Samling

20120913 09:27:13
FM 2003/119 - Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status for Landsstyrets initiativer til en åbning af lomviejagten ved Upernavik om foråret? (Ole Thorleifsen, Siumut)

04. februar 2003  FM 2003/­119


I medfør af § 36 stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:


Spørgsmål til Landsstyret: Hvad er status for Landsstyrets initiativer til en åbning af lomviejagten ved Upernavik om foråret?


(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)



Begrundelse:


Baggrunden for mit forslag er, at muligheden for begrænset jagt af lomvier ved Upernavik bliver drøftet mellem borgerne og pressen. Endvidere ved vi alle, at spørgsmålet har været taget op i Landstinget, men desværre hidtil uden resultat.


Om foråret i maj måned kan man 20 kilometer ud for Upernavik observere store grupper af lomvier. Deres alder er aldrig blevet undersøgt af biologerne, og der er aldrig blevet foretaget en optælling af denne gruppe. Hvad angår bevaring, ved vi, at lomvier først lægger æg, når de er fem år. Derfor foreslår jeg, at der åbnes op for fangernes mulighed for begrænset og hensynsfuld jagt.


Hidtil er det ikke med sikkerhed fastslået, hvor mange lomvier, der om foråret tager til Upernavik omegn for at ruge, for man har jo begrundet jagtstoppet med, at man har svært ved at acceptere, at der jages lomvier i rugeperioden. Hidtil har det været svært at tro på påstanden om, at lomvierne er i fare for udryddelse, for det er svært at sammenligne det, vi selv ser, og de tal biologerne fremkommer med.


Man kommer aldrig ind på, hvilken indflydelse KGH´s indhandling af lomvier i 1970-erne har haft for antallet af arten. Sammenligner man antallet af lomvier, der i dag bliver fanget, er det i forhold til dengang “ingenting.” Derfor vil antallet af lomvier, der bliver fanget, slet ikke tilnærmelsesvist være så stort som dengang, såfremt man åbner op for muligheden for fangst til husbehov. Følgerne af, at man dengang gik på jagt efter rugende lomvier kan årtier efter og frem til i dag uden tvivl stadig mærkes. Det er svært at acceptere, at end ikke erhvervsfangere har mulighed for lomviejagt. Fangere fra Upernavik omegn og by er ikke mange i antal. Og jeg tvivler på, at man vil udrydde lomvierne ved at give fangerne mulighed for begrænset jagt.  Derfor henstiller jeg til, at man åbner op for mulighed for jagt af lomvier til husbehov.


FM 2003/119 - Naalakkersuisunut apeqqut: Upernaviup eqqaani upernaakkut appanik piniarsinnaanerup ammaaffigineqarnissaanik naalakkersuisut suliniutaat sumut killippat? (Ole Thorleifsen, Siumut)

04. februar 2003       UPA 2003/119





Inatsisartut Suleriaasianni § 36 imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:



Naalakkersuisunut apeqqut: Upernaviup eqqaani upernaakkut appanik piniarsinnaanerup ammaaffigineqarnissaanik naalakkersuisut suliniutaat sumut killippat?


(Inatsisartuni ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut)



Tunngavilersuut:


Siunnersuuteqarninnut tunngavigaara Upernaviup eqqaani appannik killilimmik piniarsinnaanerup ammaanneqarnissaa annertuumik innuttaasut akornanni tusagassiuutitigut oqallisigineqarmat, inatsisartutinilu qaqinneqartartoq tamatta ilisimavarput, maannamulli kinguneqanngitsumik. 



Upernaakkut majimi Upernaviup avataani, 20 kilometerisut avasitsigisumi apparpassuit eqimattakkaat takussaasarput. Taakku biologinit qanoq utoqqaatiginerinik misissuivigineqanngisaannarput, qanorlu amerlatigineri kisinneqanngisaannarlutik. Piuaannartitsinissaq eqqarsaatigalugu, ilisimavarput appat aatsaat tallimanik ukioqaleraangamik manniliorsinnaalersartut, taamaammat piniartunit killilimmik naapertuutumillu piniarneqarsinnaanissaat siunnersuutigaara.



Maannamut isumannaarlugu suli paasineqanngilaq appat upernaakkut Upernaviup avataaniittartut qassit Upernaviup eqqaanut maannilioriartortuunersut,  tassami matusinermut tunngaviginiarneqarmat piaqqiartartut ilanngartorneqarnissaat akueriuminaatsillugu. Appanik nungulerneraaneq maannamut upperiuminaappoq tassami pissutsit isitsinnik takusakkagut biologillu kisitsinerinut naleqqersuukkuminaammata.



Aamma eqqaaneqanngisaannarpoq 1970-ikkunni KGH-mut appanik tunisaasoqarnerata maannamut appat amerlassusaannut qanoq kinguneqarsimanera, ukiuni kingullerni appat pisarineqartartut taamanimut naleqqiutissagaanni suunngilluinnarput, taamaattumillu appat nerisassatut piniarneqarsinnaanissaat amaanneqarpat pisarineqartartut taama amerlatiginissaat. Taamanilu piaqqiortut pisarineqartut ukiuni tulliuttuni qulikkaani maannamut malunaateqanngitsoorunanngilaq.  Akueriuminaappoq piniartunulluunniit pisassatigut killiliilluni appanniarsinnaaneq periarfissiissutaanngimmat. Upernaviummi eqqaani illoqarfianilu piniarnerinnarmik inuussutissaarsiuteqartut amerlasoorsuunngillat. Taakkuli killilimmik appanniarsinnaanerat appanik nungutsitinermik kinguneqarsinnaanissaa qularaara taamaattumik nerisassatut killilimmik piniarneqarsinnaanerata ammaanneqarnissaat innersuussutigerusuppara