State of the Arctic Environment Report fulgt af AMAP Assessment Report: Arctic Pollution Issues i 1998. På trods af, at det arktiske miljø generelt er relativt rent, forårsager tilstedeværelsen af bla ovennævnte miljøgifte en risiko for sundhedstilstanden blandt de arktiske folk. 

Arktisk Råd er resultatet af et canadisk initiativ kraftigt bakket op særligt af Grønland for at få udvidet miljøsamarbejdet til også at omfatte samarbejde om mennesker og økonomisk udvikling. En forudsætning for bosættelse i det arktiske område er, at mulighederne for en bæredygtig økonomisk udvikling er tilstede. Resultaterne af udvidelsen af AEPS til Arktisk Råd er primært oprettelsen af en arbejdsgruppe vedr. bæredygtig udvikling, der hidtil har samarbejdet om en række emner som børn og unge, sundhed, rendrift og skovdrift, samt det grønlandsk initierede SLICA projekt, som er en levevilkårsundersøgelse blandt oprindelige folk. Desuden var Arktisk Råd særdeles aktiv i forbindelse med FNs Verdenstopmøde om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i september 2002 (se endvidere afsnit 5.4.).

Arktisk Råd har medlemskab af otte arktiske stater: USA, Rusland, Canada, Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark. Hertil kommer seks Permanent Participants: ICC, RAIPON, Samerådet, Aleut International Association, Arctic Athabascan Council og Gwich´in Council International.  Heraf opnåede de to sidstnævnte  status som Permanent Participants under ministermødet i Barrow, Alaska, i oktober 2000. Derudover har en række ikke-arktiske stater, intergovermentale organisationer og non-govermentale organisationer observatørstatus i Arktisk Råd.

Grønland deltager i det danske riges delegation på SAO-niveau (Senior Arctic Officials) ved Udenrigskontoret.

2.1.         Det Islandske Formandskab

På det tredje ministermøde i Arktisk Råd i Inari, Finland 9.–10. oktober 2002 overtog Island formandskabet for Rådet for perioden 2002-2004. Island har i den forbindelse udarbejdet et handlingsprogram og en prioritering af de initiativer og aktiviteter, som Island vil støtte. Island fortsætter Finlands arbejde for at skabe sammenhæng mellem samarbejdet i Arktisk Råd og EU's Nordlige Dimension, ligesom Grønland har promoveret Det Arktiske Vindue i samme anledning.

Island indledte sin formandskabsperiode med at konstatere, at Arktisk Råd er et af de få mel-lemstatslige organer, som har sine rødder i miljøsamarbejde.

På initiativ fra sammenslutningen af arktiske parlamentarikere, har Island valgt at fremme et projekt under titlen Arctic Human Development Report. Projektet går ud på at dokumentere og sammenligne levevilkårene for de arktiske folk. Resultatet planlægges udgivet i en rapport i stil med FNs udviklingsprograms (UNDP) Human Development Report.  Grønlands Hjemmestyre og underliggende institutioner og interesseorganisationer søger ved deltagelse i projektet indflydelse på fremstillingen af grønlandske forhold i AHD-Rapporten, bl.a. i samarbejde med ICC. Det er Landsstyret holdning, at dette arbejde bør prioriteres, således at der sikres tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til en fornuftig gennemførelse.

En anden prioritet for det Islandske formandskab er at udvikle samarbejdsrelationer mellem de arktiske lande indenfor  informationsteknologi, herunder gennem University of the Arctic, som Grønland deltager i gennem Ilisimatusarfik. Island planlægger en konference for IT-området for efteråret 2003. Grønland er i den forbindelse blevet bedt om at udpege en kontaktperson.

 

Island vil i 2004 være vært for den årligt tilbagevendende Arctic Science Summit Week, som henvender sig til de institutioner og programmer, som er aktive indenfor arktisk forskning. Grønland har en lang række oplagte emner til dette forum, hvoraf mange allerede er aktive. 

 

2.2.         Inuit Circumpolar Conference – ICC

Daværende Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen deltog i ICCs niende generalforsamling i Kuujjuaq, Nunavik. På vegne af Landsstyret takkede Hans Enkosen i sin tale både værter og ICC Grønland og afgående præsident Aqqaluk Lynge for godt udført arbejde. I tråd med Landsstyrets politik vedr. bæredygtig udnyttelse af  de levende ressourcer og som modspil til den kritik, Grønland har oplevet fra internationalt hold, redegjorde Hans Enoksen for initiativerne i Grønland med henblik på at sikre en forsvarlig ressourcepolitik i samråd med brugerne (se afsnit 7.4.). Afslutningsvist udtrykte Hans Enoksen på vegne af Landsstyret ønske om, at der på ny åbnes en flyrute mellem Canada og Grønland.

På konferencen mødtes Landsstyremedlemmet bla med repræsentanter fra Nunavuts regering, herunder Premier Paul Okalik, med repræsentanter fra den føderale regering i Canada og fra Quebec Provinsen repræsenteret ved Minister for Oprindelige Folk og Nordlig Udvikling, Michel Letourneau, som i de sidste par år har besøgt Grønland flere gange og på det seneste har vist interesse for Ilimmarfik – universitetsparkprojektet.

2.3.         Samarbejde med Canada

Grønlands Repræsentation i Canada, som åbnede den 1. oktober 1998 i den Kongelige Danske Ambassade i Ottawa, blev af besparelsesmæssige årsager berostillet med udgangen af  august 2002. I praksis er der tale om en lukning af Repræsentationen, hvorefter Grønlands relationer til Canada igen varetages direkte fra Udenrigskontoret i Nuuk i samarbejde med relevante instanser i Grønland, Danmark og Canada.

Der pågår fra Udenrigskontoret en løbende kontakt med Nunavut i form af udvekslingsrejser og studiebesøg. Udenrigskontoret koordinerer den samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) med Nunavut, som Landsstyreformanden indgik med Premier of Nunavut, Paul Okalik i Nuuk 24. oktober 2000. I aftalen lægges der op til et årligt møde mellem regeringslederne. Seneste møde blev afholdt i Iqaluit, Nunavut 6. maj 2002, hvorunder Landsstyreformanden bla overrakte Paul Okalik  den engelsksprogede rapport ”Tip of the Iceberg”, som redegør for den mangfoldighed af kontakter og samarbejdsrelationer, der er og har været mellem Grønland og Canada i historisk tid og i stigende grad efter anden Verdenskrig. Rapporten er tilgængelig på www.nanoq.gl.

I perioden 3.-7. februar 2003 aflægger Nunavut Parlamentets (Legislative Assembly) Uddannelses- og Sundhedsudvalg besøg i  Grønland. Udvalget vil mødes i Nuuk med Landsstyremedlemmet for Uddannelse og endvidere besøge en række centrale uddannelsesinstitutioner såsom GU og Ilinniarfissuaq, samt det pædagogiske udviklingscenter Inerisaavik. I Sisimiut besøges bla. Knud Rasmussens Højskole, som tidligere har været genstand for interesse fra Nunavuts regering. Højskolen har i årevis modtaget studerende fra Canada og Alaska. I Ilulissat afslutter man besøget med møder med borgmester Anton Frederiksen og besøg på socialpædagoguddannelsen – Perorsaanermut Ilinniarfik og relaterede institutioner i byen. Nunavuts besøg skal ses i lyset af, at der arbejdes med en ny uddannelseslovgivning. Samtidig har bla KIIIP bistået Nunavut i en intern revision af deres ministerium for kultur, sprog, ældre og unge (Culture, Language, Elders and Youth) kaldet CLEY i efteråret 2002 (se endvidere afsnit 12).

Landsstyreformanden aflagde officielt besøg i Nunavut 5.–6. maj 2002 i forbindelse med sin deltagelse i åbningen af Smithsonian Institutes store internationale vikingeudstilling – Vikings: The North Atlantic Saga - på Museum of  Civilization i Ottawa. Under møder med Nunavuts regeringsleder – Premier Paul Okalik – drøftedes det videre samarbejde med Nunavut jf. samarbejdsaftalen af 24. oktober 2000. Et par af hovedtemaerne for drøftelserne var Nunavutregeringens ønske om at etablere samarbejde indenfor fiskeriområdet, samt sonderinger vedr. mulighederne for en genåbning af flyruten mellem det nordlige Canada og Grønland. Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug afholder årlige bilaterale konsultationer med Canadas Department of Fisheries and Oceans vedr. fiskeri og fangst af fælles bestande. I møderne deltager foruden forvaltningen endvidere biologer og repræsentanter for interesseorganisationer på begge sider. I forhold til Nunavut undersøges i øjeblikket mulighederne for at indgå samarbejde om fiskeri efter hellefisk på joint-venturebasis. Endvidere arbejder Naturinstituttet på at få genoptaget forskningssamarbejdet om hellefiskeressourcer i Baffinbugten og Davisstrædet. Et samarbejde der bla indebær udchartring af  Instituttets trawler Paamiut til undersøgelser på den canadiske side af midtlinien (se endvidere afsnit 8).

Seneste ministerbesøg fra Nunavut foregik medio november i forbindelse med Hjemmestyrets deltagelse i en ekstern evalueringsøvelse vedr. Nunavuts direktorat for kultur, sprog, ældre og unge, med embedsmænd fra forskellige direktorater, herunder afdelinger svarende til udenrigs- og indenrigskontoret. Udvekslingen afrundedes med et besøg i Nuuk af ministeren for transport og bygdeforvaltning, Manitok Thompson, der for nylig har iværksat et udredningsarbejde vedr. infrastrukturbehovet i Nunavut, hvori også behovet for flyforbindelse mellem Nunavut og Grønland indgår.

Netop denne problematik har tydeligvis præget samarbejdet mellem Canada og Grønland indenfor det seneste år, efter at First Air og Grønlandsfly (Air Greenland) valgte at afbryde deres samarbejde efteråret 2001. Unges uddannelse i Canada og USA vanskeliggøres og fordyres af den manglende direkte transportforbindelse, Sprogcentret i Sisimiuts tilbud om engelskkurser ved Carleton Universitetet i Ottawa  er indstillet. Kontakten mellem erhvervsdrivende i Canada og Grønland er blevet væsentligt hæmmet, ligesom turismen både til og fra Grønland er betydeligt påvirket.

Minister Thompson aflagde under sit korte ophold i Nuuk besøg på Royal Arctic Line, som fortsat samarbejder med det canadiske rederi Desgagnés Transarctic om besejling af ruten mellem Montréal, Nuuk og Nunavut/Nunavik. Royal Arctic Line har i samarbejde med Transarctic gennemført seks besejlinger af Grønland fra Montreál i løbet af 2002. Det er det mest succesfulde år hidtil. Royal Arctic Line samarbejder desuden med det islandske rederi Eimskip om besejling af Grønland fra USA og Canadas Atlanterhavskyst med transit i Reykjavik.

Udenrigskontoret er løbende i kontakt med forskellige personer, organisationer, virksomheder og institutioner fra ind- og udland, som er interesseret i at etablere eller styrke kontakt og samarbejde mellem Grønland og Canada. Som eksempel kan nævnes, at der pt. ligger en forespørgsel i forlængelse af forarbejdet til rapporten Tip of the Iceberg fra Senator Charlie Watts kontor på Parliament Hill i Ottawa. Senator Watt er i gang med at følge op på den canadiske regerings udenrigspolitik for det nordlige Canada, den såkaldte Northern Dimension of Canadas Foreign Policy, der bl.a. omfatter et forslag til et circumpolart handelskammer.

Grønlandske virksomheder har allerede i flere år deltaget i handelsmesser i Nunavut og det sydlige Canada, ligesom Råstofdirektoratet og Greenland Ressources sammen med NunaMinerals og en rækkes servicevirksomheder løbende deltager i mineralmesser i Canada.

 

2.3.1. Grænseforhandlinger mellem Canada og Grønland

I henhold til aftale af 1973 om afgrænsning mellem Grønland og Canada  er der indledt tekniske, kartografiske drøftelser om en justering af beregningen af midterlinjen mellem Grønland og Canada på grundlag af moderne opmålingsteknologi. Ønsket om at få gennemført en sådan justering skyldes hensynet til Grønlands igangværende ressourceerforskning i området mellem Grønland og Canada, idet det er af afgørende betydning for koncessionshaverne, at de har sikkerhed for, at deres koncessionsområde ikke kan ændres. Sagen blev drøftet på et møde mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og Canadas premierminister Jean Chretién i december 2002, hvor Hjemmestyret var forhindret i at deltage. Der var en positiv holdning til at genoptage afgrænsningsforhandlingerne på politisk niveau. De politiske forhandlinger må dog forventes kompliceret af de modstridende krav på Hans Ø ved Washington Land, som Grønlands Kommando søger at aflægge årligt besøg for at hævde dansk-grønlandsk suverænitet over øen.

3.            Det Nordiske Samarbejde – Nordisk Ministerråd

Grønland har deltaget i det nordiske samarbejde siden 1984. Samarbejdet foregår mellem de fem nordiske lande; Island, Danmark, Norge, Sverige og Finland, samt de tre selvstyrende områder; Grønland, Færøerne og Åland.

Grønland blev i 1984 medlem af parlamentarikernes samarbejdsorgan, Nordisk Råd, og har to medlemmer med stemmeret. Nordisk Råd blev dannet i 1952, og kunne således i 2002 fejre 50 års jubilæum. Det nordiske samarbejde har sit regelgrundlag i Helsingfors-aftalen fra 1962.

Grønland deltager også i det officielle fælles samarbejdsorgan for de nordiske regeringer i Nordisk Ministerråd. Ministerrådet har forskellig sammensætning alt efter, hvilke samarbejdsspørgsmål der behandles. Nordisk Ministerråd er således ikke ét råd, men mange ministerråd, også kaldet fagministerråd. Hvert ministerråd har tilknyttet en eller flere embedsmandskomiteer, der har til opgave at behandle samarbejdsspørgsmål indenfor deres fagområde. De selvstyrende områder kan ud fra eget ønske repræsenteres i de ministerråd og embedsmandskomitéer der ønskes deltagelse i. Grønlands deltagelse i de enkelte Ministerråd og embedsmandskomiteer varetages af de ansvarlige landsstyremedlemmer og deres fagdirektorater i Grønlands Hjemmestyre.

Statsministrene har det overordnede ansvar for det nordiske samarbejde i Nordisk Ministerråd, mens de nordiske samarbejdsministre har ansvaret for koordineringen af samarbejdet i Nordisk Ministerråd, og for Ministerrådets budget. Hvert land og hvert selvstyrende områdes regering udpeger en samarbejdsminister. Samarbejdsministrene betjenes af embedsmandskomitéen Nordisk Samarbejdsko­mite. Landsstyremedlemmet for det nordiske samarbejde bliver betjent af Udenrigskontoret ved en medarbejder i Nuuk og en halv medarbejder i Danmarkskontoret.

Hvert land varetager en formandskabsperiode på et år, og formandskabslandet udarbejder et formandskabsprogram som angiver retningslinier for årets prioriteringer i arbejdet.

3.1.         Det Norske Formandskab 2002

Ved årsskiftet 2001/2002 overtog Norge formandskabet i Nordisk Ministerråd fra Finland. Norge havde i formandskabsperioden bl.a. valgt at fokusere på strategien for "Bæredygtig Udvikling", børn og unges vilkår samt fødevaresikkerhed. En positiv virkning af det norske formandskab var øget fokus på det nordiske samarbejde i Vestnorden, som også det såkaldte "Kystnorge" deltager i. 

3.2.         Det Vestnordiske Samarbejde

  

Samarbejdsaftalen mellem Vestnordisk Råd - som er et samarbejdsorgan mellem parlamenterne i de tre vestnordiske lande Island, Færøerne og Grønland - og regeringerne i Vestnorden, blev underskrevet 15. april 2002. Indholdet i aftalen bygger videre på de uformelle kontakter der allerede eksisterer i dag, og som traditionelt har været brugt i forbindelse med Nordisk Råds sessioner.

Vestnordisk Råd retter rekommandationer (anbefalinger) til regeringerne i de vestnordiske lande. Vestnordisk Råd har taget initiativ til at indgå en samarbejdsaftale i erkendelse af, at Rådet ikke altid havde mulighed for at følge regeringernes arbejde med rekommandationerne, da Rådet ikke har haft aftalte regler for opfølgning/påvirkning af regeringsarbejdet. Det har derfor været i Rådets interesse at placere et centralt ansvar på regerings-/landsstyre-niveau for arbejdet med rekommandationerne. Indtil underskrivelsen af aftalen har det ikke fremgået klart hvilket ministerium/landsstyreområde der påtog sig ansvaret for en given rekommandation. Konsekvenserne var, at rekommandationen enten ikke blev modtaget af rette behandlingsinstans, eller slet ikke blev behandlet. Indtil underskrivelsen af samarbejdsaftalen, har Rådets muligheder overfor regering/landsstyre været begrænset til at invitere de fagministre som Rådet samarbejder med til fælles møder under Nordisk Råds session, og at invitere relevante ministre/landsstyremedlemmer til Rådets møder og konferencer.

Det nye i samarbejdsaftalen består i, at de vestnordiske landes regeringer nu besvarer rekommandationerne samlet ved en årlig redegørelse til Vestnordisk Råd. Samarbejdsaftalen betyder, at samarbejdet mellem de vestnordiske parlamentarikerne og Islands regering og Færøernes og Grønlands landsstyre styrkes. I praksis er det samarbejdsministrenes opgave at afgive den årlige redegørelse til Vestnordisk Råd om opfølgningen af Rådets rekommandationer.

         

3.3.         Nærområderne og Det Arktiske Samarbejde

De nordiske samarbejdsministre besluttede i 2000 at revidere Nordisk Ministerråds nordiske nærområdestrategi, hvori det arktiske samarbejdsprogram indgik. Dette resulterede i forslaget til en revideret nordisk nærområdestrategi "Nærmere Norden". Nærområdestrategien har indtil for ganske nylig været fokuseret på Nordens østlige nærområder, dvs. Baltikum, Nordvestrusland og Kaliningrad. Samtidig med revideringen af den nordiske nærområdestrategi besluttede samarbejdsministrene også at revidere Nordisk Ministerråds arktiskesamarbejdsprogram. Nordisk Ministerråds første arktiske samarbejdsprogram som blev vedtaget i 1996, og som bl.a. indeholdt emnet miljø, trafik og infrastruktur, var efterhånden blevet forældet, fordi der er sket en hastig udvikling på det arktiske felt med etableringen og udviklingen af Arktisk Råd. Derudover fik Nordisk Ministerråd observatørstatus i Arktisk Råd i oktober 2000. Det nye ministerrådsforslag om det arktiske samarbejde, blev forelagt for, og vedtaget af Nordisk Råd i oktober 2001 og efterfølgende godkendt af samarbejdsministrene i juni 2002.

For at synliggøre Ministerrådets samarbejde om arktiske spørgsmål og understrege dets politiske betydning blev det arktiske samarbejdsprogram adskilt fra nærområdeprogrammet fra 1. januar 2003. Herefter opstilles det arktiske samarbejdsprogram i treårige ramme-programmer, dvs. 2003-2005. Konkretiseringen af målsætningerne og gennemførelsen af planerne for det arktiske samarbejde skal præsenteres i særskilte årlige arbejdsprogrammer.

De ikke-arktiske landes interesse i Arktis fokuserer ofte snævert på det arktiske miljø. Landsstyrets holdning er, at der er behov for en mere helhedsorienteret opmærksomhed på livet for mennesker i Arktis. Derfor har det været vigtigt for Grønland,  at indholdet i det nye arktiske samarbejdsprogram fik temaområder, der ikke kun omhandler miljø. I det nye arktiske samarbejdsprogram er temaerne derfor udvidet med velfærd, sundhed og ligestilling, børn og unge, næringslivsudvikling, bæredygtigt ressourceudnyttelse, energi, kultur, uddannelse, forskning og mobilitet samt forskning. Det er de emner som Norden og Arktis vil kunne samarbejde om at give projektstøtte til, indtil et nyt arktisk samarbejdsprogram forudsættes gennemført i 2005. Selve Ministerrådsforslaget indeholder altså ikke konkrete projekter, men skaber rammerne for sådanne indenfor temaområderne.

Samarbejdsministrene har tilkendegivet, at det arktiske samarbejde vil blive støttet politisk, selvom der i Nordisk Ministerråds budget ikke er tale om en forøgelse af budgettet. Nordisk Ministerråd afsætter i 2003 3,577 mio kr til det arktiske samarbejdsprogram.

Nordisk Ministerråd har ønsket at forbedre koordineringen af de nationale nordiske indsatser og at effektivisere arbejdet for de fælles nordiske interesser. Derfor har Ministerrådet nedsat en ny rådgivende komité bestående af de nordiske embedsmænd, Senior Arctic Officials, (SAO) i Arktisk Råd, som skal rådgive samarbejdsministrene om hvilke projekter der skal støttes økonomisk. Grønlands Hjemmestyre er repræsenteret i den rådgivende komité ved Udenrigskontoret. Komitéen rådgiver ved sammensætningen, implementeringen og opfølgningen af Ministerrådets arktiske aktiviteter.

3.4.         Nordboeres Rettigheder

Trods 50 års nordisk samarbejde eksisterer der fortsat en række grænsehindringer mellem de nordiske lande både i forhold til borgere og virksomheder. De nordiske samarbejdsministre iværksatte derfor i marts 2000 arbejdet med at identificere problemerne ved nedsættelsen af en arbejdsgruppe. Udredningsarbejdet afsluttedes formelt 5. marts 2002, hvor en rapport (Norrback-rapporten) blev oversendt til Nordisk Ministerråd.

Formålet med rapporten var at undersøge den enkelte nordiske borgers retslige stilling ved flytning, studie, arbejde m.v. i andre nordiske lande, med udgangspunkt i fællesnordiske aftaler og konventioner. Udgangspunktet var de problemer, som den enkelte borger møder ved mobilitet over de nordiske grænser. Resultatet er blevet, dels en oversigt over, og forslag til, afskaffelse af hindringer for mobilitet over de nordiske grænser, dels forslag til fremme af information til myndigheder og borgere vedrørende grænsehindringsspørgsmål.

Hovedkonklusionen i rapporten er, at de borgere, som bevæger sig mellem de nordiske lande, oplever, at der findes en række juridiske, praktiske og bureaukratiske grænsebarrierer – også på de områder hvor der eksisterer nordiske aftaler. På den baggrund har arbejdsgruppen fremlagt en række forslag til Nordisk Ministerråd og til de nationale myndigheder med sigte på harmonisering af relevante love og regelværk samt forslag vedrørende bedre information til myndigheder og borgere.

3.5.         Den Nordiske Sprogkonvention Udvides med Grønlandsk

De nordiske landes regeringer underskrev 17. juni 1981 en konvention om nordiske medborgeres ret til at anvende deres eget sprog i et andet nordisk land. Konventionen trådte i kraft 1. marts 1987 for Danmark, Finland, Norge og Sverige, og 25. juli 1987 for Island. Nordisk Samarbejdskomité (NSK) besluttede i 1997 at nedsætte en arbejdsgruppe som fik til opgave at undersøge mulighederne for at revidere den nordiske sprogkonvention.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger vedtog Samarbejdsministrene i 2002, at udvide den nordiske sprogkonvention med grønlandsk, færøsk og samisk. Underskrivelsen forventes at ville ske i 2003.

Formålet med sprogkonventionen er at opnå en sproglig ligestilling inden for Norden, med betydning for den nordiske fællesskabsfølelse og for en udvidet forbindelse mellem de nordiske folk. De nordiske statsborgere skal i så stor udstrækning som muligt kunne anvende deres eget sprog overfor myndigheder og andre offentlige organer i et andet nordisk land. Konventionen omfatter såvel mundtlig som skriftlig kontakt med en myndighed eller et andet offentligt organ, dog ikke telefonkontakt.

Ved ratificeringen af den nordiske sprogkonvention forpligter de kontraherende parter sig til at virke for, at en statsborger i en kontraherende stat skal, hvis der er behov herfor, kunne anvende sit eget sprog ved henvendelse til myndigheder og andre offentlige organer i en anden kontraherende stat. Foruden domstolene gælder dette først og fremmest i forhold til offentlige myndigheder såsom social-, sundheds-, arbejdsmarkeds-, skatte-, politi- og skolemyndigheder. I sager der er til behandling ved domstolene og andre offentlige organer, skal myndighederne så vidt muligt sørge for, at statsborgere i en anden kontraherende stat får den fornødne tolke- og oversættelseshjælp.

Det er i øjeblikket under nøje overvejelse hvorvidt Grønland skal tiltræde Sprogkonventionen. På den ene side er der store fordele forbundet med de rettigheder der ligger i konventionen, men på den anden side vil en tiltrædelse være forbundet med potentielt store omkostninger til opfyldelse af konventionens forpligtelser.

3.6.         Strategien for en Bæredygtig Udvikling

Ved mødet i Nordisk Råd i november 1998 vedtog de fem nordiske statsministre og lederne fra de tre selvstyrende områder i norden en  fælles erklæring om ”Et bæredygtigt Norden”.

Med denne erklæring som mandat nedsatte de nordiske samarbejdsministre i 1999 en forhandlingsgruppe, som skulle udarbejde en strategi for en bæredygtig udvikling i Norden og i Nærområderne. Samarbejdsministrene afleverede deres rapport "Bæredygtig udvikling – En ny kurs for norden" til Nordisk Råd i efteråret 2000, og Nordisk Råd drøftede resultatet på sin konference i april 2001 og anbefalede at strategien blev vedtaget på et ekstraordinært møde i juni samme år.

Strategien indeholder forslag til konkrete initiativer på følgende områder: Klima, Biologisk mangfoldighed, Havet, Kemikalier og Fødevaresikkerhed. Aktiviteten skulle i første omgang koncentrere sig om følgende indsatsområder: Energi, Transport, Landbrug, Erhvervsliv, Fiskeri, Fangst og Akvakultur samt Skovbrug. Hertil kommer, at man også forudsatte en indsats når det gælder vidensgrundlag, virkemidler og ressourceeffektivitet i Nærområderne samt vedr. offentlighedens deltagelse. Den nordiske strategi forudsætter at dens målsætninger for langt hovedpartens vedkommende gennemføres i landene i henhold til landenes egne planer. Til støtte for dette arbejde har den nordiske opfølgningsgruppe udarbejdet et forslag til et fælles nordisk indikatorsæt. Dette betyder, at der nu findes nogle fælles nordiske måleenheder, således at man kan se om man bevæger sig hen mod virkeliggørelsen af målene.

Landstinget drøftede for første gang spørgsmålet i relation til en bæredygtig udvikling under forårssamlingen 2002. Landsstyret tilkendegav ved den lejlighed, at man agtede at lade udarbejde en plan for et Bæredygtigt Grønland, en såkaldt Agenda 21 for Grønland. Igangsættelse af dette arbejde afventer landsstyrets beslutning om hvilket landsstyreområde/Direktorat der skal lede arbejdet. I de forskellige nordiske lande er der forskellig praksis for, hvem der stor for dette arbejde. F.eks. er det i Norge finansministeriet, hvorved en tværgående funktion og sammenhængen med økonomisk planlægning budgetlægning sikres. De nordiske Samarbejdsministre nedsatte i december 2002 en arbejdsgruppe, der skal  komme med forslag til opdatering af strategien i 2004. Udenrigskontoret har gennem hele forløbet repræsenteret Grønland i dette arbejde, og det sker således også i den nævnte arbejdsgruppe. Direktoraterne inddrages gennem regelmæssige møder i Udenrigskontorets tværdirektorale koordinationsmøder.

3.7.         Det Kommende Svenske Formandskab for 2003

Temaet for det svenske formandskab er "Integration Norden". Formandskabsprogrammet tager udgangspunkt i den strategi som Nordisk Ministerråd har vedtaget skal være udgangspunktet for Nordisk Ministerråds arbejde i de kommende år; "Ny nordisk dagsorden", som igen er en opfølgning af Vismandspanelets rapport. Nordisk Ministerråd har koncentreret sig om fem områder, der tilsammen og hver for sig er af strategisk interesse for udviklingen i Norden, i Europa og globalt i de kommende år: 1) Teknologisk udvikling, især informationssamfundets spørgsmål samt nordisk spidsforskning. 2) Velfærd inklusive nordboers rettigheder og muligheder for at leve, arbejde, studere i et andet nordisk land samt demografi- og migrationsspørgsmål. 3) Det indre marked i Norden inklusive samarbejde for at nedbryde grænsehindringer. 4) Samarbejdet med nabolande og -regioner. 5) Miljø og holdbar udvikling.

Vigtige opgaver for det svenske formandskab bliver også at følge op på det arktiske samarbejdsprogram, samt den redegørelse om Vestnorden i det nordiske samarbejde som en arbejdsgruppe under de nordiske samarbejdsministre gik i gang med i 2002, hvor Udenrigskontoret repræsenterer Grønland.

4.            Det Europæiske Samarbejde  -  EU

2002 var præget af stor aktivitet på EU-området.  Fornyelsen af   OLT-ordningen  blev gennemført og trådte i kraft  i begyndelsen af året og er gradvist blevet implementeret i løbet af året. I  efteråret afholdtes det første årsmøde mellem EU og OLT-landene på øen Bonaire i De hollandske Antiller i Caribien, hvor der tillige af OLT-medlemmerne blev stiftet   interesseorganisationen  Overseas Countries and Territories  Association (OCTA)

Som optakt til det danske EU-formandskab og i forbindelse med  Dronning Margrethe II’s statsbesøg i Belgien  gennemførtes i maj måned en velbesøgt  udstilling om grønlandsk kunst m.m.

I forbindelse med det danske EU-formandskab gennemførtes i juli måned  et besøg i Grønland for  EU-medlemslandenes ambassadører (de såkaldte faste repræsentanter COREPER  I  &  II)  og i august måned afholdtes EU-ministerkonferencen om det Arktiske Vindue i Den Nordlige Dimension.

Forholdet  mellem EU og Grønland er aktuelt reguleret af:

-                       en protokol til traktaten om Grønlands udtræden af EU

-                       en fiskeriaftale med tilhørende fiskeriprotokol, jvf nedenfor

-                       OLT-ordningen

Protokollerne og OLT-ordningen betyder sammenlagt, at Grønland i praksis har fri adgang til EU’s marked forudsat, at EU har en ”tilfredsstillende”  fiskeriadgang til grønlandsk farvand.

I efteråret blev de første skridt taget til genforhandling af fiskeriaftalen og indgåelse af en partnerskabsaftale mellem Grønland og EU.

4.1.         Genforhandling af Fiskeriaftalen 

Fiskeriaftalen mellem Grønland og EU blev fornyet i september 2000 gældende for perioden 2001 til og med 2006. Aftalen giver fiskekvoter til EU og en årlig økonomisk kompensation til Grønland på 42,8 mio Euro svarende til 319 mio kr. Endvidere sikrer fiskeriftalen Grønland  toldfrihed for eksport af fiskeprodukter, hvilket for erhvervet har en årlig værdi på ca 200 mio kr. I aftalen indgår efter krav fra Kommissionen en revisionsklausul, hvorefter der senest med udgangen af juni 2003 skal være gennemført en forhandling, som forbereder en ændring af den finansielle kompensation til Grønland. 

Det var aftalt mellem parterne, at gennemgangen af fiskeriforholdene m.m. skulle begynde tidligt i 2002. Men på grund af interne EU-forhold kom forhandlingerne ikke i gang og er derfor nu aftalt til at finde sted i foråret 2003.

Kommissionen ønsker at  opdele betalingen til Grønland i:

          -   en ren fiskebetaling og

          -   et beløb ”til at tilgodese Grønlands udviklingsbehov”

Denne opdeling svarer  til  EU’s finansielle ydelser i andre tredjelandsaftaler, specielt med udviklingslande. EU’s betaling til Grønland  står i forhold til  de fiskerettigheder, som EU opnår i grønlandsk farvand. Den årlige betaling var i:

          1. protokol  (1985 - 1989)                                    26,5    mio Euro

          2. protokol  (1990  -1994)                                    34,25  mio Euro

          3. protokol  (1995 – 2000)                                    37,7    mio Euro

          4. protokol  (2001 – 2006)                                    42,82  mio Euro                 

I praksis er beløbet til Grønland alene blevet pristalsreguleret fra gang til gang. Udgangspunktet for betalingen var de økonomiske ydelser, som Grønland modtog fra Fællesskabet, medens Grønland var medlem af EF. Det har ført til, at Grønland  konstant har fastholdt, at kvoter/betaling under udmeldelsesforhandlingerne er resultatet af et politisk kompromis, hvor ”EF fik de fisk, som EF plejede at få og Grønland fik de penge, Grønland plejede at få.” Dette politiske kompromis er ikke nedskrevet, men er hidtil faktisk blevet respekteret eller accepteret  af alle.

De kvoter Grønland har stillet til rådighed for EU har i overensstemmelse med fiskeriaftalens bestemmelser varieret fra protokol til protokol på baggrund af de biologiske omstændigheder. I hele perioden har EU fået   100.000 – 120.000 tons fisk  stillet  til rådighed hvert år.

Grønland kan ikke bestemme EU’s faktiske udbytte af aftalen. Udbyttet bestemmes af individuelle private fiskeriinteresser fra Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Danmark, som har ret til at fiske ved Grønland. Øvrige medlemslande, f.eks. Spanien og Portugal er på grund af EU’s egen fiskeripolitik – ”den relative stabilitet ” – udelukket fra at deltage i fiskeriet, uanset et stærkt ønske herom.

Et reelt problem har de sidste 10-15 år været, at det traditionelt gode torskefiskeri i grønlandsk farvand er faldet bort på grund af torskens forsvinden. Ligeledes har fiskeriet efter rødfisk været stærkt svingende.

Fra grønlandsk/dansk side har man længe været fuldt beredt til genforhandlingen.  Det er muligt at demonstrere, at fiskeriprotokollerne set fra grønlandsk side og set i et historisk perspektiv har været mere værd end EU’s betaling. Landsstyret er ikke sindet på at gå ind på modpartens udokumenterede påstand om, at aftalen ikke er god for EU. Det må imidlertid forudses, at det bliver vanskeligt at overbevise Kommissionen om fiskeriaftalens værdi. Det er blevet en populær påstand, at aftalen er ufordelagtig for EU.

I første række vil det derfor være opgaven at overbevise Kommissionen om, at den almindelige opfattelse af fiskeriaftalen er forkert. Herefter vil det være opgaven at skabe en anden fiskeri- og finansiel ordning mellem parterne, som er tilfredsstillende for begge.

4.2.         Behovet for en bredere aftalerelation mellem EU og Grønland

Under daværende Landsstyreformand Jonathan Motzfeldts møde i maj 2002 med EU-Kommissær Poul Nielson oplyste Kommissæren, at Grønlands fiskerirelationer med EU var blevet politisk uholdbare og at det var nødvendigt at stile mod en ny ordning før den gamle ordning bliver helt uhåndterlig. Fiskeriaftalen har især i de senere år været under stærk kritik i EU-kredse – Parlamentet og Revisionsretten, fordi EU’s udbytte af aftalen ikke anses for at stå mål med omkostningerne ved aftalen.

Kommissæren mente derfor, at man burde stile mod en ny relation mellem Grønland og EU baseret på ”de varige og nære forbindelser” og med en passende vægtning på geopolitiske betragtninger.

Da Kommissærens udmelding var i harmoni med Landsstyrets ønske om et bredere samarbejde med EU leverede Landsstyret en ideskitse til etablering af en bredere aftalerelation mellem Grønland og EU – kaldet partnerskabsaftale. Skitsen er et forslag om en paraplyaftale, som aktuelt skal omfatte eksisterende relationer – fiskeriforhold og OLT, men også fremtidige nye  relationer – veterinære forhold, mineralforhold, forskning etc og som samtidig allerede nu skal etablere en synergi-effekt mellem fiskeriaftalen og OLT-ordningen.

Under EU-ambassadørernes besøg i Grønland i sommeren 2002  blev Landsstyrets tanker om fiskeriaftalen og et bredere samarbejde igen trukket op. Det førte til, at Kommissionens generalsekretariat  i  november måned  fremlagde det såkaldte ”Vignon-papir”, som senere i form af en meddelelse blev godkendt af Kommissionen.

Meddelelsen gennemgår relationerne mellem Grønland og EU med udgangspunkt i fiskeriaftalen. Gennemgangen er præget af afmålt sympati. Det faktuelle afsnit ender med en udtalelse om,

          -   at der er et klart behov for at tilpasse den aktuelle protokol for at sikre

              større transparens og konsistens med EU’s politikker vedrørende  budget og

              udvikling.

          -   at der også er et strategisk behov for at styrke og udvide de fremtidige relationer

              mellem EU og Grønland på basis af en fælles interesse i at sikre bæredygtig

              udvikling i det arktiske område.

          -   at det kortsigtede behov for at justere fiskeriprotokollen i lyset af Grønlands

              strukturelle problemer skal baseres på langsigtet  fælles  politisk forpligtelse mellem

              EU, Danmark og Grønland.

Der foreslås derfor et ”Nyt partnerskab mellem  EU og Grønland baseret på bæredygtig udvikling”. Basis for dette partnerskab  vil være, at

          -   fiskerirelationen fortsat er et emne af fælles interesse, men hvor den finansielle

              komponent bedre skal reflektere det reelle fiskeriniveau.

          -   Grønlands vækst og beskæftigelse skal søges fremmet via en flerårig udviklingsplan,

              som er konsistens med fælles grønlandsk-danske politikker.

          -   Der søges sikret en effektiv grønlandsk deltagelse i samt sikring af EU’s interesse

              indenfor rammerne af international arktisk samarbejde.

Kommissionen rejser spørgsmålet om hvorvidt en ny aftale skal bestå i en bevarelse af Grønlands medlemskab af OLT-ordningen plus delaftaler, som dækker andre relationer eller om der bør gennemføres en speciel ”EU-Grønland partnerskabsaftale”. Kommissionen finder selv, at den sidstnævnte model vil være at foretrække.

Det skal hertil bemærkes, at der fra dansk side er udtalt skepsis overfor Kommissionens holdning, idet  dette bl.a. vil kræve en traktatændring, som skal ratificeres af 25 EU-landes parlamenter.

Kommissionen foreslår endvidere, at Ministerrådet  (udenrigs)  under forhandlingerne overfor Danmark og Grønland, men gældende for tiden efter den aktuelle protokolperiode, afgiver et politisk løfte (political commitment), hvorefter

          -   det fremtidige forhold til Grønland fra 2007 baseres på globalt ”partnerskab om

              bæredygtig udvikling” i lyset af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks

              hovedprioriteter efter udvidelsen af EU,

          -   traktaten konsekvenstilpasses på et passende tidspunkt

          -   den finansielle overførsel til Grønland opretholdes samtidig med, at der tages hensyn

              til Grønlands specielle behov samt finansiel støtte fra andre kilder

Endelig foreslår Kommissionen på kort sigt, at Grønland overvejer en betydelig tilpasning af fiskeriprotokollen med virkning fra 2004 og den resterende protokol periode som udløber 2006, gående på:

          -   at acceptere fiskerikvoter, som er realistiske i forhold til fiskerimulighederne.

          -   at opretholde samme finansielle overførsel til Grønland, som man kender i dag i den

              nuværende protokolperiode.

          -   at dele overførslen op i en ren fiskeribetaling samt en supplerende betaling af

              udviklingskarakter til Grønlands fiskerisektor.

På lang sigt foreslår Kommissionen, altså fra 2007, at størrelsen af den finansielle overførsel bør orientere sig mod samme overførsler som de kendes i dag og at det bør overvejes

          -   på hvilken måde, der kan bistås finansielt,

          -   at bane vejen for en fortsat relation mellem Grønland og EU med øget vægt på de

              udviklingsrelaterede aspekter.

Ministerrådet besluttede i december 2002, at Kommissionens meddelelse skal drøftes mellem medlemslandene. Disse skal specielt drøfte, hvilke betingelser man fra EU’s side kan tilbyde Grønland efter 2006. Det græske formandskab har påtaget sig at gennemføre disse drøftelser inden udgangen af februar 2003, hvorefter forhandlingerne mellem Kommissionen og Grønland kan begynde.

Tidsplanen for forhandlingsforløbet er aftalt mellem parterne med et møde ultimo februar i Bruxelles, et møde i Ilulissat i maj måned og om nødvendigt et sidste møde i juni formentlig i København, således at forhandlingerne kan være færdige inden 30. juni 2003, som angivet i fiskeriprotokol IV.

4.3.  OLT-ordningen

Da Grønland trådte ud af EF i 1985, blev Grønland samtidig medlem af ordningen for Oversøiske Lande og Territorier (OLT). Ordningen stammer fra dannelsen af de Europæiske Fællesskaber ved Romtraktaten  i 1957 og omfatter  en række små og fattige  lande og områder, som har  en særlig tilknytning til et moderland i EU.  Ordningen er i tilpasset form en afskrift af COTONU-aftalen (tidligere LOME-aftalen), som regulerer EU's generelle forhold til udviklingslandene.

I  dag omfatter ordningen  20 lande og territorier, som alle tidligere har  været kolonier under Frankrig, Storbritannien, Holland og Danmark og som i dag har et særligt konstitutionelt forhold til de samme lande. Der er fortrinsvis tale om ø-samfund beliggende i Stillehavet og Caribien.

Ordningens hovedformål er at fremme OLT'ernes økonomiske og sociale udvikling samt at udbygge de økonomiske forbindelser mellem EU og OLT'erne  bl.a. i form af et gunstigt handelsregime og udviklingsbistand.

En revision af OLT-ordningen trådte i kraft 1. december 2001 for en 10-årig periode. I den nye ordning vil Grønland som hidtil – og som eneste OLT-land – ikke modtage udviklingsbistand fra EU. Dette skyldes, at Grønland modtager en finansiel kompensation for fiskeriaftalen med EU, som ifølge Kommissionen indeholder udviklingselementer.

Det væsentligt afgørende ved den nye OLT-ordning er, at Grønlands handelsrelationer med EU er fastlagt i ordningen. På grund af OLT-ordningen er der ikke brug for en handelsaftale mellem parterne, således som tilfældet er for Færøernes vedkommende. Dertil kommer, at OLT-ordningens handelsregime er det mest favorable handelsregime, EU tilbyder tredjelande.

Resultatet af  revisionen var imidlertid også tilfredsstillende for Grønland, især på søfarts- og toldområdet. Grønland beholdt således den toldfri adgang til EU-markedet, som har en værdi på ca. 200 mio kr for erhvervet og en ændring af toldreglerne betød, at Grønland fik adgang  til kumulation og transshipment (omladning) af fiskeprodukter.

Kumulation indebærer, at fangster fra tredjelandsfartøjer kan landes i grønlandsk havn, forarbejdes og eksporteres til EU toldfrit. Ordningen er gældende i 5 år (2001-2006) og omfatter 2.100 tons forarbejdede rejer pr. år.

Transshipment   omhandler omladning af 10.000 tons hellefisk og rejer årligt fra tredjelands-fartøjer, som kan omlades i grønlandsk havn, hvor EU-tolden betales, hvorefter varen er frit omsættelig i EU. Tolden tilfalder landskassen. Ordningen gælder til og med 2011.

De to toldordninger er især af betydning for Grønlands nabolande og for Grønlands eget erhverv og landskassen. De sikrer ikke automatisk en vedvarende indtægt til landskassen, men kan blive et supplement til landets erhverv og dermed til landskassen. Det forudsætter imidlertid, at erhvervet benytter ordningerne. I 2002  eksporteredes der 331 tons kumulationsrejer til EU, hvorimod omladningsretten ikke blev anvendt af erhvervet.

Grønland har endvidere fået adgang til en række EU-programmer, bla inden for uddannelse, kultur, forskning og erhvervsfremme og har mulighed for at søge om adgang til endnu flere programmer.

Programmerne omhandler især samarbejde om diverse projekter, udvekslingsordninger m.v. Derimod omhandler de ikke støtte til infrastruktur-projekter. Programsamarbejdet er begyndt på uddannelsesområdet, hvor en række udvekslingsordninger er etableret, jvf. afsnittet om EU-programsamarbejde. På forskningsområdet er det 6. rammeprogram trådt i kraft. Det indeholder et meget stort potentiale for Grønland, men fordrer som regel 50 % egenfinansiering.

I september 2002 afholdtes den første årlige OLT-ministerkonference på øen Bonaire i de hollandske Antiller i Caribien. Grønland var repræsenteret af Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen. Formålet med de årlige møder mellem EU og OLT'erne er at tilgodese behovet for kontinuerlig debat om relationer mellem parterne, dels for at bevare OLT'ernes rettigheder og dels for at  udnytte disse optimalt.

I forbindelse med konferencen etablerede OLT'erne en interesseorganisation – Overseas Countries and Territoriums Association (OCTA), som skal varetage OLT'ernes fælles interesser overfor EU. Organisationens daglige arbejde forestås af en bestyrelse, som Grønland er medlem af.

4.3.1.                                       EU-programsamarbejde

Grønland har som følge af sin OLT-status mulighed for at deltage i en række EU-programmer primært inden for uddannelse, kultur, forskning og erhvervsfremme.

Grønland kan have et stort udbytte af programsamarbejdet, dels fordi det giver gode muligheder for overførsel af viden, erfaringer og udvikling og dels giver det alternative finansierings-muligheder.

Udnyttelsen af programmulighederne har været støt stigende. Specielt Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har arbejdet aktivt for at udbrede kendskabet til og brugen af EU-programmerne inden for Kultur og Uddannelse. Uddannelses- og kulturinstitutionerne er således blevet involveret, for at udbrede og motivere til deltagelse i EU-programsamarbejdet.

Dette har konkret resulteret i en del projektaktivitet, hvor et par illustrerende forgangseksempler kan nævnes. Sulisartut Højskolia i Qaqortoq har afholdt et kulturudvekslingsprojekt med en kultur og naturorganisation i Sevilla, Spanien. Under forberedelse og afholdelse af Arctic Winter Games, kom en tysk lærerstuderende som volontør i 6 måneder. Aktuelt er en folkeskole i Maniitsoq indgået i et netværkssamarbejde med 6 europæiske lande. Formålet er bla et elevsamarbejdsprojekt, elev- og lærerudveksling samt efteruddannelse af lærerne.

Inden for forskning har specielt Naturinstituttet været aktiv. I forbindelse med det 6. rammeprogram, har Naturinstituttet indsendt en projektansøgning/forslag.

 

På baggrund af anbefalingerne i ”Redegørelse om Erhvervsfremme 2002” og ”Strategi og handlingsplan 2002-2004” arbejder Udenrigskontoret sammen med de berørte direktorater og virksomheder på et konkret forslag til en fremtidig model for en mere optimal håndtering af EU-programsamarbejdet. Her lægges især vægt på, at den opbyggede viden forankres i Grønland, samt en indsamling og strukturering af de indhøstede erfaringer, således at disse kan udnyttes bedre i den videre udvikling af EU-programsamarbejdet.

Der er i udmøntningen af Landsstyrets EU-strategi lagt op til, at Grønland skal søge om at blive omfattet af yderligere relevante EU-programmer afhængig af de indhøstede program-samarbejdserfaringer.

4.4.         EU’s Nordlige Dimension – Det Arktiske Vindue

Den Nordlige Dimension er en EU-politik, som omfatter EU-medlemslandene, de baltiske lande, Polen, Rusland, Norge og Island. Formålet med denne politik er at skabe en ramme om udvikling af fælles prioriteter og mål samt aftaler om fælles handlinger. Endvidere skal den Nordlige Dimension medvirke til at koordinere det omfattende samarbejde, som sker på statsniveau, i regionale fora og mellem lokale myndigheder, så der opnås mest mulig gavn af EU’s mange politikker og instrumenter i regionen.

Det Arktiske Vindue er en betegnelse for de udfordringer, som er fælles for landene i den Nordlige Dimension og de lande eller områder, der befinder sig i Arktis. Ideen om det Arktiske Vindue blev lanceret af den daværende Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt på et EU- udenrigsministermøde i Helsinki i november 1999, hvor der var støtte til, at EU løbende inddrager arktiske hensyn i sine politikker og programmer. Der blev herefter udarbejdet en handlingsplan for den Nordlige Dimension for 2000 – 2003, som blev vedtaget på det Europæiske Råds møde i Feira, juni 2000.

Under et besøg i Grønland i juli 2000, støttede EU Kommissionsformand Romano Prodi ideen om det Arktiske Vindue, som han beskrev som ”et væsentligt element til udviklingen af en egentlig sammenhængende arktisk EU politik.”

På opfordring af den danske Statsminister besluttedes det at gennemføre en EU-Ministerkonference i Grønland under dansk EU formandskab i Ilulissat 28. august 2002. Landsstyret blev inviteret til at udarbejde en rapport ”An Arctic Window in the Northern Dimension” som dokument for visionerne og målsætningerne for det Arktiske Vindue. Rapporten indkredser de arktiske elementer i EU’s Nordlige Dimension. Landsstyret lagde vægt på emnerne:

a.                     Bæredygtigt økonomisk udvikling i tyndt befolkede områder

b.                     Miljø- og naturressourcer

c.                     Menneskelige ressourcer vedrørende uddannelse og forskning

d.                     Informantionssamfundet

e.                     Nordlige Dimensions samspil med Arktisk Råd, Nordisk Råd og det Euro/Arktiske Barentsråd.

Rapporten dannede baggrund for diskussionerne og blev godt modtaget på konferencen i Ilulissat, hvor det Arktiske Vindue blev drøftet og inddraget i konferencens konklusioner.

Konferencen blev afholdt 28. august 2002 i Ilulissat under værtskab af Europaminister Bertel Haarder og Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt. Konferencen havde deltagelse af flere ministre og topembedsmænd fra forskellige lande og der deltog i alt ca. 140 personer. Fra grønlandsk side deltog både landsstyremedlemmer og medlemmerne af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg.

På grund af det store antal deltagere og vigtigheden af, at Grønland markerede sig overfor EU krævede det en grundig forberedelse, både indholdsmæssigt og logistisk. Konferencen blev en succes set både fra forløbet men også indholdsmæssigt.

På en efterfølgende ministerkonference i Luxembourg 21. oktober 2002 blev der vedtaget retningslinier for en ny handlingsplan for perioden 2004 – 2006. Af retningslinierne fremgår:

”Den nye handlingsplan skal tage særligt hensyn til regioner som Arktis og Kaliningrad, så disse områder kan nyde særlig gavn af alle relevante indsatsområder indeholdt i den Nordlige Dimension”…og ”Den nye handlingsplan skal tage relevante hensyn til problemer og udfordringer i de nordligste regioner af den Nordlige Dimensions område og i særlig grad Arktis. Planen skal indeholde forholdsregler til støtte for bæredygtig udvikling inklusiv brug af naturressourcer i Arktis. Der skal også afsættes ressourcer til at sikre et højt uddannelsesniveau og kapacitetsopbygning på lokalt plan for at støtte udviklingen i regionen. Der skal tages specielt hensyn til behovene hos oprindelige folk i Arktis”… og ”Indenfor den videnskabelige forskning skal der gøres en særlig indsats i Arktis.”

Det nuværende græske formandskab har givet tilsagn om sammen med Kommissionen at fremlægge handlingsplanen i andet kvartal af 2003. Det er blevet oplyst, at Kommissionen p.t. er i fuld gang med at udarbejde et udkast til handlingsplan. Landsstyret vil i den kommende tid være i løbende kontakt med relevante institutioner med henblik på at følge handlingsplanens udarbejdelse.

Med inddragelsen af Arktis i den Nordlige Dimensions handlingsplan vil første del af Landsstyrets målsætning være gennemført. Anden del af processen vil bestå i at udmønte handlingsplanen i konkrete indsatsprojekter.

4.5.         EU-Interreg – Northern Periphery Programme

I naturlig forlængelse af Landsstyrets strategi for at øge EU's opmærksomhed på de arktiske behov og vilkår, har Grønland været med til at udforme det såkaldte EU INTERREG IIIB Northern Periphery Programme, der har udviklet sig fra at være i rent nordisk regi til at være et egentligt EU-program, der også omfatter Nordatlanten. Programmet for perioden 2000 – 2006 tager udgangspunkt i de fælles udfordringer, som tyndt befolkede områder i Arktis og  Nordatlanten står over for med hensyn til ressourcegrundlag og erhvervsudvikling. De prioriterede indsatsområder er:

          -   Transport og kommunikation

              (især informations- og kommunikationsteknologi)

          -   Bæredygtig udnyttelse af ressourcer

              (holdbar ress.udnyttelse. og udvikling af virksomheder og menneskelige ressourcer)

          -   Lokalsamfundsudvikling

              (service og offentlig planlægning)

Fra programmet kan der søges finansiering til projekter, hvor partnere i flere lande i samarbejde etablerer netværk, udvikler nye produkter, markeder og virksomheder, transport- og kommunikationsløsninger. Programmet er ikke indrettet til at finansiere nationale projekter eller anlægsinvesteringer. Deltagerlandene er Finland, Sverige, det nordlige Skotland, Norge, Island, Færøerne, Nordvestrusland og Grønland. Nordvestrusland deltager på projektbasis.

I programperioden bidrager Grønland årligt med 250.000 kr, et samlet bidrag i programperioden på 1,5 mio kr. Størrelsen på programfinansieringen af de enkelte projekter er afhængig af det nationale bidrag, således at Grønland kan lave programsamarbejde for 1,5 mio kr, såfremt der er tilsvarende national medfinansiering for de enkelte projekter.

Programmet har været mere eftertragtet end oprindeligt forudsat. Programpuljen er således snart opbrugt. De gennemførte projekter har haft et større budget end oprindeligt planlagt, hvorfor der har været færre realiserede projekter end oprindelig tiltænkt. Såfremt der er et politisk ønske om flere grønlandske projektdeltagere, er der behov for at forhøje det årlige bidrag.

Programmet har nu været aktivt i ca. 2 år, og har indtil nu udbudt 3 ansøgningsrunder. I første ansøgningsrunde var der grønlandsk deltagelse i to af tolv projekter. De to opnåede dog ikke støtte. I anden ansøgningsrunde har to projekter med grønlandsk deltagelse opnået støtte. I den tredje ansøgningsrunde blev der indsendt 8 projekter, hvoraf Grønland deltager i de to projekter ”Destination Viking: Saga Lands” med deltagelse af Narsaq Museum og Narsaq Turistkontor, samt ”SMART – projektet. (Substainable Model for Arctic Regional Tourism) med deltagelse af Rambøll Grønland, Greenland Tourism og Hjemmestyret. Grønland har dog efterfølgende besluttet at trække sig ud af SMART-projektet, da der var uenighed om fastholdelsen af den oprindelige målsætning.

For Grønlands vedkommende giver programmet gode muligheder for videnoverførsel samt opbygninger og internationale netværk med samarbejdspartnere med tilsvarende vanskelige geografiske/strukturelle forhold som i Grønland.

I Grønland har Landsstyret valgt at forvalte programmet i tæt koordination med den eksisterende ekspertise i Vestnordenfonden og NORA (Se beskrivelsen i afsnittene 10.7. og 10.8.).

4.6.         Veterinæraftale med EU

Grønlands nuværende 3.-landsstatus på veterinærområdet i forhold til EU medfører, at eksporten underkastes en dyr og tidsrøvende procedure ved indførslen til EU. Hermed udsættes den grønlandske eksport til EU for konkurrenceforvridning i forhold til konkurrenter fra Island, Norge og Færøerne, hvor der er indgået de fornødne aftaler med EU på veterinærområdet.

Grønlandske trawlere og fabrikker er allerede godkendt efter de samme regler som gælder i Danmark og EU. Derfor virker det set fra eksporterhvervets side som unødigt bureaukratisk, at Grønland underkastes tredjelandskontrol ved ankomsten til Aalborg. Daværende Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen har tidligere rettet hen-vendelse til Fødevareminister Mariann Fischer Boel om sagen.

På denne baggrund har en bredt sammensat arbejdsgruppe med repræsentanter fra eksporterhvervet gennemgået fordele og ulemper ved en indgåelse af en veterinæraftale med EU. Gruppens arbejde er sket i tæt samarbejde med Fødevareministeriets Fødevaredirektorat, der er den ansvarlige myndighed for autorisation og kontrol med eksportvirksomheder i Grønland.

Landsstyret har, på baggrund af den overordnede gennemgang af fordele og ulemper, meddelt Regeringen sin principtilslutning til, at der indgås en egentlig veterinæraftale mellem EU og Grønland for at sikre eksporten uhindret adgang  til EU, til styrkelse af konkurrenceevnen og til gavn for vækst og beskæftigelse. På Statsminister Anders Fogh Rasmussens opfordring er Fødevaredirektoratets Grønlandsgruppe, hvor også Hjemmestyret deltager, gået i gang med det praktiske arbejde, som ud fra et grønlandsk oplæg, kan resultere i et forslag til en veterinæraftale, der kan sendes til Kommissionen.

5.            Det Globale Samarbejde - FN

 

Udviklingen mod en bæredygtig fremtid er en proces med mange facetter, der involverer både regionale og globale aktører. I dette afsnit belyses bla Landsstyrets indsats med oprindelige folks rettigheder i FN-systemet samt FN’s Verdens Topmøde om Bæredygtig Udvikling, den såkaldte RIO+10 konference i Johannesburg. Landsstyret støtter bestræbelserne på at gøre WTO til et aktivt redskab for en bæredygtig udvikling, herunder for oprindelige folk. WTO behandles i afsnit 6 om Udenrigshandelspolitik.

5.1.         FN´s Permanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender

I maj 2002 lykkedes det efter næsten 10 års grønlandsk og dansk indsats i FN at nå frem til indvielsen af det nye FN-organ, det Permanente Forum for oprindelige folks anliggender. Forummet fungerer som rådgivende organ under FN´s økonomiske og sociale råd (ECOSOC) og mødes to gange årligt i to uger forud for ECOSOC´s årlige mødesamling i juli måned.

Forummet består af 16 medlemmer, 8 medlemmer udpeget af regeringer og 8 medlemmer udpeget af oprindelige folk. Kultursociolog Ida Nicolaisen er dansk medlem af forummet som ét af de 8 regeringsrepræsenter. Den tidligere formand for Sametinget i Norge Ole Henrik Magga er medlem valgt fra arktiske oprindelige folk, herunder Inuit Circumpolar Conference. Ole Henrik Magga blev ligeledes ved mødets start valgt af sine kolleger til formand for Forummet.

Fra alle sider, heriblandt FN´s generalsekretær, blev den første mødesamling, hvor også repræsentanter for Landsstyret deltog, beskrevet som historisk. De oprindelige folk, der i stort tal (over 500) tog del i mødesamlingen som observatører på linie med stater, blev hilst velkommen i FN-familien af stater og FN´s organisationer.

Under generaldebatten blev der fra oprindelige folks side afgivet mange bevægende indlæg, der tydeligt bevidnede, hvilket betydeligt øjeblik det var for mange oprindelige folks repræsentanter at være blevet inddraget og anerkendt af FN på et ansvarligt og højt niveau i FN-systemet og i et ligeberettiget samarbejde med regeringerne. Mange af indlæggene blev indledt på det pågældende oprindelige folks eget sprog, hvormed understregedes både diversiteten og betydningen af sproget som en afgørende identitets- og kulturbærende faktor for mange oprindelige folk.

Herudover formede mødesamlingen sig som en konstruktiv dialog mellem i første række Forummets 16 medlemmer og de internationale organisationer, der har programmer vedrørende oprindelige folk, såsom ILO, Verdensbanken, UNESCO, UNICEF, WIPO, UNEP, UNDP m.fl. Men også regeringerne og oprindelige folks organisationer deltog aktivt i dialogen. En vigtig funktion for Forummet er at bidrage med at koordinere indsatsen til fremme  af de oprindelige folks betrængte situation indenfor ECOSOC´s mandat som er økonomiske, sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige, sundhedsmæssige, udviklings- og miljømæssige samt menneskeretlige spørgsmål. Generelt var debatten præget af forsonlige og konstruktive indlæg, der pegede fremad mod løsninger snarere end mod et bagudrettet opgør med fortidens synder og forsømmelser.

Forummets rapport indeholdt mere end 1.500 anbefalinger til FN-systemet, staterne og til Forummets eget fremtidige arbejdsprogram.

Ved Forummets indvielsesmøde var der dog fortsat tvivl om, hvorvidt Forummet ville få tildelt den fornødne sekretariatsbetjening, som er en forudsætning for, at Forummets anbefalinger kan blive formidlet videre og således få fuld effekt.

  I december 2002 godkendte FNs generalforsamling endeligt finansieringen af Forummets sekretariatet. Der vil således i løbet af foråret 2003 blive ansat tre sekretariatetspersoner i New York, herunder en sekretariatsleder. For budgetåret 2004-2005 vil der blive ansat yderligere tre personer således at Forummets sekretariatet vil komme til at bestå af seks personer. Derudover vil regeringer og oprindelige folks organisationer have mulighed for at placere medarbejdere i Forummets sekretariat.

Landsstyret kan med tilfredshed konstatere at bestræbelserne for at sikre at det Permanente Forum kom godt fra start og i sit virke får støtte fra et kvalificeret og effektivt sekretariat ser ud til at have båret frugt. Landsstyret vil fortsat bidrage til, at Permanente Forums virke og maksimale gennemslagskraft for at forbedre oprindelige folks situationer.

5.2.         FN’s Arbejdsgruppe for Oprindelige Folk - UNWGIP

Med oprettelsen af det Permanente Forum blev det besluttet at iværksætte en evaluering af FN systemets befatning med oprindelige folk. En række lande søger en rationaliseringsgevinst ved at nedlægge FNs arbejdsgruppe for oprindelige folk. Denne ekspert arbejdsgruppe har været et vigtigt mødested for oprindelige folk gennem de 20 år, den har eksisteret, som er en rolle, det Permanente Forum forventes at overtage. Landsstyret forholder sig pragmatisk til UNWGIPs fremtid. Der er ikke nogen grund til at nedlægge et menneskerettighedsorgan for oprindelige folks rettigheder, så længe oprindelige folk mener, at arbejdsgruppen kan spille en konstruktiv rolle samt supplere det arbejde som foregår i det nyoprettede Permanente Forum. Landsstyret bakker derfor op om Udenrigsministeriets meddelelse til FN om, at man gerne ser, at den forestående evaluering af FN-systemet sker med fuld inddragelse af oprindelige folks organisationer.

5.3.         Verdenserklæringen om Oprindelige Folks Rettigheder

Arbejdsgruppen under FN’s menneskerettighedskommission om udkastet til verdens-erklæringen om oprindelige folks rettigheder havde i 2002 sin 8. samling. I de år, arbejdsgruppen har eksisteret, er der kun vedtaget 2 af de 45 eksisterende artikler, som udkasterklæringen består af. Mødesamlingen var præget af en voksende erkendelse af, at 10-året for oprindelige folk og  mandatet for arbejdsgruppen udløber i 2004. Det ledte til en omsiggribende nervøsitet for, hvorledes Menneskerettighedskommissionen kan tænkes at reagere i forhold til en anmodning om forlængelse af arbejdsgruppen mandat. Det nuværende flertal af Menneskerettighedskommissionen består af asiatiske og afrikanske lande, som nærer stor skepsis overfor oprindelige folks rettigheder. Nervøsiteten blev ikke mindre af, at USA i utvetydige vendinger gjorde klart, at de ikke agtede at støtte ideen om en forlængelse af arbejdsgruppens mandat, medmindre arbejdsgruppen var i stand til at demonstrere større fremdrift.

Særligt udkasterklæringens artikler om oprindelige folks ret til selvbestemmelse samt land-rettigheder volder store problemer. Et norsk forslag om en tilføjelse til artiklerne om retten til selvbestemmelse, som præciserer at udøvelsen af retten til selvbestemmelse altid må ske i overensstemmelse med FN’s principper om afkolonisering, staternes territorialret, folkenes ligeberettigelse og fredelig sameksistens, blev vel modtaget fra en lang række lande og oprindelige folks organisationer.  Den positive reaktion overfor en præcisering af  bestemmelserne om retten til selvbestemmelse afslørede samtidig, at det i virkeligheden er landrettighedsspørgsmålene, der volder størst problemer for mange stater. Dertil kommer, at mange regeringer vil være nødsaget til at afvente hjemlige nationale processer, førend de kan indgå i konstruktive forhandlinger.

Danmark har som et af de få lande erklæret, at man kunne støtte udkasterklæringen, som den forelå. På den anden side måtte den overordnede målsætning være at skabe en erklæring, som flest mulige stater og oprindelige folk er enig om. Derfor vil Danmark sammen med Grønland og øvrige nordiske lande, herunder særligt Norge, fortsat søge at spille en progressiv rolle.

Landsstyret vil i de næste to år følge udviklingen tæt og deltage i forhandlingerne om udkasterklæringen og vil om nødvendigt støtte op om, at arbejdsgruppen får forlænget sit mandat udover 2004. Målet må være at der vedtages en FN erklæring, som udtrykker reel vilje til respekt for og anerkendelse af  oprindelige folks rettigheder.

5.4.         Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling

1-4 september 2002 blev Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling (World Summit on Sustainable Development, WSSD) afholdt i Sydafrika. Verdenstopmødet var den 10-årige opfølgningskonferencen på Verdenstopmødet om Miljø og Udvikling, som blev afholdt i Rio de Janeiro i 1992.

Begrebet bæredygtig udvikling, som udsprang af Brundtlandrapporten og indgik i Verdenstopmødet om Miljø og Udvikling i 1992 indeholder tre dimensioner:

                        -     økonomiske (økonomiske ressourcer, udvikling og vækst)

                        -     sociale (sociale ressourcer, solidaritet og fattigdomsbekæmpelse) og

                        -     miljømæssige (naturressourcer, bæredygtig udvikling og beskyttelse af naturen)

Formålet for Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling og forberedelsesprocessen var at skabe enighed om at gøre  alvor af at implementere ”Agenda 21”, som var den handlingsplan man ti år forinden havde vedtaget i Rio.

Det blev en særdeles udmattende proces præget af de traditionelle konflikter mellem Udviklingslandene samt de rige Industrilande. Det lykkedes dog at skabe enighed om en implementeringsplan (Plan of Implementation) og en politiske Topmødeerklæring. Derudover blevet der indgået en lang række partnerskabsaftaler mellem frivillige parter for at udvikle projekter, som styrker en bæredygtig udvikling. Disse partnerskabsaftaler indgik som en del af resultaterne for Verdenstopmødet. 

Grønland deltog i selve Verdenstopmødet i den danske delegation med repræsentanter for Landsstyret samt Landstings daværende formænd for henholdsvis Udenrigs- og Sikkerheds-politisk udvalg samt Frednings- og Miljøudvalget.

Forud for Verdenstopmødet havde der været en række forberedelsesmøder i Genève, New York og Bali, Indonesien, hvor Grønland deltog med en klar målsætning for Verdenstopmødet. Målsætningen var at skabe en internationale forståelse for lokale befolkningers og oprindelige folks behov for og ret til bæredygtig udnyttelse og handel med produkter af fornybare og levende ressourcer, således at Grønlands eksportinteresser fremmes.

Trods en vanskelig proces lykkedes det for Grønland at komme nærmere sin målsætning for Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling. Vigtig i den forbindelse var, at man i den politiske Topmødeerklæring genbekræftede oprindelige folks vitale rolle i den bæredygtige udvikling samt at det lykkedes at fastholde formuleringerne fra Agenda 21´s havkapitel og overføre dem til Implementeringsplanens havkapitel. Det var formuleringer, hvor man betoner, at udvikling forudsætter en ”bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer” samt ”en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og økosystemer, herunder en bæredygtig høst af disse”.

Disse formuleringer havde ellers været udsat for et voldsomt angreb  fra magtfulde lande som USA, flere EU-lande samt store internationale frednings- og dyreværns organisationer. På forberedelses-mødet i Bali, hvor forhandlingerne om Implementeringsplanens kapitel om havet og havets ressourcer foregik, valgte  Danmark at støtte Grønlands ønske om sammen med Norge, Island og Japan at forsvare Agenda 21´s principper om retten til en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer. Danmarks støtte til Grønland betød at der ikke var konsensus i EU om hav-kapitelet, hvorved EU blev forhindret i at kunne støtte USA i forhandlingerne. Dette medførte voldsomme reaktioner i den internationale presse, som var tydelig præget af fredningsorganisationers holdninger og med deraf følgende beskyldninger om, at Norge, Island og Japans holdning til havet udelukkende handlede om retten til hvalfangst.

Hvad angår Verdenshandlen og hensynet til små økonomier (små befolkninger og ø-staters økonomier) bekræftede Verdenstopmødet, at man i WTO-regi ville fortsætte bestræbelserne for at sikre de små økonomier bedre vilkår (se endvidere afsnit 6 om WTO).

Endelig skal nævnes, at der på Topmødet blev enighed om at få vedtaget en anden vigtig paragraf om oprindelige folks muligheder for økonomisk udvikling i Implementeringsplanen. Den bestemmelse har stor relevans for den grønlandske målsætning for Verdenstopmødet:  Implementeringsplanen  opfordrer til, at der udvikles politikker, som muliggør oprindelige folks adgang til økonomiske aktiviteter og øget beskæftigelse via tiltag som kompetenceudvikling, teknisk rådgivning og kreditmuligheder under hensyn til oprindelige folks traditionelle og direkte afhængighed af deres fornybare ressourcer og økosystemer, herunder en bæredygtig brug af disse.

5.4.1. Partnerskab om Oprindelige Folks Rettigheder og Bæredygtig Udvikling

Grønland fik sammen med Danmark lanceret Partnerskabsaftaler om oprindelige folks rettigheder og bæredygtig udvikling. Baggrunden for partnerskabet som har titlen: ”Partnerskab om Oprindelige Folks Rettigheder og Bæredygtig Udvikling - Fremme af Dialog Gennem Kapacitetsstyrkelse” er baseret på anerkendelsen af  nødvendigheden af oprindelige folks styrkede politiske deltagelse i forskellige processer relateret til bæredygtig udvikling.

Siden 1992, hvor Verdenstopmødet om Miljø og Udvikling blev afholdt, har en række regeringer, her iblandt Danmark, og internationale organisationer (inklusive Verdensbanken, EU og FNs udviking organisationer (UNDP)) udviklet politikker og retningslinier for støtte til oprindelige folk som led i udviklingsbistanden. En del studier havde vist, at det at omsætte disse politikker til praktiske resultater og til konkrete forbedringer for oprindelige folks vilkår stadig udgør en stor udfordring. Dette gælder særligt i forskellige typer udviklingstiltag, herunder i relation til bestræbelserne på at beskytte og fremme den biologiske mangfoldighed og sikre en bæredygtig forvaltning af naturens ressourcer som oprindelige folks overlevelse ofte afhænger af.

Der var derfor et voksende behov for at fremme en dialog, på det overordnede policy niveau, om oprindelige folks rettigheder og udvikling.

Det var baggrunden for, at Regering og Landsstyret sammen med en række oprindelige folk besluttede at lancere et nyt partnerskab om oprindelige folks rettigheder og bæredygtig udvikling. Lanceringen skete ved en højtidelighed i forbindelse med Verdenstopmødet i Sydafrika med deltagelse af Landsstyrets og Landstingets tilstedeværende repræsentanter.

Lanceringen i forbindelse med Verdenstopmødet vil nu blive fulgt op med et seminar i København 20.-21. marts 2003, hvor Udenrigsministeriet sammen med Udenrigskontoret har inviteret repræsentanter for regeringer, oprindelige folk og internationale bistands-organisationer. På seminaret skal deltagerne  planlægge partnerskabets konkrete indhold og aktiviteter. Det er tanken, at Partnerskabet i første omgang skal løbe i to år. I forbindelse med afholdelsen af seminaret vil  planerne om en fornyelse af den danske strategi til støtte for oprindelige folk også blive drøftet. Det er glædeligt, at den strategi, som især Danida i de forløbne 6-7 år har brugt som sin instruks i sin bistand til oprindelige folk verden over, påtænkes fornyet i tæt dialog, ikke kun, som man hidtil har gjort med Grønlands Hjemmestyre, men også med andre oprindelige folks erfaringer og ideer.

Landsstyret vægt på Partnerskabets gensidige dialog mellem oprindelige folk og regeringer, gør sig også gældende internt i Grønland, hvor arbejdet for at styrke en bæredygtig udvikling skal fortsætte  via dialog i dagligdagen. Afhængigheden af især havets ressourcer kræver, at der i Grønland leves op til de internationalt vedtagne normer om bæredygtig udvikling med en ansvarlig udnyttelse af naturens ressourcer.

6.            Udenrigshandelspolitik - WTO

6.1.         Grønlands Eksportinteresser: WTO-rettigheder

Landsstyret har gennem sin deltagelse i arbejdet med WTO varetaget dels Grønlands umiddelbare eksportinteresser og dels handelspolitiske interesser i et længere perspektiv. Ved at benytte de rettigheder, der ligger i WTO’s regelsæt, har Landsstyret sammen med Udenrigsministeriet udviklet en strategi for at opnå de mest favorable toldsatser på de varer, som den grønlandske eksport bliver mødt med. Som en illustration af vigtigheden af disse rettigheder, kan særlig Kinas optagelse i WTO 11. december 2001 fremhæves. Eksporten til Kina er betragtelig og sårbar overfor konkurrenceforvridning. I tilfælde af, at Kina diskriminerer den grønlandske eksport til fordel for konkurrerende lande, som det for Grønland er sket tidligere, kan Landsstyret nu påberåbe sig den lavest gældende toldsats for de grønlandske eksportartikler, som Kina måtte benytte overfor et andet WTO-medlemsland.

På fangstområdet arbejder Landsstyret for at få adgang til det amerikanske marked for grønlandske havpattedyrsprodukter. Forskellige taktiske tilgange er ved at blive testet. Men Grønland står under alle omstændigheder stærkt ved at spille på WTO-regelsættet i kampen for markedsadgang for grønlandske produkter.

Varetagelsen af de direkte eksportinteresser koordineres nøje med det grønlandske eksporterhverv til gavn for konkurrenceevne og beskæftigelse. Landsstyret anvender ressourcerne der, hvor det er til størst mulig gavn for eksporten. For nærværende anvendes en del ressourcer på at fremme eksporterhvervets rammebetingelser på veterinærkontrolområdet (se afsnittene 4.6 og 10.12 om arbejdet med veterinæraftalen med EU).

6.2.         Landsstyrets Taktik: WTO-forpligtelser

Indsatsen for at bringe lovgivning og støtteordninger i overensstemmelse med regelsættet i WTO kan dels ses i lyset af de juridiske forpligtelser, Grønland er omfattet af, og dels i lyset af de mere taktiske eksportinteresser, Grønland har i fortsat at kunne benytte rettighederne i WTO-regelsættet. Behovet for eventuelt at tilpasse lovgivning og støtteordninger hænger på mange måder fagligt set sammen med arbejdet for at øge Grønlands konkurrenceevne til gavn for vækst og beskæftigelse.

På denne baggrund besluttede Landsstyret 5. november 2001 at fortsætte arbejdet med at bringe Grønlands lovgivning og støtteordninger i overensstemmelse med WTO på en måde, der også tager hensyn til de særlige grønlandske forhold.

I forlængelse af Landsstyrets WTO-redegørelse (1998) har en bredt sammensat arbejdsgruppe, samt et WTO-specialiceret advokatfirma, vurderet lovgivning og støtte-ordningers overensstemmel­se med regelsættet i WTO. WTO blev etableret i 1995 og afløste det daværende GATT. I den mellemliggende periode har Landsstyret i varetagelsen af Grønlands  eksportinteresser aktivt benyttet de rettigheder, det giver at være omfattet af WTO-regelsættet. Det er lagt op til en evaluering af de igangsatte justeringer i 2003, der hidrører:

              -   virksomheder med en dominerende stilling qua relationerne til det offentlige

              -   bopælskrav

              -   støtte og tilskud

              -   importskatter og afgifter

              -   tekniske handelsbarrierer

6.2.1.          WTO‑regelsættet: ikke diskrimination

Det overordnede mål med WTO‑aftalesættet er at fjerne diskrimination i den internationale handel mellem udenlandske og indenlandske produkter og gradvist fjerne handelshindringer. Der er 5 grundlæggende principper for at nå dette mål

              -   Mestbegunstigelsesprincippet

              -   Nationalbehandling

              -   Forbud mod kvantitative restriktioner

                                 -   Forbudet mod tekniske handelshindringer

              -   Princippet om gennemsigtighed

Mestbegunstigelsesprincippet tilsikrer, at handelsmæssige fordele (fx lavere told for en vare) som gives til et WTO-medlemsland også skal gives til de andre WTO-medlemslande. Princippet om nationalbehand­ling tilsikrer importerede varer samme behandling som indenlandske varer. Forbudet mod kvantitative restriktioner skal sammen med regelsættet om tekniske handelshindringer tilsikre, at told er den eneste begrænsning for markedsadgangen. Hertil kommer princippet om gennemskue­lighed i medlemstaternes love og foranstaltninger, hvorfor der skal foretages indberetning (notifikation), som de øvrige medlemslande i givet fald kan gøre indsigelser imod.

I alt omfatter WTO-regelsættet mere end 500 siders tekst og 26.000 sider med medlems-landenes konkrete forpligtelser mht. markedsadgang. Tre aftaler udgør tilsammen den væsentlige del af substansen i WTO-samarbejdet: 1. varehandel, 2. handel med tjenesteydelser og 3. beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Det er primært disse aftaler, som Grønlands lovgivning og støtteordninger vurderes ud fra.

6.3.         Landsstyrets Position – Rammerne for Verdenshandelen

Landsstyrets arbejde ift. rettighederne og forpligtigelserne i WTO hidrører det eksisterende regelsæt i WTO. Rammerne for Verdenshandelen reguleres af WTO-aftalerne. Disse aftaler besluttes ved flerårige forhandlingsrunder, der igangsættes ved WTO’s Ministerkonferencer. Siden WTO-ministerkonference i Seattle 1999, har Landsstyret arbejdet for at:

              A. Fremme retten til handel med fornybare naturressourcer fanget på et

                   bæredygtigt grundlag (havpattedyr).

              B. Fremme Oprindelige Folks handelsrettigheder og fordel af inddragelse i den                                          globale økonomi.

              C. Sikre at Grønlands gradvise tilpasning til verdensøkonomien tager hensyn til                                          de særlige arktiske geografiske vilkår.

 

Landsstyret har sammen med Udenrigsministeriet på den 4. WTO-ministerkonference i Doha november 2001 forfulgt ovenstående interesser. I WTO-ministererklæringen er der (artikel 35) indarbejdet en forpligtelse til, at WTO til den 5. WTO-ministererkonference i 2003 i Cancun i Mexico afrapporter om Små Økonomiers integration i den globale økonomi. Det er Udenrigsministeriets vurdering, at dette er en fremme af Grønlands interesser for handel med fornybare naturressourcer (havpattedyr) og fremme af oprindelige folks fordel ved at blive integreret i den internationale handel (se endvidere afsnit 5.4. om FN-bæredygtigheds-konferencen i Johannesburg).

Den nye runde forhandlinger på baggrund af Ministerdeklarationen skal være tilendebragt senest 1. januar 2005. Den 5. WTO-ministerkonference i Cancun Mexico 2003 skal gøre status over fremskridtene i forhandlingerne.

7.           Udenrigskontorets Organisation og Informationskontoret

Landsstyrets udenrigstjeneste er organiseret med Udenrigskontoret i Nuuk som det centrale omdrejningspunkt for formuleringen af Grønlands udenrigspolitiske interesser og den løbende koordination heraf. Repræsentationerne i København og Bruxelles handler på det udenrigspolitiske område efter instruks fra Nuuk. Repræsentationernes opgaver er kort skitseret i følgende afsnit. På informationsområdet, arbejder Udenrigskontoret tæt sammen med Informationskontoret, hvorfor gennemgangen af Tusagassiivik er medtaget i dette kapitel.

7.1.         Grønlands Repræsentation i København

Funktionen for Repræsentationen i København er at varetage de opgaver for Landsstyret og administrationen, der mest hensigtsmæssigt varetages i eller fra Danmark.

På udenrigsområdet betyder dette, at visse funktioner med megen rejseaktivitet er henlagt til fire medarbejdere i Repræsentationen, der varetager opgaven på mandat fra Landsstyrets Sekretariat, Udenrigskontoret eller fagdirektoraterne. Der er især tale om opgaver indenfor fiskeriområdet, det nordiske samarbejde, opgaver vedr. oprindelige folk og dele af det internationale miljøsamarbejde samt opgaver i relation til forsvarsområdet. På fiskeriområdet er repræsentationschefen således forhandlingsleder ved forhandlingerne om fornyelsen af fiskeriaftalen og er bl.a. præsident for NEAFC (jvf afsnit 8.3.). Også en væsentlig del af møderne i embedsmandskomiteerne under Nordisk Ministerråd dækkes via en medarbejder fra Danmarkskontoret. Disse medarbejdere deltager også i sagsbehandlingen i forbindelse med møderne mv., der dækkes.

Varetagelsen af de nævnte opgaver ved medarbejderne fra Danmarkskontoret har bl.a. be-tydet, at Hjemmestyret har være repræsenteret ved en række møder, hvor deltagelse fra Nuuk ellers ville betyde et uforholdsmæssigt stort forbrug af rejsedage samt et tilsvarende træk på de økonomiske ressourcer mv. Endvidere har Repræsentationen dannet ramme for forhandlingsmøder, ligesom kontoret har været kontaktformidler i forhold til udenlandske ambassader mv. i København. Ressoruceforbruget afholdes af Udenrigskontoret, hhv. det pågældende fagdirektorat.

Fra begyndelsen af år 2000 er formandsskab og sekretariatsfunktioner for Selvstyre-kommissionens arbejdsgruppe vedr. udenrigs- og sikkerhedspolitik blevet varetaget af to seniormedarbejdere i Repræsentationen. Endvidere har kontakten med de franske samarbejdspartnere i forbindelse med Poul-Èmile Victor udstillingerne været delegeret til en seniormedarbejder på kontoret. Fra december 2002 blev Danmarkskontorets navn ændret til Grønlands Repræsentationskontor.

7.2.         Grønlands Repræsentation i Bruxelles

Grønlands Repræsentationen blev oprettet i 1992 i tilknytning til den Kgl. Danske Ambassade i Belgien. Fra 1999 har den faste danske repræsentation til EU, Ambassaden, den Færøske Repræsentation og den Grønlandske Repræsentation fælles adresse i Rue d’Arlon 73, B-1040 Bruxelles.

Repræsentationen består af en udsendt ministerråd, en udsendt ambassadesekretær og en lokalt ansat sekretær. Derudover er der pr. 1. oktober 2002 ansat en grønlandsk studerende som praktikant i en periode af seks måneder ad gangen. Foruden akkreditering til EU og Belgien er Ministerråden akkrediteret til Frankrig som repræsentant for Grønlands Hjemmestyre og er endvidere udpeget som koordinerende formand for de netop indledte forhandlinger med EU vedrørende revision af fiskeriaftalen.

Grønlands Repræsentation har til opgave at dække alt hvad der har med relationerne til EU at gøre. Den nye OLT-ordning, som trådte i kraft 2. december 2001, giver Grønland nye muligheder og fordele, hvad angår programsamarbejde, på handels- og toldområdet foruden den toldfrie adgang til EU-markedet. I samarbejde med Udenrigskontoret blev der under det danske EU-formandskab afholdt en ministerkonference om Det Arktiske Vindue i EU’s Nordlige Dimension 27.–29. august 2002. Endvidere blev der gennemført et besøg i Grønland 25.–29. juli 2002 med EU-ambassadørerne, de såkaldte COREPER I og II, der er medlemsstaternes faste og stedfortrædende repræsentanter i Bruxelles (jvf afsnit 4.).

Information om grønlandske forhold udgør en stadig større del af repræsentationens virksomhed på baggrund af de tiltag der har været for at øge opmærksomheden om Grønland i Europa. Således gennemførtes en større udstilling her i Bruxelles i forbindelse med Hendes Majestæts Dronningens officielle statsbesøg i Belgien i maj måned 2002. Endvidere yder repræsentationen bistand til grønlandske eksportvirksomheder.

7.4.         Tusagassiivik - Informationskontoret

Tusagassiivik er Grønlands Hjemmestyres Informationskontor. Kontoret servicerer Landsstyret, Landstinget og de enkelte direktorater. Tusagassiivik er en lille enhed, der er ansvarlig for:

              1.  den overordnet information om Grønlands Hjemmestyre

              2.  Koordinering af pressekontakt og

              3.  Rådgivning om ekstern kommunikation.

7.4.1.          Målsætning og Strategi

At medvirke til at synliggøre Grønland på verdenskortet anno 2002/2003.

7.4.2.          Ressourceforbrug

Afdelingens fem medarbejdere arbejder alle løbende med information om Hjemmestyret internt i Grønland og i udlandet. Alle medarbejderne i Nuuk servicerer tilrejsende journalister og besvarer spørgsmål fra journalister i udlandet og besvarer ligeledes e-mails fra borgere i andre lande. En informationsmedarbejder på Repræsentationen i København arbejder på fuld tid med disse opgaver.

7.4.3.          Resultat og Målopfyldelse

Tusagassiivik er ansvarlig for Hjemmestyrets internet hjemmeside www.nanoq.gl, der opdateres decentralt i de enkelte direktorater og redigeres sideløbende på grønlandsk og dansk. En mindre udgave af hjemmesiden på engelsk udbygges langsomt og vedligeholdes af Tusagassiivik.

Der har været meget negativ omtale i de udenlandske medier i 2002 af Grønlands udnyttelse af de levende ressourcer, blandt andet på grund af Kjeld Hansens bog Farvel til Grønlands Natur. Hjemmestyret gennemfører derfor en dialog- og oplysnings­kampagne, der løber over to år her i landet. Kampagnen hedder Tulugaq, og man kan finde oplysninger om denne på søgemaskinen i www.nanoq.gl.

På den engelsksprogede del af hjemmesiden findes en række såkaldte Frequently Asked Questions og svarene til disse. Tusagassiivik søger at baggrundsbriefe om Tuluag-kampagnen til repræsentanter for Grønland, der skal på rejse i udlandet, så de kan formidle hvilke tiltag, der er taget for at sikre en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.

Tusagassiivik har fået lavet en DVD med titlen This is Greenland 2002 om det moderne Grønland. DVD-en har erstattet den tidligere bogudgave af This is Greenland. Første udgave af DVD-en udkom i forbindelse med EU-ministerkonferencen i Ilulissat i august 2002. DVD-en er engelsk­sproget og anvendes som repræsentationsgave i udlandet.

Tusagassiivik har tilskyndet Grønlands Statistik til at udgive en lille engelsksproget publikation med nøgletal om Grønland. Tusagassiivik, Udenrigskontoret og Grønlands Statistik har delt udgifterne til Greenland in Figures 2002,som er en lille engelsk­sproget brochure med de vigtigste nøgletal om Grønland.

Informationsmedarbejderen i Repræsentationen i København har i forbindelse med Hendes Majestæt Dronningens statsbesøg i Belgien etableret en stor vandre­udstilling med moderne grønlandsk kunst. New Beginnings er en salgsudstilling, der løbende suppleres op med nye værker. New Beginnings vises for tiden forskellige steder i Estland.

7.4.4.          Forventninger til næste periodes indsats

Tusagassiivik udgiver i 2003 anden udgave af DVD-en This is Greenland. Den nye udgave kommer til at indeholde flere afsnit end den første udgave, herunder et emne om turisme, et egentligt historisk afsnit og endelig et afsnit om den moderne historie, herunder også informationer om indførelsen af Hjemmestyret.

 

Tusagassiivik vil igen være med til at finansiere en udgivelse af Greenland in Figures, samt  forbereder en mindre udstilling med moderne kunst i Washington med udgangspunkt i de værker, der er erhvervet til New Beginnings.

Immikkoortoq 1

1.              Naalagaaffeqatigiit Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu ataatsimoorussamik ingerlatsinerat

Naalagaaffeqatigiit nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngatillugu ataatsimoorussamik ingerlatsineranni ataatsimiititaliani komitiinilu naalakkersuinikkut atorfilittatigullu suleqatigiittoqartarpoq. Nunanut allanut ministeriaqarfimmi pingaartumik Nunat avannarliit suleqatigiiffiat taamatuttaaq Nunanut avannarlernut allaffik, Savalimmiut Kalaallit Nunaallu, aalajangersimasumik suleqatigineqartarput.

   1.1. Naalagaaffeqatigiinnermi qullersat ataatsimeeqatigiittarneri

Naalagaaffeqatigiinnermi qullersat ukimoortumik ataatsimeeqatigiittarput naalagaaffiup immikkoortuini Danmarkimi, Kalaallit Nunaanni Savalimmiunilu tulleriaarlugit. Statsministeri, Naalakkersuisut siulittaasuat Lagmandilu 20. august 2002-mi Savalimmiuni naalagaaffeqatigiinnermi qullersatut ataatsimiipput. Nunanut allanut tunngasuni siunnerfiit pingaarnerit suliallu annertunerusut oqallisigineqartarput.

Naalagaaffeqatigiinnermi qullersat ataatsimeeqatigiinnerat piareersarneqartarpoq Atlantikup Avannaanut Ataatsimiititaliap atorfilittaanit. Naalagaaffeqatigiinnermi qullersat tulliani ataatsimee-qatigiissapput Danmarkimi 2003-mi aggustimiugunartoq.

1.2.    Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut ingerlatsineq pillugu kalaallit/ danskit ataatsimiititaliaat

Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut ingerlatsineq pillugu kalaallit/danskit atorfilittatigut ataatsimiititaliaat, Kleistip/Friisip ataatsimiititaliaannik taaneqartartoq 1995-imi pilersinneqarpoq nunanut allanut sillimaniarnermullu ingerlatsinermi suliat Kalaallit Nunaannut tunngassuteqartut pillugit ilisimatitsissuteqaqatigiittarfittut. Ataatsimiititaliaq Namminersornerullutik Oqartussat pisortaanerannit aamma Nunanut allanut ministeriaqarfiup pisortaanit aqunneqartoq 2002-mi maajimi ataatsimiippoq. Namminersornerullutik Oqartussat ilaasortaatitaat Inatsisartut illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissut pillugu oqallinnerannit ilisimatitsissuteqarput, Inatsisartut tamarmiusut illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigineqaqqinneqarnissaanik kissaatigisaat ilanngullugu taamatuttaaq Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussatut isumaqatigiissuteqartoqarsinnaanerata maannakkut anguniarneqarnissaa pillugu Inatsisartuni amerlanerussuteqartut aalajangiisimanerannik. Tamakku tunngavigalugit ataatsimiinnermi suleqatigiissitaliortoqarpoq Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissummik misissuisussamik imatut suliassaqartitaasumik:

“Nunanut allanut ministeriaqarfik aamma Namminersornerullutik Oqartussat 2002-mi januaarimi Statsministerip aamma Naalakkersuisut siulittaasuata oqaloqatigiissimanerat aallaavigalugit isumaqatigiipput Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Tunngasutigut Ingerlatsineq pillugu Kalaallit/Danskit Atorfilittatigoortumik Ataatsimiititaliaata ataani ataatsimiititaliortoqassasoq ajornartorsiutit Danmarkip USA-llu Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissuteqarnerisigut pilersimasut taamatuttaaq pingaartumik Pituffimmut/Thulemi sakkutooqarfimmut tunngasut misissorneqarnissaat suunerisalu paasineqarnissaat siunertaralugu. Aaqqiissuteqarsinnaanissaq siunertarlugu suleqatigiissitattaaq aaqqiissutaasinnaasunik siunnersuutit suussusersiniassavai taamatuttaaq sammineqartunut imaluunniit ajornartorsiuteqarfiusunut iluaqutaasumik USA-mut saqqummiunneqarsinnaasutut isigineqartunut tapiliussatut isumaqatigiissutitigut.

Namminersornerullutik Oqartussat aamma Nunanut allanut ministeriaqarfiup saniatigut aammattaaq Statsministeriaqarfik, Illersornissamut ministeriaqarfik aamma Avatangiisinut ministeriaqarfik suleqatigiissitami aalajangersimasumik ilaasortaasussatut neqeroorfigineqarniarput. Pissutsit immikkut ittut suliarineqarnerini oqartussaasut allat immikkulluunniit sulianik ilisimasallit peqataaqquneqartassapput. Suleqatigiissitap sulinini naammassereersimassagaa naatsorsuutigineqarpoq 2003-mi kvartalit aappaanni.”

Permanent Committeemi sulineq, tassani USA-p ilaasortaatitaasa, naalagaaffimmi oqartussaasut aamma Namminersornerullutik Oqartussat Pituffik pillugu apeqqutit aalajangersimasut oqallisigisarlugit, ukiuni arlaqalersuni kigaatsuinnarmik ingerlasimavoq aamma kalaallit/danskit tungaanniit suliat saqqummiunneqartut naammassitinniarneqartarnerat assut ajornartorsiutaasarsimavoq. Septembarip ulluisa aqqarngata kingornatigut suliaq amerikamiunit soqutigineerunnerusimavoq. Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut ingerlatsineq pillugu kalaallit/danskit atorfilittatigut ataatsimiititaliaanni taamaammat isumaqatigiissutigineqarpoq suliat taamaattut amerikamiut suliassaqarfiannut attuumassuteqartumut toqqaannartumik saqqummiunniarneqartassasut naammassiniarneqartarlutillu Permanent Committee aqqutigeqqaanngikkaluarlugu.

             1.3.    Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissut 1951-imeersoq pillugu suleqatigiissitaq

Suleqatigiissitami Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut ingerlatsineq pillugu Kalaallit/Danskit atorfilittatigut ataatsimiititaliaata ataani pilersinneqartumi sammisassat uku pillugit ataatsimiititaliaaqqanik pilersitsisoqarpoq:

-           Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussatut isumaqatigiissutit atuuttut

-           Avatangiisit

-           Akileraarusersuineq

-           Sakkutooqarfiup avataani amerikamiut angallannerannut periusissatut malittarisassat

-           Pituffimmi Namminersornerullutik Oqartussat sinniissaannik “sakkutuut naalagaannik attaveqartitsisumik” inissiineq

-           Qaanaami mittarfiup ammarneqarnerata kingornatigut timmisartuussinermi pissutsit.

USA-p nunanut allanut ministeriata, Danmarkip nunanut allanut ministeriata aamma nunanut allanut tunngasunut naalakkersuisutta 17. december 2002-mi ataatsimeeqatigiinneranni USA-p nunanut allanut ministeriata oqaatigaa Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissutip 1951-imeersup isumaqatigiinniutigineqaqqinnissaa USA-p tunngavissaqartinngikkaa. Kisiannili USA piumassuseqarpoq Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaata oqaloqatigiissutiginissaanut taannalu pillugu Naalakkersuisut atsioqataatillugit nunat pingasut isumaqatigiissuteqarnissaat akuerisinnaallugu.

Tamakku tunngavigalugit 2003-mi januaarimi nunanut allanut ministerip Per Stig Møllerip taamanikkullu nunanut allanut tunngasunut naalakkersuisup Josef Motzfeldtip isumaqatigiissutigaat illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissut pillugut suleqatigiissitamut suliassarititaasut annertusineqassasut taamaalilluni suleqatigiissitap Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissutip nutarternissaanut periarfissat misissussallugittaaq kiisalu taamatut nutarterinissaq pillugu siunnersuuteqassalluni. Peqatigitillugu isumaqatigiissutigineqarpoq sulineq pimoorunneqarnerulissasoq taamaalilluni sulinerup inernera missilinut illersornissaq pillugu saaffiginnissutissaq pillugu USA-mut akissuteqarnermi ilanngunneqassalluni, immikkoortoq 1.4. takuuk.

Suleqatigiissitap 2003-mi januaarimi ataatsimiinnerani taamaammat illersorneqarnissamik isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaanut suleqatigiissitaliaaqqamik pilersitsisoqarportaaq.

1.4.    Missilit atorlugit illersornissaq

Taamanikkut Naalakkersuisuusut missilit atorlugit illersornissaq pillugu amerikamiut pilersaarutaat pillugit ingerlatseriaasissartik nalunaarummi 19. november 1999-imeersumi aalajangersarpaat:

”NMD-mut pilersaarutit kingunerissappassuk

-           ABM-imik isumaqatigiissummi 1972-imeersumi aalajangersakkat akimorneqartut, aamma/imaluunniit

-           Amerikamiut illuinnaasiortumik pilersaarutitik aalajangiusimaannassappatigit, taava Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut Pituffimmi radareqarfiup annertusaavigineqarnissaanik pilersaarutit akuerisinnaassanngikkaat.

Pituffimmi radareqarfiup annertusaavigineqarnissaa oqaluuserisassanngortinneqassappat naalakkersuisut naatsorsuutigaat toqqaannartumik oqallinnernut taakkununnga peqataanissartik.

Naalakkersuisut isumaqarput Pituffimmi radareqarfiup annertusaavigineqarsinnaanera arlaatigulluunniit nunarsuarmi maannakkut eqqissisimanermut ajortumik sunniuteqassanngitsoq.“

Naalakkersuisut missilit atorlugit illersornissaq oqaluuserisassaneereeriarpat nalunaarut 19. november 1999-imeersoq aalajangiusimassavaat piumasaralugulu Kalaallit Nunaat isumaqatigiinniarnermut peqataassasoq, tassa amerikamiut Pituffimmi radareqarfik missilit atorlugit illersornissamut atorniarlugu kissaatigilissappassuk.

Taamatuttaaq danskit naalakkersuisuisa ilungersuutigiuaannarpaat suliami tassani Naalakkersuisunut attaveqartuarnissartik. Folketingimi partiit tamarmik tamakku pillugit 3. maj 2001-imi Folketingimi oqallinnermi taamatut isumaqarnertik oqaatigaat. Taamaalilluni periaaserineqalerpoq Folketingip Nunanut allanut Ataatsimiititaliaata aamma Inatsisartut Nunanut allanut  Sillimaniarnissamullu Ataatsimiititaliaata missilit atorlugit illersornissamut tunngatillugu suliami allanngoriartornernik ataatsikkoortillugit ilisimatinneqartalernerat.

Præsident Buship 2001-imi decembarimiABM-imik isumaqatigiissut 2002-mi julimi atorunnaartussanngortippaa. 2002-mi majimi præsident Bush aamma præsident Putin missilit atominik qaartartortallit annikillisarneqarnissaat pillugu naalagaaffittut isumaqatigiissuteqarput suleqatigiinnissamillu allanik isumaqatigiissuteqarlutik ilaatigut missilit atorlugit illersornissamut tunngasunik, taakku maannakkut - ABM-imik isumaqatigiissummut taarsiullugu - nunani tamalaani aarlerinartorsiunnginnissamut nutaatut tunngavissiisunik.

Præsident Buship 2002-mi maajimi missilit atorlugit illersornissamut pilersaarutini saqqummiuppai, Clintonip ingerlatsineratulli „Naalagaaffimmi missilit atorlugit illersornissamut“ naalagaaffiinnarmi amerikap illersornissaanut killiligaanngitsut, kisiannili aammattaaq NATO-mi iligisanut illersuutaasussat, soorluttaaq Rusland suleqatigiinnermut ilanngunneqarsinnaasoq. Buship allaffissornikkut aqutsisoqarfiata missilit atorlugit illersornissamut nunami, imaani silaannarmilu atortussat atorneqarnissaannut periarfissat misissorpai.

2002-mi juulimi USA iligisaminik oqaloqateqaqattaarpoq, takkunani pilersaarutit erseqqinnerusumik nassuiarneqartarlutik. Namminersornerullutik Oqartussat Københavnimi oqaloqatigiinnernut peqataapput. Amerikamiut tungaanniit oqaatigineqarpoq Pituffimmi radari missilit atorlugit illersornissamut suli pisariaqartinneqartoq.

2002-mi ukiakkut nalunaarutigineqarpoq amerikamiut saaffiginningajalissasut. Missilit atorlugit illersornissaq NATO-mi qullersat Pragimi 20. – 21. november 2002-mi ataatsimiinneranni oqaluuserisassanut ilaavoq. Aalajangiisoqarpoq missilit atorlugit illersornissaq NATO-mi ataatsimoorullugu misissorneqalissasoq. Naalakkersuisut missilit atorlugit illersornissaq oqaluuserisassaniitillugu „nerrivimmeeqataasarnissamik“ tunngaveqarlutik ingerlatsinerat naapertorlugu Naalakkersuisut siulittaasuat ministeriuneq, nunanut allanut aamma illersornissamut ministerit peqatigalugit ataatsimeeqataavoq.

Inatsisartut Nunanut allanut Sillimaniarnissamullu Ataatsimiititaliaat Folketingip Nunanut allanut Ataatsimiititaliaa 15. november 2002-mi ataatsimeeqatigereerlugu oqaaseqarpoq:

„Kalaallit Nunaata sanioqqutassaanngitsumik isummerneraa Pituffimmi sakkutooqarfimmi atortulersuutinik arlaatigulluunniit annertusaanissaq taamaallaat pisinnaasoq Danmarkip USA-llu illersorneqarnissamik isumaqatigiissutaata 1951-imeersup atorunnaarsinneqarneratigut nutaamillu isumaqatigiissuteqarnerisigut, tassani kalaallit naalakkersuisui naligiititaallutik peqataassallutik. Tassa tamanna pisariaqarpoq Kalaallit Nunaata Pituffimmi sakkutooqarfimmik nutaamik atuinissat pillugit isumaqatigiinniartoqarnissaa akuerisinnaassappagu. Nutaamik isumaqatigiissuteqartoqanngippat – kalaallit akuersissanngillat.“ (...)

2002-mi decembarip aallartinnerani nalunaarutigineqarpoq USA-p missilit atorlugit illersornermut Pituffiup atorneqarnissaa pillugu saaffiginnissut amerikamiut danskillu illersornissamut ministeriisa 17. december 2002-mi ataatsimiinneranni saqqummiutilersaaraa. Nunanut allanut naalakkersuisoq ataatsimeeqataavoq, tassani amerikamiut nunanut allanut ministeriata pisortatigoortumik Pituffimmi radarip missilit atorlugit illersornissamut atorneqarnissaanik kissaateqarnertik saqqummiullugu. Atorneqassappat radareqarneq annertusaavigineqartariaqarpoq nutaanilli sanaartortoqassanani.

Danskit kalaallillu tungaanniit oqaatigineqarpoq malitsigitillugu Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu suliaq oqallisigineqaqqaassasoq. Nunanut allanut ministeriaqarfik missilit atorlugit illersornissaq pillugu nassuiaasiussaaq Folketingimi Inatsisartunilu tamanullu tusarniaanerni oqallinnernut tun-ngaviliisussamik.

Danskit/kalaallit amerikamiut saaffiginnissutaannut akissuteqassapput 2003-mi aasartinnagu. Akissummut ilanngunniarneqassapput Illersorneqarnissaq pillugu isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaanut siunnersuut aamma tassunga tapiliussatut isumaqatigiissutissat, immikkoortoq 1.3. takuuk.

              1.5.        Uummannaq

1998-imiilli Uummannap sakkutooqarfimmit avissaartinneqarnissaa pillugu USA isumaqatiginiarnerqalerpoq. 2002-mi septembarimi USA nalunaaruteqarpoq isumaqatigiissutip teknikikkut-inatsisilerinikkut ilusilersorneqarnissaanut danskit-kalaallit siunnersuutaat kingulliit isumaqatigineqarsinnaasut. Taamaammat isumaqatigiissut atorfilittatigut inerlugu isumaqatigiinniutigineqareerpoq naalakkersuinikkullu atsiorneqarsinnaalerluni. Qinersinermik pissuteqartumik isumaqatigiissut suli atsiorneqarsinnaanngikkallarpoq. Maannakkut isumaqatigiissut Nuummi 20. februar 2002 atsiorneqassasoq naatsorsuutigineqarpoq.

Isumaqatigiissummut ilaapput:

-           Uummannaq eqqaalu sakkutooqarfimmut ilaajunnaassapput, tassa tamanna amerikamiunit annertunerusumik saliisoqartinnagu tiguneqassalluni.

-           Ukiuni pingasuni ikaarsaariarfiusumi nutaanik sanaartortoqassanngilaq. Illulli tassaneereersut iluarsaanneqarsinnaapput.

-           Danmark/Kalaallit Nunaat ulorianartorsiortoqalersillugu sillimaniarnissamut periaasissat iliuusissallu pillugit oqaaseqaateqassapput.

-           Uummannamiinnermi, taanna sakkutooqarfimmut ilaagallarmat, ajoqusiinerit kingunerisaannik taarsiisoqarnissaanik suliassanngortitsisoqartillugu taarsiisussatut akisussaaffiit pillugit immikkut malittarisassaqassasoq isumaqatigiissutigineqarpoq.

Folketingip Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaa 2001-imi aggustimi avatangiisini saliisoqarnissaanik pisariaqartitsisoqassanersoq misissueqqaarnernut aningaasaliivoq. Misissuinerup inernera saqqummiunneqariarpat avatangiisit pissusaattut ilerseqqinnissaannut aningaasaliissutissanik qinnuteqaat saqqummiunneqassasoq naatsorsuutigineqarpoq. Oqaatigineqareerpoq Namminersornerullutik Oqartussat aningaasartuutinik akiliisussanngortinneqarsinnaanngitsut.

Isumaqatigiissut atsiorneqariarpat isumaqatigiissutip piviusunngortinneqarnissaa pillugu Qaanaap kommunia erseqqinnerusumik isumaqatigiissuteqarfigineqassaaq.

1.6.    Imaani pisinnaatitaaffiit

Danskit naalakkersuisuisa 2003-p ingerlanerani Naalagaaffiit Peqatigiit imaani pisinnaatitaaffiit pillugit nunat tamalaat isumaqatigiissutaat atuuttussanngortinniarniarpaat. Nunat tamalaat isumaqatigiissutaat atuuttussanngortinniarneqarpoq sumiinneq apeqqutaatinnagu, tassa savalimmiormiut kalaallillu atuuttussanngortitsinnginnermi akuersereersimassapput. Taamaammat Namminersornerullutik Oqartussat danskit atuuttussanngortitsinissaata piareersarneqarnerani kiisalu Kalaallit Nunaata eqqaani aningaasarsiornermut tunngatillugu killeqarfiliinissap piareersarneqarnerani suleqatigiissitani peqataasimapput. Tassunga tunngasoq 2003-mi upernaakkut katersuunnermi Inatsisartunut saqqummiunneqartussaavoq.

2.        Issittumi Suleqatigiinneq - Issittumi Siunnersuisoqatigiit

Issittumi Siunnersuisoqatigiit pilersinneqarput 1996-imi, Canada siulittaasoqarfiulluni. Siulittaasoqarfeqarnermi ukiut marlukkuutaarlugit pisartumi USA siulittaasoqarfiuvoq 1998-imiit 2000-imut, taavalu Finland siulittaasoqarfinngorluni 2000-imi ukiakkut.

Issittumi Siunnersuisoqatigiit, Nunani Issittuni Avatangiisit Illersorneqarnissaannut Pilersaarummit, AEPS-imit, Finlandip 1991-imi suliniuteqarneratigut pilersinneqarput. Inarimi ministerit ataatsimiinneranni AMAP-ip nalunaarusiaanik taaneqartartup aappaa saqqummiunneqarpoq nunat issittut eqqaanni mingutsitsinerup uppernarsaaserneqarneranik killiffianillu samminnittoq, ilaatigut killeqarfiit pitarlugit stoffinik arrortikkuminaatsunik avatangiisinik mingutsitsinermik pissuteqartartoq - (persistant organic pollutants - POPs). Arctic Monitoring and Assessment Programme nunat tamalaat suleqatigiissitaanni - AMAP Working Groupimi - 1997-imi nalunaarusiamik siullermik ima taaguuserneqartumik suliaqarput: A State of the Arctic Environment Report, AMAP Assessment Reportimik 1998-imi malitseqartinneqartumik: Arctic Pollution Issues. Naak nunat issittut ataatsimut isigalugu minguikkaluaqisut, qulaani avatangiisinut ulorianaateqartut taakkunani nassaassaanerat nunani issittuni inuit akornanni peqqissutsimut ulorianaateqarsinnaapput.

Issittumi Siunnersuisoqatigiit pingaartumik Kalaallit Nunaata isumaqataalluarneratigut canadamiunit pilersinneqarpoq avatangiisitigut suleqatigiinnermi aamma inuit aningaasarsiornerullu ineriartornissaat pillugit suleqatigiinnissaq ilaatinneqartilerlugu. Nunani issittuni nunassinnissap piumasaqaatitaraa, aningaasarsiornerup imminut napatissinnaasup ineriartortinneqarnissaa. AEPS-ip Issittumi Siunnersuisoqatigiinnut annertusineqarnerani inernerit pingaarnersaraat, piujuarsinnaasumik ineriartorneq pillugu suleqatigiissitanik pilersitsineq, maannamut meeqqat inuusuttuaqqallu, peqqinnissaq, tuttuuteqarneq orpippassuarnillu killiuineq kiisalu kalaallit suliniutigititaat SLICA, nunat inoqqaavini inuuniarnermi atukkanik misissuineq, suleqatigiinnermi sammineqartaraluartut. Issittumi Siunnersuisoqatigiit Naalagaaffiit Peqatigiit nunat tamat peqataaffigisaannik piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartorneq pillugu september 2002-mi Johannesburgimi ataatsimeersuartitsinerani malunnaatilimmik suleqataapput (aammattaaq immikkoortoq 5.4. takuuk).

Issittumi Siunnersuisoqatigiinnut ilaasortaapput nunani issittuni naalagaaffiit arfineq-pingasuusut: USA, Rusland, Canada, Finland, Sverige, Norge, Island aamma Danmark. Tassunga ilaapput aalajangersimasumik peqataatitaqartartut arfinillit: ICC, RAIPON, Saamit Siunnersuisartoqatigiivi, Aleut International Association, Arctic Athabascan Council kiisalu Gwich'in Council International. Taakkunannga kingulliit marluk aalajangersimasumik peqataatitaqartalerput ministerit Barrowimi Alaskamiittumi 2000-imi oktobarimi ataatsimiinneranni. Tamakkua saniatigut naalagaaffiit issittormiuunngitsut arlaqartut, naalakkersuisunit tunuliaqutaqarluni suliniaqatigiiffiit aamma suliniaqatigiiffiit naalakkersuisutigoortuunngitsut siunnersuisoqatigiinni alaatsinaattutut peqataasarput.

Kalaallit Nunaat danskit naalagaaffiata aallartitaanut SAO-itut (Senior Arctic Officials) peqataasarpoq Nunanut allanut Allaffiup peqataaneratigut.

2.1.     Islandip Siulittaasuutitaqarnera

Finlandimi Inarimi 9.-10. oktober 2002-mi ministerit pingajussaanik ataatsimiinneranni Island piffissamut 2002-miit 2004-mut siulittaasuuffinngorpoq. Tamatumunnga atatillugu suliniutinik i-nger­­­latassanillu Islandip tapersersorumasaanik iliuusissatut pilersaarummik salliutitassanillu Island suliaqarpoq. Finlandip Issittumi Siunnersuisoqatigiit EU-p Nunallu Avannarliunerusunut tunngatillugu ingerlatsinerup akornanni suleqatigiinnerup ataqatigiissilernissaanik suliaqarneranik Island nangitsivoq, taamatullu tamatumunnga peqatigitillugu Kalaallit Nunaata Issittumut Igalaaq nittarsaallugu.

Islandip siuliuttaasuunini aallarnerlugu inerniliivoq, Issittumi Siunnersuisoqatigiit tassaasut naalagaaffiit akornanni suleqatigiiffiit arlaqanngitsut ilagigaat avatangiisit pillugit suleqatigiinnissamik aallaavillit.

Nunani issittuni naalakkersuinikkut suliaqartut suliniuteqarnerisigut, Islandip suliniut siuarsagassaq Arctic Human Development Reportimik taaguuteqartoq toqqarpaa. Suliniutip siunertaraa inuit issittormiut inuuniarnermikkut atugarisaasa uppernarsaaserneqarnissaat sanilliunneqarnissaallu. Inernerit Naalagaaffiit Peqatigiit ineriartortitsinissamut pilersaarutaat (UNDP) Human Development Report assigalugu nalunaarusiatut saqqummiunneqarnissaat pilersaarutaapput. Namminersornerullutik Oqartussat taakkualu suliffeqarfiutaat soqutigisaqaqatigiillu suliniummut peqataaniarnermikkut AHD-mi nalunaarusiami Kalaallit Nunaanni pissutsit saqqummiinermi ilanngunneqarnissaat sunniuteqaqataaffiginiarpaat, ilaatigut ICC suleqatigalugu. Naalakkersuisut aalajangiusimavaat, suliaq tamanna pingaartinneqartariaqartoq, taamaalilluni naammaginartumik naammassinninnissamut aningaasaqarnikkut sulisussatigullu naammattunik isumannaarisoqarniassammat.

Islandip siulittaasuutitaqarnermini salliutinniagaasa aapparaat nunani issittuni paasissutissiisarnermut teknologi pillugu ineriartortitsinissamut suleqatigiinnissaq, tassunga ilaalluni University of the Arctic, Kalaallit Nunaata Ilisimatusarfik aqqutigalugu peqataaffigisaa. Islandip pilersaarutigaa IT pillugu ukiakkut 2003-mi isumasioqatigiissitsinissaq. Tamatumunnga tunngatillugu Kalaallit Nunaat peqquneqarpoq inummik attaveqaataasussamik toqqaanissamut.

Island 2004-mi ukiut tamaasa pisartumik Arctic Science Summit Weekimik aaqqissuussisassaaq, suliffeqarfinnut pilersaarutinullu nunani issittuni ilisimatusarnermik ingerlatsisunut sammititaasussamik. Kalaallit Nunaat taamatut aaqqissuussinissamut sammisassanik arlalinnik peqarpoq, taakkualu ilaat arlallit ingerlanneqalereerlutik.

2.2.     Inuit Circumpolar Conference - ICC

Siornatigut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Naalakkersuisuusoq Hans Enoksen ICC-ip Kuujjuarmi, Nunavimmi, qulingiluassaanik ataatsimeersuarnerani peqataavoq. Hans Enoksenip Naalakkersuisut sinnerlugit aaqqissuussisut ICC-lu kiisalu siulittaasuusoq Aqqaluk Lynge sulianut pitsaasunut qujassuteqarpoq. Pisuussutit uumassusillit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iluaqutiginiarneqarnissaat pillugit Naalakkersuisut ingerlatsinerisa malitsigisaannik Kalaallit Nunaatalu nunanit allanit isornartorsiorneqartarnera illuatungilerniarlugu, Kalaallit Nunaanni iliuuserineqartut nassuiaateqarfigai atuisartut isumasioqatigalugit pisuussutit ingerlanneqarnerata illersorneqarsinnaasumik qulakkeerneqarnissaa siunertaralugu (takuuk immikkoortoq 7.4.). Naggataagut Hans Enoksenip Naalakkersuisut sinnerlugit kissaateqarneq saqqummiuppaa, tassalu Canadap Kalaallit Nunaatalu akornanni timmisartuussinermik nutaamik ammaasoqaqqinnissaa.

Ataatsimeersuarnermi Naalakkersuisunut ilaasortap ilaatigut Nunavut naalakkersuisuisa sinniisaannik naapeqateqarpoq, tassunga ilaallutik naalakkersuisut siulittaasuat Paul Okalik, Canadami naalagaaffeqatigiit naalakkersuisuisa sinniisaannik kiisalu Quebecimi nunap immikkoortuisa ilaannit nunat inoqqaavinut avannaanilu ineriartortitsinissaq pillugu naalakkersuisumik, Michel Letourneaumik, taanna ukiuni marlussunni kingullerni Kalaallit Nunaannut arlaleriarluni tikeraartarsimasumik, kingornalu Ilimmarfimmik soqutiginninnerminik oqaatiginnittartumik.

2.3.     Canadamik suleqateqarneq

Kalaallit Nunaata Canadami Sinniisoqarfia 1. oktober 1998-imi "Den Kongelige Danske Ambassade"-mi Ottawamiittumi ammarneqartoq, august 2002-p naaneraniit sipaarniarneq pissutigalugu uninnngatiinnarneqarallarpoq. Tamatumani Sinniisoqarfik matuneqarpoq, kingornalu Kalaallit Nunaata Canadamik attaveqarnera Nuummi toqqaannartumik Nunanut Allanut Tunngasunut Allaffimmiit Kalaallit Nunaanni, Danmarkimi Canadamilu pisussaasut suleqatigalugit toqqaannartumik isumagineqalerluni.

Nunanut Allanut Tunngasunut Allaffimmiit Nunavumik ingerlaavartumik attaveqartoqarpoq paarlaateqatigiilluni angalasarnerit paasisassarsiorlunilu tikeraartarnerit pisarnerisigut. Nunanut Allanut Tunngasunut Allaffik Nunavumik, Naalakkersuisut siulittaasuata Nunavumi naalakkersuisut siulittaasuannik Paul Okalikmik Nuummi 24. oktober 2000-imi isumaqatigiissummik (Memorandum of Understanding) ataqatigiissaarisuuvoq. Isumaqatigiissummi siunniunneqarpoq naalakkersuisut siulittaasuisa ukiumoortumik naapeqatigiittarnissaat. Kingullermik naapeqatigiinneq Eqalunni 6. maj 2002-mi ingerlanneqarpoq, tamatumani ilaatigut Naalakkersuisut Siulittaasuata Paul Okalik nalunaarusiaq tuluttut allagaq "Tip of the Iceberg" tunniuppaa, oqaluttuarisaanermi pingaartumik sorsunnersuup kingulliup kingorna Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni attaveqatigiittarnerit suleqatigiittanerillu assigiinngitsorpassuit pillugit nassuiaataasoq. Nalunaarusiaq www.nanoq.gl-imi pissarsiarineqarsinnaavoq.

Piffissami 3.-7. februar 2003-mi Nunavut inatsisartuisa ilinniartitaanermut peqqinnissamullu ataatsimiititaliaat (Legislative Assembly) nunatsinnut tikeraarniarput. Ataatsimiititaliap Nuummi Ilinniartitaanermut Naalakkersuisoq naapeqatiginiarpaat, taamatuttaarlu qitiusumik ilinniarfeqarfiit arlallit, assersuutigalugu GU Ilinniarfissuarlu, kiisalu perorsaanermik qitiusumik inerisaavik Inerisaavik takuniartussaallugit. Sisimiuni ilaatigut Knud Rasmussenip Højskolia takuniarneqassaaq, siornatigut Nunavut naalakkersuisuinit soqutiginartinneqarsimasoq. Højskole ukiut arlallit ingerlaneranni Canadamiit Alaskamiillu ilinniartuuteqartarsimavoq. Tikeraarneq naggaserlugu Ilulissani borgmester Anthon Frederiksenimik naapeqatiginnittoqassaaq, Perorsaanermut Ilinniarfimmik illoqarfimmilu suliffeqarfinnik tassunga attuumassuteqartunik takuniaasoqassalluni. Nunavumiit tikeraartoqarpoq ilinniartitaanermut inatsiseqartitsinermik nutaamik suliaqartoqarnera eqqarsaatigalugu. Peqatigitillugu KIIIP-p ukiakkut 2002-mi Nunavut CLEY-imik taagorneqartumik kultureqarneq, oqaatsit, utoqqaat inuusuttullu pillugit (Culture, Language, Elders and Youth) iluarsartuussaqarnerannik ikorfartorpaa (aammattaaq takuuk immikkoortoq 12).

Naalakkersuisut siulittaasuat Smithsonian Institutip vikingit pillugit Museum of Civilizationimi Ottawamiittumi saqqummersitsinersuup ammarneqarneranut atatillugu (The North Atlantic Saga) pisortatigoortumik Nunavumut 5.-6. maj 2002-mi tikeraarpoq. 24. oktober 2000-imi isumaqatigiissut naapertorlugu Nunavumi naalakkersuisut siulittaasuannik Paul Okalikmik ataatsimeeqateqarnermi Nunavumik suleqateqarnerup ingerlaannarnissaa oqaloqatigiissutigineqarpoq. Oqaloqatigiinnermi pingaarnerit marlussuit tassaapput Nunavut naalakkersuisuisa aalisarnermut tunngassuteqartunik suleqatigiilernissamut kissaatigisaat, kiisalu Canadap avannaatungaata Kalaallit Nunaatalu akornanni timmisartuusseqqittalernissamut periarfissat eqqarsaatersuutigineqarlutik. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfik Canadap Department of Fisheries and Oceansimik ukiumoortumik aalisakkat piniagassallu ataatsimoorussat pillugit isumaqatigiinniartarput. Oqartussaasut saniatigut nunani taakkunani biologit soqutigisaqaqatigiillu sinniisaat ataatsimiinnermi peqataasarput. Nunavumut tunngatillugu maannakkorpiaq qaleralinniarneq pillugu aalisarnermik ingerlatseqatigiinnissamut suleqatigiinnissamik periarfissat misissorneqarput. Taamatuttaaq Pinngortitaleriffiup Avannaata Imaani Ikersuarmilu Davisimi qalerallit pissamaatigineqartut pillugit ilisimatuussutsikkut suleqatigiinnerup ingerlateqqinneqarnissaa sulissutigaa. Suleqatigiinneq ilaatigut Pinngortitaleriffiup kilisaataataa Paamiut Canadap killeqarfiata iluani misissuinissaanut attartortitsinermik kinguneqartussaq.

Nunavumiit naalakkersuisut tikeraarnerat kingulleq pivoq novembarip qiteqqunnerani Nunavut kultureqarneq, oqaatsit, utoqqaat inuusuttullu pillugit pisortaqarfianni naliliisarnermik sungiusarnermut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat peqataanerannut atasumik, tassunga ilaallutik immikkoortoqarfik nunanut allanut tunngasunut allaffiup assigisaa. Paarlaateqatigiinneq naggaserneqarpoq assartuineq nunaqarfinnillu ingerlatsineq pillugit naalakkersuisup Manitok Thompsonip Nuummut tikeraarneranik, taanna qanittukkut Nunavumi attaveqarnermik pilersuinermillu pisariaqartitsinerup qulaarneqarneranik aallartitsisuuvoq, tamatumanilu Nunavut Kalaallit Nunaatalu akornanni timmisartukkut attaveqarnissap pisariaqartinneqarnera ilanngunneqarluni.

Ajornartorsiut taannarpiaq ukiuni kingullerni Canadap Kalaallit Nunaatalu suleqatigiinnerannik ersarissitsilerpoq, First Airip Grønlandsfly A/S-illu (Air Greenland) suleqatigiinnerminnik ukiakkut 2001-imi unitsitsiniarlutik aalajangermatali. Toqqaannartumik angalasinnaannginnerup inuusuttut Canadami USA-milu ilinniariartortarnerat ajornartorsiortilerpaa akitsorterlugulu, Sisimiunilu Oqaatsinik Pikkorissarfiup Carlton Universitymi Ottawamiittumi tuluttut pikkorissarnissamut neqeroorutigisaa unitsinneqarpoq. Canadami Kalaallit Nunaannilu inuussutissarsiutinik ingerlataqartut akornanni attaveqatigiinneq unittoorujussuarpoq, taamatuttaarlu Kalaallit Nunaannut Kalaallit Nunaanniillu takornariartitsisarneq annertuumik eqqorneqarluni.

Naalakkersuisup Thompsonip Nuummi sivikitsumik tikeraarsimanermini Royal Arctic Line pulaarpaa, taassuma canadamiut umiarsuaatileqatigiiffiat Desgagnés Transarctic angallavimmik Montréalip, Nuup Nunavup Nunaviillu akornanni suli ingerlatsinermik suleqateqartoq. Royal Arctic Line-ip Transarctic suleqatigalugu 2002-p ingerlanerani Montréalimiit Kalaallit Nunaat arfinileriarluni angallavigaa. Ukioq maannakkumut iluatsitsiffiulluarnerpaaq. Taamatuttaaq Royal Arctic Line-ip islandimiut umiarsuaatileqatigiiffiat Eimskip suleqatigalugu USA Canadallu Atlantikumut sineriaa Reykjavik uniffigisarlugu Kalaallit Nunaat angallavigitippaa.

Nunanut allanut Allaffiup nunami maani nunanilu allani inuit, soqutigisaqaqatigiit, ingerlatseqatigiiffiit suliffeqarfiillu assigiinngitsut Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni attaveqaqatigiinnermik suleqatigiinnermillu nukittorsaanissamut soqutigisaqartut ingerlaavartumik attaveqarfigisarpai. Assersuutitut taaneqarsinnaavoq senator Charlie Wattip Ottawami Parliament Hillimi allaffianiit nalunaarusiamut Tip of the Icebergimut nangitsissutitut suliaqalernermut tunngasumik apeqquteqaammik maannakkorpiaq peqartoqarnera. Senator Wattip canadamiut naalakkersuisuisa Canadap avannarpasissuanut nunanut allanut ingerlatsineranut malitseqartitsilerneq aallartippaa, Northern Dimension of Canadas Foreign Policymik taagorneqartoq, ilaatigut nunat issittut pillugit niuerneq pillugu qitiusoqarfittut nakkutilliisussanik siunnersuummik ilaqartoq.

Kalaallit ingerlatseqatigiiffii Nunavumi Canadallu kujasissuani niuerneq pillugu takutitsisarnerni ukiuni arlalinni peqataasareerput, soorluttaaq Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik aamma Greenland Resoources NunaMinerals ingerlatseqatigiiffiillu kiffartuussinermik suliallit peqatigalugit Canadami ujaqqat pillugit takoqqusaarisarnerni ingerlaavartumik peqataasartoq.

2.3.1. Canadap Kalaallit Nunaatalu akornanni killeqarfik pillugu isumaqatigiinniarnerit

Canadap Kalaallit Nunaatalu akornanni killeqarfiliinissaq pillugu 1973-imi isumaqatigiissut naapertorlugu uuttortaasarnermik teknologiimi atortut nutaaliaasut tunngavigalugit teknikikkut nunap immallu assingi pillugit Kalaallit Nunaata Canadallu killeqarfiata qeqqa pillugu iluarsiinissamik oqaloqatigiinneq aallartinneqarpoq. Taamatut iluarsiinissamut kissaatigisaq pissuteqarpoq, maanna sumiiffimmi Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni atortussiassanik misissuisoqalernera, akuersissuteqarfigineqartunummi pingaaruteqarluinnarpoq, sumiiffiup akuersissuteqarfigineqartup allan-ngortinneqarsinnaannginerata qulakkeerneqarnissaa. Suliaq taanna statsminister Anders Fogh Rasmussenip Canadallu premierministeriata Jean Chretiénip december 2002-mi naapeqatigiinneranni oqallisigineqarpoq, tamatumani Namminersornerullutik Oqartussat peqataasinnaanerminnut periarfissaqannginneranni. Killeqarfiliinissamut isumaqatigiinniarnerit naalakkersuinikut nangeqqinneqarnissaat soqutiginartinneqarpoq. Naalakkersuinikkulli isumaqatigiinniarnerit Hansip Qeqertaata Washington Landip eqqaaniittup, Grønlands Kommandomit ukiut tamaasa kalaallit qallunaallu qeqertamik oqartussaassuseqarnerat naqissuserniarlugu tikeraarneqartartup, sumut atanissaanut isumaqatigiinniarnerit ajornartorsiortitsinissaat ilimagineqartariaqarpoq,.

3.        Nunat Avannarliit suleqatigiinnerat - Nordisk Ministerråd

Nunarput Nunat Avannarliit suleqatigiinneranni 1984-imili peqataasimavoq. Nunat avannarliit tallimat akornanni suleqatigiinneq ingerlanneqarpoq: Island, Norge, Sverige aamma Finland, kiisalu nunat namminersornerusut pingasut: Kalaallit Nunaat, Savalimmiut aamma Åland.

Nunarput inatsisartuni ilaasortat Nordisk Rådimi naapeqatigiittarnerini 1984-imili peqataasarpoq, marlunnillu taasissinnaatitaasunik ilaasortaqarluni. Nordisk Rådi 1952-imi pilersinneqarpoq, taamaalillunilu 2002-imi ukiut 50-inngorlugit nalliuttorsiorluni. Nunat Avannarliit suleqatigiinnerat Helsingforsimi isumaqatigiissummik 1962-imeersumik inatsisitigut tunngaveqarpoq.

Nunarput aamma Nordisk Ministerrådimi nunani avannarlerni naalakkersuisut pisortatigoortumik ataatsimut suleqatigiinneranni peqataavoq. Ministerrådi assigiinngitsunik ilaasortaqartarpoq apeqqutaalluni suleqatigiinnermi apeqqutit suut sammineqassanersut. Nordisk Ministerrådimi taamaalilluni ataatsimiititaq ataasiinnaanngilaq, arlalissuarnilli ministerrådeqarpoq, sammisanut aalajangersimasunut ministerrådeqarluni. Ministerrådinut tamanut atasumik ataatsimik arlalinnilluunniit atorfilinnik ataatsimiititaqartarpoq, nammineq sammisat iluanni suleqatigiinnissamut apeqqutit isumaginissaannut suliaqartussat. Immikkoortut namminersornerusut nammineq kissaatigisaat tunngavigalugit ministerrådini atorfillillu ataatsimiititaanni ilaasortaanissartik kissaatigisarpaat. Nunatta Ministerrådini atorfillillu ataatsimiititaanni ataasiakkaani peqataanerat naalakkersuisunut ilaasortanit akisussaasunit taakkulu Namminersorullutik Oqartussani pisortaqarfiinit isumagineqartarpoq.

Nordisk Ministerrådimi nunat avannarliit suleqatigiinnerannut statsministerit pingaarnertut akisussaasuupput, nunanilu avannarlerni suleqatigiinnissami ministerit Nordisk Ministerrådimi suleqatigiinnerup ataqatigiissarnissaanut akisussaasuullutik, aamma Ministerrådip missingersuutaanut. Nunani ataasiakkaani immikkoortunilu namminersornerusuni ataasiakkaani naalakkersuisut suleqatigiinnissamut ministerimik toqqaasarput. Nunani avannarlerni suleqatigiinnermut Naalakkersuisunut ilaasortaq Nuummi Nunanut Allanut Allaffimmi sulisumit ataatsimit Danmarkskontorimilu sulisumit affarmit isumagineqarpoq.

Nunat tamarmik ukiut ataasiakkaarlugit siulittaasuuneq isumagisarpaat, nunalu siulittaasuusoq siulittaasuunermi ingerlatassat suliarisarpai ukiumi suliassat pingaarnersiorlugit najoqqutassiortarlugit.

3.1.    Norgep siulittaasuunera 2002-imi

Norgep ukiup nikiffiani 2001/2002-imi Nordisk Ministerrådimi siulittaasoqarfiuneq Finlandimiit tiguaa. Norgep qinersimavaa ”Ineriartorneq Piujuaannartitsisoq”, meeqqat inuusuttullu atugaat kiisalu inuussutissat isumannaatsuunissaat pillugit iliuuseqarnissaq isigineqassasut qinersimavai. Norgep siulittaasuulernerani ajunngitsumik sunniutaasoq tassaavoq Nunat Avannaamiut Killerni avannaamioqatigiit suleqatigiinnerisa isiginiarneqalernerat, ”Kystnorge”-itut taaneqartartup aamma peqataaffigisaa.

3.2.    Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiat

Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiat – nunani avannarlerni killerni Island, Savalimmiut aamma Nunatsinni inatsisartuni ilaasortat akornanni suleqatigiiffiusoq – aamma Nunani Avannarlerni Killerni naalakkersuisut akornanni suleqatigiinnissamut isumaqatigiissut 15. april 2002-imi atsiorneqarpoq. Ullumikkut, Nordisk Rådi ataatsimiinerinut atatillugu atorneqartarsimasumi pisortatiguunngitsumik attaveqaatit ingerlatiinnarnissaat isumaqatigiissummi imaritinneqarput.

Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiat nunani avannarlerni killerni naalakkersuisunut inassuteqaateqartarpoq. Naalakkersuisut suleqatigiinnerisa malitseqatinnissaat / sunniuteqarnissaat pillugit malittarisassanik Rådi isumaqatigiissuteqarsimanngimmat naalakkersuisut inassuteqaatinik suliaqarnerat Rådimit malinnaaffigineqarnissaanut tamatigut periarfissaqarsimaneq ajorsimanera nassuerutigineqarmat Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiat suleqatigiinnissamut isumaqatigiissusiornissamut suliniuteqarsimavoq. Inassuteqaatinik naalakkersuisut suliaqarnissaat pillugit qitiusumik akisussaaffiliinissaq taamaattumik Rådip soqutigisarisimavaa. Isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaata tungaanut ersarissimanngilaq inassuteqaammut aalajangersimasumut naalakkersuisoqarfik sorleq akisussaassanersoq. Inassuteqaatit oqartussamit suliarinnittumit tiguneqanngitsoortarnerinik tamanna kinguneqartarsimavoq, imaluunniit suliarineqanngitsuuvinneqartarlutik. Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissutip atsiorneqarnissaata tungaanut Rådip naalakkersuisunut periarfissaa killeqarsimavoq taamaallaallu Nordisk Rådip ataatsimiinnerata nalaani ministerinik suleqatigisaminik ataatsimoorlutik ataatsimiinnissamut qaaqqusisinnaasimalluni, Rådillu ataatsimiinnissaanut ataatsimeersuarnissaanut ministerit/naalakkersuisunullu ilaasortat qaaqqusinnaasimallugit.

Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissummi nutaartaavoq nunani avannarlerni killerni naalakkersuisut maannakkut Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata ukiumoortumik nassuiaateqarnerani ataatsimoorlutik inassuteqaatit akisinnaanngoramikkit. Suleqatigiinnissamut isumaqatigiissut isumaqarpoq nunani avannarlerni killerni inatsisartuni ilaasortat aamma islandimi naalakkersuisut aamma Savalimmiuni Nunatsinnilu naalakkersuisut akornanni suleqatigiittoqalermat. Rådip inassuteqaataasa malinnaaffigineqarnissaat pillugit suleqatigiinnissamut ministerit suliassarivaa Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffia ukiumoortumik nassuiaateqarfigissallugu.

3.3.    Nunat qanittorisat aamma issittumi Nunat Suleqatigiinnerat

Nunani avannarlerni suleqatigiinnermut ministerit 2000-imi aalajangerput Nunat Avannarliit nunanut qanittorisanut periaatsit nutarterniarlugit, tassungalu ilaatinneqarpoq nunani issittuni suleqatigiinnissamut pilersaarut. Taassumalu sulinerata kinguneraa Nunat Avannarliit nunamut qanittorisamut periaasiata nutarterneqanissaanik siunnersuut „Nunat Avannarliit qanillillugit“. Nunani qanittorisani periusissaq qanittunnguaq tikillugu Nunat Avannarliit kangiani qanittorisaani isiginiarneqarsimavoq, tassa Baltikum, Ruslandip avannamut kitaa aamma Kaliningrad. Suleqatigiinnissamut ministerit suleqatigiit Nunat Avannarliit nunanut qanottorisanut periaasiata nutarterneranut peqatigitillugu aamma aalajangerput Nordisk Ministerrådip nunanik issittumiittunut suleqatigiinnermut pilersaarut nutarterniarlugu. Nordisk Ministerrådip nunani issittumi suleqatigiinnissamut aalajangersagaa siulleq 1996-imi akuersissutigineqartoq, ilaatigullu sammineqarlutik avatangiiseq, angallanneq aamma attaveqatit pilersuinerlu, pisoqalisuulersimavorli, Issittumi Siunnersuisoqatigiit pilersinneqarneratigut ineriartortinneratigullu issittumi ineriartorneq sukkasuumik ingerlanneqarsimammat. Tamatuma saniatigut Nordisk Ministerrådi Issittumi Siunnersuisoqatigiinni oktober 2000-imi alaatsinaattutut issiatitaqalerpoq. Issittumi suleqatigiinnissaq pillugu Ministerrådip siunnersuutaa nutaaq Nordisk Rådip oktober 2001-imi saqqummiunneqarlunilu akuersissutigineqarpoq tamatumalu kingorna suleqatigiinnissamut ministerinit juni 2002-imi akuersissutigineqarluni.

Ministerrådip apeqqutit nunanut issittunut tunngassuteqartut pillugit suleqataanera ersarinneruleqqullugu tamatumalu politikikkut pingaaruteqarnera erseqqissarniarlugu nunat issittumiittut suleqatigiinnissaannut pilersaarut nunanut qanittorisanut pilersaarummit 1. januar 2003-imiit imikkoortinneqarpoq. Tamatuma kingorna Nunat Issittumiittut suleqatigiinnissaannut ukiunut pingasunut tunngavissamik pilersaarusiortoqarpoq, tassa 2003-2005-imut. Nunat Issittut suleqatigiinnissaannut pilersaarutaasa piviusunngortinnissaat  anguniakkallu erseqqissaaffigineqartarnissaat pisassaaq immikkut ukiumoortumik suliassat pilersaarutigineqartut saqqummiunneqarnerisigut.

Nunat issittormiuunngitsut Issittoq pillugu soqutigisaat akuttunngitsumik issittumi avatangiisimi annikitsumik paasisimasaqarnermik isiginnittaaseqartarput. Naalakkersuisut isumaqarput Issittumi inuit inuunerat soqutiginninnermik tamarmiunerusumik samminnittumik pisariaqartitsisoqartoq. Taamaattumik Kalaallit Nunaannut pingaaruteqarpoq Nunat Issittumiittut suleqatigiinnissamut pilersaarutaanni nutaami, avatangiisimut taamaallaat tunngasuunngitsunik immikkoortunik samminnittoqartariaqartoq. Nunat Issittumiittut suleqatigiinnissamut pilersaarutaanni nutaami sammisassat taamaattumik makkuninnga ilaneqarput; inuulluarneq, peqqinneq nalingiissitaanerlu, meeqqat inuusuttullu, inuuussutissarsiornerup ineriartortinnera, pisuussutinik nungusaataanngitsumik atuineq, nukissiorneq, kulturi, ilinniagaqarneq, ilisimatusarneq nikerarsinnaanerlu kiisalu ilisimatusarneq. Sammisassat taakkuupput suliniutit tapiiffigineqarnissaannut Avannarliit Issittormiullu suleqatigiiffigisinnaasaat, 2005-imi nutaamik issittumi suleqatigiinnissamut pilersaarusiornerup naammassineqarnissaata tungaanut. Ministerrådip siunnersuutissaa nutaaq pilersaarutinik aalajangersimasunik imaqanngilaq, sammisassaqarfiilli iluanni atugassanik pilersitsilluni.

Suleqatigiinnermut ministerit nalunaarutigivaat issittumi suleqatigiinneq politikikkut tapersersorneqarumaartoq, massa Nordisk Ministerrådip missingersuutaani missingersuutit amerlineqanngikkaluartut. Nordisk Ministerrådi 2003-imi 3,577 mio kr.-it issittumi suleqatigiinnissamut immikkoortissimavai.

Nordisk Ministerrådip kissaatigisimavaa nunat avannarliit naalagaaffiit sulissutigisaasa ataqatigiissaarnerisa pitsangorsarnissaa aamma nunani avannarlerni ataatsimoortumik  soqutigisanik suliaqarnerup sunniuteqarnerulernissaa. Taamaattumik Ministerrådi komitémik siunnersuisartumik nutaamik pilersitsivoq Issittumi Siunnersuisartoqatigiinni nunani avannarlerni Senior Arctic Officials (SAO), pilersaarutit sorliit aningaasatigut tapiiffigineqarnissaat pillugit suleqatigiinnermut ministerinik siunnersuisartussaq. Namminersornerullutik Oqartussat komitémi Nunanut Allanut Allaffimmik sinniisuutitaqarpoq. Ministerrådip issittumi ingerlataasa katitigaaneri, atuutilerneri malinnaavigineqarnerilu pillugit komité siunnersuisartuuvoq.

3.4.    Nunat Avannarlermiut pisinnatitaaffii

Nunat avannarliit ukiuni 50-ini suleqatigiittoqarsimagaluartoq innuttaasunut suliffeqarfinnullu naleqqiullugu nunat avannarliit akornanni suli killeqarfitsigut aporfiusinnaasunik peqarpoq. Taamaattumik marts 2000-imi nunani avannarlerni suleqatigiinnermut ministerit suleqatigiissitamik pilersitsipput ajornartorsiutinik paasiniaasussanik. Paasiniaaneq pisortatigoortumik ulloq 5. marts 2002-imi naammassineqarpoq, nalunaarullu (Norrbackip nalunaarusiaa) Nordisk Ministerrådimut tunniunneqarluni.

Nalunaarusiami siunertarineqarpoq nunani avannarlerni innuttaasut ataasiakkat nunani avannarlerni nunamut allamut nuunnermi, ilinniagaqarnermi sulinermilu inatsisitigut inissisimanerata misissuiffigineqarnissaa, nunani avannarlerni ataatsimut isumaqatigiissutit aallaavigalugit. Nunat avannarliit killeqarfiini nikissinnaanermi innuttaasut ataasiakkat ajornartorsiutigisartagaat aallaviupput. Suliap inerneraa  ilaatigut takussutissiaq, nunallu avannarliit killeqarfiini nikisinnaanermi aporfiusinnaasut atorunnaarsinnissaannut siunnersuutit, ilaatigullu killeqarfinni aporfiusinnaasut pillugit apeqqutit pisortanut innuttaasunullu paasissutissiinermut siuarsaanissamik siunnersuutit.

Nalunaarusiami pingaarnertut inerniliussaavoq innuttat, nunat avannarliit akornanni nikerartut, misigisimasartut, killeqarfinni inatsisitigut allaffissornikkullu arlalinnik aporfissaqartoq – aamma nunat avannarliit isumaqatigiissuteqarfiisa iluanni. Tamanna tunngavigalugu suleqatigiissitaq Nordisk Ministerrådimut naalagaaffinnilu oqartussanut arlalinnik siunnersuuteqarpoq inatsisitigut malittarisassatigullu naleqqussaanissamik siunertaqartunik kiisalu pisortanut innuttaasunullu pitsaanerusumik paasissutissiisoqartarnissaanut siunnersuuteqarluni.

3.5.    Nunat avannarliit Oqaatsit pillugit Isumaqatigiissutaat kalaallit oqaasiinik ilaneqarpoq

Nunani avannarlerni allamiitilluni nuna avannarlermioq innuttaasup nammineq oqaaserisami atornissaa pillugu nunat avannarliit naalakkersuisui 17. juni 1981-imi isumaqatigiissusiorput. Isumaqatigiissut 1. marts 1987-imi Danmarkimi, Finlandimi, Norgemi aamma Sverigemi aamma 25. juli 1987-imi Islandimi atuutilerpoq. Nordisk Samarbejdskomité (NSK) 1997-imi aalajangerpoq suleqatigiissitamik pilersitsiniarluni nunani avannarlerni oqaatsit pillugit isumaqatigiissutip nutarternissaanut periarfissanik misissuisussaq.

Suleqatigiissitap inassuteqaatai tunngavigalugit suleqatigiinnermut ministerit 2002-imi akuersissutigaat nunani avannarlerni oqaatsit pillugit isumaqatigiissut kalaallit, savalimmiormiut samillu oqaasiinik ilaneqassasoq. Atsioqatigiinneq 2003-imi pissasoq naatsorsuutigineqarpoq.

Oqaatsit pillugit isumaqatigiissutip siunertarivaa Nunat Avannarliit iluanni oqaatsitigut nalingiittoqassasoq, nunat avannarliit ataatsimoortutut misigisimanerannut pingaaruteqartoq, nunanilu avannarlerni inuit akornanni annertunerusumik atassuteqarnissaannut. Nunani avannarlerni naalagaaffinni innuttaasut pisortanut nunanilu avannarlerni nunani allani pisortat oqartussaaffiinut allanut sapinngisaq naapertorlugu nammineq oqaatsitit atorsinnaasariaqaraat. Isumaqatigiissummut ilaapput pisortanut imaluunniit pisortat oqartussaaffiinut allanut oqaasiinnakkut allakkatigullu saaffiginnittoqarsinnaasoq, oqarasuaatikkulli pinnani.

Nunat avannarliit oqaatsit pillugit isumaqatigiissutip atsiorneratigut atsioqataasut pisussaapput naalagaaffimmi innuttaasoq naalagaaffimmi atsioqataasumi, tamatumunnga pisariaqartitsisoqassappat, pisortanut pisortallu oqartussaaffiinut allanut saaffiginninnermi nammineq oqaatsini atorsinnaallugit. Eqqartuussiviit saniatigut siullermik tamanna atuuppoq soorlu isumaginninnermut, peqqinnissamut, suliffissaqartitsinianermut, akileraartarnermut, politiinut atuarfeqarfeqarfillu pillugit oqartussani. Eqqartuussivinni pisortallu oqartussaaffini allani suliat ingerlanneqartillugit, naalagaaffimmi atsioqataasumi innuttaasup nutserunneqarnissamut oqalutseqarnissamullu ikiorteqarnissaa sapinngisaq naapertorlugu pisortat isumagissavaat.

Maannakkut sukumiisumik eqqarsaasersuutigineqarpoq Oqaatsit pillugit isumaqatigiissummut Kalaallit Nunaat atsioqataassanersoq. Illuatungaani isumaqatigiissummi pisinnaatitaaffinniipput iluaqutaasussat annertuut, kisianni aamma isumaqatigiissut naapertorlugu pisussaaffiit eqquutsinnissaannut annertuunik aningaasartuuteqarsinnaavoq.

3.6.    Piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartornermi periusissaq

Nordisk Rådip november 1998-imi ataatsimiinnerani nunat avannarliit statsministeriisa aamma immikkoortut namminersornerusut pingasut aquttuisa „Nunat Avannarlerni piujuartitsinissaq“ pillugu ataatsimut nalunaaruteqarnissaq akuersissutigineqarpoq.

Taamatut nalunaaruteqarneq tunngaviliullugu nunani avannarlerni suleqatigiinnermut ministerit 1999-imi isumaqatiginninniartussanik pilersitsipput, Nunani Avannarlerni Nunanilu Qanittorisani piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartornermi periusissamik suliaqartussamik. Suleqatigiinnermut ministerit nalunaarusiartik „Piujuartitsinermik tunngaveqarluni Ineriartorneq – Nunani Avannarlerni sammivik Nutaaq“ Nordisk Rådimut 2000-ip ukiaani tunniunneqarpoq, Nordisk Rådillu april 2001-imi ataatsimeersuarnermi inernerit oqallisigivai, ukiorlu taanna junimi immikkut ittumik ataatsimiinnermi iliuusissat akuersissutigineqarnissaat inassutigalugit.

Iliussissanut ilaapput immikkoortuni makkunani aalajangersimasunik suliniuteqarnissamut siunnersuutit: Silap pissusaa, uumassuseqarnikkut amerlassutsit, Imaq, Akuutissat aamma Inuussutissat isumannaatsuuneri.  Suliniuteqarnissaq siullermik makkunuunatigut suliniuteqarnissamik sammisaqartitsissaaq: Nukissiorneq, angallanneq, Nunalerineq, Inuutissarsiorneq, Aalisarneq, Piniarneq aamma Imaani uumasuuteqarneq Orpinnillu naatitsisarneq. Tassunga ilaapput ilisimasanik tunngaviit, sunniutaasinnaasut Nunanilu Qanittorisani nukiit sunniuteqarluarsinnaaneri pitillugit suliniartoqartassasoq kiisalu inuit tamarmik peqataanissaat. Nunat avannarliit iliuusissaanni tunngavigineqarpoq amerlanerpaatigut anguniagassat nunarisami nammineq pilersaarutit naapertorlugit nunagisami ingerlanneqartassasut. Sulinermi tassani nunat avannarliit malinnaatitaasa nunani avannarlerni ataatsimoorussamik malussarinnermut atortussamik siunnersuusiorsimapput. Tamanna isumaqarpoq maannakkut nunani avannarlerni uttuutinik peqartoq, taamaalilluni anguniakkat piviusunngortinnissaasa tungaannut ingerlasoqarneranik paasinnissinnaasumik.

Piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartortisinermut tunngasoq apeqqut 2002-imi upernaakkkut ataatsimiinnermi siullermik Inatsisartunit eqqartorneqarpoq. Taamani Naalakkersuisut oqaatigivaat Kalaallit Nunaat Piujuartitsinermik tunngaveqartoq pillugu pilersaarusiortoqalersaartoq, Kalaallit Nunaannut Isumaqatigiissut 21-imik taaneqartoq. Suliap taassuma aallartisarnissaanut naalakkersuisoqarfik/Pisortaqarfik sorleq suliamik taassuminnga aqutsissanersoq Naalakkersuisut aalajangernissaat utaqqimaarneqarpoq. Nunani avannarlerni assigiinngitsuni suliami taamaattumi kikkut akisussaasaanersut assigiinngitsumik suleriaaseqartoqarpoq. Assersuutigalugu Norgemi aningaasaqarnermut ministeriarfiuvoq, taamaalilluni arlariinnit ingerlatsineq aningaasatigullu pilersaarusiornermi ataqatigiisitsinermi missingersuusiorneq isumannaarneqartarluni. Nunani avannarlerni suleqatigiinnermut ministerit december 2002-imi suleqatigiissitamik pilersitsipput, 2004-imi iliuusissap nutarternissaanut siunnersuusiussallutik. Nunanut Allanut allaffik piffissaq tamakkerlugu suliami tassani Kalaallit Nunaat sinnerlugu peqataasarsimavoq, taamaalilunilu aamma suleqatigiissitami taaneqartumi. Pisortaqarfiit ilanngunneqartarput akuttunngitsumik Nunanut Allanut Allaffiup pisortaqarfinni ataqatigiisitsinermi ataatsimiititsineratigut.

3.7.    2003-imi Sverigep Siulittaasoqarfimmik tigusinissaa

Sverigep siulittaasoqarnermik tigummisaqalernerani sammisassaq tassaavoq „Nunani Avannarlerni akuleriinneq“. Ukiuni aggersuni Nordisk Ministerrådip sulinerani aallaaviusussatut Nordisk Ministerrådip iliuusissatut akuersissutigisimasaani Siulittaasoqarfiunermi pilersaarut aallaaveqarpoq; „Nunani Avannarlerni oqaluuserisassaq nutaaq“, Ilisimasut Suleqatigiit nalunaarusiaannik malitseqartitsinissamut tunngaveqartoq. Nordisk Ministerrådip immikkoortut tallimat aalajangiussimavai, tamarmik katillutik immikkoorlutillu Nunani Avannarlerni, Europami nunarsuarmilu ineriartornermi ukiuni aggersuni soqutiginaateqartut: 1) Teknikkikkut ineriartorneq, minnerunngitsumik paasissutissiinermi inuiaqatigiit apeqqutaat kiisalu nunani avannarlerni ilisimatusarneq. 2) Inuulluarneq nunat avannarlermiut nunani avannarlerni allani inuunermi, sulinermi ilinniagaqarnermilu pisinnaatitaaffiit periarfisallu kiisalu inuiaqatigiit katitigaanerat nuuttarnerallu pillugit apeqqutit. 3) Nunat Avannarliit iluanni niuerneq killeqarfinni aporfiusinnaasut atorunnaarsinneqarnissaannut suleqatigiinneq ilanngullugu. 4) Nunat sanilit aamma nunat immikkortuinik suleqatiginninneq. 5) Avatangiiseq attanneqarsinnaasumillu ineriartorneq.

Sverigep siulittaasoqarfimmik tigumminninnerani suliassanut pingaaruteqartunut amma ilaapput issittumi suleqatigiinnermi pilersaarutit malinnaavigineqarnissaat, kiisalu nunat avannarliit suleqatigiinneranni Nunat Avannarliit Killiit pillugit nassuiaat, nunat avannarliit suleqatigiinnermut ministerisa ataanni suleqatigiissitap 2002-imi suliaralugu aallartissimasaa, Nunanullu Allanut Allaffiup Kalaallit Nunaat sinnerlugu ilaasortaalluni.

4.        Europami suleqatigiinneq - EU

2002-mi EU-mi ulapaartoqarsimaqaaq. OLT-mi aaqqissuussineq naammassineqarpoq ukiullu aallartinnerani atortuulerluni ukiullu ingerlanerani piviusunngortikkiartuaarneqarsimalluni. EU-p nunallu OLT-miittut akornanni ukiaanerani siullermeerluni ukiumoortumik ataatsimeersuartoqarpoq qeqertami Bonaire-imi Caribiami hollandimiut Antilliiniittumi, tassanilu aamma soqutigisaqaqatigiit kattuffiat pilersinneqarpoq Overseas Countries and Territories Association (OCTA).

Danmarkip EU-mut siulittaasunngornissaanut siulequtitut Dronning Margrethe II-llu pisortatigoortumik Belgiamut tikeraarneranut atatillugu majimi kalaallit eqqumiitsuliaat il.il. ornigarneqaqisumik saqqummersinneqarput.

Danmarkip EU-mut siulittaasuuneranut atatillugu julimi Kalaallit Nunaannut tikeraartinneqarput nunat EU-mut ilaasortaasut ambassadørii (COREPER I & II-mi aalajangersimasumik sinniisunik taaneqartartut) aggustimiluEU-p ministerii Nunanut Avannarlernut tunngatillugu Issittumut igalaaq pillugu ataatsimeersuartinneqarput.

EU-p Kalaallit Nunaatalu akornanni pissutsit maannarpiaq ukunatigut aqutaapput:

-           Kalaallit Nunaata EU-miit aninera pillugu isumaqatigiissummut tapiliussaq

-           aalisarneq pillugu isumaqatigiissut aalisarneq pillugu tapiliussamik ilalik, tak. matuma kinguliiniittoq

-           OLT-mi aaqqissuussineq

Ukiaanerani aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigeqqinneqarnissaa aamma Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni suleqatigiinissamik isumaqatigiissuteqarnissaat aallarnisarneqarput.

4.1.     Aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip nutarternera

Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni aalisarneq pillugu isumaqatigiissut september 2000-imi nutarterneqarpoq ukiuni 2001-imiit 2006 ilanngullugu atuuttussatut. Isumaqatigiissummi EU aalisakkanik pisassinneqarpoq Kalaallit Nunaannullu taartissaatut ukiumoortumik akilerneqarlutik 42,8 mio Euro, tassa qallunaat aningaasaat 319 mio. kruunit. Tamatuma saniatigut qulakkeerneqarpoq aalisarneq pillugu isumaqatigiissutikkut Kalaallit Nunaat aalisakkanit nioqqutissianik akitsuuteqanngitsumik tunisisinnaassasoq, tamannalu aalisarnermik inuussutissarsiummut ukiumut 200 mio. kr.-it missaannik naleqarpoq. Kommissionip piumasaqarneratigut isumaqatigiissummut ilanngunneqarpoq nutarterisinnaaneq, taannalu malillugu kingusinnerpaamik juni 2003-p naanerani isumaqatigiinniartoqarsimassaaq Kalaallit Nunaannut aningaasatigut taarsiissutit allanngortinnissaat piareersarlugu.

Illuatungeriit isumaqatigiissutigaat aalisarnermut tunngasut il.il. misissuataarneqalissasut 2002-p aallartilaarnerani. EU-lli iluani pissutsit patsisaallutik isumaqatigiinniarnerit aallartinngitsoorput taamaattumillu maannakkut isumaqatigiissutigineqarsimavoq 2003-mi upernaakkut ingerlanneqassasut.

Kommissionip kissaatigaa Kalaallit Nunaannut akiliut imatut avinneqassasoq:

-                      aalisagaannavinnut akiliut aamma

-                       aningaasat “Kalaallit Nunaata ineriartortariaqarneranut atugassat”.

Taamatut avitsinerup assigaa EU-p nunanut ilaasortaanngitsunut allanut aningaasanik tunniussaqartarnera, pingaartumik nunanut siuarsagassanut. EU-p Kalaallit Nunaannut akiliutigisartagai EU-p Kalaallit Nunaata imartaani aalisarsinnaatitaasarneranut naapertuupput. Ukiumut akiliutaasartut imaassimapput:

                                                                        Tapiliussaq 1 (1985-1989)                         26,5 mio Euro

                                                                        Tapiliussaq 2 (1990-1994)                         34,25 mio Euro

                                                                        Tapiliussaq 3 (1995-2000)                         37,7 mio Euro

                                                                        Tapiliussaq 4 (2001-2006)                         42,82 mio Euro

Ulluinnarni aningaasat Kalaallit Nunaata pissarsiai taamaallaat piffissamit isumaqatigiissuteqarfiusumiit tullianut aatsaat akinut iluarsissuteqartarsimapput. Aningaasanut tunniunneqartartunut aallaaviupput aningaasat Kalaallit Nunaata EF-imut ilaasortaagallarami pissarsiarisarsimasai. Tamatuma kinguneranik Kalaallit Nunaata aalajangiusimajuarsimavaa aniniarnerup nalaani isumaqatigiinniarnerni pisassat/akiliutit naalakkersuinikkut imminut naapiffeqarnerup inernerisimagai, tassani “EF-ip aalisakkat pisartakkani pillugit, Kalaallit Nunaatalu aningaasat pisartakkani pillugit”. Taamatut naalakkersuinikkut naapiffeqarneq allaganngortinneqarsimanngilaq, mannali tikillugu tamanit ataqqineqarsimalluni imaluunniit akuerineqarsimalluni.

Pisassat Kalaallit Nunaata EU-mut pisassanngortittagai aalisarneq pillugu isumaqatigiissummi aalajangersakkat naapertorlugit tapiliussamit tapiliussamut allanngorarsimapput peqassuseq qanoq innersoq tunngavigalugu. Ukiuni pineqartuni tamani EU-p ukiut tamaasa aalisakkat 100.000 - 120.000 tons pisarisinnaasarsimavai.

EU isumaqatigiissummiit qanorpiaq pissarsisarnersoq Kalaallit Nunaata aalajangersinnaanngilaa. Pissarsiaq aalajangerneqartarpoq aalisarnermi soqutigisalinnit namminersortunit Frankrigimeersunit, Tuluit Nunaanneersunit, Tysklandimeersunit Danmarkimeersunillu Kalaallit Nunaata eqqaani aalisarsinnaatitaasunit. Nunat ilaasortaasut sinneri, assersuutigalugu Spania Portugalilu, EU-p nammineq aalisarnermut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinera pissutaalluni - “allanngujaakannerneq” - aalisarnermi peqataasinnaatitaanngillat naak tamanna kissaatigigaluaqalugu.

Ukiuni kingullerni 10-15-ini ajornartorsiutiviusimavoq Kalaallit Nunaata imartaani qangaaniit saarullinniarluartarneq saarulliit tammarnerat patsisaalluni unissimammat. Suluppaagarniarnertaaq allanngorarsimaqaaq.

Kalaallit/danskit tungaanniit isumaqatigiinniaqqinnissaq qangali piareersimaffigineqarluarsimavoq. Takutinneqarsinnaavoq aalisarneq pillugu tapiliussat kalaallit tungaanniit isigalugu ukiullu qaangiuttut ingerlasimanerat isigalugu EU-p akiliutaanit naleqarnerusimasut. Naalakkersuisut akuerinianngilaat illuatungerisaq uppernarsaatitaqanngitsumik oqarmat isumaqatigiissut EU-mut pitsaasuunngitsoq. Ilimagereertariaqarporli aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip nalinga pillugu Kommissioni uppilersinniassallugu ajornakusuussasoq. Nuannarineqarluni oqaasinnaanngorsimavoq isumaqatigiissut EU-mut pitsaanngitsuusoq.

Taamaattumik salliutillugu suliassaassaaq Kommissioni uppilersissallugu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip nalinginnaasumik isumaqarfigineqarnera kukkunerusoq. Tamatuma kingor-natigut taava suliassanngussaaq pilersissallugu aalisarneq aningaasallu pillugit illuatungeriit akornanni aaqqissuussineq alla illuatungeriinnut tamanut naammaginartoq.

    4.2.     EU-p Kalaallit Nunaatalu akornanni atitunerusumik isumaqatigiissuteqarnissamik pisariaqartitsineq

Naalakkersuisunut siulittaasuusimasup Jonathan Motzfeldtip maj 2002-mi EU-mi Kommissærimik Poul Nielsonimik ataatsimeeqateqarnerani Kommissæri ilisimatitsivoq Kalaallit Nunaata aalisarnikkut EU-mut attaveqarnera naalakkersuinikkut attanneqarsinnaajunnaarsimasoq pisariaqartorlu aaqqissuussineq nutaaq anguniassallugu aaqqissuussinitoqaq passunneq ajornarsivitsinnagu. Aalisarneq pillugu isumaqatigiissut pingaartumik ukiuni kingullerni EU-p tungaaniit sakkortuumik isornartorsiorneqartarsimavoq - Parlamentimit Revisionsrettimillu, EU-p isumaqatigiissummit pissarsiarisartagai isumaqatigiissummut akissaajaatinut naapertuussorineqanngimmata.

Taamaattumik Kommissæri isumaqarpoq Kalaallit Nunaata EU-llu ataqatigiinnerat nutaaq anguniartariaqartoq “attaveqatigiinnerit ataavartut qanittullu” tunngavigalugit aammalu pissaaneqassutsip isigineqartarnera naapertuuttumik nalilersorlugu.

Kommissærip saqqummiussai Naalakkersuisut EU-mik atitunerusumik suleqateqarnissamik kissaataannut naapertuummata Naalakkersuisut Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni atitunerusumik isumaqatigiissusiornissamik isumataamut missingersuut tunniuppaat - tanneqartoq qanimut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut. Missingersuut assigiinngitsut qulangerlugit isumaqatigiissuteqarnissamik siunnersuutaavoq maannarpiaq ilassallutik attaveqaqatigiinnerit atuuttut - aalisarnermut tunngasut OLT-lu, - aammali siunissami attaveqaqatigiiffissat - uumasut misissorneqartarnerannut tunngasut, aatsitassanut tunngasut, ilisimatusarneq il.il. tamatumalu peqatigisaanik maannangaaq aalisarneq pillugu isumaqatigiissut OLT-milu aaqqissuussineq imminnut sunneqatigiilersissallugit.

EU-mi ambassadørit 2002-p aasaanerani Kalaallit Nunaannut tikeraarneranni aalisarneq pillugu isumaqatigiissut atitunerusumillu suleqatigiinnissaq pillugu Naalakkersuisut eqqarsaataat qaqinneqaqqipput. Tamatuma kinguneranik Kommissionip generalsekretæreqarfiata novembarimi saqqummiuppaa “Vignon-papir”-imik taaneqartoq kingusinnerusukkut nalunaarutitut ilusilerlugu Kommissionimit akuerineqartoq.

Nalunaarummi Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni ataqatigiinnerit sammineqarput aalisarneq pillugu isumaqatigiissut aallaavigalugu. Allaaserinninneq killilimmik akuersaarpasippoq. Imarisarpiaa oqaaseqaammik imaattumik naggaserneqarpoq:

   -                   ersarippoq pisariaqartoq tapiliussaq atuuttoq naleqqussartariaqartoq aningaasatigut missingersuutit ineriartornerlu pillugit EU-p naalakkersuinikkut ingerlatsinermi tunngavigisaasa takulertoruminarnerulernissaat imminnullu ataqatigiinnerat qulakkeerumallugu.

   -                   periutsitiguttaaq pisariaqartoq EU-p Kalaallit Nunaatalu akornanni siunissami ataqatigiinnissat nukittorsassallugit annertusassallugillu tunngavigalugu soqutigisaqaqatigiiffiummat Issittumi piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni ineriartornissap qulakkeernissaa.

   -                   Kalaallit Nunaata aaqqissugaanikkut ajornartorsiutai isigimallugit aalisarneq pillugu tapiliussap qaninnerusumut tunngatillugu iluarsiissuteqartariaqarneranut tunngaviussasoq ungasinnerusumut tunngatillugu EU-p, Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni peqatigiilluni naalakkersuinikkut pisussaaffeqarnissaq.

Taamaattumik siunnersuutigineqarpoq “EU-p Kalaallit nunaatalu akornanni nutaamik qanimut suleqatigiinnissaq piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni ineriartorneq tunngavigalugu”. Qanimut suleqatigiinnermi tamatumani tunngaviussapput:

   -                   aalisarneq pillugu attaveqatigiinneq soqutigisaqaqatigiiffiujuassaaq, aningaasanulli tunngasortaa aalisarnerup qanorpiaq annertutigineranut naapertuutissalluni.

   -                   Kalaallit Nunaanni qaffakkiartorneq suliffeqarnerlu siuarsarniarneqassapput aqqutigalugu ineriartornissamut pilersaarut ukiuni arlalinni atuuttussaq, kalaallit-danskit peqatigiillutik naalakkersuinikkut ingerlatsinerinut naapertuussagaq.

   -                   Qulakkeerniarneqassaaq nunat tamat Issittumi suleqatigiinneranni tunngaviusut iluanni Kalaallit Nunaata peqataalluarnissaa kiisalu EU-p soqutigisaasa qulakkeernissaat.

Kommissionip apeqquserpaa isumaqatigiissut nutaaq tassaassanersoq Kalaallit Nunaata OLT-mi aaqqissuussinermut ilaaginnarnissaa isumaqatigiissutinik ataasiakkaanik attaveqarnernut allanut tunngasunik ilallugu, imaluunniit immikkut pilersinneqassanersoq “Qanimut suleqatigiinissamik  EU-p Kalaallit Nunaatalu isumaqatigiissutaat”. Kommissioni nammineq isumaqarpoq aaqqeeriaaseq taaneqartoq kingulleq orniginarnerusoq.

Tamatumunnga tunngatillugu oqaatigineqassaaq danskit tungaanniit Kommissionip isiginnittaasia nalorninartillugu oqaatigineqarsimammat, tassami tamatumani pisariaqassammat traktatip allanngortinnissaa EU-mi nunat ilaasortaasut 25-t inatsisartuinit akuerineqartussaq.

Kommissionip siunnersuutigaattaaq (nunanut allanut) Ministerrådi Danmarkip Kalaallit Nunaatalu isumaqatiginiarneqarneranni, kisiannili tapiliussap maanna atuuttup kingornatigut atuuttussamik naalakkersuinikkut neriorsuuteqassasoq (political commitment) taannalu tunngavigalugu

   -                   2007-imiit Kalaallit Nunaannut attaveqarnermi tunngaviussasoq nunarsuarmioqatigiinni “piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni ineriartorneq pillugu qanimut suleqatigiinneq” nunanut allanut sillimaniarnissamullu EU-mi ilaasortat amerlereernerisigut ataatsimoorullugu pingaarnersiuilluni tulleriiaarinerit pingaarnerit isigimallugit,

-                       piffissaq eqqortoq atorlugu traktati malinnaasunik naleqqussarneqassaaq,

   -                   aningaasat Kalaallit Nunaannut tunniunneqartartut ataannassapput tamatumalu peqatigisaanik Kalaallit Nunaata immikkut pisariaqartitai naatsorsuutigineqassapput kiisalu allaninngaanniit aningaasatigut ikiorsiisinnaaneq.

Kiisalu Kommissionip qaninnerusoq isigalugu siunnersuutigaa Kalaallit Nunaata eqqarsaatigissagaa aalisarneq pillugu tapiliussap 2004-miit aallartittumik annertuumik naleqqussarnissaa tapiliussap 2006-imi naanissaata tungaanut atuuttussamik, ukuninnga imalimmik:

-                      akuerissallugit aalisagartassat amerlassusissaat allisarsinnaanivimmut naleqquttut.

   -                   aningaasat Kalaallit Nunaannut tunniunneqartartut isumaqatigiissuteqarfiusumi maannakkut atuuttumi nalunngisatsitut iinnassasut.

   -                   aningaasat avinneqassasut ilai aalisagaannavinnut akiliutinngorlugit kiisalu Kalaallit Nunaanni aalisarnerup aalisakkerinerullu siuarsarnissaannut atugassanik ilallugit.

Ungasinnerusoq isigalugu Kommissionip siunnersuutigaa, tassalu 2007-imiit, aningaasat tunniuttakkat ullumikkut nalunngisatsitut amerlassuseqassasut eqqarsaatigineqassasorlu

-                      qanoq ilillutik aningaasaqarnermut ikiuutaassanersut,

   -                   aqqutissiuunneqassasoq Kalaallit Nunaata EU-llu imminnut attaveqartuarnissaat ineriartornissamut tunngasut pingaarnerutillugit.

December 2002-mi Ministerrådi aalajangerpoq Kommissionip nalunaarutaa nunani ilaasortaasuni oqaluuserineqassasoq. Ilaasortat pingaartumik oqaluuserissavaat 2006-ip kingornatigut EU-miit piumasaasut suut Kalaallit Nunaannut neqeroorutigineqassanersut. Grækerit siulittaasoqarfiata  oqallinnerit tamakkua naammassiniarumavai 2003-mi februaari naatinnagu, tamatumalu kingornatigut Kommissionip Kalaallit Nunaatalu akornanni isumaqatigiinniarnerit aallartissinnaapput.

Isumaqatigiinniarnerit ingerlanissaannut piffissalersuineq illuatungeriit isumaqatigiissutigisimavaat tassalu ataatsimiittoqassasoq februaarip naalernerani Bruxellesimi, Ilulissani majimi pisariaqarpallu ataatsimiinneq kingulleq pissalluni junimi immaqa Københavnimi soorlu aalisarneq pillugu tapiliussaq IV-mi taamatut allassimasoq.

4.3.     OLT-mik aaqqissuussineq

Kalaallit Nunaat 1985-imi EF-imiit anigami peqatigitillugu ilaasortaaffigilerpaa Nunasiaasimut, Oversøiske Lande og Territorier, pillugit aaqqissuussineq (OLT). Aaqqissuussineq pinngorsimavoq 1957-imi Romami isumaqatigiissutikkut pilersinneqarmata Europami Niueqatigit, EF, tassanilu ilaapput nunat mikisut piitsuusut sumiiffiillu arlalit nunamut EU-miittumut immikkut attaveqartut. Aaqqissuussinerup naleqqussagaalluni assigaa COTONU-mut isumaqatigiissut (siusinnerusukkut LOME-imut isumaqatigiissut), EU-p nalinginnaasumik nunanut siuarsagassanut attaveqarneranik aqutsisuusoq.

Ullumikkut aaqqissuussinermi ilaapput nunat sumiiffiillu 20-t tamarmik nunasiaanikuusut Frankrigimut, Storbritanniamut, Hollandimut Danmarkimullu ullumikkullu nunanut taakkununnga inatsisitigut immikkut inissisimasut. Tassaanerupput inuiaqatigiit qeqertarmiut qeqertani Manerassuarmi Caribiamilu najugaqartut.

Aaqqissuussinermi siunertaq pingaarneq tassaavoq nunat OLT-miittut aningaasatigut inuttullu atugarisatigut ineriartornerisa siuarsarnissaat kiisalu EU-p OLT-llu akornanni aningaasatigut ataqatigiinnerup annertusarnissaa ilaatigut niunernikkut oqilisaanikkut ineriartornissamullu ikiorsiisarnikkut.

OLT-mi aaqqissuussinerup nutarternera 1. december 2001-imi atortuulerpoq ukiut qulit atuuttussaq. Aaqqissuussinermi nutaami Kalaallit Nunaat - nunanit OLT-miittunit kisiartaalluni - EU-miit ineriartornissamut ikiorsiissutisineq ajorpoq. Tamatumunnga patsisaavoq aalisarneq pillugu EU-mut isumaqatigiissutitigut Kalaallit Nunaat taarsiivigineqartarmat Kommissionip isumaa malillugu ilaatigut ineriartornermut tunngassuteqartunik.

OLT-mi aaqqissuussinermi nutaami pingaaruteqavissoq tassaavoq Kalaallit Nunaata niuernikkut EU-mut ataneri aaqqissuussinermi aalajangersagaammata. OLT-mi aaqqissuussineq patsisaalluni illuatungeriit akornanni niuernikkut isumaqatigiissuteqartariaqanngilaq, soorlu Savalimmiunut taamaattoq. Tamatuma saniatigut OLT-mi aaqqissuussinermi niuernermut tunngasut EU-p nunanut ilaasortaanngitsunut neqeroorutigisartagaani iluaqutissartaqarnerpaajupput.

Kisiannili nutarterinerup inernera Kalaallit Nunaannuttaaq naamaginartuuvoq, pingaartumik umiartornerup akitsuusersuinerullu tungaatigut. Tassalu Kalaallit Nunaata EU-mi niuerfinnut akitsuuteqanngitsumik tunisisinnaanini pigiinnarpaa, tamannalu inuussutissarsiornermut 200 mio. kr.-it missaannik naleqarpoq akitsuusersuinermilu malittarisassat allanngortinneqarnerata kinguneraa aalisakkanik nioqqutissiat amerlisassallugit usilersuuteqittassallugillu.

Amerlisaanerup kinguneraa nunat ilaasortaanngitsut angallataasa pisaat Kalaallit Nunaanni umiarsualivinnut tulaanneqarsinnaalermata, suliareqqinneqarlutik akitsuuteqanngitsumillu EU-mut tunineqarlutik. Aqqissuussineq ukiunut tallimanut atuuppoq (2001-2006) pineqarpullu raajat suliareriikkat ukiumut 2.100 tonsit.

Usilersuusseqqittarnermi pineqarpoq qalerallit raajallu ukiumut 10.000 tons nunat ilaasortaanngitsut angallataannit kalaallit umiarsualivianni usilersuuteqinneqarsinnaannerat, tassani EU-mut akitsuut akilerneqassaaq, tamatumalu kingornatigut nioqqutissaq akornuteqanngitsumik EU-mut tunineqarsinnaavoq. Akitsuut Nunatta Karsianut nakkassaaq. Aqqissuussineq atuppoq 2011 ilanngullugu.

Akitsuusiinikkut aaqqissuussinerit taakkua marluk pingaartumik nunanut Kalaallit Nunaata sanilerisaanut aamma Kalaallit Nunaata nammineq inuussutissarsiorneranut Nunatta Karsianut immikkut pingaaruteqarput. Nunatta Karsiata imaaliinnarluni ataavartumik isertitaqartarnissaa qulakkeerneqanngilaq, nunalli inuussutissarsiorneranut Nunattalu Karsianut tapertaasinnaapput. Taamaassappalli pisariaqarpoq inuussutissarsiornerup aaqqissuussinerit atussagai. 2002-mi amerlisaassutit raajat 331 tons EU-mut tunineqarput, akerlianilli usilersuusseqqissinnaaneq inuussutissarsiortunit atorneqanngilaq.

Aamma Kalaallit Nunaat EU-mi programminut arlalinnut periarfissaqalersimavoq, ilaatigut ilinniartitaanikkut, kulturikkut, ilisimatusarnikkut inuussutissarsiutinillu siuarsaanikkut aammalu periarfissaqarluni programmit suli amerlanerusut peqataaffigilersinnaanerannut qinnuteqassalluni.

Programmini pineqarnerupput pilersaarutit assigiinngitsut pillugit suleqatigiinneq, paarlaateqatigittarnermik aaqqissuussinerit il.il. Akerlianilli pineqanngilaq nunami namminermi aaqqissugaanermut pilersaarutinut tapiissuteqartarneq. Ilinniartitsinerup tungaatigut programmini suleqatigiinneq aallartissimavoq, paarlaateqatigiittarneq pillugu aaqqissuussinerit arlallit pilersinneqarsimallutik, tak. immikkoortoq EU-mik programmitigut suleqateqarnermut tunngasoq. Ilisimatusarnerup tungaatigut tunngaviusumik programmit arfernat atulersimavoq. Kalaallit Nunaannut periarfissiisorujussuuvoq, kisiannili piumasarineqarajuttarpoq 50 % nammineq akilerneqassasoq.

September 2002-mi OLT-ni ministerit ataatsimeersuarnerat ukiumoortoq siulleq ingerlanneqarpoq qeqertami Bonaire-imi Antillini Hollandimiut pigisaanni Cabibiamiittumi. Nunatsinnut sinniisaavoq Naalakkersuisunut ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen. EU-p OLT–llu akornanni ukiumoortumik ataatsimiittarnerni anguniagaavoq pisariaqartinneqartumik oqallittuarnissaq, ilaatigullu OLT-iit pisinnaatitaaffiisa pigiuarnissaat aammalu taakkua sapinngisamik annerpaamik iluaqutigineqarnissaat.

Ataatsimeersuarnermut atatillugu OLT-iit kattiffik soqutigisaqaqatigiiffik pilersippaat - Overseas Countries and Territoririums Association (OCTA) OLT-iit EU-p tungaanut ataatsimut soqutigisaannik isumaginnittussaq. Kattuffiup ulluinnarni sulinera siulersuisunit Kalaallit Nunaata peqataaffigisaanit aqunneqarpoq.

4.3.1. EU-mi programmit pillugit suleqatigiinneq

Kalaallit Nunaat OLT-mi ilaasortatut pisinnaatitaavoq EU-p programmiini arlalinni peqataanissamut pingaartumik ilinniartitaanerup tungaatigut, ilisimatusarnikkut inuussutissarsiutillu siuarsarneratigut.

Kalaallit Nunaata programmit pillugit suleqatigiinneq annertuumik pissarsivigisinnaavaa, ilaatigut periarfissiilluarmat ilisimasat, misilittakkat ineriartornerullu tunniunnissaannut aammalu ilaatigut allatut aningaasalersuinissamut periarfissiilluni.

Programmitigut periarfissat iluaqutigineqarnerat annertusiartuaarsimavoq. Pingaartumik Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik ilu-ngersuuteqarsimavoq kulturip ilinniartitaanerullu iluini EU-p programmiisa ilisimaneqalernissaat atorneqarnissaallu siammarterniarlugit. Tassalu ilinniartitaanermut kultureqarnermullu suliffeqarfiit akuliutsinneqarsimapput EU-mi programmit pillugit suleqatigiinnermut peqataanissaq siammarterniarlugu orniginarsarniarlugulu.

Tamatuma timitalimmik inernerisimavaa pilersaarutit suliniutit arlallit, taakkunanngalu maligassatut marlussuit taaneqarsinnaapput. Qaqortumi Sulisartut Højskoliata kulturikkut paarlaateqatigiinermut pilersaarut ingerlassimavaa Sevillami Spaniamiittumi kulturikkut pinngortitamullu peqatigiiffik peqatigalugu. Arctic Winter Gamesip pilersaarusiornerani ingerlanneqarneranilu ilinniartitsisunngorniaq tyskeq qaammatini arfinilinni peqataasimavoq. Maannarpiaq Maniitsumi meeqqat atuarfiisa ilaat Europami nunat arfinillit suleqatigiinnerannut ilaalersimavoq. Siunertarineqartut ilagaat atuartut suleqatigiinnissaannut pilersaarut, atuartut ilinniartitsisullu paarlaateqatigiittarnerat kiisalu ilinniartitsisut iliinniarteqqinneqartarnerat.

Ilisimatusarnerup tungaatigut pingaartumik Pinngortitaleriffik suliniuteqarsimavoq. Tunngaviusumik programmit arfernannut tunngatillugu Pinngortitaleriffik pilersaarummut qinnuteqaammik/siunnersuummik nassiussaqarsimavoq.

“2002-mi Inuussutissarsiutit siuarsarnissaat pillugu Nassuiaammi” inassuteqaatit aamma “2002-2004-mi periusissaq sulinissamullu pilersaarut” tunngavigalugit Nunanut allanut allaffiup pisortaqarfiit suliffeqarfiillu kalluarneqartut peqatigalugit suliaraa EU-mi programmit pillugit suleqatigiinnerup tamakkiinerusumik atorneqarnissaanut siunissami aaqqeeriaasissamut timitalimmik siunnersuut. Tamatumani pingaartinneqarneruvoq ilisimasat piorsarneqartut Kalaallit Nunaanni sorlaqarnissaat, kiisalu misilittakkat paasisat katersorneqarlutillu aaqissorneqarnissaat, EU-mi programmit pillugit suleqatigiinerup ineriartortinnerani iluaqutigineqarsinnaaqqullugit.

Naalakkersuisut EU-mut periaasiata piviusunngortiternerani siunniunneqarpoq Kalaallit Nunaata anguniassagaa EU-mi programminut soqutiginaatilinnut amerlanerusunut ilaalernissani apeqqutaatillugu programmit pillugit suleqatigiinnermi misilittakkat suunersut.

4.4.     EU-p Nunanut Avannarlernut tunngasortaa - Issittumut Igalaaq

Nunanut Avannarlernut Tunngasoq EU-p naalakkersuinikkut ingerlatsiniarneraa, tassani ilaallutik nunat EU-mut ilaasortat, Baltikumimi nunat, Polen, Rusland, Norge Islandilu. Naalakkersuinikkut ingerlatsinermi tamatumani siunertarineqarpoq peqatigiilluni pingaarnersiuinerit anguniakkallu ineriartornerata tunngavissiornissaat kiisalu peqatigiilluni sulinissamut isumaqatigiissutit. Tamatuma saniatigut Nunanut avannarlernut tunngasut peqataassapput naalagaaffiit, nunat immikkoortuini katersuuttarfiit sumiiffinnilu oqartussaasut annertuumik suleqatigiinerisa ataqatigiiaarnissaanut, taamaalilluni EU-p naalakkersuinikkut suliniuterpassui nunallu immikkoortuini sakkussat pitsaanerpaamik iluaqutigineqaqqullugit.

Issittumut Igalaaq taaguutaavoq ilungersuutigisariaqartunut Nunanut Avannarlernut Tunngasunut aammalu nunanut sumiiffinnullu Issittumiittunut. Issittumut Igalaamut isumataaq naalakkersuisut siulittaasorisimasaata Jonathan Motzfeldtip saqqummiuppaa EU-mi nunanut allanut ministerit Helsinkimi november 1999-imi ataatsimiinneranni, tassanilu tapersersorneqarpoq EU-p naalakkersuinikkut ingerlatsinermini programmiminilu Issittumut tunngasut naatsorsuutigiuassagai. Tamatuma kingornatigut Nunanut Avannarlernut Tunngasortaanut 2000 - 2003-mut pilersaarut suliarineqarpoq juni 2000-imi Europæiske Rådip Feirami ataatsimiinnerani akuerineqarluni.

Juli 2000-imi Kalaallit Nunaannut tikeraarnermini EU-mi Kommissionip siulittaasuata Romano Prodip Issittumut Igalaaq pillugu isumataaq taperserpaa oqaatigalugu tassaasoq “EU-p Issittumut ataqatigiissumik naalakkersuinikkut ingerlatsinerata ineriartortivinnissaanut annertuumik pingaaruteqartoq”.

Danskit Statsministeriata inassuteqarneratigut aalajangerneqarpoq EU-mi ministerit ataatsimeersuarnerat pissasoq danskit siulittaasuunerata nalaani Ilulissani 28. august 2002-mi. Naalakkersuisut kajumissaarneqarput nalunaarusiareqqullugu “An Arctic Window in the Northern Dimension” Issittumut Igalaamut tunngatillugu siumut takorluukkanut anguniakkanullu takussutissiatut. Nalunaarummi EU-p Nunanut Avannarlernut tunngasortaanut tunngatillugu Issittumut tunngasut eqikkarneqarput. Naalakkersuisut sammisassat makkua pingaartippaat:

a.         Sumiiffinni inukitsuni piujuartitsinissaq tunngavigalugu aningaasaqarnikkut ineriartorneq.

b.         Avatangiisini pinngortitamilu pisuussutit

c.         Ilinniartitaanermut ilisimatusarnermullu tunngatillugu inuit isumalluutit

d.         Inuiaqatigiit paasissutissiinermik tunngavillit

e.         Nunanut Avannarlernut Tunngasut Issittumi Siunnersuisoqatigiinnut, Nordisk Rådimut aamma Euro/Arktiske Barensrådimut atanerat.

Nalunaarusiaq oqallinnerni tunngaviuvoq Ilulissanilu ataatsimeersuarnermi ilassilluarneqarluni, tassani Issittumut Igalaaq oqallisigineqarluni ataatsimeersuarnerullu inerniliinerini ilan-ngunneqarluni.

Ataatsimeersuarneq ingerlanneqarpoq Ilulissani 28. august 2002-mi qaaqqusisuullutik Europamut ministeri Bertel Haarder Naalakkersuisullu siulittaasuat Jonathan Motzfeldt. Ataatsimeersuarnermi nunani allani ministerit arlallit nunanilu assigiinngitsuni atorfillit qulliit peqataapput inuit 140-t missaat peqataallutik. Kalaallit Nunaanniit peqataapput naalakkersuisunut ilaasortat aamma Nunanut allanut Sillimaniarnissamullu Ataatsimiititaliami ilaasortat.

Peqataasut amerlaqimmata pingaaruteqarmallu Kalaallit Nunaata EU-mut malunnartinniarnissaa piareersarluarnissaq pisariaqarsimavoq, ilaatigullu kisitsisit atorlugit paasissutissatigut. Ataatsimeersuarneq iluatsilluarpoq ingerlaneraniit imarisaaniillu isigigaanni.

Tamatuma kingornatigut 21. oktober 2002-mi ministerit ataatsimeersuarneranni 2004-2006-imut suliniutissatut pilersaarummi sammivissat akuersissutigineqarput. Sammivissani ima allassimavoq:

“Suliniutissatut pilersaarummi nutaami immikkut mianerineqassapput nunarsuup immikkoortui soorlu Issittoq Kaliningradilu, taamaalilluni sumiiffiit taakkua suliniuteqarfiit Nunanut Avannarlernut Sammisumiittut namminerminnut iluatinnartut tamaasa iluaqutiginiassammatigit”... aamma “Suliniutissatut pilersaarummi Nunat Avannarpasissumiittut avannarlersaanni ajornartorsiutit ilungersuutigisassallu naapertuuttumik naatsorsuutigineqassapput pingaartumillu Issittumi. Pilersaarutip imarissavai malittarisassat piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartornermut ikorfartuutaasut ilanngullugu Issittumi pinngortitap pisuussutaasa atorneqarnerat. Aamma aningaasanik immikkoortitsisoqassaaq sumiiffinni ataasiakkaani ilinniarsimassuseq qaffasissoq naammassisaqarsinnaassutsillu sanarfinera qulakkeerumallugit immikkoortumi ineriartorneq ikorfartorumallugu. Immikkut mianeralugit naatsorsuutigineqassapput Issittumi nunat inoqqaavisa pisariaqartitaat” .... aamma “Ilisimatuutut ilisimatusarnerup iluani Issittumi immikkut suliniuteqartoqassaaq.”

Grækerit maannakkut siulittaasuusut neriorsuutigisimavaat Kommissioni peqatigalugu suliniutissatut pilersaarut 2003-mi qaammatit pingasukkuutaat aappaanni saqqummiunniarlugu. Ilisimatitsissutigineqarsimavoq Kommissionip maannarpiaq suliniutissatut pilersaarummut missingersuut suliaralugu ingerlatileruttoraa. Naalakkersuisut piffissami aggersumi suliffeqarfiit pingaarutillit attavigiuarniarpaat suliniutissatut pilersaarutip suliarineqarnera malinnaaffiumallugu.

Issittup Nunanut Avannarlernut Tunngatillugu suliniutissatut pilersaarummut ilanngunneqarneratigut Naalakkersuisut anguniagaata immikkoortua siulleq naammassineqassaaq. Sulinerup immikkoortuata aappaa tassaassaaq suliniutissatut pilersaarutip timitalimmik suliniutitut pilersaarutini pivusunngortiternera.

4.5.     EU-Interreg - Northern Periphery Programme

EU-p Issittumi pisariaqartitanut atugarisanullu eqqumanerulernissaa anguniarlugu Naalakkersuisut periusiata ippinnanngitsumik nanginneratut Kalaallit Nunaat ilusilersueqataasimavoq suliarineqarmat taaneqartartoq EU INTERREG IIIB Northern Periphery Programme, nunani avannarliinnavinniikkaluariarluni ineriartoqqilluni EU-mi programmerpianngorsimasoq Atlantikup avannarpasissua aamma ilaalerluni. 2000 - 2006-mut programmimi aallaaviupput peqatigiilluni ilungersuutigisassat Issittumi Atlantikullu avannarpasissuani inukitsuni naammattuugassaasut aningaasatigut nukissatigullu tunngavissanut inuussutissarsiornerullu ineriartortinneranut tunngatillugu. Suliniuteqarfiit pingaarnerutinneqartut makkuupput:

    

-                       Assartuineq attaveqarnerlu

                        (pingaartumik paasissutissiinermut attaveqarnermullu teknologi)

-                       Pisuussutit piujuartitsinermik tunngaveqarluni iluaqutigineqarnerat

(pisuussutit atasinnaasumik iluaqutigineqarnerat aammalu suliffeqarfiit inuillu isumalluutitineriartortinnerat)

   -                   Sumiiffinni inuiaqatigiit ineriartortinnerat (sullissineq pisortatigullu pilersaarusiorneq)

Programmimiit aningaasaliiffigeqqullugit qinnutigineqarsinnaapput pilersaarutit, tassani peqataasut nunani arlalinni ingerlatseqatigiilersinnaallutik, nioqqutissat nutaat ineriartortillugit, niuerfiit suliffeqarfiillu nutaat ineriartortillugit, angallassinerit attaveqarnerillu aaqqiissusertarnerat. Programmi imatut aaqqissugaanngilaq nunami namminermi pilersaarutit imaluunniit sanaartukkanut aningaasaliissutissat aningaasaliiffigisinnaallugit. Nunat peqataasut tassaapput Finland, Sverige, Skotlandip avannarpasissua, Norge, Island, Savalimmiut, Ruslandip avannamut kippasissua aamma Kalaallit Nunaat. Ruslandip avannamut kippasissua pilersaarutit tunngavigalugit peqataavoq.

Piffissami programmip ingerlaviani Kalaallit Nunaat akileeqataasarpoq ukiumut 250.000 kr.-inik, piffissaq programmip ingerlavia tamakkerlugu 1,5 mio. kr.-it. Programmip pilersaarutinut ataasiakkaanut aningaasaliissutaasa qanoq angitiginerannut apeqqutaavoq nuna nammineq qanoq akileeqataatiginersoq, taamaalillunilu Kalaallit Nunaat programmimi suleqataasinnaavoq 1,5 mio. kr.-it nalingannut, tassa pilersaarutinut ataasiakkaanut nuna nammineq taamaaqataanik aningaasaleeqataasinnaappat.

Programmi naatsorsuutigineqaqqaartumit ornigineqarnerusimavoq. Tassalu programmimut aningaasassat nungungajalerput. Pilersaarutit naammassineqartut pilersaarutaaqqaartumit aningaasartorfiunerusimapput, taamaattumillu pilersaarutit eqqarsaatigineqaqqaartunit ikinnerusimapput. Kalaallit Nunaanniit pilersaarutinut peqataasut amerlanerunissaat naalakkersuinikkut kissaatigineqarpat ukiumut aningaasaleeqataassut qaffattariaqassaaq.

Programmi maanna ukiut marluk missiliorlugit ingerlareerpoq, maannamullu pingasoriarluni qinnuteqartitsisoqarsimavoq. Qinnuteqartitsinermi siullermi pilersaarutinit aqqaneq marluusunit kalaallinit peqataasut marluusimapput. Taakkuali marluk tapiiffigineqanngillat. Aappassaanik qinnuteqartitsinermi pilersaarutit kalaallinit peqataaffigineqartut marluk tapiiffigineqarput. Qinnuteqartitsinerit pingajuanni pilersaarutit arfineq pingasut nassiunneqarput, taakkunannga Kalaallit Nunaat pilersaarutini marlunni peqataalluni “Destination Viking: Saga Lands” Narsap katersugaasivia Narsamilu takornarianut allaffik peqataallutik, kiisalu pilersaarut SMART. (Substainable Model for Arctic Regional Tourism) peqataallutik Rambøll Grønland, Greenland Tourism aamma Namminersornerullutik Oqartussat. Kingornatigulli Kalaallit Nunaat aalajangersimavoq pilersaarummit SMART-imit tunuarniarluni, tassa isumaqatigiinngissutigineqarmat anguniagaaqqaarsimasoq aalajangiusimaneqassanersoq.

Programmi Kalaallit Nunaannut periarfissiilluarpoq ilisimasat allanut tunniuttarnissaannut kiisalu piorsaanissanut nunanillu tamaneersut ataatsimooqatigiinnerannut suleqatitut peqatigalugit sumiiffiit Kalaallit Nunaannisulli ajornakusoortigisunik nunap qanoq issusiati­gut/aaqqissugaanikkut atugaqartut.

Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut toqqarsimavaat programmi aqukkumallugu Nunat Avannarliit Killiit Aningaasaateqarfianni NORA-milu immikkut paasisimasallit pioreersut qanimut ataqatigiiaareqatigalugit (takuuk immikkoortuni 10.7-imi aamma 10.8-mi allaaserisaq).

4.6.     Uumasunik misissuisarneq pillugu EU-mik isumaqateqarnissaq

Kalaallit Nunaata maannakkut EU-mut sanilliullugu nunatut ilaasortaanngitsutut inissisimanerata kinguneraa EU-mut eqqussinermi nunanut allanut tunisat akisuumik piffissaajarnaqisumillu suleriuseqarfigineqartarnerat. Tamatumuunakkut kalaallit EU-mut tunisaasigut unammilleqatigiinneq equtinneqarpoq Islandimit, Norgemit Savalimmiunillu unammillertigisanut sanilliullugu, taakkuami uumasunik misissuisarnerup tungaatigut pisariaqartunik isumaqatigiissuteqarsimammata.

Kilisaatit Kalaallit Nunaanneersut Kalaallit Nunaannilu tunisassiorfiit malittarisassat Danmarkimi EU-milu atuuttut malillugit akuerineqareersimapput. Taamaattumik inuussutissarsiortunit nunanut allanut tunisaqartartunit isigalugu pisariaqanngitsumik allaffissornersuartut isiginarpoq, Aalborgimut tikinnermi Kalaallit Nunaat nunatut ilaasortaanngitsutut nakkutilliilluni misissuiffigineqartarmat. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu naalakkersuisuusimasoq Hans Enoksen tamanna pillugu siusinnerusukkut Fødevareministerimut Mariann Fischer Boelimut saaffiginnissuteqarsimavoq.

Tamanna tunngavigalugu suleqatigiissitap atituumik inuttalersukkap inuussutissarsiortut nunanut allanut tunisaqartartut sinniisaannik inuttaqartup misissuataarsimavaa uumasunik misissuisarneq pillugu EU-mut isumaqatigiissuteqassagaanni pitsaaqutai pitsaanngequtaalu suussanersut. Suleqatigiit sulinerminni qanimut suleqatigisimavaat Fødevareministeriets Fødevaredirektorat, taannami Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit nunanut allanut tunisaqartartut akuersissuteqarfiginissaannut nakkutiginissaannullu akisussaalluni oqartussaammat.

Pitsaaqutit pitsaanngequtillu pingaarnerit misissuataarnerat tunngvigalugu Naalakkersuisut danskit naalakkersuisui nalunaarfigisimavaat tunngaviatigut akuersaarlugu EU-p Kalaallit Nunaatalu uumasunik misissuisarneq pillugu isumaqatigiissuteqavinnissaat qulakkeerumallugit nunanut allanut tunisat akornuteqanngitsumik EU-mut eqqussinnaanissaat, unammillersinnaassutsip nukittorsarnissaa aammalu qaffakkiartornerup sulisoqarnerullu iluaqusernissaat. Statsminister Anders Fogh Rasmussenip inassuteqarneratigut Fødevaredirektoratip Grønlandsgruppiata Namminersornerullutik Oqartussattaaq peqataaffigisaata Kalaallit Nunaannit saqqummiussaq aallaavigalugu suliarilersimavaa uumasunik misissuisarneq pillugu siunnersuummik Kommissionimut nassiunneqarsinnaasumik inerneqarsinnaasoq.

5.      Nunarsuaq Tamakkerlugu Suleqatigiinneq – Naalagaaffiit Peqatigiit

Siunissami piujuartitsinissamik tunngaveqarluni iniartortitsiartuaarneq immikkuualuttorpassuaqarpoq, nunat immikkoortuinit nunarsuarlu tamakkerlugu peqataaffigineqartoq. Immikkoortumi matumani ersersinneqarput ilaatigut Naalakkersuisut nunap inoqqaavisa piginnaatitaaffii pillugit suliniutaat Naalagaaffiit Peqatigiit aaqqissuussaanerata iluani, aammattaaq Naalagaaffiit Peqatigiit aaqqissugaanik Nunarsuaq tamakkerlugu qullersat Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortitsinissaq pillugu ataatsimiinnerat, RIO+10-mik taallugu Johannesburgimi ingerlanneqartoq. Naalakkersuisut piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu ineriartortitsinissami WTO-p atorluarneqarnissaata sulissutigineqarnera tapersersorpaat, aamma nunap inoqqaavinit iluaqutiginiarneqarnissaa. WTO immikkoortut arfernanni nunanut allanut niuernermut tunngasuni naalakkersuinikkut ingerlatsinermi  sammineqarpoq.

5.1     Nunap Inoqqaavinut Tunngasut Pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit Aalajangersimasumik Oqallittarfia - Permanent Forum

Kalaallit danskillu ukiut qulingajaat Naalagaaffinni Peqatigiinni suliniutigisimasaat maajimi 2002-mi anguneqarpoq, Naalagaaffinni Peqatigiinni immikkoortoq nutaaq Nunap inoqqaavinut tunngasut pillugit aalajangersimasumik oqallittarfik - Permanent Forum - aallarnerneqarmat. Oqallittarfik Naalagaaffiit Peqatigiit aningaasarsiorneq aamma inuit atugarisaat pillugit siunnersuisooqatigiivisa (ECOSOC-ip) ataani siunnersuisutut atuuppoq ilaasortallu ukiumut marloriarlutik sapaatit akunnerini marlunni naapittarput ECOSOC-ip ukiumoortumik juulip qaammataani ataatsimiinnissaa sioqqullugu.

Oqalittarfik 16-inik ilaasortaqarpoq, arfineq-pingasut nunat assigiinngitsut naalakkersuisuinit toqqagaapput allallu arfineq-pingasut nunat inoqqaavinit toqqagaallutik. Kultursociolog Ida Nicolaisen danskit sinnerlugit oqalittarfimmi ilaasortaavoq nunat naalakkersuisuisa arfineq-pingasuusut sinniisuisa akornanni. Norgemi Sametingimi siulittaasuusimasoq Ole Henrik Magga ilaasortaavoq nunat issittumiittut inoqqaavi sinnerlugit, tamatumanissaaq Inuit Issittormiut Kattuffiat. Ole Henrik Magga ataatsimiinnerup aallartinnerani ilaasortaaqatiminit Oqalittarfimmi siulittaasutut qinigaavoq.

Siullermeerluni ataatsimiinneq, Naalakkersuisut sinniisaannit aamma peqataaffigineqartoq, kikkunnit tamanit, aamma Naalagaaffiit Peqatigiit generalsekretærianit oqaluttuarisaanermi pingaaruteqartutut oqaatigineqarpoq. Nunat inoqqaavi, amerlasuujullutik (500-t sinnerlugit) alaatsinaattutut naalagaaffinneersutullu peqataasut, Naalagaaffinni Peqatigiinni naalagaaffinnit aamma Naalagaaffiit Peqatigiit iluanni suleqatigiiffinnit tikilluaqquneqarput.

Siullerpaamik oqallinnermi nunat inooqqaavi arlallit killitsisimanartunik ilanngussipput, taamaalilluni nunat inoqqaavisa sinniisaannit arlalinnit malunnaatilimmik ersersinneqarluni pisoq taanna qanoq pingaaruteqartigisoq, Naalagaaffiit Peqatigiit iluanni akisussaassulimmik pingaaruteqartumillu ilanngutitinneqarluni, suleqatigiinnermi nunat naalakkersuisuinut naligititaalluni. Oqaaseqaatit amerlasuut aallarnerneqarput nunat inoqqaavisa namminneq oqaaserisatik atorlugit, taamaalilluni naqissuserneqarlutik assigiinngissutsit oqaatsillu kinaassutsimut suminngaanneersuunermullu nunat inoqqaavinut qanoq pingaaruteqartiginerat.

Tamatuma saniatigut ataatsimiinneq siunertalimmik oqallinnermik kinguneqarpoq, pingaartumik Oqallittarfiup ilaasortaasa 16-init, aamma nunarsuaq tamakkerlugu kattuffiit  nunat inoqqaavinut tunngasunik suliniuteqartut akornanni, soorlu makku ILO, Verdensbanken, UNESCO, UNICEF, WIPO, UNEP, UNDP allallu. Kisianni aamma nunat naalakkersuisui nunat inoqqaavisalu kattuffii oqallinnermi peqataalluarput. Oqallittarfiup suliassaa pingaaruteqartoq tassaavoq nunat inoqqaavisa atugarisaasa ilungersunartut pillugit ECOSOC-p oqartussaaffiata iluani suliniuteqarnissami ataqatigiissaarinissaq, tassaappullu aningaasaqarnermut, inuuniarnermut, piorsarsimassutsimut, ilinniartitaanermut, peqqinnissamut, ineriartornermut, aamma avatangiisinut tunngasut aammattaaq apeqqutit inuit pisinnaatitaaffiinut tun-ngasut. Oqallinneq ataatsimut isigalugu saamasumik siunertalinnillu saqqummiussisarnikkut ingerlaneqarpoq, aaqqiissutissanik siumungaaq isigisunik, imaanngitsoq kingumut qiviarluni siornatigut ajortuliaasimasunik iliuuserinngitsoorsimasanillu uparuartuilluni ingerlanneqartoq.

Oqallittarfiup nalunaarusiaa Naalagaaffiit Peqatigiit iluanni naalagaaffinnut, aamma Oqallittarfiup nammineq iliuuserisinnaasaannik 1.500-nik amerlanerusunik inassuteqarpoq.

Oqallittarfiup siullermeerluni ataatsimiinnerata aallartinnerani suli nalorninarpoq Oqallittarfiup allatseqarnikkut sulissunneqarnissaa, tamannalumi pisariaqarpoq Oqallittafiup inassuteqaataasa avammut siammartinneqarnissaannut taamaaliornikkut sunniuteqarluarniassammata.

Decembarimi 2002-mi kiisami Naalagaaffiit Peqatigiit ataatsimeersuarnerata Oqallittarfiup allatseqarfiata aningaasalersorneqarnissaa akuersissutigaat. Taamaalilluni 2003-mi upernaap ingerlanerani New Yorkimi allatseqarfimmi inuit pingasut atorfinitsinneqassapput, taakkununnga ilaalluni allatseqarfimmi pisortaq. Ukiumut aningaasartuutissanik pilersaarusiorfimmi 2004-2005-imi suli inuit allat pingasut atorfinitsinneqartussaapput, taamaalilluni Oqallittarfiup allatseqarfia arfinilinnik sulisoqalissalluni. Tamakku saniatigut aamma nunat naalakkersuisui nunallu inoqqaavisa kattuffii periarfissaqassapput Oqallittarfiup allatseqarfiani sulisuminnik inissiinissaminnut.

Naalakkersuisut naammagisimaarinnillutik uppernarsivaat Aalajangersimasumik Oqallittarfiup pilersinneqarnissaa qulakkeerniarlugu suliniutaasimasut iluatsittumik aallartittut sulinerminilu pitsaasumik sulilluartumillu allatseqarfimmik tapersersorneqarluni inerititsilluarumaartoq. Naalakkersuisut ataavartumik tapersersorniarpaat Aalajangersimasumik Oqallittarfiup annertunerpaamik sunniuteqarniarluni nunat inoqqaavisa atugarisaat pitsanngorsarniarlugit suliniuteqarnissaani.

5.2     Naalagaaffiit Peqatigiit Nunat inoqqaavi pillugit suleqatigiissitaa - UNWGIP

Aalajangersimasumik Oqallittarfik pilersinneqarmat aalajangerneqarpoq Naalagaaffiit Peqatigiit iluanni nunat inoqqaavi pillugit sullissinerup nalilersorneqarnissaata aallartinneqarnissaa. Nunat assigiinngitsut anguniarpaat annikillisaasoqarneratigut sipaaruteqarnissaq Naalagaaffiit Peqatigiit nunat inoqqaavi pillugit suleqatigiissitaata atorunnaarsinneqarneratigut. Suleqatigiissitaq taanna immikkut ilisimasalinnik inuttalik ukiuni 20-ni atasimanermini nunat inoqqaavisa naapittarfigisimavaat, suliarlu tamanna Aalajangersimasumik Oqalittarfiup tigusassaatut naatsorsuutigineqarpoq. Naalakkersuisut UNWGIP-ip siunissaa pillugu isummernissamik utaqqimaarput. Inuit pisinnaatitaaffii pillugit suliniaqatigiiffik nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffiinik suliniuteqartoq atorunnaarsittariaqanngilaq nunat inoqqaavi suli isumaqarpata suliniaqatigiiffik siunertalimmik suliaqarsinnaasoq tapertaasinnaappallu Aalajangersimasumik Oqalittarfiup pilersitaaqqammersup sulinerata iluani. Taamaattumik Naalakkersuisut tapersersorpaat nunanut allanut ministeriaqarfiup Naalagaaffinnut Peqatigiinnut nalunaarutaa, Naalagaaffiit Peqatigiit iluani nalilersuinissaq nunat inoqqaavisa suliniaqatigiiffii peqataatilluinnarlugit pissasoq.

5.3     Nunarsuarmiut Nunat Inoqqaavisa Pisinnaatitaaffi pillugit nalunaarutaat

Naalagaaffiit Peqatigiit Inuit Pisinnaatitaaffi pillugit kommissioniata ataani nunarsuarmiut nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffi pillugit nalunaarutissaata siunnersuusiorneqarneranut tun-ngatillugu suleqatigiissitaliaq 2002-mi arfineq-pingajussaannik katersuuppoq. Ukiuni suleqatigiissitaliap atuuffigisaani, siunnersuusiap imarisaani immikkoortuni 45-uusuni immikkoortut marluinnaat akuersissutigineqarsimapput. Ataatsimiinnermi malunnarpoq nunat inoqqaavinut ukiorititat qulit, aammalu suleqatigiissitaliap piginnaatitaaffiata 2004-mi naanissaa pillugu paasinninneq annertusiartuinnartoq. Tamanit ernumassutigineqarpoq Inuit Pisinnaatitaaffi pillugit kommissionip qanoq isummernissaa suleqatigiissitaliap piginnaatitaaffimminik sivitsuinissamik qinnuteqarnissaa pillugu. Inuit Pisinnaatitaaffi pillugit kommissionimi ilaasortat amerlanerussuteqartut maannakkut tassaapput nunat Asiameersut aamma Afrikameersut, taakkulu nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffii pillugit isummertarnerat nangaanartoqarpoq. Ernumanerlu minnerulinngilaq USA-mit paatsugassaanngitsumik erseqqissaatigineqarmat suleqatigiissitaliap piginnaatitaaffianik sivitsuinissamik isuma tapersersornaviarnagu, suleqatigiissitaliap sulinermini siuariartorsinnaanini takutissinnaanngippagu.

Nalunaarutissap siunnersuusiorneqarnerani immikkoortut nunat inoqqaavisa namminneq oqartussaasinnaanerannut piginnaatitaaffiit nunaminnullu tunngatillugu piginnaatitaaffinnut tunngasut ingammik annertuumik ajornartorsiorfiupput. Norgemiunit siunnersuutigineqartoq immikkoortut namminneq oqartussaasinnaanermut pisussaaffiit ilanngunneqarnissaannut tunngasut, tamatumani erseqqissarneqarlutik namminneq oqartussaasinnaanermut piginnaatitaaffiit atuutsinneqartillugit Naalagaaffinni Peqatigiinni malittarisassat atuuttuutinneqartartut nunasiaajunnaartitsiniarnermut tunngasut tamatigut malinneqartassasut, naalagaaffiit nunamik piginnittussaatitaanerat, inuiaat assigiimmik pineqarnissaat aamma eqqissisimaqatigiinnissaq, taakku nunanit amerlasuunit aamma nunat inoqqaavisa kattuffiinit isumaqatigineqarluarput. Nammineq oqartussaasinnaanermut piginnaatitaaffiit erseqqissarneqarnissaannik tunngasunik tapersersuinermut ilutigitillugu qulaajarneqarportaaq apeqqutit nunamik piginnittussaanermut tunngasut, nalagaaffiit amerlasuut ajornartorsiuteqarfigigaat. Tamatumunngattaaq ilaavoq nunat naalakkersuisui amerlasuut pinngitsooratik nunaminni suliat ingerlasut naammassinissaat utaqqimaartariaqaraat, siunertalimmik isumaqatigiinnialinnginnerminni.

Danmark nunanut ikittuinnarnut ilaalluni nalunaaruteqareerpoq nalunaarutissap siunnersuusiorneqarnera taamatut isikkoqartillugu akuerisinnaallugu. Tamatumunnga illua’tungiuvoq anguniagassaq pingaarnerpaaq tassaasariaqartoq nalunaarusialiornissaq nunanit amerlanerpaanit, aamma nunat inoqqaavinit amerlanerpaanik isumaqatigineqartumik. Taamaattumik Danmark Kalaallit Nunaat aamma nunat avannarliit allat peqatigalugit, tamatumani Norge eqqarsaatiginerullugu, angusaqarluarnissaq siunertaralugu ingerlaavartumik sunniuteqarniarniarpoq.

Naalakkersuisunit ukiuni marlunni tulliuttuni ineriartorneq qanimut malinnaaffigineqarniarpoq, nalunaarutissallu siunnersuusiorneqarneranni isumaqatigiinniarnernut peqataaniarput pisariaqassappallu suliniaqatigiiffiup piginnaatitaanerata 2004 akimorlugu sivitsorneqarnissaa tapersersorumaarlugu. Siunertaasariaqarpoq nalunaarut Naalagaaffinni Peqatigiinni akuerineqartoq tassaassasoq nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffiinik ataqqinnittoq akuerinnittorlu.

5.4     Piujuartitsinermik tunngaveqarluni Ineriartorneq pillugu Nunarsuaq tamakkerlugu qullersanik ataatsimeersuartitsineq

Septembarip ulluisa aallaqqaataannit sisamaannut 2002 Piujuatitsinermik tunngaveqarluni ineriartorneq pillugu nunarsuaq tamakkerlugu qullersanik ataatsimeersuarneq (World Summit on Sustainable Development, WSSD) Afrikami Kujallermi ingerlanneqarpoq. Nunarsuaq tamakkerlugu qullersanik ataatsimeersuarneq ukiut qulit qaangiunneranni Avatangiisit ineriartornerlu pillugit nunarsuaq tamakkerlugu qullersat ataatsimeersuarmata, Rio de Janeiromi 1992-imi ingerlanneqartup, malitsiatut ingerlanneqarpoq.

Oqariartaaseq piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartorneq Brundtlandip nalunaarusiaanit aallaaveqarpoq, aamma Avatangiisit Ineriartornerlu pillugit Nunarsuaq tamakkerlugu qullersat ataatsimeersuarneranni 1992-imi ilaatinneqartoq, immikkoortunik pingasunik imaqarpoq:

-           aningaasarsiorneq (aningaasatigut isumalluutit, ineriartorneq aamma annertusiartortitsineq)

-           inooqatigiinneq (inooqatigiinnermi isumalluutit, nammaqatigiinneq aamma piitsuunerup akiorneqarnera) kiisalu

-           avatangiisit (pinngortitami isumalluutit, piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartorneq aamma pinngortitap illersorneqarnera)

Piujuatitsinermik tunngaveqarluni Ineriartorneq pillugu Nunarsuaq tamakkerlugu qullersanik ataatsimeersuartitsinerup pilersaarusiorneqarneraniilli siunertaavoq isumaqatigiissitsinissaq "Agenda 21"-p, pilersaarutip ukiut qulit tamatuma siorna Riomi akuersissutigineqartup atuutilersinneqarnissaata piviusunngortinnissaa anguniarlugu.

Ingerlanneqarnera assut ilungersunarpoq nunat ineriartortitsivusutut, aammattaaq nunat suliffissuaqarfiusutut taaneqartartut akornanni isumaqatigiinngissutaasartut suli malunniusimaarmata. Taamaattorli atuutilersitsisoqarnissaa pillugu pilersaarusiaq (Plan of Implementation) aamma naalakkersuinikkut qullersat Ataatsimeersuartut oqaaseqaataannik isumaqatigiissuteqartitsineq iluatsippoq. Taakku saniatigut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit illua'tungeriit arlallit namminneq piumassutsiminnik isumaqatigiissutigisaat suliniutit ineriartortinniakkat isumaqatigiissutigineqarput, piujuatitsinermik tunngaveqarluni ineriartornermut nukittorsaataasussat. Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit tamakku Nunarsuaq tamakkerlugu qullersanik ataatsimeersuartitsinermi naammassisat ilaattut ilanngunneqarput.

Kalaallit Nunaat Nunarsuaq tamakkerlugu qullersanik ataatsimeersuartitsinermi danskit aallartitaannut ilaalluni peqataatitaqarpoq Naalakkersuisut sinniisuinit, aammattaaq taamani Inatsisartut Nunanut allanut Sillimaniarnissamullu Atatsimiititaliami aamma Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliami siulittaasuutitai peqataatinneqarlutik.

Nunarsuaq tamakkerlugu qullersanik ataatsimeersuartitsineq sioqqullugu pilersaarusiornermi ataatsimiinnerit arlallit ingerlanneqarsimapput Genèvemi, New Yorkimi aamma Balimi Indonesiamiittumi, tamakkunani Kalaallit Nunaat peqataatitaqarpoq ersarivissumik anguniagaqarluni Nunarsuaq tamakkerlugu qullersanik ataatsimeersuartitsinissamut tunngatillugu. Anguniagaasimavoq nunarsuaq tamakkerlugu paasinnittoqarnissaa inuit najugaqarfimminni aamma nunat inoqqaavisa pisariaqartitsinerannik pisinnaatitaaffeqarnerannillu piujuatitsinermik tunngaveqarluni atuisinnaanerannik niuersinnaanerannillu tunisassianik uumassusilinnik amerliartortartuneersunik, taamaalilluni Kalaallit Nunaata avammut niuernissamik soqutigisai siuarsarniarlugit.

Naak suliaq ilungersunaraluartoq taamaattoq Kalaallit Nunaat iluatsitsivoq Piujuartitsinermik tunngaveqarluni Ineriartorneq pillugu Nunarsuaq tamakkerlugu qullersanik ataatsimeersuartitsinermi anguniakkap qanillattorneranut. Tamatumunnga tunngatillugu pingaaruteqartoq tassaavoq naalakkersuinikkut Qullersat Ataatsimeersuartut oqaaseqaataanni uppernarsaqqinneqarmat nunat inoqqaavisa piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartornermut pingaaruteqarluinnarlutik ilaatinneqarnissaat, aammattaaq iluatsippoq Agenda 21-mi kapitalimi immamut tunngasumi oqaasertat atatiinnarneqarnerat Atuuttuulersitsinissamullu pilersaarummi kapitalimut immamut tunngasumut nuutsinneqarlutik. Oqaasertat pineqartut tassaapput ersersitsisut ineriartornermut pisariaqartut "piujuartitsinissamik tunngaveqarluni immap pissarititaanik atuisinnaaneq", aammattaaq "piujuartitsinissamik tunngaveqarluni immap pissarititaanik aamma uumasoqatigiivinik atuisinnaaneq, taakkuninngalu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni pisaqarsinnaaneq".

Oqaasertat taakkorpiaat nunanit pissaanilissuarnit, soorlu USA-mit, EU-mi nunanit arlalinnit, aammattaaq nunarsuaq tamakkerlugu kattuffissuarnit eqqissisimatitsineq aamma uumasunik illersuiniarnermik suliaqartunit sakkortuumik akerlerineqaraluarput. Balimi piareersarluni ataatsimiinnermi Atuuttuulersitsinissamut pilersaarummi kapitalip, immamut tunngasup aamma immap pissarititaasa isumaqatigiinniutigineqarneranni Kalaallit Nunaata, Norge, Island aamma Japan peqatigalugit kissaataat Danmarkip taperserpaa Agenda 21-p tunngaviusumik isumaa piujuartitsinissamik tunngaveqarluni immap pissarititaanik atuisinnaanermut pisinnaatitaaffik. Danmarkip Kalaallit Nunaannik tapersiinerata kinguneraa EU-mi nunat akornanni kapitalimi immamut tunngasumi ataatsimoortumik isummertoqannginnera, tamanna pissutaalluni EU-p isumaqatigiinniarnerni USA-mik tapersiinissaralua pinngitsoorpoq. Taamatut pisoqarnerata kinguneranik nunarsuaq tamakkerlugu tusagassiorfinnik annertuumik sammininneq ingerlanneqalerpoq, tamakkulu isumaat eqqissisimatitsinermik kattuffissuit isumaannut qanittuararsuupput, tamatumalu kingunerisaanik pisuutitsiniutigineqalerpoq Norgep, Islandip aamma Japanip immamut tunngatillugu isummernerat arfanniarnermik taamaallaat pisinnaatinneqarnissamik aallaaveqartoq.

Nunarsuarmi niueqatigiinnermi aningaasaqarniarnermikkullu periarfissaqarpallaanngitsunut (inuiaat ikittut aamma naalagaaffiit qeqertaniittut aningaasaqarnerat) mianerinninnermut tunngatillugu Nunarsuaq tamakkerlugu Qullersat atatsimmeersuarnerisa uppernarsarpaa WTO-p ataani aningaasakilliortut pitsaanerusumik periarfissaqalernissaannik sulissutiginninneq ingerlaannassasoq (ilanngullugu takuuk WTO pillugu immikkoortoq 6).

Naggataatigut taaneqassaaq Qullersat Ataatsimeersuarneranni isumaqatigiissutigineqarmat akuersissutigeqassasoq paragraffi alla nunat inoqqaavisa aningaasatigut ineriartortitsinissamik periarfissinneqarnissaat pillugu Atuuttuulertitsisoqarnissaanik Pilersaarusiami ilanngunneqartussaq. Aalajangersagaq tamanna kalaallit Nunarsuaq tamakkerlugu Qullersat atatsimeersuarnerannut tunngatillugu siunertaannut attuumassuteqarluinnarpoq: Atuutilersitsisoqarnissaanik Pilersaarusiami inassutigineqarpoq naalakkersuinikkut ineriartortitsisoqassasoq nunat inoqqaavisa aningaasatigut ingerlatsinissaannut aqqutissiuisunik aamma suliassaqartitsinerulernissamut tunngatillugu pisinnaasanik ineriartortitsinerit, teknikikkut siunnersuinerit aamma akiligassarsisinnaanerit aqqutigalugit, mianeralugilli nunat inoqqaavisa qangarsuaniilli aamma toqqaannartumik pisuussutinik amerliartortartunik uumasoqatigiinnillu pisariaqartitsinerat, tamatumunnga ilanngullugu piujuartitsinissamik tunngaveqarluni atuisinnaanerat.

                   

5.4.1              Nunat Inoqqaavisa Pisinnaatitaaffii aamma Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni Ineriartortitsineq pillugit Suleqatigiinnissamik Isumaqatigiissutit

Kalaallit Nunaata Danmarkillu peqatigiillutik nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffi aamma piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortitsineq pillugit Suleqatigiinnissamik Isumaqatigiissutit aallarnerpaat. Suleqatigiinnissamut imatut atserneqartumut: “Nunat Inoqqaavisa Pisinnaatitaaffi aamma Piujuartitsinissamik tunngaveqarluni Ineriartortitsineq pillugit Suleqatigiinneq - Siuarsarniarlugu Oqaloqatigiinneq Ilisimasaqarnerulernissaq aqqutigalugu” tunngaviusoq tassaavoq nunat inoqqaavisa naalakkersuinikkut sunniuteqarnerulerlutik suliniutini assigiinngitsuni piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni ineriartortitsinermut tunngassuteqartunut  peqataanissaannut pisariaqartitsinermik akuerinninneq.

1992-ip kingorna Avatangiisit Ineriartornerlu pillugit Nunarsuaq tamakkerlugu qullersat ataatsimeersuarnerisa kingorna nunat assigiingitsut naalakkersuisui, tamakkununnga ilaalluni Danmark aamma nunarsuaq tamakkerlugu suliniaqatigiiffiit (ilanngullugit Verdensbanken, EU aamma Naalagaaffiit Peqatigiit ineriartortitsinermut suliniutaat (UNDP)) naalakkersuinikkut ingerlatseriaatsinik malittarisassanillu ineriartortitsilereersimapput nunat inoqqaavinik ineriartortitsinermut ikiorsiisarnermullu atatillugu tapersiutissatut. Misissuinerit arlallit takutissimavaat naalakkersuinikkut ingerlatseriaatsit taakku inerniliinernut piviusunut nuutsinniarneri aamma nunat inoqqaavisa atugarisaannut pitsanngorsaatitut tigussaasutut piviusun-ngortinniarnerat manna tikillugu suli unammillernartinneqartorujussuusimasut. Tamatumani pineqartut tassaanerupput ineriartortitsinermi suliniutit assigiinngitsut, matumani uumasoqatigiit assigiinngitsorpassuunerannik illersuinissamut siuarsaanissamullu tunngatillugu qulakkeerniarlugulu piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni pinngortitap pissarititaanik atuisinnaanermut nunat inoqqaavisa inuuinnarnissaminnut akuttunngitsumik tunngavigisartagaannik.

Taamaattumik oqaloqatigiittarnerit siuarsarneqarnissaannik pisariaqartitsineq annertusiartuinnarsimavoq, qaffasinnerusumik naalakkersuinikkut inissisimanermi nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffi aamma ineriartornerat eqqarsaatigalugit.

Tamannalu tunngaviuvoq Danskit Naalakkersuisuisa aamma Naalakkersuisut nunat inoqqaavi arlallit peqatigalugit aalajangernerannut nunat inoqqaavisa pisinnaatitaaffi aamma ineriartornerat pillugit suleqatigiinnissamik nutaamik saqqummiussinerannut. Saqqummiussineq pi-ngaartorsiornertalimmik Nunarsuaq Tamakkerlugu Qullersat Sydafrikami Ataatsimeersuarnerannut atatillugu Naalakkersuisunit aamma Inatsisartut sinniisaannit peqataaffigineqarluni ingerlanneqarpoq.

Nunarsuaq tamakkerlugu qullersat ataatsimeersuarnerannut atatillugu saqqummiussineq maannakkut malitseqartussanngorpoq Københavnimi marsip 20-anni 21-annilu 2003, tassu-nga nunanut allanut ministeriaqarfik aamma Nunanut allanut Allaffik nunat naalakkersuisuisa, nunat inoqqaavisa aamma nunarsuaq tamakkerlugu kattuffiit ikiorsiisartut sinniissaannik aggersaapput. Isumasioqatigiinnermi peqataasut pilersaarusiussavaat suleqatigiinnerup iluani aalajangersimasut suliniutissallu suussanersut. Eqqarsaataavoq suleqatigiinnerup siullermik ukiuni marlunni ingerlanneqarnissaa. Isumasioqatigiinnerup ingerlanneqarnerani danskit nunat inoqqaavinik tapersersuinerannut tunngatillugu suliniutiginiagaannut pilersaarutaasa nutarterneqarnissaa oqaluuseritinniarneqarpoq. Nuannerpoq ukiut kingulliit arfinillit – arfineq-marluk ingerlaneranni Danidap suliniutigisamisut pilersaarutinik nunarsuarlu tamakkerlugu nunat inoqqaavinik ikiuisarnermini malittarisassatut atorsimasaata nutarterniarlugu eqqarsaatigineqarmat manna tikillugu pisarnertut Namminersornerullutik Oqartussat qanittumik suleqatigalugit, aammattarli ilanngunniarmagit nunat inoqqaavisa allat misilittagaat isumassarsiaallu.

Naalakkersuisut pingaartippaat Suleqatigiinnermi nunat inoqqaavisa aamma nunat naalakkersuisuisa akornanni oqaloqatigiittarnissat aamma Kalaallit Nunaanni namminermi atuutissasut, piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu ineriartornerup sulissutigineqarnerata sakkortusarneqarnissaa ulluinnarni oqaloqatigiittarnikkut ingerlanneqassammat. Ingammik immap pissarititaanik isumalluuteqarnerup pisariaqartippaa Kalaallit Nunaanni, nunarsuaq tamakkerlugu malittarisassat nalinnginnaasut piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu ineriartornermut tunngassuteqartut, pinngortitap pissarititaanik akisussaassusilimmik atuinerup atuutsineqarnissaa.

6.              Nunanik allanik niueqateqarneq - WTO

Nunarsuarmi Niueqatigiinneq pillugu Suleqatigiiffimmik WTO-mik pilersitsinermut atatillugu Nunarput (Savalimmiullu) aalajangerpoq WTO-mik isumaqatigiissummut ilanngukkusulluni Danmarkip atortussanngortitsinermut atsiugaa tunngavigalugu. Taamaalilluni Nunarput Danmarkip ilaasortaanera aqqutigalugu pisinnaatitaaffinnut pisussaaffinnullu ilanngunneqarpoq nunat ilaasortat WTO-mik isumaqatigiissuteqartut soorlu taama pineqartut.

Nunatta WTO-mi sulinermi peqataanera Naalagaaffeqatigiinnerup iluani ingerlanneqarpoq taamaattumillu niueqateqarnermik ingerlatsinermi isumaqatigiinniarnernut ilanngunneqarluni. Taamaalillutik Naalakkersuisut sinniisaat WTO-mi ministerit sisamassaanik ataatsimeersuarneranni 9. - 13. september 2001 Doha-mi Qatarimiittumi pisumi qallunaat aallartitaannut ilaallutik ataatsimeeqataapput pilersaarutillu malillugit aamma WTO-p ministeriisa tallimassaannik ataatsimeersuarnissaannut 10. - 14. september 2003 Cancunimi Mexicomiittumi pisussamut peqataassallutik. Naalakkersuisuttaaq Danmarkimi naalakkersuisut niuernermik ingerlatsinermut immikkut ataatsimiititaliaata, Regeringens Handelspolitiske Specialudvalgip, ataani suleqatigiissitalianut Beach Clubinik taaneqartartunut, pineqartumut tunngatillugu qallunaat aalajangiisartuisa ilaannut ilaatinneqarput.

6.1            Nunatta nunanut allanut tunininaanermi soqutigisai: WTO-p pisinnaatitaaffii

Naalakkersuisut WTO-mik suliaqarnermik peqataanertik aqqutigalugu Nunatta nunanik allanik niueqateqarnermik soqutigisai isumagai aammalu niueqateqarnermik ingerlatsinermi soqutigisai siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu isumagalugit. Pisinnaatitaaffiit WTO-p malittarisassaaniittut atorlugit Naalakkersuisut Danmarkimi nunanut allanut ministeriaqarfik peqatigalugu pilersaarusiorsimapput nioqqutissat Nunatta avammut nioqqutigisartagaasa sapinngisamik pitsaanerpaamik akitsuuteqartinneqarnissaat anguniarlugu. Pisinnaatitaaffiit taakkua pingaaruteqarnerannut assersuutitut immikkut ittumik taaneqarsinnaavoq  Kina WTO-mut ilaasortanngormat 11. december 2001-imi. Kinamik niueqateqarneq annertoqaaq naligiinngitsumillu unammilleqatigiilersinnaaneq mianersorfigisariaqarlutigu. Kinap Nunatta tunisassiai nunanut allanut unammillertunut naleqqiullugit immikkoortippagit, soorlu Nunarput taama siornatigut pineqarsimasoq, Naalakkersuisut piumasarisinnaavaat Nunatta tunisassiai annikinnerpaamik akitsuuserneqassasut, Kinap nunanut allanut WTO-mut ilaasortanut atortagai naapertorlugit.

Nunatsinni piniakkat eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut suliniuteqarput Nunatta imartaani miluumasunik nioqqutissiat Amerikamut tunisaanissaat anguniarlugu. Silatusaarluni periaasissat arlallit maanna misiligarneqarput. Kisianni Nunarput qanorluunnit pisoqaraluarpat nioqqutissiatta tunisaanissaannik sorsunnermi angusarissaarpoq WTO-mi malittarisassat atuuttut atorluarnerisigut.

Toqqaannartumik avammut nioqqutissiornermi soqutigisat isumaginerat Nunatsinni avammut nioqqutissiortunik suleqatigiissutigineqaqqissaarput unammillernermut suliffissaqartitsinermullu iluaqutaasussaallutik. Naalakkersuisut nukiit atorpaat avammut nioqqutissiornermut iluaqutaanerpaaq anguniarlugu. Maannakkorpiaq nukiit amerlasuut atorneqarput neqinik tunisassiassanik nakkutilliinerup tungaatigut avammut nioqqutissiornerup sinaakkutaasumik maleruagassareqqusat pitsanngorsarniarlugit (takukkit immikkoortut 4.6 aamma 10.12 EU-mik uumasunik nakorsaqarneq pillugu isumaqatigiissummik suliaq pillugu).

6.2            Naalakkersuisut periaasissaat: WTO-p pisussaaffii

Inatsisit tapiissuteqartarnermilu aaqqissuussinerit WTO-mi malittarisassanut naleqqussarneqarnerini suliniutit ilaatigut pissuteqarput Nunarput inatsisitigut tamatumunnga pisussaaffeqarmat aammattaarli Nunarput avammut niuernermi periusissatigut WTO-mi malittarisassat aqqutigalugit piginnaatitaaffinnik atorluaanissaminut soqutigisaqarmat. Inatsisinut tapiissuteqartarnermilu aaqqissuussinernut naleqqussaanerit ilaatigut pissuteqarput pisariaqartinneqarmat Nunatta unammillersinnaanermut periarfissaasa piorsarniarneqarneranni ineriartortitsinermi suliffissaqartitsiniarnermilu iluaqutaasussaammata.

Tamanna tunngavigalugu Naalakkersuisut 5. november 2001 aalajangerput Nunatsinni inatsisit tapiissuteqartarnermilu aaqqissuussinerit WTO-mi malittarisassanut naleqqussarlugit suliniutit ingerlatiinnarneqassasut nunatsinni pissutsit immikkorluinnaq ittunut aallaavigineqarlutik.

Naalakkersuisut WTO-mut nalunaarusiaannik (1998) tunngaveqartumik suleqatigiissitaq soqutigisaqaqatigiinnit assigiinngitsunit ilaasortaqartoq kiisalu WTO-mut tunngasutigut immikkut ilisimasallit eqqartuussissuserisut suliffeqarfiat nalilersuisinneqarput inatsisit tapiissuteqartarnermilu aaqqissuussinerit WTO-mi malittarisassanut naapertuunnersut qulakkeerniarlugu. WTO 1995-imi pilersinneqarpoq kingoraarlugu GATT atorunnaarsinneqartoq. Piffissami pineqartumi Nunatta avammut nioqquteqarnermi soqutigisai Naalakkersuisunit isumagineqarput WTO-mi malittarisassat iluanni pisussaaffinnik atorluaanikkut.

2003-mi aallarnisarneqarsimasut iluarsiissutissat nalilersorniarneqarput, makkuusut:

-                       suliffeqarfiit pisortanut attuumassuteqarnermikkut annertuumik pisussaaffeqartut

-                       najugaqarnissamik piumasaqaatit

-                       ikiorsiissutit tapiissutillu

-                       nioqqutissanik eqqussinermi akileraarutit akitsuutillu

-                       niueqatigiinnermi killilersuinermi pissusilersuutit

6.2.1                            WTO-mi malittarisassat: immikkoortitsisoqassanngilaq

WTO-mi isumaqatigiissusiornermi pingaarnerutillugu siunertarineqarpoq nunarsuarmi niueqatigiinnermi nunat allamiut nioqqutaannik maanilu nioqqutissianik nioqquteqarnermi immikkoortitsinerit atorunnaarsinneqarnissaat piffissallu ingerlanerani niueqatigiinnermi akornutaasut peersikkiartuaarneqarnissaat. Tamatuma angujartuaarnissaanut tunngaviusumik periusissat makkuupput

-                       Pitsaanerpaamik pineqarnissamik aalajangersakkat

-                       Naalagaaffiit pineqarnerat

-                       Amerlassutsit killilersoqqusaannginnerat

-                       Niuernermi akornusersuinermi teknikkikkut periutsit inerteqqutiginissaat

-                       Takulertoruminarlutik paasilertoruminartunut periutsit

Pitsaanerpaamik pineqarnissamik aalajangersagaq naapertorlugu qulakkeerneqarpoq nunamut WTO-mi ilaasortaasumut niueqatigiinnermi iluaqutigineqartut (assersuutigisigu nioqqummut eqqussamut akitsuut) nunanut allanut WTO-mi ilaasortaasunut aammattaaq iluaqutigitinneqassasut. Naalagaaffiit pineqarnerat pillugu tunngaviusukkut qulakkeerneqarpoq nioqqutissat avataaniit pisiat nammineq nioqqutissiatut pineqarnissaat. Amerlassutsit killilersoqqusaan-nginneratigut niuernerullu teknikikkut akornusersugaasinnaanera pillugu malittarisassatigut qulakkeerneqassaaq nioqqutissanik eqqussukkanik akitsuusersuineq kisivimmi niuernermi killilersuutaasinnaasoq. Tamakkua saniatigut tunngaviuvoq naalagaaffiit ilaasortaasut inatsisai aaqqissuussinerilu takulertoruminarlutik paasilertoruminartuussasut, taamaammallu nalunaaruteqartoqartassaaq (nalunaartoqassaaq), nunat ilaasortaasut sinneri naammagittaalliuuteqarsinnaanngorlugit.

WTO-mi malittarisassat quppernernik 500-t sinnerlugit naqitanik kiisalu quppernernik 26.000-nik nunat ilaasortaasut niuernermut ilanngunnermi aalajangersimalluinnartunik pisussaaffiinik imaqarput. WTO-mi suleqatigiinnerup pingaarnersai isumaqatigiissutini pingasuusuni takuneqarsinnaapput: 1. tunisassianik niuerneq, 2. kiffartuussissutinik nioqquteqarneq taavalu 3. ilisimasanik piginnittussaatitaanerup illersorneqarnera. Isumaqatigiissutit taakkuunerusut aqqutigalugit Nunatsinni inatsisit tapiissuteqartarnermilu aaqqissuussinerit nalilersorneqartarput.

                   6.3            Naalakkersuisut inissisimaffiat - Silarsuarmi niueqatigiinnerup sinaakkutai

Naalakkersuit sulinerat WTO-mi piginnaatitaaffiit pisussaaffiillu eqqarsaatigalugit WTO-mi malittarisassanik aallaaveqarpoq. Silarsuarmi niueqatigiinnermut sinaakkusiussat WTO-mi isumaqatigiissutinit nalimmassarneqartarput. Isumaqatigiissutit taakkua aalajangersarneqartarput ukiuni arlaqartuni isumaqatigiinniareernikkut, taakkua WTO-p Ministeriisa ataatsimeersuarneranni aallarnersarneqartarput. Seattle-mi 1999-imi WTO-p Ministerii ataatsimeersuarmatali Naalakkersuisut suliniutigilerpaat:

Pisuussutinik nutaanngorartuartunik piujuartitsinermik tunngaveqarluni niuernermi pisussaaffeqalernissaq qaffassarniarlugu (immami miluumasut).

Nunat Inoqqaavisa niuernermik pisussaaffiisa siuarsarnissaat nunarsuarmilu aningaasarsiornerup pitsaaqutaanut ilanngutsinneqarnissaat.

Nunatta nunarsuarmi aningaasarsiornermi ilanngukkiartuaartinneqarnissaa nunani issittuni nunap pissusiisa immikkooruteqarnerat pingaartillugu.

WTO-mi ministerit sisamassaanik ataatsimeersuarneranni Dohami pisumi november 2001-imi Naalakkersuisut nunanut allanut ministeriaqarfik peqatigalugu soqutigisat qulaani pineqartut malersorsimavaat. WTO-mi ministerit nalunaarutaanni (immikkoortortaq 35) allassimavoq tallimassaanik WTO-mi ministerit ataatsimeersuarnissaanni 2003-mi Cancunimi Mexico-miittumi pisussami WTO pisussaaffilerneqartoq nalunaarusiussasasoq Nunat annikitsumik aningaasarsiortut ilanngutitinneqarnissaat pillugu nunarsuarmi aningaasarsiornermut. Nunanut allanut ministeriaqarfimmit nalilerneqarpoq Nunatta pisuussutinik nutaanngorartuartunik (immami miluumasut) nioqquteqarneranut alloriarneq tamanna siuariaallaataasoq annertooq kiisalu nunat inoqqaavisa nunarsuarmi aningaasarsiornermut akuliunnialernerannut siuariaallaataasortaaq (aamma takuuk Siunissami piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartortitsinissaq pillugu Naalagaaffiit Peqatigiit Johannesburgimi ataatsimeersuarneranni immikkortoq 5.4.)   

Ministerit nalunaarutaat tunngavigalugu isumaqatigiinniarnissat nutaat naammassereersimassapput kingusinnerpaamik 1. januar 2005. Ministerit Cancunimi Mexicomiittumi 2003-mi tallimassaannik ataatsimeersuarnissaanni isumaqatigiinniarnerni angusat nalunaarutigineqassapput.

7.      Nunanut allanut Allaffiup aaqqissugaanera kiisalu Tusagassiivik

Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasunut sullissinerat aaqqissugaavoq Nuummi Nunanut allanut Allaffik qiteralugu nunatta nunanut allanut soqutigisai ilusilersorneqartarlu­tik ataqatigiiaarneqartuarlutillu. Københavnimi, Bruxellesimi sinniisoqarfiit nunanut allanut tunngatillugu sulisarput Nuummiit ilitsersorneqarlutik. Sinniisoqarfiit suliassaat immikko­ortuni tulliuttuni naatsumik nalunaajarneqarput. Paasissutissiisarnermut tunngatillugu Nunanut allanut Allaffiup Tusagassiivik qanimut suleqatigivaa tamannalu pillugu Tusagassiivik immikkoortoq ilanngunneqarpoq.

7.1.    Københavnimi Sinniisoqarfik

Danmarkimi Sinniisoqarfiup suliassaraa suliassanik Danmarkimi Danmarkimiilluunniit suliaralugit naleqqunnerusumik Naalakkersuisunik allaffeqarfinnillu sullissinissaq.

Nunanut allanut tunngatillugu tamatuma kingunerisaanik suliassat angalaqattaarnartut Sinniisoqarfimmiit sulisunik sisamanit isumagineqarput, taakkualu sulisarput Naalakkersuisut Allattoqarfianit, Nunanut allanut Allaffimmit imaluunniit suliamut tunngasumit suliakkerneqarlutik. Suliassat tassaanerupput aalisarnermut tunngasut, Nunanut Avannarlernut tunngasut, nunap inoqqaavinut tunngasut aamma nunat tamat avatangiisit pillugit suleqatigiinnerisa ilaa kiisalu sakkutooqarfinnut tunngasut. Soorlu aalisarnermut tunngatillugu sinniisoqarfiup pisortaa aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip nutarternissaa pillugu isumaqatigiinniarnermi pisortaasarpoq ilaatigullu NEAFC-imut præsidentiulluni (takuuk ilanngunneqartumi immikkoortoq 8.3). Aamma Nordisk Ministerrådimi atorfillit komitiivisa ataatsimiittarnerisa ilarparujussui Danmarkskontorimi atorfillip ataatsip isumagisarai. Sulisut taakkua aamma ataatsimiittarnermut isumagisanut il. il. tunngatillugu suliassat suliarisarpaat.

Suliassat taagorneqartut Danmarkimi Allaffimmi sulisunit suliarineqartarnerisa kinguneraa Namminersornerullutik Oqartussat ataatsimiinerni assigiingitsuni peqataatitaqartarmata Nuummiit peqataajartussagaluaraanni ullut angalaffissarpassuussagaluit kiisalu aningaasartuutinut assigiinngitsut atugassaagaluit il.il. sipaarutigineqartarneri. Tamakkua saniatigut Sinniisoqarfik isumaqatiginninniarnernik ingerlatsiviusinnaasarpoq aammalu nunat allat aallartitaqarfiinut (ambassader) Københavnimiittunut attaveqaataalluni. Nunanut allanut Allaffik imalunniit pisortaqarfik pineqartoq aningaasalersuisarpoq.

Ukioq 2000-ip aallartinneraniit Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitap nunanut allanut sillimanissamullu tunngasutigut ingerlatsineq pillugu suleqatigiissitaanut siulittaasuuneq allattaanerlu Sinniisoqarfimmi suleqataasumit qulliunerusumit tigummineqarput. Tamatuma saniatigut Paul-Èmile Victori pillugu saqqummersitsinermut tunngatillugu franskinut suleqatitsinnut attaveqarneq allaffeqarfimmi suleqataasumit qulliunerusumit isumagineqarpoq. Ukioq 2002 decembarip qaammataa aallarnerfigalugu Danmarkskontorip taaguutaa allanngortinneqarpoq taarsiullugu taaguuteqalerluni Nunatta Sinniisoqarfia.

7.2.    Bruxellesimi Sinniisoqarfik

Nunatta Sinniisoqarfia 1992-imi pilersinneqarpoq Belgiami danskit aallartitaqarfiannut, den Kongelige Danske Ambassademut, atasunngorlugu. 1999-imiit danskit EU-mi aalajangersimasumik sinniisoqarfiat, Ambassadi, Savalimmiormiut Sinniisoqarfiat kiisalu Kalaallit Sinniisoqarfiat najugaqatigiilerput Rue d`Arlon 73, B- 1040, Bruxellesimiittumi.

Sinniisoqarfimmi sulisuupput ministerrådi aallartitaq ataaseq, aallartitaqarfimmi allatsi aallartitaq ataaseq allatsilu nunaqavissoq ataaseq. Taakkulu saniatigut oktobarip aallaqqaataa 2002  aallarnerfigalugu ilinniartumik kalaallimik atorfinitsitisoqarpoq suliffeqarfimmilu misiliineq tamanna qaammatit arfinilikkuutaarlugit ingerlanneqartassalluni. Ministerrådi Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit EU-mut, Belgiamut kiisalu Frankrigimut allakkatigut sulissussisussatut piginnaatinneqarluni attaveqaataavoq aammalu EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissut nutarterniarlugu isumaqatigiinniarnissani ataqatigiissaarisutut siulittaasunngortitaasimalluni.

Nunatta Sinniisoqarfiata suliassiissutit EU-mut tunngassuteqartut tamaasa tigummisallugit pisussaaffeqarpoq. OLT-mik aaqqissuussineq nutaaq decembarip aappaani ukioq 2001-imiit atuutilersup kingunerivaa Kalaallit Nunaata periarfissanik iluaqutissanillu arlalinnik ammaassivigineqarnera tamatumani ilanngullugit pineqarput pilersaarutit pillugit suleqatigiinneq kiisalu nioqqutissanut akitsuusersuinermullu tunngassuteqarsinnaasut ilanngullugit akitsuuteqanngitsumillu EU-mi niuerfinnut assigiinngitsut aqqutissaqalernissat ammaaffigineqarlutik. Nunanut Allanut Tunngasunut Allaffik suleqatigalugu danskit EU-mi siulittaasuuneranni ministerit ataatsimeersuartinneqarput sammineqarluni Nunanut Avannarliunerusunut tunngatillugu ingerlatsineranut atasumik Issittumut Igalaaq pillugu ataatsimiinneq ingerlanneqarpoq juulip ulluisa 23-aniit juulip ulluisa 25-at ilanngullugu 2002-mi. Ataatsimiinnermilu tassani ataatsimeeqataapput EU-mi ambassadørit taaguuteqartut COREPER I aammalu COREPER II, tassaasut naalagaaffeqatigiinni assigiinngitsuniit ilaasortat kiisalu aallartitat sinniisaat Bruxellesimi ataatsimiigiartut (takuuk ilanngunneqartumi immikkoortoq 4.).

Nunarput pillugu nunatsinnilu pissutsit avataaniit soqutigineqarnerulernerat ilutigalugu Sinniisoqarfimmi nunarput pillugu paasisitsiniaanermik suliaqarneq aammattaaq annertusarneqariartorpoq. Tassungalu atatillugu Bruxellesimi saqqummersitsineq annertooq ingerlanneqarpoq maajimilu 2002-mi Ataqqinartup Dronningip pisortatigoortumik Belgiami angalanerata nalaani saqqummersitsineq ingerlanneqarluni. Aammattaaq Sinniisoqarfiup nunatsinni suliffeqarfiit nunanut allanut niuertartut ikiorsertarpai.

7.3.    Tusagassiivik

Tusagassiivik Namminersornerullutik Oqartussat paasissutissiinermut allaffeqarfigaat. Allaffiup sullitarai Naalakkersuisut, Inatsisartut pisortaqarfiillu ataasiakkaat. Tusagassiivik annikitsunnguuvoq makkuninnga akisussaaffilik:

1.         Namminersornerullutik Oqartussat ataatsimut isigalugit pingaarnerusutigut paasissutissiineq.

2.         Tusagassiorfinnut attaveqarnerup ataqatigiiaarnera aammalu

3.         Avammut attaveqarneq pillugu siunnersuineq.

7.3.1.   Anguniagaq periuserisarlu

2002/2003-mi nunatta nunarsuarmiunut ersarinnerulernissaa peqataaffigissallugu.

7.3.2.   Nukinnik atuineq

Immikkoortortami sulisuusut tallimaasut tamarmik Namminersornerullutik Oqartussat pillugit nunatsinni nunanilu allani paasisitsiniaajuarput. Sulisut Nuummi inissisimasut tamakkerlutik tusagassiortut nunanit allaniit tikeraartut sullippaat tusagassiortullu nunanit allaneersut apeqquteqaataat akissuteqarfigisarlugit kiisalu nunani allaneersut inuiaat ataasiakkaat saaffiginnissutaat qarasaasiaq atorlugu allagaqaataat (e-mail) apeqquteqaatigisaallu akissuteqarfigineqartarnerat isumagisaralugu. Sinniisoqarfimmi paasisitsiinermut suleqataasup ataatsip suliassat tamakkua tamakkiisumik ingerlatarai.

7.3.3.   Sulinerup inerneri anguniakkanillu naammassisaqarneq

Tusagassiiviup Namminersornerullutik Oqartussat nittartagaat www.nanoq.gl pisortaqarfinnit ataasiakkaanit nutarterneqartarnera isumagineqartarpoq kalaallisut qallunaatullu ataavartumik allassimanerata nutarterneqarnera ilanngullugu. Tusagassiivimmiit nittartakkap ilaata tuluttut allassimanera arriitsumik ataavartumillu annertusiartortinneqarnera isumagisarivaa.

Nunanit allaneersunit tusagassiortuninngaanniit Kalaallit Nunaat annertuumik 2002-mi uparuartorneqarpoq pinngortitami uumasunik piujuartitsinissamut tunngasunik ingerlatseriaaseqarnera pillugu minnerunngitsumillu Kjeld Hansenip atuakkiaa “Farvel til Grønlands Natur” tunngavigineqarluni uparuartuinermi. Namminersornerullutik Oqartussat oqaloqati-giinnernik paasisitsiaanernillu suliniutit assigiinngitsut ingerlappaat ukiunilu marlunni tamanna nunatsinni ataavartumik ingerlanneqassalluni. Paasisitsiniaaneq taaguteqarpoq Tulugaq internettikkullu quppersagaq una atorlugu www.nanoq.gl Tulugaq pillugu paasissutissanik ujarlerfigineqarsinnaavoq.

Nittartakkap tuluttut allassimasortaani ulluinnarni apeqquteqaatit avataaniit takkuttartut apeqquteqaatigineqarnerpaasartut tuluttut taaguuteqartut Frequently asked Questions allassimaneri apeqquteqaatillu akissuteqarfigineqarneri quppersakkami aamma takuneqarsinnaapput. Tusagassiivik sapinngisamik paasissutissanik tunngavilersorluakkanik tunioraasarpoq minnerunngitsumik nunarput sinnerlugu nunanut allanut angalasartut ilisimasassaannik immersueqataaneq ingerlattarlugu. Taamaalillutik nunarput sinnerlugu nunanut allanut angalasartut nunatsinni pinngortitami uumasunik piujuartitsinissaq anguniarlugu iliuuserineqartut assigiinngitsut ataavartumik aallunneqartut ilisimatitsissutigineqassammata.

Tusagassiivik DVD-mik saqqummersitsivoq taaguuserneqartoq This is Greenland 2002 Kalaallit Nunaat ullutsinni nutaaliaasumi pissutsinik assigiinngitsunik paasissutissiilluni. DVD-mik saqqummersitsineq atuaganngorlugu saqqummiunneqartartoq taaguteqartoq This is Greenland taarserpaa. DVD saqqummiunneqaqqaarpoq EU-mi ministerit ataatsimeersuarnerata nalaani ataatsimeersuarnerlu aggustusimi  2002-mi Ilulissani ingerlanneqarpoq. DVD tuluttut oqaasertaqarpoq nunanullu allanut aallartitaasartut nunarput pillugu saqqummiinerminni atortarlugu.

Tusagassiiviup Naatsorsueqqissaartarfik tuavisaarpaa aalajangersimasunik amerlassusilinnik DVD-nik tuluttut oqaasertalinnik nunatsinnut tunngasunik paasissutissanik pingaarnersiukkanik imaqartumik kisitsisitalinnik saqqummeeqqullugu. Tusagassiivik, Nunanut allanut Allaffik Naatsorsueqqissaartarfillu tamarmik aningaasaliipput Greenland in Figures 2002 saqqummersinneqarneranut, saqqummersinneqartorlu quppersagaaraavoq tuluttut allassima-suulluni Kalaallit Nunaannilu pissutsinik assigiinngitsunik paasissutissanik pingaarnersiukkanik kisitsisitalinnik imaqarluni.

Københavnimi sinniisoqarfimmi paasissutissiinermut suleqataasup saqqummersitsineq angalaartinneqartoq kalaallit eqqumiitsuliaanik eqqumiitsulioriaaseq nutaaliaq atorlugu sulianik imaqartoq isumagivaa saqqummersitsinerlu ingerlanneqarpoq Ataqqinartorsuup Dronninngip pisortatigoortumik Belgiami tikeraarnera ilutigalugu. New Beginnings saqqummersitsineruvoq saqqummersitanik pisiffigineqarsinnaasoq ataavartumillu eqqumiitsulianik nutaanik takkuttunik ilaneqartartoq. New Beginnings ulluni makkunani Estlandimi saqqummersinneqarpoq.

7.3.4.   Piffissami tulliuttumi suliniutissatut naatsorsuutigisat

Tusagassiiviup 2003-mi DVD-p This is Greenland siulliup malitsissaata saqqummersinneqarnissaa ingerlatissavaa. Saqqummersitassap nutaap imarissavai siullermik saqqummersinneqartumut naleqqiullugu immikkoortut amerlanerit immikkoortortanilu ilaatigut ilanngunneqarput takornariaqarneq pillugu oqaluttuarisaanermi ingerlasimaneq paasissutissanillu kisitsisitalinnik ilaatigut imaqartoq kiisalu immikkoortortaq ataaseq immikkut oqaluttuarisaaneq nutaanerusoq pillugu imaqartinneqassalluni aammalu saqqummersitami tassani ilaatinneqassaaq Namminersornerullutik Oqartussaanerup eqqunneqarnera.

Tusagassiivik aningaasaleeqataaqqissaaq Greenland in Figures saqqummersinneqarnissaanut kiisalu Washingtonimi eqqumiitsulioriaaseq nutaajusoq atorlugu saqqummersitsinissap piareersarneqarnera peqataaffigissallugu, saqqummersitsinissallu aallaavigissavai eqqumiitsuliat New Beginningsimi pissarsiarineqartut.