Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2003/12
11. marts 2003
Udenrigspolitisk redegørelse
Indledning
Fra Siumut har vi, efter en grundig gennemgang, følgende bemærkninger til den omfangsrige udenrigspolitiske redegørelse:
Fra Siumut glæder vi os over, at udenrigsministeren kan overvære debatten om den udenrigspolitiske redegørelse, og i den forbindelse skal vi fra Siumut byde Per Stig Møller og hans følge velkommen. Ligeledes glæder vi os over den løbende forbedring af kvaliteten i den udarbejdede udenrigspolitiske redegørelse, som hvert år synes at blive bedre. Redegørelsen omfatter en kort, præcis og forståelig gennemgang af de væsentligste udenrigspolitiske forhold, som Grønland arbejder med, og fra Siumut ønsker vi hermed at udtrykke vor påskønnelse af de medarbejdere, som har deltaget i udarbejdelsen af redegørelsen. Eftersom redegørelsen er meget omfattende skal vi ikke her komme ind på samtlige punkter, og derfor vil vi koncentrere os om de forhold, som vi betragter som de væsentligste.
Landsstyrets arbejde
I Siumut har vi med glæde kunnet konstatere, at det siddende landsstyre arbejder på grundlag af de tidligere fastsatte mål inden for det udenrigspolitiske område. Således sikrer man – efter vores mening – de gode relationer til Danmark, EU og andre lande.
Det er vigtigt, at vi deltager aktivt i bestræbelserne på at forbedre forholdene i en verden i konstant udvikling. Vi er en del af verdenssamfundet – og vi skal fastholde og videreudvikle dette forhold ved at styrke det gode samarbejde vi har med andre nationer. Som samarbejdspartner anser vi det derfor som vigtigt, at fastholde det gode samarbejde med Udenrigsministeriet, for vi kan kun fastholde de gode resultater gennem meningsudveksling, og vi har alle en forpligtelse heri.
Missile Defense
Fra Siumut vil vi benytte denne lejlighed til at uddybe vores holdninger omkring missilforsvaret og forsvarsaftalen.
Meget har ændret sig i USA og resten af verden siden USA først fremlagde tanker om etablering af NMD, National Missile Defence i 1999. Det er hermed ikke kun forsvar af USA, som der diskuteres. Men diskussionen går på beskyttelse af hele forsvarsalliancen mod missilangreb. De ændrede forhold har uden tvivl bevirket, at der er behov for en mere åben information, kommunikation og et tillidsfuldt samarbejde medlemslandene i forsvarsalliancen imellem – og vi er medlemmer af dette samarbejde.
I Grønland er vi velvidende om, at Grønland siden begyndelsen af 1800-tallet har været omfattet det såkaldte Monroe Doktrin, hvor vort land har været anset som en del af Nordamerika, og har derfor været omfattet i forsvaret heraf. Således forholder tingene sig.
Derfor er det yderst vigtigt for os, at vi deltager i alle beslutninger, forhandlinger og drøftelser omkring vor egen sikkerhed. Som medlemmer af NATO, må vi alle prioriterer at have en fælles forståelse i forhold omkring sikkerhed. Og det er i denne forbindelse at diskussionen omkring vigtigheden af Pituffik-radaren igen er på dagsordenen.
Fra Siumut er tilhængere af, at der først skal gives et endelig svar på henvendelse fra USA, når det alle nødvendige analyser er gennemført, samt de politiske og folkelig debat er afholdt. Efter Siumuts vurdering er det derfor yderst vigtigt, at der afholdes en offentlig høring i Katuaq, som sendes til hele landet, og at grønlandske og danske politikere med relationer til udenrigsforhold rejser til Qaanaaq og Pituffik, samt afholdelse af høring i Folketinget på et senere tidspunkt.
Det har derfor ikke forbigået vores opmærksomhed, at den danske regering allerede har givet udtryk for, at man ikke ser nogen hindringer for at bruge Pituffik-radaren i forbindelse med etablering af en missilskjold. Selvfølgelig vil vi ikke blande os i hvordan danskerne forholder sig til sagen, men vi har fået utvetydige løfter om en fælles stillingtagen fra Grønland og Danmark efter afvikling af førnævnte aktiviteter – derefter skulle der tages en samlet stilling i rigsfællesskabet i fuld forståelse med hinanden. Derfor er vi noget forundret over udenrigsministerens tilsagn i modstrid med løfterne, at man vil tage stilling til placering af anti-missil-våben „inden for den danske rige“, og undlod at afvise tanken. Vi har svært ved at forholde os til denne udmelding. Der er nok ingen planer om opstilling af sådanne våben i midten af København.
Sådan skal tingene ikke foregå. Fra Siumut kræver vi, at der tages en fælles stillingtagen fra Grønland og Danmark. Vi kræver en gennemgang af, forhandling i og stillingtagen til samtlige forhold, før en eventuel godkendelse af henvendelsen kan foreligge. Det er vigtigt at pointere, at det ikke kun drejer sig om forholdene omkring miljøet. Fra Siumut ønsker vi at blive inddraget i alle væsentlige forhold, som berører de grønlandske befolkning samt Pituffik og en fremtidig udnyttelse af området.
I Grønland ønsker vi, og prioriterer vi – i lighed med andre folk i verden – højt på at udvikle af vort samfund til at blive moderne og demokratisk. Grønland er ikke nogen militærmagt, og vi har bestemt ingen illusioner om at udvikle os til at blive en militærmagt – men vi er interesseret i at fastholde vort lands frihed – og vi vil aldrig tolerere, at vort land udgør nogen trussel mod fred i verden. Vi er et fredeligt folkefærd. Derfor er vi i Siumut helt enige med landsstyret i, at opdatering af radaren i Pituffik ikke skal udgør trussel mod verdensfreden og medføre et nyt våbenkapløb.
Forsvarsaftalen
Historien om tilblivelsen af basen i Pituffik er i forvejen så belastende, at al fremtidig stillingtagen herom bør foregå i fuld forståelse mellem Grønland og Danmark. Ikke mindst hvad angår aktiviteterne i Pituffik og den politiske aftale – nemlig forsvarsaftalen af 1951, som ikke længere er tidssvarende. Efter Siumuts mening kan demokratiske lande som Danmark og USA ikke længere ignorere det samlede Landstings, de folkevalgte i Grønland, ønske om en genforhandling af aftalen. Vi ønsker at man respekterer vor rettigheder til at kunne deltage i udformning af aftalen ved deltagelse i forhandlingerne. Indgåelse af en sådan grundlæggende aftale bør prioriteres frem for alt.
Når man betragter samarbejdet mellem Danmark og USA omkring den amerikanske tilstedeværelse i Grønland må vi sige, at der er få lyspunkter i denne kapitel af landets historie. Tvangsflytning, brudte løfter, løgn omkring de faktiske forhold, forurening med farlige atommaterialer og mange andre ting. Alle disse ting er ikke glemt – og man kan ikke uden videre udviske disse ting fra grønlændernes bevidsthed – alle disse ting er i høj grad med til at farve den politiske diskussion og stillingtagen i dag. Det er nogen gange meget svært at tage ordentlige diskussioner om Grønlands forhold til NATO, og hvordan Grønland skal forholde sig i forsvarsalliancen netop på grund af de historiske aspekter. Det er næsten umuligt, at tage en diskussion om det væsentligste spørgsmål, nemlig om Grønlands sikkerhed, Grønlands position i verden hvad angår sikkerhed og ikke mindst hvordan Grønland kan bidrage til en tryggere verden, som vi lever i.
Vi vil derfor anbefale, at man diskuterer forholdene omkring missilforsvaret og Pituffiks fremtid i samtlige politiske fora – hvor vi diskuterer Grønlands sikkerhed mere fremtidsrettet, hvordan Grønland forholder sig til verdensfreden og hvordan Grønlland kan bidrage til en tryggere og bedre verden. Det er nogle vigtige spørgsmål, som vi må tage stilling til, og derfor må vi stille realistiske krav, ikke mindst at vi arbejder for at opnå indflydelse og medansvar i forhold, som berører Grønland. Det er naturligt.
I Siumut mener vi, at Danmark må anstrenge sig til at vende tilbage en mere konstruktiv retning, og i Grønland ønsker vi at blive taget alvorligt og kræver at blive behandlet som en ligeværdig partner. „Hvis det ikke sker – vil man en dag vågne op som en af verdens mindste land“.
Irak-krisen
Som afslutning på forholdene omkring sikkerhed har vi bemærkninger til de aktuelle forhold omkring Irak. Fra Siumut anser vi amerikanerne som vores venner og allieret – og har altid gjort det – men vi er imod enhver reaktion uden om FN´s Sikkerhedsråd. Der er ingen tvivl om, at man først reagerer med støtte fra FN, såfremt verdensfreden skal sikres, og at alle alternative muligheder skal afprøves, og reagerer efter at alle andre muligheder er udtømt. Hvis dette ikke sker, kan vi komme i en situation, som kan være ubehageligt for os alle sammen, og det er ikke ønskeligt.
Foruden forholdene omkring sikkerhed har vi fra Siumut nøje fulgt med i landsstyrets glædelige resultater omkring andre udenrigsforhold igennem det forgangne år, der bekræfter vor plads i verdenssamfundet. Vi er stolt over det.
EU- OLT
Hvad angår arbejde om fornyelse af fiskeriaftalen med EU, følger vi i Siumut med i processen, og vi vil opfordre Landsstyret til at bestræbe sig på at opnå gode resultater i genforhandlingen. Det er nødvendigt at fastholde den nuværende fiskeriaftales økonomiske forudsætninger. Samtidig med denne må vi ikke stå i vejen for en drøftelse af en budgetstøtte uanset værdien af de fisk, som EU fisker. Der er allerede på nuværende tidspunkt en hel række punkter, som EU og os kan samarbejde med hinanden om. Det gælder uddannelse, infrastruktur, klimaforskning, miljø, mineralefterforskning m.m. At vi også er klar over vor geopolitiske placering i verden, er en selvfølgelighed.
I betragtning af EU´s stærke relationer til andre steder i verden, specielt under udvidelsesaktiviteter mod Østeuropa, må vi bede Landsstyret om at sørge for, at forhandling med EU om vore interesser ikke bliver trukket længere og længere ud i fremtiden. Det er nu, efter Siumuts opfattelse vore ægte og troværdige reaktioner skal omsættes i forhandlingsresultater under nære og venskabelige relationer.
Fra Siumut glæder vi os over, at den danske formandsskab i EU afholdt ministerkonference om Det Arktiske Vindue og Den Nordlige Dimension i Ilulissat, som Landsstyret var en aktiv deltager af, og resultatet må betegnes som en succes. Dette beviste at Grønland og Danmark også kan opnå gode resultater, når vi arbejder fælles om tingene.
Fra Siumut forventer vi, at Landsstyret vil orientere Udenrigs- og Sikkerhedsudvalget løbende om processen, da det vil være naturligt.
Ligeledes vil vi opfordre Landsstyret til at vær opmærksom på andre samarbejdsområder med EU, som eksempelvis inden for tilskud til miljøbeskyttelse, som må betegnes som interessant for Grønland.
Fra Siumut glæder vi os over Grønlands deltagelse i de tidligere Oversøiske Lande og Territoriers interesseorganisation (OCTA). Det er vigtigt, at Grønland deltager aktivt i styrkelsen af samarbejdet mellem de tidligere kolonier og EU, ikke kun for vores skyld, men også i relation til de berørte lande i udlandet, hvor embedsmændene i Grønlands Hjemmestyre er kendt for sin effektivitet i det internationale arbejde, og som er til stor gavn.
Vi vil ikke undlade at skulle bede Landsstyret til at arbejde for tættere samarbejde mellem Grønland og Europarådet, da vi mener, at dette kan være med til at bane vejen for at involvere de unge mennesker i internationale forhold i større omfang.
FN - Permanent Forum
Blandt de områder, hvor Grønland har markeret sig stærkt i det internationale arbejde er i relation til FN´s Permanent Forum for de oprindelige folkeslag. Som det er bekendt, har Landsstyret i snart ti år arbejdet sammen med udenrigsministeriet i arbejdet for at realisere dette. I Siumut mener vi, at vi har forpligtelse til at arbejde aktivt i bestræbelserne på at forbedre de oprindelige folks vilkår, og derfor vil vi opfordre Landsstyret til at følge nøje med i arbejdet omkring Permanent Forum og deltage i arbejdet.
Vi vil ikke undlade at benytte denne lejlighed til at ønske, at man er opmærksom på bestræbelserne omkring de årlige kurser til de oprindelige folkeslag, International Training Center for Indigenous Peoples, ITCIP, og for så vidt muligt støtte initiativet.
Det arktiske samarbejde
Siumut mener, at man løbende må arbejde på at forbedre samarbejdet i arktis, og at dette må være målet, og derfor prioriterer højt på Grønlands deltagelse i ICC, Det Arktiske Råd og tæt samarbejde og kontakt med de arktiske lande. Og derfor støtter Siumut planerne om etablering af et platform for de folkevalgte i arktis, Arctic Parlamentarians, som vi skal drøfte i løbet af denne samling. Det er dog ikke nok med gode intentioner, og derfor er det vigtigt at arbejde sker grundigt og målrettet.
Derfor vil vi fra Siumut ønske over for Landsstyret, at man lever op til intentionerne i samarbejdsaftalen med Nunavut, som blev indgået for et par år siden, og at man arbejder målrettet på at realisere det, ikke mindst hvad angår samarbejde omkring mulighederne for indførelse af trafikforbindelse til Canada. Fra Siumut henleder vi opmærksomheden til indgåelse af samarbejde med Island omkring etablering af forbindelse mellem Reykjavik og Narsarsuaq, som starter til sommer, som vi mener kan bruges som inspiration i den forbindelse.
Fiskeri
Blandt Grønlands fornemste opgaver i relation til udlandet er fiskeriområdet, hvor Grønland i mange år vellykket har kunnet forhandle sig til rette i fiskerispørgsmål, uden først at skulle indhente godkendelse fra Danmark. I redegørelsen fremgår det i hvor stor omfang fiskerispørgsmål indgår i denne redegørelse, hvor der hvert år forhandles med mange forskellige lande, hvor man bekræfte hvor meget vi deltager i forskellige samarbejdsorganer og organisationer. Siumut er tilfreds med Grønlands deltagelse i forhandlinger med udgangspunkt i en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Vi vil opfordre Landsstyret til at intensivere dette arbejde, da vi i Siumut ved hvor få ressourcer det omhandlede direktorat har til varetagelse af dette arbejde. Der må gøres noget ved problemet.
Samarbejde omkring de nordiske lande
I Siumut har vi igennem mange år været fortaler for, at vi ikke skal deltage i det nordiske samarbejde inden for alle områder blot for at deltage, for udgangspositionen må være, at vi deltager i de områder, hvor vi har interesse og mulighed for at få indflydelse. Dog har vi bemærket, at lande med hjemmestyreordninger endelig kan deltage i Nordisk Kulturfond med stemmeret, hvor man i mange år har arbejdet for at realisere dette. Fra Siumut vil vi takke alle de mennesker, der har deltaget i arbejdet.
Grønlands repræsentation i udlandet
Det er magtpåliggende for Siumut, at Grønland selv agerer i alle forhold, der berører landet, og derfor kan man ikke komme uden om repræsentation i udlandet.
Vi er alle tilfreds med, at Grønlands repræsentation har en god indflydelse i Danmarks ambassade i Bruxelles, og derfor ønsker vi fra Siumut at der igangsættes arbejde for etablering af repræsentationer i Island og USA, for vi har erfaret hvor gavnligt repræsentation i udlandet kan have for Grønland. Uanset hvor er det altid bedst at kunne forhandle direkte med ens samarbejdspartnere.
Afslutning
Med disse bemærkninger konstaterer vi, fra Siumut, med glæde, at Grønland, siden indførelse af hjemmestyreordningen, hvor vi siden har været med i den ledende politiske rolle, fremstår tydeligere i vort samarbejde med udlandet, hvor vi har indhøstet gode erfaringer og sikre resultater. Der skal ikke herske tvivl om, at Siumut til enhver tid vil deltage i arbejde i de kommende år, som en troværdig, ansvarsfuld og samarbejdsvillig partner. Dermed tager vi fra Siumut Landsstyrets omfangsrige og grundige udenrigspolitiske redegørelse til efterretning.
Jørgen Wæver Johansen
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2003 / 12
11.03.2003
Nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat
Aallarniut
Siumumiit nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat imartooq oqaluuserilluareerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput.
Siumumiit nuannaarutigaarput nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat maani inimi eqqartorneqarnerani Nunanut allanut Ministeri najuussinnaammat, matumuunalu Siumumiit Per Stig Møller tikilluaqqorusupparput, malittai ilanngullugit. Aamma nuannaarutigeqaarput nunanut allanut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat ukiut tamaasa pitsanngorsarneqartuarnera ingerlasoq malunnarmat. Nassuiaammi naatsumik, erseqqissumik paasiuminartumillu nunatta nunanut allanut tunngatillugu suliai nassuiaatigineqarput, Siumumiit suliarinnittut nersualaarusuppavut. Nassuiaat imartoqimmat qulequttat tamaasa tikissinnaanngilagut, taamaammat pingaarnerusutut isumaqarfigisagut matumani aallaavigissavagut.
Naalakkersuisut ingerlatsinerat
Siumut sinnerlugu iluaraarput maluginiaratsigu naalakkersuisut nunanut allanut tunngasutigut suliat ingerlateqqinniarmatigit siornatigut siunnerfiusimasut naapertorlugit. Taamaaliornikkummi isumarput naapertorlugu Danmarkimut, EU-mut nunanullu allanut attaveqarnerit pitsaasut ingerlaannarnissaat isumannaarneqassammat.
Pingaarpoq nunarsuarmi ineriartortuartumi peqataanitsinni, alloriarnerni pitsaasuni suleqataanissarput. Nunarsuarmioqataavugummi - taamatullu inissisimanerput suleqateqarluarnikkut nukittorsartuartariaqarparput. Taamaammat suleqataanitsinni pingaartitaraarput Nunanut allanut Ministeriaqarfiup pitsaasumik suleqatiginerata ingerlatiinnarnissaa, nalunngilarpummi isummanik immersueqatigiittarnerput aqqutigalugu angusavut pitsaasut ingerlateqqissinnaallutigit, tamaaliornissatsinnullu tamatta pisussaaffeqarpugut.
Missile Defense
Siumumiit manna iluatsillugu aallarniutigalugu Missilinut illersuusiornissaq Illersornissamullu isumaqatigiissut pillugu isummavut itisililaarnissaanut periarfissaq atorluarusupparput.
Ilisimaaraarput pissutsit USA-mi nunarsuullu sinnerani allanngorsimaqisut taamani isummat NMD pillugu, tassa National Missile Defense-mut tunngasut 1999-imi saqqummiunneqaqqaarmatali. Maannakkummi USA-p illersorneqarnissaa kisiat eqqartorneqanngilaq, kisiannili illersoqatigiinnermi iligiit tamarmik missilinit saassunneqarsinnaanissaminnut illersorneqarnissaat oqaluuserineqarluni. Qularutissaanngitsumik pissutsit allanngornerat suleqatigiit annerusumik ilisimatitseqatigiinnissaannik, attaveqaqatigiinnissaannik aammalu tatigeqatigiilluni suleqatigiinnissaannik piumasaqarpoq – suleqatigiinnermilu tamatumani uagut aamma ilaavugut.
Nunatsinni aamma ilisimalluinnarparput 1800-kkut allartilaarneranniilli amerikkap avannarliup nunataanut ilaasutut isigineqarluta Monroe Doctrine aqqutigalugu USA-p illersornissamut pilersaarutaanut ilaajuarsimalluta. Pissutsit taamaannerat ilisimalluinnarparput.
Taamaammat uagutsinnut pingaaruteqarluinnarpoq, aalajangiiniarnerni, isumaqatigiinniarnerni oqaloqatigiinnernilu isumannaallisaanitsinnut tunngassuteqartut eqqartorneqarnerini tamani peqataasarnissarput. Tamattami pingaarteqaarput NATO-mi ilaasortaaqativullu isumannaallisaanitsinnut tunngassuteqartut paaseqatigiiffiusumik suliarineqarnissaat.
Tamatumaniluuna Pituffimmi radarip pingaarutaa oqaluuserineqaqqilersoq.
Siumumi tapersersorluinnarparput ameerikkarmiut saaffiginnissutaat pillugu nalilersueqqissaarnerit oqallinnerillu aatsaat pereerpata inaarutaasumik akissutissamik suliaqartoqarnissaa. Taamaammat Katuami tusarniaanermik ingerlatsinissaq, nunarput tamaat aallakaatinneqartussaq, kalaallit qallunaallu sinniisaat qinikkat nunanut allanut tunngassuteqartutigut akisussaasut Qaanaamut Pituffimmillu angalanissaat, Inatsisartuni immikkut oqallinnissarput kiisalu folketingimi kingusinnerusukkut tusarniaanissaq Siumup naliliinera najoqqutaralugu ingerlatissallugit pingaaruteqarluinnarput.
Maluginngitsoorsimanngilarpulli Qallunaat Nunaanni naalakkersuisut nalunaareermata Pituffimmi radarip missilinut illersuusiornissamut ilanngunneqarnissaaa ajoriffissaqartinnagu isummerfigimmassuk. Soorunami qallunaat qanoq ingerlatsinerat akuleruffiginianngilarput, taamaattorli erseqqilluinnartumik neriorsorneqarsimavugut siuliini taakkartukkavut ingerlanneqareerpata ataatsimoorussamik aalajangiineq Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni – naalagaaffeqatigiinnerup iluani paaseqatigiiffiusumik aalajangiineq pisariaqarmat. Taamaammat tupigusuutigaarput neriorsuutaasut sanioqqullugit Nunanut allanut Ministeri oqaaseqartarmat, ilami allaat missilinik sakkussianik – timmisorniutissanik – „qallunaat naalagaaffiata iluani“ inissiisoqarsinnaaneranut Nunanut allanut Ministeri naaggarnani isummernissaminik oqariartuuteqarnera paasiuminaatsipparput. Tamatumanimi Københavnip qeqqani inissiisoqarnissaa eqqarsaatigineqarunanngimmat.
Naamik taamaattoqassanngilaq, Siumumiit piumasaraarput suliami matumani Kalaallit Nunaata Danmarkillu akornanni ataatsimoortumik isummernissaq. Piumasaraarput nalilersorneqartariaqartut tamarmik nalilersorneqarnissaat, isumaqatigiinniutigineqarnissaat inissinneqarnissaallu – saaffiginnissummut akissuteqarnissaq akuersisinnaanissarlu pisinnagu. Tamatumani erseqqissartariaqarpoq avatangiisinut tunngassuteqartut kisimik pineqanngimmata. Siumumiit piumasaraarput Pituffimmut siunissamilu atorneqarnissaanut tunngatillugu, Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinnut pingaaruteqarsinnaasut tamarmik nalilersuinermi ilaatinneqarnissaat.
Kalaallit Nunaanni pingaartitaraarput – nunarsuarmi inuiappassuit allat assigalugit – soqutigisaraarput inuiaqatigiittut nutaaliaasutut demokratiskiusumillu ataatsimoorluta ineriartornissarput. Kalaallit Nunarput sakkut atorlugit pissaaneqarfiunngilaq, aamma sakkut atorlugit pissarsuanngornissarput takorluunngilluinnarparput – kisianni sukkulluunniit peqataarusuppugut nunatta kiffaanngissuseqarluni inuit oqartussaaqataanerannik tunngaveqarluni ingerlanneqarnissaanut – akuerinngisaannassavarpullu nunarsuarmi eqqissinermut ulorianartorsiortitsisinnaasut nunatsinniit aallaaveqarnissaat. Taamaammat Siumumiit isumaqatigaarput naalakkersuisut apeqqummi matumani oqaasertaliisimanerat, tassalu Pituffimmi radarip nutarterneqarsinnaanerata kingunerissanngimmagu nunarsuarmi eqqissinerup navianartorsiulernera aammalu sakkussalerngusaannermik kinguneqartitsissanngimmat.
Illersornissamut isumaqatigiissut
Pittuffimmi sakkutooqarfiup oqaluttuassartaa pilersinnialerneraniilli ima ilungersunartorsiorfiutigereerpoq tamatumani iliuusissat tamarluinnarmik ataatsimoortumik isummerfigineqarsimanertik tunngavigalugu aallaaveqartariaqarlutik – tassa nunatta Danmarkillu akornanni. Minnerunngitsumik Pituffiup ingerlanneqarneranut tunngatillugu politikkikkut isumaqatigiissut – tassa illersornissamut isumaqatigiissut 1951-imeersoq, ima ullutsinnut naleqqussarsimanngilluinnaqissaartigaluni suli atuummat. Siumup isumaa najoqqutaralugu nunat inuit oqartussaaqataanerannik tunngaveqarlutik ingerlatsisut Danmarki USA-lu sivusunerungaartumik attassinnaanngilaat Inatsisartut, inuiaat kalaallit sinniisaat, ataatsimoorluinnarlutik piumasaqaataat. Tassalu nutaaliaasumik isumaqatigiissuteqartoqarnissaa, tamatumalu ataqqissagaa Kalaallit inuiaqatigiittut pisinnaatitaaffigimmassuk isumaqatigiinniarnermi peqataallutik ilusilersueqataanissaat. Taamatut tunngaviusumik isumaqatigiissuteqarnissaq allanik tamanik salliutittariaqarpoq.
Ilami aamma qivialaarutsigu Danmarkip USA-llu nunatsinni amerikkarmiut sakkutooqarfeqarnerannut atatillugu suleqatigiinnerat, taava oqaatigisariaqarpoq oqaluttuarisaanitsinni immikkoortoq taanna nuannaarutissartaqarpianngimmat. Pinngitsaaliilluni nuutsitsinerit, neriorsuinerit suusupagineqartut, salloqittaaraluni pissutsit piviusut qanoq innerinik oqaluttuarnaveersaarnerit, atomip qinngornernik ulorianartortalinnik mingutsitsineq – allallu. Tamakku tamarmik puigorneqanngillat – imaaliallaannarlu kalaallit inuiaqatigiit akornanni puigorneqarnaviaratik – ilami ullumimut allaat pisimasut tamakku politikkikkut oqallinnerit isummersuinerillu qalipaasersorpaat. Ilaannikkulluunniit oqaatigisariaqarpoq ajornarluinnangajattarmat iluameersumik oqaluuserissallugu Nunatta Nato-mi sumerpiaq inissisimanera, aammalu illersoqatigiinnermi nunatta inissisimanissaa qanoq ittuussanersoq, oqaluttuarisaanermi pissutsit taamak innerat patsisaalluni. Taamaammat ilaannikkut ajornarluinnangajattarsimavoq – isummerfissaq pingaarneq oqaluuserissallugu, tassasoq: Kalaallit Nunaata isumannaallisarnera, Nunatta nunarsuarmioqataanitsinni isumannaallisaaneq eqqarsaatigalugu inissisimanissaa aammalu minnerunngitsumik qanoq iliornikkut Kalaallit Nunaata nunarsuup inuuffigisatta toqqissisimanarnerusunngornissaanut suleqataasinnaaanersoq.
Taamaammat kajumissaarerusunnarpoq politikkikkut oqallittarfiusunut, pisoq manna missilit atorlugit illersuusiornissamut Pituffimmilu sakkutooqarfiup siunissaanut tunngasut, atorluassagivut – siunissamullu isarusserluta Nunatta isumannaallisarnera, Nunattalu nunarsuarmioqataanitsinni isumannaallisaaneq eqqarsaatigalugu qanoq inissisimassanersoq, aammalu Nunarput nunarsuup sinnerata toqqissisimanernerusunngorlunilu pitsaanerulersinneqarnissaanut sutigut suleqataassanersoq eqqartussallugu. Tamannaavoq pingaarutilik isummerfigissallugu, tamatumanilu soorunami siunertamut tamatumunnga naapertuuttumik piumasaqaateqartariaqarpugut, minnerunngitsumik pissusissamisoorluinnartumik sunniuteqaqataallutalu oqartussaaqataanissarput apeqqutini nunatsinnut tunngassuteqartuni. Taamaattariaqarpoq.
Siumumi isumaqarpugut Danmarkimi ulappusertariaqartut illernit siunnerfeqarnerusut uterfigalugit, Kalaallit Nunannimi pimoorunneqarnissarput kissaatigaarput aammalu naligiittut suleqatigiinnissarput piumasaralugu.
Irakkimi sorsunneq?
Isumannaallisaanermut tunngassuteqartut naggaserlugit ulluni makkunani pisut Irakkimut tunngassuteqartut pillugit oqaaseqarusuppugut. Siumumiit Amerikkarmiut ikinngutitsitut ilitsitullu isigaavut – isigiuarsimallugillu – kisianni arlaannaatigulluunniit Naalagaaffiit Peqatigiit isumannaallisaanermut siunnersuisooqatigiivi avaqqullugit iliuuseqarnissaq akerleraarput. Qularutigineqassanngilarmi nunarsuaq inooqataaffigissallugu toqqissisimanarnerusoq anguneqassappat pinngortsoorneqarsinnaanngimmat Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqataaffigisaanik aatsaat taamak iliuuseqartarnissaq, tamannalu aatsaat aqqutaasinnaasut allat tamarmik misilinneqareerpata, allatut periarfissaarunnermi atorneqartartussatut taakkartorusunnarpoq. Taamaanngippammi pissutsit akueriuminaatsut tikinneqariaannaapput tamatsinnut tujorminarsinnaasut, tamannalu soorunami kissaatiginanngilaq.
Matumani pinngitsoorumanngilagut naalakkersuisuvut kajumissaassallugit Naalagaaffiit Peqatigiit aalajangersagaasa allat aamma nunanit tamanit malinneqarlutik ataqqineqarlutillu pineqarnissaanni suliami peqataaneroqqullugit.
Isumannaallisaanermut tunngassuteqartut saniatigut Siumumiit maluginiaqqissaarpagut angusat nuannersut nunarsiormioqataanitsinnik ersiutaasut ukiumi qaangiuttumi naalakkersuisut nunanut allanut suliniarnerminni suliarisimagaat, tamanna tulluusimaarnarpoq.
EU- OLT
EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissutitta nutarternissaanut naalakkersuisut suliniutaat Siumumiit malittaraagut, isumaqatigiinniarnerillu angusaqarfiulluartumik naammassineqarnissaat naalakkersuisunut suliniutigeqqussavarput. Isumaqatigiinniarnissami pingaartipparput isumaqatigiissutaareersup aningaasatigut killigititai ajorseriaateqartinneqannginnissaat, ilutigitilluguli aalisakkat EU-mit aalisarneqartut nalingi apeqqutaatinnagit, isertitassatut akiliutigineqartussatut missingersuutigineqartut oqallisiginissaanut tunuarsimaarata peqataanissarput pingaaruteqarluni. Ullumikkummi Nunatta EU-llu suleqatigiinnissaannut tunngavissanik arlalinnik peqareerpoq. Suleqatigiissinnaaneq ilinniartitaanikkut, nunap iluani aaqqissussaanikkut, silap qanoq issusianik misissuinikkut, avatangiisinut, aatsitassarsiornikkullu tunngasutigut allatigullumi tunngavissaqarluarpoq. Isumaqatigiinniarnermilu puigorneqassanngilaq ilisimalluinnaratsigu nunatta nunarsuarmi sumi inissisimaneranut atatillugu nalilersuinerit ilaatinneqartariaqarnerat.
EU-p nunarsuup sinneranut attaveqarluarnera qimerluussagaanni, minnerunngitsumillu Europami kangimut sammisumik ineriartornera ilutigalugu, EU-mut isumaqatigiinniarnivut paamaarunneqarnissaat pinaveersaarumallugu naalakkersuisut kajumissaarumavagut tamanna isumaginiaqqullugu. Siumumi paasinnittaaserput najoqqutaralugu maanna piffissanngorpoq - ikinngutigiittut tatigeqatigiinnikkullu siunnerfiit kusanartut oqaluuserineqartarsimasut piviusunngortinnisassallugit.
Siumumi nuannaarutigilluinnarparput danskit EU-mi siulittaasuutitaqarneranni Ilulissani Issittumut Igalaaq EU-llu Avannaamiuminut tunngatillugu naalakkersuinikkut ingerlatsinera, The Northern Dimension, pillugit EU-ministerit ataatsimeersuarnerat naalakkersuisutta peqataaffigilluagaannik naammassineqarnera angusaammat kusanartoq. Tamatumani kalaallit danskillu takutippaat suleqatigiinnikkut siunnerfeqaqatigiinneq annerusumik angusaqartitsisarmat. Siumumiit Ilulissani ataatsimeersuarnerup pitsaasumik ingerlanneqarneranut suleqataasut tamaviisa qutsavigerusuppavut.
Siumumiit naatsorsuutigaarput isumaqatigiinniarnerit ingerlaneranni Inatsisartut ataatsimiititaliaat qanittumik malinnaatinneqarnissaa ilanngullugu naalakkersuisunit isumaginiarneqarumaarmat, tamannami pissusissamisuuginnassaaq.
Aamma naalakkersuisut qinnuigissavagut EU-mut suleqatigiiffiusinnaasunik allatigut qanimut malinnaanissaat, soorlu avatangiisit illersorneqarnissaannut tapiissuteqartarnernut tunngassuteqartut nunatsinnut soqutiginaateqarsinnaaneri qularutigineqassanngitsut.
Taamatuttaaq EU-mi nunanut assigiinngitsunut nunasiaataasimasut kattuffiliorneranni (OCTA) nunatta peqataalernera Siumumiit iluaraarput – isumarput naapertorlugu OLT-mi aaqqissuussinermi, nunasiaataasimasut EU-llu akornanni suleqatigiinnerup nukittorsarneqarnerani nunatta peqataalluarnissaa pingaaruteqarpoq, uagutsinnuinnaanngitsoq aammali annerusumillu nunanut pineqartunut allanut, tamatumanimi nunat tamalaat akornanni Namminersornerullutik Oqartussat atorfilittaasa sullarinnerat ilisimaneqarmat, iluatigineqarluarlunilu.
Aamma pinngitsoorumanngilagut nunatta Europarådimik qaninnerusumik suleqateqalernissaa siunnerfigalugu naalakkersuisugut suliaqarnissaannik qinnuigissallugit, tamatumani suliniarnermi kalaallit inuusuttut nunat tamalaat akornanni piginnaanngorsarnissaminnut periarfissaqarnerulernissaat aamma aqqutissiuunneqarsinnaasorigatsigu.
Naalagaaffiit Peqatigiit- Permanent Forum
Nunattalumi assigiinngitsutigut nunat tamalaat akornanni malunnaatilimmik suleqataalluarnerata kingunerisa ilaat tassaavoq Naalagaaffiit Peqatigiit iluani nunap inoqqaavisa aalajangersimasumik oqallittarfittaarnerat, ulluinnarni Permanent Forum-imik taaneqartartoq. Amerlanerit nalunngisaattut suliniut tamanna nunatta naalakkersuisuisa ukiuni qulinngulersuni, qallunaat nunanut allanut ministeriaqarfiat suleqatigalugu suliniutigereerlugu piviusunngortitsiffiusumik angusaqarfiuvoq. Siumumiit isumaqarpugut nunap inoqqaavisut pisussaaffeqartugut uagutsinnit atugarliornerusut atugarisaasa pitsanngorsarneqarnerannut sunniutilimmik suleqataassalluta, taamaammat naalakkersuisunut kissaatigerusupparput Permanent Forum-imi suliat qanittumik malinnaavigalugillu peqataaffigeqqullugit.
Matumanilu pinngitsoorumanngilagut naalakkersuisuvut kissaateqarfigissallugit nunat inoqqaavisa nunatsinni ukiumoortumik pikkorissartinneqartarneranni, tassa International Training Center for Indigenous Peoples, ITCIP aqqutigalugu piginnaanngorsaasarnerit eqqumaffiginiaqqullugit sapinngisamillu pimoorussamik tapersersorniaqqullugit.
Issittumi suleqatigiinneq
Siumut isumaqarpoq issittumi suleqatigiinnerup ingerlaavartumik pitsanngorsartuarnissaa anguniagaallunilu sulissutigineqartariaqartoq, taamaammat nunatta ICC-mi, Issittumi Siunnersuisooqatigiinni, nunanullu issittormioqatitsinnut qanittumik attaveqarnissarput pingaartitaralugu. Taamaammat katersuunnermi matumani kingusinnerusukkut oqaluuserisassarput, Arctic Parlamentarians - inuit naggueqatigiit sinniisaasa qinikkat naapittarfeqalernissaannik isuma Siumup tapersersorpaa. Isumaqarpugulli pitsaasunik siunnerfeqarneq immini naammanngitsoq, pingaartitaraarput pimoorussamik siunnerfilimmillu suliniarneq aamma tamatumani ingerlanneqarumaarnissaa.
Taamaammallu aamma Siumumiit naalakkersuisuvut qinnuigerusuppagut, siornaakkunni Nunavut-mut suleqatigiinnissamut isumaqatigiissut angusaqarfiunerusumik atorluarneqalernissaa isumannaaqqullugu, minnerunngitsumik angallannikkut akilinermut aqquteqaqqilernissaa tamatumani suleqatigiiffiulluarsinnaasutut isumaqarfiginarpoq. Tamatumanilu Siumumiit innersuukkusupparput Islandimi naalakkersuisut peqatigalugit isumaqatigiissutaalersoq – Reykjavikimiit Narsarsuarmut aasamiit timmisartuusseqqittalernissat pillugit isumaqatigiissut, taanna isumassarsiorfigineqarsinnaasutut isumaqarfiginarmat.
Taamatuttaaq nunatta Canadallu akornanni niueqatigiinnikkut imaatigullu usinik assartuinikkut suleqatigiinnerup pitsaasumik ineriartornerata ingerlaannarnissaa Siumumiit naalakkersuisunut qularnaarniaqqussavarput.
Aalisarneq
Nunatta nunanut allanut isumaqatigiinniartarnerani suliat pingaaruteqarluinnartut, qallunaallu nunaat apereqqaarnagu ukiorpassuarni pitsaasumik ingerlanneqarsimasoq tassaavoq aalisarnermut tunngatillugu nunanut allanut isumaqatigiinniartarnerput. Nassuiaammi atuarneqarluarsinnaavoq aalisarnermut tunngassuteqartut qanoq annertutigisumik ingerlanneqarnerat, nunat assigiinngitsorpassuit ukiut tamaasa isumaqatigiinniarfigineqartarput, suleqatigiiffinni assigiinngitsuni kattuffippassuarnilu suleqataalluta ingerlatsinerput maluginiagassaavoq. Tamatumanilu piujuartitsinermik tunngaveqarluni nunatta isumaqatigiinniartarnerni peqataasarnera Siumup iluaraa. Naalakkersuisunut kaammattuutigerusupparput tamatumani suliniarneq nukittorsaqqullugu, Siumumiit nalunnginnatsigu pisortaqarfimmi pineqartumi sulisorisat amigartuarnerat pissutigalugu ilungersunartorsiortoqarnera. Tamanna qanoq iliuuseqarfigineqartariaqarpoq.
Nunat Avannarlerni suleqataaneq
Ukiorpassuanngortuni nunani avannarlerni suleqataanitsinni aammalumi nunani avannarlerni killerni peqataanitsinni Siumumiit pingaartittuarparput suni tamani peqataaffigisassatsinni angusaqarfiusumik - sunniuteqarfigilluarsinnaasavut aallaavigilugit peqataanissarput. Taamatullu suleriaaseqarnerup attatiinnarnissaa Siumumiit kissaatigaarput. Taamaammat aamma nuannaarutigaarput ukiorpassuarni suliniutigineqareerluni kiisami nunat namminersornerulersimasut Nordisk Kulturfond-imi taaseqataasinnaallutik peqataasalermata, tamanna atorluagassaavoq ilungersuullugulu aallutassaalluni. Siumumiit pinngitsoorumanngilagut inuit anguniakkap tamatuma piviusunngortinniarnerani suleqataasimasut tamaasa qutsavigissallugit.
Nunatta nunanut allanut aallartitaqarfii
Siumup pingaartitaraa nunatta nunanut allanut nunatsinnut tunngassuteqartutigut sutigut tamatigut nammineerluni sassartarnissaa, taamaammat avaqqunneqarsinnaanngilaq nunani allani aallartitaqarfeqarnissaq.
Tamatta iluaraarput nunatta Danmarkimi Bruxellesimilu aallartitaqarfiisa sunniuteqarluartumik ingerlanneqarnerat, taamaammat Siumumiit kissaatigaarput Islandimi USA-milu nunatta sinniisoqarluni aallartitaqalernissaa sulissutigineqassasoq, tamatumanimi misilittakkatta takutereerpaat taamak iliorneq imminut akilersinnaalluartartoq. Sumiluunniimmi suleqatigisanik nammineerluni toqqaannartumik isumaqatigiinniartarnerit pitsaanerusarput.
Naggasiineq
Taamak oqaaseqarluta Siumumi namminersornerulernitsinnit siuttooqataalluta naalakkersuinikkut siunnerfigisatsinnut illernernut pitsaasunut patajaatsunullu inissikkiartuaarnitta nunanut allanut suleqatiginninnitsinni saqqummeriartornera iluarisimaarparput. Qularutigineqassanngilaq ukiuni tulliuttuni aamma tatiginassusilimmik, akisussaassusilimmik isumaqatigiinniarnissamullu piareersimalluta Siumumiit pisarnitsitut suleqataassagatta. Taamaalilluta Siumumiit nassuiaat annertooq sukumiisorlu tusaatissatut tiguarput.
Jørgen Wæver Johansen
Siumut