14. juli 2004           FM 2005/7

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret at fremsætte lovforslag, som regulerer detailbutikkers åbningstider.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Begrundelse:

Ved Landstingets efterårssamling i 2003 fremsatte jeg et spørgsmål til Landsstyret, om Landsstyret agter at fremsætte lovforslag om lukning af forretningerne i højtidsdagene.

Mit spørgsmål fra sidste efterår genfremsætter jeg hermed som beslutningsforslag, idet jeg mener, at det grønlandske folk lægger vægt på en lovgivning om at holde forretningerne lukket ikke mindst fra butikspersonalets side, men også fra familierne, private butiksejere og ikke mindst fra samfundsborgeres side.

Jeg mener, at lovforslaget skal omfatte generelle lukketider for dagligvarebutikker omkring højtiderne, men også nødvendige særregler hvad angår særlige varer, særlige butikker samt mindre ikke offentligt ejede dagligvarebutikker.

Indledningsvis takker jeg de mange, som støtter forslaget og reagerer på det, idet det viser, at samfundet har brug forslaget.

Højtiderne

I det grønlandske samfund har vi alle dage respekteret højtiderne, hvor vi holder fri og udnytter dagene til at være sammen i. Det er en smuk skik, som desværre er på tilbagetog.

At forretninger har åbent f.eks. i juledagene, nytårsaftensdag, nytårsdag ja endog på Nationaldagen er blevet en hverdagskost, og man må sige, at vi efterhånden mister respekten for højtiderne og selvrespekten som et folk.

Højtider, som vi brugte som hviledage med respekt for disse dage, bliver mere og mere udvandet, efter at butikkerne er begyndt at holde åbent i højtidsdagene.

Butikspersonalet arbejder sig træt i dagene, og måske sætter de deres familier i anden række, og jeg mener, at denne praksis er usund for familielivet.

Det burde være således, at vi nyder højtiderne som en familie med barnet i centrum og holder helt fri.

Højtiderne afholder vi med glæde og sorg, idet vi genkalder, hvad vi har oplevet igennem året.

I disse år oplever vi mange lovløsheder, som kan have tragiske endelser.

Vedrørende højtiderne er der bestemmelser om, at man ikke skal forstyrre menighedens kirkegang i højtiderne. Men lovgivningen siger ikke noget om, hvorvidt butikkerne skal være åbne eller lukkede. Som følge af mangel på lovgivning kan butikkerne være åbne efter forgodtbefindende, og vi betragter det efterhånden som tingenes normale tilstand. Måske kan man nævne, hvorfor de skal have åbent i relation til manglende salg af spiritus, men det er ikke nok. Som følge af mangel på lovgivning på området kan butikkerne have åbent i lang tid, hvilket på sin vis er for meget af det gode og viser tiltagende mangel  på respekt for højtiderne.

Ja, Open By Night arrangementerne er gode nok. De er meget gode op til højtiderne, hvor vi skal købe et eller andet. Men man må sikre sig, at de private butiksejere må være med, idet jeg ved, at de private i visse byer ikke er med ved sådanne arrangementer. Jeg mener ikke, at Open By Night behøver at være til hinder for indførelse af en lukkelov, idet lovgiverne selv kan forme mulighederne.

Skal vi bibeholde vores sammenhold som et folk og vores respekt for højtiderne, er det nødvendigt, at vi får en lov om ”butikkernes lukketider også i højtiderne”.

Private butiksejere

Privatisering er et af de emner, som vi diskuterer. Selvstændighed kræver mange virksomheder, og de private har også brug for det, og derfor er privatisering meget nødvendig.

Ser vi realiteterne i dag, lægger vi alt for tung en byrde på de private. Derfor er det nødvendigt at renovere den private sektor.

Ejere af små butikker må i den grad pukle; man udnytter sine nærmeste, måske misbruger dem indimellem.

Grunden til, at små butikker nu og da må lukke på grund af manglende rentabilitet er, at de overskygges af de store butikker.

Nogle private ejere til små butikker siger til pressen, at store butikker fører deres mærker til lavere pris. På denne måde konkurrerer store butikker med mindre butikker og tager deres andel.

Konkurrence er godt nok i sig selv, men vi må også have plads til små butikker og give dem muligheder, især i vores privatiseringsarbejde.

Da jeg skulle offentliggøre dette forslag, foretog jeg først høring hos ejere af små butikker og forretningsdrivende, som er gået i stå, og som efterfølgende har kontaktet mig. Og jeg erfarede, at private ejere af små butikker har behov for større beskyttelse.

Eksempelvis har store butikker som Pisiffik og Brugsen åbent i weekenderne til klokken seks om aftenen. Dette er meget vanskeligt for ejere af små butikker, så længe de konkurrerer med de store butikker.

Derfor kan man bane vejen for, at små butikker kan have åbent i weekenderne uden konkurrence fra de store butikker for at få en indtægt. Måske kan de små butikker kun på den måde blive flere og bliver mere rentable, også i relation til pengecirkulationen i vores land.

Inden jeg er færdig med at forelægge mit forslag, skal jeg sige, at man ikke ligesom Landsstyret kan påstå, at krydstogtskibenes muligheder vil blive forringet, børnefamilierne få begrænset tid til at handle, og at mange kiosker fratages grundlaget for at fortsætte deres drift, før lovforslaget er formuleret endeligt. Naturligvis skal vi være opmærksomme på alle eventuelle hindringer og søge at overvinde disse til alles tilfredshed gennem lovgivningen.

Modsat må vi se også se på følgende fordele i forslaget:

·        Der bliver større beskyttelse af personalet ved højtiderne,

·        respekt for personalets familier,

·        respekt for borgere, som respekterer højtiderne,

·        bedre tid til hinanden,

·        bedre sammenhold og

·        bedre beskyttelse af små private butikker m.v.

Således fremsætter jeg dette forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at fremsætte et lovforslag,som regulerer detailbutikkers åbningstider , idet jeg håber, at samfundets respekt for højtiderne og bedre muligheder for små private butikker respekteres og bliver forstået af Landsstyret og hilses velkommen.

14. juli 2004     UPA 2005/7

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Pisiniarfiit ammasarfiisa malittarisassiuunneqarnissaannik inatsisissamik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

Tunngavilersuut:

Inatsisartut 2003-mi ukiakkut ataatsimiinneranni pisiniarfiit nalliuttorsuarni matusarnissaannut inatsimmik Naalakkersuisut inatsisissaatut siunnersuummik saqqummiussilersaarnersut apeqquteqaateqarpunga.

Siorna ukiakkut apeqquteqaatiga maannakkut aalajangiiffigisassanngorlugu saqqummiuteqqippara, isumaqarama pisiniarfiit matusarnissaannik inatsiseqalernissaq kalaallinit inuiaqatigiinnit annertuumik pisariaqartinneqartoq pingaartinneqartorlu minnerunngitsumik pisiniarfinni sulisunit, ilaqutaasunit namminersorlutillu pisiniarfiutilinnit.

Pisiniarfiit nalliuttut nalaanni nalinginnaasumik matoqqasarnissaannik aammali nioqqutissat immikkuullarissut, pisiniarfiit immikkuullarissut minnerunngitsumillu pisiniarfiit mikinerit pisortanit pigineqanngitsut pillugit immikkut maleruagassanik pisariaqartunik siunnersuut imaqartariaqartoq isumaqarpunga.

Siullermik siunnersuummut uunga tapersersuillutik soqutiginnillutillu avataaniik saaffiginnittorpassuarnut qisuariartunullu qujavunga, tassuunakkut ersersinneqarpoq siunnersuut ilumut inuiaqatigiinnit pisariaqartinneqartoq.

Nalliuttorsuit

Inuiaat uagut kalaallit qangaaniilli nalliuttorsuit ataqqisaraagut, nalliuttorsuit qasuersaarfigalugit ilaqutariittullu atukkagut pillugit ataatsimooqatigiiffigisarlugit, tamanna ileqquuvoq kusanartoq, ajoraluartumilli tammariartortoq.

Pisiniarfiit nalliuttorsuarni soorlu juullikkunni, ukiutoqqami, ukiortaami allaallumi Inuiattut Ullorsiornitsinni ammasarnerat ileqqunngorpoq, taamatut periuseqalernerput ileqqutoqqatsinnut nalliuttorsuarnut kinaassusitsinnut ataqqinnissuseerukkiartornertut oqaatigineqartariaqarpoq.

Nalliuttorsuit eqqissisimaarfigisartakkagut persuarsiorfigalugillu atortakkagut kimeerukkiartortutullusooq misinnartalerput ulluinnartut naliginnartut pisiniarfiit ammasalermata.

Pisiniarfinni sulisut nalliuttorsuit nalaanni sapaataarullutik qasullutik ulapputtarput immaqalu ilaquttatik allaat tunulliuttarlugit isumaqarpungalu taamatut sulisitsineq inummut ilaqutariinnullu peqqinnanngitsuusoq.

Imaattariaqaraluarpoq ullut nalliuttorsuit ilaqutariit ataatsimoorluta piareersarfigalugit meeqqat qitiutillugit qilanaarluta qasuersaarlutalu atugassagut. 

Nalliuttorsuit misigissuseqarfigalugit nuannaarluta aliasullutalu atortarpagut, ukiuni atukkatsinni atukkagut aammalu naapittakkagut/aqqusaartakkagullu tunngavigalugit imaannaanngitsunik nalaataqartaratta.

Ukiuni makkunani inatsisaatsuliornerpassuit assigiinngitsut naapittarpagut atugaralugillu, ilaatigut atukkat oqimaatsut nalaanneqartarlutik.

Nalliuttuni aalajangersagaqarpoq ilagiit nalliuttorsiorfiini naalagiarnermut akornusersuutaasumik iliuuseqartoqassanngitsoq. Inatsisitigulli sukumiisumik oqatigineqanngillat nunatsinni nalliuttorsuarni pisiniarfiit ammasinnaasut imaluunniit ammasinnaanngitsut. Inatsimmik taamaattumik peqannginnerput tunngavigalugu pisiniarfiit qanorsuaq ammasinnaasarput, allaat nunatsinni atuisartuusugut ileqqussaannartut isigilersimallugit. Immaqa eqqaaneqarsinnaagaluarpoq sooq ammasariaqarnerannik, tassa pisiniarfinni imigassanik aalakoornartunik nioqquteqartannginneq pillugu, tamannali naammanngilaq. Inatsimmik taamaattumik peqannginnerput tunngavigalugu pisiniarfiit qanorsuaq ammasinnaasarnerat allaat ingasattutulluunniit oqaatigisariaqarpoq, nalliuttorsuarnut ataqqinnissuseerukkiartornertut oqaatigisariaqarluni.

Aap, Open By Nieght-ertitsisarnerit nuannertaqaat juullilertillugumi taamatut niuffanniartitsisarnerit iluartaqaat. Kisianni aamma tassani qulakkeerneqartariaqarpoq inuussutissarsiutigalugu namminersortut pinngitsooratik akuutinneqarnissaat, qulakkeerinninnissamik piumasaqarninni tunngavigaara ilisimagakku illoqarfiit ilaanni namminersortut peqataatinneqanngittoortarnerat. Isumaqarpunga pisiniarfiit matusarnissaannik inatsiseqalernissami Open By Nieght aporfigineqartariaqanngitsoq tassami inatsisiliortussat namminneq ilusiliinermikkut tamanna perirfississinnaammassuk.

Kalaallit uagut inuiaqatigiissuserput ataatsimuussuserpullu nukittuffigisarput nalliuttorsuarnullu ataqqinninnerput pigiinnarusukkutsigut pisariaqalerpoq, nunatsinni „pisiniarfiit aamma nalliuttorsuarni matusarnissaannut inatsimmik peqalernissarput“.

Pisiniarfiit namminersortut

Namminersortunngorsaaneq oqaluuserisartakkatta annertuut ilagivaat. Tassami namminersulernissamut suliffiit amerlanerusut aammalu namminersortut pisariaqartippagut taamaattumik nunatsinni namminersortunngorsaaneq annertuumik pisariaqarpoq.

Ullumikkut pissutsit piviusut qiviarutsigit namminersortut artorsillugit ingerlatsivugut, taamaattumik namminersortunut immikkut akilersinnaasumik aaqqissuusseqqinnissaq pisariaqarpoq.

Mikisunik namminersorlutik pisiniarfiutillit pisiniarfiutitik akilersinnaatinniarlugit suleruluttarput allaammi ilaquttat qanigisat atorluarniarneqartarput immaqa ilaanni atornerlullugit.

Pisiniarfiit mikisut namminersortut ilaannikkut akilersinnaajunnaarlutik matuinnartarnerannut pissutaaqataasut ilagivaat pisiniarfinnik annertuunik qulangersimaneqarneq.

Allaammi massakkut namminersorlutik pisiniarfiutilinnik tusagassiutitigut saqqummertoqartalerpoq pisiniarfiit namminersortut mikisut pisiniarfiit angisuut pisiassaatitik ilaarsisaraat akikinninngorlugillu nioqqutigisarlugit. Tassa pisiniarfiit annertuut taamaalillutik pisiniarfinnut minnernut namminersortunut unammillertuupput inangersimaarinnittuullutillu.

Unammilleqatigiinneq ajunngilaq kisianni pisiniarfiit namminersortut mikisut aamma inissaqartittariaqarpagut periarfissittariaqarlugillu pingaartumik massakkut namminersortunngorsaanitsinni.

Una siunnersuut tusagassiutitigut saqqummiuteqqaarakku pisiniarfiutilinnik namminersortunik mikisunik aammalu namminersorlutik unittoorsimasunik tusarniaallunga oqaloqateqaqqaarpunga aammalu kingornatigut attavigineqartarlunga. Ilumullu uppernarsivara mikisunik pisiniarfiutillit namminersortut maannakkornit annertunerusumik illersorneqarnissartik pisariaqartikkaat.

Assersuutigiinnarlugu sapaatit akunnerisa naaneranni arfininngornermi sapaammilu pisiniarfiit angisoorsuit  Pisiffik Brugsen-ilu ammasarput allaat unnukkut arfernup tungaanut. Namminersorlutik pisiniarfiutilinnut mikisunut tamanna ilungersunartuuvoq sapaatip akunnera naallugu pisiniarfinnik angisuunik unammillerneqartuartaramik.

Taamaattumik mikisut namminersortut sapaatip akunnerata naanerani arfininngornermi sapaammilu pisiniarfinnik angisoorsuarnik inangersimaarneqaratik ammasinnaanerat periarfissiuunneqarsinnaavoq namminneerlutik aningaasanik isaatitsisinnaanerat anguniarlugu. Immaqa taamaaliornikkut aattaat pisiniarfiit namminersortut mikisut amerlaneruleriartorlutillu akilersinnaaneruleriartussapput. Nunatsinni aningaasat kaaviaartinneqartut amerlanerulernissaat aamma eqqarsaatigalugu.

Saqqummiussama naammassinnginnerani oqaatigissuara aporfiusinnaasutut Naalakkersuisumit naatsorsuutigineqartut soorlu umiarsuit takornarianik angallassisut periarfissaasa annikinnerulernissaat, ilaqutariit qitornallit piffissap aalajangersimasup iluani pisiniartariaqartalernissaat kioskillu amerlaqisut ingerlaannarnissaannut tunngavissaajangaanissaat siulittuutigineqareersinnaanngitsoq inatsisissap suli suliarineqannginnerani. Soorunami aporfiusinnaasut suulluunniit eqqumaffigisariaqarput tamatsinnullu naammaginartumik inatsisiliornikkut qaangerniarneqarsinnaallutik.

Kisianni akerlianik siunnersuutip iluaqutissartai aamma immikkut isiginiarneqartariaqartut tassaapput:

-         nalliuttorsuarni pisiniarfinni sulisut illersorneqarnerat annertunerusoq

-         pisiniarfinni sulisut ilaqutaasa ataqqineqarnerat

-         inuiaqatigiit nalliuttorsuarnut pingaartitsisut ataqqineqarnerat

-         piffissaqarfigeqatigiinneq

-         ataatsimoornerulerneq

-         aammalu pisiniarfiit namminersortut mikisut suli annertunerusumik illersorneqalernissaat

-         il.il.

Taamatut pisiniarfiit ammasarfii malittarisassiuunneqaqqullugit Naalakkersuisut inatsisissatut siunnersuummik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunner­suut matumuuna saqqummiuppara, neriullunga inuiaqatigiit nalliuttorsuarnik ataqqinninnerat aammalu pisiniarfiit namminersortut mikisut periarfissaasa annertunerulernissaat siunertarineqartoq naalakkersuisunit ataqqineqarluni paasineqarlunilu ilassineqarluarumaartoq.