9. marts 2005      FM 2005/32

 

 

Redegørelse om Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland.

(Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer og Justitsområdet)

 

 

Forelæggelsesnotat

 

 

1.      behandling

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed forelægge en redegørelse om Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland.

 

Redegørelsen er en opfølgning på den strategi for den fremtidige olie og gas efterforskning, som landsstyret vedtog i sommeren 2003, og som betyder, at olieefterforskningen i de kommende år skal rettes mod de mest spændende områder i havet ud for Vestgrønland, dvs. dele af havområdet ud for det centrale Vestgrønland, og udvalgte land- og havområder omkring Disko og Nuussuaq.

 

Grønland har mulighed for i løbet af en årrække at blive en betydelig leverandør af olie og gas til verdensmarkedet, men ligesom andre svært tilgængelige land- og havområder, hvor store områder fortsat kun i begrænset omfang er udforsket, er det vigtigt at gøre det grønlandske potentiale for olie og gas forekomster så tiltrækkende, at det kan konkurrere med andre og ofte lettere tilgængelige lokaliteter.

 

Olie og gas aktiviteterne har været støt stigende i de senere år med indsamling af op mod 40.000 km nye seismiske data siden 1999. Desuden har vi gennemført en række andre undersøgelser af undergrunden. Et meget væsentligt resultat af disse aktiviteter er, at vi i 2003 og 2004 for første gang kunne påvise, at der i havet ud for Vestgrønland findes den slags bjergarter, som er en forudsætning for at der kan dannes olie og gas.

 

Der pågår imidlertid en løbende intens konkurrence mellem en række lande verden over om at tiltrække olieselskabernes opmærksomhed. Af den grund er det af afgørende betydning, at vi kan fremvise geologiske data og undersøgelser, der sandsynliggør at der er store mængder af olie og gas i undergrunden. Vi skal også kunne tilbyde konkurrencedygtige tilladelsesvilkår og stabile rammebetingelser samt en effektiv myndighedsbehandling.

 

Hovedtemaet for Landsstyrets efterforskningsstrategi er derfor at udforme en række konkrete handlings- og tidsplaner som har til formål at gøre industrien interesseret i at investere i olieefterforskning i Grønland. Disse handlingsplaner omfatter en række konkrete projekter, som kan skabe ny viden om olie og gaspotentialet i undergrunden, og som gennem en omfattende markedsføringsindsats kan være med til at øge olieselskabernes interesse for efterforskning i Grønland.

 

 

 

___________________

EM 2005/32

RD J.nr. 69.13.40-00001

Andre handlingsplaner er rettet mod fastlæggelse af internationalt konkurrencedygtige rammebetingelser for olieindustriens virke i Grønland og valg af udbudsformer. Som følge af det høje omkostningsniveau for efterforskning er det af stor betydning, at det er olieindustrien selv som gennemfører en stor del af de samlede efterforskningsaktiviteter. Det er derfor et vigtigt strategisk mål at gøre industrien interesseret i at investere i olieefterforskning i Grønland. Det er i den forbindelse vigtigt at vi offentliggør klare målsætninger med hensyn til hvordan, hvornår og på hvilke vilkår, der agtes udbudt efterforsknings- og udnyttelsestilladelser her i landet.

 

Et meget konkret resultat af efterforskningsstrategien er at der i 2004 blev gennemført den anden olieudbudsrunde i løbet af to år, som resulterede i en ny efterforsknings- og udnyttelsestilladelse til EnCana Corporation. Det tildelte område omfatter næsten 3.000 kvadratkilometer, og ligger i et havområde ca. 250 km vest for Nuuk, et område som vi kalder Lady Franklin bassinet.

 

EnCana Corporation blev også tildelt en efterforsknings- og udnyttelsestilladelse i 2002 i et område, som ligger 80 km nordøst for den nye licens, dvs. vest for Atammik. Selskabet har i den mellemliggende periode anvendt et tocifret million beløb til gennemførelse af et omfattende efterforskningsprogram i dette område. Disse undersøgelser har været så interessante, at selskabet har ønsket at udvide selskabets aktiviteter i området.

 

Denne udvikling er også blevet bemærket i den øvrige olieindustri, som følger EnCana’s aktiviteter med interesse. I forbindelse med underskriften af den nye tilladelse her i Nuuk den 20. januar i år oplyste EnCana’s direktør, at selskabet i de kommende måneder vil indlede forhandlinger med andre olieselskaber om at indtræde i selskabets efterforskningsprogram i Grønland.

 

Olieindustriens stigende interesse for Grønland er også kommet til udtryk ved, at forskellige olieselskaber inden for de seneste måneder har købt seismiske data indsamlet i havet ud for Vestgrønland, med det formål at vurdere om selskaberne skal søge efterforsknings- og udnyttelseslicenser i Grønland.

 

Vi står altså nu i en situation, hvor udsigterne for olie og gas efterforskningen er lovende, og hvor olieindustriens interesse er øget markant i forhold til tidligere. Der er naturligvis mange usikkerhedsfaktorer i det videre forløb, og vi har ingen garanti for at der findes oliereserver i et omfang, som kan begrunde en egentlig olieproduktion her i landet. Med udgangspunkt i olieindustriens nuværende aktiviteter kan det dog ikke udelukkes, at et eller flere oliefelter vil kunne gå i produktion i løbet af en tiårs periode.

 

Det er derfor vigtigt, at vi allerede nu begynder at overveje, hvordan vi vil håndtere en mulig fremtidig udvikling, som betyder at der igangsættes olieproduktion her i landet.

 

Der er bred politisk enighed om at arbejde for at udvikle råstofsektoren til et bærende erhverv, som bidrager positivt til den økonomiske udvikling og til skabelsen af nye arbejdspladser. Målsætningen er et væsentligt element i den langsigtede økonomiske politik, som har til hensigt at understøtte udviklingen af alternative erhvervssektorer til fiskeriet.

 

Samfundet skal sikres en rimelig andel af overskuddet ved udvinding, ligesom der skal sikres lokal indsigt og viden om aktiviteterne, bl.a. for at sikre at lokal arbejdskraft og lokale virksomheder anvendes i størst muligt omfang.

 

Det er en klar politisk forudsætning for alle olie- og gasaktiviteter, at disse gennemføres sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt. Det arktiske miljø er meget sårbart, og det grønlandske erhvervsgrundlag og den grønlandske kultur er i stor udstrækning knyttet til naturen og miljøet. Som vi alle ved er vores eksportindtægter i dag helt afhængige af en bæredygtig udnyttelse af rejeforekomsterne og bestanden af hellefisk. Udnyttelse af olie og gas forekomster skal derfor naturligt ske på en måde, hvor der tages de nødvendige hensyn til andre interesser.

 

Det er således med sigte på øget beskæftigelse og indtjening, at kulbrinteaktiviteterne skal fremmes. Landsstyret har i sin redegørelse vurderet, hvorledes aktiviteterne kan tilrettelægges så netop disse målsætninger tilgodeses.

 

Som nævnt er det en forudsætning for at tiltrække olieindustrien, at vi kan tilbyde konkurrencedygtige vilkår, herunder ikke mindst de økonomiske vilkår. Det er myndighedernes opgave at udforme regler for skatter og royalties samt andre vilkår for deltagelse i efterforskning og produktion, på en måde så det grønlandske samfund opnår det største mulige udbytte af aktiviteterne. Eftersom ekspertisen indehaves af internationale olieselskaber er det samtidigt væsentligt, at vilkårene udformes så olieselskaberne finder vilkårene konkurrencedygtige i forhold til sammenlignelige områder andre steder i verden.

 

Der opkræves i dag en såkaldt progressiv overskudsroyalty, dvs. at den offentlige andel af overskuddet stiger, når overskuddet fra olieaktiviteter stiger. Der er derfor en beskatningsmodel som ikke får olieselskaberne til at afstå fra at iværksætte efterforskning.

 

Landsstyret har i redegørelsen udarbejdet en sammenligning af skatte og royalty niveauet i Grønland med 15 sammenlignelige lande. Det fremgår af analysen, at skatte og royalty opkrævningsprocenten er lidt højere i Grønland end i New Zealand og Færøerne, som er i en sammenlignelig situation med en lav eller ingen olieproduktion. Til gengæld er beskatningsniveauet lavere end i de lande som har en stor olieproduktion. Dette gælder dog ikke for Storbritannien, som opkræver et lavere niveau end Grønland. Der synes således ikke at være grundlag for at øge den samlede beskatning af olieaktiviteterne i Grønland. Det er dog væsentligt, at der løbende foretages en vurdering af de fiskale vilkår for olie og gas udnyttelse, således at niveauet til enhver tid afspejler de enkelte regioners olie og gas potentiale.

 

Landsstyret har desuden set på niveauet for de indtægter som kan tilfalde det grønlandske samfund, såfremt der kommer gang i olieproduktionen. Der er lavet beregninger på et muligt oliefelt på 2 mia. udvindbare tønder olie, i et af de fire havområder som indgik i udbudsrunden 2004. Beregningerne viser, at under en række forudsætninger vedrørende olieprisen, dollarkursen, produktionsteknologien, de geologiske forhold dér hvor olien findes etc. vil de samlede offentlige indtægter set over hele produktionsperioden kunne være på omkring 70 mia. kr.

 

De potentielle offentlige indtægter kan altså være meget betydelige. Det er derfor væsentligt at have en klar politik for hvordan de skal anvendes, da de vil kunne finansiere en vækst i de offentlige udgifter med deraf følgende mulighed for velfærdsgevinster på f.eks. bolig-, sundheds- og familieområdet.

 

De øgede indtægter vil dog samtidig kunne have en utilsigtet negativ indflydelse på det øvrige erhvervslivs konkurrenceevne, således at disse sektorer ikke vil være konkurrencedygtige, når udnyttelsen af olie og gasreserverne ophører. Problemet kan opstå såfremt de forøgede offentlige indtægter fører til inflation i form af stærkt stigende lønninger og priser, som så igen kan lede til en forringet konkurrenceevne. De langsigtede økonomiske virkninger af olie og gasproduktion afhænger derfor i høj grad af, hvordan de øgede indtægter anvendes.

 

Et vigtigt punkt i den forbindelse er, at vi investerer i en langsigtet styrkelse af rammebetingelserne for samfundsøkonomien. De øgede indtægter må ikke bare gå til øget forbrug.

 

En anden meget væsentlig ting er, at vi sparer nogle af pengene op, således at vi kan sikre fremtidige generationers velfærd, også i perioder hvor økonomien bliver udsat for konjunktursvingninger. I den forbindelse er det klogt, at huske Færøernes økonomiske problemer i starten af 1990’erne, hvor fiskeriressourcen i dele af Nordatlanten brød sammen.

           

Endelig er det vigtigt at anvende de øgede indtægter på en måde, som forhindrer inflation og stigende omkostningsniveau.

 

Det er på den baggrund landsstyrets hensigt, frem mod efterårssamlingen i år, at overveje fordele og ulemper ved at oprette en såkaldt kulbrintefond til styring af de offentlige indtægter fra en eventuel fremtidig olieproduktion. Formålet med en sådan fond vil være at lade indtægter fra olie og gas produktion indgå i fonden. Samfundet kan så anvende en del af pengene ved at overføre disse til finansloven, mens resten af pengene spares op.

 

Selv om indtægterne fra olie og gas produktion tidligst vil komme om en del år, kan det være hensigtsmæssigt at få vedtaget en lovgivning om en fond inden for en overskuelig fremtid. Det vil gøre det muligt allerede nu at påbegynde en evt. opsparing i fonden. Hvis der opdages betydelige mængder af olie og gas, vil hjemmestyret via det offentlige olieselskab Nunaoil få et betydeligt finansieringsbehov til investering i produktionsudstyr, som medejer i projektet.

 

Hvis vi på dette tidspunkt har opsparet penge i fonden, vil de kunne anvendes til at finansiere hjemmestyrets andel af Nunaoil's investeringsbehov. På den måde vil vi kunne undgå gældsætning og underskud på finanslovene, såfremt det bliver aktuelt at påbegynde olieudvinding her i landet.

 

Det vurderes, at de samlede anlægsudgifter til et producerende oliefelt i Grønland vil kunne ligge på niveauet 15 – 20 mia. kr. Hjemmestyrets vil gennem Nunaoil A/S skulle fremskaffe omkring 1 mia. kr. pr. oliefelt, hvis vi skal fastholde Nunaoil’s andel af oliefelterne. Og det skal huskes, at disse penge skal skaffes flere år før vi begynder at få penge tilbage i kassen fra olieproduktionen.

 

Som jeg har nævnt tidligere, kan det med den nuværende efterforskningsaktivitet ikke udelukkes, at et eller flere oliefelter vil kunne gå i produktion i løbet af en tiårs periode. På denne baggrund bør det af Landstinget overvejes som en del af de finanspolitiske prioriteringer at indlægge et markant overskudsmål på finansloven. Overskuddet skal helt eller delvis anvendes til løbende opsparing i kulbrintefonden, og vil først blive anvendt når Nunaoil, som medejere af et udvindingsprojekt, skal skaffe penge til investering i produktionsudstyr. For god ordens skyld skal det nævnes, at pengene altid vil kunne tilbageføres til landskassen, såfremt man på et tidspunkt skulle vælge dette.

 

Såfremt der er tilslutning til dette i Landstinget, vil landsstyret frem mod efterårssamlingen undersøge mulighederne for at oprette en kulbrintefond. Overvejelserne vil blive foretaget inden for rammerne af de samlede udgiftspolitiske prioriteringer i forbindelse med tilrettelæggelsen af den økonomiske politik for de kommende år.

 

Landsstyret har desuden vurderet den mest hensigtsmæssige politik i relation til sikring af lokal beskæftigelse og leverancer i forbindelse med udbygning og drift af et olie og gas felt på grønlandsk område samt hvorledes samfundet kan forberede sig herpå.

 

I henhold til gældende regler skal olieselskaberne beskæftige grønlandsk eller dansk arbejdskraft, bortset fra de tilfælde hvor kvalificeret arbejdskraft ikke eksisterer eller er til rådighed i Grønland eller Danmark. Reglerne fastslår også, at olieselskaberne skal benytte sig af grønlandske virksomheder, med mindre disse ikke er teknisk eller økonomisk konkurrencedygtige. Endvidere fremgår det af de nuværende regler, at olieselskaberne forud for iværksættelse af udnyttelsesaktiviteter skal udarbejde en socioøkonomisk redegørelse, hvori de skal oplyse hvordan de vil leve op til disse krav.

 

Der skal i forbindelse med leverancer og beskæftigelse skelnes mellem udbygning af et felt og den efterfølgende produktionsfase. I udbygningsfasen vil hovedentrepriserne i forbindelse med en udbygning af et oliefelt kun kunne leveres af de absolut største selskaber på området, dvs. firmaer som ofte har mere end 20.000 ansatte. De grønlandske bidrag i forbindelse med en udbygning vil kunne omfatte mindre underleverancer til hovedentrepriserne i form af f.eks. sø- og lufttransport, tele- og datakommunikation, hotel- og beboelsesfaciliteter med mere.

 

De kvalifikationer der efterspørges fra olieselskaberne til driften af et oliefelt, vil være anderledes end de kvalifikationer der efterspørges under udbygningen af feltet. Udover de faste borefolk der er beskæftiget på platformen i forbindelse med selve driften af platformen, er der en lang række vedligeholdelse og forplejningsopgaver, der vil blive udbudt i licitation, og som grønlandske virksomheder vil have mulighed for at byde på.

 

Beskæftigelsen her i landet vil i byggeperioden ligge på niveauet 120 ansatte om året, hvis der er tale om et oliefelt, mens et anlæg til et gasfelt vil indebære en beskæftigelse i byggeperioden på niveauet 500 til 1.000 ansatte om året. Heraf skønnes ca. 300 at kunne være ansat gennem lokale underleverandører. I produktionsperioden vil beskæftigelse ligge på ca. 100 ansatte om året, uanset om der er tale om et olie eller gas felt.

 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den lokale kompetenceopbygning, der muliggør lokale leverancer til olieindustrien, bør ske i et tempo som økonomien og olieefterforskningen kan bære.

 

Det vil være meningsløst at uddanne oliespecialister her i landet, hvis det viser sig at der ikke kan iværksættes kommerciel olieproduktion. Tidshorisonten og usikkerheden i forbindelse med olieefterforskning gør, at uddannelsespolitikken ikke på nuværende tidspunkt bør rettes mod en olieindustri, men mod det eksisterende arbejdsmarked. Forudsat at der gøres kommercielle kulbrintefund, vil en meget stor del af olieindustriens efterspørgsel efter lokal arbejdskraft rette sig mod folk med en erhvervsmæssig uddannelse som f.eks. søfolk, dykkere, smede, elektrikere, havne- og logistikfolk, IT-folk, hotel- og restaurationspersonale, ingeniører, geologer, kontorfolk, byggearbejdere, piloter, stewardesser, lufthavnspersonale mv.

 

I stedet for kun at satse på at uddanne oliespecialister på nuværende tidspunkt bør man således satse på at uddanne den lokale arbejdskraft til funktioner, som det eksisterende erhvervsliv allerede i dag efterspørger. Dersom olieindustrien udbygges, vil en meget stor del af den nødvendige arbejdskraft være sammenfaldende med den arbejdskraft, som det eksisterende erhvervsliv allerede i dag har behov for.

 

Det er på den baggrund landsstyrets politik, at kompetenceopbygningen i Grønland på olie og gas området skal ske som en integreret del af den overordnede uddannelsespolitik.

 

De fysiske og biologiske miljøforhold er en væsentlig faktor ved igangsættelse af olie og gas aktiviteter. Råstofaktiviteter skal udføres i overensstemmelse med anerkendt international praksis på området og skal udføres sundheds-, miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarligt og således, at udnyttelse foregår ressourcemæssigt forsvarligt. Al råstofaktivitet er derfor underlagt Råstoflovens krav om, at der skal foreligge en tilladelse fra myndighederne, før arbejdet kan påbegyndes.

 

Med henblik på at kunne inddrage havområder ud for Disko og Nuussuaq i den kommende olie og gas licenspolitik, har landsstyret i overensstemmelse med god international praksis igangsat udarbejdelsen af en strategisk regional miljøvurdering af området.

 

Den strategiske miljøvurdering skal fokusere på konsekvenser af olieaktiviteter for miljøet, herunder særligt påvirkningen af andre erhverv der er afhængige af miljøtilstanden i området så som fiskeri, fangst og turisme. Den konkrete udmøntning af miljøvurderingen omfatter bl.a. den mulige påvirkning af rejer og hellefisk ved et oliespild samt undersøgelser af hvalbestande, fuglepopulationer og hvalrosbestande i området.

 

Som det fremgår, har landsstyret en veldefineret sektorpolitik vedrørende udviklingen af olie og gas potentialet inden for grønlandsk territorium. Vi står i dag i en mere positiv situation end vi har gjort i mange år. Der pågår en aktiv olieefterforskning, og der er en øget interesse for Grønland i den samlede olieindustri.

 

Såfremt Landstinget tilslutter sig Landsstyrets politik, vil vi som en del af den samlede økonomiske politik fortsætte de igangsatte overvejelser om introduktion af en kulbrintefond.

 

Med disse ord ser jeg på landsstyrets vegne frem til Landstingets behandling af landsstyrets redegørelse om samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas.

 

Tak.

 

 

 

9. marts 2005                                                         UPA 2005/32

Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimillu misissueqqissaarnerupqalluinerulluatorluaanerullu inuiaqatigiinnut attuumassutai pillugit nassuiaat

(Namminersornermut, Aatsitassanut, Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussaq

Siullermeernera

Naalakkersuisut sinnerlugit Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimillu misissueqqissaarnerup qalluinerulluatorluaanerullu inuiaqatigiinnut attuumassutai pillugit nassuiaat saqqummiutissavara.

Siunissami uuliamik gassimillu misissueqqissaarnissamik periusissiap Naalakkersuisunit 2003-p aasaanerani akuersissutigineqartup nassuiaat malitsigaa, taannalu isumaqarpoq ukiuni aggersuni uuliamik mississueqqissaarneq Kalaallit Nunaata kitaata avataani imaani piffinnut pissanganarnerpaajusunut uuliamik misissueqqissaarneq sammitinneqassasoq, tassalu Kalaallit Nunaata kitaata qeqqata avataani imartap ilaa, aamma Qeqertarsuarmi Nuussuuarmilu nunaminertat taakkualu eqqaanni imartat toqqartukkat.

Ukiut arlaqartut ingerlanerini nunarsuarmi tunitsiviusuni uuliamik gassimillu annertuumik pilersuisunngorsinnaanermut Kalaallit Nunaat periarfissaqarpoq, nunalli imartallu allat tikikkuminaatsut assigalugit, suli piffiit annertoqisut taamaallaat killilimmik misissuiffigineqarsimammata, Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimillu peqarsinnaanera ima pilerinartigilersissallugu pingaaruteqarpoq, taamaasilluni piffinnut allanut amerlanertigullu tikikkuminarnerusunut unammillersinnaassalluni.

Uuliamik gassimillu ingerlataqarnerit ukiuni kingullerpaani annertusiartuaarput, 1999-ip kingorna 40.000 km pallillugit sajuppillatsitsisarnikkut paasissutissat nutaat katersorneqarlutik. Tamatuma saniatigut nunap iluanik arlaqartunik misissuisoqartoq. Ingerlataqarnerit taakku inernerat pingaaruteqartoq tassaavoq, 2003-mi 2004-milu siullerpaamik uppernarsarsinnaagatsigu, Kalaallit Nunaata kitaata avataani imartap naqqani qaqqat sannaannik uuliap gassillu pinngornissaannut aallaaviusunik peqartoq.

Taamaattoq uuliasioqatigiiffinnit maluginiaqqulluni nunat arlaqartut nunarsuarmi tamaneersut imminnut sakkortuumik unammillertuarput. Tamanna pissutigalugu aalajangiisumik pingaaruteqarpoq ujarissiornermit paasissutissanik misissuinernillu, nunap iluani annertuumik uuliaqarneranik gasseqarneranillu ilimanaateqalersitsisunik takutitsisinnaanissarput. Aamma akuersissuteqarnermut piumasaqaatit unammillersinnaasut aamma piumasaqaatinut sinaakkusiussat aalajaatsut kiisalu angusaqarfiulluartumik pisortat suliarinnittarnerat neqeroorutigisinnaasariaqarparput.

Taamaattumik Naalakkersuisut misissueqqissaarnissamut periusissiaani pingaarnerusutut sammineqartoq tassaavoq iliuusissanut piffissalersuinermullu pilersaarutit tigussaasut arlaqartut ilusilersornissaat, suliffissuaqarfiusut Kalaallit Nunaanni uuliamik misissueqqissaarnissamut aningaasaliissuteqarnissaannut soqutiginnilersitsisunik.

Iliuusissatut pilersaarutinut taakkununnga ilaapput suliniutit tigussaasut arlaqartut, nunap iluani uuliaqarsinnaaneranik gasseqarsinnaaneranillu nutaanik ilisimasaqalersitsisut, annertuumillu tunitsivissarsiorluni suliniuteqarnikkut uuliasioqatigiiffiit Kalaallit Nunaanni misissueqqissaarnissamut soqutiginninnerannik annertusisisitsinermut tapertaasinnaasut.

Uuliasiornermik suliffissuaqarfiusut Kalaallit Nunaanni suliaqarnerannut sinaakkusiussatut piumasaqaatit nunat tamat akornanni unammillersinnaasut aalajangersarnissaannut neqerooruteqariaatsillu toqqarnissaannut iliuusissatut pilersaarutit allat sammitinneqarput. Misissueqqissaarnermi aningaasartuutit qaffasinnerujussuisa kingunerisaannik pingaaruteqarluinnarpoq, misissueqqissaarnermik ingerlatat tamarmiusut ilarparujussuinik uuliamik suliffissuaqarfiusut namminneq ingerlataqarnissaat. Taamaattumik suliffissuaqarfiusut Kalaallit Nunaanni uuliamik misissueqqissaarnissamut aningaasaliissuteqarnissamut soqutiginnilersinnissaat periusissami anguniagaavoq pingaaruteqartoq. Qanoq ililluni, qaqugukkut aamma suut piumasaqaatigalugit nunatsinni misissueqqissaarnissamut atorluaanissamullu akuersissutinik neqerooruteqarnissamut anguniakkat ersarissut tamanut saqqummiutissagigut tamatumunnga atatillugu pingaaruteqarpoq.

Misissueqqissaarnissamut periusissiap tigussaasumik inernera tassaavoq, ukiut marluk ingerlanerini aappassaa uuliasiornissaq 2004-imi neqeroorutigineqarmat, EnCana Corporation-imut misissueqqissaarnissamut atorluaanissamullu akuersissummik nutaamik kinguneqartumik. Piffik akuersissutigineqarfiusoq 3.000 kvadratkilometeringajannik annertussuseqarpoq, Nuup kitaani 250 km missaannik avasitsigisumi imartamiilluni, piffillu taaneqartarpoq Lady Franklin bassinet.

EnCana Corporation aamma 2002-mi misissueqqissaarnissamut atorluaanissamullu akuersissummik tunineqarpoq, piffimmi akuersissutip nutaap avannamut kangiani 80 km-inik ungasissusilimmi, tassalu Atammiup kitaani. Piffissap taamanerniit ingerlaneraniit piginneqatigiiffiup milliuunit qulikkaat atorpai piffimmi tassani annertuumik misissueqqissaarnermik ingerlatsinerminut. Misissuinerit taakku ima soqutiginartigisimapput, piginneqatigiiffiup piffimmi ingerlataasa annertusinissaat piginneqatigiiffiup kissaatigisimallugu.

Ineriartorneq tamanna uuliamik suliffissuaqarfiusunit allanit, EnCanap ingerlataanik soqutiginnillutik malinnaasunit aamma maluginiarneqarsimavoq. 20. januar ukioq manna akuersissutip nutaap Nuummi atsiorneqarneranut atatillugu EnCanap pisortaata paasissutissiissutigaa, piginneqatigiiffiup Kalaallit Nunaanni mississueqqissaarneranut peqataalernissaannik piginneqatigiiffik uuliasioqatigiiffinnik allanik qaammatini aggersuni isumaqatigiinnialissasoq.

Uuliamik suliffissuaqarfiusut Kalaallit Nunaannik soqutiginnileriartornerat aamma malunnarsivoq, sajuppillatsitsisarluni paasissutissat Kalaallit Nunaata kitaata avataani imartami katersukkat uuliasioqatigiiffiit assigiinngitsut qaammatit kingullerpaat ingerlanerini pisiarisimammatigit, uuliasioqatigiiffiit Kalaallit Nunaanni misissueqqissaarnissamut atorluaanissamullu akuerississutinik qinnuteqarnissaasa nalilersorneqarnissaat siunertaralugu.

Tassa maanna ima inissisimavugut, uuliamik gassimillu misissueqqissaarnissaq neriunaateqarluarluni, siusinnerusukkumullu naleqqiullugu uuliamik suliffissuaqarfiusut soqutiginninnerat malunnaatilimmik annertusisimalluni. Soorunami suliap ingerlaqqinnissaani nalorninaatillit amerlaqaat, nunatsinnilu uuliamik tunisassiulivinnissamut ilumut taama annertutigisumik uuliamik pissamaateqarsinnaanerput qularnaatsumik oqaatigineqarsinnaanngilaq. Uuliamilli suliffissuaqarfiusut maanna ingerlataat aallaavigigaanni, ukiut qulit ingerlaneranni uuliamik peqarfiusup ataatsip arlaqartulluunniit tunisassiulersinnaanerat periarfissaqarpoq.

Taamaattumik siunissami ineriartorneq nunatsinni uuliamik tunisassiornermik aallatsitsinermik kinguneqartussaq qanoq ililluta aqussaneripput maannangaaq eqqarsaatigilissagipput pingaaruteqarpoq.

Aatsitassanik ikummatissanillu suliaqarfiusup inuussutissarsiutitut nappataasutut, aningaasaqarnikkut ineriartornermi pitsaasumik tapertaasutut aammalu suliffissanik nutaanik pilersitsiviusutut ineriartortillugu sulissutiginissaa politikkikkut annertuumik isumaqatigiissutaavoq. Ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasaqarnikkut anguniakkani, aalisarnerup saniatigut inuussutissarsiuteqarfinnik allanik ineriartortitsinermik tapersersuinissamik siunertaqartuni anguniagaasoq pingaaruteqartumik ilaavoq.

Qalluinermi sinneqartoorutinit inuiaqatigiit naammaginartumik pissarsinissaat qulakkeerneqassaaq, soorlu aamma ingerlatat pillugit najukkamiittut paasisaqarlutillu ilisimasaqalernissaat qulakkeerneqassasoq, ilaatigut sulisinnaasut najukkamiittut aamma suliffiit najukkamiittut sapinngisamik annerpaamik atorneqarnissaat qulakkeerniarlugu.

Uuliamik gassimillu ingerlatanut tamanut politikkikkut erseqqissumik piumasaqaataavoq, isumannaallisaaneq avatangiisillu eqqarsaatigalugit imminnut illersorneqarsinnaasumik pineqartut ingerlanneqarnissaat. Issittumik avatangiisit innarleruminartorujussuupput, Kalaallit Nunaannilu inuussutissarsiutitigut tunngavigisagut aamma Kalaallit Nunaanni kulturerput pinngortitamut avatangiisinullu annertuumik attuumassuteqarput. Soorlu tamatta nalunngikkipput nunanut allanut tunisanit isertitagut tamarmik raajanik qaleralinnillu piujuaannartitsinissaq tunngavigalugu atorluaanermut attuumassuteqarluinnarput. Taamaattumik uuliamik gassimillu atorluaaneq pissutissamisoortumik ima ingerlanneqassaaq, soqutigisat allat pisariaqartinneqartumik eqqarsaatigineqarlutik.

Taamaasilluni suliffissat isertitallu amerlinissaat siunertaralugu ikummatissanik ingerlataqarneq siuarsarneqassaaq. Naalakkersuisut nassuiaamminni nalilersorpaat anguniakkat taakkorpiaat iluaquserlugit ingerlatat qanoq aaqqissorneqarsinnaanersut.

Oqaatigineqareersutut uuliamik suliffissuaqarfiusut pileritsatsissagaanni atugassarititaasut unammillersinnaasut neqeroorutigisinnaasariaqarpagut, minnerunngitsumik aningaasatigut atugassarititaasut eqqarsaatigalugit. Misissueqqissaarnermi tunisassiornermilu peqataanissamut akileraarutinut aamma isertitanit akileraarutinut malittarisassat kiisalu atugassarititaasut allat ima ilusilersornissaat oqartussaasut suliassaraat, taamaasilluni kalaallit inuiaqatigiit ingerlatanit sapinngisamik annerpaamik iluanaaruteqartillugit. Ilisimasaqarluarnerli nunat tamat akornanni uuliasioqatigiiffinniimmat, nunarsuarmi piffinni allani assersuunneqarsinnaasunut naleqqiullugu atugassarititaasut unammillersinnaasutut uuliasioqatigiiffinnit isigineqalersillugit ilusilersornissaat peqatigisaanik pingaaruteqarpoq.

Ullumikkut sinneqartoorutinit akileraarutit atsikkutigiissaagaasut akiligassiissutigineqartarput, tassalu uuliamik ingerlataqarnermit sinneqartoorutit annertusigaangata pisortat sinneqartoorutinit pisassaat annertusisarlutik. Taamaattumik akileraaruteqariaasiuvoq uuliasioqatigiiffiit misissueqqissaarnermik allartitsinissaannut tunuarsimatitsinngitsoq.

Naalakkersuisut nassuiaammi Kalaallit Nunaanni akileraarutit aamma isertitanit akileraarutit annertussusaat nunanut assersuunneqarsinnaasunut 15-inut naleqqiussineq suliaraat. Nalilersueqqissaarnermit takuneqarsinnaavoq New Zealandimut Savalimmiunullu annikitsuinnarmik uuliamik tunisassiortuunertik tunisassiunnginnertilluunniit pissutigalugu assersuunneqarsinnaasunut naleqqiullugu Kalaallit Nunaanni akileraarutinut aamma isertitanit akileraarutinut procentiliussaq qaffasinnerulaartoq. Akerlianilli nunanut annertuumik uuliamik tunisassiorfiusunut naleqqiullugu akileraarutit qaffasissusaat appasinneruvoq. Tamannali Tuluit Nunaannut atuutinngilaq, Kalaallit Nunaannit annikinnerusumik akiligassiisoqartarami. Taamaasilluni Kalaallit Nunaanni uuliamik ingerlataqarnermi akileraarutit tamarmiusut annertusinissaat tunngavissaqarsorinanngilaq. Pingaaruteqarporli uuliamik gassimillu atorluaanermi nunap aningaasaqarneranut tunngasut ataavartumik nalilersorneqartarnissaat, taamaasilluni qaffasissusiagut piffiit ataasiakkaat uuliamik gassimillu peqarnissamut ilimanaataat takussutissinneqartassalluni.

Tamatuma saniatigut uuliamik tunisassiortoqalissagaluarpat, isertitat kalaallinut inuiaqatigiinnut tuttussat annertussusaat Naalakkersuisut misissorpaat. Imartat sisamaasut 2004-mi neqerooruteqarnermi ilaatinneqartut arlaanni uuliaqassagaluarpat, uulia nappartat 2 mia. qallorneqarsinnaasut aallaavigalugit naatsorsuisoqarpoq. Naatsorsuinerit takutippaat, uuliap akia, dollarip nalinga, tunisassiornermi teknologi, uuliamik nassaarsiusumi nunap sannaasigut pissutsit eqqarsaatigalugit atugassarititaasut tunngavigalugit, piffissami tunisassiorfiusumi tamarmi pisortat isertitaat katillutik 70 mia. kr.-t missigissagaat.

Taamaasilluni pisortat isertitarisinnaasaat annertoorujussuusinnaapput. Taamaattumik taakku qanoq atorneqarnissaat pillugu erseqqissumik anguniagaqarnissaq pingaaruteqarpoq, pisortammi aningaasartuutaasa annertusinerat taakkuninnga aningaasaliissuteqarfigineqarsinnaammat, atugarissaassutsip pitsanngoriarneranik kinguneqarsinnaalluni, assersuutigalugu ineqarnermut, peqqissutsimut ilaqutariissutsimullu tunngasuni.

Taamaattoq peqatigisaanik isertitat amerlinerat inuussutissarsiutit allat unammillersinnaassusiinut siunertarineqanngitsumik ajoqutaasumik sunniuteqarsinnaavoq, taamaasilluni uuliamik gassimillu pisuussutigisanik atorluaaneq unippat suliaqarfiit taakku unammillersinnaassanatik. Ajornartorsiut pilersinnaavoq pisortat isertitaqarnerunerat aningaasarsiat akillu qaffariarujussuartinnerisigut aningaasat nalikillinerannik kinguneqarpat, tamannalu unammillersinnaanerup ajornerulerneranik kinguneqaqqissinnaavoq. Taamaattumik uuliamik gassimillu tunisassiornerup ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aningaasatigut sunniutaanut, isertitat annertusissutaat taakku qanoq atorneqarnerat apeqqutaalluinnarpoq.

Tamatumunnga atatillugu pingaaruteqartoq tassaavoq, inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut sinaakkusiussatut atugassarititat ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu nukittorsaaviginissaannut aningaasaliissuteqarnissarput. Isertitat annertusissutaat atuinerup annertusineranut taamaallaat atorneqassanngillat.

Pingaaruteqartoq alla tassaavoq aningaasat ilaasa ileqqaarneqarnissaat, taamaasilluni kinguaariit aggersut atugarissaarnissaat qulakkiissagatsigu, aamma piffissani aningaasat nalingisa allanngorarfiini. Tamatumunnga atatillugu silatusaarnerussaaq 1990-ikkut aallartinneranni Atlantikup avannaani aalisagaarutipajaarmat Savalimmiut aningaasaqarnikkut ajornartorsiuteqarnerat eqqaamassallugu.

Naggataagut aamma aningaasat nalikilliartornerannik aningaasartuutillu annertusiartornerannik pinngitsoortitsisumik isertitat atussallugit pingaaruteqarpoq.

Tamanna tunuliaqutaralugu Naalakkersuisut siunertaraat ukioq manna ukiakkut ataatsimiinnissap tungaanut, uuliamik tunisassiortoqalissagaluarpat pisortat isertitaasa aqunneqarnissaannut ikummatissat pillugit aningaasaateqarfimmik taagorneqartumik pilersitsinermi pitsaaqutit ajoqutillu eqqarsaatersuutiginissaat. Aningaasaateqarfimmik taamatut ittumik siutarineqartoq tassaassaaq uuliamik gassimillu tunisassiornermi isertitat aningaasaateqarfimmut isertinneqartarnissaat. Inuiaqatigiit aningaasat ilaannik atuisinnaapput aningaasat ilaasa aningaasanut inatsimmut nuunneqarnerisigut, aningaasat sinneri ileqqaarneqartut.

Naak uuliamik gassimillu tunisassiornermit isertitat siusinnerpaamik ukiorpaaluit qaangiuppata aatsaat isertitaasalissagaluartut, aningaasaateqarfik pillugu inatsimmik piffissap qanittup iluani akuersissutigineqarnissaa tulluartuusinnaavoq. Taamaattoqassappat aningaasaateqarfimmut ileqqaagaqarnissaq periarfissaqalissaaq. Uuliamik gassimillu annertuumik nassaartoqassagaluarpat, pisortat uuliasioqatigiiffiat Nunaoil A/S aqqutigalugu Namminersornerullutik Oqartussat suliniummi peqataasutut tunisassiornermi atortunik aningaasaliissuteqarnissamut aningaasarpassuarnik pisariaqartitsissapput.

Taamanikkussamut aningaasaateqarfimmi aningaasanik ileqqaagaqarsimagutta, Nunaoilip aningaasaliissuteqarnissamut pisariaqartitsinerani Namminersornerullutik Oqartussat piginneqataassutaasa aningaasalersorneranut atorneqarsinnaassapput. Nunatsinni uuliamik qalluisoqalissagaluarpat taamaasiornikkut aningaasanik attartorneq aningaasanullu inatsimmi amigartooruteqarneq pinngitsoorsinnaassavagut.

Kalaallit Nunaanni uuliaqarfimmut tunisassiorfimmik sanaartornermut aningaasartuutit tamarmiusut 15 – 20 mia. kr.-t missigissagaat nalilerneqarpoq. Namminersornerullutik Oqartussat Nunaoil A/S aqqutigalugu uuliasiorfimmut ataatsimut 1 mia. kr.-t pissarsiarisariaqassavaat, uuliaqarfinnik Nunaoilip piginneqataanera attatiinnarneqassappat. Aamma eqqaamaneqassaaq aningaasat taakku pissarsiarineqassammata uuliamik tunisassiornermit aningaasanik karsimut nakkartitsisinnaalerneq ukiunik arlaqartunik sioqqullugu.

Soorlu siusinnerusukkut oqaatigereeriga, maanna misissueqqissaarnermik ingerlatat tunngavigalugit uuliaqarfiup ataatsip arlaqartulluunniit ukiut qulit ingerlaneranni tunisassiulersinnaanera takorloorneqarsinnaalluarpoq. Tamanna tunuliaqutaralugu aningaasaqarnermi anguniakkani tulleriiaarinermut ilaatillugu aningaasanut inatsimmi malunnaatilimmik sinneqartooruteqarnissaq Inatsisartut eqqarsaatigisariaqarpaat. Sinneqartoorutit tamaasa ilaannaaluunniit ikummatissat pillugit aningaasaateqarfimmut ataavartumik ileqqaarutitut ikineqartarsinnaapput, aatsaallu Nunaoil qalluinermi piginneqataasutut tunisassiornermi atortunut aningaasaliissuteqarnissamut aningaasanik pissarsinialerpat atorneqassallutik. Pissusissamisoortumik oqaatigineqassaaq piffissap ingerlanerani taamatut iliortoqarusussappat aningaasat landskarsimut utertinneqarsinnaajuassammata.

Tamanna Inatsisartunit isumaqatigineqassappat, ukiakkut ataatsimiinnissap tungaanut ikummatissat pillugit aningaasaateqarfimmik pilersitsinissamut periarfissat Naalakkersuisut misissussavaat. Ukiunut tulliuttunut aningaasaqarnikkut anguniakkat aaqqissuunnerannut atatillugu aningaasartuutinik tulleriiaarinissamut sinaakkusiussat iluini eqqarsaatersornerit pissapput.

Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaata oqartussaaffigisaani uuliaqarfimmi gasseqarfimmilu ineriartortitsinermut ingerlatsinermullu atatillugu najukkamiittut suliffissaqarnissaasa pilersuinissaasalu qulakkeernissaanut atatillugu anguniakkat naapertuunnerpaajusut kiisalu inuiaqatigiit tamatumunnga qanoq ilillutik piareersarsinnaanersut Naalakkersuisut nalilersorpaat.

Malittarisassat atuuttut naapertorlugit uuliasioqatigiiffiit kalaallit qallunaalluunniit sulisinnaasut atortussaavaat, aatsaalli taamatut iliussanatik sulisinnaasut piginnaasaqartut pigineqanngippata imaluunniit Kalaallit Nunaanni Danmarkimiluunniit pissarsiarineqarsinnaanatik. Malittarisassatigut aamma aalajangersagaavoq uuliasioqatigiiffiit Kalaallit Nunaanni suliffeqarfinnik atuissasut, aatsaalli taamatut iliussanatik pineqartut teknikkikkut aningaasatigulluunniit unammillersinnaanngippata. Ilanngullugulu maanna malittarisassanit takuneqarsinnaavoq uuliasioqatigiiffiit atorluaanermik ingerlatanik aallartitsisigatik inuiaqatigiit aningaasaqarnerat pillugu nassuiaammik suliaqartassasut, tassani oqaatigissallugu qanoq ilillutik piumasaqaatit tamakku qanoq eqqortinniarnerlugit.

Pilersuinermut sulisoqarnermullu atatillugu uuliaqarfiup ineriartortinnera tamatumalu kingorna piffissaq tunisassiorfiusoq immikkoortinneqassapput. Piffissami ineriartortitsiviusumi uuliaqarfimmik ineriartortitsinermut atatillugu suliat pingaarnerit pineqartumi piginneqatigiiffinnit annerpaanit taamaallaat suliarineqarsinnaapput, tassalu suliffeqarfinnit amerlanertigut 20.000-t sinnerlugit sulisoqartartunit. Ineriartortitsinermut atatillugu kalaallit tapertarisinnaasaat tassaasinnaapput sulianut pingaarnersunut minnerusunik pilersuineq, assersuutigalugu immakkut silaannakkullu assartuineq, oqarasuaatitigut qarasaasiatigullu attaveqaatit, akunnittarfeqarneq ineqartitsinerlu il.il.

Uuliasiorfiup ingerlanneranut uuliasioqatigiiffinnit piginnaasat piumaneqartut uuliaqarfiusumi ineriartortitsinermi piginnaasanit piumaneqartunit allaanerussapput. Qalluiviup ingerlanneranut namminermut atatillugu qalluivimmi aalajangersimasumik qillerisut saniatigut, aserfallatsaaliuinermik nerisaqartitsinermillu suliat arlaqaqisut suliariumannittussarsiuunneqassapput, Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit neqerooruteqarfigisinnaasaat.

Uuliaqarfik pineqarpat piffissap sanaartorfiusup nalaani sulisut ukiumut 120 missaannik amerlassuseqassapput, gasseqarfiusumulli tunisassiorfik pineqarpat piffissap sanaartorfiusup nalaani sulisut ukiumut 500-niit 1.000-inut amerlassusillit pisariqartinneqassasut. Taakkunannga missinerneqarpoq 300 missaat najukkami pilersuisuni suliffeqarsinnaassasut. Uuliaqarfik gasseqarfilluunniit pineqaraluarpat piffissami tunisassiorfiusumi sulisut ukiumut 100 missaanniissapput.

Najukkami piginnaasanik ineriartortitsineq, uuliamik suliffissuaqarfiusunut najukkami pilersuinissamik periarfissaqalersitsisoq aningaasaqarnerup uuliamillu misissueqqissaarnerup nammassinnaasaanik sukkassusilimmik ingerlanneqartariaqarnera maluginiassallugu pingaaruteqarpoq.

Niuerutaasinnaasumik uuliamik tunisassiorneq aallartinneqarsinnaanngitsoq paasinarsippat, uuliamut tunngatillugu immikkut ilisimasalinnik nunatsinni ilinniartitsinissaq tunngavissaqassanngilaq. Uuliamik misissueqqissaarnermut atatillugu piffissap sivisuup ingerlanerata nalorninartoqarneratalu kinguneraa, ilinniartitaanermi anguniakkat uuliamik suliffissuaqarfiusunut maannangaaq sammitinneqartariaqannginnerat, suliffiusinnaasunulli maanna pioreersunut sammitinneqartariaqarlutik. Niuerutaasinnaasunik ikummatissanik nassaartoqassagaluarpat, uuliamik suliffissuaqarfiusut najukkami sulisinnaasunik piumasaat, inuussutissarsiutitigut ilinniagaqartunut samminerussapput, soorlu umiartortut, aqqartartut, saffiuut, innaallagisserisut, umiarsualivinni pilersuinermillu suliaqartut, qarasaasialerisut, akunnittarfinni neriniartarfinnilu sulisut, ingeniørit, ujarassiuut, allaffimmiut, sanaartornermik suliaqartut, timmisartortartut, timmisartuni sullissisut, mittarfinni sulisut il.il.

Taamaasilluni uuliamut atatillugu immikkut ilisimasallit ilinniartitaanissaasa maannangaaq aallunneqarnissaat pinnagu, sulianut inuussutissarsiuteqartut pioreersut maannangaaq piumasaannut najukkami sulisinnaasut ilinniartitaanissaat aallunneqartariaqarpoq. Uuliamik suliffissuaqarneq ineriartortinneqassappat, sulisinnaasut pisariaqartinneqartut amerlanersaat maanna inuussutissarsiutinik ingerlatsisut sulisunik pisariaqartitaasa assigiinnassavaat.

Tamanna tunuliaqutaralugu Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimillu suliaqarnermi piginnaasat ineriartortinnerat ilinniartitaanermi pingaarnerutillugu anguniakkanut ilaatillugu pissasoq Naalakkersuisut anguniagaraat.

Uuliamik gassimillu suliaqarnermik aallartitsinermi tigussaasumik uumassusilinnullu tunngatillugu avatangiisit pingaaruteqartumik ilaapput. Aatsitassanik ikummatissanillu ingerlatat pineqartumi suleriaaseq nunat tamat akornanni akuerisaasoq naapertorlugu ingerlanneqassapput, peqqissutsimut, avatangiisinut isumannaallisaanermullu tunngatillugu imminut illersorneqarsinnaasumik suliarineqassallutik, aammalu atorluaaneq pissarititaasunut tunngatillugu imminut illersorneqarsinnaasumik pissalluni. Taamaattumik suliaq aallartinneqartinnagu oqartussaasunit akuersissummik peqarnissamik Aatsitassat Ikummatissallu pillugit Inatsimmi piumasaqaataasunik aatsitassanik ikummatissanillu ingerlatat tamarmik malinnittussaatitaapput.

Uuliamik gassimillu akuersissutinik anguniakkani tulliuttuni Qeqertartuup Nuussuullu avataanni imartat ilanngunneqarnissaat siunertaralugu, nunat tamat akornanni suleriaasitsialaasoq naapertorlugu piffik pillugu periusissiamut nunap immikkoortuata avatangiisitigut nalilersortinnera Naalakkersuisut aallartippaat.

Periusissamut avatangiisitigut naliliinermi uuliamik ingerlataqarnerup avatangiisinut kinguneri qitiutinneqassapput, ingammik inuussutissarsiutit allat piffimmi avatangiisit qanoq innerannik pinngitsuuisinnaangitsut, soorlu aalisarnerup, piniarnerup takornariaqarnerullu sunnerneqarnerat qitiutinneqassalluni. Avatangiisinik naliliinerup tigussaasumik piviusunngortinnerani ilaatigut ilaatinneqarput uuliarluernermit raajat qalerallillu sunnerneqarsinnaanerat, kiisalu piffimmi arferit amerlassusaannik, timmiaqarfiusunik aarrillu amerlassusaannik misissuinerit.

Takuneqarsinnaasutut Kalaallit Nunaata oqartussaaffigisaanni uuliaqarsinnaaneranik gasseqarsinnaaneranillu ineriartortitsinermi Naalakkersuisut pineqartumi erseqqissumik anguniagaqarput. Ukiorpassuarnut naleqqiullugu ullumikkut pitsaanerusumik inissisimavugut. Suliniutigivillugu uuliamik misissueqqissaartoqarpoq, uuliamillu suliffissuaqarfiusuni tamani Kalaallit Nunaata soqutigineqarnera annertusilluni.

Naalakkersuisut anguniagaannik Inatsisartut isumaqataassappata, aningaasaqarnikkut anguniakkanut tamarmiusunut ilaatillugu ikummatissat pillugit aningaasaateqarfiup eqqunneqarnissaanut eqqarsaatersuutit aallartinneqareersut ingerlateqqinneqassapput.

Taamatut oqaaseqarlunga uuliamik gassimillu misissueqqissaarnerup atorluaanerullu inuiaqatigiinnut attuumassutai pillugit Naalakkersuisut nassuiaataannik Inatsisartut suliarinninnissaat Naalakkersuisut sinnerlugit qilanaaraara.

Qujanaq.