Samling
INDLEDNING
Partnerskaber og Bæredygtig Udvikling
Denne redegørelse har til hensigt at give en kort og oversigtlig præsentation af Landsstyrets udenrigspolitiske og internationale aktiviteter i det forløbne år samt på denne baggrund en opridsning af perspektiverne for den fremtidige indsats.
Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik er Landsstyreformandens ressort, og varetages i henhold til Hjemmestyreloven i et nært samarbejde med Udenrigsministeriet. Landsstyret lægger endvidere vægt på den løbende koordination med Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, som foregår i henhold til lov om Landsting og Landsstyre.
Landsstyret nedsatte i år 2000 Selvstyrekommissionen, der skal evaluere rammerne for forholdet mellem Danmark og Grønland inden for Rigsfællesskabet med henblik på at modernisere hjemmestyreordningen med øget selvstyre, herunder i særdeleshed inden for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. En underarbejdsgruppe for udenrigs- og sikkerhedspolitik fremkom sommeren 2002 med sin delrapport for udenrigsanliggender, hvor Kommissionens overordnede ideer er fremstillet. Den samlede betænkning forventes behandlet på Landstingets Efterårssamling 2003.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen udmeldte i sin åbningstale i Folketinget oktober 2002, at Regeringen finder, at det vil være naturligt at udbygge samarbejdet på det udenrigspolitiske område og er indstillet på at drøfte en ordning, hvor det grønlandske landsstyre bliver bemyndiget til at handle på rigets vegne i sådanne mellemfolkelige anliggender, der alene angår Grønland.
Denne konstruktive indstilling har præget Landsstyrets udenrigspolitiske aktiviteter i år 2002 i det arktiske, det nordiske, det europæiske og det globale samarbejde. Det pragmatiske samarbejde har særligt givet sig udtryk i forbindelse med det danske EU-formandskab, hvor Landsstyret og Regeringen i fællesskab var vært for EU-ministerkonferencen om EU’s Nordlige Dimension og Det Arktiske Vindue i Ilulissat august 2002. Indsatsen på denne front skal styrke varetagelsen af Grønlands interesser i de regionale samarbejdsfora ved at bygge bro mellem arbejdet i Arktisk Råd, Nordiske Ministerråd og EU. Endvidere understøtter disse bestræbelser på at opbygge tættere samarbejdsrelationer mellem de arktiske samfund og EU, Landsstyrets strategi for et bredere aftalegrundlag med EU i forbindelse med den igangværende midtvejsevaluering af Fiskeriaftalen med EU.
Afgrænsning: sammenhæng og koordination
Landsstyret har i sit arbejde med at udvikle den internationale indsats og styrke sammenhængen mellem indsatsområderne prioriteret Grønlands engagement på en sådan måde, at resultaterne i videst muligt omfang understøtter hinanden. Nøgleordene er sammenhæng og koordination.
Derfor er Udenrigspolitisk Redegørelse udformet på en måde, der afdækker ressource-forbruget og nytten af indsatsen på det udenrigspolitiske område. Strukturen og dispositionen for den Udenrigspolitiske Redegørelse er derfor i lighed med sidste år fastlagt, så den tydeliggør sammenhængen mellem Landsstyrets udenrigspolitiske linie og administrationens ressourceforbrug og resultater. Denne tydeliggørelse har understøttet årets udenrigspolitiske koordination og løbende tilpasning af ressourceforbrug.
Disposition: mål, ressourcer og resultater
Udenrigspolitisk Redegørelses status over Landsstyrets indsats på centrale områder samt perspektiver for udviklingen i den nærmeste fremtid indeholder to dele. Redegørelsens del I behandler Grønlands internationale samarbejde ud fra en tværgående synsvinkel og omfatter en gennemgang af det fælles grønlandsk-danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde i faste fora samt det arktiske, det nordiske, det europæiske og det globale samarbejde.
Redegørelsens del II omhandler de udenrigspolitiske aspekter ved de ressortområder, hvis aktiviteter i stigende grad påvirkes af internationaliseringen med vægt på de aktuelle politiske tiltag. Hvert indsatsområde er opdelt efter følgende struktur: 1. målsætning og strategi, 2. ressourceforbrug, 3. resultat og målopfyldelse og 4. forventninger til næste periodes indsats. Enkelte beskrivelser af den internationale fagindsats kan bære præg af Landsstyrets ressortændringer op til deadline, men Del II skulle give et samlet billede af Landsstyrets internationale ressortsamarbejde.
En beskrivelse af Grønlands internationale aktiviteter kan findes i Grønlands Internationale Håndbog, som findes på Hjemmestyrets Hjemmeside www.nanoq.gl og opdateres løbende. Efter Landstingets udenrigspolitiske debat vil processen og redegørelsen blive evalueret i det tværdirektorale forum for koordination af internationale aktiviteter.
Landsstyrets målsætninger
Under de nuværende rammer i overensstemmelse med Hjemmestyreloven er det Landsstyrets målsætning at varetage Grønlands umiddelbare interesser i forhold til Grønlands regionale nærområde og de problemstillinger, der knytter sig hertil. Dette arbejde udføres naturligvis i samarbejde med de nære naboer. Samtidig nødvendiggør denne interessevaretagelse et engagement i de fora, der i denne globaliseringens tidsalder sætter dagsordenen og betinger vilkårene for Grønland. Der er således en direkte sammenhæng mellem de nære problemstillinger, som Grønland skal håndtere, og de langtrækkende beslutninger, som træffes i internationale fora. Årets indsats kan karakteriseres ved nøgleordene: selvbærende økonomi og bæredygtig udvikling samt partnerskaber.
Redaktionen afsluttet 17. januar 2003
AALLAQQAASIUT
Qanimut suleqatigiinnerit aamma piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartorneq
Nassuiaammi matumani siunertarineqarpoq naatsumik takulertoruminartumillu takutissallugu Naalakkersuisut ukiumi qaangiuttumi nunanut allanut tunngatillugu ingerlatsinerata nunallu tamat tungaannut sulinikkut susimanerat tamannalu tunngavigalugu takutinniassallugu suut siunissami suliniutiginiarneqarnersut.
Nunatta nunanut allanut sillimaniarnissamullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinera Naalakkersuisut siulittaasuannit akisussaaffigineqarpoq, isumagineqarlunilu Nunanut allanut ministereqarfik qanimut suleqatigalugu Namminersornerulerneq pillugu inatsit naapertorlugu. Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut pingaartippaat Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnissamullu Ataatsimiititaliaata Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsit malillugu ingerlasup ataqatigiissumik ingerlaqatiginissaa.
Naalakkersuisut 2000-imi pilersippaat Namminersorneq pillugu Isumalioqatigiissitat, taakkua Naalagaaffeqatigiinnerup iluani Danmarkip nunattalu akornanni pissutsit tunngavigisat nalilersussallugit annerusumik namminersulernissaq anguniarlugu namminersorneruneq pillugu aaqqissugaanerup nutarternissaa siunertalugu, tamatumani pingaartumik nunanut allanut sillimaniarnissamullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq eqqarsaatigalugu. Isumalioqatigiissitat ataanni nunanut allanut sillimaniarnissamullu tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinermut suleqatigiissitaq 2002-p aasaanerani nunanut allanut tunngasut pillugit ilaannakortumik nalunaarusiorpoq, tassani Isumalioqatigiissitat isumai pingaarnerusut allaaserineqarlutik. Naatsorsuutigineqarpoq isumaliutissiissut tamakkiisoq Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinnerminni suliarissagaat.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen oktober 2002-mi Folketingi ammarlugu oqalugiarnermini oqarpoq danskit naalakkersuisuisa pissusissamisoortutut isigigaat nunanut allanut tun-ngatillugu naalakkersuinikkut suleqatigiinnerup annertusarneqarnissaa piareersimallutillu oqallisigissallugu, aaqqissuussineq taanna malillugu kalaallit Naalakkersuisui pisinnaatitaalissalutik nunat tamat akornanni pissutsinut nunatsinnuinnaq tunngasunut naalagaaffik sinnerlugu suleriarsinnaalernissaminnut.
Taamatut pitsaasumik siunertaqarluni isummerneq tunngaviusimavoq Naalakkersuisut 2002-mi nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsineranni avannaarsuani, nunani avannarlerni, Europami nunarsuarlu tamakkerlugu suleqatigiinnermi. Taamatut iluaqutaasinnaasut salliutillugit suleqatigiinnerup ersiutiginerusimavaa danskit EU-mi siulittaasuunerannut atatillugu nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut qaaqquseqatigiillutik 2002-mi aggustimi Ilulissani EU-p ministerii ataatsimeersuartissimammatigit EU-p Nunanut avannarlernut tunngasortai Issittumullu Igalaaq pillugit. Tamatuma tungaatigut suliniarnikkut immikkoortoqarfiit suleqatigiiffiini nunatta soqutigisaasa isumagineqarnerat sakkortusarneqassaaq Issittumi Siunnersuisoqatigiit, Nordisk Ministerrådip EU-llu sulinerisa imminnut atalersinnerisigut. Inuiaat issittormiut EU-llu akornanni qanimuunerusoq suleqatigiilernissaq piorsarniarlugu suliniutit tamakkua aamma ikorfartuutaapput Naalakkersuisut periuserisaannut, tassalu EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip piffissap qiteqqunnerani nalilersorneqarnerani ingerlasumi EU-mut isumaqatigiissutip tunngaviata annertusineqarnissaanut.
Killissalersuineq: ataqatigiinneq ataqatigiiaarinerlu
Naalakkersuisut nunarsuaq tamakkerlugu suliniutit ineriartortinniarlugit suliniutillu ataqatigiinnerat nukittorsarniarlugu sulinerminni pingaarnerutissimavaat nunatta peqataanera imaassasoq sapinngisamik angusat imminnut ikorfartoqatigiillutik. Oqaatsit pingaarnerit tassaapput ataqatigiinneq ataqatigiiaarinerlu.
Taamaattumik Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat suliarineqarpoq nukissat atukkat qulaajarlugit nunanullu allanut tunngasutigut suliniutit iluaqutaassusiat qulaajarlugu. Taamaattumik Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat siornatut ilusiligaallunilu aaqqissugaavoq taamaalilluni Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineranni sammivigisaat allaffitsigullu aqutsisut nukinnik atuinerat angusaallu ersarissarneqarlutik. Taamatut ersarissaanerup ikorfartorpai ukiup ingerlanerani nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsinerup ataqatigiiaarneqarnera aammalu nukinnik atuinerup naleqqussarneqartuarnera.
Aaqqissugaanera: Anguniakkat, nukissat aamma angusat
Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammi killiffimmi pineqarput Naalakersuisut pingaaruteqartillugit suliniutaat ukiunilu qaninnerni periarfissat marlunnut immikkoortillugit. Nassuiaatip immikkoortuani I-imi sammineqarput nunatta sunut tamanut tunngatillugu nunanik tamalaanik suleqateqarnera aammalu nunatta danskillu nunanut allanut tunngasut sillimaniarnissarlu pillugit suleqatigiinneranni ataatsimeeqatigiinni aalajangersimasuni suleqatigiinnerat kiisalu Issittumi, Nunani Avannarlerni, Europami nunanilu tamani suleqatigiinneq.
Nassuiaammi immikkoortoq II-mi pineqarput suliassaqarfinnut assigiinngitsunut tunngatillugu nunanut allanut tunngatillugu ingerlatsinermi suliarineqartut, maannakkut naalakkersuinikkut suliniuteqarnermi annertusiartortumik nunat tamalaat akornannut tunngasunik suliaqarnermit sunnerneqaraluttuinnartut. Suliniuteqarfiit ataasiakkaat imatut ilusilerlugit immikkoortitigaapput:
1. anguniagaq periusissarlu, 2. nukiit atukkat, 3. angusat anguniakkallu naammassineqarneri aammalu 4. piffissami tulliuttumi suliniutissatut ilimagisat. Nunanut tamanut tunngatillugu suliniutit allaaserineqarnerat sunnersimaneqarsinnaavoq Naalakkersuisut akissussaaffiisa allangornerannit, kisiannili Immikkoortoq II-mi ataatsimut takutinniarneqartussaavoq Naalakkersuisut nunani tamani akisussaaffitsigut suleqateqarnerat.
Kalaallit Nunaata nunani tamani suliniutaasa allaaserineqarnerat takuneqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussat nittartagaanni www.nanoq.gl-imi nunanut allanut attaveqaatit pillugit quppersakkami ataavartumik nutarterneqartumi. Inatsisartut nunanut allannut tunngasut pillugit oqallisereerpata ingerlatsineq nassuiaallu nunani tamani ingerlatat ataqatigiiaarneqartarfianni pisortaqarfinnit assigiinngitsunit inuttaqartumit nalilersorneqassapput.
Naalakkersuisut anguniagaat
Namminersornerulerneq pillugu inatsimmi tunngavigisat atuuttut naapertorlugit Naalakkersuisut anguniagaraat nunatta sumiiffimmini qanitarisaanut tunngatillugu nunatta maannarpiaq soqutigisai ajornartorsiutillu tassunga tunngasut isumaginiarlugit. Soorunami suliaq tamanna ingerlanneqassaaq eqqaamiuvut qanitavut suleqatigalugit. Tamatuma peqatigisaanik soqutigisat isumaginerisa tamakku pisariaqalersippaat ingerlatsivinni nunarsuarmioqatigiit imminnut qanilliartuinnarnerata nalaani aalajangiisuusartuni nunatsinnilu atukkanut tunngaviusartuni peqataanissaq. Tassalu toqqaannartumik imminnut ataqatigiipput ajornartorsiutit qanittut nunatta isumagisassai, aammalu aalajangiinerit ungasinnerusumut tunngasut nunani tamani ingerlatsivinni aalajangerneqartartut. Ukioq manna suliniarnerup ilisarnaataatut taaneqarsinnaapput oqaatsit pingaarnerit ukua: Aningaasaqarneq imminut napatissinnaasoq aamma piujuartitsinermik tunngaveqarluni ineriartorneq kiisalu qanimut suleqatigiinnerit.
Aaqqissorneqarnera naammassivoq 17. januar 2003