Samling

20120913 09:26:26
Svarnotat

7. april 2005                                                                                                              FM 2005/58



Forslag til forespørgselsdebat om Landsstyrets muligheder for iværksættelse af en re­form af skattesystemet og administration heraf med henblik på at opnå større flek­si­bi­li­tet og et mere retfærdigt system, herunder en omlægning således at biindkomster be­skat­tes lavere end den faste indkomst fra hovedarbejdsgiveren.


(Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut)




Svarnotat


(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)



Forslaget til forespørgselsdebat fra landstingsmedlem Simon Olsen hænger i sit principielle ind­hold delvist sammen med det forslag til landstingsbeslutning, Atassut¿s landstingsgruppe fremkommer med under FM 2005/113, idet begge dagsordenspunkter beskæftiger sig med skattesystemets effektivitet og retssikkerhed.



Såvel Landsstyret som en del fora - bl. a. benchmarkingudvalget - har indenfor den seneste tid beskæftiget sig med muligheder og ikke mindst behov for rationalisering og effektivisering af skattesystemet samt øget retssikkerhed. Allersenest har Strukturudvalget meldt klart ud med, at den offentlige skatteforvaltning bør centraliseres med henblik på forenkling og ef­fek­ti­visering, bl.a. ved hjælp af informationsteknologi.



Derfor søger Landsstyret med nærværende forespørgselsdebat og efterfølgende be­slut­nings­for­slag bred politisk tilslutning til en omstrukturering og centralisering af skatte- og af­gifts­op­ga­ven. Det handler ikke om, og bør heller ikke afvente, hvordan fremtidens kommunale land­kort skal se ud. 



Derimod handler det for skatte- og afgiftsopgaven om:



¤ Rationalisering - omlægning som fører til flere resultater,



¤ effektivisering - omlægning som fører til bedre resultater og



¤ kvalificering af opgaveløsningen - omlægning som fører til større kompetencer samt



¤ øget retssikkerhed - klare og forståelige regler, ensartethed og renoveret klagesystem.



Dette er muligt at nå på samme tid, og ved anvendelse af færre ressourcer både be­man­dings­mæs­sigt og økonomisk end i dag. Bemandingen skønnes at kunne reduceres med ca. 20 pct., li­gesom de offentlige finanser skønnes årligt at kunne forbedres med ca. 15 mio. kr. ved en kom­bination af mindre administrative omkostninger samt øget provenu ved opgaveløsningen.



Landsstyret er således enig i de synspunkter, som landstingsmedlem Simon Olsen fremfører om effektivitet og ensartethed, og Landsstyret kan derfor tilslutte sig den del af fo­re­spørg­sels­de­battens be­grun­delse med den tilføjelse, at midlet til at nå disse mål, samtidig med oven­nævn­te, vil være at skatte- og afgiftsopgaven omstruktureres og centraliseres, jf. i øvrigt be­mærk­ninger og indstilling til behandling af beslutningsforslaget FM 2005/113 fra Atassut¿s lands­tingsgruppe.



Landsstyret er derimod ikke helt enig i 2. del af begrundelsen i landstingsmedlem Simon Ol­sen¿s forespørgselsdebat, som vedrører beskatningen af indtægter udover "hovedindtægten".



Det er også efter Landsstyrets opfattelse vigtigt, at beskatningen af ekstra indtægter ikke sker på så højt et niveau, at motivationen og lysten til at erhverve de ekstra indtægter forringes, el­ler må­ske ovenikøbet udebliver. Blandt andet derfor har der hidtil været politisk opbakning til at be­vare den proportionale skatteudskrivning med tilknyttet personfradrag-bundgrænse. Med den bestående skatteudskrivning - mellem 37 og 46 procent - har man efter Landsstyrets op­fat­­telse ikke bevæget sig udover denne "motivationsgrænse", selvom 46 pct. er relativt højt. Men det er vigtigt, at man fremover har dette for øje, når og hvis der skal udskrives ekstra skat­­­ter.



Når dette er sagt, er det Landsstyrets opfattelse, at samtlige indtægter bør be­skat­tes på samme må­de uanset art eller størrelse. Alt andet vil ikke være retfærdigt og tillige for­de­lingspolitisk uri­meligt.



Skal over- og ekstraarbejdsindtægter eller renteindtægter til eksempel beskattes højere eller la­vere end "hovedindtægten" kunne man spørge. Og svaret giver næsten sig selv. Hvis "ek­stra­­ind­tæg­ten" beskattes højere, vil motivationen og lysten blive påvirket, og samtidig vil der blive lagt op til "skattespekulation". Hvis ¿ekstraindtægten¿ beskattes lavere, vil man søge ek­stra­­ind­tægter frem for hovedindtægter med de implikationer og fordelingspolitiske uhen­sigts­mæs­­sigheder, der vil være en naturlig følge heraf.



Med disse bemærkninger ser Landsstyret frem til en god og meningsfyldt debat, samt som nævnt med opfordring til bred politisk opbakning til en omstrukturering og centralisering af skat­te- og afgifts­op­ga­­ven.

Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2005

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Forespørgselsdebat 05 FM

FM05/58: Forslag til forespørgselsdebat om Landsstyrets muligheder for iværksættelse af en reform af skattesystemet ...(Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut)

Svarnotat

Akissuteqaat

7. april 2005                                                                                                            UPA 2005/58



Saniatigut isertitat pingaarnertut sulisitsisumit aalajangersimasumik isertitanit appa­sin­ne­rusumik akileraaruserneqartalersillugit allanngortitsinissaq ilanngullugu aaqqis­suus­si­nerup eqaannerulernissaa naapertuilluarnerulernissaalu siunertaralugu akile­raar­tar­nik­kut aaqqissuussinermik taassumalu aqutsivigineqarneranik aaqqissuusseqqinnermik inger­latsinissamik Naalakkersuisut periarfissaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqal­linnissamik siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Simon Olsen, Siumut)




Akissuteqaat


(Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)



Inatsisartunut ilaasortap Simon Olsenip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siun­ner­suu­­taata pingaarnertigut imarisai, Inatsisartut aala­ja­ngii­nissaannik siunnersuummut Atassutip Inat­sisartuni ilaasortaatitaasa UPA 2005/113-imi saqqummiussassaannut ilaatigut attuu­mas­su­te­qarput, oqaluuserisassammi tamarmik akileraartitseriaatsip pitsaassusia inatsisitigullu il­ler­su­­gaa­neq sammivaat.



Naalakkersuisut taamatullu aamma oqalliffiit arlaqartut - ilaatigut Benchmarkingudvalgip - pif­fissami kingullermi sammisimavaat aki­leraar­titse­ri­aat­simik aaqqissuusseqqinnissamut pit­san­ngorsaanissamullu kiisalu inatsisitigut illersugaanerup annertusarnissaanut periarfissat aam­ma minnerunngitsumik pisariaqartitsineq. Aaqqissuusseqqinnermik Ataatsi­mii­ti­taliap ki­ngul­lersaalluni erseqqissumik nalunaarutigaa pisortat akileraaruserinerat, pisariillisaanissaq pit­san­ngor­saanissarlu siunertaralugit eqi­ter­neqartariaqartoq, ilaatigut paasissutissiisarnermut tek­nologi iluaqutigalugu.



Taamaammat Naalakkersuisut, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinneq manna aamma aa­la­ja­ngii­nissamik siunnersuut tulliuttussaq aallaavigalugit anguniarpaat akile­raar­tarnermi akit­suu­sii­sarnermilu suliassanik allanngortiterinissap eqiterinissallu po­­litikkikkut amerlasuunit taper­ser­­sor­neqarnissaat. Kommunit siunissami qanoq aggua­taa­gaa­nis­saat tassani pineqanngilaq, ta­man­­nalu utaqqineqartariaqanngilaq. 



Kisianni akileraartarnermi akitsuusiisarnermilu suliassat eqqarsaatigalugit pineqartut tassaap­put:



¤ Aaqqissuusseqqinneq - allanngortiterineq amerlanerusunik angusaqarfiusussaq,



¤ pitsanngorsaaneq - allanngortiterineq pitsaanerusunik angusaqarfiusussaq aamma



¤ suliassat isumagineqarnissaannut piukkunnarsaaneq - allanngortiterineq annertunerusunik pi­­­sinnaasaqalerfiusussaq kiisalu



¤ inatsisitigut illersugaaneq annertunerusoq - maleruagassanik erseqqissunik paasiuminar­tu­nil­­lu peqarnissaq, allanngorartumik pinninnginnissaq aamma naammagittaalliortarnermik nu­­tar­terineq.



Tamakku ataatsikkut anguneqarsinnaapput, aamma sulisorisat ani­ngaa­sal­­lu ullumikkornit ikin­nerusut atornerisigut. Sulisorisat 20 pct.-it missinginik ikili­sin­neqarsinnaanerat ilima­gi­ne­qar­poq, soorluttaaq pisortat aningaasaliissutaasa, suliassat isumaginerinut allaf­fis­sor­ner­mut ani­ngaasartuutit ikinnerulernerisigut kiisalu isertitat amer­li­ne­risigut ukiumut 15 mio. kr.-it mis­singinik pitsanngoriaateqarsinnaanerat ilimagineqartoq.



Taamaalillutik Inatsisartunut ilaasortap Simon Olsenip pitsaassuseq assigiiaassuserlu pillugit isum­­mersu­­utai Naalakkersuisunit isumaqatigineqarput, taamaattumillu apeq­qu­te­qaat aal­laa­vi­ga­lugu oqallinnermi tunngavilersuutip ilaa tassunga tun­nga­soq Naalakkersuisut taper­ser­sin­naa­vaat, tassunga ilanngullugu anguniakkat taakku qu­laa­nilu pineqartut ataatsikkut angu­nis­saan­nut sakkussat tassaassasut aki­leraarusiisarnermik akit­suusiisarnermillu suliassanik allan­ngor­­titerinissaq eqiteri­nissarlu, aamma tak. Atassutip Inat­si­sartuni ilaasortaatitaasa aala­ja­ngii­nis­samik siunnersuutaata UPA 2005/113-ip qanoq pineqarnissaanut oqaa­se­qaa­tit inas­su­te­qaal­lu.



Inatsisartunulli ilaasortap Simon Olsenip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik si­un­ner­­suummini tunngavilersuutaata aappaa, "aalajangersimasumik aningaasarsiat" saniatigut ani­ngaa­sar­si­at akileraaruserneqartarnerannut tunngasoq Naalakkersuisunit isuma­qatigine­qar­pal­laanngilaq.



Saniatigut aningaasarsianik akileraarusiisarnerup ima qaffasitsigisumik, allaat saniatigut ani­ngaa­­sarsianik taamaattunik pissarsinissamik soqu­ti­gin­nin­nermik kajuminnermillu millisit­si­su­mik, allaalluunniit immaqa tammavitsitsisumik annertussuseqannginnissaa aammattaaq Naa­lak­­kersuisut pingaartippaat. Ta­man­na­­mi akileraarusiissutit assigiiaartuunerannik inummullu ilan­­ngaatip minner­paaf­fe­qartinneqarneranik atuutsitsiinnarnissap politikkikkut maannamut ta­per­sersorneqarsimaneranut ilaatigut pissutaavoq. Naalakkersuisut isuma­qar­­put maannakkut aki­leraarusiissutaasut - 37-p aamma 46 procentip akornanniittut - taa­maat­sil­­lugit "so­qu­ti­gin­nin­nerup killinga" taanna qaangerneqarsimanngitsoq, naak 46 pct.-i qaf­fa­si­ngaat­­siaraluartoq. Ki­sianni akileraarutit qaffasinnerusut siunissami akileraaru­siis­suti­gi­ne­qalerpata akileraa­ru­siis­su­tigineqalissappatalu tamatuma nakkutiginissaa pingaartuuvoq.



Naalakkersuisut taama oqareerlutik isumaqarput aningaasarsiat tamavimmik assigiimmik aki­le­­­raarusersorneqartariaqartut, suuneri annertussusiilu apeqqutaatinnagit. Allatut iliornissaq naa­­­­pertuilluarnerussanngilaq nammaqatigiinnissamillu politikkip tungaatigut naleqqut­tuus­sa­na­ni.



Aperisoqarsinnaagunarpoq soorlu qaangiuttoorluni sulinerunikkullu aningaasarsiat imaluun­niit erniatigut aningaasarsiat "aalajangersimasumik aningaasarsianit" qaffasinnerusumik ap­pa­sin­neru­su­mil­luunniit akileraaruserneqassanersut. Akissutissarlu nalunanngereerunarpoq. "Sa­ni­a­tigut ani­ngaasarsiat" qaffasinnerusumik akileraaruserneqassappata soqutiginninneq kaju­mis­suserlu sun­nerneqartussaapput, tassungalu ilutigitillugu aamma ¿akileraarutitigut ilua­naar­ni­alernissaq¿ us­ser­nartunngussalluni. "Saniatigut aningaasarsiat" appasinnerusumik akileraa­ru­­ser­ne­qassappata saniatigut aningaasarsiat aalajangersimasumik aningaasarsianit pile­ri­nar­nin­ngussapput, ta­matumalu pinngitsoorani nassatarissavai kingunerluutit nammaqati­giin­nis­sa­mil­lu politikkimut na­leqqutinngitsut.



Pitsaasumik kinguneqarluartumillu oqallittoqarnissaa Naalakkersuisut taama oqaase­qar­lutik qi­lanaaraat, kiisalu aamma aki­le­raa­ru­sii­sarnermi akitsuusiisarnermilu suliassanik allan­ngor­ti­te­rinissap eqiterinissallu poli­tik­kik­kut amerlasuunit tapersersorneqarnissaa taaneqareersutuut ka­jumissaarutigissallugu.

Ataatsimiinnerit

Upernaakkut ataatsimiinneq 2005

Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat

Oqallinnissamik siunnersuutit UPA 05

FM05/58: Aaqqissuussinerup eqaannerulernissaa naapertuilluarnerulernissaalu siunertaralugu akileraartarnikkut aaqqissuussinermik ... (Inatsisartunut ilaasortaq Simon Olsen, Siumut)

Akissuteqaat