Samling
11. marts 2005 FM 2005/107
Vi fremsætter hermed følgende forslag til forespørgselsdebat i henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til forespørgselsdebat om mulighederne for at lave lovgivning omkring rettigheder til at lave filmproduktion her i Grønland, med henblik på beskyttelse dels af mennesker, der bliver berørt i produktionen, og dels med henblik på at beskytte de eksisterende filmproducenter her i Grønland.
(Atassut’s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
Begrundelse:
I dag stilles der ikke nogen krav til udefrakommende filmproducenter, der kommer til Grønland for at lave film. De er ikke forpligtiget til at fortælle nogen om, med hvilke formål de agter at producere film her i landet.
Heldigvis drager det grønlandske samfund stor nytte af mange af de film, der igennem tiderne er blevet optaget her i landet, men der er desværre også en bagside af medaljen. Der er flere eksempler på, hvordan producenterne ikke har taget etiske hensyn til de mennesker de berører i deres filmprodukter. Eksempelvis kan der være store negative konsekvenser for enkelte borgere, der i uvidenhed velvilligt lader sig filme. Dette går ikke kun ud over de berørte mennesker, men også hele det grønlandske samfund har ligeledes risiko for negativ omtale i omverdenen.
Ligeledes er filmmarkedet i Grønland meget lille, selvom der er professionelle filmfolk her i landet. Markedet er lille blandt andet på grund af, at de grønlandske filmfolk har svært ved at konkurrere med store filmselskaber i udlandet.
I disse år hvor hele det grønlandske samfund er optaget af erhvervsudvikling, mener vi, at det er oplagt at lave lovgivningstiltag for at beskytte filmproducenterne her i landet, ikke fordi udenlandske filmproducenter skal udelukkes, men vi mener, at der er et klart behov for at have faste retningslinier for filmproduktion i Grønland.
Man kunne indføre krav om ansøgning, hvori der beskrives, hvilket formål der agtes tilgodeset ved at lave film. Man kunne indføre afgiftsbetaling til Landskassen.
Disse tiltag kan også være med til, at det grønlandske samfund har overblik over, hvilke film der er blevet produceret i Grønland.
Med disse ord foreslår vi fra ATASSUT, at Landstinget og Landsstyret debatterer mulighederne for at lave lovgivning omkring rettigheder til at lave filmproduktion her i Grønland, med henblik på beskyttelse dels af mennesker, der bliver berørt i produktionen og med henblik på at beskytte de eksisterende filmproducenter her i Grønland.
11. marts 2005 UPA 2005/107
Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:
Nunatsinni filmiliorniartut pisinnaatitaaffissaat pillugit inatsisissamik siunnersuusiornissamut periarfissaqarnersoq pillugu, taamaalilluni inuit filmiliornermi inuttaritinniarneqartut illersorneqarsinnaanissaat anguniarneqaqqullugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Atassut-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
Tunngavilersuut:
Avataaniit takkullutik nunatsinni filmiliorniartut filmilioriartortartullu ullumikkut piumasa qaateqarfigineqarneq ajorput. Suna siunertaralugu nunatsinni filmiliorniarnerlutik arlaannaanulluunniit oqaluttuartussaatitaanngillat.
Qujanartumik ukiut ingerlanerini nunatsinni filmiliarpassuit tamakku ilarpassui inuiaqatigiit kalaallit iluaqutissarsiffigisarpaat, taamaattorli ajoraluartumik aamma kingunipilulimmik filmiliortoqartarpoq. Arlalinnik assersuutissaqarpoq filmiliortut filmiliaminni inuit attukkatik pillugit ileqqorissaarnissamik isumannaarinneqqaaratik tamanut takussutissiaqartarnerannut tunngatillugu. Assersuutigalugu tamatuma kingunerisartagaasa ilagaat, inuit eqqugaasut kingunissaasut pillugit eqqarsaatiginnilluaqqaaratik filmiliarineqarnissaminnut akuersaarsimagaangata inunnut pineqartunut annertuumik kingunipilutsitsisoqartarpoq, tamatumalu saniatigut inuiaqatigiinnut kalaallinut ilaatigut eqqunngitsumik tunngaveqarluni filmiliat tamakku tusaamanerlutsitsissutaasinnaalersarput.
Taamatuttaaq nunatsinni filmiliorsinnaanermik inuussutissarsiuteqartut ikittunnguupput, naallu massa suliassaminnut pikkorilluinnartuugaluarlutik, filmiliorfissuarnut avataaneersunut unammillersinnaassuseqarnerat killilerujussuuvoq.
Ukiuni makkunani inuiaqatigiittut inuussutissarsiutit sutigut tamatigut ineriartortinneqarnissaannik oqalliffimmi ATASSUT-mit isumaqarpugut pissusissamisuussasoq nunatsinni filmiliornermik ingerlataqartut inuussutissarsiutiminnik ingerlatsisinnaanissaat inerisaasinnaanissaallu illersorneqartariaqartut. Taamatut isumaqarnerput imatut paasineqassanngilaq filmiliorniat avataaneersut nunatsinnukarlutik filmiliorsinnaanissaat mattunniarneqartoq, imatulli paasineqassaaq isumaqartugut nunatsinni filmiliortarneq pillugu inatsisitigut aalajangersimasunik sinaakkutassaqartitsinissamik pisariaqartitsisoqartoq.
Assersuutigalugu qinnuteqaateqartoqaqqaartarnissamik piumasaqaateqartoqalersinnaavoq, tassani filmiliorniarnermi siunertat ilanngullugit nassuiarneqarlutik. Taamatuttaaq aamma filmiliornermi akitsuuteqartitsisoqalersinnaavoq Landskarsimut ikineqartartussanik.
Taamatut pisoqarneratigut ilanngullugu inuiaqatigiit kalaallit takunnissinnaassuseqalissapput nunatsinni suut filmiliarineqartarnersut.
Taamatut oqaaseqarluta ATASSUT-mit siunnersuutigaarput Inatsisartut Naalakkersuisullu nunatsinni filmiliorniartut pisinnaatitaaffissaat pillugit inatsisissamik siunnersuusiornissamut periarfissaqarnersoq oqaluuserissagaat, taamaalilluni inuit filmiliornermi inuttaritinniarneqartut illersorneqarsinnaanissaat aammalu nunatsinni filmiliortartut inuussutissarsiutiminnik illersorneqarsinnaanissaat anguniarneqassalluni.