Samling

20120913 09:26:30
Bilag 2


Bilag 2
 
NOTER

 


1.       " I styrelsen af ethvert samfund dukker der af og til væsentlige spørgsmål op. Medlemmerne af samfundet kan ikke blot have afvigende meninger om disse, men kan også være splittede. Set i lyset af den tillidskrise, der i de senere år somme tider er opstået mellem de valgte og vælgerne, er det vist en overvejelse værd at supplere det repræsentative demokrati med det direkte demokrati.


 


Ifølge Grundloven er det få spørgsmål, der kan underkastes folkeafstemning med bindende virkning. Eksempelvis drejer det sig om suverænitetsafgivelse til et mellemfolkeligt organ, eksempelvis EU, ændring af valgretsalderen, ,traktatforpligtelser og grundlovsændringer.


 


Folkeafstemninger kan endvidere være vejledende; men det antages, at der kræves lovhjemmel herfor. Man kan på linie med den mindretalsbeskyttelse, der har hjemmel i § 42 i Grundloven, tænke sig en tilsvarende bestemmelse i landstingsloven om Landstinget og landsstyret, således at en 1/3 af Landstingets medlemmer indenfor en frist af 3 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kan begære folkeafstemning om lovforslaget overfor Landstingets formand. Begæringen skal være skriftligt og underskrevet af de deltagende medlemmer.


 


Når der er begæret folkeafstemning om et lovforslag, kan Landstinget indenfor en frist af 5 søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse beslutte, at forslaget skal bortfalde. Hvis Landstinget ikke træffer beslutning om bortfald af forslaget skal lovforslaget snarest prøves ved en folkeafstemning.


 


Endelig skal det nævnes, at en række spørgsmål ifølge Grundloven ikke er omfattet af folkeafstemninger; thi det er ikke alle spørgsmål, der anses at være egnet til at blive forelagt vælgerne ved folkeafstemninger. Det drejer sig bl.a. om forslag til bevillingslove, skattelove, lov om statsborgerskab, ekspropriationslove m.v." (Kommissionsbetænkningen s. 121-122)


 


2.       " Ligesom i andre nordiske lande konstituerer Landstinget sig hvert år i starten af et landstingsår, nemlig ved valg af formand og formandskab i øvrigt; men reglerne ved valg af formandskab adskiller sig fra eksempelvis ved valg af Folketingets præsidium, [ved] at medlemmer af formandskabet kan udskiftes i løbet af landstingsåret, hvis et flertal af Landstinget fremsætter et mistillidsvotum til formanden for Landstinget eller det samlede formandskab. Dette kan skabe manglende kontinuitet i formandskabets virke med afbræk i lovgivningsarbejdet til følge, idet nye medlemmer som regel lige skal vænne sig til deres nye roller." (Kommissionsbetænkningen s. 123)


 


            3.          Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om landstinget og landsstyret, som ændret ved landstingslov nr. 1 af 2. maj 1997 indeholder følgende bestemmelse om valg af Landstingets formand og øvrige formandskab:


" § 2. Landstinget vælger blandt sine medlemmer en landstingsformand og 4 næstformænd på den konstituerende samling efter nyvalg, j f. § l, stk. 2, og ellers hvert år ved åbningen af den ordinære efterårssamling. En kandidat er valgt som landstingsformand, såfremt kandidaten opnår mere end halvdelen af stemmerne fra de tilstedeværende medlemmer (absolut flertal). Opnår ingen kandidat absolut flertal foretages ny afstemning. Giver denne afstemning heller ikke absolut flertal til en kandidat, foretages en tredje afstemning mellem de to kandidater, som opnåede flest stemmer ved anden afstemning. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.         


  Stk. 2. Landstinget vælger endvidere under ét efter forholdstalsvalgmetoden en første, anden, tredje og fjerde næstformand, som i forening med formanden udgør landstingets formandskab. Ved valget af næstformænd anses formanden at besætte det første af de mandater, som tilfalder den valggruppe, hvortil formanden hører.


  Stk. 3. Landstinget kan dog med et flertal, som udgør over halvdelen af tingets medlemmer, vedtage, at landstingsformanden eller en af næstformændene skal fritages for resten af perioden frem til næste valg efter stk. 1. Såfremt landstinget fritager landstingsformanden, skal landstingets formandskab som helhed træde tilbage. Nyvalg sker på den i stk. l og stk. 2, foreskrevne måde.


  Stk. 4. Nyvalg af landstingets formandskab skal endvidere ske, hvis formanden skriftligt fremsætter begæring om at ville fratræde som formand for landstinget eller vedkommende afgår ved døden."


Bestemmelsen må imidlertid, i overensstemmelse med et udateret notat fra 1999 fra Landstingets Lovtekniske Funktion, anses for delvist bortfaldet ved Landstingets vedtagelse af Landstingets Forretningsorden af 4. november 1999 med senere ændringer. Landstingets forretningsorden indeholder i § 3 følgende bestemmelse:


"§ 3. Landstinget vælger uden forhandling blandt sine medlemmer en landstingsformand og 4 næstformænd på den konstituerende samling efter nyvalg og derefter hvert år ved landstingsårets begyndelse.


Stk. 2. En kandidat er valgt som landstingsformand, såfremt kandidaten opnår mere end halvdelen af stemmerne fra de tilstedeværende medlemmer (absolut flertal). Opnår ingen kandidat absolut flertal, foretages ny afstemning. Giver denne afstemning heller ikke absolut flertal til en kandidat, foretages en tredje afstemning mellem de to kandidater, der opnåede flest stemmer ved anden afstemning. I tilfælde af stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.


Stk. 3. Landstinget vælger endvidere under ét efter forholdstalsvalgmetoden, jf. § 27, stk. 1, en første, anden, tredje og fjerde næstformand, som i forening med formanden udgør Landstingets formandskab. Ved valget af næstformænd anses formanden at besætte det første af de mandater, der tilfalder den valggruppe, hvortil formanden hører.


Stk. 4. Landstinget vælger samtidig personlige suppleanter for hvert medlem af Landstingets formandskab.
Stk. 5. Landstinget kan med et flertal, som udgør over halvdelen af Landstingets medlemmer, vedtage, at landstingsformanden eller en af næstformændene skal fritages for resten af perioden frem til næste valg efter stk. 1. Såfremt Landstinget fritager landstingsformanden, skal Landstingets formandskab som helhed træde tilbage. Nyvalg sker på den i stk. 2-3, foreskrevne måde.


Stk. 6. Nyvalg af Landstingets formandskab på den i stk. 2-3, foreskrevne måde skal endvidere ske, hvis formanden skriftligt fremsætter begæring om at ville fratræde som formand for Landstinget, eller vedkommende afgår ved døden.


Stk. 7. Begærer en af næstformændene at udtræde af Landstingets formandskab, eller begærer vedkommende orlov fra Landstingets formandskab som følge af sin helbredstilstand, forretninger eller lignende væsentlige årsager, afgør Landstinget, hvorvidt begæringen kan imødekommes. Udenfor Landstingets samling kan afgørelse herom træffes foreløbigt af Landstingets formand på Landstingets vegne. Afgørelserne forelægges efterfølgende for Landstinget på førstkommende samling."


 


4.          "Man må sætte spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at regulære bestemmelser om valg af landsstyre via lovgivningen og så detaljeret, som det er tilfældet i øjeblikket.


 


På den ene side er det naturligvis vigtigt at sikre ved valg af landsstyre, at det tiltrædende landsstyre har sit parlamentariske grundlag i orden. På den anden side bør man også have for øje, at politik har meget med tillid at gøre, herunder specielt mellem landsstyreformanden og de enkelte landsstyremedlemmer. I en situation, hvor et eller flere landsstyremedlemmer er blevet til en politisk belastning, og ikke desto mindre fortsat er medlem(mer) af landsstyret, kan landsstyret blive mere eller mindre handlingslammet.


 


Endvidere bør man tillige have for øje, at landsstyreformanden ved sin fordeling af forretningerne mellem enkelte landsstyremedlemmer bør sikres en så tilpas stor grad af frihed, at han kan finde frem til en så hensigtsmæssig fordeling af opgaverne mellem landsstyremedlemmerne som overhovedet muligt. Det rejser spørgsmålet om, hvor hensigtsmæssigt det er at regulere det minimale og maksimale antal af landsstyremedlemmer via bestemmelser i en landstingslov. Hensynet til, at der er bevillingsmæssig dækning for udgifterne til landsstyret og det tilknyttede administrative apparat, kan udmærket klares via den eksisterende bevillingslovgivning." (Kommissionsbetænkningen s.  127)


Inatsisartuts samlinger

Forårssamling 2005

Dagsordenspunkter og behandlingsdato

Redegørelser og beretninger 05 FM

FM05/25: Redegørelse fra arbejdsgruppen til udarbejdelse af "Forslag til landstingslov om Landsting og Landsstyre".(Landsstyreformanden)

Bilag 2

Ilanngussaq 2
Ilanngussaq 2
 
NOTER

 


1.         " Inuiaqatigiit aqunneqarnerannut atatillugu apeqqutinik annertuunik saqqummersoqartarpoq. Taakku ilaatigut inuiaqatigiit akornanni isumaqatigiinngissutigineqaannaratik avissaartuutsitsisinnaasarput. Pingaartumik ukiuni kingullerni qinikkat qinersisartullu akornanni tatigeqatigiikkunnaarnermik pisartut aallaavigalugit pisariaqarsorinarpoq sinniiseqarluni demokratimik toqqammaveqarneq qimanngikkaluarlugu toqqaannartumik demokratimik tapertaqartinneqarsinnaanera isummersorfigissallugu.


 


Inatsisit Tunngaviusut malillugit apeqqutit arlaqanngitsut kisimik aalajangiinivimmik kinguneqartussatut inuiaqatigiinnit taasissutigineqarsinnaapput, tassa taasinerup inernera inatsisiliortunik pituttuisussaalluni suutigalugit taaneqarsinnaapput naalagaaffiup oqartussaaffiisa ilaannik inuiaqatigiit kattuffiisa arlaannut, soorlu EU-mut, isumagisassanngortitsisinnaaneq, Folketingimut qinerseqataasinnaassagaanni qassinik ukioqarnissamik apeqqut, naalagaaffiit akornanni isumaqatigiissutit aammalu Tunngaviusumik Inatsisinik allanngortitsineq.


 


Aamma inunnik taasisitsinerit atorneqarsinnaapput isumasiuinertut, tassa inerneri inatsisiliortunik pituttuisuutinngikkaluarlugit; taamatulli pisoqassatillugu taasinissap tamatigut inatsisinik tunngaveqarnissaa piumasarineqartarpoq. Ikinnerussutilinnik illersuineq Inatsisini Tunngaviusuni § 42-mi tunngavilik assigalugu inatsisartut naalakkersuisullu pillugit inatsisartut inatsisaanni aalajangersagaliortoqarsinnaavoq; taamak pisoqassappat inatsisartut ilaasortaasa 1/3-iisa siunnersuutip akuersissutigineqarneraniit ullut 3 qaangiutinnginnerini inatsisissap inunnit taasissutigineqarnissaa inatsisartut siulittaasuannut piumasarisinnaavaat. Piumasaq allaganngorlugu ilaasortanillu piumasaqartunit atsiugaalluni tunniunneqassaaq.


 


Inatsissap taasissutigineqarnissaa piumasarineqarpat inatsisissap akuersissutigineqavinneraniit inatsisartut ullut 5 iluanni isummersinnaapput siunnersuut atorunnaassasoq. Siunnersuutip atorunnaarnissaanik inatsisartut aalajangiinngippata inatsisissatut siunnersuut piaarnerpaamik inunnut taasissutigitinneqassaaq.


 


Apeqqummut tassunga naggasiullugu taaneqassaaq Inatsisini Tunngaviusuni aalajangersakkat malillugit apeqqutit arlallit inuiannit taasissutigineqarsinnaanngimmata; apeqqutimmi ilaat qinersisartunut taasissutigitissallugit tulluartutut isigineqarneq ajorput. Assersuutitut taaneqarsinnaapput aningaasanut inatsisissat, akileraarutit pillugit inatsisit, inatsisit naalagaaffimmi innuttanngortitsissutit, inatsisit pinngitsaaliilluni pigisanik arsaarinnissutit il.il."


(Isumalioqatigiit isumaliutissiissutaani qupp. 148 ¿ 149)


 


2.      " Nunani avannarlerni inatsisiliortuni ileqqut assigalugit inatsisartut ukiut tamaasa inatsisartut ukiuata nutaap aallartinnerani inissitsitertarput siulittaasussaminnik siulittaasoqarfimmilu ilaasortassanik allanik qinersillutik; inatsisartulli siulittaasoqarfiannik qinersinermi malittarisassat assersuutigalugu Folketingip siulittaasoqarfianut qinersisarnermi atukkanut sanilliullutik ugguuna immikkooruteqarput: Siulittaasoqarfiup ilaasortai inatsisartut ukiuata ingerlanerani sukkulluunniit allanik taarserneqarsinnaapput inatsisartuni ilaasortat amerlanerussutillit inatsisartut siulittaasuannik imaluunniit inatsisartut siulittaasoqarfiannik tatiginninnginnerminnik saqqummiussippata. Taamatut pisoqartarneratigut inatsisiliortut siulersorneqarnerat ataavartuujunnaarsinneqarsinnaavoq inatsisiliornerup kipeqattaarneranik kingunilimmik ilaasortammi nutaat ingerlaannaq suliaminnut nutaanut sungiussisinnaagajunneq ajormata."


(Isumalioqatigiit isumaliutissiissutaani qupp. 150 ¿ 151)


 


3.          Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 11, 20. oktober 1988-imeersumi inatsisartut inatsisaatigut nr. 1, 2. maj 1997 allanngortinneqartoq Inatsisartut siulittaasuannik suliuttaasoqarfimmilu ilaasortat sinnerinik qinersisarneq pillugu aalajangersakkanik makkuninna imaqarpoq:


" § 2. Inatsisartut ilaasortamik akornannit Inatsisartut siulittaasussaat siulittaasullu tullii sisamat nutaamik qinersisoqareernerup kingorna inissititerfiusumik katersuunnermi, tak. § 1, imm. 2, tamatumalu kingorna ukiut tamaasa ileqquusumik ukiakkut ataatsimiinnenip ammarneqarnerani, qinissavaat. Qinigassanngortittoq Inatsisartut siulittaasuattut qinerneqassaaq ilaasortat najuuttut affaannit amerlanerait taaneqaruni (amerlanerussuteqarluinnartut). Qinigassanngortittut arlaat amerlanerussuteqarluinnartunit taaneqanngippat qinersisoqaqqissaaq. Qinersinermi tassani qínigassanngortittoq amerlanerussuteqarluiimartunit taaneqanngippat pingajussaanik qinigassanngortittut marluk aappassaanik qinersinermi amerlanerpaanik taaneqarsimasut taasissutigineqassapput. Taasinerit amerlaqatigiippata qinersineq makitsinikkut aalajangeraeqassaaq.
Imm. 2. Aammattaaq Inatsisartut qanoq amerlatigineq naapertorlugu qinerseriaaseq malillugu ataatsikkoortumik qinissavaat siulittaasup tullia siulleq, aappaa, pingajuat sisamaallu, taakkulu siulittaasoq peqatigalugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiattut atuutissapput. Siulittaasup tullissaanik qinersinermi siulittaasup qinikkatut inissaq siulleq siulittaasup taaseqatigisartagaanit pineqartussaq pissavaa.
Imm. 3. Taamaattoq Inatsisartuni amerlanerussuteqartut, Inatsisartunut ilaasortat affaat sinnerlugit amerlassuseqartut, akuersissutigisinnaavaat Inatsisartut siulittaasuat imaluunniit siulittaasup tulliisa ilaat imm. 1 malillugu tullianik qinersinissap tungaanut atuukkunnaarsin-neqassasut. Inatsisartut siulittaasuat Inatsisartunit atuukkunnaarsinneqarpat Inatsisartut Siulittaasoqarfiat tamarmiusoq tunuassaaq. Nutaamik qinersineq imm. 1-imi imm. 2-milu periuereqqusaasut malillugit pissaaq.
Imm. 4. Inatsisartut Siulittaasoqarfiannik nutaamik aamma qinersisoqassaaq siulittaasoq allakkatigut Inatsisartut siulittaasuattut tunuarumalluni qinnuteqaateqarpat imaluunniit pineqartoq toqukkut qimaguppat."


Aajangersagarli Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiannit 1999-imi ulluligaanngitsumik allakkaq naapertorlugu ulloq 4. Inatsisartut november 1999-imi kingornalu allanngortinneqartumik Inatsisartut Suleriaasiannik akuersinerisigut ilaatigut atorunnaartutut isigineqartariaqarpoq. Inatsisartut Suleriaasianni § 3 aalajangersakkamik imaattumik imaqarpoq:


   " § 3. Inatsisartut ilaasortamik akor­nannit Inatsisartut Siulittaasussaat siulittaasullu tullii sisamat nutaamik qinersisoqareernerup kingorna inissitsiterfiusumik katersuunnerminni isumaqatigiin­niutigineqanngitsumik, tamatumalu kingorna ukiut tamaasa ukiakkut ataatsimiinnerup ammarne­qarnerani, qinertassavaat.


   Imm. 2. Qinigassanngortittoq Inatsisartut Siulittaasuattut qinerneqassaaq ilaasortat najuuttut affaannit amerlanernit (amerlanerussuteqarluinnartunit) taaneqaruni. Qinigassanngortittut arlaat amerlanerussuteqarluinnartunit taaneqanngippat qinersisoqaqqis­saaq. Qinersinermi tassani qinigassanngortittoq amerlanerussuteqarluinnartunit taaneqanngippat qinigassanngortittut marluk aappassaanik qinersinermi amerlanerpaanik taaneqartut pingajussaanik taasinermi taasissutigine­qassapput. Taasinerit amerlaqatigiippata qinersineq makitsinikkut aalajangerneqassaaq.


    Imm. 3. Aammattaaq Inatsisartut qanoq amerlatigineq naapertorlugu qinerseriaaseq malillugu, tak. § 27, imm. 1, ataatsikkoortumik qinissavaat siulittaasup tullia siulleq, tulliata aappaa, pingajuat sisamaallu, taakkulu Siulittaasoq peqatigalugu Inatsisartut Siulittaasoqarfiattut atuutis­sapput. Siulittaasup tullissaanik qinersinermi Siulittaasup qinikkatut inissaq siulleq, siulittaasup taaseqatigisartagaanit pineqartussaq, pissavaa.


   Imm. 4. Tamatumunnga peqatigitillugu Inatsisartut Siulittaasoqarfianni ilaasortat ataasiakkaat sinniisussaannik Inatsisartut qinersissapput.


    Imm. 5. Inatsisartuni amerla­nerussuteqartut, Inatsisartuni ilaasortat affaat sinnerlugit amerlassu­sillit, akuersissutigisinnaavaat Inatsisartut Sulittaasuat imaluunniit siulittaasup tulliisa ilaat imm. 1 malillugu tullianik qinersinissap tungaanut atuukkunnaarsinneqassasoq. Inatsisartut Siulittaasu­at Inatsisartunit atuukkunnaarsinneqarpat Inatsisartut Siulittaasoqarfiat tamarmiusoq tunuassaaq. Nutaamik qinersineq imm. 2-mi 3-milu periusereqqusaasut malillugit ingerlanneqassaaq.


   Imm. 6. Aammattaaq Inatsisartut Siulittaasoqarfiannik nutaamik qinersineq imm. 2-mi 3-milu periusereqqusaasut malillugit ingerlanneqassaaq Siulittaasoq Inatsisartut Siulittaasuattut tunuaru­malluni allakkatigut qinnuteqarpat imaluunniit pineqartoq toqukkut qimaguppat.


  Imm. 7. Siulittaasup tulliisa ilaat ataaseq Inatsisartut Siulittaasoqarfianni ilaasortatut tunuaru­malluni qinnuteqarpat imaluunniit pineqartoq peqqiilliornerminik, inuussutissarsiumminik assigisaannilluunniit pingaarutilimmik peqquteqarluni Inatsisartut Siulittaasoqarfianni ilaasorta­tut sulinngiffeqarallarumalluni qinnuteqarpat Inatsisartut aalajangissavaat qinnuteqaat akuerine­qassanersoq. Inatsisartut ataat­simiinnerisa avataanni taamatut qinnuteqaatit Inatsisartut Siulittaa­suannit Inatsisartut sinnerlugit aalajangiiffigineqarallartassapput. Aalajangiinerit Inatsisartut ataatsimiinneranni tullermi Inatsisartunut saqqummiunneqassapput."


 


4.         " Naalakkersuisut qinerneqartarneranni malittarisassat mikisuarsuttaat ilanngussorlugit inatsisitigut malittarisassiuutissallugit naleqquppallaarunanngilaq.


 


Soorunami aappaatigut pingaaruteqarpoq naalakkersuisunik qinersinermi qulakkeerniassallugu naalakkersuisunngortut inatsisartuni naammaginartumik tunuliaqutaqarnersut; aappaatigulli aamma isiginiartariaqarpoq tatigeqatigiinneq, pingaartumik naalakkersuisut siulittaasuata naalakkersuisunilu ilaasortat ataasiakkaat akornanni, politikimut attuumassuteqarluinnarmat. Naalakkersuisuni ilaasortaq ataaseq ilaasortalluunniit arlallit politikikkut ingerlassanut ajoqutaalersillugit taamaakkaluartorli ilaasortaaginnartillugu/- git naalakkersuisut annerusumik annikinnerusumilluunniit qanoq ilioriarsinnaajunnaarsinnaapput.


 


"Aamma ilanngullugu isiginiartariaqarpoq naalakkersuisut siulittaasuata suliassanik ataasiakkaanik naalakkersuisuni ilaasortanut agguaassinermini sapinngisamik ima annertujaartigisumik kiffaanngissuseqartariaqartoq suliassat naalakkersuisuni ilaasortanut ataasiakkaanut sapinngisamik naleqqunnerpaamik agguaassinnaanngorlugit. Tamatumuunakkut apeqqutinngorpoq naalakkersuisuni ilaasortat ikinnerpaaffissaat amerlanerpaaffissaallu inatsisartut inatsisaatigut aalajangersarnissaat qanoq naleqqutsiginersoq. Soorunami tunngavilersuutigineqarsinnaavoq malittarisassatigut massakkut atuuttutigut siunertarineqartoq inatsisartut ingerlatsinermilu aqutsisut oqimaaqatigiikannernissaat aammalu aningaasartuutit aqunneqarsinnaanerat siunertaraluguttaaq aalajangersagaq pilersitaasoq; naalakkersuisunulli aningaasartuutit akuersissutaareersunik tunngaveqarnissaat anguneqarsinnaavoq aningaasartuutissanik akuersissuteqartarnermi malittarisassat atuutereersut atorlugit." (Isumalioqatigiit isumaliutissiissutaani qupp.  155)