Samling

Del 2(Fortsat)

DEL II

Landsstyrets

Internationale Ressortsamarbejde

8.                Fiskeri

8.1.             North Atlantic Fisheries Minister Conference - NAFMC

North Atlantic Fisheries Ministers Conference (NAFMC)  er en årligt tilbagevendende lejlighed for fiskeriministrene i Nordatlanten til at udveksle politiske synspunkter. Deltagerne er Grønland, Færøerne, Island, Norge, Rusland og Canada samt EU. Første møde blev holdt i Canada 1995,  efterfølgende på Island, Færøerne, Norge, Grønland, EU (Sverige) og Rusland.

8.1.1.                                                     Målsætning og  Strategi

Et formål med konferencerne - ud over diskussion af de udvalgte emner - er gensidig inspiration ministrene imellem omkring emner, der kan være til gavn for forvaltning og udnyttelse af fiske- og skaldyrsbestandene i Nordatlanten.

                                          

Traditionelt afsluttes konferencen med et kommuniké, der indeholder deltagerlandenes fælles fiskerirelaterede holdninger. Endelig holdes der pressekonference.

8.1.2.                                                     Ressourceforbrug

NAFMC- konferencen finder sted en gang om året pr. turnusordning imellem medlemslandene med deltagelse normalt af landsstyremedlemmet, ministersekretær, tolk, fuldmægtig samt kontorchef, og der afholdes før årsmødet et forberedende møde hos årets værtsland med deltagelse af mindst en person på enten kontorchef- og/eller fuldmægtigniveau. Tidsforbruget svarer til 1/4 årsværk eller for kontorchefen 1% og for fuldmægtigen 10%. Det samlede økonomiske forbrug forbundet med rejseaktivitet til årsmødet i maj 2002 beløber sig til 176.000 kr.

8.1.3.                                                     Resultat og Målopfyldelse

NAFMC blev i maj 2002 afholdt i St. Petersborg med Rusland som vært.

Landstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen, deltog for første gang i NAFMC’s konference.

Mr. Nazdratenko, formand for det russiske fiskeriudvalg, var koordinator ved de nordatlantiske landes 7. konference i St. Petersborg.

Det overordnede hovedtema bestod af to dele for konferencen 2002 med følgende emner:

              -   Målsætninger indenfor havforskningssamarbejdet samt brugen af moderne                                            teknologi ved fiskeriet i Nordatlanten.

              -   Fornyelse af fiskeripolitikken i Nordatlanten samt politiske overvejelser                                                 vedrørende  ressourcegrundlaget og miljøet.

Fiskeriministrene blev enige om, at det er meget væsentligt med et samarbejde i relation til fremtidig bevarelse af fiskefelterne og mest hensigtsmæssigt fiskeri i Nordatlanten samt det  klimatiske forhold med hensyn til reproduktionen. Denne fremtidige målsætning kan opnås ved at forbedre videnskabelige resultater og ved brug af moderne teknologi.

Det trede emne blev fremlagt af EU Kommissæren vedrørende tilpasningen mellem fiskerikapaciteten og ressourceudnyttelsen, stop for ulovligt fiskeri samt miljøhensyn, som lige er blevet vedtaget I Europakommissionen.

8.1.4.                                                     Forventninger til næste periodes indsats

Landsstyreområdet vil deltage i NAFMC 2003, som afholdes i Canada, formodentlig i Halifax

Nova Scotia.

Temaet ved den ottende konference vil have som hovedoverskrift at realisere Havretskonventionen, som er grundlaget for fiskeriet i Nordatlanten. På nuværende tidspunkt kender man ikke de enkelte dagsordenspunkter, men Grønland forventer, at EU igen i år vil præge konferencen ifm strukturændringerne i fiskerisektoren i EU. Grønland vil deltage aktivt i NAFMC debatten, i håb om konstruktiv kritik og input vedr. fiskeripolitiske og administrative redskaber.

8.2.                                           Northwest Atlantic Fisheries Organization – NAFO

Den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation, NAFO, er en international fiskeriorganisation med 18 medlemslande: Bulgarien, Canada, Cuba, Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland), Estland, EU, Frankrig (på vegne af St. Pierre et Miquelon), Island, Japan, Republikken Korea, Letland, Lithauen, Norge, Polen, Rumænien, Rusland, Ukraine og USA. Konventionens område omfatter det nordvestlige Atlanterhav, herunder havområdet mellem Grønland og Canada. NAFO’s "Reguleringsområde" omfatter derimod kun farvandene udenfor 200 sømilefiskerizonerne ved Grønlands sydvestkyst, Canadas østkyst og USAs nordøstkyst. Kompetencen omfatter alle fiskearter indenfor NAFO‑området, undtagen arter som er reguleret ved andre konventioner, f.eks. under den Nordøstatlantiske Fiskerikommis­sion, NEAFC. Ifølge konventionen skal NAFO medvirke til en optimal udnyttelse af fiskeressourcerne igennem en rationel og bæredygtig styring.

8.2.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret virke fortsat for at fremme samarbejdet i det internationale fiskerisamarbejde på en række fronter, heriblandt i den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation, NAFO, hvor der bl.a. banes vej for en række alternative fiskerimuligheder for den havgående rejeflåde uden for Grønlands fiskeriterritorium.

Landsstyret virker for at gennemføre indførelsen af satellitkontrol og 100% kontrollørdækning som permanent kontrolordning for alle fartøjer, der opererer i det NAFO-regulerede område, i henhold til pilotprojekt vedtaget på årsmødet i 1998.

I det forløbne år har man fra Grønlands side deltaget i arbejdet med fremtidig kvoteregulering af rejefiskeriet til afløsning af nuværende indsatsregulering ved fiskedagssystem. Grønland har virket for at bibeholde den oceaniske rødfisk, der som noget nyt optræder i NAFO’s regu­leringsområde, som en oprindelig NEAFC-reguleringsfisk. Endvidere har Grønland modsat sig chartring af fartøjer.

8.2.2.               Ressourceforbrug

Der afholdes i NAFO et ordinært møde en gang om året, hvor der er deltagelse af kontorchef, fiskerilicensinspektør og fuldmægtig fra Nuuk, samt repræsentationschefen fra Repræsentationen i København. Derudover deltager en biolog fra Grønlands Naturinstitut ved årsmødet. APK deltager for egen regning i den grønlandske delegation. Ud over årsmødet afholdes der arbejdsgruppemøder flere gange om året med deltagelse af en til to medarbejdere fra Køben­havn og/eller Nuuk. Årsmøder og arbejdsgruppemøder foregår skiftevis i Nordamerika og Europa.

I den forgangne periode har det ud over det ordinære årsmøde endvidere været nødvendigt at afholde et ekstraordinært møde i januar 2002, hovedsageligt i forsøget på at få en regulering i kraft for 2002, som følge af aflysningen af det planlagte årsmøde i september 2001, der ikke var muligt at gennemføre umiddelbart efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.

De samlede økonomiske udgifter til rejser m.m. til årsmødet, ekstraordinært møde og arbejdsgruppemøder for varetagelsen af indsatsen i 2002, har det ikke været muligt at opgøre, men det kan oplyses, at disse udgifter for perioden 17/6 2000 - 16/6 2001 er beregnet til cirka 590.000 kroner.

Samlet anvender følgende stillingsniveauer deres arbejdstid på NAFO-anliggender med følgende andele af deres årsværk: Repræsentationschef 15%, kontorchef 10%, fiskerilicensin­spektør 6%, fuldmægtig 30% og kontormedarbejder 2%. Tidsforbruget dækker forberedelse, herunder telefonmøder, koordinering med erhvervet, koordinering med Færøerne, ud-arbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning med udfærdigelse og/eller revidering af bekendtgørelser samt almindelig administration af samarbejdet med NAFO-partnere og kommunikation med NAFO-sekretaria­tet. For kontormedarbejderens vedkommende er der tale om produktion og kommunikation af fangstrapporter og oversigter mv.

8.2.3.                   Resultat og Målopfyldelse

Kvalitativt udtrykt åbner deltagelse i NAFO mulighed for at grønlandske fartøjer får fiskeri­muligheder i det NAFO-regulerede områder. Kvantitativt udtrykt havde Grønland i 2002 mulighed for at fiske rejer ved Flemish Cap, NAFO-området 3M i 515 fiskedage. Hertil kommer en rejekvote på 33,5 tons i NAFO-området 3L. I 2002 var 2 grønlandske havgående fartøjer på rejefiskeri i 3M og 3L. Dette antal forventes ikke at blive højere i år 2003 i betragtning af de gode fiskerimuligheder ved Grønlands egne kyster. Af hensyn til sikring af de bedst mulige vilkår for det fremtidige havgående rejefiskeri er det dog vigtigt for Landsstyret, at Grønland gør en indsats for i fremtiden at bibeholde fiskerimulighederne for fjernfiskeri ved Flemish Cap.

Der er i den forgangne periode brugt en del kræfter både i NAFO og NEAFC regi for at finde en hensigtsmæssig måde at regulere fiskeriet efter oceanisk rødfisk i NAFO-området. Det drejer sig om området sydvest om Kap Farvel, efter at den oceaniske rødfisk som noget nyt er trukket ind fra NEAFC’s reguleringsområdet (øst for Kap Farvel). NEAFC har traditionelt reguleret alt fiskeriet i Nordatlanten på oceanisk rødfisk, og Grønland er en af de tre største parter i kvoteallokeringen i Nordatlanten som helhed i dette fiskeri. I de senere år har Landsstyret derfor arbejdet for at bibeholde reguleringskompetencen i NEAFC-regi, således at Grønland bibeholder sin nuværende status. Det er første gang i historien, at to fiskerikommissioner står overfor dette problem.

Denne indsats har betydet, at NAFO på årsmødet i 2002 vedtog, at de NAFO-lande, som ikke er medlemmer af NEAFC, i 2003 får en fælles kvote på 7.500 tons til fiskeri efter oceanisk rødfisk i NAFO-området. Ind til da har NAFO-landene haft en særskilt kvote på 1.175 tons.

Indsatsen har endvidere betydet, at den oceaniske rødfisk kan fiskes i NAFO-området såvel som i NEAFC-området med samme vedtagelse af TAC og kvotefordeling, som NEAFC årligt vedtager i London. Fangster taget i NAFO-området og i NEAFC-området skal oplyses overfor begge organisationer og trækkes fra medlemmets samlede kvote. Af TAC'en for oceanisk rødfisk på 95.000 tons, som NEAFC har taget som udgangspunkt for sin fordeling af kvoterne for 2002, må dog maksimalt 30.000 tons fiskes i NAFO-området. I NAFO-området skal NAFO-reglerne om maskevidde, kontrollører og lignende overholdes. Denne NAFO-beslutning har NEAFC siden formelt tilsluttet sig.

Der har været 100% kontrollørdækning under de grønlandske fartøjers fiskeri ved NAFO-området i henhold til NAFO-bestemmelserne. Endvidere har fartøjerne været satellitovervågede, og Grønlands Fiskerilicenskontrol har brugt dette som et pilotprojekt for satellitovervågningen af fartøjerne. Landsstyret har vedtaget en bekendtgørelse i år 2001, således at grønlandske fartøjer over 50 meter i fremtiden skal være udstyret med satellitbaseret overvågningssystem uanset om de fisker indenfor eller udenfor 200 sømilegrænsen. Dette fremmer kontrollen med det nationale fiskeri og samtidigt sikres, at grønlandske fartøjer opfylder både reglerne i NAFO og NEAFC om fuld satellitdækning. Systemet er på visse områder identisk i NAFO og NEAFC. På kontrolområdet har man arbejdet hen imod en harmonisering af observatørordningen mhp at stille observatørnes indsamlede data og observationer til rådighed for biologerne fra alle NAFO- medlemslandene.

8.2.4.               Forventninger til næste periodes indsats

Forud for årsmødet i NAFO til september 2003 skal Grønland forberede sig i særlig grad i forhold til sagerne om fiskeriet af rejer ved Flemish Cap og 3L samt om fiskeriet af oceanisk rødfisk sydvest for Kap Farvel, da det særligt er i disse fiskerier i NAFO-området, at de grønlandske fartøjer har alternative fiskerimuligheder til fiskeriet inden for 200-sømilegrænserne. Derudover er det vigtigt, at der sker en revision af reglerne for charter arrangementer i forbindelse med rejefiskeriet i 3M og 3L. Endelig vil der i den kommende periode være fokus på etableringen af en regulering af fiskeriet efter dybhavsarter i NAFO-området. På kontrol- og håndhævelsesområdet vil der være særligt fokus på satellitovervågning af fartøjerne, da systemet formentlig kan udvides, således at der sikres en nedsættelse af kravet om 100% kontrollørpligt ombord. Dette vil spare udgifter til kontrollen for rederier og offentlige. Et sådant pilotprojekt forventes igangsat i 2003. Der arbejdes ligeledes hen imod en harmonisering af den forpligtigede landingskontrol af de fartøjer, som har fiskeriet i NAFO- reguleringsområdet. Dette arbejde fortsætter i den kommende periode.

8.3.             North East Atlantic Fisheries Commission - NEAFC

Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, NEAFC er en international fiskerikommission og har følgende 6 medlemmer: Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland), EU, Island, Norge, Polen og Rusland. I NEAFC reguleres fiskeriet i Nordøstatlanten uden for kyststaternes 200 sømilegrænse, dvs havområderne øst for Kap Farvel, vest for Novaya Zemlya og nord for Gibraltar. Reguleringskompetencen omfatter alle fiskearter med undtagelse af arter, som er reguleret ved andre konventioner. Hovedarterne for NEAFC-reguleringer er rødfisk, atlanto­skandiske sild, makrel og blåhvilling. Kommissionen skal i følge konventionen medvirke til bevarelse og optimal udnyttelse af fiskeressourcerne.

8.3.1.                                                     Målsætning og Strategi

Landsstyret virker fortsat for at fremme samarbejdet i det internationale fiskerisamarbejde på en række fronter, heriblandt i den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, NEAFC, hvor der bla banes vej for en række alternative fiskerimuligheder for den havgående fiskerflåde uden for Grønlands fiskeriterritorium.

Landsstyret deltager særligt i kvotefordelingen af oceanisk rødfisk, som hidtil udelukkende er blevet reguleret af NEAFC, men som siden år 2001 for første gang ligeledes er blivet reguleret af NAFO, efter at den oceaniske rødfisk som noget nyt er trukket ind i NAFO’s regulerings­område, dvs sydvest for Kap Farvel (se mere herom i afsnittet om NAFO). Grønland er en af de tre største parter i kvoteallokeringen i Nordatlanten som helhed i fiskeriet efter oceanisk rødfisk, hvorfor Landsstyret har arbejdet for at bibeholde regulerings- og kvotefastsættelses­kompetencen i NEAFC-regi, således at Grønland bibeholder sin nuværende status. Landsstyret deltager aktivt i NEAFC-forhandlingerne om reguleringen blåhvilling, og følger endvidere med i reguleringen af fiskeriet på sild og makrel.

Kontrollen og håndhævelsen af de fiskefartøjer, som opererer i det NEAFC-regulerede område, følger kontrolordningen vedtaget på årsmødet i 1998, og denne ordning er fortsat under udvikling, hvilket Landsstyret deltager aktivt i. Ordningen indebærer, at medlemmerne gensidigt kan udøve kontrol på hinandens fartøjer, der opererer uden for medlemmernes 200 sømilegrænser. Ordningen er endvidere baseret på satellitovervågning af fiskefartøjer samt på automatiseret dataudveksling mellem medlemmer­ne og NEAFC-sekretariatet.

8.3.2.               Ressourceforbrug

En gang om året afholdes der ordinært møde i NEAFC, hvor der er deltagelse af kontor­chef, fiskerilicensinspektør og fuldmægtig fra Nuuk, samt repræsentationschefen i København. Derudover deltager en biolog fra Grønlands Naturinstitut ved årsmødet. APK deltager for egen regning i den grønlandske delegation. Ud over årsmødet afholdes der arbejdsgruppemøderne flere gange om året med deltagelse af en til to medarbejdere fra København og/eller Nuuk. Årsmøder foregår i London og arbejdsgruppemøderne foregår forskellige steder i Europa. I den forgangne periode har der ud over det ordinære årsmøde endvidere været nødvendigt at afholde et ekstraordinært fiskerikommissionsmøde hovedsageligt i forsøget på at få indført en regulering af fiskeriet efter blåhvilling.

De samlede økonomiske udgifter til rejser m.m. til årsmødet, ekstraordinært møde og arbejdsgruppemøder for varetagelsen af indsatsen i 2002, har det ikke været muligt at opgøre, men det kan oplyses, at disse udgifter for i perioden 17/6 2000 - 16/6 2001 anslås er beregnet til cirka 340.000 kr.

Samlet anvender følgende stillingsniveauer deres arbejdstid på NEAFC-anliggender med følgende andele af deres årsværk: Repræsentationschef 20%, kontorchef 15%, fiskerilicensin­spektør 7%, fuldmægtig 30% og kontormedarbejder 2%. Tidsforbruget dækker forberedelse, herunder telefonmøder, koordinering med erhvervet, koordinering med Færøerne, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning med udfærdigelse og/eller revidering af bekendtgørelser, samt almindelig administration af samarbejdet med NEAFC-partnere og kommunikation med NEAFC-sekretariatet. For kontormedarbejderens vedkommende er der tale om produktion og kommu­nikation af fangstrapporter og oversigter mv.

8.3.3.               Resultat og Målopfyldelse

Kvalitativt udtrykt åbner Grønlands deltagelse i NEAFC mulighed for at grønlandske fartøjer får fiskerimuligheder i det NEAFC-regulerede område. Konkret drejer det sig om, at to notfartøjer og en rødfisketrawler indregistreret i Grønland gives muligheder for fiskeri på de af NEAFC regulerede arter til supplement til mulighederne, som gives indenfor Grønlands fiskeriterritorium eller i henhold til diverse bi- og multilaterale fiskeriaftaler, Landsstyret har indgået. Endvidere er de kvoter, Grønland tildeles i NEAFC sammenhæng, genstand for bytte og videresalg i forbindelse med Grønlands fiskeriaftaler med bl.a. EU, Norge, Rusland og Færøerne.

NEAFC afholdt i november 2001 årsmøde i London. TAC´en for oceanisk rødfisk for 2002 blev, i henhold til de biologiske anbefalinger fra ICES fastholdt på 95.000 tons. Grønlands kvote i 2002 var derfor fortsat 24.169 tons.. Grønland har stor andel i de seneste forhandlingsløsninger imellem NEAFC og NAFO mht. reguleringen af oceanisk rødfisk i NAFO's reguleringsområde, efter at den oceaniske rødfisk som noget nyt er trukket ind i NAFO’s reguleringsområde, dvs. sydvest for Kap Farvel, umiddelbart vest for grænsen mellem de to Fiskerikommissioner (se mere herom i afsnittet om NAFO).

Grønland har i det forløbne år deltaget i en række arbejdsgruppemøder om fordelingen af kvoten på blåhvilling. Grønland fisker ikke selv på den bestand, men allokerer 15.000 tons til EU i kraft af fiskeriprotokollen med EU. Forhandlingerne på ekstra ordinært fiskerikommissionsmøde om blåhvilling i april 2002 brød sammen, og forhandlingerne forventes at blive genoptaget i løbet af foråret 2003 på ekstraordinært møde i NEAFC.

Grønland har i NEAFC deltaget aktivt i bestræbelserne for at indføre regler for bilæggelse af tvister i NEAFC, samt for klarere regler og forventninger fra NEAFC-medlemmerne til samarbejdende ikke-kontraherende parter til NEAFC og eventuelle ansøgninger fra nye medlemmer. Senest har NEAFC modtaget ansøgninger fra Litauen og Ukraine om medlemskab.

Grønland har i 2001 vedtaget en kontrolordning om overvågning på de regulerede fiskerier i NEAFC’s reguleringsområde forpligtiget sig at indføre satellitovervåg­ning af de fartøjer, som opererer i det NEAFC-regulerede område. Disse regler betyder, at samtlige fartøjer over 50 BRT for fremtiden er omfattet af satellitovervågning, hvad enten fartøjet fisker indenfor eller udenfor Grønlands 200 sømilegrænse.

Grønland ved Grønlands Hjemmestyres Repræsentationschef overtog præsidentposten for NEAFC efter EU på årsmødet i London i september 2000 for perioden 2000-2003, og dette giver Grønland et ikke ubetydelig ansvar men også en stor indflydelse på, hvorledes samarbej­det i NEAFC foregår.

8.3.4.                                                     Forventninger til næste periodes indsats

Forud for årsmødet i NEAFC til november skal Grønland forberede sig i særlig grad i forhold til sagerne om fiskeriet af oceanisk rødfisk, da det særligt er i fiskeriet efter oceanisk rødfisk i NEAFC-området, at de grønlandske fartøjer har alternative fiskerimuligheder til fiskeriet inden for 200-sømilegrænserne. Dertil kommer, at Grønland i henhold til bilaterale aftaler og protokollen mellem Grønland og EU allokerer betydelige mængder oceanisk rødfisk til de andre nordatlantiske aftaleparter. Det samme gælder for de sammenbrudt forhandlinger vedrørende reguleringen af blåhvilling, som det forventes vil blive genoptaget i den kommen­de periode. Der vil fortsat være fokus på indførelsen af regler for bilæggelse af tvister i NEAFC, og for fastlæggelse af rammer for nye medlemmers indtræden i NEAFC. Endelig vil der i den kommende periode være fokus på etableringen af en regulering af fiskeriet efter dybhavsarter i NEAFC-området.

8.4.             Nordisk Embedsmandskomite for Fiskerispørgsmål og Nordisk                                                            Kontaktorgan - NKO og NEF

Nordisk Kontaktorgan (NKO) blev etableret i 1962 som samarbejdsorgan mellem de nordiske landes fiskeriorganisationer og -forvaltning. Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsm­ål drøfter konfliktområder samt løsningsmodeller i forholdet mellem fiskerierne i de nordiske lande og i forholdet mellem forvaltning og erhvervsudøvere indenfor de nordiske lande.

8.4.1.                                                     Målsætning og  Strategi

Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål udveksler gensidige informationer om fiskeriets udvikling i de nordiske lande og har hovedansvaret for planlægning og gennemføri­ng af de Nordiske Fiskerikonferencer i forbindelse med MR-MAD. Formandskab og sekretariat for Kontaktorganet cirkulerer mellem landene, og fra 1992 ligger det hos arrangørlandet for det indeværende års møde.

Organisationer som har medlemsstatus i Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsm­ål  (NKO)  fra Grønland er følgende: Direktoratet for Erhverv, Grønlands Hjemmestyre, KNAPK, Sammenslutningen af fiskere og fangere i Grønland, APK (Den Grønlandske Havfiskeri Sammenslutning). Nordisk Embedsmandskomite for fiskerispørgsmål (NEF) behandler på vegne af Nordisk Ministerråd (Fiskeriministrene) alle spørgsmål som vedrører det nordiske fiskerisamarbejde.

Embedsmandskomitéen har ansvaret for gennemførelsen af handlingsplanen, som kan opfylde de målsætninger, der er sat i Nordisk Samarbejdsprogram for Fiskeriområdet, som fiskeri-ministrene fastsætter. Embedsmandskomiteen har specielt ansvar for den årlige budget-behandling, og tilstræber at tildelingen af midler til fiskerisamarbejdet bliver tilstrækkelige til at handlingsplanen kan gennemføres, og Embedsmandskomiteen har også ansvar for at fordelingen af de uddelte bevillinger bidrager til opnåelse af de satte samarbejdsmål. NEF kan nedsætte arbejdsgrupper med specifikke delopgaver for at gennemføre arbejdet indenfor det mandat Nordisk Ministerråd (Fiskeriministrene) har givet.

Nyt samarbejde mellem nordiske ministre indenfor fødevareområdet

Tirsdag d. 26. juni 2001 mødtes de nordiske ministre med ansvar for hhv. fiskeri, jord,  skovbrug samt fødevarer til fælles ministermøde i Reykjavik på Island.

De nordiske ministre blev enige om at forstærke samarbejdet ved, at Nordisk Ministerråd organiserer sig med et fælles ministerråd for fiskeri, jord, skovbrug og fødevarespørgsmål. De nuværende separate ministerråd for disse sektorer blev samtidig nedlagt pr. 1. september 2001, idet de nordiske samarbejdsministre er enige i forslaget.

Det betyder, at forud for embedsmands- og fællesministermøderne skal man internt i de enkelte lande holde møder i koordinationsgrupperne imellem direktoraterne for fiskeri, jord og skovbrug og fødevareområdet.

8.4.2.               Ressourceforbrug

Ressourceforbrug for NKO, NEF og Fælles Fælles Ministerråd er omkring fire samlinger om året forskellige steder i Norden til konferencer og rådsmøder, hvor embedsmandskomiteerne i den forbindelse holder møde. Fælles Ministerrådsmøder er sat til kun en samling om året eller efter behov. For NKO er der møder een gang om året i forbindelse med NMR og ca. tre møder om året for NEF. 

Tidsforbruget svarer til 1/4 årsværk eller for kontorchefen 1% og for fuldmægtigen 10%. Det samlede økonomiske forbrug i perioden juni 2001 til juni 2002 forbundet med rejseaktivitet til Fælles NMR årsmødet og NKO beløber sig til ca. 35.000 kr., for NEF møderne ca. 62.000 kr. og for koordinationsmødet ca. 30.000 kr. Der er ydet tilskud til rejsefinansiering fra Den Nordiske Rejsekonto til mødet i NMR i sommeren 2000 med et beløb på 17.684 kr.

8.4.3.                                                     Resultat og Målopfyldelse

De nordiske ministre blev tirsdag 26. juni 2001 i Reykjavik på Island enige om at forstærke samarbejdet, ved at Nordisk Ministerråd organiserer sig med et fælles ministerråd for fiskeri, jord, skovbr­ug og fødevarespørgsmål. Fødevaresikkerhed er højt prioriteret på den politiske dagsorden i alle de nordiske lande, så den nye organisering af det nordiske samarbejde afspejler et stærkt ønske hos nordiske forbrugere om at sikre, at maden på bordet ikke er til skade for sundhed eller miljøet. Samtidig er samarbejdet i tråd med forslag i den såkaldte vismandsrapport ”Åbent for verdens vinde” fra efteråret 2000, der foreslår at det nordiske samarbejde bliver samlet i færre cirkler præget af tværsektorielt samarbejde. Den nye model for samarbejde på fødevareområdet vil sikre, at alle berørte ministre kan bidrage i det nordiske samarbejde med hver sin kompetence inden for forskellige aspekter af fødevaresikkerhed – uanset hvordan disse spørgsmål er organiseret på nationalt plan. Det nye fælles ministerråd vil i 2001 disponere over et budget på ca. 36 mio kr. 8.4.4.               Forventninger til næste periodes indsats Nordiske fødevareministre diskuterede fødevaresikkerhed i Ilulissat d. 23. august 2002 i Grønland med repræsentanter for nordiske erhvervsorganisationer og fagforbund inden for fiskeri, jord- og skovbruget.

Det skal være sikkert og trygt at spise fødevarer. Forbrugerne ønsker indflydelse på disse spørgsmål. I kølvandet på forskellige skandaler har der været stor politisk opmærksomhed om denne sag det seneste tiår. Som repræsentant for Grønlands Landsstyre fortalte Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen fra en talerstol udformet som en hvalhale, at Grønlands økonomi i næsten for høj grad hviler på fiskeri. Der er brug for at udvikle andre erhverv som turisme. Han bandt samtidig det nordiske ministermøde sammen med EU's ministerkonference 27-29. august også i Ilulissat om EU's Nordlige Dimension og Det Arktiske Vindue i Den Nordlige Dimension. Hans Enoksen er taknemmelig for opbakning fra den nordiske kreds også i dette spørgsmål. Ministrene lagde også vægt på større gennemsigtighed i fiskerisektoren samt  bæredygtig udvikling samt at Norden undersøger dioxin i fødevarer fra havet nøjere. Samtidig bebudede man en konference om campolybactor problemerne i 2003, når Sverige bliver formand for Nordisk Ministerråd. Danmarks fødevareminister Mariann Fischer Boel fremhævede, at de nordiske lande skiller sig ud ved et godt samarbejde om fødevaresikkerhed, og det giver muligheder for at nå langt. Hun afsluttede i øvrigt mødet mellem politikere og organisationsfolk med at orientere om det danske formandskab for EU, hvor udvidelsen med nye medlemslande har allerhøjeste prioritet, men hvor fødevaresikkerhed også er højt prioriteret.

8.5.                                           North Atlantic Salmon Conservation Organization - NASCO

Den Nordatlantiske Laks Bevarings Organisation, NASCO er en international fiskeriorganisa­tion med 7 medlemmer (Canada, Danmark (for Færøerne og Grønland), EU, Island, Norge, Rusland, USA). Konventionen omfatter laksebestandene i Det nordlige Atlanterhav. Forvaltningen i NASCO består af Rådet og herunder 3 regionale kommissioner: Den Nordøstatlantiske Kommission (EU, Danmark på vegne af  Færøerne, Island, Norge og Rusland), den Nordamerikanske Kommission (Canada og USA) og den Vestgrønlandske Kommission, (Canada, EU, USA og Danmark på vegne af Grønland).

Formålet med NASCO er ifølge konventionen at fremme bevaring, genopbygning og forøgelse af laksebestandene, samt at fremme videnskabelig information og analyse af bestandene.

8.5.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret arbejder fortsat for at bevare Grønlands historiske rettigheder til kommercielt laksefiskeri, og gennem NASCO at samarbejde med de lande i Nordatlanten, fra hvis laksefloder de laks, som Grønland fisker, oprindeligt stammer fra og skal returnere til for at reproducere sig selv. NASCO har således kompetencen til at allokere laksekvote til Grønland, men samtidig gør Grønland sine modparter opmærksom på, at de har ansvaret for tilstandene bl.a. i laksenes hjemfloder, samt på opdrætslaksens indflydelse på de vilde laksebestande. Som eksempel kan nævnes, at der i år 2000 blev produceret cirka 700.000 tons opdrætslaks i Nordatlanten.

8.5.2.               Ressourceforbrug

I NASCO afholdes der et ordinært møde en gang om året, hvor der er deltagelse af kontorchef og fuldmægtig fra Nuuk, samt repræsentationschefen i København. Derudover deltager en biolog fra Grønlands Naturinstitut ved årsmødet. KNAPK deltager for egen regning i den grønlandske delegation. Ud over årsmødet afholdes der arbejdsgruppemø­der flere gange om året med deltagelse af en til to medarbejdere fra København og/eller Nuuk. Årsmøder og arbejdsgruppemøder foregår skiftevis i Nordamerika og Europa. De samlede økonomiske udgifter til rejser m.m. til årsmødet, ekstraordinært møde og arbejdsgruppemøder for varetagelsen af indsatsen i 2002, har det ikke været muligt at opgøre, men det kan oplyses, at disse udgifter for i perioden 17/6 2000 - 16/6 2001 anslås er beregnet til cirka 140.000 kr.

Samlet anvender følgende stillingsniveauer deres arbejdstid på NASCO-anliggender med følgende andele af deres årsværk: Repræsentationschef 10%, kontorchef 10%, fiskerilicensin­spektør 2%, fuldmægtig 15% og kontormedarbejder 2%. Tidsforbruget dækker forberedelse, herunder telefonmøder, koordinering med erhvervet, koordinering med Færøerne, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning med udfærdigelse og/eller revidering af bekendtgørelser, samt almindelig administration af samarbejdet med NASCO-partnere og kommunikation med NASCO-sekretariatet. For kontormedarbejderens vedkommende er der tale om produktion og kommu­nikation af fangstrapporter og oversigter mv.

8.5.3.                   Resultat og Målopfyldelse

Deltagelse i NASCO sikrer at Grønland kan være med til reguleringen af laksefiskeriet i Nordatlanten, samt bevare historiske rettigheder til kommercielt laksefiskeri, samt sikret Grønlands ret til subsistensfiskeri efter laks, dvs. Grønlands fiskeri til internt forbrug i Grønland.

I 2001 indgik Grønland en aftale i NASCO om, at det kommercielle laksefiskeri ved Grønland via et ad hoc reguleringssystem for 2001 var tildelt op til 200 tons laksekvote til kommercielt fiskeri - dog afhængigt af laksens tilstede­værelse i løbet af fiskeriet. Fiskeri til eget forbrug indgik ikke i kvoteringen for 2001, men fangsterne skulle afrapporteres. Grønland kunne i år 2001 foretage kommerciel eksport af laks. Laksens tilstedeværelse igennem tre fiskeperioder viste sig at være moderat, hvilket gav Grønland ret til totalt at indhandle op til en kvote på 114 tons i 2001. Den faktiske indhandling til Nuka A/S var imidlertid på 34,5 tons. Ad hoc reguleringssystemets anvendelse i 2001 kom til revision i NASCO under årsmødet i NASCO i juni 2002, og det blev besluttet af gentage succesen i 2002 med visse tilretninger. Grønland blev på denne baggrund af NASCO i 2002 tildelt op til 55 tons laksekvote til kommercielt laksefiskeri – dog afhængigt af laksens tilstedeværelse i løbet af fiskeriet.

KNAPK valgte imidlertid i 2002 at afstå fra kommercielt laksefiskeri med henblik på indhandling til fabriksanlæg imod en økonomisk kompensation efter indgåelsen af en aftale med laksebevaringsorganisationen North Atlantic Salmon Fund, NASF.

Der har således udelukkende i 2002 været foretaget subsistensfiskeri af laks i Grønland, og dette fiskeri er foreløbigt opgjort til i alt cirka 7 tons.

8.5.4.                                                     Forventninger til næste periodes indsats

På trods af at det kommercielle laksefiskeri ikke blev gennemført i 2002 har der været en udstrakt grad af biologisk prøvetagning med deltagelse af forskere fra både Grønland, USA, Canada og lande i EU. Landsstyret ser frem til at få afrapporteringen fra det internationale forskerholds undersøgelser i forbindelse med prøvetagningerne for derved at få en større viden om laksen, Grønland fisker.

Endvidere forventes kontrolsystemet at blive yderligere forbedret i den kommende periode. Således er kontrollen med laksefiskeri indeholdt i Jagt- og Fiskeribetjentordningen. Her har Jagt- og Fiskeribetjentene med deres nye fartøjer ydet en meget betydelig indsats i kontrollen med ulovligt laksefiskeri. Grønland har endvidere i de senere år forbedret rapporteringsmetoderne, hvilket vil blive forsøgt yderligere udviklet i den kommende periode.

Det står klart for alle i NASCO, at Grønlands forhandlingsresultat ved årsmøderne i 2001 og 2002 udelukkende var gældende i de år, og at Grønland fortsat har de samme rettigheder til kommercielt fiskeri i henhold til aftalerne fra 1993 og 1997.

Grønland har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på laksens socioøkonomiske værdi for Grønland, for i foråret 2003 overfor Landsstyret at udpege fremtidige strategier for Grønlands indsats i NASCO og for Grønlands forvaltning af laksefiskeriet, det være sig kommercielt, subsistens eller turisters betalingsfiskeri. Arbejdsgruppen skal således holde indsatsen op imod udgifterne ved NASCO og laksefiskeriet, samt bidrage til at identificere fremtidige indsatspunkter.

8.6                                                                4. EU-Fiskeriprotokol (1. januar 2001 til 31. december 2006)

  

Landsstyret sammensatte i april 1998 en forhandlingsdelegation til at forberede og gennemføre forhandlingerne. Delegationen bestod af embedsmænd fra relevante områder i     Hjemmestyret, repræsentanter for fiskeriorganisationerne KNAPK, APK og Grønlands Naturinstitut samt Udenrigsministeriet. Resultaterne af dette arbejde og fiskeriforhandlingen med EU fremgår af afsnit 4.1.

I forbindelse med den af Grønland og EU indgået 4. Fiskeriprotokol, Artikel 14, omhandlende ”midtvejsforhandlinger” vil der frem til 30. juni 2003 blive afholdt en række møder mellem parterne for at gennemgå Protokollen og vurdere om den er fyldestgørende og foreslå om nødvendigt ændringer. Endvidere indgår en revisions-klausul om, at Grønland og Kommissionen senest medio 2003 skal mødes med henblik på at vurdere aftalens indhold.

8.6.1.               Målsætning og Strategi

Formålet er at finde ud af, om det er nødvendigt at ændre aftalen i lyset af fiskeriresultaterne. Man skal endvidere vurdere det overordnede forhold mellem EU og Grønland med henblik på supplerende aftaler for bedre at kunne imødekomme Grønlands udviklingsbehov. Forberedelserne til midtvejsforhandlinger i 2003 blev påbegyndte i 2002. Der er fra grønlandsk side såvel som fra Kommissionens side nedsat tværdirektorale arbejdsgrupper til at forestå det kommende arbejde. Det er således et ønske fra Grønlands side, at arbejde hen i mod en for Grønland økonomisk fordelagtig aftale, baseret på en bæredygtig udnyttelse af bl.a. Grønlands maritime ressourcer. 

8.6.2.               Ressourceforbrug

I forbindelse med ”midtvejsforhandlingerne” har de samlede udgifter til rejser mm. i perioden fra 18/6 2001 – og frem til 31/12 2002 beløbet sig til 100.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/2 årsværk for en AC-fuldmægtig.

I forbindelse med ”Supplerende tilbud” har de samlede udgifter til rejser mm. i perioden fra 18/6 2001 – og frem til 31/12 2002 beløbet sig til 120.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/4 årsværk for en AC-fuldmægtig.

8.6.3.               Resultat og Målopfyldelse

Det er således et ønske fra Grønlands side om, at arbejde hen i mod en for Grønland økonomisk fordelagtig aftale, baseret på en bæredygtig udnyttelse af bla Grønlands maritime ressourcer. I forbindelse med den af Grønland og EU indgået 4. Fiskeriprotokol, Artikel 11, stk. 1, skal det bemærkes at Grønland hvert år modtager 42.820.000 Euro eller 320.000.000 kr. i kompensation for de fiskerirettigheder som EU gennem aftalen har erhvervet.

Desuden skal det bemærkes at Grønland yderligere modtager en kompensation hvis EU udnytter den i fiskeriprotokollen nævnte option for ”supplerende tilbud”. For året 2002 var kompensationen på  275.427 Euro eller 2.047.236 kr. for de fiskerettigheder, der var opnået i grønlandsk farvand.

8.7.             Fiskeriaftale samt Protokol for 2002, Grønland og Rusland

8.7.1.               Målsætning og Strategi

Grønland og Rusland har siden 1992 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri og forskning. Aftalen har skabt mulighed for fiskeri-muligheder i russisk zone for grønlandske fartøjer. Aftalen skal ses i sammenhæng med aftalen mellem Norge og Grønland, det overordnede mål er, at Grønland opretholder teknologisk viden om fiskeri efter torsk, således at Grønland står godt rustet når / hvis torsken kommer tilbage. Målsætningen i forbindelse med indgåelse af kvotebyttearrangement for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer.

8.7.2.               Ressourceforbrug

Det årlige forhandlinger om protokol finder sted skiftevis i Grønland og Rusland. Hver part bærer i princippet omkostningerne til rejse og hoteller. I forbindelse med forhandlingerne mellem Rusland og Grønland bør det bemærkes at udgifterne ligger markant højere i de år hvor forhandlingerne foregår i Rusland. På grund af forholdene i Rusland har Grønland dog gennem de seneste år båret en del udgifter for de russiske delegationer. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor.

Samlede udgifter til rejser mm. i perioden fra 18/6 2001 – og frem til 31/12 2002 anslås til 110.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/2 årsværk for en AC-fuldmægtig.

8.7.3.               Resultat og Målopfyldelse

Grønland og Rusland har i dagene 16.-17. december 2001 i København på embedsmandsplan gennemført forhandlinger om en fiskeriprotokol for 2002 i overensstemmelse med Fiskeriaftalen mellem Danmark/Grønland og Rusland 7. marts 1992.

Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for 2002. Kvotebyttearrangementet for 2002 har bl.a. betydet, at 2 grønlandske fartøjer har erhvervet værdifulde kvoter i russisk zone, som udnyttes i sammenhæng med de opnåede kvoter i henhold til aftalen mellem Norge og Grønland.

Afslutningsvis bør det bemærkes at det grønlandske fiskerierhverv har opgjort de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af Grønlands fiskeriaftale med Rusland og Norge til minimum at andrage 75.600.000 kr. pr. anno.

8.8.             Fiskeriaftale samt Protokol for 2002 mellem Grønland og Norge

8.8.1                Målsætning og Strategi

Grønland og Norge har siden 1992 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri og forskning. Aftalen har skabt mulighed for fiskeri-muligheder i norsk zone for grønlandske fartøjer samt samarbejde om forskning af fiske-bestande ved Grønland.

Aftalen skal ses i sammenhæng med aftalen mellem Grønland og Rusland, det overordnede mål er, at Grønland opretholder teknologisk viden om fiskeri efter torsk, således at Grønland står godt rustet når/ hvis torsken kommer tilbage.

Målsætningen i forbindelse med indgåelse af kvotebyttearrangement for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer.

8.8.2.               Ressourceforbrug

De årlige forhandlinger om protokol finder sted skiftevis i Grønland og Norge. Hver part bærer omkostningerne til rejse og hoteller. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor. Samlede udgifter til rejser m.m. i perioden fra 18/6 2001 frem til 31/12 2002 anslås til 105.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/2 årsværk.

8.8.3.               Resultat og Målopfyldelse

Grønland og Norge gennemførte i dagene 8.-9. januar 2002 i Oslo på embedsmandsplan forhandlinger om en fiskeriprotokol for 2002 i overensstemmelse med Fiskeriaftalen mellem Danmark/ Grønland og Norge af 9. juni 1992.

Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for 2002. Kvotebyttearrangementet for 2002 har bl.a. betydet, at 3 grønlandske fartøjer har erhvervet værdifulde kvoter i norsk zone, de to største fartøjers udnyttelse af kvoterne skal ses i sammenhæng med de opnåede kvoter i henhold til aftalen mellem Rusland og Grønland. Afslutningsvis bør det bemærkes at det grønlandske fiskerierhverv har opgjort de samfunds-mæssige og økonomiske konsekvenser af Grønlands fiskeriaftale med Rusland og Norge til minimum at andrage 75.600.000 kr. pr. anno.

                                                           8.9.                     Fiskeriaftale samt Protokol for 2002, Grønland og Færøerne

8.9.1.               Målsætning og Strategi

Grønland og Færøerne har siden 1997 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i færøsk zone for grønlandske fartøjer. Aftalen opererer med relativt beskedne gensidige kvoter, men anses for vigtig på grund af de øvrige fiskerimæssige relationer Grønland har med Færøerne, først og fremmest i de store organisationer NAFO og NEAFC. Målsætningen i forbindelse med indgåelse af aftale for hvert år er, at der søges opnået det bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer.

8.9.2.               Ressourceforbrug

De årlige forhandlinger om protokollen finder sted skiftevis i Grønland og Færøerne. Hver part bærer omkostningerne til rejse og hoteller. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor. Samlede udgifter til rejser mm. i perioden fra 18/6 2001- frem til 31/12 2002 anslås til 105.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/4 årsværk.

8.9.3.               Resultat og Målopfyldelse

I overensstemmelse med  aftalen mødtes en færøsk og en grønlandsk delegation 24.-25. januar 2002 i København, hvor fiskeriprotokollen for 2002 forhandledes. Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for 2002. Fiskeriprotokollen for 2002 har betydet, at 3 grønlandske fartøjer har erhvervet kvote i færøsk zone.

                                                  8.10.                   Aftale mellem Grønland, Island og Norge om Loddebestanden i Farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen

8.10.1.             Målsætning og Strategi

Målsætningen er, at Grønland får et godt udbytte af sin andel af fællesbestanden.

8.10.2.             Ressourceforbrug

I aftalens gyldighedsperiode bliver der afholdt tekniske møder efter behov. Sagsbehandling vedr. aftalen (TAC-fastsættelse, licensudstedelse, opfølgning, fangstrapportering mm) kræver ½ årsværk.

Forberedelse, udarbejdelse af mandat i forbindelse med genforhandlingen af den opsagte aftale samt forhandlinger, godkendelsesprocedure og efterfølgende opfølgning anslås til 1/4 årsværk. Samlede udgifter til rejser mm i perioden for genforhandling af aftalen anslås til 100.000 kr.

8.10.3.             Resultat og Målopfyldelse

Der har siden 1989 eksisteret en aftale mellem Grønland, Island og Norge om forvaltningen af loddefiskeriet i Østgrønland. Den nuværende udformning er resultatet af en genforhandling, der førte til en ny aftale i 1998.

Baggrunden for at loddefiskeriet er reguleret i en 3-partsaftale er, at lodden i Nordøstatlanten vandrer primært i området Østgrønlands, Islands og i sjældne tilfælde i Jan Mayens farvande.

Der opereres med meget store kvoter, der dog pr. tons er af relativt ringe værdi. Grønland overfører hvert år 70% af den opnåede kvote til EU, i henhold til EU-aftalen. Denne aftale er ret kompliceret, blandt andet går kvoteåret fra 20. juni til udgangen af april, det følgende år.

Ved den sidste aftale blev der indgået en bilateral aftale med Island i tilknytning til den trilaterale. På den ene side er fleksibilitet inddraget på rødfiskeområdet i Islands og Grønlands zoner, idet hver af de to lande i henhold til aftalekomplekset nu får mulighed for at fiske op til 50% af deres respektive kvoter i det andet farvand. Denne del er en klar forbedring af de islandske betingelser.

På den anden side fik Grønland mulighed for at fiske i et område syd for 65.30 N, efter 15. februar med op til 23.000 tons. Dette er en mulighed som er kommercielt interessant, og som kun gives til Grønland.

Det er vurderingen, at aftalen grundlæggende er god for Grønland. Men det er også vurderingen, at forholdet til Island og Færøerne med hensyn til gensidigt fiskeri og fælles bestande bør tages op i løbet af det kommende år. Her vil dele af den konkrete udmøntning af aftalen indgå i det kommende arbejde.

Den 31. oktober 2002 fremsendte Island ensidigt en opsigelse af loddeaftalen. Loddeaftalen er opsagt til udløb ultimo april 2003. Islands opsigelse skal ses i forbindelse med at der ikke kunne findes en aftale for sildefiskeriet for 2003 mellem EU, Norge, Færøerne, Rusland og Island. Det forvendtes at Loddeaftalen skal genforhandles i 2003 hvis Island opretholder opsigelsen.

8.11.               Konsultationer med Canada om Fællesbestande 

                        Canada og Grønland - Fælles bestande i Davis Strædet og Baffin Bugten

Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug gennemførte i dagene 5.-6. december 2001 forhandlinger på embedsmandsniveau med Canada om fælles anliggender inden for fiskeri og fangst for året 2002. Grønland og Canada har fælles bestande af rejer og hellefisk i Davis Strædet. Siden 1986 har der været konsultationer på embedsmandsplan mellem Grønland og Canada.

8.11.1.             Hellefisk i Davis Strædet

Rådgivningen for 2002 er 11.000 tons for Davis Strædet (NAFO 0B og 1BCDE). Heri indgår ikke de kystnære fangster i Vestgrønland.

Canada gjorde krav på 60% af den biologisk rådgivne TAC med henvisning til bl.a. deres historiske fiskeri. Desuden mener canadierne, at de kystnære grønlandske hellefiskefangster skal medregnes ved fordelingen af TAC’en.

Grønland ønskede at bibeholde 50:50-fordelingen, og argumenterede herfor med henvisning til bl.a. Grønlands store økonomiske afhængighed af fiskeriet, samt det forhold, at opdelingen i adskilte TAC’er til kyst og hav er biologisk begrundet.

8.11.2.             Hellefisk i Baffin Bugten

Fra 2001 af blev Baffin Bugten udskilt som et selvstændigt kvoteområde. Baseret på nye survey-resultater rådgav NAFO’s videnskabelige råd i juni 2000 om en separat TAC på 4.000 tons for Baffin Bugten (division 0A+1A udenskærs) for 2001. Canada har i 2000 og 2001 gennemført et survey i den canadiske del af Baffin Bugten, og Grønland har i 2001 gennemført et survey i NAFO division 1A og 1B. Disse undersøgelser indikerer en biomasse, der er større end biomassen i Davis Strædet. Rådgivningen for 2002 er fortsat på 4.000 tons.

Ved konsultationerne mente Canada, at deres historiske fiskeri og biomassefordelingen tilsiger, at de skal have mere end 50% af TAC’en. Grønland argumenterede for at fastholde 50:50-fordelingen. Grønland vil dog løbende følge den canadiske kvotefastsættelse og canadiernes reelle fiskeri med henblik på eventuelt at justere den grønlandske TAC, så 50:50-fordelingen opretholdes. Der bør dog sigtes mod en konservativ kvotepolitik, da man på nuværende tidspunkt ikke kender konsekvenserne af intensiveret udenskærs fiskeri i Baffin Bugten for det regionalt vigtige kystnære fiskeri efter hellefisk i Upernavik og Uummannaq.

8.11.3.             Rejer  i Davis Strædet

Grønland og Canada er i et vist omfang fælles om bestanden af rejer i Davis Strædet ( NAFO-divisionen 0+1). På den grønlandske side af midterlinien er rejebestanden fordelt stort set over hele området, mens den canadiske del af bestanden befinder sig på et lille område af Canadas økonomiske zone på højde med Aasiaat. NAFO har for 2002 rådgivet en samlet TAC på 85.000 for området.

Der kunne – ligesom tidligere år – ikke opnås enighed om fordelingen af ressourcen. Canada gjorde krav på 14% af den biologisk rådgivne TAC for området. Grønland mener med henvisning til biomassefordelingen, at der tilkommer Grønland 98% og Canada 2% af TAC’en. Grønlands krav er baseret på NAFO’s Videnskabelige Komités viden om bestandsfordelingen i Davis Strædet.

8.11.4.             Forskningssamarbejde

Grønland og Canada har i mange år haft et forskningssamarbejde i NAFO-regi. Dertil kommer konkrete projekter. Grønlands Naturinstitut har i årene 1998-2000 udchartret forskningsskibet Paamiut til et canadisk/nunavut-survey efter hellefisk i Baffin Bugten og Davis Strædet, og igen i 2001 i forbindelse med et fællesprojekt om undersøgelse af hele Baffin Bugten. Et helt konkret resultat af canadiernes survey var, at NAFO rådgav en TAC på hellefisk i Baffin Bugten på 4.000 tons for hele området, første gang i 2001. Der er p.t. ikke planer om mere konkrete forskningsprojekter fra Grønlands side.

8.11.5.             Konklusion

Siden 1986 har der været konsultationer mellem Canada og Grønland, men hidtil er det ikke lykkedes at nå til enighed om indholdet af en eventuel rammeaftale, herunder fordelingen af reje- og hellefiskeressourcerne. Årsagen hertil er  primært uenighed  mellem parterne om fortolkningen af fordelingen af biomasser­ne på rejer og hellefisk i henholdsvis canadisk og grønlandsk zone. De årlige konsultationer om henholdsvis Grønlands og Canadas forvaltning af de fælles bestande skal sikre, at udnyttelsen af ressourcerne ikke afviger uforholdsmæs­sigt fra den biologiske rådgivning fra NAFO’s videnskabelige komité.

Ressourceforbrug:

Grønland og Canada skiftes til at være vært for konsultationerne. Ved beregningen af ressourceforbruget er der taget højde herfor. Samlede udgifter til rejser m.m. i perioden 19. juni 2001 - 18. juni 2002 anslås til 63.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, konsultationer samt opfølgning heraf anslås til ca. 1/6 årsværk

8.12.               Aftale om Fiskerimæssigt Samarbejde, Grønland og  Island

8.12.1.             Målsætning og Strategi

Målsætningen var, at Grønland skulle have et godt udbytte af sin andel af fællesbestanden. Samt at regulere fællesbestandene med nabolandet til Øst. Første paragraf har følgende ordlyd. ”Parterne ønsker at samarbejde på lige fod inden for fiskerisektoren til fælles gavn for begge parter og med henblik på dette formål ved nærværende aftale at nå til en fælles forståelse vedrørende principper og procedurer for et sådant samarbejde.”

8.12.2.             Ressourceforbrug

I henhold til aftalen er der hverken fra grønlandsk eller islandsk side taget nogen initiativer.I slutningen af 2001 forsøgte fiskeriafdelingen at etablere en trepartsaftale med Island og Færøerne, med stort set samme indhold. Der blev afholdt et møde i december 2001 i København. Men aftalen nåede ikke at blive udfærdiget, pga. Færøernes holdning til underskrift. Færøerne kunne ikke acceptere, at København skrev under på vegne af  Færøerne, et resultat af forhandlingerne i den sag afventes stadig.

8.12.3.             Resultat og Målopfyldelse

Aftalen blev i 1998 underskrevet i Ilulissat. Men samtidig aftaltes at arbejde for en ny aftale, hvor Færøerne inddroges, referatet har bl.a. følgende:

                   -   ”Fællesbestande mellem Island, Færøerne og Grønland (Trilateralt                                                                                               samarbejde). Både af bestandsbevaringsmæssige og af politiske hensyn vil                                          det i løbet af kort tid være nødvendigt at etablere en trepartsaftale (kyststats-                           aftale) mellem Grønland, Island og Færøerne om forvaltning og udnyttelse                                                                                       af fællesbestandene af hellefisk og rødfisk. Biologisk er aftalen nødvendig,                                              fordi hellefisken i området er på et nærmest katastrofalt lavt niveau. Politisk                                      er aftalen nødvendig, idet man kun ad den vej kan hindre en fortsat udvik-                                                                               ling af et ureguleret norsk fiskeri på bestanden i internationalt farvand.                                                             Disse forhold gælder for hellefisken og i mindre omfang for rødfisk.

         

                        -   Grønland vil have store problemer med at indgå en aftale, hvor fiskeritryk                                                                                ket bringes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning, idet en                                                        sådan aftale ville indebære, at Grønland ikke en gang vil få hellefisk nok til                             at opfylde vore forpligtelser i henseende til kvotetildeling til EU. Der ville                                                                                  således hverken være hellefisk nok til eget fiskeri eller til at anvende som                                                        bytteobjekt i de årlige kvoteaftaler med Norge og Rusland.

         

Der var enighed om, at embedsmænd fra de tre lande på Grønlands initiativ skal mødes inden udgangen af august og søge at identificere de enkelte landes minimumsbehov for fremtidige kvoter. Der skal søges underskrevet en aftale, hvor fordelingen af ressourcen søges udskudt til et senere tidspunkt. ” En komite blev aldrig nedsat, der kom ingen møder eller protokolle, men problemstillingen er stadig aktuel.

9.                Fangst

9.1.             Samarbejde med NAMMCO om Nordatlantiske Havpattedyr

Det regionale nordatlantiske samarbejde om bevarelse, rationel forvaltning og studier af havpattedyr i Nordatlanten finder sted i NAMMCO. Landsstyret ønsker ved den aktive deltagelse i NAMMCO at arbejde for implementering af bæredygtig udnyttelse af alle havpattedyr, som vi enten udnytter alene eller deler med nabolandene. Derudover er det Landsstyrets ønske at sikre den bedst tilgængelige biologiske rådgivning, udover rådgivning fra fangererhvervet i forbindelse med forvaltningen af havets ressourcer.

9.1.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret støtter princippet om bæredygtig udnyttelse af alle udnyttede havpattedyr. Det være sig store hvaler, småhvaler, hvalros og sæler. Målet på kort- og lang sigt er at støtte arbejdet for en fortsat hensigtsmæssig udnyttelse af alle havpattedyr i Grønland.

Det er Landsstyrets interesse at arbejde for rationel forvaltning, bevarelse og optimal udnyttelse af levende ressourcer i havet i overensstemmelse med de almindeligt accepterede internationale retsprincipper, som er fastsat i FN’s Havretskonvention.

Det er et ønske at øge samarbejdet inden for forskning vedrørende havpattedyr og deres rolle i det økologiske system, samt flerartsproblemstillinger, hvor det er hensigtsmæssigt. Herudover ønskes fortsat fokus på spørgsmål vedrørende følgerne af forurening af havene og andre negative afledte effekter af menneskeskabte aktiviteter.

Ved samarbejdet med NAMMCO tilstræbes udvikling af forvaltningsprocedurer, der tager hensyn til forholdet mellem havpattedyrene og andre levende ressourcer i havet. Derved sikres en effektiv bevarelse, bæredygtig udnyttelse og udvikling af havets ressourcer under behørig hensyntagen til de behov, som kystsamfundene og de oprindelige folk har. Landsstyreområdet vil også følge op på et igangsat projekt om strukturering af anvendelses-mulighederne for lokal- og fangerviden.

Årets målsætning

Det har været Landsstyreområdets hensigt at arbejde i de forskellige arbejdsgrupper og komiteer som forberedelse til årsmødet i 2002 i Grønland. Blandt andet har Landsstyre-området deltaget i forberedelse og udførelse af et seminar om ballistik og ammunition 2001, hvor formålet er at indhente og udveksle erfaringer mellem fangere og våbeneksperter for at opnå den bedst mulige aflivning af havpattedyr samtidig med at der opnås de mest sikre fangstredskaber for brugere.

Derudover er Landsstyreområdet i gang med implementering af forskellig NAMMCO-rådgivning fra tidligere år, herunder arbejdet for reduktion af fangst på hvidhvaler og hvalrosser med henblik på at sikre bæredygtig udnyttelse af disse arter.

I 2003 afholder NAMMCO en konference om hvordan brugerviden og videnskabelig viden inddrages i det forvaltningsmæssige arbejde med de levende ressourcer. Der vil være særlig fokus på havpattedyr. Baggrunden for afholdelsen af konferencen er at brugere og videnskabsfolk ligger inde med ofte forskelligartet viden om de levende ressourcer, hvilket kan vanskeliggøre udarbejdelsen af forvaltningsmæssige tiltag i forhold til disse ressourcer.

9.1.2.               Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til et til tre forberedende møder med deltagelse af enten kontorchefen, repræsentationschefen i København og/eller en fuldmægtig. Til årsmødet deltager repræsentationschefen, kontorchefen samt 1 fuldmægtig. Landsstyreområdet dækker rejse- og opholdsudgifter for en repræsentant fra KNAPK. Derudover deltager en til to biologer til årsmødet og mødet i den videnskabelige komité. Fra 1999 til 2003 har Grønland formandskabet i NAMMCO, hvilket også giver ekstra aktiviteter.

Der anvendes ca. to til tre måneder samlet til NAMMCO, som også hænger sammen med forvaltning og administration af alle havpattedyr til daglig. De involverede personer arbejder med andre fangstspørgsmål udover NAMMCO-sager. Samlet anvender repræsentationschefen 5%, kontorchefen 7-8% og fuldmægtigen ca. 15% af arbejdstiden på NAMMCO-sager. Det samlede økonomiske forbrug forbundet med rejseaktivitet til arbejdsgruppe- og årsmøde beløber sig til ca. 175.000 kr.

9.1.3.               Resultat og Målopfyldelse

Målet i NAMMCO og i Landsstyret er, at der arbejdes for frembringelse af den bedst tilgængelige rådgivning til bæredygtig og mest hensigtsmæssig udnyttelse af havpattedyr. I de 10 år NAMMCO har eksisteret, er der fremkommet flere meget nyttige og klare anbefalinger, fx i forhold til ringsæler, grønlandssæler, klapmyds, hvalros og hvidhvaler.

På baggrund af disse anbefalinger, har Landsstyreområdet initieret tiltag for at imødekomme og implementere anbefalingerne. Det endelige resultat vil være opnåelse af bæredygtig udnyttelse af disse for Grønland vigtige ressourcer. Ved implementeringen af anbefalingerne kan Grønland opnå en øget troværdighed i sin forvaltning af havpattedyr.

9.1.4.               Forventninger til næste periodes indsats

På linie med foregående år vil Landsstyret arbejde hen imod implementering af tidligere NAMMCO-rådgivning samt styrke arbejdet for bæredygtig udnyttelse, der hvor der måtte være problemer. I den sammenhæng forventes der aktiv deltagelse og bidrag fra fangererhvervet, således at grundlaget for samarbejdet kan øges.

Det forventes ligeledes, at Grønland ved fortsat samarbejde med andre NAMMCO-lande kan opnå øget forståelse for, at Grønland er det eneste land, hvor man driver fangst og jagt som et egentligt erhverv.

Endelig forventes det på sigt, at der i samarbejde med fangerrepræsentanter opnås strukturering af, hvordan den lokale- og fangerviden anvendes i forvaltningssammenhæng. Der er i NAMMCO-regi fastsat retningslinier og mål for arbejdet, som Grønland vil deltage i.

9.2.             Sælfangst mellem Canada og Grønland

Landsstyret giver fortsat mandat på et embedsmandsplan til afholdelse af et møde mellem Canada og Grønland vedr. fællesbestande af fisk og havpattedyr. Canada er ikke medlem af NAMMCO, men deltager som observatør på årsmøderne. Grønland og Canada har ingen forvaltningsaftaler om fællesbestande af grønlandssæl og klapmyds. Der er således ingen organisation til at varetage ICES/NAFO’s biologiske rådgivninger andet end evt. nationale rådgivningsorganer. I Canada fastsættes kvoterne for grønlandssæl og klapmyds ud fra en ensidig canadisk beslutning. Canada fastsætter dog kvoter på baggrund af anbefalinger fra ICES/NAFO. Hidtil er der ingen problemer, men af hensyn til fremtiden, er det vigtigt, at parterne orienterer hinanden om fangstindsats på disse arter.

9.2.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret støtter princippet om bæredygtig udnyttelse og derved på lang- og kortsigt arbejder for fortsat mulighed for sælfangst i Grønland.

Landsstyret frygter, at såfremt der ikke udveksles oplysninger mellem parterne, kan der på et tidspunkt komme den omvendte situation af den i 1970-80’erne med alt for mange sæler og ingen kontrol af fangsten og dermed bestanden. Bestanden er blevet mangedoblet siden 1970’erne og formodes at have kraftig indhug i fiskeressourcerne. Landsstyret arbejder derfor for, at der bilateralt søges udvekslet oplysninger og viden om situationen for grønlandssæler og klapmydser, således at den kraftigt øgende bestand ikke belaster fiskeriet mere end nødvendigt.

De seneste tællinger og undersøgelser viser, at der findes 5,2 mio grønlandssæler i havet mellem Canada og Grønland og at ungeproduktionen pr. år er ca. 1 mio. Canada har fastsat en kvote på 275.000 grønlandssæler og 10.000 klapmydser i 2000 og det samme i 2001. Som bekendt er der ingen sælkvoter i Grønland. De canadiske fangster afhænger af isforholdene samt sælskindsmarkedet. De sidste par år er kvoterne ikke blevet fanget på grund af dårlige isforhold. I Grønland fanges der ca. 80-99.000 grønlandssæler og 6-10.000 klapmydser. De canadiske myndigheder har stoppet subsidierne og derved kan der forventes øgning af bestandene.

9.2.2.               Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til 1-2 personer; kontorchef og / eller fuldmægtig. Der bruges ca. 2 uger til opdatering af informationer og forberedelse af møderne. Involverede personer er til daglig også beskæftiget med andre fangstsager.

Forberedelse og gennemførelse af møde: ca. 10 dage for en fuldmægtig og ca. 5 dage for kontorchefen. 

 

9.2.3.               Resultat og Målopfyldelse

På baggrund af bilaterale møder bliver der udvekslet og indhentet oplysninger om fangst-regulering, udnyttelse samt seneste biologiske dokumenter samt rådgivninger, som forventes fortsætter fremover. Såfremt der bliver behov for en mere formaliseret aftale, vil processen forberedes med uddybende analyse af sagen.

9.3.             Den Internationale Hvalfangstkommission  - IWC

Landsstyret ønsker med den aktive deltagelse i IWC at bevare mulighederne for Grønlands kvoter for store hvaler samt ad den vej at få dækket så meget af kødbehovet som muligt til lokale og kulturelle formål. Sikring af hvalkvoter kan ligeledes være med til at supplere til lokal indtjening i fangererhvervet. Ved opnåelsen af kvoter for store hvaler søges ligeledes import af kød fra udlandet begrænset. Et internationalt samarbejde, der til tider er vanskeligt og besværligt med henvisning til den nuværende fredningsvenlige holdning til hvaler.

Landsstyret har et tæt og velorganiseret samarbejde med Udenrigsministeriet omkring store hvaler. I sager som hvalfangst, er det essentielt, at der er tæt samarbejde med hvalfangere og ligesindede lande, hvorfor det gode samarbejde med hvalfangere og NAMMCO-medlemslande skal pointeres her.

9.3.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret støtter princippet om bæredygtig udnyttelse og derved på kort- og lang sigt arbejder for fortsat mulighed for hvalfangst i Grønland. Landsstyret frygter, at en fortsat underminering af princippet om bæredygtig udnyttelse efterhånden vil kunne ødelægge Grønlands muligheder for at drive hvalfangst. Derfor har Landsstyret arbejdet for, at der globalt søges implementeret et nyt forvaltningsmodel (RMP) til en mulig genoptagelse af en begrænset bæredygtig kommerciel hvalfangst med udgangspunkt i den af IWC i 1992 principgodkendte forvaltningsmodel. Det betyder blandt andet, at Landsstyret finder, at al handel med lovligt tilvejebragte produkter må være lovlig, sådan som det også er forståelsen i hele Riget.

Derudover er Landsstyret af den holdning, at en lignende forvaltningsmodel for kategorien oprindelige folks hvalfangst først udfærdiges, når RMP’en er blevet implementeret i IWC. På baggrund af ovenstående har Landsstyret tilsluttet sig en eventuel kompromistekst, såfremt en sådan tekst vil kunne accepteres enten ved konsensus eller med en meget bred tilslutning, inklusive de lande, der traditionelt har fanget hvaler.

Det er også målsætningen, at Landsstyret fortsat arbejder for at IWC ikke gives kompetence til at forvalte småhvaler.

Årets målsætning

Landsstyret har ved kvoteforhandlingerne i 2002 gjort opmærksom på, at IWC endnu ikke giver hvalkvoter, der dækker det af IWC i 1990 godkendte hvalkødbehov på 670 tons, også selvom den samlede hvalkvote ikke fanges på grund af forskellige forhold. Målsætningen for kvoteforhandlingerne var at Grønland skulle arbejde for i hvert fald fastholdelse af den hidtidige kvotestørrelse. 

Det har igennem flere år været målsætningen at få større forståelse for Grønlands hvalfangstmetoder, herunder den begrænsede tilladelse til riffelfangst på vågehvaler. For at opnå større forståelse er der fremlagt en række dokumenter, der fortæller om Grønlands udvikling og forbedring af hvalfangstudstyr de sidste 10-12 år.

9.3.2.               Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til mindst et forberedende møde med deltagelse af enten kontorchefen og/eller fuldmægtig. De fleste forberedende møder sker i IWC-arbejdsgruppen i Udenrigsministeriets regi ved telefonmøder og deltagelse af repræsentationschefen i i København. Derudover deltager kontorchefen og en fuldmægtig i de årlige arbejdsgruppe- og årsmøder, der har en varighed på i alt 14 dage. Landsstyremedlemmet deltager også på selve årsmødet. Endelig dækker Landsstyreområdet rejse- og opholdsudgifter for 1 KNAPK repræsentant samt en biologs deltagelse i selve Kommissionsmødet. Grønlands Naturinstitut deltager med en til to biologer i den videnskabelige Komités møde.

Specielt under kvoteforhandlinger eller ved særlige temamøder, har Landsstyreområdet benyttet sig af eksterne konsulenter til dele af arbejdet. Eksempelvis havde Grønland i 2000 inviteret en arktisk mediciner til at fremlægge en rapport om sundhedsværdien af at spise produkter fra havpattedyr.

Der anvendes en repræsentationschef (til IWC-arbejdsgruppemøder), en kontorchef og en fuldmægtig til koordinerende, arbejdsgruppe- samt årsmøder, samlet ca. to måneder årligt. En del af det forberedende arbejde hænger sammen med forvaltningen af den faktiske hvalfangst, idet mange af oplysningerne skal samles og afleveres til IWC’s årsmøder derfra. Alle involverede personer i sagen beskæftiger sig også med andre fangstspørgsmål til daglig. Samlet anvender repræsentationschefen 5%, kontorchefen 7-8% og fuldmægtigen ca. 15% arbejdstiden på IWC-sager. Det samlede økonomiske forbrug forbundet med rejseaktivitet til arbejdsgruppe- og årsmøde beløber sig til ca. 300.000 kr.

9.3.3.               Resultat og Målopfyldelse

Trods alvorlige mangler med biologiske datagrundlag af store hvaler i Grønland, som skulle danne basis for IWC's kvoteanbefalinger, fik Grønland ved kvoteforhandlingerne ved konsensus godkendt sine kvoter, der skal gælde for årene 2003 til og med 2007. Kvoterne, som er uændrede i forhold til kvoteforhandlingerne i 1997, er som følger:

Vestgrønland: 175 vågehvaler, med mulighed for at overføre maksimum 15 vågehvaler fra foregående års uforbrugte kvote samt 19 finhvaler, og der er ingen overførelsesordninger af evt. uforbrugte finhvalkvoter fra foregående år.

Østgrønland: 12 vågehvaler, med mulighed for at overføre maksimum 3 vågehvaler fra foregående års uforbrugte kvote.

Kvoten er ligesom de forrige kvotefastsættelser givet til lokalt forbrug, og der er således ikke mulighed for kommerciel eksport af spiselige hvalprodukter fra Grønland. De to forrige år har Grønlands Naturinstitut modtaget penge fra IWC til satellitsporing af fin- og vågehvaler i Vestgrønland. Sporingsprogrammet fortsatte i 2002 med bevilling fra IWC. Bevillingen for 2002 var på i alt 28,000£. Herudover er der fra IWC afsat 18,000£ til mærkning i 2003.

På de fire foregående årsmøder har IWC’s Videnskabelige Komité (SC) anbefalet en særlig indsats omkring undersøgelser af finhvaler og vågehvaler ved Grønland med henvisning til, at der ikke kan gives klare forvaltningsanbefalinger på grund af alvorlige biologiske informationsmangler. Disse anbefalinger blev gentaget på dette års møde. SC mindede Kommissionen om, at uden disse informationer kan der gå mange år, før der kan gives tilfredsstillende videnskabelig rådgivning om de grønlandske bestande.

Alle dokumentationer omkring human aflivning og programsætning for biologiske undersøgelser skal ses som en samarbejdsvillighed fra Grønlands side og dermed bane vej for større forståelse for fortsat mulighed for fangst af store hvaler.

9.3.4.               Forventninger til næste periodes indsats

Som i år 2002 vil Landsstyreområdet fremover fremlægge dokumenter som påkrævet med henvisning til forskellige resolutioner fra tidligere år omkring arbejdet med human aflivning samt status for de biologiske undersøgelser af store hvaler. 

Det vil vise sig i løbet af i år eller næste år om der er basis for om Grønland rejser krav om pukkelhvalkvoter, idet IWC’s Videnskabelige Komité vil fremkomme med en gennem-gribende vurdering af pukkelhvalbestande samt på baggrund deraf anbefaling om bæredygtig udnyttelse.

9.4.             Fælleskommissionen om Hvid- og Narhvaler

                   Canada og Grønland - JCNB

Landsstyreområdet erkender vigtigheden af fangsten af narhvaler og hvidhvaler for befolkningen i Grønland og tager hensyn til interessen for rationel forvaltning, bevaring og optimal udnyttelse af havets levende ressourcer i henhold til de almindeligt accepterede principper inden for folkeretten, som disse gengives i FN’s Havretskonvention. Landsstyret ønsker at samarbejde og udvide deres videnskabelige forskning vedrørende hvidhval- og narhvalbestandene.

JCNB’s seneste ordinære møde var i 2001. Derudover afholdte JCNB et organisationelt møde i 2000, som indeholdt et emne, nemlig afklaring om NAMMCO’s rolle i anbefalingerne om de videnskabelige og forvaltningsmæssige aspekter i forhold til hvid- og narhvaler. På baggrund af mødet blev parterne enige om, at JCNB fortsat skal give biologisk og forvaltningsmæssig rådgivning omkring fællesbestande af hvid- og narhvaler i Baffin Bugt, medens NAMMCO kan give forvaltningsmæssig rådgivning i forhold til bestande, som ikke berører Canada, samt arbejde med forskning af hvid- og narhvaler ved Grønland.

9.4.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret støtter princippet om bæredygtig udnyttelse af alle udnyttede havpattedyr, herunder hvid- og narhvaler. Derfor er det Landsstyrets intention at nå dette mål med henvisning til de seneste 10 års biologiske rådgivning om reduktion af fangsterne. Dette arbejde er igangsat og Landsstyret har truffet en principiel beslutning om indførsel af kvoter samt andre fangstbegrænsende tiltag. På sigt er det målsætningen, at der efter implemen-teringen af strammere regler opnås kontrol af fangsten og dermed bestandsudviklingen.

Årets målsætning

Det er Landsstyreområdets hensigt i år at implementere de nye regler og meddele størrelsen af kvoterne for hvid- og narhvaler. For opnåelsen af målsætningen, er det ligeledes vigtigt her at Fangstrådet er involveret i processen. Derudover vil Landsstyret fortsætte med sine bilaterale møder med JCNB.

 

9.4.2.               Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til det ordinære møder med deltagelse af kontorchefen, repræsentationschefen i København, en fuldmægtig samt en fangstkonsulent. Derudover dækker Landsstyreområdet rejse- og opholdsudgifter for to repræsentanter fra KNAPK. Derudover deltager en-to biologer til årsmødet og mødet i den videnskabelige arbejdsgruppe. Samlet bruges der ca. 1-2 måneder, når der skal afholdes et møde. I det år, hvor der ikke afholdes JCNB-møde anvendes der færre ressourcer. Tidsmæssigt gennemsnitligt ressource-forbrug pr. år (for 1 fuldmægtig og 1 kontorchef): 5% pr. person.

9.4.3.               Resultat og Målopfyldelse

Målet i Landsstyret og JCNB er, at der arbejdes for frembringelse af den bedst tilgængelige rådgivning til bæredygtig og mest hensigtsmæssig udnyttelse af hvid- og narhvaler. I de 12-14 år JCNB har eksisteret, er der fremkommet mange klare anbefalinger, som politisk har været genstand for meget debat og som stadig pågår. På baggrund af disse anbefalinger, har Landsstyreområdet initieret tiltag for at imødekomme og implementere anbefalingerne. Det endelige resultat vil være opnåelse af bæredygtig udnyttelse af disse for os vigtige ressourcer. Ved implementeringen af anbefalingerne kan Grønland opnå en øget troværdighed i sin forvaltning af hvid- og narhvaler.

9.4.4.               Forventninger til næste periodes indsats

Landsstyret vil arbejde i samme linie som i 2002 og foregående år med henblik på implementering af tidligere givne rådgivning samt at arbejde hen imod opnåelsen af bæredygtig udnyttelse. I den sammenhæng forventes der aktiv deltagelse og bidrag fra fangererhvervet, således grundlaget for samarbejdet kan øges.

  Det forventes ligeledes, at Grønland ved fortsat samarbejde med Canada og Nunavut kan opnå forståelse for det grønlandske forhold, som har et erhvervsmæssigt udnyttelse, medens de canadiske udnyttelser kun baseret på privat brug. Endelig forventes det på sigt, at der i samarbejde med fangerrepræsentanter opnås strukturering af hvordan at bruge lokal  og fangerviden i forvaltningssammenhæng.

9.5.             Memorandum of  Understanding mellem Grønland og        

                   Nunavut om fælles isbjørnebestande

9.5.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyreområdet var i 2001 vært for afholdelse af et fangerseminar for Grønland og Nunavut om fællesbestande af isbjørne. Mødet blev holdt i Qaanaaq med deltagelse af isbjørnefangere fra området og Nunavut. Formålet med seminaret var at fangere fra Grønland og Nunavut kunne udveksle erfaringer med fangstmetoder og udstyr, samt om deres respektive forvaltningssystemer. Formålet var dog først og fremmest at starte en dialog mellem Grønland og Nunavut om fællesbestande af isbjørne i Baffin Bugt, Davis Strædet mv. På mødet blev det aftalt, at Nunavut inviterer til næste seminar om isbjørne, hvor deltagerkredsen udvides til andre områder i Grønland og andre områder, hvor der er fælles isbjørnebestande.

I oktober 2000 underskrev Grønlands Hjemmestyre og Nunavut en aftale, Memorandum of  Understanding (MOU), blandt andet med en erklæring om udvidet samarbejde om bæredygtig udnyttelse af fælles isbjørnebestande. Grundet forskellige forvaltningsmåder mellem Grønland og Canada, hvor Canada for flere årtier siden har indført en kvoteordning, er der behov for en mere formaliseret aftale med Nunavut om fælles isbjørnebestande mellem Grønland og Nunavut.

9.5.2.               Ressourceforbrug

Eftersom der endnu ikke er indgået en fællesforvaltningsaftale, er der minimal anvendelse af ressourcer, men der forventes minimum samlet 1-2 måneder til behandling af efterlevelse af Oslo-konventionen samt sagsbehandling af forberedelsen til aftalen med Nunavut.

10.             Erhvervsudvikling

10.1.           Nordisk Embedsmandskomité for Erhverv (EK-Næring)

Generelle erhvervsfremmende aktiviteter sættes på dagsordenen og analyseres, herunder bæredygtig erhvervsudvikling, miljøorienterede strategier samt fokus på transnationale netværks- samarbejder og erhvervsudviklingsprojekter.

10.1.1.             Målsætning og Strategi

Landsstyret har et ønske om gennem deltagelse at fremme de grønlandske erhvervsinteresser via en fælles nordisk indsats og herigennem sikre initiering af erhvervsudviklingsprojekter med et særligt grønlandsk målrettet indhold. Landsstyret ønsker endvidere at fremme mulighederne for Grønlands erhvervslivs samarbejde med andre landes virksomheder og integration i mulige udviklings­netværk med nordiske forsknings- og udviklingsinstitutioner. Endvidere ønsker Landsstyret at sikre erhvervslivet adgang til projekter og midler i de under embedsmandskomitéen hørende institutioner Nordisk Industrifond og Nordtest. Komitéen har nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe for turisme og en tilsvarende på IKT-området, og har også i 2002 afholdt et møde med EK-Konsument.

10.1.2.             Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til en embedsmandsrejse i Norden ca. tre gange årligt samt til ét ministerrådsmøde med deltagelse af et landsstyremedlem, en ministersekretær samt en embedsmand. Med deltagelse og forberedelse af møderne anvendes en embedsmands arbejde i ca. 3-4 uger. I 2002 har der været afholdt fire møder, hvoraf flere har været kombineret med konferencedeltagelse og/eller anden mødeaktivitet. Andelen af rejseomkostninger kan opgøres til ca. 70.000 kr. og øvrige udgifter til ophold mv. til ca. 20.000 kr.

10.1.3.             Resultat og Målopfyldelse

Nordisk erhvervspolitisk samarbejdsprogram for 2002-2005 blev godkendt af MR-Næring i 2001. Samarbejdsprogrammet tager sigte på forbedring af de nordiske virksomheders rammevilkår og det nordiske erhvervslivs konkurrenceevne. Programmet indeholder en række indsatsområder med interesse for Grønland.

Næringsministrene besluttede på møde på Svalbard i 2002, at ad hoc arbejdsgruppen for turisme skulle udforme en strategi for bæredygtig turismeudvikling i Arktis. Ligeledes blev et nordisk charter for små og innovative virksomheder, iværksættere og selvstændige opfindere godkendt. Chartret imødekommer i høj grad de barrierer, som er typiske for de grønlandske iværksættere og virksomheders udviklingsmuligheder.

Til såvel ad hoc arbejdsgruppen for turisme som ad hoc arbejdsgruppen for IKT er der genbevilget midler for 2002. I begge grupper har fokus i høj grad været - eller står til at blive - på Grønlands interesser. Der er ved deltagelsen i samarbejdet opnået et indblik i de initiativer, der i Norden anvendes for gennem målrettede bidrag til udviklingssamarbejde blandt de nordiske virksomheder at styrke både de enkelte landes erhvervsudvikling og de nordiske virksomheders konkurrencekraft som helhed.           

Endvidere er grønlandske virksomheder og deres udviklingsbehov søgt inddraget i den nordiske debat om udviklingen af disse tiltag og deres fokus. Dette sker dels gennem høringer og løbende orienteringer, dels via konferenceafholdelse. Tilmed er der opnået interesse for inddragelse af Grønland i Nordisk Industrifonds og Nordtests arbejde.

10.1.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Der er i det nordiske samarbejde og i de enkelte nordiske lande i stigende grad fokus på iværksættere og entreprenørskab. Dette er et resultat af samarbejdsprogrammet, og kommer til udtryk gennem afholdelse af konferencer, indhold i projekter, strategier for institutioner mv.

I Grønland er der tillige fokus på iværksættere og erhvervsfremmeindsatsen generelt. Derfor er forventningen, at der vil være muligheder for dels at deltage i, dels at trække på erfaringer fra aktiviteter og projekter i de øvrige nordiske lande samt tværnationale aktiviteter og projekter i øvrigt. Ad hoc arbejdsgruppen for turisme skal på næringsministrenes møde i september 2003 præsentere en strategi for bæredygtig turisme i Arktis. I dette arbejde får Grønland en central placering. I ad hoc arbejdsgruppen for elektronisk handel og næringsrelaterede IT-spørgsmål skal gennemføres en opfølgning på et netop afsluttede projekt vedrørende bredbånd i yderområder.

10.2.           Nordisk Samarbejdsgruppe om Turisme

Den overordnede ramme for arbejdsgruppens aktiviteter i 2002 udgøres af det norske formandskabs arbejdsprogram for Nordisk Ministerråd, som det kommer til udtryk på erhvervsområdet. I programmet prioriteres bl.a. et samarbejde om bæredygtig turismeudvikling. Arbejdsgruppen er nedsat under embedsmandskomiteen for erhverv (EK-Næring). Nordisk Industrifond har i 2002 overtaget sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen. Gruppens mandat løber foreløbig til udgangen af 2004.

10.2.1.             Målsætning og Strategi

Arbejdet i ad hoc arbejdsgruppen har koncentreret sig om to hovedtemaer - bæredygtig turismeudvikling og tilgængelighed. Sidstnævnte skal forstås som tilgængelighed på de enkelte destinationer for alle grupper i samfundet, herunder for handicappede.

Som en følge af Grønlands præsentation af status om turisme i Arktis på de nordiske erhvervsministres møde i april 2002 er arbejdsgruppen via embedsmandskomiteen for erhverv blevet pålagt at udarbejde en nordisk strategi for bæredygtig turisme i Arktis. Arbejdet hermed skal færdiggøres i løbet af 2003. Arbejdet skal bygge på den rapport om bæredygtig strategi for nordisk turisme, som gruppen har udarbejdet i 2001.

10.2.2.             Ressourceforbrug

Der har været 3 ordinære møder i 2002 og i forbindelse med det ene møde et seminar om turisme for alle. Tidsforbruget i forbindelse med forberedelse af møderne samt opsamling efterfølgende er ca.  2 -3 uger i perioden til en AC-fuldmægtig. Rejseudgifterne beløber sig til ca. 46.000 kr. til de tre rejser til Norge, Danmark og Bruxelles, idet en del af rejserne er koordineret med anden mødeaktivitet. Øvrige udgifter til hotel, dagpenge m.v. beløber sig til ca. 9.000 kr., i alt ca. 55.000 kr.

10.2.3.             Resultat og Målopfyldelse

Ad hoc arbejdsgruppen er en videreførelse af ERFA-gruppen vedr. turisme, forankret i den nordiske embedsmandskomite for erhverv. I 2002 har der været arbejdet med en handlingsplan i forlængelse af strategirapporten for bæredygtig turisme i Norden, ”Bridging the Gap”. Strategiplanen ”Towards a sustainable Nordic Tourism” blev bl.a. præsenteret på FN-topmødet ”Rio+10” i Johannesburg i august 2002. Endvidere er der i samarbejde med Nordisk Handicappolitisk Råd udarbejdet en rapport ”Turisme for Alle”, som blev behandlet på et seminar i Nordisk Ministerråd i september 2002. Gruppen har endvidere initieret nedsættelse af en speciel arbejdsgruppe omkring turismestatistik i Norden. Af ressourcemæssige årsager har denne gruppe dog endnu ikke påbegyndt sit arbejde.

10.2.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Gruppens hovedaktivitet i 2003 vil være arbejdet med strategi for bæredygtig turisme i Arktis. Herudover vil gruppen arbejde videre med tilgængelighedsspørgsmål og turismestatistik, herunder satellitregnskaber for turismen. Desuden forventer gruppen at fremme eller støtte forskellige projekter omkring udvikling af bæredygtig turisme.

10.3.           Nordisk Samarbejds­gruppe for Elektronisk Handel og

                   IT-spørgsmål

Gruppen fik pr. 1.1.2002 fornyet sit mandat og er, i foreløbigt de 2 år mandatet løber, initiativtagende, rådgi­vende og samordnende i forhold til såvel EK-Konsument som EK-Næring. Samtidigt overtog Nordisk Industrifond sekretariatsfunktionen i arbejds­gruppen.

10.3.1.             Målsætning og Strategi

Arbejdsgruppens formål er at sikre den faglige videreudvikling af det nordiske samar­bejde vedrø­rende elektronisk handel ud fra forbruger- og næringspolitiske interesser med fokus på at sikre forudsætningerne for, at forbrugerne kan have tillid til e-handel. Arbejdsgruppen skal desuden arbejde med næringsrelaterede IT-spørgsmål.

I fortsættelse af fællesmødet mellem MR-Næring og MR-Konsument på Svalbard i april 2002  prioriterer arbejdsgruppen følgende opgaver og spørgsmål:

              -        analyse af former og anvendelse af elektronisk betaling i de nordiske lande

              -        udarbejdelse af en fællesnordisk e-handelsstrategi

               -        analyse vedr. troværdig behandling af klager vedr. e-handel, som sker på                                                                                     tværs af nordiske landegrænser

              -        undersøgelse af hvorledes der kan udarbejdes fælles regler og mekanismer                                                             på nordisk plan, som sikrer brugere mod misbrug, f.eks. gennem annoncering

              -        gruppen rekommanderer og/ellert yder finansiel støtte til en række nordiske                                      projekter og undersøgelser indenfor især e-handel.

10.3.2.             Ressourceforbrug

Der har været 4 ordinære møder i 2002, hvoraf Grønlands Hjemmestyre har deltaget i de tre. Desuden har Grønland været initiativtager og bin­deled til en særskilt projektaktivitet finansieret af Nordisk Industrifond: ”Bred­båndsnet og Erhvervs­ud­vikling i Nordens yderområder”. I forbindelse hermed har der været nogle korte møder samt et weekendseminar i Roskilde.

Tidsforbruget i for­bindelse med for­bere­delse af hele mødeaktiviteten samt deltagelse og opsamling efter­følgende har i alt været ca. 6 uger, som er blevet varetaget af en tjenestemandsansat medarbejder, der er stillet til rådig­hed af Hjem­mestyrets Repræsentation i København. Da rejserne således er sket fra København, har rejseudgifterne incl. udgifter til hotel, dag­pen­ge m.v. kunnet holdes på ca. 14.000 kr.

10.3.3.             Resultat og Målopfyldelse

Arbejdsgruppen indledte året med at fastlægge aktiviteterne for den nye mandat­peri­ode jvf. målsætningspunktet. Den samlede ramme om arbejdet blev udarbejdelse af den fællesnordiske e-handelsstrategi. Hovedaktiviteterne har i for­længelse af dette været udredning af problemstillingen omkring elektroniske beta­lingsløsninger i Nor­den. Der er ved udgangen af året desuden lavet kontrakt med et privat konsulentfirma, som kan påtage sig at udarbejde afrapporteringen heraf.

Arbejdsgruppen har videre holdt to møder med det norske forbrugerorgan SIFO, som varetager undersøgelsen af ”Succeskriterier for Internethandel i et forbruger­per­spektiv”, som delfinansieres af arbejdsgruppen. Endvidere viser den nævnte Bredbåndsundersøgelse, at der er et betydeligt erhvervsudviklingspotentiale i adgang til bredbåndsnet, hvilket er en konklusion, som bør være særdeles anvendelig i en grønlandsk erhvervspolitisk kontekst.

10.3.4.             Forventninger til næste periodes indsats

I foråret 2003 forventes at modtage den igangsatte konsulentundersøgelse vedr. elektroniske betalingssystemer i Norden og hermed at kunne tilføje arbejdsgruppens rekom­mandationer over for de respektive embedsmandskomiteer. Opgaverne vedr. tillidsfremmende foranstaltninger i e-handlen skal påbegyndes og indarbejdes i den fælles­nordiske e-handelsstrategi, som forventes afsluttet i efteråret 2003.

Rapporten vedr. ”Bredbåndsnet og Erhvervs­udvikling i Nordens yderområder” skal vurderes med henblik på anvendelse i den foreliggende form eller opfølgning i form af en opskaleret undersøgelse med afsæt i den foreliggende. NORA har allerede vist inte­resse for at indgå i finansieringen heraf, ligesom man overvejer at af­holde et erhvervsseminar el. lign. i Grønland, som kunne bidrage til at få drøftet rap­portens problemstillinger og konklusioner i relation til de særlige grønlandske for­hold.

IT-statistik er jævnligt på dagsordenen i arbejdsgruppen, og det er forventningen at der kan tilføres nordisk inspiration til det netop iværksatte initiativ vedr. statistisk belys­ning af det grønlandske erhvervslivs IT-anvendelse.

Der er fra grønlandsk side og med svensk støtte arbejdet på, at den igangværende SIFO undersøgelse vedr. ”Succeskriterier for internethandel i et forbrugerperspektiv” - som ad hoc gruppen har bidraget til at finansiere - udvides til at omfatte en respon­dentgruppe blandt forbrugerne og ikke alene bygge på spørgeskemaer til e-handels­stederne. Hermed vil undersøgelsen være mere anvendelig.

10.4.           Samarbejdsaftale mellem Island og Grønland om

                   Turismemæssige aspekter - SAMIK

En udbygget samarbejdsaftale blev indgået for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2002. Samarbejdsaftalen blev styrket gennem en mere erhvervsmæssig orientering, for herved at sikre at udbyttet mellem landene ligestilles afhængigt af projekternes formål. Samarbejdsaftalen blev endvidere udbygget med øget fokus og yderligere konkretisering i forhold til indsatsområderne uddannelse, kombinationsturisme, mellemfolkeligt samarbejde, markedsføring og analyse. Der forventes indgået en ny flerårig samarbejdsaftale primo 2003.

10.4.1              Målsætning og Strategi

Målet med samarbejdet er udveksling og udvikling af de turismemæssige relationer samt at optimere udbytte og forvaltning af de tildelte midler. Med sigte på en mere hensigtsmæssig organisering af turismefremmeindsatsen i Island, Færøerne og Grønland samt en bedre ressourceudnyttelse er en sammenlægning af SAMIK og FITUR (turismesamarbejdet mellem Island og Færøerne) fortsat under overvejelse. En eventuel ændring af denne karakter betyder ikke en nedprioritering af samarbejdet. Arbejdet skal så vidt muligt koordineres tæt med den øvrige turismefremmeindsats, der blandt andet sker i regi af Greenland Tourism a/s - Grønlands Turistråd.

10.4.2.             Ressourceforbrug

Indholdet i samarbejdsaftalen og rejseomkostninger m.v. i forbindelse med selve håndteringen af aftalen dækkes af midler fra finanslovens hovedkonto vedrørende ”Udviklingsstøtte til turisme”. Der har i 2002 ikke været afholdt udgifter i forbindelse med deltagelse fra centraladministrationen i udvalgets møder.

10.4.3.             Resultat og Målopfyldelse

Projektstøtte til en række konkrete aktiviteter og projekter inden for turismesektoren i Grønland. Eksempelvis er der givet støtte til en række aktiviteter i Sydgrønland, bl.a. publikation af artikler om området, hvilket indirekte er en markedsføring af Sydgrønland. En indgåelse af en ny flerårige samarbejdsaftale vil indebære fortsat mulighed for såvel en mere  langsigtet indsats som en mere handlingsorienteret indsats i relation til de behov, som vurderes af være tilstede.

10.4.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Omstruktureringen i turismeerhvervets administrative struktur kan betyde en opsigelse af aftalen før udløb. Imidlertid betyder dette ikke et reduceret samarbejde med Island, men derimod tilstræbes en koncentration af indsatsen og midler af samarbejdet mellem Island, Færøerne og Grønland. Det overvejes hvorvidt et fortsat samarbejde kunne integreres i Vestnorden Tourist Board’s aktiviteter, der er et direkte samarbejde mellem de tre landes turistråd.

Med underskrivelse af en ny aftale gældende fra og med 2003 skal etableres et nyt udvalg. De grønlandske repræsentanter i udvalget skal sikre, at der sker en kobling af SAMIK’s aktiviteter til øvrige turismetiltag i Grønland.

10.5.       Embedsmandskomité for Forbrugerspørgsmål - EK-Konsument

Generelle forbrugerfremmende aktiviteter er hovedindsatsområdet, herunder forbrugersikkerhed, miljøorienterede strategier samt fokus på transnationale netværkssamarbejder. Nordisk Konsument Udvalg, som Grønlands Forbrugerråd normalt deltager i på vegne af Grønland, har sin bevilling fra EK-Konsument.

10.5.1.             Målsætning og Strategi

Landsstyret ønsker med sin deltagelse at opbygge viden og udveksle erfaringer med de øvrige deltagende lande og dermed skabe bedre forudsætninger for, at grønlandske forbrugeres rettigheder defineres og kommer på samme niveau, som de øvrige lande i det nordiske samarbejde. Det er målet gennem løbende deltagelse på områder, som særligt har grønlandsk interesse, at udvikle det forbrugerpolitiske område. Dette skal blandt andet bane vejen for relevante samarbejdsprojekter med de øvrige vestnordiske lande.

 

10.5.2.             Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til en embedsmandsrejse i Norden ca. tre gange årligt samt til ét ministerrådsmøde med deltagelse af et landsstyremedlem, en ministersekretær samt en embedsmand. Rejse- og opholdsudgifter har i det seneste år været på omkring 60.000 kr. Med deltagelse og forberedelse af møderne anvendes en embedsmands arbejde i ca. 4-5 uger årligt.

10.5.3.             Resultat og Målopfyldelse

Der er ved deltagelse i samarbejdet opnået et indblik i de nordiske forbrugerpolitiske initiativer. Der er opnået konkret projektbevilling for belysning af forbrugerpolitiske undersøgelse, hvor der også i fremtiden ville kunne hentes endnu flere midler til konkrete projekter. Der er samtidig opnået mere synlighed for vestnordisk samarbejdsmuligheder m.m. Endvidere er Grønlands Forbrugerråd blevet inddraget i den nordiske debat om udvikling og beskyttelse af forbrugerne. Konkret har deltagelsen indebåret en bevilling til at foretage en undersøgelse omkring prisdannelsen for importvarer i Vestnorden via sammenligning af forbrugerpriser, regulerede priser, indkøbspriser og fragtomkostninger for udvalgte non-food varer i Island, Færøerne og Grønland.

10.5.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Med vedtagelsen af handlingsplanen for 2003 er forventningen, at der bliver større kontinuitet i komitéens indsats, samt at profilering af indsatsområderne øges. Dette giver mulighed for dialog med såvel forbrugere, erhvervsliv samt relevante myndigheder. I mange tilfælde kræver dette en dialog på tværs af sektorer, særligt ved gennemførelse af større projekter. Dette gælder især initiativer og projekter med sammenhæng til miljø- og sundhedsområdet eller erhvervs- og IT-området. Projektgennemførelse kan være såvel ressource- som omkostningstung, hvorfor den grønlandske indsats nødvendigvis må være selektiv.

På lovgivningsområdet stræbes mod en større harmonisering af forbrugerbeskyttelses-lovgivningen i de nordiske lande, hvilket vil være en fordel for grønlandske forbrugere. Der forelå et lovforslag på Landstingets efterårssamling 2002, der ville indebære en vis harmonisering i forhold til de danske regler. Forslaget faldt dog på grund af udskrivelse af valg til Landstinget.

10.6.               Nordisk Embedsmandskomité for Regionalpolitik - NERP

Det nordiske regionalpolitiske samarbejde omfatter udveksling af erfaringer med og fælles udvikling af regionalpolitikken i de nordiske lande - og giver gennem dette også indblik i EU’s regionalpolitik. Gennem dette samarbejde styres det grænseregionale samarbejde (bl.a. NORA, som Grønland er en del af), og hvor vilkårene for Vestnordenfondens arbejde forhandles. Regionalpolitik er i de nordiske lande og EU et af de vigtigste strukturpolitiske virkemidler.

Endelig indgår der i dette tværfaglige samarbejde en koordinering med indsatsen i flere andre nordiske sektorsamarbejder, herunder erhverv, fiskeri, turisme, informationsteknologi med henblik på styrkelse af den nordiske indsats i Arktis og Vestnorden/Nordatlanten.

10.6.1              Målsætning og Strategi

Landsstyret vil i NERP sikre Grønlands interesser i det grænseregionale samarbejde i NORA og Vestnordenfonden. Endvidere ønsker man at følge betydningsfuld regionalpolitisk forskning på området, der kan danne grundlag for udvikling af nye regionssamarbejder i Norden og EU og som kan anvendes i udviklingen af regionalt samarbejde i Grønland.

I takt med at behovet for at udvikle det regionale samarbejde i Grønland bliver stadig mere aktuelt som et strukturpolitisk instrument, agter Landsstyret endvidere, at lade erfaringerne fra dette arbejde og fra sin deltagelse i NERP indgå til gensidig inspiration.

10.6.2              Ressourceforbrug

Konkret omfatter deltagelsen ca. tre rejser årligt for én embedsmand til et af de nordiske lande. Endvidere deltagelse i et ministerrådsmøde med et landsstyremedlem samt en embedsmand. I 2002 har der været deltagelse i tre møder, hvoraf to har været kombineret med anden mødeaktivitet. Andelen af rejseomkostninger kan opgøres til ca. 43.000 kr. Øvrige udgifter til ophold mv til ca. 12.000 kr.

10.6.3              Resultat og Målopfyldelse

Gennem samarbejdet er der sikret bevillinger til samarbejde mellem Grønland, Færøerne, Island og Norge på knap 6 mio. kr. til NORA, hvilket er den største af de nordiske bevillinger til de grænseregionale områder. Landsstyret har i samarbejdet bidraget til at sikre arktiske og vestnordiske perspektiver i det nordiske regionalpolitiske samarbejde, der ellers påvirkes væsentligt af  europæiske  problemstillinger. Det gælder spørgsmål om spredt beboelse, global tilgængelighed, anvendelse af IT i små samfund samt turismeudvikling i små samfund. Endvidere har mange års indsats i NERP resulteret i Grønlands deltagelse i EU-programmet Northern Periphery Programme (Afsnit 4.5).

10.6.4              Forventninger til næste periodes indsats

Landsstyret vil gennem deltagelse i den følgende periode fortsat arbejde for de grønlandske interesser i NORA og Vestnordenfonden, dels økonomisk dels i forbindelse med udviklingen af styrket samarbejde mellem NORA og Vestnordenfonden.

10.7.           Vestnordenfonden

Vestnordenfonden er en nordisk fond til fremme af erhvervsudviklingen i Vestnorden, og dens virkemidler er primært kreditfinansiering til virksomheders etablering, udvikling og samarbejde med virksomheder i de øvrige vestnordiske lande. Grønland har deltaget siden starten i 1988, og adskillige virksomheder har modtaget betydelige lån.

10.7.1.             Målsætning og Strategi

Landsstyret ser deltagelsen i dette samarbejde som et supplement til projektsamarbejdet i NORA samt som adgang til attraktiv og langsigtet finansiering af udviklingen af de grønlandske virksomheder, som det ellers i mange år har været vanskelig at skaffe.

Fondens arbejde forvaltes af en bestyrelse med en grønlandsk repræsentant, og Fonden har herudover ansat en administrativ kontaktperson i Grønland. Med henblik på at opnå en større effekt af de to nordiske samarbejdsorganisationer i Nordatlanten (Fonden og NORA) har Landsstyret i 2001 sikret et nærmere samarbejde og dermed mulighed for en øget tydeliggørelse af Fondens opgaver. Det er sket ved at lade Fondens lokale repræsentant i Grønland varetage sekretariatsopgaver for NORA. For det kommende år vil dette samarbejde blive konkretiseret gennem øget tværgående projektkoordinering i et fælles projektsekretariat.

10.7.2.             Ressourceforbrug

Grønlands deltagelse i bestyrelsesarbejdet finansieres af Fonden, og der er ikke knyttet yderligere omkostninger til Grønlands deltagelse. Udover de to årlige bestyrelsesmøder med deltagelse af Grønlands repræsentant er der ikke tale om en arbejdsindsats af betydning.

10.7.3.             Resultat og Målopfyldelse

I 2001 blev der til grønlandske ansøgere bevilget ni lån på tilsammen 20,3 mio kr., hvilket er en stigning på ca. 1/3 i forhold til året før. Lånene til Grønland går først og fremmest til turismesektoren. I 2002 blev der til grønlandske ansøgere bevilget 10 lån på tilsammen 18,7 mio kr. Lånene til Grønland er fordelt med 4 lån på 4,6 mio kr. til hotel og turisme, et lån på 3 mio kr. til fiskeriet og fem lån på 11,1 mio kr. til servicevirksomheder. Landsstyret har gennem de tidligere skabte rammer for hotelfinansiering etableret mulighed for, at turismen i Grønland får en bredere finansieringsadgang fra bl.a. Fonden. Udover et øget samarbejde med NORA har Landsstyret sikret, at også EU-programmet - Northern Periphery Programme (NPP) - gennem NORA knyttes til fondens arbejde i Grønland. Vestnordenfonden har igen i 2001 givet et tilskud til NORA på 1,5 mio kr ud af sit overskud og forventer at give et tilsvarende tilskud i 2002.

10.7.4.        Forventninger til næste periodes indsats

Med de gennemførte tiltag for en øget sammenhæng mellem NORA, Vestnordenfonden og Northern Periphery Programme venter Landsstyret, at anvendelsen af de internationale støttemuligheder til erhvervsudviklingen efterhånden vil øges. Tiltagene er søgt gennemført i samklang med Landsstyrets erhvervspolitiske arbejde, og målsætningen for det kommende år vil være at konkretisere og udbygge kontakten mellem Landsstyrets erhvervsfremmeindsats og Vestnordenfonden.

10.8.           Nordisk Atlantsamarbejde - NORA

Grønland har deltaget i dette regionale, erhvervsorienterede projektsamarbejde i Nordatlanten siden etableringen i 1983 og som siden 1996 også har haft Norge som medlem. Samarbejdet har medført mange virksomhedskontakter og grundlag for etablerede virksomheder, og udgør et konkret finansielt grundlag under et stadig stigende vestnordisk og nordatlantisk erhvervssamarbejde. Grønland deltager gennem tre bestyrelsesmedlemmer.

 

10.8.1.             Målsætning og Strategi

I sin strategiplan for 2001-2006 fokuserer NORA på at støtte og medvirke til netværkskontakt og innovationsudvikling i netop den type virksomheder, der er fremherskende i regionen. Denne type samarbejde over grænser forventes at blive en stadig mere betydningsfuld faktor for erhvervsudvikling.

Det er Landsstyrets målsætning gennem et snævert samarbejde mellem en kontaktgruppe i Landsstyreadministrationen og NORA-sekretariatet at sikre så brede, målrettede og attraktive erhvervsudviklingsrammer som muligt. Landsstyret har endvidere sikret sig, at NORAs sekretariatsfunktion i Grønland, der tidligere lå i centraladministrationen, nu varetages af Vestnordenfondens repræsentation i Grønland. Her bliver også Grønlands projektengagement i EU-programmet Northern Periphery varetaget, da Landsstyret har valgt at lade NORA forvalte Grønlands projektdeltagelse. I løbet af 2003 forventes projektadministrationen for alle nordiske og EU-programmer, som Grønland kan deltage i samlet i et særligt sekretariat, så information og vejledning kan blive endnu mere effektiv og koordineret.

10.8.2.             Ressourceforbrug

Alle omkostninger til deltagelse i rejser o.l. i forbindelse med samarbejdet dækkes af NORA. Endvidere bidrager NORA med 70.000 kr. til rejseomkostninger for en kontaktperson i Grønland. Vestnordenfondens kontor i Nuuk varetager projektadministrationen i Grønland, ligesom der nu etableres et kontaktnet med bla repræsentanter fra centraladministrationen.

10.8.3.             Resultat og Målopfyldelse   

Grønlandske virksomheder, kommuner og institutioner har hidtil deltaget i udviklingsprojekter inden for fiskeri, turisme, landbaseret erhverv mm for 10-15 mio kr, hvoraf knap halvdelen tildeles som støtte af NORA. Grønland er i 2002 med i en række projekter om bioteknologi og forsøgsfiskeri, men der har fra 2001 til 2002 været en mærkbar nedgang i antallet af grønlandske ansøgere til NORA trods øget annoncering. Det understreger, at en fortsat og øget deltagelse i  projektsamarbejder som NORA og Northern Periphery Programme forudsætter en indsats, der sigter på at kvalificere grønlandske virksomheder til at kunne efterspørge mulighederne i de nordiske og internationale samarbejdsprogrammer, opfylde de formelle krav og udnytte effekten af programmerne. Denne indsats skal bla varetages af det planlagte projekt- og programsekretariat.

10.8.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Landsstyret er derfor opmærksom på, at integrationen af NORA, Vestnordenfonden og Northern Periphery i det kommende år vil kunne forbedre grønlandske virksomheders mulighed for udvikling gennem internationalt samarbejde. Landsstyret vil derfor tilstræbe, at der bliver oprettet et særligt projektsekretariat, der kan medvirke til, at disse samarbejds- og støttemuligheder bliver et godt aktiv i den grønlandske erhvervsudvikling.

10.9                Nordisk Embedsmandskomité for Jord- og Skovbrug - NEJS

Sekretariatet, Erhvervsafdelingen har ellers i 2002 ikke prioriteret arbejdet i NEJS i erkendelse af, at udfordringerne i grønlandsk landbrug generelt har en anden karakter end diskussionerne i NEJS. 2002 har dog været et atypisk år på grund af Nordisk Ministerrådsmødet i Ilulissat samt arbejdet omkring Grønlands udmeldelse af Nordisk Organ for Renforskning. 

10.9.1.             Målsætning og Strategi

Det er Landsstyrets politik at effektivisere det grønlandske landbrug, gøre det mere konkurrencedygtigt for blandt andet at øge afsætningen af lammekød først og fremmest på hjemmemarkedet, men også til eksport. Landsstyret har ingen planer om deltagelse i det internationale arbejde på landbrugsområdet, ud over hvad der eventuelt måtte blive relevant i forhold til WTO og EU.

10.9.2.             Ressourceforbrug

Sekretariatet, Erhvervsafdelingen har deltaget i Ministerrådsmøde i Ilulissat i august 2002. Derudover har Erhvervsafdelingen deltaget i to mødeaktivitet i dette forum i 2002. I 2002 er der brugt ca to uger for en konsulent. Rejseudgifterne beløber sig til ca 60.000 kr. for deltagelse i en møder henholdsvis i Oslo og Helsingfors.

10.9.3.             Resultat og Målopfyldelse

NEJS har i 2002 primært arbejdet med emner som, øget mad tryghed, handlingsplan for pesticider,  økologisk landbrug, rettigheder for genetiske ressourcer samt udarbejdelse af ligestillingsplan.

10.9.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Det svenske formandskab vil i 2003 prioritere følgende emner; ”landmandens nye opgaver”. Målet med projektet bliver blandt andet at tydeliggøre af landbrugets rolle, og at præcisere og identificere  hvilke værdiskabende faktorer, som kan tilknyttes erhvervet. Endvidere vil man fortsætte med den afgåede norske formandskabs store satsning på genetiske ressourcer inden for både planter og dyr. Derudover vil man arbejde for skabelse af et nordisk forsknings- og uddannelsesforum for jord- og landbrugssektoren. Det svenske formandskab vil derudover sætte fødevaresikkerhed højt på dagsordenen. Eventuel deltagelse fra Grønlands side vil afhænge af relevansen af de temaer, som tages op.

10.10.         Nordisk embedsmandskomite for energi

Direktoratet deltager i møder i Nordisk Embedsmandskomite for energi. Embedsmandskomiteen for energi varetager de nordiske samarbejdsområder indenfor energiområdet, derudover bistår embedsmandskomiteen Nordisk Ministerråd.

10.10.1.           Målsætning og Strategi

Det nordiske samarbejde i Nordisk Embedsmandskomite har i de sidste år været præget af problemstillinger omkring Østersølandene og har kun i begrænset omfang været vendt mod arktiske anliggender. Imidlertid har Ministerrådets beslutning i Helsingfors 2001 øget fokus på energiforsyning i tyndt befolkede områder.

  10.10.2.                                                                        Ressourceforbrug

I forbindelse med det løbende arbejde i Nordisk Embedsmandskomite anvendes der på årsplan 3-4 mandeuger, herunder to rejser i Norden. Arbejdet forestås af en fuldmægtig.

  10.10.3.                                                                        Resultat og Målopfyldelse

I tilknytning til projektet ”Tyndt Befolkede Områder” er der afholdt et seminar i Helsinki med titlen ”Sustainable Energy Systems in Arctic and other Sparsely Populated Areas”, hvor Grønland havde et indlæg om energistrukturen i Grønland og arbejdet omkring Energiplan 2020.

  10.10.4.                                                                        Forventning til næste periodes indsats

På årsplan forventes der anvendt 3-4 mandeuger på arbejdet i Nordisk Embedsmandskomite, heri er inkluderet to rejser i forbindelse med mødeaktiviteter.

10.11.         Samarbejdsaftale mellem Island og Grønland, Energi

Tidligere Landsstyremedlem Steffen Ulrich-Lynge og Industri- og Handelsminister Valgerður Sverrisdóttir underskrev 6. juni 2001 en aftale om energisamarbejde mellem Grønland og Island. Aftalen er en uddybning af energidelen i den samarbejdsaftale, der blev indgået mellem tidligere Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og Statsminister Davið Oddsson 11. august 1998.

  10.11.1.                                                                         Målsætning og Strategi

Målsætningen med aftalen er at fortsætte og styrke samarbejdet omkring uddannelse, industri, videnskab, miljø og teknik på det energimæssige område, bla ved at fremme brugen af vedvarende energi, f.eks. ved at gøre brug af den erfaring, som Island gennem sin udnyttelse af vedvarende energikilder har oparbejdet mht. eksempelvis udnyttelse af geotermisk energi og vandkraft samt transmission af energi over store afstande og fjernovervågning.

10.11.2.                                                                                      Ressourceforbrug

Der er ikke anvendt ressourcer til opfølgning på samarbejdsaftalen i år 2002 og ønsket om at nedsætte en arbejdsgruppe er endnu ikke realiseret.

 

  10.11.3.                                                                        Forventning til næste periodes indsats

Det forventes i den kommende periode at nedsætte en arbejdsgruppe mellem Grønland og Island.

10.12.             Veterinæraftale mellem EU og Grønland

Den grønlandske eksport af fisk og fiskevarer til EU har et betydeligt omfang, og er af stor betydning for landets økonomi. Grønlands 3-landsstatus i forhold til EU medfører, at eksporten underkastes en dyr og tidsrøvende procedure i forbindelse med grænsepassage til EU-landene. Herved udsættes den grønlandske eksport til EU for konkurrenceforvridning i forhold til eksporten fra Island, Norge og Færøerne, idet disse lande har indgået de fornødne aftaler med EU, der giver mulighed for disse landes fisk og fiskeprodukters frie og uhindrede adgang til EU-markedet.

10.12.1.               Målsætning og Strategi

Det er veterinærafdelingens målsætning, at der snarest efter dannelsen af det nye Landsstyre rettes henvendelse til de kompetente danske myndigheder på området, så der herfra kan fremsendes en åbningsskrivelse til EU-Kommissionen, med anmodning om påbegyndelse af egentlige forhandlinger.

10.12.2.               Ressourceforbrug

Der må i forbindelse med de kommende forhandlinger påregnes et antal rejser (2-3 stk. i 2003)  til forhandlinger i Fødevaredirektoratet i København. Fødevaredirektoratet har tilkendegivet, at man herfra vil forestå de direkte forhandlingerne med EU-Kommissionen i Bruxelles. I forbindelse med Færøernes forhandlinger om, - og efterfølgende indgåelse af en EU-aftale, var det Fødevaredirektoratet der forestod den praktiske gennemførelse af forhandlingerne i Bruxelles. Fødevaredirektoratet har således ekspertisen på området, hvilket utvivlsomt vil lette gennemførelsen af de kommende forhandlinger om en grønlandsk EU-aftale. Udover de ovennævnte rejseudgifter, vil der skulle afsættes midler til sekretærbistand, og arbejde udført af AC-fuldmægtige. 

10.12.3.                              Resultat og Målopfyldelse

På et bredt sammensat seminar i Nuuk 20.-21. marts 2002 blev det klargjort, at indsatsen for eksporten på veterinærområdet bør styrkes og koordineres. Det blev bestemt, at Udenrigskontoret skal koordinere den fremtidige indsats i forbindelse med en indgåelse af en veterinæraftale med EU. Veterinærafdelingen, tidl. Direktoratet for Miljø og Natur, nu Direktoratet for Erhverv, har i det løbende samarbejde med Fødevaredirektoratet berørt dele af den forestående opgave.

Udenrigskontoret har 18. november 2002, udfærdiget et oplæg til Landsstyret vedrørende:

                   -        ”Forbedring af rammebetingelserne for den grønlandske eksport”, og

                   -        ”Principtilslutning til indgåelse af aftale med EU på veterinærområdet”.

Ved formandsbeslutning af 19. november 2002, 25/2002, er besluttet:

                        -             at regeringen anmodes om at rette henvendelse til EU for at optage drøftel                           ser om en veterinæraftale mellem Grønland og EU indenfor de i oplægget                      beskrevne rammer

                   -        at Landsstyret forelægges det endelige resultat til godkendelse og evt. ind                                                                                gåelse af aftale.

Ved brev af 22. november 2002 fra daværende Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt til Statsminister Anders Fogh Rasmussen, anmodes denne om at iværksætte de fornødne tiltag for, at der kan indgås en veterinæraftale med EU.

10.12.4.           Forventninger til næste periodes indsats

Det forventes at arbejdet med de egentlige forhandlinger snart vil kunne påbegyndes. Det skal her nævnes, at tidshorisonten ved indgåelse af den færøske aftale var tre år. Det må forventes at den grønlandske aftale kan færdiggøres noget hurtigere, idet kontrolsystemet i Grønland er det danske, som er et i forvejen EU-godkendt system. I forbindelse med indgåelse af den færøske aftale skulle færingerne selv opbygge et kontrolsystem, som skulle godkendes af EU-Kommissionen, inden en egentlig aftale kunne indgås.

10.13.       Arbejdsmarked

Arbejdsmarkedsreformen, der blev igangsat i 1998, udvikles løbende i fire søjler: arbejds-markedsanalyser og -statistik, arbejdsmarkedets struktur og organisering, lovgivningsreform samt kompetenceudvikling af arbejdsstyrken. Styrkelse af samarbejdsrelationerne til Danmark og til de nordiske lande er i denne sammenhæng prioriteret, især angående udveksling af viden og information.

De senere år har Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked i samarbejde med Repræsentationen i København og Beskæftigelsesministeriet (tidl. Arbejdsministeriet) foretaget en kortlægning af hvilke ILO-konventioner, der er gældende i Grønland. Primo 2001 var der enighed om, at i alt 26 ILO konventioner måtte betragtes som gældende for Grønland. Ultimo 2002 har ILO, Geneve meddelt uenighed i dette ud fra en anden opfattelse af kriterier for, hvornår en konvention kan betragtes som gældende for Grønland. I 2003 planlægges det at foretage en nærmere vurdering af kriterier for ILO konventioners gyldighed for Grønland, samt at tage kontakt til Beskæftigelsesministeriet og ILO, Geneve med henblik på en endelig afklaring.

Nordjobb-ordningen har til formål, at unge i en periode kan arbejde i et andet nordisk land eller selvstyreområde. Ordningen administreres fra 14. december 2002 af Arbejdsmarkedsafdelingen i Direktoratet for Erhverv.

10.13.1.           Målsætning og Strategi

Den overordnede målsætning for arbejdsmarkedsreformen er at forbedre kvalifikationerne hos den grønlandske arbejdskraft, herunder udvikle et mere effektivt arbejdsformidlingssystem, med henblik på at imødekomme det fremtidige behov for arbejdskraft. 

Rammeaftalen mellem Grønlands Hjemmestyre og Arbejdsministeriet, underskrevet i Nuuk i maj 1999, har styrket samarbejdet på en lang række områder, såsom udveksling af personale mellem danske og grønlandske arbejdsmarkedsinstitutioner og etablering af IT arbejdsformidling i Grønland. Der er endvidere taget skridt til styrkelse af samarbejdet på arbejdsmiljøområdet, hvor en arbejdsgruppe har udarbejdet Redegørelse om Arbejdsmiljø om overvejelser om at overdrage arbejdsmiljøet til Grønland 22. august 2001. På baggrund af anbefalinger i Redegørelsen er udarbejdet et forslag til ændring af lov for Grønland om arbejdsmiljø, så loven er mere tidssvarende. Arbejdsgruppen har endvidere foretaget en vurdering af mulighederne for overdragelse af arbejdsmiljøområdet fra den danske stat til Grønlands Hjemmestyre, hvor arbejdsgruppen anbefaler, at dette skal afvente nogle års erfaring med en tidssvarende arbejdsmiljølov.

 

Målsætningen vedrørende ILO-konventionerne er, at der snarest muligt sker en endelig afklaring af, hvilke konventioner, som er gældende for Grønland, at Grønland fuldt ud lever op til disse og at afrapporteringerne afspejler dette.

Målsætningen med Nordjobb-ordningen er, at stadig flere unge kan gøre brug af ordningen. Den tidligere målsætning om at få 8 Nordjobb’ere til landet, samt at sende 8 Nordjobb’ere til andre nordiske lande er afløst af målsætningen om fremover at nå op på 20 Nordjobb’ere om året. Imidlertid sætter alene rejseudgifterne en øvre grænse for muligheden for at blive Nordjobb’er.

10.13.2.         Ressourceforbrug

Der anvendes personaleressourcer på såvel fuldmægtig-, konsulent- som kontormedarbejderniveau til gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformen samt pligtige opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Heraf har det nordiske samarbejde udgjort et tidsforbrug på skønsmæssigt 40 timer plus tjenesterejse og har involveret medarbejdere på kontorchef-, AC fuldmægtig- og konsulentniveau. Samarbejdet i det nordiske arbejdsmarkedsregi har afstedkommet, at Embedsmandskomiteen for Arbejdsmarked og Arbejdsmiljø, EK-A, besluttede at afholde det ene af to årlige møder i Ilulissat, Grønland  i forsommeren 2002.

Der har fra grønlandsk side ikke været afholdt tjenesterejser til øvrige nordiske lande og selvstyreområder. Tidsforbruget vedrørende ILO-konventionerne har det forløbne år udgjort max. 50 timer og arbejdet udføres af AC fuldmægtig, der har været afholdt tjenesterejse til Beskæftigelsesministeriet. Tidsforbruget vedrørende Nordjobb-ordningen har det forløbne år været skønsmæssigt 20 timer ugentligt, som udføres af studentermedhjælp. Der har været afholdt en tjenesterejse til Sverige i forbindelse med møder i kontaktgruppen m.v.

10.13.3.           Resultat og Målopfyldelse

Fra Nordisk Ministerråd er bevilget midler til projekt om “Udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i Grønland”. Målet med projektet er at opbygge en samlet viden om lediges kompetencer og arbejdsevne for at kunne målrette indsatsen mod arbejdsløsheden. Projektet er et fælles vestnordisk initiativ. Samarbejdsparter i Grønland er Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Ilisimatusarfik samt i Vestnorden Grønland, Island og Færøerne. 

Ud over medlemskab af Nordisk Ministerråds Embedsmandskomite for Arbejdsmarked og Arbejdsmiljø, EK-A, forventes det, at Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked (fra 14. december 2002 er dette Landsstyremedlemmet for Erhverv) vil kunne deltage i Ministerrådsmøderne, MR-A.

Hvilke ILO-konventioner, som er gældende for Grønland, er fortsat ved at blive afklaret. Problemet er dels, at Grønland har ændret status i Kongeriget Danmark siden 1919, hvor ILO blev etableret, og dels at der er konstateret uenighed mellem ILO, Geneve på den ene side og Grønlands Hjemmestyre v. Arbejdsmarkedsafdelingen sammen med Beskæftigelsesministeriet på den anden side, om kriterier for konventioners gyldighed for Grønland. En endelig afklaring forventes at ske i 2003. Nordjobb-ordningen har i det forløbne år omfattet 10 unge.

10.13.4.           Forventninger til næste periodes indsats

Arbejdsmarkedsreformen forventes i det følgende år at udmønte sig i yderligere, konkrete resultater i alle fire søjler. For så vidt angår det udenrigsrelaterede, forventes fortsat et samarbejde med de nordiske lande og selvstyreområder med udveksling af viden og information.

Angående projektet involverende Grønland, Island og Færøerne forventes dette afsluttet primo 2003 for så vidt angår Grønland. 

Vedrørende ILO-konventionerne forventes i 2003 en endelig afklaring med hensyn til, hvil­ke konventioner, som er gældende for Grønland. Herefter forventes påbegyndt en vurdering af, hvilke ILO konventioner Grønland kunne ønske at tiltræde, samt en vurdering af, hvilke konventioner Grønland kunne ønske at opsige. Endvidere forventes i løbet af det næste år en afklaring med hensyn til eventuelle nye form- og procedurekrav vedrørende de enkelte afrapporteringer. Vedrørende Nordjobb forventes midler på 200.000 kr. årligt til ordningen.

Tidl. Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har foranlediget, at der iværksættes en undersøgelse af, hvorvidt der kan etableres en såkaldt NUNA Jobordning, som skal være en udvekslingsordning for unge i Grønland, Nunavut og Nunavik. Ordningen skal efter planen minde om Nordjobb-ordningen, hvor unge i Norden kan påtage sig arbejde i et andet land i sommerperioden, og primært leve af lønindkomsten i perioden. Det videre arbejde med en eventuel NUNA-Job ordning afventer ny politisk prioritering.

10.14.         Ligestilling

Ligestillingen mellem mænd og kvinder i Grønland er et prioriteret indsatsområde. Det er i denne sammenhæng blevet fundet væsentligt at styrke det vestnordiske samarbejde, samarbejdet med Danmark samt det arktiske samarbejde.

Landstinget har i 2000-2001 tilsluttet sig en række rekommandationer fra Vestnordisk Råd, som implementeres de følgende år og indbefatter et øget samarbejde mellem Grønland, Island og Færøerne.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til landstingslov om ligestilling mellem kvinder og mænd har der været indhentet erfaringer fra de øvrige nordiske lande og selvstyreområder, hvor der især har været en dialog med Vestnorden og Danmark.

Der er i 2001 indgået en samarbejdsaftale om ligestilling mellem daværende Minister for Ligestilling og daværende Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Som et led i aftalen er etableret et kontaktudvalg på embedsmandsplan med embedsmænd i ligestillingsafdelingen i ressortministeriet (nu: Socialministeriet) og sagsbehandleren i Grønlands Hjemmestyre (nu: Arbejdsmarkedsafdelingen i Direktoratet for Erhverv) samt sekretariatslederen for Grønlands Ligestillingsråd. Der er løbende udveksling af information om tiltag mv. på ligestillingsområdet.

Grønland har tilsluttet sig FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW). Der har i 2002 været afholdt eksamination i Danmarks landerapport til FN’s Komite om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, hvor der i den danske delegation var grønlandsk deltagelse.

Arktisk Råd har i samarbejde med Nordisk Ministerråd i august 2002 afholdt den arktiske konference ”Taking Wings” om kvinder i Arktis. Grønland var repræsenteret i forberedelsen af konferencen samt i selve konferencen, bla ved Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked samt formanden for Grønlands Ligestillingsråd.

10.14.1.      Målsætning og Strategi

Den politiske målsætning er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, blandt andet ved et øget vestnordisk og nordisk samarbejde samt et øget arktisk samarbejde. Opfølgningen på Vestnordisk Råds rekommandationer er blevet fremlagt i Landstinget under behandlingen af de respektive beslutningsforslag herom.

Angående rekommandation nr. 1/1999 om nedsættelse af et udvalg med repræsentanter for alle politiske partier, ligestillingsudvalget/-rådet og fra centrale kvindesagsorganisationer med den opgave at planlægge tværpolitiske tiltag for at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces, planlægger Grønlands Ligestillingsråd at afholde et landsdækkende kursus for kvinder med interesse for at gå ind i politisk arbejde. Grønlands Ligestillingsråd har i 2002 i forbindelse med Landstingsvalget fremstillet plakaten ”Husk ligestillingen mellem mænd og kvinder når du stemmer” med opfordring til ligestilling i grønlandsk politik.

Angående rekommandation nr. 4/1999 om, at der udarbejdes en Vestnordisk handlingsplan for ligestilling, er Grønlands Ligestillingsråd anmodet om at fremkomme med et oplæg til hand­lingsplan. Angående rekommandation nr. 5/1999 om nedsættelse af et arbejdsudvalg, som skal frem­lægge forslag om fælles initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder i de vestnordiske lande, er der udarbejdet et udkast til rapport, som afventer færdiggørelse. Der er to repræsentanter for Grønland henholdsvis Island og Færøerne i arbejdsudvalget.

Angående rekommandation nr. 6/1999 om forbedring af kvinders stilling på arbejdsmarkedet, tilpasses opfølgningen den løbende plan for arbejdsmarkedsreformen. Angående rekommandation nr. 7/1999 om etablering eller udbygning af ordningen til dækning af alle omkostninger vedrørende barselsorlov, forventes iværksat en nærmere undersøgelse af ordningerne i de nordiske lande og selvstyreområder, når undersøgelsen i Grønland i 2001-2002 hos offentlige og private arbejdsgivere er afsluttet.

Det arktiske samarbejde søges løbende styrket. Formålet med ”Taking Wings” konferencen var blandt andet at styrke udvekslingen af information, at styrke mulighederne for netværksdannelse og at anbefale en integration af et kønsperspektiv i arbejdet i Arktisk Råd. Strategien er, blandt andet gennem Arbejdsgruppen om Bæredygtig Udvikling, at styrke mulighederne for ligestilling i alle sektorer og indarbejde ligestillingsaspektet i alle programmer i Arktis.

10.14.2.           Ressourceforbrug

Der har inden for det seneste år været et skønsmæssigt tidsforbrug på i alt 200 timer på direktør-, kontorchef- og fuldmægtig-niveau. Der har været medfinansiering fra den nordiske rejsekonto til ”Taking Wings” konferencen. Ligestillingsrådet har egne midler, hvortil Landskassen yder driftstilskud; Ligestillingsrådet har haft rejseaktivitet i relation til ovennævnt anførte indsatser.

             

10.14.3.           Resultat og Målopfyldelse

Ligestillingsområdet som prioriteret indsatsområde er relativt nyt. Området blev styrket væsentligt med beslutningen i 1998 om at oprette et Ligestillingsråd samt afsætte midler på finansloven til driftstilskud til rådet, herunder til rådets sekretariat.

Ligestillingsrådet deltager på anmodning fra landsstyremedlemmet i ovennævnt anførte indsatser. Der lægges vægt på Ligestillingsrådets rådgivende funktion i forhold til det videre arbejde med de politiske målsætninger. Det udenrigsrelaterede ligestillingsarbejde lægger særlig vægt på arbejdet i Vestnorden og i Arktis samt samarbejdet med Danmark.

10.14.4.           Forventninger til næste periodes indsats

I næste periode forventes der en fortsat dialog med samarbejdsparterne i Island, Færøerne og Danmark samt en vis rejseaktivitet. Endvidere forventes det arktiske samarbejde udbygget som et resultat af Taking Wings konferencen og Arktisk Ministerråds prioritering af problemstillinger inden for ligestillingsområdet. 

Del 2(Fortsat)

DEL II

Landsstyrets

Internationale Ressortsamarbejde

8.                Fiskeri

8.1.             North Atlantic Fisheries Minister Conference - NAFMC

North Atlantic Fisheries Ministers Conference (NAFMC)  er en årligt tilbagevendende lejlighed for fiskeriministrene i Nordatlanten til at udveksle politiske synspunkter. Deltagerne er Grønland, Færøerne, Island, Norge, Rusland og Canada samt EU. Første møde blev holdt i Canada 1995,  efterfølgende på Island, Færøerne, Norge, Grønland, EU (Sverige) og Rusland.

8.1.1.                                                     Målsætning og  Strategi

Et formål med konferencerne - ud over diskussion af de udvalgte emner - er gensidig inspiration ministrene imellem omkring emner, der kan være til gavn for forvaltning og udnyttelse af fiske- og skaldyrsbestandene i Nordatlanten.

                                          

Traditionelt afsluttes konferencen med et kommuniké, der indeholder deltagerlandenes fælles fiskerirelaterede holdninger. Endelig holdes der pressekonference.

8.1.2.                                                     Ressourceforbrug

NAFMC- konferencen finder sted en gang om året pr. turnusordning imellem medlemslandene med deltagelse normalt af landsstyremedlemmet, ministersekretær, tolk, fuldmægtig samt kontorchef, og der afholdes før årsmødet et forberedende møde hos årets værtsland med deltagelse af mindst en person på enten kontorchef- og/eller fuldmægtigniveau. Tidsforbruget svarer til 1/4 årsværk eller for kontorchefen 1% og for fuldmægtigen 10%. Det samlede økonomiske forbrug forbundet med rejseaktivitet til årsmødet i maj 2002 beløber sig til 176.000 kr.

8.1.3.                                                     Resultat og Målopfyldelse

NAFMC blev i maj 2002 afholdt i St. Petersborg med Rusland som vært.

Landstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen, deltog for første gang i NAFMC’s konference.

Mr. Nazdratenko, formand for det russiske fiskeriudvalg, var koordinator ved de nordatlantiske landes 7. konference i St. Petersborg.

Det overordnede hovedtema bestod af to dele for konferencen 2002 med følgende emner:

              -   Målsætninger indenfor havforskningssamarbejdet samt brugen af moderne                                            teknologi ved fiskeriet i Nordatlanten.

              -   Fornyelse af fiskeripolitikken i Nordatlanten samt politiske overvejelser                                                 vedrørende  ressourcegrundlaget og miljøet.

Fiskeriministrene blev enige om, at det er meget væsentligt med et samarbejde i relation til fremtidig bevarelse af fiskefelterne og mest hensigtsmæssigt fiskeri i Nordatlanten samt det  klimatiske forhold med hensyn til reproduktionen. Denne fremtidige målsætning kan opnås ved at forbedre videnskabelige resultater og ved brug af moderne teknologi.

Det trede emne blev fremlagt af EU Kommissæren vedrørende tilpasningen mellem fiskerikapaciteten og ressourceudnyttelsen, stop for ulovligt fiskeri samt miljøhensyn, som lige er blevet vedtaget I Europakommissionen.

8.1.4.                                                     Forventninger til næste periodes indsats

Landsstyreområdet vil deltage i NAFMC 2003, som afholdes i Canada, formodentlig i Halifax

Nova Scotia.

Temaet ved den ottende konference vil have som hovedoverskrift at realisere Havretskonventionen, som er grundlaget for fiskeriet i Nordatlanten. På nuværende tidspunkt kender man ikke de enkelte dagsordenspunkter, men Grønland forventer, at EU igen i år vil præge konferencen ifm strukturændringerne i fiskerisektoren i EU. Grønland vil deltage aktivt i NAFMC debatten, i håb om konstruktiv kritik og input vedr. fiskeripolitiske og administrative redskaber.

8.2.                                           Northwest Atlantic Fisheries Organization – NAFO

Den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation, NAFO, er en international fiskeriorganisation med 18 medlemslande: Bulgarien, Canada, Cuba, Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland), Estland, EU, Frankrig (på vegne af St. Pierre et Miquelon), Island, Japan, Republikken Korea, Letland, Lithauen, Norge, Polen, Rumænien, Rusland, Ukraine og USA. Konventionens område omfatter det nordvestlige Atlanterhav, herunder havområdet mellem Grønland og Canada. NAFO’s "Reguleringsområde" omfatter derimod kun farvandene udenfor 200 sømilefiskerizonerne ved Grønlands sydvestkyst, Canadas østkyst og USAs nordøstkyst. Kompetencen omfatter alle fiskearter indenfor NAFO‑området, undtagen arter som er reguleret ved andre konventioner, f.eks. under den Nordøstatlantiske Fiskerikommis­sion, NEAFC. Ifølge konventionen skal NAFO medvirke til en optimal udnyttelse af fiskeressourcerne igennem en rationel og bæredygtig styring.

8.2.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret virke fortsat for at fremme samarbejdet i det internationale fiskerisamarbejde på en række fronter, heriblandt i den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation, NAFO, hvor der bl.a. banes vej for en række alternative fiskerimuligheder for den havgående rejeflåde uden for Grønlands fiskeriterritorium.

Landsstyret virker for at gennemføre indførelsen af satellitkontrol og 100% kontrollørdækning som permanent kontrolordning for alle fartøjer, der opererer i det NAFO-regulerede område, i henhold til pilotprojekt vedtaget på årsmødet i 1998.

I det forløbne år har man fra Grønlands side deltaget i arbejdet med fremtidig kvoteregulering af rejefiskeriet til afløsning af nuværende indsatsregulering ved fiskedagssystem. Grønland har virket for at bibeholde den oceaniske rødfisk, der som noget nyt optræder i NAFO’s regu­leringsområde, som en oprindelig NEAFC-reguleringsfisk. Endvidere har Grønland modsat sig chartring af fartøjer.

8.2.2.               Ressourceforbrug

Der afholdes i NAFO et ordinært møde en gang om året, hvor der er deltagelse af kontorchef, fiskerilicensinspektør og fuldmægtig fra Nuuk, samt repræsentationschefen fra Repræsentationen i København. Derudover deltager en biolog fra Grønlands Naturinstitut ved årsmødet. APK deltager for egen regning i den grønlandske delegation. Ud over årsmødet afholdes der arbejdsgruppemøder flere gange om året med deltagelse af en til to medarbejdere fra Køben­havn og/eller Nuuk. Årsmøder og arbejdsgruppemøder foregår skiftevis i Nordamerika og Europa.

I den forgangne periode har det ud over det ordinære årsmøde endvidere været nødvendigt at afholde et ekstraordinært møde i januar 2002, hovedsageligt i forsøget på at få en regulering i kraft for 2002, som følge af aflysningen af det planlagte årsmøde i september 2001, der ikke var muligt at gennemføre umiddelbart efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001.

De samlede økonomiske udgifter til rejser m.m. til årsmødet, ekstraordinært møde og arbejdsgruppemøder for varetagelsen af indsatsen i 2002, har det ikke været muligt at opgøre, men det kan oplyses, at disse udgifter for perioden 17/6 2000 - 16/6 2001 er beregnet til cirka 590.000 kroner.

Samlet anvender følgende stillingsniveauer deres arbejdstid på NAFO-anliggender med følgende andele af deres årsværk: Repræsentationschef 15%, kontorchef 10%, fiskerilicensin­spektør 6%, fuldmægtig 30% og kontormedarbejder 2%. Tidsforbruget dækker forberedelse, herunder telefonmøder, koordinering med erhvervet, koordinering med Færøerne, ud-arbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning med udfærdigelse og/eller revidering af bekendtgørelser samt almindelig administration af samarbejdet med NAFO-partnere og kommunikation med NAFO-sekretaria­tet. For kontormedarbejderens vedkommende er der tale om produktion og kommunikation af fangstrapporter og oversigter mv.

8.2.3.                   Resultat og Målopfyldelse

Kvalitativt udtrykt åbner deltagelse i NAFO mulighed for at grønlandske fartøjer får fiskeri­muligheder i det NAFO-regulerede områder. Kvantitativt udtrykt havde Grønland i 2002 mulighed for at fiske rejer ved Flemish Cap, NAFO-området 3M i 515 fiskedage. Hertil kommer en rejekvote på 33,5 tons i NAFO-området 3L. I 2002 var 2 grønlandske havgående fartøjer på rejefiskeri i 3M og 3L. Dette antal forventes ikke at blive højere i år 2003 i betragtning af de gode fiskerimuligheder ved Grønlands egne kyster. Af hensyn til sikring af de bedst mulige vilkår for det fremtidige havgående rejefiskeri er det dog vigtigt for Landsstyret, at Grønland gør en indsats for i fremtiden at bibeholde fiskerimulighederne for fjernfiskeri ved Flemish Cap.

Der er i den forgangne periode brugt en del kræfter både i NAFO og NEAFC regi for at finde en hensigtsmæssig måde at regulere fiskeriet efter oceanisk rødfisk i NAFO-området. Det drejer sig om området sydvest om Kap Farvel, efter at den oceaniske rødfisk som noget nyt er trukket ind fra NEAFC’s reguleringsområdet (øst for Kap Farvel). NEAFC har traditionelt reguleret alt fiskeriet i Nordatlanten på oceanisk rødfisk, og Grønland er en af de tre største parter i kvoteallokeringen i Nordatlanten som helhed i dette fiskeri. I de senere år har Landsstyret derfor arbejdet for at bibeholde reguleringskompetencen i NEAFC-regi, således at Grønland bibeholder sin nuværende status. Det er første gang i historien, at to fiskerikommissioner står overfor dette problem.

Denne indsats har betydet, at NAFO på årsmødet i 2002 vedtog, at de NAFO-lande, som ikke er medlemmer af NEAFC, i 2003 får en fælles kvote på 7.500 tons til fiskeri efter oceanisk rødfisk i NAFO-området. Ind til da har NAFO-landene haft en særskilt kvote på 1.175 tons.

Indsatsen har endvidere betydet, at den oceaniske rødfisk kan fiskes i NAFO-området såvel som i NEAFC-området med samme vedtagelse af TAC og kvotefordeling, som NEAFC årligt vedtager i London. Fangster taget i NAFO-området og i NEAFC-området skal oplyses overfor begge organisationer og trækkes fra medlemmets samlede kvote. Af TAC'en for oceanisk rødfisk på 95.000 tons, som NEAFC har taget som udgangspunkt for sin fordeling af kvoterne for 2002, må dog maksimalt 30.000 tons fiskes i NAFO-området. I NAFO-området skal NAFO-reglerne om maskevidde, kontrollører og lignende overholdes. Denne NAFO-beslutning har NEAFC siden formelt tilsluttet sig.

Der har været 100% kontrollørdækning under de grønlandske fartøjers fiskeri ved NAFO-området i henhold til NAFO-bestemmelserne. Endvidere har fartøjerne været satellitovervågede, og Grønlands Fiskerilicenskontrol har brugt dette som et pilotprojekt for satellitovervågningen af fartøjerne. Landsstyret har vedtaget en bekendtgørelse i år 2001, således at grønlandske fartøjer over 50 meter i fremtiden skal være udstyret med satellitbaseret overvågningssystem uanset om de fisker indenfor eller udenfor 200 sømilegrænsen. Dette fremmer kontrollen med det nationale fiskeri og samtidigt sikres, at grønlandske fartøjer opfylder både reglerne i NAFO og NEAFC om fuld satellitdækning. Systemet er på visse områder identisk i NAFO og NEAFC. På kontrolområdet har man arbejdet hen imod en harmonisering af observatørordningen mhp at stille observatørnes indsamlede data og observationer til rådighed for biologerne fra alle NAFO- medlemslandene.

8.2.4.               Forventninger til næste periodes indsats

Forud for årsmødet i NAFO til september 2003 skal Grønland forberede sig i særlig grad i forhold til sagerne om fiskeriet af rejer ved Flemish Cap og 3L samt om fiskeriet af oceanisk rødfisk sydvest for Kap Farvel, da det særligt er i disse fiskerier i NAFO-området, at de grønlandske fartøjer har alternative fiskerimuligheder til fiskeriet inden for 200-sømilegrænserne. Derudover er det vigtigt, at der sker en revision af reglerne for charter arrangementer i forbindelse med rejefiskeriet i 3M og 3L. Endelig vil der i den kommende periode være fokus på etableringen af en regulering af fiskeriet efter dybhavsarter i NAFO-området. På kontrol- og håndhævelsesområdet vil der være særligt fokus på satellitovervågning af fartøjerne, da systemet formentlig kan udvides, således at der sikres en nedsættelse af kravet om 100% kontrollørpligt ombord. Dette vil spare udgifter til kontrollen for rederier og offentlige. Et sådant pilotprojekt forventes igangsat i 2003. Der arbejdes ligeledes hen imod en harmonisering af den forpligtigede landingskontrol af de fartøjer, som har fiskeriet i NAFO- reguleringsområdet. Dette arbejde fortsætter i den kommende periode.

8.3.             North East Atlantic Fisheries Commission - NEAFC

Den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, NEAFC er en international fiskerikommission og har følgende 6 medlemmer: Danmark (på vegne af Færøerne og Grønland), EU, Island, Norge, Polen og Rusland. I NEAFC reguleres fiskeriet i Nordøstatlanten uden for kyststaternes 200 sømilegrænse, dvs havområderne øst for Kap Farvel, vest for Novaya Zemlya og nord for Gibraltar. Reguleringskompetencen omfatter alle fiskearter med undtagelse af arter, som er reguleret ved andre konventioner. Hovedarterne for NEAFC-reguleringer er rødfisk, atlanto­skandiske sild, makrel og blåhvilling. Kommissionen skal i følge konventionen medvirke til bevarelse og optimal udnyttelse af fiskeressourcerne.

8.3.1.                                                     Målsætning og Strategi

Landsstyret virker fortsat for at fremme samarbejdet i det internationale fiskerisamarbejde på en række fronter, heriblandt i den Nordøstatlantiske Fiskerikommission, NEAFC, hvor der bla banes vej for en række alternative fiskerimuligheder for den havgående fiskerflåde uden for Grønlands fiskeriterritorium.

Landsstyret deltager særligt i kvotefordelingen af oceanisk rødfisk, som hidtil udelukkende er blevet reguleret af NEAFC, men som siden år 2001 for første gang ligeledes er blivet reguleret af NAFO, efter at den oceaniske rødfisk som noget nyt er trukket ind i NAFO’s regulerings­område, dvs sydvest for Kap Farvel (se mere herom i afsnittet om NAFO). Grønland er en af de tre største parter i kvoteallokeringen i Nordatlanten som helhed i fiskeriet efter oceanisk rødfisk, hvorfor Landsstyret har arbejdet for at bibeholde regulerings- og kvotefastsættelses­kompetencen i NEAFC-regi, således at Grønland bibeholder sin nuværende status. Landsstyret deltager aktivt i NEAFC-forhandlingerne om reguleringen blåhvilling, og følger endvidere med i reguleringen af fiskeriet på sild og makrel.

Kontrollen og håndhævelsen af de fiskefartøjer, som opererer i det NEAFC-regulerede område, følger kontrolordningen vedtaget på årsmødet i 1998, og denne ordning er fortsat under udvikling, hvilket Landsstyret deltager aktivt i. Ordningen indebærer, at medlemmerne gensidigt kan udøve kontrol på hinandens fartøjer, der opererer uden for medlemmernes 200 sømilegrænser. Ordningen er endvidere baseret på satellitovervågning af fiskefartøjer samt på automatiseret dataudveksling mellem medlemmer­ne og NEAFC-sekretariatet.

8.3.2.               Ressourceforbrug

En gang om året afholdes der ordinært møde i NEAFC, hvor der er deltagelse af kontor­chef, fiskerilicensinspektør og fuldmægtig fra Nuuk, samt repræsentationschefen i København. Derudover deltager en biolog fra Grønlands Naturinstitut ved årsmødet. APK deltager for egen regning i den grønlandske delegation. Ud over årsmødet afholdes der arbejdsgruppemøderne flere gange om året med deltagelse af en til to medarbejdere fra København og/eller Nuuk. Årsmøder foregår i London og arbejdsgruppemøderne foregår forskellige steder i Europa. I den forgangne periode har der ud over det ordinære årsmøde endvidere været nødvendigt at afholde et ekstraordinært fiskerikommissionsmøde hovedsageligt i forsøget på at få indført en regulering af fiskeriet efter blåhvilling.

De samlede økonomiske udgifter til rejser m.m. til årsmødet, ekstraordinært møde og arbejdsgruppemøder for varetagelsen af indsatsen i 2002, har det ikke været muligt at opgøre, men det kan oplyses, at disse udgifter for i perioden 17/6 2000 - 16/6 2001 anslås er beregnet til cirka 340.000 kr.

Samlet anvender følgende stillingsniveauer deres arbejdstid på NEAFC-anliggender med følgende andele af deres årsværk: Repræsentationschef 20%, kontorchef 15%, fiskerilicensin­spektør 7%, fuldmægtig 30% og kontormedarbejder 2%. Tidsforbruget dækker forberedelse, herunder telefonmøder, koordinering med erhvervet, koordinering med Færøerne, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning med udfærdigelse og/eller revidering af bekendtgørelser, samt almindelig administration af samarbejdet med NEAFC-partnere og kommunikation med NEAFC-sekretariatet. For kontormedarbejderens vedkommende er der tale om produktion og kommu­nikation af fangstrapporter og oversigter mv.

8.3.3.               Resultat og Målopfyldelse

Kvalitativt udtrykt åbner Grønlands deltagelse i NEAFC mulighed for at grønlandske fartøjer får fiskerimuligheder i det NEAFC-regulerede område. Konkret drejer det sig om, at to notfartøjer og en rødfisketrawler indregistreret i Grønland gives muligheder for fiskeri på de af NEAFC regulerede arter til supplement til mulighederne, som gives indenfor Grønlands fiskeriterritorium eller i henhold til diverse bi- og multilaterale fiskeriaftaler, Landsstyret har indgået. Endvidere er de kvoter, Grønland tildeles i NEAFC sammenhæng, genstand for bytte og videresalg i forbindelse med Grønlands fiskeriaftaler med bl.a. EU, Norge, Rusland og Færøerne.

NEAFC afholdt i november 2001 årsmøde i London. TAC´en for oceanisk rødfisk for 2002 blev, i henhold til de biologiske anbefalinger fra ICES fastholdt på 95.000 tons. Grønlands kvote i 2002 var derfor fortsat 24.169 tons.. Grønland har stor andel i de seneste forhandlingsløsninger imellem NEAFC og NAFO mht. reguleringen af oceanisk rødfisk i NAFO's reguleringsområde, efter at den oceaniske rødfisk som noget nyt er trukket ind i NAFO’s reguleringsområde, dvs. sydvest for Kap Farvel, umiddelbart vest for grænsen mellem de to Fiskerikommissioner (se mere herom i afsnittet om NAFO).

Grønland har i det forløbne år deltaget i en række arbejdsgruppemøder om fordelingen af kvoten på blåhvilling. Grønland fisker ikke selv på den bestand, men allokerer 15.000 tons til EU i kraft af fiskeriprotokollen med EU. Forhandlingerne på ekstra ordinært fiskerikommissionsmøde om blåhvilling i april 2002 brød sammen, og forhandlingerne forventes at blive genoptaget i løbet af foråret 2003 på ekstraordinært møde i NEAFC.

Grønland har i NEAFC deltaget aktivt i bestræbelserne for at indføre regler for bilæggelse af tvister i NEAFC, samt for klarere regler og forventninger fra NEAFC-medlemmerne til samarbejdende ikke-kontraherende parter til NEAFC og eventuelle ansøgninger fra nye medlemmer. Senest har NEAFC modtaget ansøgninger fra Litauen og Ukraine om medlemskab.

Grønland har i 2001 vedtaget en kontrolordning om overvågning på de regulerede fiskerier i NEAFC’s reguleringsområde forpligtiget sig at indføre satellitovervåg­ning af de fartøjer, som opererer i det NEAFC-regulerede område. Disse regler betyder, at samtlige fartøjer over 50 BRT for fremtiden er omfattet af satellitovervågning, hvad enten fartøjet fisker indenfor eller udenfor Grønlands 200 sømilegrænse.

Grønland ved Grønlands Hjemmestyres Repræsentationschef overtog præsidentposten for NEAFC efter EU på årsmødet i London i september 2000 for perioden 2000-2003, og dette giver Grønland et ikke ubetydelig ansvar men også en stor indflydelse på, hvorledes samarbej­det i NEAFC foregår.

8.3.4.                                                     Forventninger til næste periodes indsats

Forud for årsmødet i NEAFC til november skal Grønland forberede sig i særlig grad i forhold til sagerne om fiskeriet af oceanisk rødfisk, da det særligt er i fiskeriet efter oceanisk rødfisk i NEAFC-området, at de grønlandske fartøjer har alternative fiskerimuligheder til fiskeriet inden for 200-sømilegrænserne. Dertil kommer, at Grønland i henhold til bilaterale aftaler og protokollen mellem Grønland og EU allokerer betydelige mængder oceanisk rødfisk til de andre nordatlantiske aftaleparter. Det samme gælder for de sammenbrudt forhandlinger vedrørende reguleringen af blåhvilling, som det forventes vil blive genoptaget i den kommen­de periode. Der vil fortsat være fokus på indførelsen af regler for bilæggelse af tvister i NEAFC, og for fastlæggelse af rammer for nye medlemmers indtræden i NEAFC. Endelig vil der i den kommende periode være fokus på etableringen af en regulering af fiskeriet efter dybhavsarter i NEAFC-området.

8.4.             Nordisk Embedsmandskomite for Fiskerispørgsmål og Nordisk                                                            Kontaktorgan - NKO og NEF

Nordisk Kontaktorgan (NKO) blev etableret i 1962 som samarbejdsorgan mellem de nordiske landes fiskeriorganisationer og -forvaltning. Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsm­ål drøfter konfliktområder samt løsningsmodeller i forholdet mellem fiskerierne i de nordiske lande og i forholdet mellem forvaltning og erhvervsudøvere indenfor de nordiske lande.

8.4.1.                                                     Målsætning og  Strategi

Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsmål udveksler gensidige informationer om fiskeriets udvikling i de nordiske lande og har hovedansvaret for planlægning og gennemføri­ng af de Nordiske Fiskerikonferencer i forbindelse med MR-MAD. Formandskab og sekretariat for Kontaktorganet cirkulerer mellem landene, og fra 1992 ligger det hos arrangørlandet for det indeværende års møde.

Organisationer som har medlemsstatus i Nordisk Kontaktorgan for Fiskerispørgsm­ål  (NKO)  fra Grønland er følgende: Direktoratet for Erhverv, Grønlands Hjemmestyre, KNAPK, Sammenslutningen af fiskere og fangere i Grønland, APK (Den Grønlandske Havfiskeri Sammenslutning). Nordisk Embedsmandskomite for fiskerispørgsmål (NEF) behandler på vegne af Nordisk Ministerråd (Fiskeriministrene) alle spørgsmål som vedrører det nordiske fiskerisamarbejde.

Embedsmandskomitéen har ansvaret for gennemførelsen af handlingsplanen, som kan opfylde de målsætninger, der er sat i Nordisk Samarbejdsprogram for Fiskeriområdet, som fiskeri-ministrene fastsætter. Embedsmandskomiteen har specielt ansvar for den årlige budget-behandling, og tilstræber at tildelingen af midler til fiskerisamarbejdet bliver tilstrækkelige til at handlingsplanen kan gennemføres, og Embedsmandskomiteen har også ansvar for at fordelingen af de uddelte bevillinger bidrager til opnåelse af de satte samarbejdsmål. NEF kan nedsætte arbejdsgrupper med specifikke delopgaver for at gennemføre arbejdet indenfor det mandat Nordisk Ministerråd (Fiskeriministrene) har givet.

Nyt samarbejde mellem nordiske ministre indenfor fødevareområdet

Tirsdag d. 26. juni 2001 mødtes de nordiske ministre med ansvar for hhv. fiskeri, jord,  skovbrug samt fødevarer til fælles ministermøde i Reykjavik på Island.

De nordiske ministre blev enige om at forstærke samarbejdet ved, at Nordisk Ministerråd organiserer sig med et fælles ministerråd for fiskeri, jord, skovbrug og fødevarespørgsmål. De nuværende separate ministerråd for disse sektorer blev samtidig nedlagt pr. 1. september 2001, idet de nordiske samarbejdsministre er enige i forslaget.

Det betyder, at forud for embedsmands- og fællesministermøderne skal man internt i de enkelte lande holde møder i koordinationsgrupperne imellem direktoraterne for fiskeri, jord og skovbrug og fødevareområdet.

8.4.2.               Ressourceforbrug

Ressourceforbrug for NKO, NEF og Fælles Fælles Ministerråd er omkring fire samlinger om året forskellige steder i Norden til konferencer og rådsmøder, hvor embedsmandskomiteerne i den forbindelse holder møde. Fælles Ministerrådsmøder er sat til kun en samling om året eller efter behov. For NKO er der møder een gang om året i forbindelse med NMR og ca. tre møder om året for NEF. 

Tidsforbruget svarer til 1/4 årsværk eller for kontorchefen 1% og for fuldmægtigen 10%. Det samlede økonomiske forbrug i perioden juni 2001 til juni 2002 forbundet med rejseaktivitet til Fælles NMR årsmødet og NKO beløber sig til ca. 35.000 kr., for NEF møderne ca. 62.000 kr. og for koordinationsmødet ca. 30.000 kr. Der er ydet tilskud til rejsefinansiering fra Den Nordiske Rejsekonto til mødet i NMR i sommeren 2000 med et beløb på 17.684 kr.

8.4.3.                                                     Resultat og Målopfyldelse

De nordiske ministre blev tirsdag 26. juni 2001 i Reykjavik på Island enige om at forstærke samarbejdet, ved at Nordisk Ministerråd organiserer sig med et fælles ministerråd for fiskeri, jord, skovbr­ug og fødevarespørgsmål. Fødevaresikkerhed er højt prioriteret på den politiske dagsorden i alle de nordiske lande, så den nye organisering af det nordiske samarbejde afspejler et stærkt ønske hos nordiske forbrugere om at sikre, at maden på bordet ikke er til skade for sundhed eller miljøet. Samtidig er samarbejdet i tråd med forslag i den såkaldte vismandsrapport ”Åbent for verdens vinde” fra efteråret 2000, der foreslår at det nordiske samarbejde bliver samlet i færre cirkler præget af tværsektorielt samarbejde. Den nye model for samarbejde på fødevareområdet vil sikre, at alle berørte ministre kan bidrage i det nordiske samarbejde med hver sin kompetence inden for forskellige aspekter af fødevaresikkerhed – uanset hvordan disse spørgsmål er organiseret på nationalt plan. Det nye fælles ministerråd vil i 2001 disponere over et budget på ca. 36 mio kr. 8.4.4.               Forventninger til næste periodes indsats Nordiske fødevareministre diskuterede fødevaresikkerhed i Ilulissat d. 23. august 2002 i Grønland med repræsentanter for nordiske erhvervsorganisationer og fagforbund inden for fiskeri, jord- og skovbruget.

Det skal være sikkert og trygt at spise fødevarer. Forbrugerne ønsker indflydelse på disse spørgsmål. I kølvandet på forskellige skandaler har der været stor politisk opmærksomhed om denne sag det seneste tiår. Som repræsentant for Grønlands Landsstyre fortalte Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Bygder Hans Enoksen fra en talerstol udformet som en hvalhale, at Grønlands økonomi i næsten for høj grad hviler på fiskeri. Der er brug for at udvikle andre erhverv som turisme. Han bandt samtidig det nordiske ministermøde sammen med EU's ministerkonference 27-29. august også i Ilulissat om EU's Nordlige Dimension og Det Arktiske Vindue i Den Nordlige Dimension. Hans Enoksen er taknemmelig for opbakning fra den nordiske kreds også i dette spørgsmål. Ministrene lagde også vægt på større gennemsigtighed i fiskerisektoren samt  bæredygtig udvikling samt at Norden undersøger dioxin i fødevarer fra havet nøjere. Samtidig bebudede man en konference om campolybactor problemerne i 2003, når Sverige bliver formand for Nordisk Ministerråd. Danmarks fødevareminister Mariann Fischer Boel fremhævede, at de nordiske lande skiller sig ud ved et godt samarbejde om fødevaresikkerhed, og det giver muligheder for at nå langt. Hun afsluttede i øvrigt mødet mellem politikere og organisationsfolk med at orientere om det danske formandskab for EU, hvor udvidelsen med nye medlemslande har allerhøjeste prioritet, men hvor fødevaresikkerhed også er højt prioriteret.

8.5.                                           North Atlantic Salmon Conservation Organization - NASCO

Den Nordatlantiske Laks Bevarings Organisation, NASCO er en international fiskeriorganisa­tion med 7 medlemmer (Canada, Danmark (for Færøerne og Grønland), EU, Island, Norge, Rusland, USA). Konventionen omfatter laksebestandene i Det nordlige Atlanterhav. Forvaltningen i NASCO består af Rådet og herunder 3 regionale kommissioner: Den Nordøstatlantiske Kommission (EU, Danmark på vegne af  Færøerne, Island, Norge og Rusland), den Nordamerikanske Kommission (Canada og USA) og den Vestgrønlandske Kommission, (Canada, EU, USA og Danmark på vegne af Grønland).

Formålet med NASCO er ifølge konventionen at fremme bevaring, genopbygning og forøgelse af laksebestandene, samt at fremme videnskabelig information og analyse af bestandene.

8.5.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret arbejder fortsat for at bevare Grønlands historiske rettigheder til kommercielt laksefiskeri, og gennem NASCO at samarbejde med de lande i Nordatlanten, fra hvis laksefloder de laks, som Grønland fisker, oprindeligt stammer fra og skal returnere til for at reproducere sig selv. NASCO har således kompetencen til at allokere laksekvote til Grønland, men samtidig gør Grønland sine modparter opmærksom på, at de har ansvaret for tilstandene bl.a. i laksenes hjemfloder, samt på opdrætslaksens indflydelse på de vilde laksebestande. Som eksempel kan nævnes, at der i år 2000 blev produceret cirka 700.000 tons opdrætslaks i Nordatlanten.

8.5.2.               Ressourceforbrug

I NASCO afholdes der et ordinært møde en gang om året, hvor der er deltagelse af kontorchef og fuldmægtig fra Nuuk, samt repræsentationschefen i København. Derudover deltager en biolog fra Grønlands Naturinstitut ved årsmødet. KNAPK deltager for egen regning i den grønlandske delegation. Ud over årsmødet afholdes der arbejdsgruppemø­der flere gange om året med deltagelse af en til to medarbejdere fra København og/eller Nuuk. Årsmøder og arbejdsgruppemøder foregår skiftevis i Nordamerika og Europa. De samlede økonomiske udgifter til rejser m.m. til årsmødet, ekstraordinært møde og arbejdsgruppemøder for varetagelsen af indsatsen i 2002, har det ikke været muligt at opgøre, men det kan oplyses, at disse udgifter for i perioden 17/6 2000 - 16/6 2001 anslås er beregnet til cirka 140.000 kr.

Samlet anvender følgende stillingsniveauer deres arbejdstid på NASCO-anliggender med følgende andele af deres årsværk: Repræsentationschef 10%, kontorchef 10%, fiskerilicensin­spektør 2%, fuldmægtig 15% og kontormedarbejder 2%. Tidsforbruget dækker forberedelse, herunder telefonmøder, koordinering med erhvervet, koordinering med Færøerne, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning med udfærdigelse og/eller revidering af bekendtgørelser, samt almindelig administration af samarbejdet med NASCO-partnere og kommunikation med NASCO-sekretariatet. For kontormedarbejderens vedkommende er der tale om produktion og kommu­nikation af fangstrapporter og oversigter mv.

8.5.3.                   Resultat og Målopfyldelse

Deltagelse i NASCO sikrer at Grønland kan være med til reguleringen af laksefiskeriet i Nordatlanten, samt bevare historiske rettigheder til kommercielt laksefiskeri, samt sikret Grønlands ret til subsistensfiskeri efter laks, dvs. Grønlands fiskeri til internt forbrug i Grønland.

I 2001 indgik Grønland en aftale i NASCO om, at det kommercielle laksefiskeri ved Grønland via et ad hoc reguleringssystem for 2001 var tildelt op til 200 tons laksekvote til kommercielt fiskeri - dog afhængigt af laksens tilstede­værelse i løbet af fiskeriet. Fiskeri til eget forbrug indgik ikke i kvoteringen for 2001, men fangsterne skulle afrapporteres. Grønland kunne i år 2001 foretage kommerciel eksport af laks. Laksens tilstedeværelse igennem tre fiskeperioder viste sig at være moderat, hvilket gav Grønland ret til totalt at indhandle op til en kvote på 114 tons i 2001. Den faktiske indhandling til Nuka A/S var imidlertid på 34,5 tons. Ad hoc reguleringssystemets anvendelse i 2001 kom til revision i NASCO under årsmødet i NASCO i juni 2002, og det blev besluttet af gentage succesen i 2002 med visse tilretninger. Grønland blev på denne baggrund af NASCO i 2002 tildelt op til 55 tons laksekvote til kommercielt laksefiskeri – dog afhængigt af laksens tilstedeværelse i løbet af fiskeriet.

KNAPK valgte imidlertid i 2002 at afstå fra kommercielt laksefiskeri med henblik på indhandling til fabriksanlæg imod en økonomisk kompensation efter indgåelsen af en aftale med laksebevaringsorganisationen North Atlantic Salmon Fund, NASF.

Der har således udelukkende i 2002 været foretaget subsistensfiskeri af laks i Grønland, og dette fiskeri er foreløbigt opgjort til i alt cirka 7 tons.

8.5.4.                                                     Forventninger til næste periodes indsats

På trods af at det kommercielle laksefiskeri ikke blev gennemført i 2002 har der været en udstrakt grad af biologisk prøvetagning med deltagelse af forskere fra både Grønland, USA, Canada og lande i EU. Landsstyret ser frem til at få afrapporteringen fra det internationale forskerholds undersøgelser i forbindelse med prøvetagningerne for derved at få en større viden om laksen, Grønland fisker.

Endvidere forventes kontrolsystemet at blive yderligere forbedret i den kommende periode. Således er kontrollen med laksefiskeri indeholdt i Jagt- og Fiskeribetjentordningen. Her har Jagt- og Fiskeribetjentene med deres nye fartøjer ydet en meget betydelig indsats i kontrollen med ulovligt laksefiskeri. Grønland har endvidere i de senere år forbedret rapporteringsmetoderne, hvilket vil blive forsøgt yderligere udviklet i den kommende periode.

Det står klart for alle i NASCO, at Grønlands forhandlingsresultat ved årsmøderne i 2001 og 2002 udelukkende var gældende i de år, og at Grønland fortsat har de samme rettigheder til kommercielt fiskeri i henhold til aftalerne fra 1993 og 1997.

Grønland har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på laksens socioøkonomiske værdi for Grønland, for i foråret 2003 overfor Landsstyret at udpege fremtidige strategier for Grønlands indsats i NASCO og for Grønlands forvaltning af laksefiskeriet, det være sig kommercielt, subsistens eller turisters betalingsfiskeri. Arbejdsgruppen skal således holde indsatsen op imod udgifterne ved NASCO og laksefiskeriet, samt bidrage til at identificere fremtidige indsatspunkter.

8.6                                                                4. EU-Fiskeriprotokol (1. januar 2001 til 31. december 2006)

  

Landsstyret sammensatte i april 1998 en forhandlingsdelegation til at forberede og gennemføre forhandlingerne. Delegationen bestod af embedsmænd fra relevante områder i     Hjemmestyret, repræsentanter for fiskeriorganisationerne KNAPK, APK og Grønlands Naturinstitut samt Udenrigsministeriet. Resultaterne af dette arbejde og fiskeriforhandlingen med EU fremgår af afsnit 4.1.

I forbindelse med den af Grønland og EU indgået 4. Fiskeriprotokol, Artikel 14, omhandlende ”midtvejsforhandlinger” vil der frem til 30. juni 2003 blive afholdt en række møder mellem parterne for at gennemgå Protokollen og vurdere om den er fyldestgørende og foreslå om nødvendigt ændringer. Endvidere indgår en revisions-klausul om, at Grønland og Kommissionen senest medio 2003 skal mødes med henblik på at vurdere aftalens indhold.

8.6.1.               Målsætning og Strategi

Formålet er at finde ud af, om det er nødvendigt at ændre aftalen i lyset af fiskeriresultaterne. Man skal endvidere vurdere det overordnede forhold mellem EU og Grønland med henblik på supplerende aftaler for bedre at kunne imødekomme Grønlands udviklingsbehov. Forberedelserne til midtvejsforhandlinger i 2003 blev påbegyndte i 2002. Der er fra grønlandsk side såvel som fra Kommissionens side nedsat tværdirektorale arbejdsgrupper til at forestå det kommende arbejde. Det er således et ønske fra Grønlands side, at arbejde hen i mod en for Grønland økonomisk fordelagtig aftale, baseret på en bæredygtig udnyttelse af bl.a. Grønlands maritime ressourcer. 

8.6.2.               Ressourceforbrug

I forbindelse med ”midtvejsforhandlingerne” har de samlede udgifter til rejser mm. i perioden fra 18/6 2001 – og frem til 31/12 2002 beløbet sig til 100.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/2 årsværk for en AC-fuldmægtig.

I forbindelse med ”Supplerende tilbud” har de samlede udgifter til rejser mm. i perioden fra 18/6 2001 – og frem til 31/12 2002 beløbet sig til 120.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/4 årsværk for en AC-fuldmægtig.

8.6.3.               Resultat og Målopfyldelse

Det er således et ønske fra Grønlands side om, at arbejde hen i mod en for Grønland økonomisk fordelagtig aftale, baseret på en bæredygtig udnyttelse af bla Grønlands maritime ressourcer. I forbindelse med den af Grønland og EU indgået 4. Fiskeriprotokol, Artikel 11, stk. 1, skal det bemærkes at Grønland hvert år modtager 42.820.000 Euro eller 320.000.000 kr. i kompensation for de fiskerirettigheder som EU gennem aftalen har erhvervet.

Desuden skal det bemærkes at Grønland yderligere modtager en kompensation hvis EU udnytter den i fiskeriprotokollen nævnte option for ”supplerende tilbud”. For året 2002 var kompensationen på  275.427 Euro eller 2.047.236 kr. for de fiskerettigheder, der var opnået i grønlandsk farvand.

8.7.             Fiskeriaftale samt Protokol for 2002, Grønland og Rusland

8.7.1.               Målsætning og Strategi

Grønland og Rusland har siden 1992 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri og forskning. Aftalen har skabt mulighed for fiskeri-muligheder i russisk zone for grønlandske fartøjer. Aftalen skal ses i sammenhæng med aftalen mellem Norge og Grønland, det overordnede mål er, at Grønland opretholder teknologisk viden om fiskeri efter torsk, således at Grønland står godt rustet når / hvis torsken kommer tilbage. Målsætningen i forbindelse med indgåelse af kvotebyttearrangement for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer.

8.7.2.               Ressourceforbrug

Det årlige forhandlinger om protokol finder sted skiftevis i Grønland og Rusland. Hver part bærer i princippet omkostningerne til rejse og hoteller. I forbindelse med forhandlingerne mellem Rusland og Grønland bør det bemærkes at udgifterne ligger markant højere i de år hvor forhandlingerne foregår i Rusland. På grund af forholdene i Rusland har Grønland dog gennem de seneste år båret en del udgifter for de russiske delegationer. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor.

Samlede udgifter til rejser mm. i perioden fra 18/6 2001 – og frem til 31/12 2002 anslås til 110.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/2 årsværk for en AC-fuldmægtig.

8.7.3.               Resultat og Målopfyldelse

Grønland og Rusland har i dagene 16.-17. december 2001 i København på embedsmandsplan gennemført forhandlinger om en fiskeriprotokol for 2002 i overensstemmelse med Fiskeriaftalen mellem Danmark/Grønland og Rusland 7. marts 1992.

Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for 2002. Kvotebyttearrangementet for 2002 har bl.a. betydet, at 2 grønlandske fartøjer har erhvervet værdifulde kvoter i russisk zone, som udnyttes i sammenhæng med de opnåede kvoter i henhold til aftalen mellem Norge og Grønland.

Afslutningsvis bør det bemærkes at det grønlandske fiskerierhverv har opgjort de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser af Grønlands fiskeriaftale med Rusland og Norge til minimum at andrage 75.600.000 kr. pr. anno.

8.8.             Fiskeriaftale samt Protokol for 2002 mellem Grønland og Norge

8.8.1                Målsætning og Strategi

Grønland og Norge har siden 1992 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri og forskning. Aftalen har skabt mulighed for fiskeri-muligheder i norsk zone for grønlandske fartøjer samt samarbejde om forskning af fiske-bestande ved Grønland.

Aftalen skal ses i sammenhæng med aftalen mellem Grønland og Rusland, det overordnede mål er, at Grønland opretholder teknologisk viden om fiskeri efter torsk, således at Grønland står godt rustet når/ hvis torsken kommer tilbage.

Målsætningen i forbindelse med indgåelse af kvotebyttearrangement for hvert år er, at der søges opnået den bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer.

8.8.2.               Ressourceforbrug

De årlige forhandlinger om protokol finder sted skiftevis i Grønland og Norge. Hver part bærer omkostningerne til rejse og hoteller. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor. Samlede udgifter til rejser m.m. i perioden fra 18/6 2001 frem til 31/12 2002 anslås til 105.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/2 årsværk.

8.8.3.               Resultat og Målopfyldelse

Grønland og Norge gennemførte i dagene 8.-9. januar 2002 i Oslo på embedsmandsplan forhandlinger om en fiskeriprotokol for 2002 i overensstemmelse med Fiskeriaftalen mellem Danmark/ Grønland og Norge af 9. juni 1992.

Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for 2002. Kvotebyttearrangementet for 2002 har bl.a. betydet, at 3 grønlandske fartøjer har erhvervet værdifulde kvoter i norsk zone, de to største fartøjers udnyttelse af kvoterne skal ses i sammenhæng med de opnåede kvoter i henhold til aftalen mellem Rusland og Grønland. Afslutningsvis bør det bemærkes at det grønlandske fiskerierhverv har opgjort de samfunds-mæssige og økonomiske konsekvenser af Grønlands fiskeriaftale med Rusland og Norge til minimum at andrage 75.600.000 kr. pr. anno.

                                                           8.9.                     Fiskeriaftale samt Protokol for 2002, Grønland og Færøerne

8.9.1.               Målsætning og Strategi

Grønland og Færøerne har siden 1997 haft en fiskeriaftale om gensidig adgang til hinandens fiskerizoner samt samarbejde om fiskeri. Aftalen har skabt mulighed for fiskerimuligheder i færøsk zone for grønlandske fartøjer. Aftalen opererer med relativt beskedne gensidige kvoter, men anses for vigtig på grund af de øvrige fiskerimæssige relationer Grønland har med Færøerne, først og fremmest i de store organisationer NAFO og NEAFC. Målsætningen i forbindelse med indgåelse af aftale for hvert år er, at der søges opnået det bedst mulige resultat med hensyn til fiskerimuligheder for grønlandske fartøjer.

8.9.2.               Ressourceforbrug

De årlige forhandlinger om protokollen finder sted skiftevis i Grønland og Færøerne. Hver part bærer omkostningerne til rejse og hoteller. Derudover aftales der tekniske møder, såfremt der er behov herfor. Samlede udgifter til rejser mm. i perioden fra 18/6 2001- frem til 31/12 2002 anslås til 105.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, forhandlinger, godkendelsesprocedure samt opfølgning af protokol i form af udstedelse af licenser m.v. anslås til 1/4 årsværk.

8.9.3.               Resultat og Målopfyldelse

I overensstemmelse med  aftalen mødtes en færøsk og en grønlandsk delegation 24.-25. januar 2002 i København, hvor fiskeriprotokollen for 2002 forhandledes. Med hensyn til de opnåede resultater henvises der til Landsstyrets redegørelse til Landstinget om fastsættelse af TAC og kvoter for 2002. Fiskeriprotokollen for 2002 har betydet, at 3 grønlandske fartøjer har erhvervet kvote i færøsk zone.

                                                  8.10.                   Aftale mellem Grønland, Island og Norge om Loddebestanden i Farvandene mellem Grønland, Island og Jan Mayen

8.10.1.             Målsætning og Strategi

Målsætningen er, at Grønland får et godt udbytte af sin andel af fællesbestanden.

8.10.2.             Ressourceforbrug

I aftalens gyldighedsperiode bliver der afholdt tekniske møder efter behov. Sagsbehandling vedr. aftalen (TAC-fastsættelse, licensudstedelse, opfølgning, fangstrapportering mm) kræver ½ årsværk.

Forberedelse, udarbejdelse af mandat i forbindelse med genforhandlingen af den opsagte aftale samt forhandlinger, godkendelsesprocedure og efterfølgende opfølgning anslås til 1/4 årsværk. Samlede udgifter til rejser mm i perioden for genforhandling af aftalen anslås til 100.000 kr.

8.10.3.             Resultat og Målopfyldelse

Der har siden 1989 eksisteret en aftale mellem Grønland, Island og Norge om forvaltningen af loddefiskeriet i Østgrønland. Den nuværende udformning er resultatet af en genforhandling, der førte til en ny aftale i 1998.

Baggrunden for at loddefiskeriet er reguleret i en 3-partsaftale er, at lodden i Nordøstatlanten vandrer primært i området Østgrønlands, Islands og i sjældne tilfælde i Jan Mayens farvande.

Der opereres med meget store kvoter, der dog pr. tons er af relativt ringe værdi. Grønland overfører hvert år 70% af den opnåede kvote til EU, i henhold til EU-aftalen. Denne aftale er ret kompliceret, blandt andet går kvoteåret fra 20. juni til udgangen af april, det følgende år.

Ved den sidste aftale blev der indgået en bilateral aftale med Island i tilknytning til den trilaterale. På den ene side er fleksibilitet inddraget på rødfiskeområdet i Islands og Grønlands zoner, idet hver af de to lande i henhold til aftalekomplekset nu får mulighed for at fiske op til 50% af deres respektive kvoter i det andet farvand. Denne del er en klar forbedring af de islandske betingelser.

På den anden side fik Grønland mulighed for at fiske i et område syd for 65.30 N, efter 15. februar med op til 23.000 tons. Dette er en mulighed som er kommercielt interessant, og som kun gives til Grønland.

Det er vurderingen, at aftalen grundlæggende er god for Grønland. Men det er også vurderingen, at forholdet til Island og Færøerne med hensyn til gensidigt fiskeri og fælles bestande bør tages op i løbet af det kommende år. Her vil dele af den konkrete udmøntning af aftalen indgå i det kommende arbejde.

Den 31. oktober 2002 fremsendte Island ensidigt en opsigelse af loddeaftalen. Loddeaftalen er opsagt til udløb ultimo april 2003. Islands opsigelse skal ses i forbindelse med at der ikke kunne findes en aftale for sildefiskeriet for 2003 mellem EU, Norge, Færøerne, Rusland og Island. Det forvendtes at Loddeaftalen skal genforhandles i 2003 hvis Island opretholder opsigelsen.

8.11.               Konsultationer med Canada om Fællesbestande 

                        Canada og Grønland - Fælles bestande i Davis Strædet og Baffin Bugten

Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug gennemførte i dagene 5.-6. december 2001 forhandlinger på embedsmandsniveau med Canada om fælles anliggender inden for fiskeri og fangst for året 2002. Grønland og Canada har fælles bestande af rejer og hellefisk i Davis Strædet. Siden 1986 har der været konsultationer på embedsmandsplan mellem Grønland og Canada.

8.11.1.             Hellefisk i Davis Strædet

Rådgivningen for 2002 er 11.000 tons for Davis Strædet (NAFO 0B og 1BCDE). Heri indgår ikke de kystnære fangster i Vestgrønland.

Canada gjorde krav på 60% af den biologisk rådgivne TAC med henvisning til bl.a. deres historiske fiskeri. Desuden mener canadierne, at de kystnære grønlandske hellefiskefangster skal medregnes ved fordelingen af TAC’en.

Grønland ønskede at bibeholde 50:50-fordelingen, og argumenterede herfor med henvisning til bl.a. Grønlands store økonomiske afhængighed af fiskeriet, samt det forhold, at opdelingen i adskilte TAC’er til kyst og hav er biologisk begrundet.

8.11.2.             Hellefisk i Baffin Bugten

Fra 2001 af blev Baffin Bugten udskilt som et selvstændigt kvoteområde. Baseret på nye survey-resultater rådgav NAFO’s videnskabelige råd i juni 2000 om en separat TAC på 4.000 tons for Baffin Bugten (division 0A+1A udenskærs) for 2001. Canada har i 2000 og 2001 gennemført et survey i den canadiske del af Baffin Bugten, og Grønland har i 2001 gennemført et survey i NAFO division 1A og 1B. Disse undersøgelser indikerer en biomasse, der er større end biomassen i Davis Strædet. Rådgivningen for 2002 er fortsat på 4.000 tons.

Ved konsultationerne mente Canada, at deres historiske fiskeri og biomassefordelingen tilsiger, at de skal have mere end 50% af TAC’en. Grønland argumenterede for at fastholde 50:50-fordelingen. Grønland vil dog løbende følge den canadiske kvotefastsættelse og canadiernes reelle fiskeri med henblik på eventuelt at justere den grønlandske TAC, så 50:50-fordelingen opretholdes. Der bør dog sigtes mod en konservativ kvotepolitik, da man på nuværende tidspunkt ikke kender konsekvenserne af intensiveret udenskærs fiskeri i Baffin Bugten for det regionalt vigtige kystnære fiskeri efter hellefisk i Upernavik og Uummannaq.

8.11.3.             Rejer  i Davis Strædet

Grønland og Canada er i et vist omfang fælles om bestanden af rejer i Davis Strædet ( NAFO-divisionen 0+1). På den grønlandske side af midterlinien er rejebestanden fordelt stort set over hele området, mens den canadiske del af bestanden befinder sig på et lille område af Canadas økonomiske zone på højde med Aasiaat. NAFO har for 2002 rådgivet en samlet TAC på 85.000 for området.

Der kunne – ligesom tidligere år – ikke opnås enighed om fordelingen af ressourcen. Canada gjorde krav på 14% af den biologisk rådgivne TAC for området. Grønland mener med henvisning til biomassefordelingen, at der tilkommer Grønland 98% og Canada 2% af TAC’en. Grønlands krav er baseret på NAFO’s Videnskabelige Komités viden om bestandsfordelingen i Davis Strædet.

8.11.4.             Forskningssamarbejde

Grønland og Canada har i mange år haft et forskningssamarbejde i NAFO-regi. Dertil kommer konkrete projekter. Grønlands Naturinstitut har i årene 1998-2000 udchartret forskningsskibet Paamiut til et canadisk/nunavut-survey efter hellefisk i Baffin Bugten og Davis Strædet, og igen i 2001 i forbindelse med et fællesprojekt om undersøgelse af hele Baffin Bugten. Et helt konkret resultat af canadiernes survey var, at NAFO rådgav en TAC på hellefisk i Baffin Bugten på 4.000 tons for hele området, første gang i 2001. Der er p.t. ikke planer om mere konkrete forskningsprojekter fra Grønlands side.

8.11.5.             Konklusion

Siden 1986 har der været konsultationer mellem Canada og Grønland, men hidtil er det ikke lykkedes at nå til enighed om indholdet af en eventuel rammeaftale, herunder fordelingen af reje- og hellefiskeressourcerne. Årsagen hertil er  primært uenighed  mellem parterne om fortolkningen af fordelingen af biomasser­ne på rejer og hellefisk i henholdsvis canadisk og grønlandsk zone. De årlige konsultationer om henholdsvis Grønlands og Canadas forvaltning af de fælles bestande skal sikre, at udnyttelsen af ressourcerne ikke afviger uforholdsmæs­sigt fra den biologiske rådgivning fra NAFO’s videnskabelige komité.

Ressourceforbrug:

Grønland og Canada skiftes til at være vært for konsultationerne. Ved beregningen af ressourceforbruget er der taget højde herfor. Samlede udgifter til rejser m.m. i perioden 19. juni 2001 - 18. juni 2002 anslås til 63.000 kr. Forberedelse, udarbejdelse af mandat, konsultationer samt opfølgning heraf anslås til ca. 1/6 årsværk

8.12.               Aftale om Fiskerimæssigt Samarbejde, Grønland og  Island

8.12.1.             Målsætning og Strategi

Målsætningen var, at Grønland skulle have et godt udbytte af sin andel af fællesbestanden. Samt at regulere fællesbestandene med nabolandet til Øst. Første paragraf har følgende ordlyd. ”Parterne ønsker at samarbejde på lige fod inden for fiskerisektoren til fælles gavn for begge parter og med henblik på dette formål ved nærværende aftale at nå til en fælles forståelse vedrørende principper og procedurer for et sådant samarbejde.”

8.12.2.             Ressourceforbrug

I henhold til aftalen er der hverken fra grønlandsk eller islandsk side taget nogen initiativer.I slutningen af 2001 forsøgte fiskeriafdelingen at etablere en trepartsaftale med Island og Færøerne, med stort set samme indhold. Der blev afholdt et møde i december 2001 i København. Men aftalen nåede ikke at blive udfærdiget, pga. Færøernes holdning til underskrift. Færøerne kunne ikke acceptere, at København skrev under på vegne af  Færøerne, et resultat af forhandlingerne i den sag afventes stadig.

8.12.3.             Resultat og Målopfyldelse

Aftalen blev i 1998 underskrevet i Ilulissat. Men samtidig aftaltes at arbejde for en ny aftale, hvor Færøerne inddroges, referatet har bl.a. følgende:

                   -   ”Fællesbestande mellem Island, Færøerne og Grønland (Trilateralt                                                                                               samarbejde). Både af bestandsbevaringsmæssige og af politiske hensyn vil                                          det i løbet af kort tid være nødvendigt at etablere en trepartsaftale (kyststats-                           aftale) mellem Grønland, Island og Færøerne om forvaltning og udnyttelse                                                                                       af fællesbestandene af hellefisk og rødfisk. Biologisk er aftalen nødvendig,                                              fordi hellefisken i området er på et nærmest katastrofalt lavt niveau. Politisk                                      er aftalen nødvendig, idet man kun ad den vej kan hindre en fortsat udvik-                                                                               ling af et ureguleret norsk fiskeri på bestanden i internationalt farvand.                                                             Disse forhold gælder for hellefisken og i mindre omfang for rødfisk.

         

                        -   Grønland vil have store problemer med at indgå en aftale, hvor fiskeritryk                                                                                ket bringes i overensstemmelse med den biologiske rådgivning, idet en                                                        sådan aftale ville indebære, at Grønland ikke en gang vil få hellefisk nok til                             at opfylde vore forpligtelser i henseende til kvotetildeling til EU. Der ville                                                                                  således hverken være hellefisk nok til eget fiskeri eller til at anvende som                                                        bytteobjekt i de årlige kvoteaftaler med Norge og Rusland.

         

Der var enighed om, at embedsmænd fra de tre lande på Grønlands initiativ skal mødes inden udgangen af august og søge at identificere de enkelte landes minimumsbehov for fremtidige kvoter. Der skal søges underskrevet en aftale, hvor fordelingen af ressourcen søges udskudt til et senere tidspunkt. ” En komite blev aldrig nedsat, der kom ingen møder eller protokolle, men problemstillingen er stadig aktuel.

9.                Fangst

9.1.             Samarbejde med NAMMCO om Nordatlantiske Havpattedyr

Det regionale nordatlantiske samarbejde om bevarelse, rationel forvaltning og studier af havpattedyr i Nordatlanten finder sted i NAMMCO. Landsstyret ønsker ved den aktive deltagelse i NAMMCO at arbejde for implementering af bæredygtig udnyttelse af alle havpattedyr, som vi enten udnytter alene eller deler med nabolandene. Derudover er det Landsstyrets ønske at sikre den bedst tilgængelige biologiske rådgivning, udover rådgivning fra fangererhvervet i forbindelse med forvaltningen af havets ressourcer.

9.1.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret støtter princippet om bæredygtig udnyttelse af alle udnyttede havpattedyr. Det være sig store hvaler, småhvaler, hvalros og sæler. Målet på kort- og lang sigt er at støtte arbejdet for en fortsat hensigtsmæssig udnyttelse af alle havpattedyr i Grønland.

Det er Landsstyrets interesse at arbejde for rationel forvaltning, bevarelse og optimal udnyttelse af levende ressourcer i havet i overensstemmelse med de almindeligt accepterede internationale retsprincipper, som er fastsat i FN’s Havretskonvention.

Det er et ønske at øge samarbejdet inden for forskning vedrørende havpattedyr og deres rolle i det økologiske system, samt flerartsproblemstillinger, hvor det er hensigtsmæssigt. Herudover ønskes fortsat fokus på spørgsmål vedrørende følgerne af forurening af havene og andre negative afledte effekter af menneskeskabte aktiviteter.

Ved samarbejdet med NAMMCO tilstræbes udvikling af forvaltningsprocedurer, der tager hensyn til forholdet mellem havpattedyrene og andre levende ressourcer i havet. Derved sikres en effektiv bevarelse, bæredygtig udnyttelse og udvikling af havets ressourcer under behørig hensyntagen til de behov, som kystsamfundene og de oprindelige folk har. Landsstyreområdet vil også følge op på et igangsat projekt om strukturering af anvendelses-mulighederne for lokal- og fangerviden.

Årets målsætning

Det har været Landsstyreområdets hensigt at arbejde i de forskellige arbejdsgrupper og komiteer som forberedelse til årsmødet i 2002 i Grønland. Blandt andet har Landsstyre-området deltaget i forberedelse og udførelse af et seminar om ballistik og ammunition 2001, hvor formålet er at indhente og udveksle erfaringer mellem fangere og våbeneksperter for at opnå den bedst mulige aflivning af havpattedyr samtidig med at der opnås de mest sikre fangstredskaber for brugere.

Derudover er Landsstyreområdet i gang med implementering af forskellig NAMMCO-rådgivning fra tidligere år, herunder arbejdet for reduktion af fangst på hvidhvaler og hvalrosser med henblik på at sikre bæredygtig udnyttelse af disse arter.

I 2003 afholder NAMMCO en konference om hvordan brugerviden og videnskabelig viden inddrages i det forvaltningsmæssige arbejde med de levende ressourcer. Der vil være særlig fokus på havpattedyr. Baggrunden for afholdelsen af konferencen er at brugere og videnskabsfolk ligger inde med ofte forskelligartet viden om de levende ressourcer, hvilket kan vanskeliggøre udarbejdelsen af forvaltningsmæssige tiltag i forhold til disse ressourcer.

9.1.2.               Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til et til tre forberedende møder med deltagelse af enten kontorchefen, repræsentationschefen i København og/eller en fuldmægtig. Til årsmødet deltager repræsentationschefen, kontorchefen samt 1 fuldmægtig. Landsstyreområdet dækker rejse- og opholdsudgifter for en repræsentant fra KNAPK. Derudover deltager en til to biologer til årsmødet og mødet i den videnskabelige komité. Fra 1999 til 2003 har Grønland formandskabet i NAMMCO, hvilket også giver ekstra aktiviteter.

Der anvendes ca. to til tre måneder samlet til NAMMCO, som også hænger sammen med forvaltning og administration af alle havpattedyr til daglig. De involverede personer arbejder med andre fangstspørgsmål udover NAMMCO-sager. Samlet anvender repræsentationschefen 5%, kontorchefen 7-8% og fuldmægtigen ca. 15% af arbejdstiden på NAMMCO-sager. Det samlede økonomiske forbrug forbundet med rejseaktivitet til arbejdsgruppe- og årsmøde beløber sig til ca. 175.000 kr.

9.1.3.               Resultat og Målopfyldelse

Målet i NAMMCO og i Landsstyret er, at der arbejdes for frembringelse af den bedst tilgængelige rådgivning til bæredygtig og mest hensigtsmæssig udnyttelse af havpattedyr. I de 10 år NAMMCO har eksisteret, er der fremkommet flere meget nyttige og klare anbefalinger, fx i forhold til ringsæler, grønlandssæler, klapmyds, hvalros og hvidhvaler.

På baggrund af disse anbefalinger, har Landsstyreområdet initieret tiltag for at imødekomme og implementere anbefalingerne. Det endelige resultat vil være opnåelse af bæredygtig udnyttelse af disse for Grønland vigtige ressourcer. Ved implementeringen af anbefalingerne kan Grønland opnå en øget troværdighed i sin forvaltning af havpattedyr.

9.1.4.               Forventninger til næste periodes indsats

På linie med foregående år vil Landsstyret arbejde hen imod implementering af tidligere NAMMCO-rådgivning samt styrke arbejdet for bæredygtig udnyttelse, der hvor der måtte være problemer. I den sammenhæng forventes der aktiv deltagelse og bidrag fra fangererhvervet, således at grundlaget for samarbejdet kan øges.

Det forventes ligeledes, at Grønland ved fortsat samarbejde med andre NAMMCO-lande kan opnå øget forståelse for, at Grønland er det eneste land, hvor man driver fangst og jagt som et egentligt erhverv.

Endelig forventes det på sigt, at der i samarbejde med fangerrepræsentanter opnås strukturering af, hvordan den lokale- og fangerviden anvendes i forvaltningssammenhæng. Der er i NAMMCO-regi fastsat retningslinier og mål for arbejdet, som Grønland vil deltage i.

9.2.             Sælfangst mellem Canada og Grønland

Landsstyret giver fortsat mandat på et embedsmandsplan til afholdelse af et møde mellem Canada og Grønland vedr. fællesbestande af fisk og havpattedyr. Canada er ikke medlem af NAMMCO, men deltager som observatør på årsmøderne. Grønland og Canada har ingen forvaltningsaftaler om fællesbestande af grønlandssæl og klapmyds. Der er således ingen organisation til at varetage ICES/NAFO’s biologiske rådgivninger andet end evt. nationale rådgivningsorganer. I Canada fastsættes kvoterne for grønlandssæl og klapmyds ud fra en ensidig canadisk beslutning. Canada fastsætter dog kvoter på baggrund af anbefalinger fra ICES/NAFO. Hidtil er der ingen problemer, men af hensyn til fremtiden, er det vigtigt, at parterne orienterer hinanden om fangstindsats på disse arter.

9.2.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret støtter princippet om bæredygtig udnyttelse og derved på lang- og kortsigt arbejder for fortsat mulighed for sælfangst i Grønland.

Landsstyret frygter, at såfremt der ikke udveksles oplysninger mellem parterne, kan der på et tidspunkt komme den omvendte situation af den i 1970-80’erne med alt for mange sæler og ingen kontrol af fangsten og dermed bestanden. Bestanden er blevet mangedoblet siden 1970’erne og formodes at have kraftig indhug i fiskeressourcerne. Landsstyret arbejder derfor for, at der bilateralt søges udvekslet oplysninger og viden om situationen for grønlandssæler og klapmydser, således at den kraftigt øgende bestand ikke belaster fiskeriet mere end nødvendigt.

De seneste tællinger og undersøgelser viser, at der findes 5,2 mio grønlandssæler i havet mellem Canada og Grønland og at ungeproduktionen pr. år er ca. 1 mio. Canada har fastsat en kvote på 275.000 grønlandssæler og 10.000 klapmydser i 2000 og det samme i 2001. Som bekendt er der ingen sælkvoter i Grønland. De canadiske fangster afhænger af isforholdene samt sælskindsmarkedet. De sidste par år er kvoterne ikke blevet fanget på grund af dårlige isforhold. I Grønland fanges der ca. 80-99.000 grønlandssæler og 6-10.000 klapmydser. De canadiske myndigheder har stoppet subsidierne og derved kan der forventes øgning af bestandene.

9.2.2.               Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til 1-2 personer; kontorchef og / eller fuldmægtig. Der bruges ca. 2 uger til opdatering af informationer og forberedelse af møderne. Involverede personer er til daglig også beskæftiget med andre fangstsager.

Forberedelse og gennemførelse af møde: ca. 10 dage for en fuldmægtig og ca. 5 dage for kontorchefen. 

 

9.2.3.               Resultat og Målopfyldelse

På baggrund af bilaterale møder bliver der udvekslet og indhentet oplysninger om fangst-regulering, udnyttelse samt seneste biologiske dokumenter samt rådgivninger, som forventes fortsætter fremover. Såfremt der bliver behov for en mere formaliseret aftale, vil processen forberedes med uddybende analyse af sagen.

9.3.             Den Internationale Hvalfangstkommission  - IWC

Landsstyret ønsker med den aktive deltagelse i IWC at bevare mulighederne for Grønlands kvoter for store hvaler samt ad den vej at få dækket så meget af kødbehovet som muligt til lokale og kulturelle formål. Sikring af hvalkvoter kan ligeledes være med til at supplere til lokal indtjening i fangererhvervet. Ved opnåelsen af kvoter for store hvaler søges ligeledes import af kød fra udlandet begrænset. Et internationalt samarbejde, der til tider er vanskeligt og besværligt med henvisning til den nuværende fredningsvenlige holdning til hvaler.

Landsstyret har et tæt og velorganiseret samarbejde med Udenrigsministeriet omkring store hvaler. I sager som hvalfangst, er det essentielt, at der er tæt samarbejde med hvalfangere og ligesindede lande, hvorfor det gode samarbejde med hvalfangere og NAMMCO-medlemslande skal pointeres her.

9.3.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret støtter princippet om bæredygtig udnyttelse og derved på kort- og lang sigt arbejder for fortsat mulighed for hvalfangst i Grønland. Landsstyret frygter, at en fortsat underminering af princippet om bæredygtig udnyttelse efterhånden vil kunne ødelægge Grønlands muligheder for at drive hvalfangst. Derfor har Landsstyret arbejdet for, at der globalt søges implementeret et nyt forvaltningsmodel (RMP) til en mulig genoptagelse af en begrænset bæredygtig kommerciel hvalfangst med udgangspunkt i den af IWC i 1992 principgodkendte forvaltningsmodel. Det betyder blandt andet, at Landsstyret finder, at al handel med lovligt tilvejebragte produkter må være lovlig, sådan som det også er forståelsen i hele Riget.

Derudover er Landsstyret af den holdning, at en lignende forvaltningsmodel for kategorien oprindelige folks hvalfangst først udfærdiges, når RMP’en er blevet implementeret i IWC. På baggrund af ovenstående har Landsstyret tilsluttet sig en eventuel kompromistekst, såfremt en sådan tekst vil kunne accepteres enten ved konsensus eller med en meget bred tilslutning, inklusive de lande, der traditionelt har fanget hvaler.

Det er også målsætningen, at Landsstyret fortsat arbejder for at IWC ikke gives kompetence til at forvalte småhvaler.

Årets målsætning

Landsstyret har ved kvoteforhandlingerne i 2002 gjort opmærksom på, at IWC endnu ikke giver hvalkvoter, der dækker det af IWC i 1990 godkendte hvalkødbehov på 670 tons, også selvom den samlede hvalkvote ikke fanges på grund af forskellige forhold. Målsætningen for kvoteforhandlingerne var at Grønland skulle arbejde for i hvert fald fastholdelse af den hidtidige kvotestørrelse. 

Det har igennem flere år været målsætningen at få større forståelse for Grønlands hvalfangstmetoder, herunder den begrænsede tilladelse til riffelfangst på vågehvaler. For at opnå større forståelse er der fremlagt en række dokumenter, der fortæller om Grønlands udvikling og forbedring af hvalfangstudstyr de sidste 10-12 år.

9.3.2.               Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til mindst et forberedende møde med deltagelse af enten kontorchefen og/eller fuldmægtig. De fleste forberedende møder sker i IWC-arbejdsgruppen i Udenrigsministeriets regi ved telefonmøder og deltagelse af repræsentationschefen i i København. Derudover deltager kontorchefen og en fuldmægtig i de årlige arbejdsgruppe- og årsmøder, der har en varighed på i alt 14 dage. Landsstyremedlemmet deltager også på selve årsmødet. Endelig dækker Landsstyreområdet rejse- og opholdsudgifter for 1 KNAPK repræsentant samt en biologs deltagelse i selve Kommissionsmødet. Grønlands Naturinstitut deltager med en til to biologer i den videnskabelige Komités møde.

Specielt under kvoteforhandlinger eller ved særlige temamøder, har Landsstyreområdet benyttet sig af eksterne konsulenter til dele af arbejdet. Eksempelvis havde Grønland i 2000 inviteret en arktisk mediciner til at fremlægge en rapport om sundhedsværdien af at spise produkter fra havpattedyr.

Der anvendes en repræsentationschef (til IWC-arbejdsgruppemøder), en kontorchef og en fuldmægtig til koordinerende, arbejdsgruppe- samt årsmøder, samlet ca. to måneder årligt. En del af det forberedende arbejde hænger sammen med forvaltningen af den faktiske hvalfangst, idet mange af oplysningerne skal samles og afleveres til IWC’s årsmøder derfra. Alle involverede personer i sagen beskæftiger sig også med andre fangstspørgsmål til daglig. Samlet anvender repræsentationschefen 5%, kontorchefen 7-8% og fuldmægtigen ca. 15% arbejdstiden på IWC-sager. Det samlede økonomiske forbrug forbundet med rejseaktivitet til arbejdsgruppe- og årsmøde beløber sig til ca. 300.000 kr.

9.3.3.               Resultat og Målopfyldelse

Trods alvorlige mangler med biologiske datagrundlag af store hvaler i Grønland, som skulle danne basis for IWC's kvoteanbefalinger, fik Grønland ved kvoteforhandlingerne ved konsensus godkendt sine kvoter, der skal gælde for årene 2003 til og med 2007. Kvoterne, som er uændrede i forhold til kvoteforhandlingerne i 1997, er som følger:

Vestgrønland: 175 vågehvaler, med mulighed for at overføre maksimum 15 vågehvaler fra foregående års uforbrugte kvote samt 19 finhvaler, og der er ingen overførelsesordninger af evt. uforbrugte finhvalkvoter fra foregående år.

Østgrønland: 12 vågehvaler, med mulighed for at overføre maksimum 3 vågehvaler fra foregående års uforbrugte kvote.

Kvoten er ligesom de forrige kvotefastsættelser givet til lokalt forbrug, og der er således ikke mulighed for kommerciel eksport af spiselige hvalprodukter fra Grønland. De to forrige år har Grønlands Naturinstitut modtaget penge fra IWC til satellitsporing af fin- og vågehvaler i Vestgrønland. Sporingsprogrammet fortsatte i 2002 med bevilling fra IWC. Bevillingen for 2002 var på i alt 28,000£. Herudover er der fra IWC afsat 18,000£ til mærkning i 2003.

På de fire foregående årsmøder har IWC’s Videnskabelige Komité (SC) anbefalet en særlig indsats omkring undersøgelser af finhvaler og vågehvaler ved Grønland med henvisning til, at der ikke kan gives klare forvaltningsanbefalinger på grund af alvorlige biologiske informationsmangler. Disse anbefalinger blev gentaget på dette års møde. SC mindede Kommissionen om, at uden disse informationer kan der gå mange år, før der kan gives tilfredsstillende videnskabelig rådgivning om de grønlandske bestande.

Alle dokumentationer omkring human aflivning og programsætning for biologiske undersøgelser skal ses som en samarbejdsvillighed fra Grønlands side og dermed bane vej for større forståelse for fortsat mulighed for fangst af store hvaler.

9.3.4.               Forventninger til næste periodes indsats

Som i år 2002 vil Landsstyreområdet fremover fremlægge dokumenter som påkrævet med henvisning til forskellige resolutioner fra tidligere år omkring arbejdet med human aflivning samt status for de biologiske undersøgelser af store hvaler. 

Det vil vise sig i løbet af i år eller næste år om der er basis for om Grønland rejser krav om pukkelhvalkvoter, idet IWC’s Videnskabelige Komité vil fremkomme med en gennem-gribende vurdering af pukkelhvalbestande samt på baggrund deraf anbefaling om bæredygtig udnyttelse.

9.4.             Fælleskommissionen om Hvid- og Narhvaler

                   Canada og Grønland - JCNB

Landsstyreområdet erkender vigtigheden af fangsten af narhvaler og hvidhvaler for befolkningen i Grønland og tager hensyn til interessen for rationel forvaltning, bevaring og optimal udnyttelse af havets levende ressourcer i henhold til de almindeligt accepterede principper inden for folkeretten, som disse gengives i FN’s Havretskonvention. Landsstyret ønsker at samarbejde og udvide deres videnskabelige forskning vedrørende hvidhval- og narhvalbestandene.

JCNB’s seneste ordinære møde var i 2001. Derudover afholdte JCNB et organisationelt møde i 2000, som indeholdt et emne, nemlig afklaring om NAMMCO’s rolle i anbefalingerne om de videnskabelige og forvaltningsmæssige aspekter i forhold til hvid- og narhvaler. På baggrund af mødet blev parterne enige om, at JCNB fortsat skal give biologisk og forvaltningsmæssig rådgivning omkring fællesbestande af hvid- og narhvaler i Baffin Bugt, medens NAMMCO kan give forvaltningsmæssig rådgivning i forhold til bestande, som ikke berører Canada, samt arbejde med forskning af hvid- og narhvaler ved Grønland.

9.4.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyret støtter princippet om bæredygtig udnyttelse af alle udnyttede havpattedyr, herunder hvid- og narhvaler. Derfor er det Landsstyrets intention at nå dette mål med henvisning til de seneste 10 års biologiske rådgivning om reduktion af fangsterne. Dette arbejde er igangsat og Landsstyret har truffet en principiel beslutning om indførsel af kvoter samt andre fangstbegrænsende tiltag. På sigt er det målsætningen, at der efter implemen-teringen af strammere regler opnås kontrol af fangsten og dermed bestandsudviklingen.

Årets målsætning

Det er Landsstyreområdets hensigt i år at implementere de nye regler og meddele størrelsen af kvoterne for hvid- og narhvaler. For opnåelsen af målsætningen, er det ligeledes vigtigt her at Fangstrådet er involveret i processen. Derudover vil Landsstyret fortsætte med sine bilaterale møder med JCNB.

 

9.4.2.               Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til det ordinære møder med deltagelse af kontorchefen, repræsentationschefen i København, en fuldmægtig samt en fangstkonsulent. Derudover dækker Landsstyreområdet rejse- og opholdsudgifter for to repræsentanter fra KNAPK. Derudover deltager en-to biologer til årsmødet og mødet i den videnskabelige arbejdsgruppe. Samlet bruges der ca. 1-2 måneder, når der skal afholdes et møde. I det år, hvor der ikke afholdes JCNB-møde anvendes der færre ressourcer. Tidsmæssigt gennemsnitligt ressource-forbrug pr. år (for 1 fuldmægtig og 1 kontorchef): 5% pr. person.

9.4.3.               Resultat og Målopfyldelse

Målet i Landsstyret og JCNB er, at der arbejdes for frembringelse af den bedst tilgængelige rådgivning til bæredygtig og mest hensigtsmæssig udnyttelse af hvid- og narhvaler. I de 12-14 år JCNB har eksisteret, er der fremkommet mange klare anbefalinger, som politisk har været genstand for meget debat og som stadig pågår. På baggrund af disse anbefalinger, har Landsstyreområdet initieret tiltag for at imødekomme og implementere anbefalingerne. Det endelige resultat vil være opnåelse af bæredygtig udnyttelse af disse for os vigtige ressourcer. Ved implementeringen af anbefalingerne kan Grønland opnå en øget troværdighed i sin forvaltning af hvid- og narhvaler.

9.4.4.               Forventninger til næste periodes indsats

Landsstyret vil arbejde i samme linie som i 2002 og foregående år med henblik på implementering af tidligere givne rådgivning samt at arbejde hen imod opnåelsen af bæredygtig udnyttelse. I den sammenhæng forventes der aktiv deltagelse og bidrag fra fangererhvervet, således grundlaget for samarbejdet kan øges.

  Det forventes ligeledes, at Grønland ved fortsat samarbejde med Canada og Nunavut kan opnå forståelse for det grønlandske forhold, som har et erhvervsmæssigt udnyttelse, medens de canadiske udnyttelser kun baseret på privat brug. Endelig forventes det på sigt, at der i samarbejde med fangerrepræsentanter opnås strukturering af hvordan at bruge lokal  og fangerviden i forvaltningssammenhæng.

9.5.             Memorandum of  Understanding mellem Grønland og        

                   Nunavut om fælles isbjørnebestande

9.5.1.               Målsætning og Strategi

Landsstyreområdet var i 2001 vært for afholdelse af et fangerseminar for Grønland og Nunavut om fællesbestande af isbjørne. Mødet blev holdt i Qaanaaq med deltagelse af isbjørnefangere fra området og Nunavut. Formålet med seminaret var at fangere fra Grønland og Nunavut kunne udveksle erfaringer med fangstmetoder og udstyr, samt om deres respektive forvaltningssystemer. Formålet var dog først og fremmest at starte en dialog mellem Grønland og Nunavut om fællesbestande af isbjørne i Baffin Bugt, Davis Strædet mv. På mødet blev det aftalt, at Nunavut inviterer til næste seminar om isbjørne, hvor deltagerkredsen udvides til andre områder i Grønland og andre områder, hvor der er fælles isbjørnebestande.

I oktober 2000 underskrev Grønlands Hjemmestyre og Nunavut en aftale, Memorandum of  Understanding (MOU), blandt andet med en erklæring om udvidet samarbejde om bæredygtig udnyttelse af fælles isbjørnebestande. Grundet forskellige forvaltningsmåder mellem Grønland og Canada, hvor Canada for flere årtier siden har indført en kvoteordning, er der behov for en mere formaliseret aftale med Nunavut om fælles isbjørnebestande mellem Grønland og Nunavut.

9.5.2.               Ressourceforbrug

Eftersom der endnu ikke er indgået en fællesforvaltningsaftale, er der minimal anvendelse af ressourcer, men der forventes minimum samlet 1-2 måneder til behandling af efterlevelse af Oslo-konventionen samt sagsbehandling af forberedelsen til aftalen med Nunavut.

10.             Erhvervsudvikling

10.1.           Nordisk Embedsmandskomité for Erhverv (EK-Næring)

Generelle erhvervsfremmende aktiviteter sættes på dagsordenen og analyseres, herunder bæredygtig erhvervsudvikling, miljøorienterede strategier samt fokus på transnationale netværks- samarbejder og erhvervsudviklingsprojekter.

10.1.1.             Målsætning og Strategi

Landsstyret har et ønske om gennem deltagelse at fremme de grønlandske erhvervsinteresser via en fælles nordisk indsats og herigennem sikre initiering af erhvervsudviklingsprojekter med et særligt grønlandsk målrettet indhold. Landsstyret ønsker endvidere at fremme mulighederne for Grønlands erhvervslivs samarbejde med andre landes virksomheder og integration i mulige udviklings­netværk med nordiske forsknings- og udviklingsinstitutioner. Endvidere ønsker Landsstyret at sikre erhvervslivet adgang til projekter og midler i de under embedsmandskomitéen hørende institutioner Nordisk Industrifond og Nordtest. Komitéen har nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe for turisme og en tilsvarende på IKT-området, og har også i 2002 afholdt et møde med EK-Konsument.

10.1.2.             Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til en embedsmandsrejse i Norden ca. tre gange årligt samt til ét ministerrådsmøde med deltagelse af et landsstyremedlem, en ministersekretær samt en embedsmand. Med deltagelse og forberedelse af møderne anvendes en embedsmands arbejde i ca. 3-4 uger. I 2002 har der været afholdt fire møder, hvoraf flere har været kombineret med konferencedeltagelse og/eller anden mødeaktivitet. Andelen af rejseomkostninger kan opgøres til ca. 70.000 kr. og øvrige udgifter til ophold mv. til ca. 20.000 kr.

10.1.3.             Resultat og Målopfyldelse

Nordisk erhvervspolitisk samarbejdsprogram for 2002-2005 blev godkendt af MR-Næring i 2001. Samarbejdsprogrammet tager sigte på forbedring af de nordiske virksomheders rammevilkår og det nordiske erhvervslivs konkurrenceevne. Programmet indeholder en række indsatsområder med interesse for Grønland.

Næringsministrene besluttede på møde på Svalbard i 2002, at ad hoc arbejdsgruppen for turisme skulle udforme en strategi for bæredygtig turismeudvikling i Arktis. Ligeledes blev et nordisk charter for små og innovative virksomheder, iværksættere og selvstændige opfindere godkendt. Chartret imødekommer i høj grad de barrierer, som er typiske for de grønlandske iværksættere og virksomheders udviklingsmuligheder.

Til såvel ad hoc arbejdsgruppen for turisme som ad hoc arbejdsgruppen for IKT er der genbevilget midler for 2002. I begge grupper har fokus i høj grad været - eller står til at blive - på Grønlands interesser. Der er ved deltagelsen i samarbejdet opnået et indblik i de initiativer, der i Norden anvendes for gennem målrettede bidrag til udviklingssamarbejde blandt de nordiske virksomheder at styrke både de enkelte landes erhvervsudvikling og de nordiske virksomheders konkurrencekraft som helhed.           

Endvidere er grønlandske virksomheder og deres udviklingsbehov søgt inddraget i den nordiske debat om udviklingen af disse tiltag og deres fokus. Dette sker dels gennem høringer og løbende orienteringer, dels via konferenceafholdelse. Tilmed er der opnået interesse for inddragelse af Grønland i Nordisk Industrifonds og Nordtests arbejde.

10.1.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Der er i det nordiske samarbejde og i de enkelte nordiske lande i stigende grad fokus på iværksættere og entreprenørskab. Dette er et resultat af samarbejdsprogrammet, og kommer til udtryk gennem afholdelse af konferencer, indhold i projekter, strategier for institutioner mv.

I Grønland er der tillige fokus på iværksættere og erhvervsfremmeindsatsen generelt. Derfor er forventningen, at der vil være muligheder for dels at deltage i, dels at trække på erfaringer fra aktiviteter og projekter i de øvrige nordiske lande samt tværnationale aktiviteter og projekter i øvrigt. Ad hoc arbejdsgruppen for turisme skal på næringsministrenes møde i september 2003 præsentere en strategi for bæredygtig turisme i Arktis. I dette arbejde får Grønland en central placering. I ad hoc arbejdsgruppen for elektronisk handel og næringsrelaterede IT-spørgsmål skal gennemføres en opfølgning på et netop afsluttede projekt vedrørende bredbånd i yderområder.

10.2.           Nordisk Samarbejdsgruppe om Turisme

Den overordnede ramme for arbejdsgruppens aktiviteter i 2002 udgøres af det norske formandskabs arbejdsprogram for Nordisk Ministerråd, som det kommer til udtryk på erhvervsområdet. I programmet prioriteres bl.a. et samarbejde om bæredygtig turismeudvikling. Arbejdsgruppen er nedsat under embedsmandskomiteen for erhverv (EK-Næring). Nordisk Industrifond har i 2002 overtaget sekretariatsfunktionen for arbejdsgruppen. Gruppens mandat løber foreløbig til udgangen af 2004.

10.2.1.             Målsætning og Strategi

Arbejdet i ad hoc arbejdsgruppen har koncentreret sig om to hovedtemaer - bæredygtig turismeudvikling og tilgængelighed. Sidstnævnte skal forstås som tilgængelighed på de enkelte destinationer for alle grupper i samfundet, herunder for handicappede.

Som en følge af Grønlands præsentation af status om turisme i Arktis på de nordiske erhvervsministres møde i april 2002 er arbejdsgruppen via embedsmandskomiteen for erhverv blevet pålagt at udarbejde en nordisk strategi for bæredygtig turisme i Arktis. Arbejdet hermed skal færdiggøres i løbet af 2003. Arbejdet skal bygge på den rapport om bæredygtig strategi for nordisk turisme, som gruppen har udarbejdet i 2001.

10.2.2.             Ressourceforbrug

Der har været 3 ordinære møder i 2002 og i forbindelse med det ene møde et seminar om turisme for alle. Tidsforbruget i forbindelse med forberedelse af møderne samt opsamling efterfølgende er ca.  2 -3 uger i perioden til en AC-fuldmægtig. Rejseudgifterne beløber sig til ca. 46.000 kr. til de tre rejser til Norge, Danmark og Bruxelles, idet en del af rejserne er koordineret med anden mødeaktivitet. Øvrige udgifter til hotel, dagpenge m.v. beløber sig til ca. 9.000 kr., i alt ca. 55.000 kr.

10.2.3.             Resultat og Målopfyldelse

Ad hoc arbejdsgruppen er en videreførelse af ERFA-gruppen vedr. turisme, forankret i den nordiske embedsmandskomite for erhverv. I 2002 har der været arbejdet med en handlingsplan i forlængelse af strategirapporten for bæredygtig turisme i Norden, ”Bridging the Gap”. Strategiplanen ”Towards a sustainable Nordic Tourism” blev bl.a. præsenteret på FN-topmødet ”Rio+10” i Johannesburg i august 2002. Endvidere er der i samarbejde med Nordisk Handicappolitisk Råd udarbejdet en rapport ”Turisme for Alle”, som blev behandlet på et seminar i Nordisk Ministerråd i september 2002. Gruppen har endvidere initieret nedsættelse af en speciel arbejdsgruppe omkring turismestatistik i Norden. Af ressourcemæssige årsager har denne gruppe dog endnu ikke påbegyndt sit arbejde.

10.2.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Gruppens hovedaktivitet i 2003 vil være arbejdet med strategi for bæredygtig turisme i Arktis. Herudover vil gruppen arbejde videre med tilgængelighedsspørgsmål og turismestatistik, herunder satellitregnskaber for turismen. Desuden forventer gruppen at fremme eller støtte forskellige projekter omkring udvikling af bæredygtig turisme.

10.3.           Nordisk Samarbejds­gruppe for Elektronisk Handel og

                   IT-spørgsmål

Gruppen fik pr. 1.1.2002 fornyet sit mandat og er, i foreløbigt de 2 år mandatet løber, initiativtagende, rådgi­vende og samordnende i forhold til såvel EK-Konsument som EK-Næring. Samtidigt overtog Nordisk Industrifond sekretariatsfunktionen i arbejds­gruppen.

10.3.1.             Målsætning og Strategi

Arbejdsgruppens formål er at sikre den faglige videreudvikling af det nordiske samar­bejde vedrø­rende elektronisk handel ud fra forbruger- og næringspolitiske interesser med fokus på at sikre forudsætningerne for, at forbrugerne kan have tillid til e-handel. Arbejdsgruppen skal desuden arbejde med næringsrelaterede IT-spørgsmål.

I fortsættelse af fællesmødet mellem MR-Næring og MR-Konsument på Svalbard i april 2002  prioriterer arbejdsgruppen følgende opgaver og spørgsmål:

              -        analyse af former og anvendelse af elektronisk betaling i de nordiske lande

              -        udarbejdelse af en fællesnordisk e-handelsstrategi

               -        analyse vedr. troværdig behandling af klager vedr. e-handel, som sker på                                                                                     tværs af nordiske landegrænser

              -        undersøgelse af hvorledes der kan udarbejdes fælles regler og mekanismer                                                             på nordisk plan, som sikrer brugere mod misbrug, f.eks. gennem annoncering

              -        gruppen rekommanderer og/ellert yder finansiel støtte til en række nordiske                                      projekter og undersøgelser indenfor især e-handel.

10.3.2.             Ressourceforbrug

Der har været 4 ordinære møder i 2002, hvoraf Grønlands Hjemmestyre har deltaget i de tre. Desuden har Grønland været initiativtager og bin­deled til en særskilt projektaktivitet finansieret af Nordisk Industrifond: ”Bred­båndsnet og Erhvervs­ud­vikling i Nordens yderområder”. I forbindelse hermed har der været nogle korte møder samt et weekendseminar i Roskilde.

Tidsforbruget i for­bindelse med for­bere­delse af hele mødeaktiviteten samt deltagelse og opsamling efter­følgende har i alt været ca. 6 uger, som er blevet varetaget af en tjenestemandsansat medarbejder, der er stillet til rådig­hed af Hjem­mestyrets Repræsentation i København. Da rejserne således er sket fra København, har rejseudgifterne incl. udgifter til hotel, dag­pen­ge m.v. kunnet holdes på ca. 14.000 kr.

10.3.3.             Resultat og Målopfyldelse

Arbejdsgruppen indledte året med at fastlægge aktiviteterne for den nye mandat­peri­ode jvf. målsætningspunktet. Den samlede ramme om arbejdet blev udarbejdelse af den fællesnordiske e-handelsstrategi. Hovedaktiviteterne har i for­længelse af dette været udredning af problemstillingen omkring elektroniske beta­lingsløsninger i Nor­den. Der er ved udgangen af året desuden lavet kontrakt med et privat konsulentfirma, som kan påtage sig at udarbejde afrapporteringen heraf.

Arbejdsgruppen har videre holdt to møder med det norske forbrugerorgan SIFO, som varetager undersøgelsen af ”Succeskriterier for Internethandel i et forbruger­per­spektiv”, som delfinansieres af arbejdsgruppen. Endvidere viser den nævnte Bredbåndsundersøgelse, at der er et betydeligt erhvervsudviklingspotentiale i adgang til bredbåndsnet, hvilket er en konklusion, som bør være særdeles anvendelig i en grønlandsk erhvervspolitisk kontekst.

10.3.4.             Forventninger til næste periodes indsats

I foråret 2003 forventes at modtage den igangsatte konsulentundersøgelse vedr. elektroniske betalingssystemer i Norden og hermed at kunne tilføje arbejdsgruppens rekom­mandationer over for de respektive embedsmandskomiteer. Opgaverne vedr. tillidsfremmende foranstaltninger i e-handlen skal påbegyndes og indarbejdes i den fælles­nordiske e-handelsstrategi, som forventes afsluttet i efteråret 2003.

Rapporten vedr. ”Bredbåndsnet og Erhvervs­udvikling i Nordens yderområder” skal vurderes med henblik på anvendelse i den foreliggende form eller opfølgning i form af en opskaleret undersøgelse med afsæt i den foreliggende. NORA har allerede vist inte­resse for at indgå i finansieringen heraf, ligesom man overvejer at af­holde et erhvervsseminar el. lign. i Grønland, som kunne bidrage til at få drøftet rap­portens problemstillinger og konklusioner i relation til de særlige grønlandske for­hold.

IT-statistik er jævnligt på dagsordenen i arbejdsgruppen, og det er forventningen at der kan tilføres nordisk inspiration til det netop iværksatte initiativ vedr. statistisk belys­ning af det grønlandske erhvervslivs IT-anvendelse.

Der er fra grønlandsk side og med svensk støtte arbejdet på, at den igangværende SIFO undersøgelse vedr. ”Succeskriterier for internethandel i et forbrugerperspektiv” - som ad hoc gruppen har bidraget til at finansiere - udvides til at omfatte en respon­dentgruppe blandt forbrugerne og ikke alene bygge på spørgeskemaer til e-handels­stederne. Hermed vil undersøgelsen være mere anvendelig.

10.4.           Samarbejdsaftale mellem Island og Grønland om

                   Turismemæssige aspekter - SAMIK

En udbygget samarbejdsaftale blev indgået for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2002. Samarbejdsaftalen blev styrket gennem en mere erhvervsmæssig orientering, for herved at sikre at udbyttet mellem landene ligestilles afhængigt af projekternes formål. Samarbejdsaftalen blev endvidere udbygget med øget fokus og yderligere konkretisering i forhold til indsatsområderne uddannelse, kombinationsturisme, mellemfolkeligt samarbejde, markedsføring og analyse. Der forventes indgået en ny flerårig samarbejdsaftale primo 2003.

10.4.1              Målsætning og Strategi

Målet med samarbejdet er udveksling og udvikling af de turismemæssige relationer samt at optimere udbytte og forvaltning af de tildelte midler. Med sigte på en mere hensigtsmæssig organisering af turismefremmeindsatsen i Island, Færøerne og Grønland samt en bedre ressourceudnyttelse er en sammenlægning af SAMIK og FITUR (turismesamarbejdet mellem Island og Færøerne) fortsat under overvejelse. En eventuel ændring af denne karakter betyder ikke en nedprioritering af samarbejdet. Arbejdet skal så vidt muligt koordineres tæt med den øvrige turismefremmeindsats, der blandt andet sker i regi af Greenland Tourism a/s - Grønlands Turistråd.

10.4.2.             Ressourceforbrug

Indholdet i samarbejdsaftalen og rejseomkostninger m.v. i forbindelse med selve håndteringen af aftalen dækkes af midler fra finanslovens hovedkonto vedrørende ”Udviklingsstøtte til turisme”. Der har i 2002 ikke været afholdt udgifter i forbindelse med deltagelse fra centraladministrationen i udvalgets møder.

10.4.3.             Resultat og Målopfyldelse

Projektstøtte til en række konkrete aktiviteter og projekter inden for turismesektoren i Grønland. Eksempelvis er der givet støtte til en række aktiviteter i Sydgrønland, bl.a. publikation af artikler om området, hvilket indirekte er en markedsføring af Sydgrønland. En indgåelse af en ny flerårige samarbejdsaftale vil indebære fortsat mulighed for såvel en mere  langsigtet indsats som en mere handlingsorienteret indsats i relation til de behov, som vurderes af være tilstede.

10.4.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Omstruktureringen i turismeerhvervets administrative struktur kan betyde en opsigelse af aftalen før udløb. Imidlertid betyder dette ikke et reduceret samarbejde med Island, men derimod tilstræbes en koncentration af indsatsen og midler af samarbejdet mellem Island, Færøerne og Grønland. Det overvejes hvorvidt et fortsat samarbejde kunne integreres i Vestnorden Tourist Board’s aktiviteter, der er et direkte samarbejde mellem de tre landes turistråd.

Med underskrivelse af en ny aftale gældende fra og med 2003 skal etableres et nyt udvalg. De grønlandske repræsentanter i udvalget skal sikre, at der sker en kobling af SAMIK’s aktiviteter til øvrige turismetiltag i Grønland.

10.5.       Embedsmandskomité for Forbrugerspørgsmål - EK-Konsument

Generelle forbrugerfremmende aktiviteter er hovedindsatsområdet, herunder forbrugersikkerhed, miljøorienterede strategier samt fokus på transnationale netværkssamarbejder. Nordisk Konsument Udvalg, som Grønlands Forbrugerråd normalt deltager i på vegne af Grønland, har sin bevilling fra EK-Konsument.

10.5.1.             Målsætning og Strategi

Landsstyret ønsker med sin deltagelse at opbygge viden og udveksle erfaringer med de øvrige deltagende lande og dermed skabe bedre forudsætninger for, at grønlandske forbrugeres rettigheder defineres og kommer på samme niveau, som de øvrige lande i det nordiske samarbejde. Det er målet gennem løbende deltagelse på områder, som særligt har grønlandsk interesse, at udvikle det forbrugerpolitiske område. Dette skal blandt andet bane vejen for relevante samarbejdsprojekter med de øvrige vestnordiske lande.

 

10.5.2.             Ressourceforbrug

Der anvendes rejseomkostninger til en embedsmandsrejse i Norden ca. tre gange årligt samt til ét ministerrådsmøde med deltagelse af et landsstyremedlem, en ministersekretær samt en embedsmand. Rejse- og opholdsudgifter har i det seneste år været på omkring 60.000 kr. Med deltagelse og forberedelse af møderne anvendes en embedsmands arbejde i ca. 4-5 uger årligt.

10.5.3.             Resultat og Målopfyldelse

Der er ved deltagelse i samarbejdet opnået et indblik i de nordiske forbrugerpolitiske initiativer. Der er opnået konkret projektbevilling for belysning af forbrugerpolitiske undersøgelse, hvor der også i fremtiden ville kunne hentes endnu flere midler til konkrete projekter. Der er samtidig opnået mere synlighed for vestnordisk samarbejdsmuligheder m.m. Endvidere er Grønlands Forbrugerråd blevet inddraget i den nordiske debat om udvikling og beskyttelse af forbrugerne. Konkret har deltagelsen indebåret en bevilling til at foretage en undersøgelse omkring prisdannelsen for importvarer i Vestnorden via sammenligning af forbrugerpriser, regulerede priser, indkøbspriser og fragtomkostninger for udvalgte non-food varer i Island, Færøerne og Grønland.

10.5.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Med vedtagelsen af handlingsplanen for 2003 er forventningen, at der bliver større kontinuitet i komitéens indsats, samt at profilering af indsatsområderne øges. Dette giver mulighed for dialog med såvel forbrugere, erhvervsliv samt relevante myndigheder. I mange tilfælde kræver dette en dialog på tværs af sektorer, særligt ved gennemførelse af større projekter. Dette gælder især initiativer og projekter med sammenhæng til miljø- og sundhedsområdet eller erhvervs- og IT-området. Projektgennemførelse kan være såvel ressource- som omkostningstung, hvorfor den grønlandske indsats nødvendigvis må være selektiv.

På lovgivningsområdet stræbes mod en større harmonisering af forbrugerbeskyttelses-lovgivningen i de nordiske lande, hvilket vil være en fordel for grønlandske forbrugere. Der forelå et lovforslag på Landstingets efterårssamling 2002, der ville indebære en vis harmonisering i forhold til de danske regler. Forslaget faldt dog på grund af udskrivelse af valg til Landstinget.

10.6.               Nordisk Embedsmandskomité for Regionalpolitik - NERP

Det nordiske regionalpolitiske samarbejde omfatter udveksling af erfaringer med og fælles udvikling af regionalpolitikken i de nordiske lande - og giver gennem dette også indblik i EU’s regionalpolitik. Gennem dette samarbejde styres det grænseregionale samarbejde (bl.a. NORA, som Grønland er en del af), og hvor vilkårene for Vestnordenfondens arbejde forhandles. Regionalpolitik er i de nordiske lande og EU et af de vigtigste strukturpolitiske virkemidler.

Endelig indgår der i dette tværfaglige samarbejde en koordinering med indsatsen i flere andre nordiske sektorsamarbejder, herunder erhverv, fiskeri, turisme, informationsteknologi med henblik på styrkelse af den nordiske indsats i Arktis og Vestnorden/Nordatlanten.

10.6.1              Målsætning og Strategi

Landsstyret vil i NERP sikre Grønlands interesser i det grænseregionale samarbejde i NORA og Vestnordenfonden. Endvidere ønsker man at følge betydningsfuld regionalpolitisk forskning på området, der kan danne grundlag for udvikling af nye regionssamarbejder i Norden og EU og som kan anvendes i udviklingen af regionalt samarbejde i Grønland.

I takt med at behovet for at udvikle det regionale samarbejde i Grønland bliver stadig mere aktuelt som et strukturpolitisk instrument, agter Landsstyret endvidere, at lade erfaringerne fra dette arbejde og fra sin deltagelse i NERP indgå til gensidig inspiration.

10.6.2              Ressourceforbrug

Konkret omfatter deltagelsen ca. tre rejser årligt for én embedsmand til et af de nordiske lande. Endvidere deltagelse i et ministerrådsmøde med et landsstyremedlem samt en embedsmand. I 2002 har der været deltagelse i tre møder, hvoraf to har været kombineret med anden mødeaktivitet. Andelen af rejseomkostninger kan opgøres til ca. 43.000 kr. Øvrige udgifter til ophold mv til ca. 12.000 kr.

10.6.3              Resultat og Målopfyldelse

Gennem samarbejdet er der sikret bevillinger til samarbejde mellem Grønland, Færøerne, Island og Norge på knap 6 mio. kr. til NORA, hvilket er den største af de nordiske bevillinger til de grænseregionale områder. Landsstyret har i samarbejdet bidraget til at sikre arktiske og vestnordiske perspektiver i det nordiske regionalpolitiske samarbejde, der ellers påvirkes væsentligt af  europæiske  problemstillinger. Det gælder spørgsmål om spredt beboelse, global tilgængelighed, anvendelse af IT i små samfund samt turismeudvikling i små samfund. Endvidere har mange års indsats i NERP resulteret i Grønlands deltagelse i EU-programmet Northern Periphery Programme (Afsnit 4.5).

10.6.4              Forventninger til næste periodes indsats

Landsstyret vil gennem deltagelse i den følgende periode fortsat arbejde for de grønlandske interesser i NORA og Vestnordenfonden, dels økonomisk dels i forbindelse med udviklingen af styrket samarbejde mellem NORA og Vestnordenfonden.

10.7.           Vestnordenfonden

Vestnordenfonden er en nordisk fond til fremme af erhvervsudviklingen i Vestnorden, og dens virkemidler er primært kreditfinansiering til virksomheders etablering, udvikling og samarbejde med virksomheder i de øvrige vestnordiske lande. Grønland har deltaget siden starten i 1988, og adskillige virksomheder har modtaget betydelige lån.

10.7.1.             Målsætning og Strategi

Landsstyret ser deltagelsen i dette samarbejde som et supplement til projektsamarbejdet i NORA samt som adgang til attraktiv og langsigtet finansiering af udviklingen af de grønlandske virksomheder, som det ellers i mange år har været vanskelig at skaffe.

Fondens arbejde forvaltes af en bestyrelse med en grønlandsk repræsentant, og Fonden har herudover ansat en administrativ kontaktperson i Grønland. Med henblik på at opnå en større effekt af de to nordiske samarbejdsorganisationer i Nordatlanten (Fonden og NORA) har Landsstyret i 2001 sikret et nærmere samarbejde og dermed mulighed for en øget tydeliggørelse af Fondens opgaver. Det er sket ved at lade Fondens lokale repræsentant i Grønland varetage sekretariatsopgaver for NORA. For det kommende år vil dette samarbejde blive konkretiseret gennem øget tværgående projektkoordinering i et fælles projektsekretariat.

10.7.2.             Ressourceforbrug

Grønlands deltagelse i bestyrelsesarbejdet finansieres af Fonden, og der er ikke knyttet yderligere omkostninger til Grønlands deltagelse. Udover de to årlige bestyrelsesmøder med deltagelse af Grønlands repræsentant er der ikke tale om en arbejdsindsats af betydning.

10.7.3.             Resultat og Målopfyldelse

I 2001 blev der til grønlandske ansøgere bevilget ni lån på tilsammen 20,3 mio kr., hvilket er en stigning på ca. 1/3 i forhold til året før. Lånene til Grønland går først og fremmest til turismesektoren. I 2002 blev der til grønlandske ansøgere bevilget 10 lån på tilsammen 18,7 mio kr. Lånene til Grønland er fordelt med 4 lån på 4,6 mio kr. til hotel og turisme, et lån på 3 mio kr. til fiskeriet og fem lån på 11,1 mio kr. til servicevirksomheder. Landsstyret har gennem de tidligere skabte rammer for hotelfinansiering etableret mulighed for, at turismen i Grønland får en bredere finansieringsadgang fra bl.a. Fonden. Udover et øget samarbejde med NORA har Landsstyret sikret, at også EU-programmet - Northern Periphery Programme (NPP) - gennem NORA knyttes til fondens arbejde i Grønland. Vestnordenfonden har igen i 2001 givet et tilskud til NORA på 1,5 mio kr ud af sit overskud og forventer at give et tilsvarende tilskud i 2002.

10.7.4.        Forventninger til næste periodes indsats

Med de gennemførte tiltag for en øget sammenhæng mellem NORA, Vestnordenfonden og Northern Periphery Programme venter Landsstyret, at anvendelsen af de internationale støttemuligheder til erhvervsudviklingen efterhånden vil øges. Tiltagene er søgt gennemført i samklang med Landsstyrets erhvervspolitiske arbejde, og målsætningen for det kommende år vil være at konkretisere og udbygge kontakten mellem Landsstyrets erhvervsfremmeindsats og Vestnordenfonden.

10.8.           Nordisk Atlantsamarbejde - NORA

Grønland har deltaget i dette regionale, erhvervsorienterede projektsamarbejde i Nordatlanten siden etableringen i 1983 og som siden 1996 også har haft Norge som medlem. Samarbejdet har medført mange virksomhedskontakter og grundlag for etablerede virksomheder, og udgør et konkret finansielt grundlag under et stadig stigende vestnordisk og nordatlantisk erhvervssamarbejde. Grønland deltager gennem tre bestyrelsesmedlemmer.

 

10.8.1.             Målsætning og Strategi

I sin strategiplan for 2001-2006 fokuserer NORA på at støtte og medvirke til netværkskontakt og innovationsudvikling i netop den type virksomheder, der er fremherskende i regionen. Denne type samarbejde over grænser forventes at blive en stadig mere betydningsfuld faktor for erhvervsudvikling.

Det er Landsstyrets målsætning gennem et snævert samarbejde mellem en kontaktgruppe i Landsstyreadministrationen og NORA-sekretariatet at sikre så brede, målrettede og attraktive erhvervsudviklingsrammer som muligt. Landsstyret har endvidere sikret sig, at NORAs sekretariatsfunktion i Grønland, der tidligere lå i centraladministrationen, nu varetages af Vestnordenfondens repræsentation i Grønland. Her bliver også Grønlands projektengagement i EU-programmet Northern Periphery varetaget, da Landsstyret har valgt at lade NORA forvalte Grønlands projektdeltagelse. I løbet af 2003 forventes projektadministrationen for alle nordiske og EU-programmer, som Grønland kan deltage i samlet i et særligt sekretariat, så information og vejledning kan blive endnu mere effektiv og koordineret.

10.8.2.             Ressourceforbrug

Alle omkostninger til deltagelse i rejser o.l. i forbindelse med samarbejdet dækkes af NORA. Endvidere bidrager NORA med 70.000 kr. til rejseomkostninger for en kontaktperson i Grønland. Vestnordenfondens kontor i Nuuk varetager projektadministrationen i Grønland, ligesom der nu etableres et kontaktnet med bla repræsentanter fra centraladministrationen.

10.8.3.             Resultat og Målopfyldelse   

Grønlandske virksomheder, kommuner og institutioner har hidtil deltaget i udviklingsprojekter inden for fiskeri, turisme, landbaseret erhverv mm for 10-15 mio kr, hvoraf knap halvdelen tildeles som støtte af NORA. Grønland er i 2002 med i en række projekter om bioteknologi og forsøgsfiskeri, men der har fra 2001 til 2002 været en mærkbar nedgang i antallet af grønlandske ansøgere til NORA trods øget annoncering. Det understreger, at en fortsat og øget deltagelse i  projektsamarbejder som NORA og Northern Periphery Programme forudsætter en indsats, der sigter på at kvalificere grønlandske virksomheder til at kunne efterspørge mulighederne i de nordiske og internationale samarbejdsprogrammer, opfylde de formelle krav og udnytte effekten af programmerne. Denne indsats skal bla varetages af det planlagte projekt- og programsekretariat.

10.8.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Landsstyret er derfor opmærksom på, at integrationen af NORA, Vestnordenfonden og Northern Periphery i det kommende år vil kunne forbedre grønlandske virksomheders mulighed for udvikling gennem internationalt samarbejde. Landsstyret vil derfor tilstræbe, at der bliver oprettet et særligt projektsekretariat, der kan medvirke til, at disse samarbejds- og støttemuligheder bliver et godt aktiv i den grønlandske erhvervsudvikling.

10.9                Nordisk Embedsmandskomité for Jord- og Skovbrug - NEJS

Sekretariatet, Erhvervsafdelingen har ellers i 2002 ikke prioriteret arbejdet i NEJS i erkendelse af, at udfordringerne i grønlandsk landbrug generelt har en anden karakter end diskussionerne i NEJS. 2002 har dog været et atypisk år på grund af Nordisk Ministerrådsmødet i Ilulissat samt arbejdet omkring Grønlands udmeldelse af Nordisk Organ for Renforskning. 

10.9.1.             Målsætning og Strategi

Det er Landsstyrets politik at effektivisere det grønlandske landbrug, gøre det mere konkurrencedygtigt for blandt andet at øge afsætningen af lammekød først og fremmest på hjemmemarkedet, men også til eksport. Landsstyret har ingen planer om deltagelse i det internationale arbejde på landbrugsområdet, ud over hvad der eventuelt måtte blive relevant i forhold til WTO og EU.

10.9.2.             Ressourceforbrug

Sekretariatet, Erhvervsafdelingen har deltaget i Ministerrådsmøde i Ilulissat i august 2002. Derudover har Erhvervsafdelingen deltaget i to mødeaktivitet i dette forum i 2002. I 2002 er der brugt ca to uger for en konsulent. Rejseudgifterne beløber sig til ca 60.000 kr. for deltagelse i en møder henholdsvis i Oslo og Helsingfors.

10.9.3.             Resultat og Målopfyldelse

NEJS har i 2002 primært arbejdet med emner som, øget mad tryghed, handlingsplan for pesticider,  økologisk landbrug, rettigheder for genetiske ressourcer samt udarbejdelse af ligestillingsplan.

10.9.4.             Forventninger til næste periodes indsats

Det svenske formandskab vil i 2003 prioritere følgende emner; ”landmandens nye opgaver”. Målet med projektet bliver blandt andet at tydeliggøre af landbrugets rolle, og at præcisere og identificere  hvilke værdiskabende faktorer, som kan tilknyttes erhvervet. Endvidere vil man fortsætte med den afgåede norske formandskabs store satsning på genetiske ressourcer inden for både planter og dyr. Derudover vil man arbejde for skabelse af et nordisk forsknings- og uddannelsesforum for jord- og landbrugssektoren. Det svenske formandskab vil derudover sætte fødevaresikkerhed højt på dagsordenen. Eventuel deltagelse fra Grønlands side vil afhænge af relevansen af de temaer, som tages op.

10.10.         Nordisk embedsmandskomite for energi

Direktoratet deltager i møder i Nordisk Embedsmandskomite for energi. Embedsmandskomiteen for energi varetager de nordiske samarbejdsområder indenfor energiområdet, derudover bistår embedsmandskomiteen Nordisk Ministerråd.

10.10.1.           Målsætning og Strategi

Det nordiske samarbejde i Nordisk Embedsmandskomite har i de sidste år været præget af problemstillinger omkring Østersølandene og har kun i begrænset omfang været vendt mod arktiske anliggender. Imidlertid har Ministerrådets beslutning i Helsingfors 2001 øget fokus på energiforsyning i tyndt befolkede områder.

  10.10.2.                                                                        Ressourceforbrug

I forbindelse med det løbende arbejde i Nordisk Embedsmandskomite anvendes der på årsplan 3-4 mandeuger, herunder to rejser i Norden. Arbejdet forestås af en fuldmægtig.

  10.10.3.                                                                        Resultat og Målopfyldelse

I tilknytning til projektet ”Tyndt Befolkede Områder” er der afholdt et seminar i Helsinki med titlen ”Sustainable Energy Systems in Arctic and other Sparsely Populated Areas”, hvor Grønland havde et indlæg om energistrukturen i Grønland og arbejdet omkring Energiplan 2020.

  10.10.4.                                                                        Forventning til næste periodes indsats

På årsplan forventes der anvendt 3-4 mandeuger på arbejdet i Nordisk Embedsmandskomite, heri er inkluderet to rejser i forbindelse med mødeaktiviteter.

10.11.         Samarbejdsaftale mellem Island og Grønland, Energi

Tidligere Landsstyremedlem Steffen Ulrich-Lynge og Industri- og Handelsminister Valgerður Sverrisdóttir underskrev 6. juni 2001 en aftale om energisamarbejde mellem Grønland og Island. Aftalen er en uddybning af energidelen i den samarbejdsaftale, der blev indgået mellem tidligere Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og Statsminister Davið Oddsson 11. august 1998.

  10.11.1.                                                                         Målsætning og Strategi

Målsætningen med aftalen er at fortsætte og styrke samarbejdet omkring uddannelse, industri, videnskab, miljø og teknik på det energimæssige område, bla ved at fremme brugen af vedvarende energi, f.eks. ved at gøre brug af den erfaring, som Island gennem sin udnyttelse af vedvarende energikilder har oparbejdet mht. eksempelvis udnyttelse af geotermisk energi og vandkraft samt transmission af energi over store afstande og fjernovervågning.

10.11.2.                                                                                      Ressourceforbrug

Der er ikke anvendt ressourcer til opfølgning på samarbejdsaftalen i år 2002 og ønsket om at nedsætte en arbejdsgruppe er endnu ikke realiseret.

 

  10.11.3.                                                                        Forventning til næste periodes indsats

Det forventes i den kommende periode at nedsætte en arbejdsgruppe mellem Grønland og Island.

10.12.             Veterinæraftale mellem EU og Grønland

Den grønlandske eksport af fisk og fiskevarer til EU har et betydeligt omfang, og er af stor betydning for landets økonomi. Grønlands 3-landsstatus i forhold til EU medfører, at eksporten underkastes en dyr og tidsrøvende procedure i forbindelse med grænsepassage til EU-landene. Herved udsættes den grønlandske eksport til EU for konkurrenceforvridning i forhold til eksporten fra Island, Norge og Færøerne, idet disse lande har indgået de fornødne aftaler med EU, der giver mulighed for disse landes fisk og fiskeprodukters frie og uhindrede adgang til EU-markedet.

10.12.1.               Målsætning og Strategi

Det er veterinærafdelingens målsætning, at der snarest efter dannelsen af det nye Landsstyre rettes henvendelse til de kompetente danske myndigheder på området, så der herfra kan fremsendes en åbningsskrivelse til EU-Kommissionen, med anmodning om påbegyndelse af egentlige forhandlinger.

10.12.2.               Ressourceforbrug

Der må i forbindelse med de kommende forhandlinger påregnes et antal rejser (2-3 stk. i 2003)  til forhandlinger i Fødevaredirektoratet i København. Fødevaredirektoratet har tilkendegivet, at man herfra vil forestå de direkte forhandlingerne med EU-Kommissionen i Bruxelles. I forbindelse med Færøernes forhandlinger om, - og efterfølgende indgåelse af en EU-aftale, var det Fødevaredirektoratet der forestod den praktiske gennemførelse af forhandlingerne i Bruxelles. Fødevaredirektoratet har således ekspertisen på området, hvilket utvivlsomt vil lette gennemførelsen af de kommende forhandlinger om en grønlandsk EU-aftale. Udover de ovennævnte rejseudgifter, vil der skulle afsættes midler til sekretærbistand, og arbejde udført af AC-fuldmægtige. 

10.12.3.                              Resultat og Målopfyldelse

På et bredt sammensat seminar i Nuuk 20.-21. marts 2002 blev det klargjort, at indsatsen for eksporten på veterinærområdet bør styrkes og koordineres. Det blev bestemt, at Udenrigskontoret skal koordinere den fremtidige indsats i forbindelse med en indgåelse af en veterinæraftale med EU. Veterinærafdelingen, tidl. Direktoratet for Miljø og Natur, nu Direktoratet for Erhverv, har i det løbende samarbejde med Fødevaredirektoratet berørt dele af den forestående opgave.

Udenrigskontoret har 18. november 2002, udfærdiget et oplæg til Landsstyret vedrørende:

                   -        ”Forbedring af rammebetingelserne for den grønlandske eksport”, og

                   -        ”Principtilslutning til indgåelse af aftale med EU på veterinærområdet”.

Ved formandsbeslutning af 19. november 2002, 25/2002, er besluttet:

                        -             at regeringen anmodes om at rette henvendelse til EU for at optage drøftel                           ser om en veterinæraftale mellem Grønland og EU indenfor de i oplægget                      beskrevne rammer

                   -        at Landsstyret forelægges det endelige resultat til godkendelse og evt. ind                                                                                gåelse af aftale.

Ved brev af 22. november 2002 fra daværende Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt til Statsminister Anders Fogh Rasmussen, anmodes denne om at iværksætte de fornødne tiltag for, at der kan indgås en veterinæraftale med EU.

10.12.4.           Forventninger til næste periodes indsats

Det forventes at arbejdet med de egentlige forhandlinger snart vil kunne påbegyndes. Det skal her nævnes, at tidshorisonten ved indgåelse af den færøske aftale var tre år. Det må forventes at den grønlandske aftale kan færdiggøres noget hurtigere, idet kontrolsystemet i Grønland er det danske, som er et i forvejen EU-godkendt system. I forbindelse med indgåelse af den færøske aftale skulle færingerne selv opbygge et kontrolsystem, som skulle godkendes af EU-Kommissionen, inden en egentlig aftale kunne indgås.

10.13.       Arbejdsmarked

Arbejdsmarkedsreformen, der blev igangsat i 1998, udvikles løbende i fire søjler: arbejds-markedsanalyser og -statistik, arbejdsmarkedets struktur og organisering, lovgivningsreform samt kompetenceudvikling af arbejdsstyrken. Styrkelse af samarbejdsrelationerne til Danmark og til de nordiske lande er i denne sammenhæng prioriteret, især angående udveksling af viden og information.

De senere år har Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked i samarbejde med Repræsentationen i København og Beskæftigelsesministeriet (tidl. Arbejdsministeriet) foretaget en kortlægning af hvilke ILO-konventioner, der er gældende i Grønland. Primo 2001 var der enighed om, at i alt 26 ILO konventioner måtte betragtes som gældende for Grønland. Ultimo 2002 har ILO, Geneve meddelt uenighed i dette ud fra en anden opfattelse af kriterier for, hvornår en konvention kan betragtes som gældende for Grønland. I 2003 planlægges det at foretage en nærmere vurdering af kriterier for ILO konventioners gyldighed for Grønland, samt at tage kontakt til Beskæftigelsesministeriet og ILO, Geneve med henblik på en endelig afklaring.

Nordjobb-ordningen har til formål, at unge i en periode kan arbejde i et andet nordisk land eller selvstyreområde. Ordningen administreres fra 14. december 2002 af Arbejdsmarkedsafdelingen i Direktoratet for Erhverv.

10.13.1.           Målsætning og Strategi

Den overordnede målsætning for arbejdsmarkedsreformen er at forbedre kvalifikationerne hos den grønlandske arbejdskraft, herunder udvikle et mere effektivt arbejdsformidlingssystem, med henblik på at imødekomme det fremtidige behov for arbejdskraft. 

Rammeaftalen mellem Grønlands Hjemmestyre og Arbejdsministeriet, underskrevet i Nuuk i maj 1999, har styrket samarbejdet på en lang række områder, såsom udveksling af personale mellem danske og grønlandske arbejdsmarkedsinstitutioner og etablering af IT arbejdsformidling i Grønland. Der er endvidere taget skridt til styrkelse af samarbejdet på arbejdsmiljøområdet, hvor en arbejdsgruppe har udarbejdet Redegørelse om Arbejdsmiljø om overvejelser om at overdrage arbejdsmiljøet til Grønland 22. august 2001. På baggrund af anbefalinger i Redegørelsen er udarbejdet et forslag til ændring af lov for Grønland om arbejdsmiljø, så loven er mere tidssvarende. Arbejdsgruppen har endvidere foretaget en vurdering af mulighederne for overdragelse af arbejdsmiljøområdet fra den danske stat til Grønlands Hjemmestyre, hvor arbejdsgruppen anbefaler, at dette skal afvente nogle års erfaring med en tidssvarende arbejdsmiljølov.

 

Målsætningen vedrørende ILO-konventionerne er, at der snarest muligt sker en endelig afklaring af, hvilke konventioner, som er gældende for Grønland, at Grønland fuldt ud lever op til disse og at afrapporteringerne afspejler dette.

Målsætningen med Nordjobb-ordningen er, at stadig flere unge kan gøre brug af ordningen. Den tidligere målsætning om at få 8 Nordjobb’ere til landet, samt at sende 8 Nordjobb’ere til andre nordiske lande er afløst af målsætningen om fremover at nå op på 20 Nordjobb’ere om året. Imidlertid sætter alene rejseudgifterne en øvre grænse for muligheden for at blive Nordjobb’er.

10.13.2.         Ressourceforbrug

Der anvendes personaleressourcer på såvel fuldmægtig-, konsulent- som kontormedarbejderniveau til gennemførelsen af arbejdsmarkedsreformen samt pligtige opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Heraf har det nordiske samarbejde udgjort et tidsforbrug på skønsmæssigt 40 timer plus tjenesterejse og har involveret medarbejdere på kontorchef-, AC fuldmægtig- og konsulentniveau. Samarbejdet i det nordiske arbejdsmarkedsregi har afstedkommet, at Embedsmandskomiteen for Arbejdsmarked og Arbejdsmiljø, EK-A, besluttede at afholde det ene af to årlige møder i Ilulissat, Grønland  i forsommeren 2002.

Der har fra grønlandsk side ikke været afholdt tjenesterejser til øvrige nordiske lande og selvstyreområder. Tidsforbruget vedrørende ILO-konventionerne har det forløbne år udgjort max. 50 timer og arbejdet udføres af AC fuldmægtig, der har været afholdt tjenesterejse til Beskæftigelsesministeriet. Tidsforbruget vedrørende Nordjobb-ordningen har det forløbne år været skønsmæssigt 20 timer ugentligt, som udføres af studentermedhjælp. Der har været afholdt en tjenesterejse til Sverige i forbindelse med møder i kontaktgruppen m.v.

10.13.3.           Resultat og Målopfyldelse

Fra Nordisk Ministerråd er bevilget midler til projekt om “Udbud og efterspørgsel af arbejdskraft i Grønland”. Målet med projektet er at opbygge en samlet viden om lediges kompetencer og arbejdsevne for at kunne målrette indsatsen mod arbejdsløsheden. Projektet er et fælles vestnordisk initiativ. Samarbejdsparter i Grønland er Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked og Ilisimatusarfik samt i Vestnorden Grønland, Island og Færøerne. 

Ud over medlemskab af Nordisk Ministerråds Embedsmandskomite for Arbejdsmarked og Arbejdsmiljø, EK-A, forventes det, at Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked (fra 14. december 2002 er dette Landsstyremedlemmet for Erhverv) vil kunne deltage i Ministerrådsmøderne, MR-A.

Hvilke ILO-konventioner, som er gældende for Grønland, er fortsat ved at blive afklaret. Problemet er dels, at Grønland har ændret status i Kongeriget Danmark siden 1919, hvor ILO blev etableret, og dels at der er konstateret uenighed mellem ILO, Geneve på den ene side og Grønlands Hjemmestyre v. Arbejdsmarkedsafdelingen sammen med Beskæftigelsesministeriet på den anden side, om kriterier for konventioners gyldighed for Grønland. En endelig afklaring forventes at ske i 2003. Nordjobb-ordningen har i det forløbne år omfattet 10 unge.

10.13.4.           Forventninger til næste periodes indsats

Arbejdsmarkedsreformen forventes i det følgende år at udmønte sig i yderligere, konkrete resultater i alle fire søjler. For så vidt angår det udenrigsrelaterede, forventes fortsat et samarbejde med de nordiske lande og selvstyreområder med udveksling af viden og information.

Angående projektet involverende Grønland, Island og Færøerne forventes dette afsluttet primo 2003 for så vidt angår Grønland. 

Vedrørende ILO-konventionerne forventes i 2003 en endelig afklaring med hensyn til, hvil­ke konventioner, som er gældende for Grønland. Herefter forventes påbegyndt en vurdering af, hvilke ILO konventioner Grønland kunne ønske at tiltræde, samt en vurdering af, hvilke konventioner Grønland kunne ønske at opsige. Endvidere forventes i løbet af det næste år en afklaring med hensyn til eventuelle nye form- og procedurekrav vedrørende de enkelte afrapporteringer. Vedrørende Nordjobb forventes midler på 200.000 kr. årligt til ordningen.

Tidl. Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har foranlediget, at der iværksættes en undersøgelse af, hvorvidt der kan etableres en såkaldt NUNA Jobordning, som skal være en udvekslingsordning for unge i Grønland, Nunavut og Nunavik. Ordningen skal efter planen minde om Nordjobb-ordningen, hvor unge i Norden kan påtage sig arbejde i et andet land i sommerperioden, og primært leve af lønindkomsten i perioden. Det videre arbejde med en eventuel NUNA-Job ordning afventer ny politisk prioritering.

10.14.         Ligestilling

Ligestillingen mellem mænd og kvinder i Grønland er et prioriteret indsatsområde. Det er i denne sammenhæng blevet fundet væsentligt at styrke det vestnordiske samarbejde, samarbejdet med Danmark samt det arktiske samarbejde.

Landstinget har i 2000-2001 tilsluttet sig en række rekommandationer fra Vestnordisk Råd, som implementeres de følgende år og indbefatter et øget samarbejde mellem Grønland, Island og Færøerne.

I forbindelse med udarbejdelsen af forslag til landstingslov om ligestilling mellem kvinder og mænd har der været indhentet erfaringer fra de øvrige nordiske lande og selvstyreområder, hvor der især har været en dialog med Vestnorden og Danmark.

Der er i 2001 indgået en samarbejdsaftale om ligestilling mellem daværende Minister for Ligestilling og daværende Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked. Som et led i aftalen er etableret et kontaktudvalg på embedsmandsplan med embedsmænd i ligestillingsafdelingen i ressortministeriet (nu: Socialministeriet) og sagsbehandleren i Grønlands Hjemmestyre (nu: Arbejdsmarkedsafdelingen i Direktoratet for Erhverv) samt sekretariatslederen for Grønlands Ligestillingsråd. Der er løbende udveksling af information om tiltag mv. på ligestillingsområdet.

Grønland har tilsluttet sig FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW). Der har i 2002 været afholdt eksamination i Danmarks landerapport til FN’s Komite om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, hvor der i den danske delegation var grønlandsk deltagelse.

Arktisk Råd har i samarbejde med Nordisk Ministerråd i august 2002 afholdt den arktiske konference ”Taking Wings” om kvinder i Arktis. Grønland var repræsenteret i forberedelsen af konferencen samt i selve konferencen, bla ved Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked samt formanden for Grønlands Ligestillingsråd.

10.14.1.      Målsætning og Strategi

Den politiske målsætning er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, blandt andet ved et øget vestnordisk og nordisk samarbejde samt et øget arktisk samarbejde. Opfølgningen på Vestnordisk Råds rekommandationer er blevet fremlagt i Landstinget under behandlingen af de respektive beslutningsforslag herom.

Angående rekommandation nr. 1/1999 om nedsættelse af et udvalg med repræsentanter for alle politiske partier, ligestillingsudvalget/-rådet og fra centrale kvindesagsorganisationer med den opgave at planlægge tværpolitiske tiltag for at øge kvinders andel i den politiske beslutningsproces, planlægger Grønlands Ligestillingsråd at afholde et landsdækkende kursus for kvinder med interesse for at gå ind i politisk arbejde. Grønlands Ligestillingsråd har i 2002 i forbindelse med Landstingsvalget fremstillet plakaten ”Husk ligestillingen mellem mænd og kvinder når du stemmer” med opfordring til ligestilling i grønlandsk politik.

Angående rekommandation nr. 4/1999 om, at der udarbejdes en Vestnordisk handlingsplan for ligestilling, er Grønlands Ligestillingsråd anmodet om at fremkomme med et oplæg til hand­lingsplan. Angående rekommandation nr. 5/1999 om nedsættelse af et arbejdsudvalg, som skal frem­lægge forslag om fælles initiativer til at bekæmpe vold mod kvinder i de vestnordiske lande, er der udarbejdet et udkast til rapport, som afventer færdiggørelse. Der er to repræsentanter for Grønland henholdsvis Island og Færøerne i arbejdsudvalget.

Angående rekommandation nr. 6/1999 om forbedring af kvinders stilling på arbejdsmarkedet, tilpasses opfølgningen den løbende plan for arbejdsmarkedsreformen. Angående rekommandation nr. 7/1999 om etablering eller udbygning af ordningen til dækning af alle omkostninger vedrørende barselsorlov, forventes iværksat en nærmere undersøgelse af ordningerne i de nordiske lande og selvstyreområder, når undersøgelsen i Grønland i 2001-2002 hos offentlige og private arbejdsgivere er afsluttet.

Det arktiske samarbejde søges løbende styrket. Formålet med ”Taking Wings” konferencen var blandt andet at styrke udvekslingen af information, at styrke mulighederne for netværksdannelse og at anbefale en integration af et kønsperspektiv i arbejdet i Arktisk Råd. Strategien er, blandt andet gennem Arbejdsgruppen om Bæredygtig Udvikling, at styrke mulighederne for ligestilling i alle sektorer og indarbejde ligestillingsaspektet i alle programmer i Arktis.

10.14.2.           Ressourceforbrug

Der har inden for det seneste år været et skønsmæssigt tidsforbrug på i alt 200 timer på direktør-, kontorchef- og fuldmægtig-niveau. Der har været medfinansiering fra den nordiske rejsekonto til ”Taking Wings” konferencen. Ligestillingsrådet har egne midler, hvortil Landskassen yder driftstilskud; Ligestillingsrådet har haft rejseaktivitet i relation til ovennævnt anførte indsatser.

             

10.14.3.           Resultat og Målopfyldelse

Ligestillingsområdet som prioriteret indsatsområde er relativt nyt. Området blev styrket væsentligt med beslutningen i 1998 om at oprette et Ligestillingsråd samt afsætte midler på finansloven til driftstilskud til rådet, herunder til rådets sekretariat.

Ligestillingsrådet deltager på anmodning fra landsstyremedlemmet i ovennævnt anførte indsatser. Der lægges vægt på Ligestillingsrådets rådgivende funktion i forhold til det videre arbejde med de politiske målsætninger. Det udenrigsrelaterede ligestillingsarbejde lægger særlig vægt på arbejdet i Vestnorden og i Arktis samt samarbejdet med Danmark.

10.14.4.           Forventninger til næste periodes indsats

I næste periode forventes der en fortsat dialog med samarbejdsparterne i Island, Færøerne og Danmark samt en vis rejseaktivitet. Endvidere forventes det arktiske samarbejde udbygget som et resultat af Taking Wings konferencen og Arktisk Ministerråds prioritering af problemstillinger inden for ligestillingsområdet.