Samling
Anthon Frederiksen den 11. marts 2003
FM-2003/12-0
Redegørelse vedr. udenrigspolitiske spørgsmål.
Jeg har på vegne af Kandidatforbundet med interesse gennemgået redegørelse vedr. de udenrigspolitiske spørgsmål, og vil kommentere dette med følgende:
Først og fremmest vil jeg på vegne af Kandidatforbundet byde den danske udenrigsminister Per Stig Møller velkommen. Jeg skal også fra Kandidatforbundets side give udtryk for, at vi med ret slet ikke kan acceptere, at udenrigsministeren har fået en trussel ifm. sit grønlandsbesøg, og vi finder det dybt beklageligt, både fra befolkningens og Kandidatforbundets side.
Jeg skal fra Kandidatforbundets side understrege, at en af Kandidatforbundets store interesser er, at Grønland vedligeholder sit netværk med andre lande i alle henseender, også nationer, som ligger uden for Danmarks grænser, ikke mindst hvad angår handel, samhandel, uddannelse og turisme.
En af Kandidatforbundets vigtigste målsætninger er, at man i Grønland konkret skal undervise mere end hidtil i fremmed sprog, ikke mindst i engelsk som fremmedsprog. Det er Kandidatforbundets overbevisende opfattelse, at det er uhyre vigtigt og nødvendigt at kunne beherske mindst det engelske sprog i vores kommunikation med omverdenen.
Kandidatforbundet er også vidende om, at den danske rige har ansvar og beføjelser overfor Grønland pba. den grønlandske situation, hvad angår udenrigspolitik. Det er vigtigt, at parterne imellem politisk oppebærer gensidig forståelse og troværdighed indenfor rigsfælleskabets rammer.
Derfor finder Kandidatforbundet det vigtigt, at den danske riges beføjelser og handlinger om Grønland, bliver fuldtud og troværdigt bliver videreinformeret til Grønlands Landsstyre i en mere koordineret plan.
Derfor er det meget vigtigt, at den danske rige i rigsfællesskabets ånd og uden hemmeligheskræmmeri formidler fælles anliggender i udenrigs- og forsvarspolitiske spørgsmål, især i det faktuelle globale sammenspil.
Kandidatforbundet finder det også absolut nødvendigt, at man fastholder resolutioner i det arktiske samarbejde gennem Det arktiske Råd. Det samme gælder Grønlands samspil med de nordiske lande via Danmark, samarbejdet i Det Vestnordiske Råd, Grønlands medvirken i traktater i EU’s 20 bilaterale konventioner med tidligere kolonier, som Grønland er involveret i nationale fiskeriaftaler uden at modtage generelle subsidier, og som Grønland i internationalt og i FN plan involverer sig mere og mere gennem rigsfællesskabet med Danmark i de senere år. Grønland skal være meget mere opmærksom på den arena, som udspiller sig på verdensmarkedet, som bliver bearbejdet i Grønlands Hjemmestyre Udenrigs- og Danmarkskontorer i København og Bruxelles.
Kandidatforbundet finder det endvidere vigtigt, at der skal etableres en større skibs- og flytrafik mellem Grønland og Nordamerika (USA og Canada), som er meget vigtig for Grønland. Derfor vurderer Kandidatforbundet, at der er gode udsigter til en større trafik mellem Grønland og Nordamerika gennem Royal Arctic Line’s samarbejde med det islandske Eimskip og mellem RAL og Nordamerika.
Desværre kom der uhensigtsmæssige konsekvenser i samarbejdsophøret mellem Grønlandsfly og First Air i efteråret 2001, også hvad turiststrømmen angår til og fra Grønland. Derfor har jeg givet udtrykt for, på vegne af den daværende landsstyremedlem for fiskeri, fangst og bygder under ICC-konferencen i Fort Chimo i Canada, at der genetableres flytrafik mellem Grønland og Canada, og det vil jeg på vegne af Kandidatforbundet stille spørgsmål om, hvorvidt denne hensigt er nået frem, og hvilke planer man har i den forbindelse.
Hvilke visioner har Landsstyret for implementeringen af denne sag?
Der har været vedtaget en beslutning om bæredygtighed i de nordiske lande ifm. Nordisk Råds møde i 1998, hvor de nordiske landes regeringschefer og vores landsstyreformand deltog. I den forbindelse kom Landsstyret med en melding i 2002 om, at Grønland planlægger en strategi om bæredygtighed. Hvorvidt er denne plan skredet frem? Samtidig med vi snakker om bæredygtighed, har vi desværre ubetinget været med til, at visse fisk og visse dyrarter gået i klemme i bæredygtighedsdebatten.
Ifm. kommende EU-aftale har kommissionen bl.a. varslet om, at Grønland skal være vært for kommunikation, fsva. nært samarbejde for udviklingen i den globale spørgsmål om bæredygtighed.
Der findes flere positive ting i samarbejdet med EU generelt. Men desværre ser det ud til, at fiskeriaftalen med EU bærer uhensigtsmæssige konsekvenser for fiskeriet i Grønland, idet EU-trawlere har fået prioritet for at indhandle hos RG-fabrikker frem for kystnært fiskeri. Hvad vil Landsstyret gøre ved dette?
Det fremgår utvetydigt i aftalen mellem EU og Grønland, at Grønland eller Landsstyret ikke kan rokke i, hvor meget EU skal få for sin egen andel. Størrelsen af udbyttet af fiskeriet skal kun afgøres af aktørerne fra Frankrig, England, Tyskland og Danmark under fiskeri i grønlandske farvande.
Det er chokerende at læse disse ordninger, og mange vigtige spørgsmål kommer uafladeligt frem. EU har ret til at fiske 100.000 – 120.000 tons i grønlandske farvande ifølge EU-fiskeriaftalen. Er disse tal realistiske? Det må Landsstyret svare på.
Det fremgår i redegørelsen, at OLT-aftalen rækker frem til 2011 generelt, og det er oplagt at forespørge om, hvilke tanker har Landsstyret i de kommende politiske fiskeriaftaler 10-20 år frem med EU?
Heri tænker jeg på, at EU-fiskeriaftalen udløber i 2006.
Til slut vil jeg nøjes med at understrege, at Kandidatforbundet ikke kan acceptere spøgeriet omkring, at Amerikanerne tilbageleverer Dundas til Grønland. Og det er vores konklusion på baggrund af faktuelle forhold. Kandidatforbundet kan heller ikke acceptere, at den danske regering og Landsstyret forholder sig passivt overfor Thulebefolkningens stillede spørgsmål.
Vi vil fortrøstningsfuldt afvente landsstyreformandens melding om den kommende høring af befolkningen, og jeg vil på vegne af Kandidatforbundet være med til at sende en melding til den danske regering til den tid.
Med disse ord tager jeg redegørelsen til efterretning.
|
Politik-ikkut suliniaqatigiiffik ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT |
||
|
Anthon Frederiksen Upa – 2003/12-0 |
ulloq, 11. marts 2003 |
|
Nunanut allanut tunngasumik nassuiaat.
Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat Kattusseqatigiit sinnerlugit soqutigalugu misissorsimavara imaattumillu oqaaseqarfigissallugu.
Siullermik danskit nunanut allanut minister-iat Per Stig Møller Kattusseqatigiit sinnerlugit Nunatsinnut tikiklluaqquara. Aamma oqaatigissuara nunanut allanut ministerip Nunatsinnukarniarnerani siorasaarneqarsimanera Kattusseqatigiinniit aku-erisinnaanngilluinnaratsigu aammalu Nunarput inuilu sinnerlugit Kattusseqatigiinniit taama pisoqarsimanera assut ajuusaarutigingipput.
Kattusseqatigiit sinnerlugit erseqqissaatigissuara; Kattusseqatigiinni soqutigilluinnakkatta ilagimmassuk; Nunatta nunanik allanik aamma Danmark-ip avataaniittunik sutigut tamatigut attaveqartuarnissaq, minnerunngitsumik niuerneq, niueqatigiinnerlu, ilinniartitaaneq aammalu takornariartitsineq eqqarsaatigalugit.
Kattusseqatigiinni anguniakkatta pingaartut ilangaat takornartat oqaasiisa minnerpaamik aamma tuluit oqaasiisa ullumikkorniit suli annertunerusumik Nunatsinni piginnaasaqarfigineqarnerulernissaat pimoorullugit anguneqartariaqartoq, tassami Kattusseqatigiinni isumarput nalunngisavullu naapertorlugu minnerpaamik tuluit oqaasiisa piginnaasaqarfiginissaat, Nunarsuarmioqatitsinnik attaveqarnermut pingaaruteqarluinnarlutillu pisariaqarluinnarmata.
Kattusseqatigiinnili aamma nalunngilarput; ullumikkut Nunatta naalakkersuinikkut inissisimanera pissutigalugu; qallunaat naalagaaffiata Nunatsinnut akisussaaffeqar-lunilu oqartussaaffeqarnera, naalagaaffeqatigiinnerup iluani paaseqatigiinnikkut aammalu tutsuiginartumik ingerlanneqarnissaat naalakkersuinikkut illuatungeriinnit pingaartinneqartoq.
Taamaammat Kattusseqatigiinni pingaartipparput; Nunarput pillugu danskit iliuuserisartagaasa tamakkiisumik Nunatsinni naalakkersuisunut tutsuiginartumik paasissutissiissutigineqartarnissaat ataqqeqatigiinnermik tunaartaqarluni ingerlan-neqartariaqartut.
Taamaammat Naalagaaffeqatigiinnermi danskit naalagaaffiata Nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimoorussamik ingerlatsinera pissutsit taamaakkallartillugit illuatungeriinnut qoqassiinertaqanngitsumik ingerlanneqarnissaa pingaaruteqarluin-narpoq.
Nunani Issittuni Suleqatigiinnerup ilaatigut Issittumi Siunnersuisoqatigiit atorluarlugit ingerlanneqarnera, Nunat Avannarliit Danmark aqqutigalugu suleqatiginerat, Nunat Avannarliit killiit siunnersuisoqatigiiffianni suleqatigiinnerup inger-lanneqarnera, EU-mik nunat nunasiaasimasut allat katillugit 20-it peqatigalugit Nunatta isumaqatigiissuteqarnikkut peqataanera, allatuulli immikkut tapiiffigineqarneq ajoraluarluni aalisarnikkut isumaqatigiissut tunngavigalugu peqataalluni, Nunarsuaq tamakkerlugu suleqatigiissutigineqartut aamma Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissutaat assigiinngitsut Nunatta ukiuni kingullerni Danmark-i aqqutigalugu peqataaffigileraluttuinnangai aammalu Nunanik allanik niueqateqarnermi isumaqatigiissutinut assigiinngitsunut tunngasut Nunatta peqataaneruleriartornerani qularnanngitsumik naalakkersuinikkut eqqumaffigisassarpassuit aamma Nunanut allanut allattoqarfinniit København-imi Bruxelles-imilu malinnaaffigineqartut allarpassuillu Nunanut allanut Nunatta attuumassuteqarfigisai pingaaruteqarluinnartut attaviinnarneqarnissaat Kattusseqatigiinniit soqutigilluinnarpavut.
Umiarsuit timmisartullu atorlugit Canada-mut USA-mullu attaveqarnerulernissaq Nunatsinnut annertuumik soqutiginaateqartoq Kattusseqatigiinniit soqutigiuaannarparput, taamaattumik Royal Arctic Line-p Island-imi umiarsuaatileqatigiiffik Eimskip suleqatigiinnerisigut ingerlatsineq aammalu pilersaarutit naapertorlugit ilaatigut RAL-imiit Nunatta kimmut umiarsuartigut attaveqarnerulernissaat Kattusseqatigiinniit isumalluarnartutut nalilerumavarput.
Timmisartukkut attaveqaqatigiittarneq qanga Grønlandsfly-ip First Air-illu ingerlassimasaraluat ajoraluartumik 2001-imi ukiakkut unitsinneqarneratigut aamma takornariaqarnermut nunatsinnut sunniuteqarnerluppoq, taamaattumik siornatigut aalisarnermut piniarnermut nunaqarfinnullu naalakkersuisuusimasup ICC-ip Kuujjuarmi, Nunavimmi ataatsimeersuarneranut atatillugu Naalakkersuisut sinnerlugit kissaatigisimasaa, tassalu Nunatta Canada-llu akornanni timmisartuussinermik nutaamik ammaasoqaqqinnissaanik piumasaqaatigineqarsimasup maanna qanoq pilersaarutigineqarnera Kattusseqatigiit sinnerlugit soqutigalugu paaserusuppara.
Qanoq tamatuma piviusunngortinneqarsinnaanera Naalakkersuisut takorloorpaat ?
1998-imi Nordisk Radip ataatsimiinnerani nunat avannarliit Naalakkersuisuisa siulittaasuinit peqataaffigineqartumik aamma Nunatsinniik Naalakkersuisut siulittaasuanit peqataaffigineqartumik Nunani Avannarlerni piujuartitsinissamik akuersiso-qarsimavoq, tamatuma kingorna 2002-imi Naalakkersuisut oqaatigivaat Kalaallit Nunaat piujuartitsinermik tunngaveqartoq pillugu pilersaarusirtoqalersaartoq. Tamanna pilersaarut sumut killinnersoq ilanngullugu paaserusuppara? tassami ajora-luartumik piujuartitsiniarnermik oqaluutigaluta aalisakkat piniakkallu ilaat ullumikkut miserratissaanngitsumik piujuaannarsinnaaneri qularnanngitsumik ulorianartorsiortikkatsigit.
Naak EU-mut isumaqatigiissuteqarnissamik pisariaqartitsinermut tunngatillugu kommissionip siunnersuutigisimasaasa ilagingaat: 2007-imi Kalaallit Nunarput attaveqarnermi tunngaviussasoq nunarsuarmioqatigiinni piujuaannartitsinermik tunngaveqarluni ineriartorneq pillugu qanimut suleqatigiiffiussasoq.
EU-mik suleqateqarneq arlalitsigut ajunngitsortaqarpoq, kisianni aamma aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip soorluuna annerujartuinnartumik Nunatta sineriaani aalisartortatsinnut ilaatigut sunniuteqapiluttalersoq, tassami sinerissamut qanittumi rejer-niat eqqarsaatigalugit ilaatigut kilisaatit EU-meersut RG-ip fabrik-kiinut nunqavissuniik salliutinneqarlutik tunisitinneqartalersimammata. Tamanna qaangerniarlugu Naalakkersuisut qanoq iliulersaarpat?
Tassami Kalaallit Nunatta EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissummiit qanorpiaq EU pissarsisarnersoq Kalaallit Nunatta imaluunniit Naalakkersuisut aalajangersinnaanngikkaat nalunaarusiami ersarissumik allassimavoq, tassa pissarsiat qanoq annertutiginissaat aalisarnermi soqutigisalinnit namminersortunit, Frankrigimeersunit, Tuluit nunaanneersunit, Tysklandimeersunit Danmark-imeersunillu Kalaallit Nunatta eqqaani aalisarsinnaatitaasunit aalajangerneqartarmat.
Taamatut allaqqasoqarnera takullugu tupaallannaqaaq, apeqqutissallu soorunami imaanginnavissut saqqummerarsinnaallutik. EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissutikkut EU-mi aalisartut Nunatta eqqaani aalisakkat 100.000 - 120.000 tons pisarisinnaasarsimavaat, ilumut kisitsisit taakku qanoq tutsuiginartigippat ? tamanna naalakkersuisunut aamma akeqqunaqaaq.
Tassami OLT-mik isumaqatigiissut ataatsimut tamaat isigalugu nutarternera 2011-ip tungaanut atuukkallartussaasoq nalunaarusiami aamma oqaatigineqarmat aamma ilanngullugu paaserusunnarpoq; ukiunut tulliuttunut 10-20-inut naalakkersuisut EU-mut immikkut isumaqatigiissuteqartarnermut tunngatillugu qanoq eqqarsaateqarnersut ?
Tassa aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip 2006-imi naanissaa matumani eqqarsaatiginagu.
Naggataatigut naatsumik erseqqissaassutigiinnassuara; Dundas-ip Amerika-miuniit Nunatsinnut utertinneqartuusaarnera Kattusseqatigiinniit pissutsit assigiinngitsut imaaliallaannarlugit akuersaarneqarsinnaangitsut pissutigalugit akuersaarnartinngilluinnaratsigu. Aammalu Thule-mut tunngatillugu pisut assigiinngitsut pillugit Qaanaarmiut dansk-it naalakkersuisuiniit, minnerunngitsumillu Nunatsinni Naalakkersuisuniit tusaaniarneqannginnerat aamma Kattusseqatigiinniit akuersaarnartinngilluinnarparput.
Naalakkersuisut siulittaasuata saqqummiussinermini innuttaasunik tusarniaanissaq qilanaaralugu utaqqissuarput, taamanikkumullu innuttaasut isummernissaat paasilluariarlugu ersarinnerusumik dansk-it naalakkersuisuinut nalunaaruteqarnissamut Kat-tusseqatigiit sinnerlugit peqataajumaarpunga.
Taamatut oqaaseqarlunga nassuiaat tusaatissatut tiguara.