Samling

20120913 09:26:52
Betænkning

 

 

BETÆNKNING

 

Afgivet af Landstingets Fiskeri- Fangst og  Landbrugsudvalg

 

vedrørende

Forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere, og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug.

 

Afgivet til lovforslagets 2. behandling

 

 

Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af:

 

Landstingsmedlem Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit, formand

Landstingsmedlem  Ole Dorph, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem  Isak Davidsen, Siumut

Landstingsmedlem  Finn Karlsen, Atassut

Landstingsmedlem  Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet, suppleant

 

Landstingets Fiskeri, - Fangst og Landbrugsudvalg har efter 1. behandlingen under FM2004 gennemgået forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere, og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug med be­mærkninger.

 

Høringssvar

 

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar. Udvalget har noteret sig, at Landsstyret i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har hørt fem eksterne parter. I  tre tilfælde fik høringsparten en væsentlig kortere tidsfrist end fire uger. Udvalget finder dette beklageligt.

   

Spørgsmål

 

Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Fiskeri- og Fangst om at besvare en række spørgsmål. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmets besvarelse er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

 

 

Forslagets tekniske udformning.

 

Udvalget har fra Landstingets Lovtekniske Funktion modtaget en note om uafklarede spørgsmål vedrørende forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug. Noten er vedlagt nærværende betænkning som bilag.

 

 

Forslagets indhold.

 

Landsstyret ønsker med dette lovforslag, at tilvejebringe et regelgrundlag for, at der kan ydes genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug.

 

Loven har til formål, at disse erhvervsgrupper i kraft af særlige naturgivne eller personlige omstændigheder kan vurderes til, at opfylde lovens kriterier for at modtage en økonomisk kompensation fra Hjemmestyret. Udvalget har noteret sig, at Landsstyret har valgt at udarbejde dette lovforslag i stedet for at frembringe et lovgrundlag, der ville gøre det muligt at støttetildelingen kunne foregå via en fond.

 

 

Udvalgets indledende bemærkninger til lovforslaget

 

Vort lands natur kan være barsk og de i lovforslaget anførte erhvervsgrupper er undergivet naturens luner og tilfældigheder. De grundlæggende naturgivne forhold for erhvervene kan medføre tab eller ødelæggelse af erhvervsrelateret udstyr. Eftersom en del af erhvervsudøverne i de primære erhverv har et meget lille økonomisk råderum, kan sygdom, tab eller beskadigelse af redskaber betyde, at personen ikke kan forsætte i erhvervet og derfor kan risikere at ende som en klient i det sociale system.

 

 

 

 

Udvalget finder det positivt, at Landsstyret med denne landstingslov har taget initiativ til, at skadelidte erhvervsudøvere får mulighed for, at ansøge om støtte i de tilfælde, hvor de rammes af uforudsete hændelser eller uheld. Således at de via en økonomisk håndsrækning kan genindtræde i deres erhverv.

 

Udvalget opfatter derfor Landsstyrets forslag som en hjælpeforanstaltning, der har til formål række en broderhånd til de personer, der ikke bliver afdækket økonomisk for deres tab enten via forsikringsordninger eller anden offentlig støtte. 

 

Uanset at udvalget ser mange positive og gode hensigter i lovforslaget er det afgørende, at erhvervsudøvere må have i erindring, at det er vigtig selv at løfte et ansvar for egen tilværelse og ejendom ved at tegne en forsikring - når det er muligt. Ordningen bør ikke kunne bruges som en sovepude. Udvalget skal derfor i den anledning opfordre Landsstyret til at overveje at belyse dette vigtige samfundsmæssige spørgsmål.

 

Det er udvalgets vurdering, at  Landsstyret med fordel vil kunne fremme befolkningens forståelse for denne problemstilling, eventuelt ved i samarbejde med Tusagassiivik og forsikringsselskaberne, at  igangsætte oplysningskampagner om emnet.  

 

 

Lovens administration

 

Lovforslaget indeholder mange muligheder for fortolkning. Udvalget vil ikke kommentere disse men blot forholde sig principielt til enkelte bestemmelser.

 

Lovforslaget indeholder i § 2. en mulighed for, at Landsstyret kan udøve et skøn om, hvorvidt den pågældende ansøgers manglende eller begrænsede forsikringsmuligheder bør udløse en udbetaling af støtte i tilfælde af uheld mv.

 

I det omfang denne regel indgår i bedømmelsen af ansøgninger kan det være en administrativ fordel for Landsstyret, at formulere interne retningslinier for i hvilke tilfælde, der skal stilles betingelser om forsikringsmulighed, i henhold til forslagets § 2. Derved kan risikoen for, at lighedsgrundsætningen kan blive tilsidesat i det administrative skøn nedbringes.

 

 

 

 

Forslaget administrative og økonomiske konsekvenser

 

Udvalget finder det meget positivt, at de omkostninger, der er forbundet med forvaltningen af denne lov vurderes til at være begrænsede og at de derfor kan afholdes inden for direktoratets nuværende ramme. Da behandlingen af ansøgninger i medfør denne lov også skal følge sagsbehandlingslovens principper, bør der i fornødent omfang også afsættes de nødvendige juridiske ressourcer til at løfte opgaven.

 

 

Udvalgets indstilling

 

Et enigt udvalg tilslutter sig forslaget og finder det glædeligt, at Landsstyret med lovforslaget har taget initiativ til at udarbejde en lov der skal træde i stedet for den særlige hjælpefond. Udvalget er overbevist om, at landstingslovens fleksibilitet ikke vil lægge hindringer i vejen for, at Landsstyret administrer loven uangribeligt. Således at ansøgninger om støtte i medfør af denne lov modtager en ensartet behandling og lighedsgrundsætningen iagttages.

 

 

 Med disse bemærkninger skal Landstingets Fiskeri,- Fangst og Landbrugsudvalg overgive  forslag til landstingslov om genetableringsstøtte til erhvervsfiskere, erhvervsfangere, og udøvere af erhvervsmæssigt landbrug til 2. behandling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit

Formand

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ole Dorph

Siumut

Næstformand

 

 

 

Isak Davidsen

Siumut

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finn Karlsen

Atassut

 

 

 

Mads Peter Grønvold

Kandidatforbundet

 

 

Isumaliutissiissut


 


 


Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinnissamut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut


 


pillugu


 


Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliap


 


ISUMALIUTISSIISSUTAA


 


Inatsisissatut sunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq


 


 


Inatsisartut ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:


 


Inatsisartunut ilaasortaq Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq


Inatsisartunut ilaasortaq Ole Dorph, Siumut, siulittaasup tullia


Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut


Inatsisartunut ilaasortaq Finn Karlsen, Atassut


Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold, Kattusseqatigiit, sinniisussaq


 


Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinnissamut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut UPA 2004-imi siullermeerneqareermat Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliap misissuataarpaa.


 


Tusarniaanermit akissutisiat


Siunnersuutip matuma ataatsimiititaliami suliarineqarneranut atugassatut tusarniaanermit akissutigineqartut nuutinneri ataatsimiititaliap pissarsiarisimavai. Ataatsimiititaliap paasivaa inatsisissatut siunnersuutip suliarineqarneranut atatillugu avataaneersut  tallimat Naalakkersuisunit tusarniaavigineqarsimasut. Taakkununnga tunngatillugu tusarniaavigineqartut pingasut sapaatit akunnerinit sisamanit sivikinneralaarsuarmik akissuteqarnissamut piffissalerneqarsimapput. Tamanna ataatsimiititaliap ajuusaarnartutut isigaa.


 


 


 


 


 


Apeqqutit


Ataatsimiititaliap siunnersuummik suliaqarneranut atugassatut Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq apeqqutinut arlalinnut akissuteqaqqullugu ataatsimiititaliamit qinnuigineqarsimavoq. Ataatsimiititaliap apeqqutaasa Naalakkersuisunullu ilaasortap akissutaasa nuutinneri isumaliutissiissummut matumunnga ilanngunneqarput.


 


Siunnersuutip ilusiligaanera


Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinnissamut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuummut atatillugu apeqqutit paasinarsisinneqarsimanngitsut pillugit Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata allakkiaanik ataatsimiititaliaq pissarsivoq. Allakkiaq isumaliutisiissummut matumunnga ilanngunneqarpoq.


 


Siunnersuutip imarisai


Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinniarnermut tapiiffigineqarsinnaanissaannut inatsisitigut tunngavissaasa pissarsiarineqarnissaat inatsisissatut siunnersuutikkut Naalakkersuisut kissaatigaat.


 


Inuussutissarsiutinik ingerlatsisut taakku pinngortitap pissusii inuttulluunniit atukkat nali-nginnaanngitsut aallavigalugit aningaasanik taarsiissutinik pissarsisinnaanermut inatsimmi tunngavissaatitaasunik eqquutitsisutut Namminersornerullutik Oqartussanit naliliivigineqarsinnaanerat inatsisip siunertaraa. Aningaasaateqarfik atorlugu tapiissutinik tunniusisinnaajumalluni inatsisikkut tunngavissap pissarsiarineqarnissaanut taarsiullugu Naalakkersuisut suliaqarnissaq toqqaasimagaat ataatsimiititaliap maluginiarpaa.


 


Inatsisissatut siunnersuummut ataatsimiititaliap aallarniutitut oqaaseqaatai

Nunatsinni pinngortitaq sakkortuumik periuseqarsinnaasarpoq inuussutissarsiutinillu ingerlatsisut inatsisissatut siunnersuummi pineqartut pinngortitap pissusaanit periartarneranillu atugassaqartitaapput. Pinngortitap inuussutissarsiutinut tunngaviusumik atugassarititai annaasaqaateqartitsisinnaapput inuussutissarsiornermiluunniit atortunik aseruisinnaallutik. Inuussutissarsiutini pingaarnerni inuussutissarsiummik ingerlatsisut ilaasa aningaasaqarnikkut periarsinnaanerat annikitsuararsuummat napparsimanerup, annaasaqarnerup sakkunilluunniit atortut ajoqusernerisa kingunerisinnaavaa inuup inuussutissarsiumminik ingerlatseqqissinnaajunnaarnera, taamaalillunilu inunnik isumaginninnikkut ikiorsiivigineqartariaqalernera.


 


 


 


 


Inuussutissarsiutinik ingerlatsisut ajutoornermit eqqugaasimasut pisunit siumut naatsorsuutigineqareersinnaasimanngitsunit ajutoornermilluunniit nalaanneqartut tapiissutinik qinnuteqaa


 


teqarnissamut periarfissinneqaqqullugit Inatsisartut inatsisissaannik taassuminnga Naalakkersuisut suliniuteqalersimammata ataatsimiititaliap pitsaasutut isigaa. Aningaasaqarnikkummi tapersiivigineqarnermikkut inuussutissarsiumminnut taamaalillutik uteqqissinnaalissammata.


 


Taamaammat Naalakkersuisunit siunnersuut, annaasaqaatimik sillimmasiissutitigut pisortanilluunniit allatigut tapersiivigineqarnikkut matussusiivigineqarsinnaanngitsut matussusiivigineqanngitsulluunniit, inunnut ikorfartuiniarnertut ataatsimiititaliap isigai.


 


Inatsisissatut siunnersuut pitsaasunik ajunngitsunillu amerlasuunik siunertaqartoq ataatsimiititaliap takusinnaagaluarpaguluunniit aalajangiisuusoq tassaavoq, ajornanngikkaangat inuussutissarsiutinik ingerlatsisut namminneq inuunerisaminnut pigisaminnullu sillimmasernissamut nammineerlutik akisussaasuugamik eqqaamasariaqaraat. Aaqqissuussineq sinnassaatitut atorneqarsinnaasuusariaqanngilaq. Taamaammat tassunga tunngatillugu inuiaqatigiinni apeqqutip pingaarutillip taassuma erseqqissaatiginissaa erseqqissaqqullugu Naalakkersuisunut ataatsimiititaliap kaammattuutigissavaa.


 


Aaqqiivigisassap taassuma, sammisap Tusagassiivik sillimmasiisarfiillu immaqa suleqatigineqarnerisigut, innuttaasunit paasineqarnissaata anguniarnissaa iluaqutaassaasoq ataatsimiititaliaq naliliivoq.  


 


Inatsisip aqutsivigineqarnissaa


Inatsisissatut siunnersuut assigiinngitsorpassuarnik paasineqarsinnaavoq. Ataatsimiititaliap taakku oqaaseqarfigissanngilai, aalajangersakkalli ataasiakkaat tunngaviusumik taamaallaat isummerfigissallugit.


 


Qinnuteqaateqartutut pineqartoq sillimmasiissuteqanngippat sillimasernissamulluunniit killilimmik periarfissaqarpat ajutoornermik il.il. pisoqartillugu tapiissutinik tunineqartariaqarnersoq Naalakkersuisut naliliisinnaassasut inatsisissatut siunnersuummi § 2 periarfissaqartitsivoq.


 


Maleruagassaq taanna qinnuteqaatinik naliliinermi ilaatinneqassappat siunnersuummi § 2 naa-pertorlugu pisuni qanoq ittuni sillimmasiinissamut periarfissamik atuinissamik piumasaqaateqartoqartarnissaanik nammineq atugassanik maleruagassiorneq aqutsinermit isigalugu Naalakkersuisunut pitsaasuussaaq. Taanna atorlugu aqutsinikkut naliliinermi assigiimmik pinninnissamik aallaaviup isiginiarneqanngitsoorsinnaanera annikillisinneqarsinnaavoq.


 


Siunnersuutip aqutsinikkut aningaasatigullu kingunerisassai

Inatsisip taassuma aqutsivigineranut aningaasartuutigisassat killeqartussaanerannik naliliineq, taamaammallu taakkua pisortaqarfimmut aningaasaliissutigineqartunit akilerneqarsinnaassa


 


sut ataatsimiititaliap pitsaalluinnartuusutut isigaa. Inatsit taanna naapertorlugu qinnuteqaatinik suliaqarnermi sulianik suliarinnittarnermut inatsimmut tunngaviusut aammattaaq malinneqartussaammata suliassap suliarinissaanut inatsisilerinikkut sulisorineqartussat pisariaqartut pissarsiarineqartariaqarput.


 


Ataatsimiititaliap inassuteqaataa

 


Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuut isumaqatigaa nuannaarutigalugulu immikkut ikiorsiisarnermut aningaasaateqarfimmut taartaassussamik inatsisiliortoqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqalersimammata. Inatsisartut inatsisaata tamatigoortumik atorneqarsinnaasuunera inatsisip Naalakkersuisunit aqutsivigineqarnissaanut akornutaanavianngitsoq ataatsimiititaliamit qularutigineqanngilaq.  Taamaalilluni inatsit taanna naapertorlugu tapiiffigineqarnissamik qinnuteqaatit assigiimmik suliarineqarsinnaallutillu assigiimmik pinnittussaatitaanermut tunngaviit malinneqarsinnaassapput.


 


Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaat taama oqaaseqarluni Inuussutissarsiutigalugu aalisartut, inuussutissarsiutigalugu piniartut inuussutissarsiutigalugulu nunalerinermik ingerlataqartut aallarteqqinnissamut tapiiffigineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut aappassaanigassanngortippaa.


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 

 


 

 


 

 


 

 


Aqqalukasik Kanuthsen, Inuit Ataqatigiit


siulittaasoq

 


 

 


 

 


 

 


 

 


Ole Dorph


Siumut


Siulittaasup tullia

 


 

 


Isak Davidsen


Siumut

 


 

 


 

 


 

 


 


 

 


 

 


 


 


 

 


Finn Karlsen


Atassut

 


 

 


Mads Peter Grønvold


Kattusseqatigiit