Samling

20120913 09:27:13
Svarnotat

6. marts 2003                                                                                                        FM 2003 / 79


Spørgsmål til Landsstyret om forslag til lov om psykologer­.


(Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup)




Svarnotat


(Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed)



1. Hvornår fremlægges forslag til lov om psykologer?



Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup henviser til en debat i Landstinget under efter­årssamlingen 1999, hvor Landsstyret har oplyst, at man var i gang med at udarbej­de en lovgivning om psykologer. Et tilsvarende forslag til landstingsforordning blev den 26. ja­nu­ar 2001 sendt i offentlig høring, og Lands­ting­ets Sund­heds­udvalg modtog høringsma­terialet til orientering. For­ord­ningsforslaget var blevet udarbejdet af en styregruppe til revision af den grønlandske sundhedslovgivning.


Under høringsrunden meddelte Landsstyrets lovkontor imidlertid en række væsentlige betænke­ligheder ved forslagets udformning. Baggrunden var især den af styre­gruppen foreslåede tætte kobling til danske regelsæt og dansk myndighedsudøvelse, som ikke fandtes stemmende med principperne i hjemmestyrelovgivningen. Forslaget kun­ne derfor ikke fremmes i den fore­lig­gende form.


Lignende forhold gjorde sig i øvrigt gældende for en række andre af styre­grup­pens for­slag, såsom en lovgivning for tandplej­ere, kiro­praktorer, opti­kere og kliniske diætister.


Landsstyret har med brev af 6. april 2001 orienteret Landstingets Sundhedsudvalg om de opståede problemer ved lovforberedelsen. Problemerne blev endvidere beskrevet i Di­rek­toratet for Sundheds statusnotat til Landstinget under efterårssam­lingen 2001, hvor det også blev oplyst, at udarbejdelsen af alternative regelsæt ville indgå som en del af Direk­toratet for Sundheds samlede opgaveprioritering­­.


Landsstyret finder det  fortsat stærkt ønskeligt, at der tilvejebringes et tidssvarende lov­grundlag for de faggrupper, der arbejder i landets sundhedsvæsen m.v. Dette gælder ik­ke alene de 5 ovennævnte faggrupper, hvor der var taget initiativ til nye regler. Be­hov­et gælder også en lang række andre faggrupper, såsom læger og tandlæger, hvis forhold er reguleret i rigslove fra tiden før sundhedsvæsenets hjemtagelse pr. 1. januar 1992.


Landsstyret vil arbejde for, at sundhedspersonalets forhold reguleres gennem en samlet, over­skuelig og letforståelig lovgivning, som tager udgangspunkt i de nutidige grøn­lands­­ke sam­fundsforhold.


Det må samtidigt erkendes, at der er tale om en omfattende opgave, som skal prioriteres indenfor begrænsede ressourcer. Landsstyret prioriterer for tiden revisionen af sundheds­lov­giv­ning­en på områder, der har umiddelbar betydning for patientsikkerheden, såsom lægemidler og strålesikkerhed, samt patienternes retssikkerhed, såsom­ sundhedsvæsen­ets ydelser, patientklagesystemet og tvangsanvendelse i psykiatrien. Endvidere forbereder Landsstyret en bekendtgørelse om sundhedsfrem­men­­de ordninger for børn og unge for at styrke indsatsen på dette vigtige område.


Under hensyn til omfanget af disse prioriterede opgaver er der ikke udsigt til, at Lands­styret i den nærmeste fremtid kan fremlægge et forslag til en revideret lov­giv­ning for sundhedsvæsenets personale. Landsstyret agter imidlertid at holde fast i målsætningen om en regulering af dette område.



2. Hvilke initiativer agter Landsstyret at tage skridt til med henblik på rekrutte­ring og fastholdelse af psykologer i allerede normerede stillinger?


Landsstyret kan indledningsvis oplyse, at hjemmestyrets institutioner ikke har meddelt problemer med at rekruttere eller fastholde psykologer i de allerede normerede stil­ling­er.



På familieområdet råder hjemmestyret over 4 psykolognormeringer, heraf 2 på ­døgnins­titutions­­området. De 2 andre normeringer findes i henholdsvis regio­nal­­kontorerne Nord og Syd. Stillingen i regionalkontor Syd har hidtil ikke været besat på grund af lo­kale­prob­lemer, men disse løses ved kontorets flytning til nye lokaler pr. 15. marts 2003.



På sundhedsområdet råder hjemmestyret over 4 psykologstillinger på Dronning Ingrids Hospital. Alle stillinger er besatte, for 2 stillingers vedkommende siden 1994, og Dron­ning Ingrids Hospital har ikke konstateret problemer med rekruttering eller fastholdelse af psykologer.­­



På skoleområdet råder hjemmestyret over 6 psykolognormeringer, der er placeret i de regionale PPR-rådgivningskontorer. Stillingerne har været svære at besætte, idet der i løbet af de sidste 2 år kun var 2 fastansatte i de 6 stillinger. Det var derfor nødven­digt at inddrage vikarer i opgaveløsningen. KIIIP forventer dog at kunne besætte alle psyko­log­stillinger i løbet af 1. halvår 2003.


Landsstyret kan ikke udtale sig om rekrutterings- og fastholdelses­mu­ligheder  i de grøn­lands­ke kommuner eller i den private sektor. Men for hjemmestyrets vedkommende kan Landsstyret konstatere, at re­krutterings- og fastholdelsesmulighederne for psyko­loger samlet set forekommer acceptable og i alt fald ikke ringere end hvad der gælder for anden højtuddannet ar­bejds­kraft. Landsstyret har der­for ikke umid­delbart planer om ekstraordinære tiltag for denne fag­gruppes vedkom­men­de.


Akissuteqaat

6. marts 2003     UPA 2003/79


Psykologit pillugit inatsisissatut siunnersuut pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Asii Chemnitz Narup)






Akissuteqaat


(Peqqissutsimut Ilaqutariinnermullu Naalakkersuisoq)


1. Psykologit pillugit inatsisissatut siunnersuut qaqugu saqqummiunneqassava?


Inatsisartunut ilaasortap Asii Chemnitz Narupip Inatsisartut 1999-imi ukiakkut ataatsimiinnerminni oqallisiginninnerat innersuussutigaa, taamanikkut Naalakkersuisut ilisimatitsissuteqarmata tarnip pissusiinik ilisimasallit pillugit inatsisissamik suliaqartoqalersoq. Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut taamatut ittoq 26. januar 2001-imi tamanut tusarniaatigineqarpoq, Inatsisartullu Peqqinnissamut Ataatsimiititaliaata tusarniaanermi pappiaqqat ilisimatitsissutitut tiguai. Peqqussutissatut siunnersuut Kalaallit Nunaanni peqqinnissaq pillugu inatsiseqartitsinermik iluarsartuussinermi aqutsisoqatigiinnit suliarineqarpoq.


Tusarniaanermili Naalakkersuisut inatsisileriffiat nalunaaruteqarpoq siunnersuutip ilusilersorneqarnera annertuunik arlalinnik nangaanartoqartoq. Pingaarnerusumik pissutaasoq tassaavoq iluarsartuussisut danskit maleruagassiaannut ataatsimut katersukkanut danskillu oqartussaasutut suliaqartarnerannut qanimut ataqatigiissaarinissamik siunnersuutaat, namminersorneruneq pillugu inatsiseqartitsinermi periaatsinut naapertuuttuusorineqanngitsoq. Taamaammat siunnersuut taamatut isikkoqartillugu saqqummiunneqarsinnaasimanngilaq.


Pissutsillu taamaaqataat aqutsisoqatigiit siunnersuutaanni allani aamma nassaassaapput, assersuutigalugu kigutigissaasut, kiropraktorit, isarualerisut uninngasunillu nerisaqartitsinermut siunnersortit pillugit inatsiseqartitsinissani.


Naalakkersuisut 6. april 2001-imi allakkaminni Inatsisartut Peqqinnissamut Ataatsimiititaliaannut inatsisissanut piareersaatit ajornartorsiutaalersut pillugit ilisimatitsissuteqarput. Ajornartorsiutittaaq Peqqinnissamut Pisortaqarfiup inatsisartut 2001-imi ukiakkut ataatsimiinneranni killiffik pillugu allakkiaani nassuiaatigineqarput, tamatumanissaaq ilisimatitsissutigineqarluni maleruagassianik ataatsimut katersukkanik allanik suliaqarnerit Peqqinnissamut Pisortaqarfiup salliutitassatut suliassaanut aamma ilanngunneqarumaartut.


Naalakkersuisut suli kissaatigilluinnarpaat nunatsinni peqqinnissaqarfinni assigisaannilu sulisuusut ilinniakkamikkut ullutsinnut naleqquttunik inatsiseqartinneqarnissaat periarfissiuunneqassasoq. Qulaani ilinniakkat tallimat maleruagassiuunneqarnissamik suliniuteqarfigineqarsimasut kisimik pineqanngillat. Ilinniakkalli arlalissuit allat aamma pisariaqartitsisut pineqarput, assersuutigalugu nakorsat kigutillu nakorsaat, taakkununnga atugassarititaasut peqqinnissaqarfiup 1. januar 1992-imi nunatsinnut nuunneqarnera sioqqulluguli naalagaaffeqatigiinnerup iluani inatsiseqartinneqarneri iluarsartuunneqarsimasut.



Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat peqqinnissaqarfimmi sulisorisanut atugassarititat ullumikkut nunatsinni inuiaqatigiit atugarisaannik aallaaveqartumik ataatsimoortunik, pisariitsunik paasiuminartunillu inatsiseqartillugit aalajangersaavigineqartarnissaat.


Peqatigitillugu nassuerutigineqartariaqarpoq tamatumani suliassaq annertooq pineqarmat, nukissat killeqartut iluanni salliutinniarneqartussaq. Naalakkersuisut maannakkorpiaq peqqinnissaqarnermut inatsiseqartitsinermi suliassaqarfiit napparsimasut inatsisitigut illersugaanissaannut pingaaruteqartut salliutillugit iluarsartuuppaat, assersuutigalugu nakorsaatinut qinngornernullu isumannaallisaanermut tunngasut, kiisalu napparsimasut inatsisitigut illersugaanissaat, assersuutigalugu peqqinnissaqarfiup kiffartuussineri, napparsimasut naammagittaalliuteqartarnerannut aaqqissuussineq, tarnimikkullu nappaatilinnik pinngitsaaliilluni katsorsaasarneq. Naalakkersuisut piareersarpaattaaq meeqqat inuusuttuaqqallu peqqinnissaannik siuarsaanissaq pillugu nalunaarusiornissaq, suliassaqarfimmi pingaaruteqartumi tamatumani pimoorussineq nukittorsarniarlugu.


Suliassat salliutitassat taakkua annertussusaat eqqarsaatigalugit peqqinnissaqarfimmi sulisorisanut inatsiseqartitsinermik iluarsartuussinissamut siunnersuummik Naalakkersuisut siunissami qaninnermi saqqummiussinissaat ilimanaateqanngilaq. Naalakkersuisulli pilersaarput suliassaqarfiup tamatuma iluarsartuunnissaanik siunertaqarneq ingerlatiinnarneqassasoq.


2. Psykologitut atorfiit pioreersut inuttalerniarlugit sulisooreersullu aalajaatsuunissaat anguniarlugu Naalakkersuisut qanoq suliniuteqalersaarpat?


Aallarniutigalugu Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat, Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaanni tarnip pissusiinik ilisimasalittut atorfinni pioreersuni inuttaliiniarnermut sulisorisallu aalajaatsuuinnarnissaannut ajornartorsiuteqartoqarneranik nalunaaruteqartoqarsimanngitsoq.


Ilaqutariinnermut tunngasuni Namminersornerullutik Oqartussat tarnip pissusiinik ilisimasalinnik sisamanik atorfeqartitsisussaapput, taakkunannga marluk ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnut tunngasuullutik. Marluk allat nunap immikkoortuini allaffinni avannaani kujataanilu atorfeqartuusussaapput. Kujataani allaffimmi atorfik suli inuttaqartinneqanngilaq inissaqarniarneq pissutaalluni, taannali allaffinnut nutaanut 15. marts 2003-mi nuunnikkut aaqqinneqartussaassaaq.


Peqqinnissamut tunngasuni Namminersornerullutik Oqartussat tarnip pissusiinik ilisimasalittut atorfinnik sisamanik Dronning Ingridip Napparsimmavissuani atorfeqartitsisussaapput. Atorfiit tamarmik inuttaqartinneqarput, taakkunannga marluk 1994-imiilli, Dronning Ingridip Napparsimmavissualu inuttaliiniarnermi sulisooreersullu aalajaatsuutinniarnissaanni ajornartorsiutinik naammattuuisimanngilaq.


Atuarfiit eqqarsaatigalugit Namminersornerullutik Oqartussat tarnip pissusiinik ilisimasalittut atorfinnik arfinilinnik inuttassaqartitsipput, Nunap immikkoortuini siunnersuisarfinni PPR-ini atorfeqartitanik. Atorfiit inuttaleruminaassimapput, ukiunimi kingullerni marlunni atorfinnit taakkunannga arfiniliusunit taamaallaat marluk aalajangersimasumik inuttaqarsimammata. Taamaattumillu suliassat naammassineqarnissaannut taartaasartunik atorfinitsitsisoqartariaqartarsimalluni. KIIIP-illi ilimagaa tarnip pissusiinik ilisimasalittut atorfiit tamaasa 2003-p affaani siullermi inuttalerneqarnissaat.


Naalakkersuisut nunatsinni kommunini namminersortunilu inuttaliiniarnermut sulisooreersullu aalajaatsuunissaat pillugit oqaaseqaateqarsinnaanngillat. Namminersornerullutik Oqartussalli eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut maluginiarpaat, tarnip pissusiinik ilisimasalinnik inuttaliiniarnermut atorfeqartitsiinnarnissamullu periarfissat ataatsimut isigalugit naammaginartuusut, sulisorisanullu ilinniarluarsimasunut allanut sanilliullugu ajornerunngitsoq. Taamaammat Naalakkersuisut ilinniagallit taakkua eqqarsaatigalugit immikkut iliuuseqarniarnissamut pilersaaruteqanngillat.