Samling
11. marts 2003 FM 03 / 12
Udenrigspolitisk redegørelse
Inden jeg fremkommer med Demokraternes kommentar til Landsstyrets udenrigspolitiske redegørelse, vil jeg gerne byde udenrigsminister Per Stig Møller velkommen i Landstinget.
Thule-radaren - Missilskjoldet
Det er blevet sagt, at en god samvittighed ofte skyldes en dårlig hukommelse. Når det gælder debatten om Missilskjoldet og indtagelse af en fælles grønlandsk/ dansk holdning til emnet, har dèt en del på sig. Igen og igen har ledende danske politikere udtalt, at et fælles fodslag mellem de to lande om missilskjoldet og Thule-basen er afgørende. Men det er åbenbart kun blevet ved snakken.
Meget tyder nemlig på, at Danmark allerede har taget stilling til det – for Grønland – vigtige spørgsmål. For når man læser de internationale aviser citeres den danske regering for at være positiv indstillet overfor en opgradering af Thule-radaren til Missilforsvarssystemet.
Fra Demokraternes side finder vi det yderst beklageligt, at Danmark på den måde er med til at afmontere debatten, inden den for alvor kommer i gang.
Der er ellers igangsat en del tiltag, som skulle medvirke til at få emnet ordentligt belyst i form af udarbejdelse af en hvidbog fra Udenrigsministeriet om missilskjoldets fordele og ulemper, og der er planlagt en række høringer, hvor et antal eksperter vil fremkomme med deres vurderinger af missilskjoldet. Disse udmærkede aktiviteter risikerer nu at få et skær af ligegyldighed over sig, idet Danmark åbenbart allerede har tilkendegivet deres holdning.
Den danske regering vil sikkert forsvare sig med, at de kun har tilkendegivet deres holdning til missilskjoldet, og den endelige beslutning ikke er truffet endnu. Men ved at fremkomme med en så farvet/positiv holdning til missilskjoldet, vil det være højst usandsynligt, at Danmark på et senere tidspunkt vil være istand til at ændre beslutningen til et nej. Denne fremgangsmåde er problematisk af flere årsager:
1) Grønland er ikke blevet inddraget i beslutningen,
2) Grønlands ønsker til en opgradering af Thule-radaren er ikke blevet indfriet.
Ved at Danmark således egenhændigt har truffet nærværende beslutning i strid med Grønlands ønsker, har Danmark så at sige skubbet Grønland ud på glatis. For hvilken muligheder har Grønland nu for at få sat fingeraftryk på aftalen uden Danmarks medvirken.
Efter min mening er den ikke-eksisterende længere. For dette kan kun opnås gennem et grønlandsk/ dansk samarbejde.
Vi må med skam erkende, at Danmark i denne her sag har fravalgt Grønland til fordel for USA. Et skridt, som Demokraterne beklager dybt, og som utvivlsomt vil påvirke de fremtidige forhandlinger mellem Grønland og Danmark i en negativ retning.
I den sammenhæng kunne det være interessant at få at vide fra dansk side, hvilke muligheder Danmark forestiller sig, at Grønland nu skal kunne få indfriet sine ønsker? For med den positive danske tilkendegivelse må vi jo desværre nok erkende, at vi har spillet det stærkeste trumfkort af hånde for at opnå en gunstig aftale for Grønland.
Og dette på trods af, at Danmarks statsminister ellers tidligere har udtalt, at han ikke vil afvise en genforhandling af forsvarsaftalen fra 1951, selvom han mest var tilhænger af en tillægsaftale.
Men uanset hvilken form for ændring af forsvarsaftalen, der eventuelt kunne ske, er muligheden nu mindsket væsentligt.
3) Den manglende demokratiske debat
En stor del af debatten har drejet sig om, hvilken ”betaling” Grønland eventuelt skulle have for at acceptere en opgradering af Thule-radaren. Debatten i Grønland har desværre handlet alt for lidt om de generelle fordele og ulemper af et missilskjold, herunder ikke mindst de særlige fordele og ulemper specifikt for Grønland.
Til tider kan man undre sig over, hvorfor Thule-radaren egentligt skal opgraderes til et Missilforsvarssystem. Hvad er formålet med det? Ifølge den amerikanske præsident George Bush er baggrunden for ønsket om Missilskjoldet, at den skulle sikre sig imod affyringen af atomvåben mod USA fra de såkaldte "slyngelstater". Derudover er ønsket også foranlediget af det rystende terrorangreb på New York og Washington DC for præcis halvandet år siden – den 11. september 2001.
Men hvordan vil et Missilskjold kunne forhindre et lignende angreb. Al-Qaedas lejesvende brugte ganske simple midler, da de udførte deres tragiske terrorhandling den 11. september: Et kapret fly blev brugt som en art krydsermissil imod bl.a. World Trade Center. Et sådan angreb kunne et Missilskjold ikke forhindre.
Derudover kan man sætte spørgsmålstegn ved, om teknologien bag Missilskjoldet egentligt er på et så højt stadium, at det kan realiseres.
Sidste gang under den forrige præsident, Ronald Reagan, som havde et lignende ønske, var det ikke muligt.
Det er jo værd at bemærke, at hvis de store beløb, som anvendes for at udvikle et Missilskjold, kunne bruges mere fornuftigt i form af en social og økonomisk udvikling og bekæmpelse af fattigdom i de underudviklede lande så vil dette i det lange løb sikkert være det mest effektive middel til at forebygge fremtidig terrorisme, og dermed reducere amerikanernes angst for affyring af raketter imod dem.
Endvidere har Redegørelsen fra den danske regering: ”Missilforsvaret og Thule-radaren” allerede givet anledning til en del kritik. Udover dens positive tilkendegivelse til missilforsvaret, er der ligeledes påpeget fejl, som kan vise sig at være alvorlige for Grønland.
Ifølge nærværende redegørelse hævdes det eksempelvis, at Thule-basen og det meste af Grønland med det nye missilskjold vil være beskyttet mod fjendtlige missiler.
Ifølge en af de vigtigste leverandører til missilforsvaret har der tidligere været tilkendegivet, at Grønland ikke er beskyttet mod missiler, der eksempelvis kommer fra Nordkorea.
Ikke særligt betryggende, må man nok sige.
Det bliver spændende at få at vide, hvordan den danske regering forholder sig til et sådant kritikpunkt.
Alle ovennævnte, relevante spørgsmål kunne efter Demokraternes mening give anledning til nogle spændende diskussioner. Men det bliver desværre en anelse ligegyldige, da Danmark ser ud til allerede at have indtaget deres position. En position som nu desværre synes umulig at skulle kunne ændre på.
Dog vil jeg afslutningsvis sige til dette spørgsmål, at det er glædeligt, at den danske avis, Information, har ønsket at lave en pendant til den danske redegørelse. Den alternative redegørelse vil kun blive til virkelighed, hvis den danske regering er villig til at støtte udgivelsen med økonomiske midler. Jeg vil opfordre Landsstyret om at diskutere dette emne med den danske regering. Der har jo tidligere været en god tradition for i Danmark at få en så bred debat om et vigtig emne, inden man træffer en skelsættende beslutning – jvf. EU/EF-afstemningerne
Forsvarsaftalen af 1951
Selvom Demokraterne nødigt vil sætte lighedstegn mellem forsvarsaftalen af 1951 og missilskjoldet, kan dette ikke helt undgås.
Det er jo klart, at USA's ønske om en opgradering af Thule-radaren kunne være en løftestang til at få en genforhandling af forsvarsaftalen af 1951.
Men som jeg allerede har fremkommet med i det ovennævnte, er muligheden umiddelbart forspildt med det danske "ja".
Men på trods af det danske "ja" skal vi efter Demokraternes opfattelse stadigvæk kæmpe videre for at opnå forståelse hos parterne bag forsvarsaftalen - USA og Danmark om, at denne skal genforhandles.
For Forsvarsaftalen er et levn fra en svunden tid, hvor Grønland var underlagt Danmark.
Det er på tide, at forsvarsaftalen bliver genforhandlet. Den lever ikke op til nutidige, demokratiske standarder.
Det gælder i hvert fald om at benytte sig af de åbninger, der hidtil er udmeldt fra den amerikanske administration. Den amerikanske udenrigsminister Colin Powell har ved en tidligere lejlighed luftet muligheden for forhandlinger om en modernisering af forsvarsaftalen, idet han anerkendte dens alder og ændringerne i Grønlands status siden 1951. Selvom en modernisering umiddelbart ikke er tilfredsstillende, kunne det da være en begyndelse.
Det er i hvert fald vigtigt, at Landsstyret til stadighed får skabt forståelse hos USA og Danmark om, at forsvarsaftalen som udgangspunkt bør genforhandles.
EU
Selvom det er knapt 18 år siden, at Grønland forlod det daværende EF, er det nuværende EU rykket tættere på den grønlandske dagligdag mere end nogensinde. Udover vores fiskeriaftale med EU, er der nu flere muligheder for at komme i betragtning til EU’s mange fonde. En udvikling, som højst sandsynligt vil fortsætte fremover, og som Demokraterne hilser velkommen.
Angående Landsstyrets forhandling med EU-Kommission vedrørende sidstnævntes ønske om at få aftalen revideret, så den bliver mere gennemsigtig. Ifølge Landsstyrets svarnotat fastslås det, at Grønland vil få stillet det samme beløb til rådighed. Endvidere står der følgende: (Jeg citerer)
”Den eneste forskel på situationen i dag vil være, at der for en sektor – formentlig fiskerisektoren - over for EU skal specificeres den politik, som Grønland skal følge fremover”. (Citat slut)
Jeg ønsker at få at vide af Landsstyret, hvad det er for en række krav, som Grønland skal efterleve for at få tildelt det aftalte beløb?
Derudover står der følgende i Landsstyrets Udenrigspolitisk Redegørelse: (Jeg citerer)
”….leverede Landsstyret en ideskitse til etablering af en bredere aftalerelation mellem Grønland og EU – kaldet partnerskabsaftale” (Citat slut)
Jeg forstår et partnerskabsaftale som et "noget-for-noget"-princip. Et princip hvor begge parter skal yde noget. Da det jo er noget nyt, går jeg ikke ud fra, at det udelukkende er fisk, vi skal give EU-landene som modydelse. Hvis det er som antaget, hvilken form for modydelse kan det så forventes, at der skal ydes?
Nu er det jo nærliggende at få den – umiddelbart ubehagelige tanke, at USA/Danmarks ønske om at få Grønland til at indtage en positiv holdning til missilskjoldet, kan influere på forhandlingerne af vores fiskeriaftale med EU. Forstået på den måde, at jo mere positiv indstillet vi er overfor missilskjoldet, jo bedre fiskeriaftale kan vi få med EU og ikke mindst omvendt. Selvom om det er to selvstændige forhandlinger i forskellige fora, er der alligevel en del overlap, som kunne foranledige én til at få denne mistanke. Det er jo ikke en ukendt taktik i Europa. Det er faktisk en taktik, der anvendes ret ofte i EU-systemet, når knuder skal løses.
Hvordan vil Landsstyret undgå at komme i ovennævnte dilemma?
Da Demokraterne er positiv indstillet overfor Hjemmestyrets stigende engagement i udnyttelsen af EU’s mange fonde, har Landstingsmedlem for Demokraterne Marie Fleischer, stillet Landsstyret en række spørgsmål vedrørende Grønlands brug af EU's fonde. I Landsstyrets svar er der angivet en lang række eksempler på EU-fonde, hvor Grønland har fået udbetalt støtte af EU.
Når man læser rækken af eksempler, er der en overvægt af eksempler, der vedrører uddannelse. Det er selvfølgelig positivt, at grønlandske uddannelsessøgende og –institutioner har modtaget EU-støtte. Men rent økonomisk er der dog kun tale om ganske begrænsede midler.
Der er dog nok en god grund til, at det forholder sig på den måde. For hvis man ønsker at få EU-fondsmidler til eksempelvis udvikling af vores fiskeriindustri, så kræver det et helt andet apparat for at få andel i de midler. Som der også står angivet i Landstyrets svar, så kræver det eksempelvis, at der er partnere fra tre forskellige lande. Derudover skal man være opmærksom på, at der ikke ydes støtte til drifts- og anlægsudgifter samt afholdelse af lønudgifter. Det er først og fremmest til udvikling, EU ønsker at støtte. Endvidere skal man løbende afrapportere til EU, hvordan det går med projektet. Med andre ord er det ikke så ligetil at få adgang til EU’s fonde.
Jeg nævner det bare, fordi man ret ofte i debatten hører indlæg fra både embedsmænd og politikere om, at EU’s fonde kan finansiere diverse anlægsprojekter. Men det kan de altså ikke.
Og i den sammenhæng har jeg slet ikke nævnt noget om, hvor svært det er at få adgang til EU’s fonde. Der er mange om buddet, og endnu flere efter en del Østlande er blevet optaget i EU.
Derfor vil jeg gerne bede Landsstyret om at forklare, hvordan de har tænkt sig at få adgang til EU’s fondsmidler?
Er Landsstyret af den opfattelse, at bemandingen i Udenrigskontoret og det fremskudte kontor i Bruxelles er tilfredsstillende bemandet til at løfte denne opgave.
Det kan ligeledes nævnes, at Nuuk har indgået en aftale med EU-kontoret, Norddanmark, via deres venskabsby, Aalborg. I stedet for selv at gå i gang med opgaven har de overladt opgaven til et kontor, som har mange års ekspertise på området. En interessant fremgangsform.
Har Landsstyret overvejet at anvende samme model?
Råstof-området
Som medlem af Fællesrådet for Råstoffer undrer jeg mig en del over, at der kun er afsat én side ud af 108 sider i den udenrigspolitiske redegørelse til at beskrive dette vigtige område. Et område, hvor der sker utroligt meget både i relation til olie, mineraler og vand.
Netop i relation til at råstofområdet skal udgøre af de kommende hovedhjørnestene i vores økonomi, så undrer det én, at det kan gøres så kort.
Det var Demokraternes holdning til Udenrigspolitisk Redegørelse.
Af Per Berthelsen
Demokraterne
11. marts 2002 UPA 2003 / 12
Nunanut allanut tunngasumik nassuiaat
Demokraatit nunanut allanut tunngasumik nassuiaat pillugu oqaatiginiagaat tikitsinnagit Qallunaat nunanut allanut ministeriat Per Stig Møller uaguttaaq ataatsimiittarfitsinnut tikilluaqqujumavarput.
Thule-mi radar-eqarfik rakitsinillu igeriuttakkanik illersuusiorniarneq
Oqartoqarnikuuvoq ilerasuuteqannginneq ilaatigut eqqaamanerluttuunermik tunngaveqartartoq. Taamallu pisimasoqarsinnaanera eqqaassallugu qanituuvoq pineqartumut kalaallit qallunaallu ataatsimoortumik saqqummiussaqarnissaannik oqalunnikuuneq eqqarsaatigigaanni. Qallunaammi politikerii nuimanerit uteqattaaralutik oqalunnikuupput Thule-mi radar-eqarfimmut atatillugu aammalu rakitsinik igeriuttakkanik illersuusiorsinnaanermut atatillugu pingaaqisoq isumaqatigiilluni avammut oqaaseqartarnissaq. Tamannali asuli oqalunnerusimagunartoq maanna takusinnaalerparput.
Erseraluttuinnarpormi Dnamark pineqartnut nammineq isummereersimasoq – naak apeqqut – kalalalinut uantsinnut pingaaruteqarluinnartuugaluartoq. Ilami nunat allamiut tusagassiuutaat saqqummersartut atuaraanni takuneqarsinnaavoq qallunaat pineqartunut illersuerpalaartumik nipeqarnerat.
Demokraatit tungaannit annetuumik ajuusaarnartutut isigaarput, taamatut Qallunaat – suliluunniit ammasumik oqallitsitsineq pinngitsoq – kiinnernerat.
Ilami piffissami aggersumi qaninnermi pisussat annertuut, soorlu Qallunaat Naalakkersuisuinit atituumik paasissutissiinissaq, tassani iluaqutaasinnaasut mianersorfissaasinnaasullu imaritillugit, saqqummiussassat pisussanngortinneqaraluarput aammalu immikkut ilisimasallit pineqartut pillugit nalilersuutaat saqqummiunneqartussaagaluarput. Aiunertalli taamatut ittut ajunngikkaluaqisut maanna, Qallunaat qalipaasersugaasumik isummersulereernerisigut, kimeerutitaalereerput.
Qularnanngitsumik Qallunaat Naalakkersuisui imminnut illersorniarlutik oqassapput, isummatik sunniiniarnerunngitsumik saqqummiukkitik, taamallu aamma oqarlutik suli aaliangiussisoqanngitsoq. Kisiannili maannamut saqqummiussat iluamik atuaraanni takorlooruminaalluinnarpoq Qallunaat akuersaarinnittumik nipeqarnerminnit kingusinnerusukkut akerliunermut ikaarsaarsinnaanissaat. Taamallu iliorneq makku pillugit akueriuminaatsuuvoq, tassa;
1) Kalaallit Nunaat isummerniarnermi peqataatinneqanngimmat
2) Kalaallit Nunaanni ilumut Thule-mi Radar-erqarfiup annertusaaffigineqarsinnaaneranut atatillugu aaqqeqqarumasamittut nalunaarutaat tusaajumaneqanngimmat
Qallunaat Nuaannit taamatut namminersorluni Kalalalit Nunaannit kissaatigineqartut ataqqinagit kiinnernermigut, Kalaallit Nunaat ajattutut ippaa kiserliortussatut inissisimalerswillugu. Ilami taamatut iliornikkut qanoq iliorluni Kalaallit Nunarput apeqqutini sunniuteqarsinanalissagami?
Demokraatit tungaannit tamatumunnga periarfiossaaruutsinneqartutut misigisimavugut. Sunniuteqarsinnaanermi taamaallaat pisinnaammat Qallunaat/Kalalalillu suleqatigiillutik ataatsimoortumik kiinnernerisigut.
Ajuusaarnartutut tiguarput, Qallunaat Nunaata pineqartumi nunarput avammut ajattutut illugu USA-mik salliutitsisumik kiinnernera. Taamak iliorneq Demokraatit tungaannit ajuusaarnarluinnartutut isigaarput, isumaqarpugullu siunissami Kalaallit Nunaata Qallunaat Nunaatalu akornanni isumaqatigiinniartarnissanut iluaqusiinngitsumik tamanna sunniuteqanngitsoortussassanngitsoq.
Tamatumunngalu atatillugu soqutiginassagaluarpoq qallunaat tungaannit paasissallugu, qallunaat tungaannit maanna takorloorneqarnersoq kalallit kissaatigisarigaluaminnit angusaqarsinananissaat?
Ilami isumaqarnarmat ataatsimoortumik kiinnersinnaanerugaluup piuneerutsinneqarneratigut periarfissat pitsaanersarigalugaat sequminneqartortaaq.
Tamannalu tassa pivoq naak Qallunaat Naalakkersuisuminni siulitatasuat siusinnerusukkut oqalunnikuugaluartoq Illersornissamik Isumaqatigiissut 1951-imiittoq pillugu isumaqatiginninniarsinnaaneq mattuteqqanagu, naak saniatigut nassuerutigigaluarlugu ilassutaasunik isumaqatigiissutip ilaartorneqarsinnaanera tunngaviatigut orniginartinnerullugu.
Kisiannili tassa suna allanngutaasinnaassaagaluarpalluunniit maanna isumaqatigiissummut atatilllgu aqqutissaasinnaasut annikillisinnerujussuarput.
3) Innuttaasut isumaannik akuliutitsisinnaajunnaartitsineq
Maannmut oqallinnermi imarisaasut ilaat tassaasimavoq Thule-mi Radar-eqarfik piginnaassutsikkut annertusarneqassappat, taava ”taarsiissutitut / akiliutitut” suut kissaatiginartinneqartut. Ajoraluartumik nunatsinni oqallinneq imaqanngippallaarsimavoq sutigut rakitsit igeriuttakkat atorlugit illersuusiornissap qanoq iluaqusiisinnaanera illuatungaatigullu qanoq ajoqusiisinnaanera sanilliullugit oqallissaarusianik tamatumunngalu atatilllgu immikkut Kalaallit Nunaannut sunniutaasinnaasut sammineqanngippallarlutik.
Ilaatigummi paasiuminaassinnaavoq soorpiaq Thule-mi Radar-eqarfiup piginnaanerusunngorsarneqarnissaa pisariaqarnersoq. Sunamiuna siunertarpiaasoq? USA-mimi præsident-ipGeorg Bush-ip oqaatigisartagai malillugit, rakitsit igeriuttakkat atorlugit illersuusiornissami angujumaneqarpoq ”nunanit inupiluusertartunit” USA-mut atom-ip nukinganik qaartartuusianik igeriussisinnaanerup pinngitsoorniarnissaa. Saniatigullu aamma patsisilersuutaasarluni ukiut aappaata affarpiaata matuma siorna tupannaqisumik – tassa ulloq 11. september ukioq 2001 – timmisartut ilaasartaatit atorlugit New York-imut Washington D.C.-mullu
Saassussinerit.
Kisiannili pisut taamatut ittut sumilluunniitrakitsinik igeriuttakkanik illersuusiorniarnermut attuumassuserneqarsinnaangilluinnarput. Pineqartumimi alianaqisumi Al-qaeda-mi suleqataasut timmisartoq ilaasunik ulikkaartoq tigusarivaat qaartartutullu igeriuttakkatut atorlugu ilaatigut World Trade Center piuneerutsippaat. Tamannalu rakitsit igeriuttakkat atorlugit illersorsinnaanerup sutigulluunniit pinngitsoortissinnaangilaaluunniit.
Ilanngulluglu saniatigut apeqquserneqarsinnaavoq, ilumut rakitsit igeriuttakkat atorlugit illersuusiornialersaarneq ilumut ima siuarsimatigisoq atorneqarsinnaasunngortinneqarsinnaalluni.
Tamannami Ronald Reagan præsident-iulluni piviusunngortinnialersaaraluarmagu anguneqarsinnaanngitsutut nalunaarutigineqarpoq.
Ilalu soqutiginaraluaqaaq maluginiaraanni, aningaasarpassuit pineqartutut illersuusiorniarnermut atugassaasut taarsiullugu nunarsuarmi innuttaasut atugaannik qaffassaaniarnermut atorneqaraluarpata taava qularnanngilluinnartumik tamanna siunissami inupiluuserniartarnermut peqqarniisaarniartarmullu unissaanermut qularnanngilluinnartumik sunniuteqarnerussagaluarmata, taamallu amerikamiut rakitsilersorfigineqarsinnaanermut ernumassuteqarnerat annikillisaarujussuarneqassagaluarluni.
Kiisalu Qallunaat Nunaanni Naalakekrsuisunit nalunaarusiaq assigiinngitsutigut uparuaanernik annertuunik pilersitsereerpoq. Tassanimi rakitsit atorlugit illersuusiornissamik akuersaarinnippalunneq kukkunernik, Kalaallit Nunaannut kingunerlutsisinnaasunik imaqartoq, tikkuartorneqalereermat.
Nalunaarusiamimi assersuutigalugu ilaatigut saqqummiunneqarpoq rakitsit atorlugit illersuusiorfiliornikkut Pituffik aammalu Kalaallit Nunatta ilarujussua akeqqat qaartartuinut igeriuttakkanut ilelrsorneqarsinnaalissasoq.
Kisiannili qanittukkut aamma illersuusiamut pilersussat pingaarnerit ilaannit nalunaarutigineqarpoq, nunarput illersorneqarsinnaanngitsoq, soorlu Koreap Avannaanit igeriunneqarsinnaasunut.
Ila tusagaq toqqissinanngikkaluaqaaq, ilaa?
Tamanna qanoq qallunaat tungaannit akineqassanersoq tusarusunnassaqaaq.
Saqqummiussat iluini apeqqutigisat Demokraatit tungaannit isumaqarfigineqarput oqallinnernik soqutiginarluinnartunik pilersitsisinnaasutut. Kisiannili tassa oqallissinnaanerit ajoraluartumik kimeerussarneqareerput qallunaat isummersimalereersutut kiinnernerisigut. Taamallu aaliangernissaq ajornakusoortutut isikkoqalereerpoq.
Kisiannili siuliani apeqqutigisatsinnut atatillugu qiimmaallannarpoq atuarlugu qallunaat naqitanngorlugu tusagassiuutaat Information maanna piusumut sanilliussassamik nalæunaarusiornissamik tinnersaalermat, kisiannili tamanan aatsaat piviusunngortinenqarsinnaassaaq Qallunaat Nunaanni naalakkersuisut pilersitsinissamut aningaasaleeqataajumassappata.Taamaammat nunatsinni naalakkersuisut kaammattorumavagut qallunaat naalakkersuisui tamatumunnga kaammattoqqullugit. Siornatigummi pisarsimasut tunngavigalugit takornartaanngilaq, apeqqutit pingaaruteqarluinnartut atituumik oqallisigisassanngortinneqartillugit Qallunaat Nunaanni aaliangiisoqartitsitinnagu tunngavissanik sukumiisunik eqeersimaarluni saqqummiussuisitsisoqartarnera. – soorlu tamanna takussaasoq EU EF-iugallarmat pillugu.
Illersornissamik isumaqatigiissut 1951-imeersoq
Naak Demokraatit kissaatiginngikkaluaraat 1951-imi isumaqatigiissutip rakitsillu atorlugit illersuusiornissamut tunngasut akuleriisinneqarnissaat, tamanna pinngitsoortivinneqarsinnaassagunanngilaq.
Qularutigineqarsinnaanngilarmi USA-p Pituffimmi radar-eqarnermik annertusaaniarneq Illersornissamik isumaqatigiissummut 1951-imiittumut kivitsissutiginiarneqartoq.
Tamannalu qallunaat akuersaarinnippaluttumik nipeqalereernerata ikorfartorpaa immikkullu oqaloqatigiissuteqarsinnaaneq naalleralereerlugu.
Taamaakkaluartoq Demokraatit suli naapeqatigiissinaaneq ujartorlugu tamaviaarlutik suleqataajumassuseqarput – tassa USA Danmark-ilu suleqatigalugit illersornissamik isumaqatigiissutip pissutsinut maanna atuuttunut naleqqussarlugu nutaamik suliarineqarnissaa anguniarlugu.
Taannami qanganisarsuuvoq, nunasiaanerup nalaaneersuulluni.
Isumaqatigiissummi naleqqussartariaqarluinnarpoq, pissutsinut maanna atuuttunut naleqquttunngorlugu.
Qanorluunniimmi tunngaviit ikkaluarpata periarfissat ammasinnaasut, maannamut amerikamiunit aamma saqqummiunneqartut atorluarlugit, aotrluarniarneqartraiqarput. Amerikamiummi nunanut allanut ministeriat Colin Powell siusinnerusukkut anissaqarnikuuvoq 1951-imi isumaqatigiissummik nutarterisinnaanissaq oqaloqatigiissutigissallugu piareersimalluni, tassanimi takusinanagamiuk 1951-imiit nunatsinni pisut pisartullu allanngornikorujussuusut. Taamallu oqarneq atorluartariaqarpoq tikilluaqqulluarneqarlunilu, nutarterinermi susaarluinnarnermit pitsaanerussammat pitsaanerusumullu ammaassisinnaalluni.
Taamaattumik qanoq ingerlasoqassagaluarpalluunniit pingaartuuvoq nunatsinni Naalakkersuisutta USA-mik Danmark-imillu, isumaqatigiissutaasup tunngaviatigut nutaamik isumaqatiginninniutigineqartariaqarneranik paasisitsiniarluni uteriisernissaa.
EU
Naak nunatta EF-imit anineranit ukiut 18-innguleraluartut, maanna EU-julersoq aatsaat taamak nunatsinni ulluinnarni inuunitsinnut qanitsigilerpoq. Tassami aalisarnermut isumaqatigiissuteqarnerup saniatigut EU-mi Aningaasaateqarfimmut qanilliasarniartarneq aatsaat taamak takussaatigilerpoq. Tamannalu ukiuni aggersuni minnerulerunnangitsoq Demokraatinit nalilerparput aammali tikilluaqqullugu.
Naalakkersuisut EU-kommission-imik, taakku isumaqatigiissutip akimut ersinnerulernissaa anguniarlugu allannguinissamik kissaateqarnerat tunngavigalugu, nutarterilluni isumaqatigiinniarnissamik kissaateqarnerannut, atatillugu, Naalakkersuisut akissusiaanni naqissuserneqarpoq, nunarput maannatut aningaasatigut pissarsiassaqartitaaginnassasoq.
Aammali allassimavortaaq: (Issuaalaarpunga):
” Ullumimit assigiinngissutituaasussaq tassaassaaq, sammviit arlaanni - qularnangitsumik uani aalisarnermut tunngasut pineqarlutik – EU-mut atatillugu erseqqissumik siunnerfiliortoqassasoq, Kalaallit Nunaata siunissami malitassaanik”. (Issuaaneq naavoq)
Tamannalu aallaavigalugu Demokraatinit paaserusupparput piumasaqaatit suut pilersinniarneqarnersut, Kalaallit Nunaat aningaasanik isumaqatigiissutigineqartunik tamakkiisunik pissappat?
Kiisalu aamma Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasunik nalunaarsuiaani atuarneqarsinanavoq allassimasoq: (Issuaaqqilaarpunga)
”….Naalakkersuisut tunniussaqarput Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni atitunerusumik isumaqatigiissutissamik isummersuusiaasumik – taaneqartumik ”Partnerskabsaftale” / Qanimut suleqatigiissutut isumaqatigiissusiaq”. (Issuaaneq naavoq).
Tamanna paasivara imatut, tassa arlaatigut iliuuseqartoqassasoq suna pineqassappat. Tassa tassani pituttorniarneqarluni illuatungeriimmik iliornissamik pituttoqatigiinnissaq. Tamannalu nutaaliaammat, qularnanngitsumik aalisakkanut taamaallat tunngasuunngilaq, allatulli EU-miilaasortanut iliuuseqarnissamik imaqarluni? Taamaappat, taava suut tassani piumasarisaassappat?
Ilaatigut – taamak iliorusunngikkaluarluniluunniit – eqqarsaqqajaanarsinnaavoq EU-mik aalisakkat pillugit isumaqatiginninniarneq Rakitsit igeriuttakkat pillugit USA-p/Danmark-illu angorusutaanut sunniiniarnissamut terlinganilluunniit taputartuunniarsarineqartut tassani naqisimannissutigiumallugu, akuersaarinnittoqarpat, taava aningaasat amerlanerusut pissarsiarineqarsinnaassasut, tassalu aamma killormut sunniuteqarsinnaasumik. Ilami sammiviit assigiinngilluinnartuugaluartut pasitsaassisinnaanermut ammaapput. Taamatummi suleriaaseqartarneq Europa-mi aamma takornartaanngilaq. Suleriaasiuvormi EU-p iluani “arrorsaatitut” atorneqallattaartartoq.
Taamatut inissinnginnissaq qulakkeersinnaajumallugu Naalakkersusiut qanoq iliuuseqarsinnaappat?
Demokraatilli tassa Namminersornerullutik Oqartussat annertusiartortumik EU-mi Aningaasaateqarfinnut attaveqariartornerat ajorinngimmassuk, Demoktraatit nuatsinni inatsisartuni ilaasortaatitaat, Marie Fleischer, Naalakkersuisunut EU-mut Aningaasaateqarfiit nunarpullu pillugit apeqqutialunnik nassiussaqarnikuuvoq. Akissumminnilu Naalakkersuisut taakkartorpaat, nunatsinni suut EU-mit aningaasaleeqataaffigineqarsimasut.
Takugaannilu takluneqarsinanavoq aningaasaliiffigisat arlaqartut ilinniartitaanwermut attuumassuteqartuusut. Tamannalu sumilluunniit isornartoqanngilaq, tassa ilinniagaqartut EU-mit aningaasaliiffigineqartarsimanerat. Taasariqarporli amerlagisassaanngimmata.
Kisiannili tamannattaaq peqquteqarpoq. Tassami imaappoq, soorlu aalisarnermut atatillugu suliffissuaqarfiit assersuutigalugu EU-mit aningaasaleeqataaffigineqarsinnaanerat kissaatigineqarpat, taava tamanna iluatsissappat suleriaaseq allarluinnaq aqqusaarneqartussaassasoq.
Tamannalu Naalakkersuisut akissutaanni takuneqarsinnaavoq, tassanimi ersersinneqarmat tamanna anguneqarsinnaassappat taava pisussaq nunanik assigiinngitsunik allanik pingasunik suleqateqarluni pinngitsoorani ingerlanneqartussaassasoq piumasaqaataammat.
Saniatigullu maluginiartariaqarpoq, tapiissutinik aallertoqarsinnaanngimmat ingerlatsinermut sanaartukkanullu atugassanik aammalu aningaasarsianut atugassanik. EU-mimmi aningaasaliiffigiumasat sallerpaatut tassaapput ineriartortitsinermut attuumassuteqartut. Allatut oqaatigalugu tassa EU-mi aningaasaateqarfinnit qinnuteqarsinnaaneq imaannaanngitsorujussuuvoq.
Tamanna taatsiarpara peqqutigalugu oqallinnerni qaqutiguunngitsumik atorfilinnit politikerinillu tusarsaasinnaasarmat sanaartorumasanik EU-mit aningaasaliiffigineqarsinnaanermik taakkartuisarnerit. Kisianni tassa erseqqissassavara tamatuma angusinaanera imaannanngitsuummat.
Tassanilu immikkut taasariaqarpoq aamma aningaasaliiffigitinniarlutik saaffiginnittartut qalleraatiinnangajammata minnerunngtisumik Europami nunatataasiakkaat killiit EU-mut ilaasortaalernerisigut
Taamaattumik Naalakkersuisunit tusarusupparput EU-mi aningaasaateqarfinnut qanoq iliorlutik suliniarniaramik isumalluarpalunnersut?
Naalakkersuisummi isumaqarpat, soorlu nunanut allanut allaffeqarfipput Bruxelles-imilu allaffeqarfeeraasoq suliassaq taamatut annertutigisoq kivissallugu inuttalersugaasimasut?
Kiisalu aamma taasariaqarpoq Nuup Kommunea isumaqatigiissuteqarnikuummat Norddanmark-imik taallugu EU-mi allafeqarfimmik. Tamanna pivoq Ålborg-imik illoqarfittut ikinnguteqarneq aqqutigalugu. Taakkumi ukiorpassuarni suliassanik misilittagaqarluareerpoq taamallu oqilisaassussisinnaassuseqarluni. Taamatut suleqatiserinninneq soqutiginarluinnartuuvoq.
Naalakkersuisut tamanna eqqumaffiginerlugu?
Aatsitassanut / Pisuussutsinut uumaatsunut attuumassuteqartut
Aatsitassat pillugit Siunnersuisoqatigiinni ilaasortaanera aallaavigalugu tupaallaatiginngitsoorsinnaanngilara takullugu nassuiaasiami katillugu 108-nik qupperneqartumi pisuussutsinut uumaatsunut tunngasut quppernermik ataasiinnarmik inissalerneqarsimammata. Ilami sammivimmut atasumik pulaterfigisinnaasat soqutigartut amerlagaluaqaat, soorlu: uulia, aatsitassat aamma imeq, taasaqarniaannarlunga.
Siunissarlu eqqarsaatigalugu aatsitassalerineq aningaasarsiornissamut isumallutaalluartut ilagimmassuk eqqarsaallannaqaaq nassuiaasiami taamatut annikitsigisumik ilanngunneqarmat.
Tassalu Demokraatit Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasumik nassuiaasiaat pillugu oqaatigiumasaat.
Per Berthelsen - Demokraatit