Samling
EM 2003/12
11. marts 2003
Kuupik Kleist
Udenrigspolitisk redegørelse
Grønland midt i selvstændighedsprocessen skal være kendetegnet ved at føre en målrettet, offensiv og effektiv udenrigs- og sikkerhedspolitik.
I takt med at selvstændighedsbevægelsen vokser sig stærkere, orienterer befolkningen sig i højere grad mod det internationale samfund; for selvstændighed er jo ikke og skal ikke være selvtilstrækkelighed eller isolation, tværtimod er det at kende sin internationale rolle og aktivt udøve sine rettigheder og forpligtigelser.
Globaliseringen bringer alt tæt ind på livet af os – vi kan nærmest følge med i alt, rejse hvorhen i verden vi vil – men globaliseringen kræver også af os at vi tager stilling til sager og emner, som ikke altid er behagelige, sager som kan være ømtålelige og tunge.
Dagens debat om den udenrigspolitiske redegørelse drejer sig selvfølgelig først og fremmest om dagsaktuelle emner, de dagsaktuelle emner som i virkeligheden har været aktuelle i mange år. Udfaldet af vores stillingtagen vil til gengæld også have konsekvenser langt ud i fremtiden.
Missilskjoldet
Missilskjoldet var allerede under Reagan kendt under navnet ”Stjernekrigsprojektet” SDI og bliver i dag realiseret som MD.
Allerede før Reagan, Bush, Clinton og Bush formulerede vi kravet om ændringer i Forsvarsaftalen mellem Danmark og USA af 1951. Det har skiftende danske regeringer selvfølgelig vidst – alle andre påstande er utroværdige.
Vi står alligevel i dag, uanset den lange tid der er gået, i en hektisk situation, hvor vi med kniven på struben skal tage stilling til om vi skal acceptere det danske tilbud til USA om at bruge Thuleradaren til missilskjoldet.
Vi har selvfølgelig også vores forpligtigelser indenfor rigsfællesskabet, vi har pligt til at melde klart ud. Det har vi gjort ved gentagne gange tydeligt at kræve ændringer i Forsvarsaftalen af 1951 og ved at kræve stop for misgerningerne i Thule.
Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse at den nuværende politiske konflikt mellem Grønland og Danmark, først og fremmest bør løses politisk – når jura, økonomi og tekniske forhold bliver blandet ind, drukner det centrale emne – nemlig vores ønsker om selv at bestemme og tage ansvar for vort land.
Nogle nyhedsbureauer og den skrevne presse i Danmark kommer til tider med postulater om, at grønlændernes modstand mod opgraderingen af Pituffik blot sigter mod en økonomisk gevinst af baserne. Dette må på det kraftigste tilbagevises – de mål som garanterer samfundets fremtidige selvbestemmelse skal ikke bringes over styr – vore meninger kan ikke købes – der er ikke udsalg !
Man kan endda have mistanke om, at man prøver at udnytte vort lands svage økonomiske situation. Det er selvfølgelig fristende at kræve økonomiske eller andre modydelser, men Inuit Ataqatigiit er af den opfattelse, at man først og fremmest bør sigte mod en politisk aftale mellem vort land og Danmark.
Rækkefølgen skal være følgende, for det første: En politisk aftale mellem vort land og Danmark om genforhandling af 1951-aftalen, dernæst: En henvendelse til USA såvel fra vort lands Landsstyre og den danske regering om en forhandling, og først endelig: En stillingtagen til opgraderingen af radaren i Pituffik.
Selvfølgelig kan vi først tage stilling til andre ting, når vi først direkte kan deltage i forhandlingerne, vi har ikke mulighed for at blande os direkte, da aftalen kun er mellem Danmark og USA.
Med hensyn til missilforsvarsplanerne skal vi til sidst gøre klart, at påstanden om, at 1951-aftalen kun er et problem for vort land ikke passer – det er såvel et problem for os som for Danmark. I henhold til 1951-aftalen har Danmark overdraget hele sin overhøjhed til USA med hensyn til benyttelse af vort land som et forsvarsberedskab.
Danmarks og USA’s udtalelser om, at der ikke er behov for en ændring af 1951-aftalen er ligeledes ikke overraskende. Dette har Danmark og USA ikke behov for, da det er en fordel for dem – det er os der har behov for en genforhandling – det er vores land, der er tale om – det er vores fremtid, der er tale om.
Hidtil har der ikke været reelle forhandlinger, blot har de skiftende danske regeringer kommet med forsikringer om ikke at tage stilling, før befolkningerne i vort land og Danmark er blevet hørt på trods af, at deres stillingtagen i forvejen har været klart.
På baggrund af vore ovennævnte bemærkninger skal vi på det kraftigste opfordre Landsstyret og regeringen om fra nu af at indgå reelle forhandlinger – og opnå en aftale der kan accepteres af alle parter.
Jeg skal ikke her kommentere regeringens såkaldte hvidbog, som udkom nogle få dage siden – det ville være unødig tidsspilde – blot skal jeg henvise til Sikkerhedspolitisk Udvalgs fælles udtalelser.
Forberedelser til en krig mod Irak
Verdensbefolkningen har i efterhånden lang tid levet i utryghed p.g.a. USA’s krigsforberedelser mod Irak, det er skræmmende at forestille sig konsekvenserne for en krig – sådan en krig kan let sprede sig til resten af verden, og kan koste mange menneskeliv – og endnu medføre yderligere utryghed i verden.
Selvfølgelig er det nødverndigt, at sådanne skridt først går gennem De forenede Nationer. Hidtil har våbeninspektørernes arbejde været rosværdig, da de har været med til at holde de krigshungrende lande i skak. Dette er muliggjort af Tysklands, Ruslands og Frankrigs fornuftige diplomati – tankegangen om enhver konflikt kan løses ved krig bør afskaffes og erstattes med fredelige midler.
I netop disse dage og timer hvor man i FN’s Sikkerhedsråds bestræber sig for at komme til en beslutning, er USA’s handlemåder tankevækkende, idet de løbende tilbyder de fattige lande, der er nuværende medlemmer af Sikkerhedsrådet, økonomiske midler de ikke kan afvise, om at stemme for USA’s egne krigsforberedelser. Disse lande har formodentligt ikke anden udvej end at stemme for, på trods af deres modstand mod krig.
Inuit Ataqatigiit håber inderligt, at utrygheden kan løses med fredelige midler, samt at den irakiske befolkning kan leve i henhold til den internationale folkeret.
Med disse bemærkninger om de utrygge forhold, vil jeg komme til de andre punkter i den fremlagte redegørelse.
Relationerne til EU
Relationerne til EU har indtil for nylig haft sit udgangspunkt i fiskeriaftalen samt den såkaldte OLT-ordning. Inuit Ataqatigiit håber ligeledes på et positivt resultat af den igangværende genforhandling af fiskeriaftalen og hilser et positivt udfald af udviklingen af andre samarbejdsformer samt de tiltag der fremmer vores samarbejde med andre lande velkomment.
Med disse bemærkninger skal vi opfordre Landsstyret til at revurdere vores deltagelse i OLT-ordningen, da de lande der har samarbejdsaftaler under OLT-ordningen er dem, der har været kolonier af EU-medlemsnationer og derved har ”særlige andre” forbindelser med dem. På trods af det er disse lande handelsmæssigt ringere stillet end EU’s samarbejdslande. Vort lands fiskeriaftale er et godt sammenligningsgrundlag, idet EU kræver en ”tilfredsstillende” aftale, såfremt EU skal have andre samarbejdsformer med os, eksempelvis med hensyn til en toldfri handel med dem. EU stiller ikke sådanne krav 3.lande – derfor kræver vi af Landsstyret en revurdering af OLT.
Med hensyn til det såkaldte Det Arktiske Vindue skal Inuit Ataqatigiit blot opfordre til, at Landsstyret udarbejder en plan for at realisere de positive mål samt de mål der er nødvendige. Det Arktiske Vindue som støttes af alle må betragtes som et attraktivt samarbejdsredskab og må realiseres især med hensyn til det arktiske miljø.
Vi må beklageligvis konstatere, at Det Arktiske Vindue blot må betragtes som en overskrift, og derfor vil vi opfordre vore kollegaer i Landstinget til at deltage i dets udformning.
Samarbejde med nabolandene
Formålet med vores udenrigspoltiske relationer og handel med udlandet er et større samarbejde med vore nabolande. Formålet er hensigtsmæssig og støtteværdig, og i denne forbindelse støtter Inuit Ataqatigiit Landsstyrets kommende planer om at oprette et repræsentationskontor på Island.
Ligeledes støtter samtlige i Landstinget et nærmere samarbejde med Canada i alle henseender. Derfor er det overordentligt beklageligt og uforståeligt, at vejen til implementering af disse formål er elimineret i de foregående år. Lukningen af repræsentationskontoret i Ottawa må betragtes som en tankeløs handling. Det er besværligt at oprette et repræsentationskontor i udlandet, især da ikke-selvstændige lande uden videre ikke godkendes for at oprette et repræsentationskontor i en stat – med lukningen af repræsentationskontoret i Ottawa vil det blive overordentligt svært at genoprette sådan et i Canada i fremtiden.
Det er endnu mere beklageligt, at vor direkte flyforbindelse til Canada og ligeledes til Nordamerika er blevet lukket. I redegørelsen er konsekvenserne klart beskrevet; disse er færre muligheder og andre ubehagelige følger og fordyrelser. Inuit Ataqatigiit skal opfordre Landsstyret til at undersøge alle mulighederne med det formål at genoprette flyforbindelsen ved først givne lejlighed.
Det er ønskeligt, at Landstinget såvidt muligt bliver delagtiggjort og får indblik i takt med, at opgaverne og ansvaret bliver større med hensyn til udlandet og sikkerhedsspørgsmålene, vi vil derfor opfordre Landsstyret til at sørge for dette, eksempelvis ved at lade landstingsmedlemmer deltage i IWC-møderne, FN-relaterede opgaver samt i forhandlinger med EU.
Inuit Ataqatigiit finder det også vigtigt, at non-governmentale organisationer bliver delagtiggjort i det, der har relation til deres arbejde, da der hidtil har været gode erfaringer med det.
Efter disse bemærkninger vedrørende Landsstyrets Udenrigspolitiske redegørelse skal Inuit Ataqatigiit indstille følgende:
- at Landstinget på det kraftigste anmoder Landsstyret om politiske tiltag til genforhandling af 1951-aftalen imellem Grønland og Danmark, og at der ikke skal ske afgørelser vedrørende anvendelsen af Pituffik til missilforsvaret før der er en afklaring,
- at opfordre den danske regering til at deltage i arbejdet for at forhindre krigen imod Irak,
- at Landsstyret revurderer OLT-ordningen,
- at Landsstyret snarligt sørger for at den direkte flyforbindelse til Canada igangsættes,
- at Landsstyret overfor Landstinget fremsætter mål for realiseringen af det ”arktiske vindue”,
- at deltagere (fra Landstinget og Landsstyret) fra vort land efter møder/konferencer i internationale organisationer rapporterer til Landstinget,
- at Landsstyret ved deres deltagelse i forhold til deres udenlandske aktiviteter i større grad involverer Landstinget,
- at de non-govermentale organisationer i større grad involveres.
UKA 2003/12
11. marts 2003
Kuupik Kleist
Nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsineq pillugu nassuiaat
Nunanut allanut sillimaniarnikkullu politikki siunertalimmik, tunuarsimaanngitsumik anguniagaqarfiusumillu ingerlanneqassaaq, tassaasariaqarporlu Kalaallit Nunatta inuiaqatigiillu kalaallit namminersuleriartortut nunarsuarmioqatigiit akornanni ilisarnaatissarput.
Malungaarput ukiuni kingullerni namminersorusunnerup sakkortusiartornerata nalaani nunatsinni inuiaqatigiit aamma avatitsinni pisunut eqeeriartortut, tassami namminersorneq tassaassanngilaq imminut naammagiinnarluni nunarsuup sinnerani pisut soqutiginagit mattusimaarneq, tassaavorli nunarsuarmioqataasutut pisussaaffiit pisinnaatitaaffiillu naapertorlugit naalakkersuinikkut eqeersimaarluni ingerlatsineq.
Nunarsuarmi killeqarfeerukkaluttuinnartumi suna tamarmi qanilliartupiloortutut ippoq – periarfissinneqarpugut suna tamaat qanimut malinnaaffigisinnanngorlugu, periarfissaqalerpugut nunarsuarput tamaat angallavigisinnaanngorlugu aammali killeqarfeerukkiartornerup nunarsuatsinni pisartut avaanngunartorpassuit nassatarai. Ilisimassavarput nunarsuarmi killeqarfeerukkiartuinnartumi isummerfissanik nuannersuinnaanngitsunik aammali erloqinarsinnaasunik mianernartunillu nassataqartuassammat uatsinnut annertuumik piumasaqaatitalinnik.
Ullumi nunanut allanut tunngasutigut ingerlatsineq pillugu oqallinneq soorunami annerusumik ulluni makkunanerpiaq pisut aallaavigalugit pisariaqarpoq eqqaamassavarpulli ulluni makkunani pisut qangali aallartiffeqarmata aamma ulluni makkunani pisut maannga killeqaratik siunissami annertusiartortumik nunatsinnut sunniuteqassammata.
Qaartartunut ungasissumut ingeriuttakkanut illersuusiaq
Misiilinut illersuusiorniarneq 1980-ikkunnili Reagan-ip nalaani ”Ullorissat akornanni sorsunnissamut” piareersarnertut (Strategic Defence Initiative) SDI-mik taaneqarluni eqqartorneqalerpoq ullumikkullu MD-mik taaguuteqarluni piviusunngortinniarneqalerluni.
Reagan, Bush, Clinton Bush-ilu sioqqullugilli Danmarkip USA-llu nunarput pillugu isumaqatigiissutaat allanngortikkusullugu isummerpugut. Soorunami tamanna Danmarkimi naalakkersuisut nikerartut tamarmik nalunngilluinnarpaat – allatut oqalunneq minnerpaamilluunniit upperineqarsinnaanngilaq.
Taamaalilluni isummernissamut piffissaq sivisusimaqaaq taamaakkaluartorli ullumi uippallernertut ittumik pisoqarpoq, qangali Pituffimmut tunngasut isummerfigineqareertussaagaluit massakkut toqqusassineqareerluta isummeqqussaavugut – eqqornerusumik oqaatigalugu Pituffiup avataarsuani USA-p illersuusiariniagaanut atorneqarnissaanik Danmarkip neriorsuutaanut angeqquneqarpugut.
Aamma uagut soorunami naalagaaffeqatigiinni pisussaaffeqarpugut, pisussaaffippullu naapertorlugu ukiorpanngulersuni erseqqissartuarsimavarput 1951-imi isumaqatigiissut nutartertariaqartoq Pituffimilu ajortuliat tamaannga killeqartariaqartut.
Inuit Ataqatigiit-nni isumaqarpugut nunatta Danmarkillu akornanni aaqqiagiinngissutaasut annertunerpaatigut naalakkersuinermut tunngasuummata aamma naalakkersuinikkut aaqqiivigineqartariaqartut – inatsisinut assigiingitsunut, aningaasanut teknikkimullu tunngasut akulerussuunneqaleraangata sunarpiaq pineqarnersoq tammartinneqaqqajaasarpoq – tassaasoq uagut nammineerluta nunatsinni pisunut oqartussaarusullutalu akisussaarusunnerput.
Tusagassiorfiit ilaasa pingaartumillu Danmarkimi aviisit oqaatiginiartarpaat kalaallit nunatsinni sakkutooqarferneq aningaasarsiutiginiaannarlugu Pituffiup nutarteriffiginiarneqarnera akerlilersoraat. Tamanna sakkortuumik illuatungilertariaqarpoq – aningaasanik akilerneqarnerinnakkut anguniakkat inuiaqatigiit siunissami oqartussaasuseqarnerannut qulakkeerisussat sapanginneqassanngillat – isummavut pisiassaanngillat - akikilliliisoqassanngilaq !
Allaat pasilleqqajaanarpoq nunatsinni aningaasarsiornikkut sanngiitsumik inissisimaneq matumani atornerlunniarneqartoq. Soorunami aningaasanik allanilluunniit nalilinnik piumasaqarnissaq ussernartorsioqqajaanarpoq Inuit Ataqatigiit-lli isumaqarpugut naalakkersuinikkut nunatta Danmarkillu akornanni isumaqatigiissuteqartoqarnissaa sallerpaatut naammassineqartariaqartoq.
Suliassat tulleriinnerat imaassaaq, siullermik: Nunatta Danmarkillu akornanni naalakkersuinikkut isumaqatigiittoqassaaq 1951-imi isumaqatigiissut nutarterneqassasoq, aappassaanik: Danmarkimi nunatsinnilu Naalakkersuisut USA-mut saaffiginnissuteqassapput isumaqatigiinniarusullutik pingajussaanillu aatsaat: Pituffimmi radarip nutarterneqarsinnaanera isummerfigineqassaaq.
Soorunami aatsaat uagut nammineq isumaqatigiinniarnernut toqqaannartumik peqataasinnaalerutta isummerfissat allat saassinnaalissavagut, ullumikkut 1951-imi isumaqatigiissut Danmarkip USA-llu akornanniinnaq atsiugaammat uagut toqqaannartumik akulerunnissamut periarfissaqartitaanngilagut.
Misiilinut illersuusiorniarnermut tunngatillugu naggataagut erseqqissaatigissavarput 1951-imi isumaqatigiissutip nunatsinniinnaq ajornartorsiutigineqartutut oqaatiginiarneqartarnera tulluartuusorinnginnatsigu – uagutsitulli Danmark matumani ajornartorsiuteqarpoq. 1951-imi isumaqatigiissut naapertorlugu Danmark-ip nunatta sillimaniarnikkut atorneqarneranut oqartussaassuseqarnini tamaat USA-mut tunniussimavaa.
Aamma Danmarkip USA-llu 1951-imi isumaqatigiissutimik allanngortittariaqannginneranik oqaaseqartarnerat tupaallaatissanngilaq. Tassami Danmarkip USA-llu pisariaqartinngilaat taakkununnga isumaqatigiissut pitsaaqimmat – uagununa allanngortitsinissamik pisariaqartitsisugut – uagununa nunarput pineqartoq – uagununa siunissarput pineqartoq.
Manna tikillugu piviusumik isumaqatigiinniartoqarsimanngilaq taamaallaat Danmarkimi naalakkersuisut tulleriiaat nunatsinni Danmarkimilu innuttaasut tusarniaqqaartinnagit isummerniaratik nalunaaruteqartuartarsimapput naak qangali qanoq isummerniarnersut ersereersimagaluartoq.
Siuliani oqaaseqaativut tunngavigalugit nunatsinni Danmarkimilu naalakkersuisut sakkortuumik kajumissaarpagut piviusumik ullumimiit isumaqatigiinnialeqqullugit – isumaqatigiissummillu tamanit akuersaarneqarsinnaasumik angusaqaqqullugit.
Danskit naalakkersuisuisa nalunaarusiaat ullualuit matuma siorna saqqummersinneqartoq maani oqaaseqarfigissanngilara – piffissaajaataaginnassammat – tassunga tunngatillugu Inatsisartut Nunanut Allanut Sillimaniarnermullu Ataatsimiititaliaata oqaaseqaataa innersuussutigiinnassavara.
Irak-imut sorsunnialersaarneq
USA-p Irak-imut sorsunnialersaarneranik nunarsuarmioqatigiit sivitsulersumi najummassimanartorsiortinneqarpugut, ilumut Irakimi sorsuttoqalissagaluarpat kingunissai takorluussallugit amiilaarnaqaat – sorsunneq taamaattoq nunarsuatta sinneranut siaruaateriaannaavoq, inuppassuillu inuunerannik naleqariaannaalluni – nunarsuarmilu suli najummassimanartunik allanik nassataqassalluni.
Soorunami iliuuserineqartussat tamarmik Naalagaaffiit Peqatigiit aqqutigalugit pisariaqarput. Manna tikillugu sakkussianik naakkutilliisut suliaat nersualaartariaqarput, tassami ulloq manna tikillugu sorsukkusullutik silugussereersimasut ingalassimatinneqarput. Tamanna minnerunngitsumik Tyskland-ip Rusland-ip Frankrig-illu isumatuumik isummersornerannit periarfissinneqarpoq – tamatigut ajornartorfiit sorsunnikkut qaangerneqarsinnaanerannik eqqarsariaaseqarneq atorunnaartariaqarpoq eqqisseqatigiinnissamik sakkulersorani suliniuteqarnermik taarserneqarluni.
FN-ip Isumannaallisaanermut Ataatsimiititaliaani ulluni akunnernilu makkunanerpiaq aalajangerniarneq eqqarsaatigalugu USA-p pissusilersuutai assut eqqarsartitsipput, tassami nunat piitsut Isumannaallisaanermut Ataatsimiititaliami masakkut ilaasortat tulleriiaarlugit aningaasanik naaggaarsinnaangisaannik neqeroorfigeqattaarpaat – taakkua namminneq Irak-imut sorsulerniarlutik siunertaminnut tapersersuillutik taaseqqullugit. Ilimanarpoq nunat tamakku ilaat sorsunniarnermut akerliugaluit allatut ajornartumik akuersaarumaartut.
Inuit Ataqatigiit-nni neriuutigeqaarput najummassimanartorsiorneq sorsunnertaqanngitsumik aningorneqarumaartoq Irak-miullu inuit tamat oqartussaqataanerat naapertorlugu inuulernissaminnut periarfissinneqarumaartut.
Pissutsit tamakku nanertisimanartut eqqartoreerlugit nassuiaammi saqqummiunneqartut allat tikilaassavakka.
EU-mut attaveqarneq
EU-mut nunatta attaveqarnera qanittunnguaq tikillugu annertunerusumik aalisarnikkut isumaqatigiissuteqarneq aammalu OLT-imik taasamik aaqqissuussineq aallaavigalugit ingerlanneqarpoq. Massakkut aalisarnikkut isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaa siunertaralugu isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqartut pitsaasumik angusaqarfiunissaat aamma Inuit Ataqatigiit neriuutigaat aammalu suleqatigiiffiusinnaasut allat piorsaavigineqartut iluatsilluarnissaat nunanillu allanik suleqateqarnitsinnut siuarsaataasut tikilluaqqunaqaat.
Taamatut oqareerluta OLT-mik aaqqissuusinermut akuunitta Naalakkersuisunit nalilersoqqinneqarnissaanik kaammattuerusuppugut, tassami nunat OLT naapertorlugu suleqatigineqartut tassaapput naalagaaffinnit EU-mi ilaasortanit nunasiaataasimasut taamalillutillu taakkununnga „immikkut ittumik“ attaveqartut. Taamaakkaluartoq nunat tamakku pingaartumik niuernikkut EU-p suleqataaniit allaniit ajornerusumik pineqartarput. Nunatta aalisarnikkut isumaqatigiissutaa assersuutissaqqippoq tassami EU-p allatigut suleqatigissagunitigut piumasaraa „naammaginartumik“ (tassa EU-mut naammaginartumik) isumaqatigiissuteqarnikkut aatsaat nunarput allatigut suleqatigineqarsinnaasoq soorlu akitsuusigaanngitsunik EU-mut nioqquteqarsinnaaneq eqqarsaatigalugu. EU nunanut allanut suleqatigisaminut taamatut piumasaqaateqarneq ajorpoq – taamaattumik OLT naalakkersuisunut nalilersoqquarput.
Issittumut Igalaamik taaneqartoq eqqarsaatigalugu Inuit Ataqatigiit-niit kajumissaarutigiinnassavarput siunertat pitsaasut aammalumi pisarialimmik siunnerfillit timitalerniarlugit Naalakkersuisut iliuusissanik pilersaarusiussasut. Issittumut Igalaaq tamanit tapersersorneqartoq issittumi pingaartumik avatangiisit eqqarsaatigalugit suleqatigiissutissatsialattut isigineqartariaqarpoq timitalersorneqartariaqarlunilu.
Ajoraluartumik oqartariaqarpugut Issittumut Igalaaq manna tikillugu qulequtaannartut isigisariaqartoq, Inatsisartoqatigullu kajumissaarusuppavut qulequttap immersorneqarnissaanut peqataaqqullugit.
Nunat qanigisat suleqatigineqarnerat
Nunatta nunanut allanut attaveqarnerani aammalu nunanik allanik niueqateqarniarnerani siunertaavoq nunat sanilerisatta annertunerusumik suleqatigineqarnissaat. Siunertaq pissusissamisoorlunilu tapersersornarpoq tassungalu atatillugu Naalakkersuisut Islandimi aallartitarfeqalersinnaanermik suliniuteqarniarnerat Inuit Ataqatigiit tapersersorpaat.
Aamma Inatsisartuni tamatta Canada-p sutigut tamatigut qaninnerusumik suleqatigineqarnissaa tapersersorparput. Taamaammat taamatut siunertap timitalerneqarnissaanut aqqutissaasut ukiuni kingullerni piiarneqarnerat paasiuminaallunilu assut uggornarpoq. Ottawa-mi aallartitaqarfiup matuneqarnera isumaatsuliornertut oqaatigisariaqarpoq. Nunami allami aallartitaqarfimmik pilersitsineq imaannaanngitsuuvoq pingaartumillu Naalagaaffiunngitsut naalagaaffimmi allartitaqarfeqalersinnaanerat imaalitsiaannaq akuersaarneqarneq ajormat – Ottawa-mi aallartitaqarfiup matuneqarneratigut siunissami Canada-mi aallartitaqarfimmik pilersitseqqissinnaaneq ajornakusuussaqaaq.
Sulili uggornarneruvoq Canada-mut taamatullu amerikap avannaanut timmisartukkut toqqaannartumik attaveqarnitta kipineqarnera. Nalunaarummi tamatuma periarfissarpassuarnik mattussinera allatigullu nuanninngitsunik akitsoorsaataasunillu kinguneqarnera erseqqissumik allaaserineqarsimavoq. Inuit Ataqatigiit naalakkersuisut kaammattussavaat suut periarfissaasinnaasut tamaasa misissuiffigeqqullugit Canada-mut toqqaannartumik timmisartorsinnaanerup periarfissaq siulleq atorlugu ammaateqqinnissaa siunertaralugu.
Nunanut allanut sillimaniarnermullu tunngasutigut suliassat akisussaaffiilu annertusiartortillugit sapinngisamik Inatsisartut akuutinneqarnissarput alakkaamasaqarnerulernissarpullu kissaatiginarmat Naalakkersuisut kaammattorusuppagut Inatsisartuni ilaasortanik peqateqartarnissaq isumaginiartaqqullugu, assersuutigalugu IWC-mut ataatsimiigiartarnerni, FN-imut tunngasunik suliaqarnermi EU-mullu isumaqatigiinniarnerni.
Aamma Inuit Ataqatigiit-niit pingaartipparput kattuffiit naalakkersuisutiguunngitsumik ingerlatsisut susassaqarfiinut tunngasuni akuutinneqartarnissaat, tamannami manna tikillugu pitsaasunik misilittagaqarfiulereerpoq.
Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuisut nalunaarutaat taamatut oqaaseqarfigalugu naggataatigut Inuit Ataqatigiit-niit makku inassuteqaatigissavagut:
- Nunatta Danmarkillu akornanni 1951-imi isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaanik naalakkersuinikkut isumaqatigiittoqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqarnissaannik sakkortunerpaamik Inatsisartunit kaammattorneqassasut, tamannalu anguneqartinnagu Pituffiup misiliinut illersusiamut atorneqarniarnera isummerfigineqassanngitsoq,
- Danmarkimi naalakkersuisut Irak-imi sorsunnialersaarnerup pinngitsoortinneqarnissaa siunertaralugu suliniaqataaqqullugit kaammattorneqassasut,
- OLT-imik aaqqissuussinermut nunatta peqataanera naalakkersuisunit nalilersorneqaqqissasoq,
- Canadamut timmisartukkut toqqaannartumik attaveqaqqilernissaq naalakkersuisut piaartumik isumaginiassagaat,
- „Issittumut Igalaap“ timitaqarnerusumik angusaqarfiunissaa siunertaralugu Naalakkersuisut oqallisissiamik Inatsisartunut saqqummiussaqassasut,
- nunat tamalaat akornanni suleqatigiiffiit ataatsimiinneranni nunarput (Inatsisartut, Naalakkersuisulluunniit) sinnerlugu peqataasartut Inatsisartunut nalunaaruteqartassasut,
- Naalakkersuisut nunanut allanut tunngasutigut suliaqarnerminni Inatsisartuni ilaasortat annertunerusumik akuutittalissagaat,
- Kattuffiit naalakkersuisutiguungitsumik suliniuteqartut peqataatinneqartassasut.