Samling
ATASSUT UPA 2003/12
Jensine Berthelsen 11.03.03
Udenrigspolitisk redegørelse.
Inden jeg fremkommer med bemærkninger til Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse, vil jeg på vegne af ATASSUT byde udenrigsminister Per Stig Møller og hans følge hjertelig velkommen til vort land. At de samtaler der vil blive ført under dit ophold her, vil være præget af åbenhed og vilje til at danne nye redskaber i vort videre arbejde i gensidig forståelse med hinanden, er vi i ATASSUT ikke i tvivl om.
Missilforsvar
Landsstyret vil i deres udenrigspolitiske redegørelse specielt belyse, hvordan Grønland aktuelt er stemt overfor den amerikanske anmodning om at inddrage Thule-radaren i et missilforsvar.
Vi er her i vort land i fuld gang med at debattere henvendelsen. Og udenrigsministeren skal under ingen omstændigheder være i tvivl om, at arbejdet med anmodningen i videst muligt omfang vil foregå ved brug af alle tilgængelige forudsætninger og i tæt dialog med befolkningen, således at der gives et kvalificeret svar på henvendelsen sammen med danskerne efter nøje opvejning af fordele og ulemper.
Fra ATASSUT´s side værdsætter vi, at den danske regering fortsat indfrier løfter om tætte og løbende inddragelse af det grønlandske Landsstyre, når vort land bliver berørt i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål. Vi vurderer således i ATASSUT, at denne praksis til stadighed baner vejen for et ansvarligt arbejde i rigsfællesskabets navn. Med denne praksis viser den danske regering, at det er i deres interesse at inddrage de grønlandske myndigheder og befolkningen til at få indflydelse i spørgsmål om udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål, der har relation til vort land, trods det faktum, at ansvaret ikke ligger i grønlandske hænder.
Når dette er sagt, skal vi fra ATASSUT gøre opmærksom på, at den danske regering ved den nyligt offentliggjorte redegørelse om missilforsvaret har tilkendegivet ”at Regeringen er umiddelbart positivt stemt over for den amerikanske anmodning om at inddrage Thule-radaren i et missilforsvar." Vi er sikre på i ATASSUT, at den danske regering har lagt mærke til, at vi her har fundet udtalelserne særdeles besynderlige.
Vi er dog ikke indstillet på hårdnakket at kredse rundt om denne udtalelse. I ATASSUT stoler vi på, at den danske regering vil indfri løftet om overholdelse af svarfristen og at den kommende tid vil blive effektivt brugt af den danske regering til at underbygge vore krav om undersøgelser.
Det skal overfor befolkningen og den danske regering understreges, at ATASSUT i høj grad er modstander af enhver form for krig, og vi skal ligeledes understrege, at vi som medlem af NATO, i kraft af Danmarks medlemskab, er indstillet på at samarbejde i NATO regi.
Og hvis NATO-medlemmerne på noget tidspunkt indvilger i at acceptere missilforsvaret på baggrund af løftet om, at dette på ingen måde vil afstedkomme våbenkapløb, skal der heller ikke herske nogen tvivl om, at ATASSUT vil tage et ansvarligt standpunkt om sagen.
Forsvarsaftalen af 1951
Sideløbende med spørgsmålet om missilforsvaret arbejder vi i Grønland med vores fælles krav om genforhandling af Forsvarsaftalen af 1951 mellem USA og Danmark. Vi er fuldt ud klar over, at disse to punkter skal behandles særskilt med omhu og retfærdigt over alle parter.
Vi er i ATASSUT klar over, at amerikanerne forventer et svar indenfor en overskuelig fremtid, og i forhold til hidtidige aftaler må vi sammen med Danmark give et svar i løbet af ikke så lang tid omkring amerikanernes anmodning om at bruge grønlandsk jord til missilforsvar. Men med hensyn til det andet punkt, nemlig kravet om modernisering af forsvarsaftalen fra 1951, så den bliver mere tidssvarende og omkring kravet om tillægsaftaler, er vi i ATASSUT klar over, at behandlingen af disse kan trække ud.
Vi har dog til vores tilfredshed konstateret, at amerikanerne er indstillet på at tale med os om aftalens indhold, og til ATASSUT´s tilfredshed er en embedsmandsgruppe, bestående af embedsmænd i Grønland og Danmark, er fuld i gang med at arbejde for forslag til at Grønland og Danmark kan finde fælles udgangspunkt i kravet.
At dette arbejde, som må laves konstruktivt kan trække ud, er vi klar over i ATASSUT. Vi er derfor indstillet på at den nødvendige tidshorisont på dette arbejde kan være længerevarende, og derfor er vi i ATASSUT klar til at indgå aftale om hvilket tidshorisont vi kan blive enige om.
Samarbejdet med EU
I forbindelse med midtvejsforhandlingerne omkring fiskeriaftalen samt bestræbelserne på at opnå et mere hensigtsmæssigt og bredere aftalegrundlag med EU på andre områder, sætter ATASSUT sin lid til, at parterne opnår gode resultater.
I dette tilfælde er det intentionen at opnå bedst mulig kontakt til EU på alle områder. At den danske regering også i nærværende tilfælde har udvist samarbejdsvilje overfor Grønland og i tillid har overdraget ansvaret til Landsstyret, betragter vi i ATASSUT som et godt udtryk for den danske regerings vilje til at overdrage Grønland ansvar for egne anliggender.
Og om spørgsmålet om de kommende tunge og udfordrende forhandlinger med EU får frugtbare resultater, er vi i ATASSUT sikre på, at Landsstyret og embedsmændene er indstillet på at opnå resultater til gavn for det grønlandske samfund.
Da tidligere landsstyreformand Jonathan Motzfeldt holdt møde med EU-kommissær Poul Nielson i maj 2002 har Nielson understreget, at fiskeriaftalen mellem Grønland og EU må tages op til revision, idet visse EU-medlemmer er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt aftalen er til gavn for EU.
Også under kommissionens møde blev det gjort klart, at en modernisering af fiskeriaftalen var en forudsætning for, at parterne kunne indgå et bredere samarbejde, og at man i dette tilfælde skulle tage udgangspunkt i ”varige og nære forbindelser”, og at samarbejdet må tage udgangspunkt i passende vægtning på geopolitiske betragtninger.
På baggrund af det har vort Landsstyre udformet et aftaleforslag til samarbejde. Og set i lyset af, at det er nødvendigt med en mere moderne og bredere aftale, vil vi i ATASSUT være årvågne over for, hvordan det går med dette tiltag.
Udover fiskeriaftalen med EU har vi aftaler med andre lande om bæredygtig udnyttelse, som løbende bliver opdateret. Især har Grønland aftaler med lande i Nordvestatlanten og nordøstatlantiske lande omkring fiskeriterritorier, og ikke mindst har vi aftalen med de nordiske lande primært omkring opfiskning af fiskekvoter, og uden at nævne enkelte lande, som vi har forskningsmæssige aftaler med omkring bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer, skal vi fra ATASSUT udtale vores tilfredshed med hidtidige resultater.
At Grønland også er godt med i mellemstatsligt samarbejde omkring sikring af miljøet, viser med al tydelighed, at Grønland ansvarsfuldt er indstillet på at deltage i kampen om sikring af miljøet.
Det arktiske samarbejde
At det politiske samarbejde med vore frænder i Canada skal intensiveres i forhold til i dag, finder vi naturligt i ATASSUT. Vi er i ATASSUT sikre på, at der kan etableres større samarbejde omkring trafik, uddannelse og kultur, og vi skal udtrykke vores tilfredshed med, at større handelsmæssige samarbejder er etableret, uden først at vente på politisk indblanding.
I udviklingen af det arktiske råd har Grønland markeret sig kraftigt, og at Island, som skal have formandskabet fra oktober sidste år til 2004, har fundet det vigtigt at forsætte sin forgængers, Finlands, arbejde med at koordinere Det arktiske råds og EU´s projekter i de nordiske lande, skal ATASSUT udtale sin fulde tilslutning til, da vi er sikre på, at man på denne måde vil støtte det under EU-regi opstartede projekt ”Det arktiske vindue”.
Større udenrigspolitisk kompetence til Grønland
Her til sidst skal jeg på vegne af ATASSUT endnu engang udtrykke tilfredshed med, at Danmark fortsat støtter Grønlands ønske om større indflydelse i den internationale scene. Som et aktuelt eksempel kan nævnes Grønlands deltagelse og medunderskrivelse af aftalen om tilbageleveringen af Dundas, som ellers fra flere sider blev modarbejdet. Det er ATASSUT´s vurdering, at den danske regering i tillid til vort Landsstyre er villige til at overdrage ansvar, når grønlandske interesser skal forsvares.
Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet med den danske regering omkring udfordrende Grønlandsrelevante spørgsmål. Statsministerens udmelding både til Folketinget og Landsstyret om, at Grønland skal have mere direkte indflydelse på udenlandske Grønlandsrelaterede spørgsmål, modtager vi i ATASSUT som udfordrende og udviklingsværdig, og borgerne her og den danske regering skal på ingen måde være i tvivl om ATASSUT´s vilje til at udvide og realisere bemyndigelsen.
Da vi er sikre på, at de danske udenrigsrepræsentationer kan danne rammen omkring udviklingen af det grønlandske samarbejde med udlandet, skal vi her fra ATASSUT udtrykke vor ønske om etablering af større samarbejde med de danske repræsentationer i udlandet. Etablering af større samarbejde kan eksempelvis efter vores mening arrangeres ved udveksling af embedsmænd.
Uden at komme med fyldestgørende bemærkninger til denne af Landsstyret veludførte omfangsrige redegørelse, skal vi med nærværende bemærkninger udtrykke, at vi tager Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse til efterretning.
ATASSUT UPA 2003/12
Jensine Berthelsen 11.03.03
Nunanut Allanut tunngasumik nassuiaat
Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasunut nassuiaataat oqaaseqarfigilertinnagu Nunanut Allanut ministeri, Per Stig Møller ingerlaqataalu ATASSUT-mit nunatsinnut tikilluaqqungaarpassi. Maaniinninnilu periarfissaq iluatsillugu oqaloqatigiinnerit pisut tamatsinnut paaseqatigiifiullutik suleriaqqinnissatsinni sakkussanik pissarsiviussasut ATASSUT-mit qularutiginngilarput.
Missil-inut illersuusiorniarneq
Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasunut nassuiaamminni immikkut ersersinniarpaat Amerikamiut missil-inut illersuusiorniarnerminnut atatillugu Pituffimmi sakkutooqarfiup radarianik nutarteriniarnermut saaffiginnissutaata akinissaanut killiffik nunatta tungaanit isigalugu sumiinnersoq.
Saaffiginnissut pillugu nunatsinni oqallisileruttorpugut, Nunanullu Allanut ministerip qularutigissanngilaa saaffiginnissutip inuiaqatigiinnut toqqissisimanartumik akinissaanut uuttuutit atugassat sapinngisamik tamaasa atorlugit sulineq ingerlammat, iluaqutaasinnaasut akornutaaleratarsinnaasullu ilisimasaqarfiginerullugit danskit peqatigalugit akiumaarnissarput angujumallugu.
ATASSUT-mit nuannaarutigaarput piffissap ingerlanerani danskit Naalakkersuisuisa nunatsinni Naalakkersuisut avaqqutinngilluinnarlugit nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut nunarput kalluarneqartillugu peqataatitserusussuseqarnerat takussutissinneqartuarmat, taamaattoqarneratigut akisussaassusilimmik naalagaaffeqatigiinnerup aqqani sulinerput ajunngitsumik aqqutissiuunneqartuartutut ATASSUT-mit nalilerparput, taamatummi periuseqarnerup takutippaa nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngassuteqartutigut aalajangerniagassat nunatsinnut attuumassuteqartut pineqaraangata akisussaaffik nunatsinnit tigummineqanngikkaluartoq tusarniaaffigineqartarnitsigut peqataatinneqartarnitsigullu danskit Naalakkersuisuisa soqutigilluinnaraat aalajangiisoqartinnagu nunatsinni oqartussaasut innuttaasullumi oqalliseqataasarnermikkut aalajangiiniarnermut sunniuteqarsinnaanerat annikinngitsuusoq.
Taamatut oqareerluta ATASSUT-mit erseqqissaatigerusupparput danskit Naalakkersuisuisa qanittukkut saqqummersitaanni missil-inut illersuusiorniarneq pillugu nalunaarusiami atuarneqarsinnaammat oqariartuut: „Naalakkersuisut imaaliinnarlugu ilalernartippaat Pituffimmi Radarip missil-inut illersuuteqarnermi ilaatinneqarnissaanik amerikamiut kissaataat.“ Taamatut oqariartuuteqarneq nunatsinnit tupaallaatigisimagipput danskit Naalakkersuisuisa malussarfigisimassagaat ATASSUT-mit qularutiginngilarput.
Uniffiginianngilarpulli malartaaserluta piffissap imaalinerani taamatut avammut suaaruteqarneq, ATASSUT-mit danskit Naalakkersuisui tatigaavut akinissamut piffissaliussaq malinneqassasoq, piffissallu atorluarneqarneratigut nunatsinnit qulaajarneqaqullugit noqqaassutigisavut pillugit danskit Naalakkersuisuisa naammassiniarumallugit sulissutiginninnissaat ATASSUT-mit qularutiginngilarput.
Nunatsinni innuttaasut danskillumi Naalakkersuisuisa ilisimassavaat ATASSUT-mit pi-ngaartilluinnaratsigu nunarsuarmi sakkuaannerit atorlugit ingerlatsiniarnerit suulluunniit akuersaarnaviannginnatsigit, taamatuttaaq nunatta Danmark peqatigalugu NATO-mi ilaasortaanera tunngavigalugu sulerusussuseqartugut.
Paasinarsissappallu amerikamiut missil-inut illersuusiorniarnerat NATO-mi ilaasortat qularutiginagu sakkussialerngusaannermik pilersitsissanngitsoq, taamaalillutillu peqataaffigerusussappassuk taava akisussaassusilimmik iliorluta tamanna ATASSUT-mit isummerfigiumaaripput aamma qularutigineqassanngilaq.
1951-imi illersornissaq pillugu isumaqatigiissut
Missil-inut illersuusiorniarneq eqqartorneqartillugu ilanngullugu nunatsinnit eqqartorparput USA-p Danmarkillu 1951-imi illersornissaq pillugu isumaqatigiissutigisimasaata allanngortinneqarnissaanik nunatsinnit piumasaqarnerput.
Ilisimaarilluinnarparput suliat taakku peqqissaartumik tamanullu naapertuuttumik immikkut suliarineqartariaqartut.
ATASSUT-millu ilisimaarilluinnarparput missil-inut illersuusiorniarneq pillugu amerikamiut piffissap sivisunngitsup ingerlanerani akissutisinissaminnik naatsorsuutiginnittut, isumaqatigiissutaasullumi naapertorlugit Danmark peqatigalugu akinissarput piffissaq sivisunngitsoq qaangiuppat akisinnaajumaartugut. Aappaali, tassalu 1951-imi isumaqati- giissutip nutarterneqarnissaanut, tassa ullutsinnut naleqqusarneqarnissaanut taassumalu saniatigut tapiliussanik isumaqatigiissusiortoqarnissaanut piumasaqaatitsinnut tunngasoq sivisuumik ingerlanneqartariaqarsinnaasoq ATASSUT-mit ilisimalluinnarparput.
Nuannaarutigisatsinnillu paasivarput Amerikamiut isumaqatigiissut pillugu oqaloqatiginninnissaminnut piareersimasut, taamatuttaaq ATASSUT-mit naammagisimaakkatsinnik taannarpiaq pillugu nunatsinni Danmarkimilu atorfilittat pimoorussillutik naaperiarfiusinnaasunik piareersaapput.
Suliap taassuma peqqissaartumik suliarineqartariaqartup imaaliallaannaq naammassineqarsinnaannngeratarsinnaanera ATASSUT-mit nalunngilarput, taamaammallu piffissaq pisariaqartinneqartoq pillugu isumaqatigiittoqarnissaanut peqataassalluta piareersimavugut.
EU-mik suleqateqarneq.
EU-mut aalisarnermut isumaqatigiissutip piffissap qiteqqunnerani nalilersorneqarnissaanut aammalu aalisarnerup saniatigut EU-mut allatigut isumaqatigiissusiorsinnaanerit pillugit illuatungeriit angusarissaarnissaat ATASSUT-mit isumalluarfigaarput.
EU-mummi attaveqarnitta sutigut tamatigut pitsaanerulernissaa tamanullu pissarsiffiunerunissaa matumani ujartorneqarpoq. Aamma tassani danskit Naalakkersuisuisa nunatsinni Naalakkersuisunik suleqatiginnikkusussuseqarnerat akisussaassutsimillu tatiginnillutik tunniusserusussuseqarnerat oqaasiinnaanani timitalerneqartarmat ATASSUT-mit naammagisimaarinnittugut qularutigineqassanngilaq. Suliassat ilungersunartut unamminartullu EU-mut tunngasut qanoq inerisitaqarfiussanersut pillugit ATASSUT-mit qularutiginngilarput Naalakkersuisut atorfilittallu inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqutissanngorlugit ilu-ngersuutigineqassasut.
Naalakkersuisut siulittaasorisimasaata Jonathan Motzfeldtip maj 2002-mi EU-kommisæri Poul Nielson ataatsimeeqatigimmagu Nielsonip erseqqissaatiginiarpaa Kalaallit Nunaata EU-llu aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaat, taamaalillutillu suleqatigiissutaat nutarterneqartariaqartoq, allaallu nalornissutigineqartoq EU-mi ilaasortat aalisarnermut isumaqatigiissut qanoq pissarsissutaasarnersoq.
Kommisærillu ataatsimeeqatigiinnermi ujartorpaa Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni suleqatigiinneq nutarterneqartariaqartoq, tassanilu aallaavigineqartariaqartoq „attaveqatigiinnerit ataavartut qanittullu“ tunngavigalugit aammalu pissaaneqasutsip isigineqarnerata naapertuuttumik nalilersorneratigut ingerlaqqittariaqartut.
Tamatuma kingunerisaanik nunatsinni Naalakkersuisut qanimut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaasinnaasunik siunnersuusiorput. EU-mullu attaveqarnerup nutarterneqarnissaata annertusarneqarnissaatalu pisariaqarnera ilisimaaralutigu ATASSUT-mit alaatsinaaqqissaarparput suliap taassuma qanoq aallunneqarnera.
Aalisarneq pillugu EU-mut isumaqatigiissuteqarnitta saniatigut piujuartitsinissap aqqani nunanut tamalaanut isumaqatigiissuteqarpugut nutarterneqartuartartunik, pingaartumik Atlantikup avannaata kitaani aammalu Atlantikup avannaata kangiani aalisarfiit pillugit nunaik tamalaanik nunatta isumaqatigiissuteqarnera minnerunngitsumillu nunat avannarliit aalisarnikkut isumaqatigiissutaat aalisakkat qallorneqarnissaa kisiat siunertarinagu, aammali pisuussutit uumassusillit piujuartinneqarnissaat siunertaralugu ilisimatusarnikkut inerisarneqartuarnerat isigalugu isumaqatigiissutit ataasiakkaarlugit taagunngikkaluarlugit ATASSUT-mit angusaasimasut pillugit naammagisimaarinninnerput matumuuna apuupparput.
Aammattaaq pinngortitap mingutsaaliorneqarnissaanik siunertaqarluni nunat tamalaat akornanni suleqatigiinnermut nunatta peqataalluarnera aqqutigalugu nunatta akisussaassusilimmik suleqataarusussuseqarneranut takussutissiivoq.
Issittumi suleqatigiinneq.
Akitsinni naggueqatitta Naalakkersuinikkut suleqatigineqarnerat ullumikkumit annerusumik suleqatigineqarnerunissaat ATASSUT-mit pissusissamisoorsoraarput, niueqatigiinnikkut, angallannikkut ilinniartitaanikkut kulturikkullu suleqatigiissutissaqarluartugut ATASSUT-mit qularutiginngilarput, nuannaarutigaarpullu niuernikkut suleqatigiinnerit naalakkersuinikkut akuliuttoqarnissaanik utaqqeqqaanngikkaluarluni ingerlanneqartut ukiuni kingullerni annerujartuinnarsimammata.
Issittumi siunnersuisoqatigiit pilersinneqarnerminit inerisarneqarnerani nunarput mikin-ngitsumik sunniuteqarluarpoq, Islandillu siorna oktoberimiit 2004-ip tungaanut siulittaasuunermini Finlandip siulittaasuunermi nalaani suliniutigilersimasai, tassalu Issittumi siunnersuisoqatigiit EU-llu nunanut avannarlernut suliniutaasa ataqatigiissarneqarnissaasa nanginneqarnissaat pingaartutut suliniutiginiarmagu tamanna ATASSUT-mit tamakkiisumik tapersersorparput, tamatumami EU-mut tunngatillugu nunatsinnit aallartinneqartoq „Issittup igalaava“ ikorfartorluartussaagaa ATASSUT-mit qularutiginngingilarput.
Nunatta nunanut allanut tunngasutigut oqartussaanerulernissaa
Naggataatigut nunanut allanut tunngasutigut Nunatta suleqataarusussuseqarnerata Danmarkimit ilalersorneqarnera ATASSUT-mit iluarisimaarlugu kingumut oqaatigissavarput, assersuutigissavarpullu Dundas-ip nunatsinnut utertinneqarnera pillugu isumaqatigiissusiortoqarmat nunatta isumaqatigiinniaqataanera atsioqataaneralu assigiinngitsutigut akerlilersorneqaraluartoq ATASSUT-mit nalilerparput nunatta soqutigisaasa illersorneqarnissaat pillugit Danskit nunatta naalakkersuisuinut tatiginnillutik akisussaaffimmik tunniusserusussuseqarneranut takussutissaasoq.
Qilanaaraarpullu apeqqutit ilungersunartut nunatsinnut tunngassuteqartut pillugit danskit Naalakkersuisuinik qanimut suleqateqarluta suleriaqqinnissatsinnut. Taamatuttaaq Ministeriunerup Folketingimut nunatsinnilu Naalakkersuisunut oqariartuutaa, tassalu nunanut allanut tunngassuteqartut nunatsinnut toqqaannartumik attuumassuteqartut pillugit pisinnaatitaaffeqarnerunissaanik oqariartuutaa suliassatut unamminartutut inerisarluagassatullu ATASSUT-mit tiguarput, pisinnaatitsinerullu annerulernissaata timitalersorneqarnerani tamakkiisumik suleqataanissarput nunatsinni inuiaqatigiit danskillu Naalakkersuisuisa nalornissutigissanngilaat.
Danskit nunani allani aallartitaqarfiisa suleqatigilluarneqarnerisigut nunanik allanik nunatta suleqateqarnerata inerisarneqarnissaanut sakkussaalluassasoq qularutiginnginnatsigu ATASSUT-mit kissaatigaarput danskit nunani allani aallartitaqarfiinik suleqateqarnerunissaq. Assersuutigalugu atorfilittat akornanni paarlaasseqatigiinnertut ittunik aaqqissuussisoqarneratigut nunanik allanik suleqateqarneq annertusarneqarsinnaavoq.
Naalakkersuisut nalunaarusiaat imartooq sulilluartoqarsimaneranillu takutitsisoq tamakkerlugu matumani oqaaseqarfiginngikkaluarlutigu taamatut oqaaseqarluta Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasut pillugit nassuiaataat tusaatissatut tigugatsigu matumuuna nalunaarutigaarput.