Samling

20120913 09:26:13
FM06/47 Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at offentliggøre skolernes fravær af elever og lærere

15. marts 2006                   FM 2006/47

                     

 

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at offentliggøre skolernes fravær af elever og lærere.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Begrundelse:

 

I vores løbende bestræbelser på at få en så velfungerende folkeskole som muligt bør alle tiltag, der kan medvirke til en forbedring af elevernes undervisning, iværksættes.

 

I den sammenhæng vil det være relevant at bringe fokus på henholdsvis lærernes og elevernes fravær. I Landsstyrets svarskrivelse (se vedlagte) bliver der oplyst, at man har indstillet offentliggørelsen af lærernes og elevernes fravær i skoleåret 1997/98 med den begrundelse, at de var de eneste grupper i samfundet, der offentliggjorde nævnte data.

 

Derudover fremgår det af svarskrivelsen, at heller ikke Kanukoka ligger inde med de ønskede tal. Endvidere skriver Landsstyret, at et forældrepar til et skolesøgende barn altid kan få oplyst barnets fravær fra den lokale skole.

 

Demokraterne mener, at det er vigtigt, at vi får et landsdækkende billede af elev- og lærerfraværet. Det er den eneste måde, man kan opfange fraværsforskelle i relation til bygder, byer og regioner. Både for forældrene og beslutningstagere er det et nyttigt værktøj at være i besiddelse af, idet man så kan foretage relevante sammenligninger enten med naboskolen eller med en anden by. Og hvis tallene viser sig at være for høje, giver det et godt grundlag at foretage de fornødne forandringer på.

 

Foranlediget af vedlagte svarskrivelse havde AG den 9. marts 2006 en artikel "Lærernes fravær i folkeskolen vokser". Heri fremgår det, at lærerfraværet i Paamiut kommune er 13,4 procent. Med denne oplysning kunne artiklens journalist så gå til kommunen for at få oplyst, hvorfor fraværet blandt lærerne er så højt. Og hvis journalisten så på samme tid havde tallene fra de øvrige kommuner, kunne man få et indblik i, hvilke kommuner, der har generelle problemer med fraværet. Det er vigtigt, at der bliver rettet et fokus på dette samfundsproblem.

 

Selvom driften af folkeskolerne er et kommunalt anliggende, bør der også fra national side være en interesse for, hvordan udviklingen af vores fælles folkeskole forløber ude i de enkelte kommuner.

 

 

På Inerisaaviks hjemmeside er der en web-adresse til elevernes karakter i forskellige fag. En glimrende hjemmeside, hvor man kan få indblik i elevernes faglige niveau fra landets byer. Hjemmesiden giver et godt indblik i landets elevers faglige kunnen, og hvor store forskelle der er byerne imellem.

 

Det er data af ovennævnte type, der giver mulighed for benchmarking, så de bedste skoler kan videregive deres succesfulde erfaringer til de øvrige skoler.
FM06/47 Atuartut ilinniartitsisullu peqanngittarnerisa tamanut saqqummiunneqartarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik...

15. marts 2006   UPA 2006/47

 

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu matumuuna aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq saqqummiutissavara:

 

 

Atuartut ilinniartitsisullu peqanngittarnerisa tamanut saqqummiunneqartarnissaat pillugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

 

 

Tunngavilersuut:

 

Meeqqat atuarfiata sapinngisamik pitsaasumik ingerlanissaanik noqqaassuteqartuarnitsinni suliniutit atuartut atuartitaanerannik pitsaanerulersitseqataasinnaasut tamarmik aallartinneqartariaqarput.

 

Tamatumunnga atatillugu naleqquttuussaaq ilinniartitsisut atuartullu peqanngittarnerat sammineqassappat. Naalakkersuisut akissuteqaataanni (ilanngunneqartoq takuuk) nalunaarutigineqarpoq ilinniartitsisut atuartullu peqanngittarnerisa avammut saqqummiunneqartarnerat ukiumi atuarfiusumi 1997/1998-imi unitsinneqartoq imatut tunngavilersuutitalerlugu, innuttaaqataasuni taakkua kisiartaallutik paasissutissanik taaneqartunik tamanut saqqummiussisartuummata.  

 

Akissuteqaammi aammattaaq allassimavoq KANUKOKA-luunniit kisitsisinik kissaatigineqartunik toqqortaqanngitsoq. Aammattaaq Naalakkersuisut allapput angajoqqaat atuartuutillit meeqqap najukkami atuarfimmi peqanngittarnera pillugu paasissutissanik pissarsiniaannarsinnaasut.

 

Demokraatit isumaqarput nuna tamakkerlugu atuartut ilinniartitsisullu peqanngittarnerannik paasitinneqartassagutta pingaartuusoq. Tamanna nunaqarfinnut, illoqarfinnut nunallu immikkoortuinut tunngatillugu peqanngittarnerit assigiinngissuteqarnerisa pissarsiarinissaanut periarfissatuaavoq. Angajoqqaanut aammalu aalajangiisartunut tamanna sakkussatut pigissallugu iluaqutaavoq, tassami illoqarfimmi atuarfimmut sanilerisamut illoqarfimmulluunniit allamut suliamut tunngassutillit pillugit sanilliussisoqarsinnaassagaluarmat.  Paasinarsippat kisitsisit qaffasippallaartut tamanna allannguutissat pisariaqartut suliarinissaannut pitsaasumik tunngavissiissaaq.

 

Akissuteqaat ilanngullugu nassiunneqartoq tunngavigalugu AG 9. marts 2006-imi ima allaaserisaqarpoq "Sulinngitsoortarneq annertusiartorpoq". Tassani atuarneqarsinnaavoq Paamiut kommunianni sulinngitsoortarneq 13,4 procentiusoq. Taamatut paasissutissiinikkut allaaserinnittoq kommunimukarsinnaagaluarpoq ilinniartitsisut akornanni sulinngitsoortarneq sooq taama annertutiginersoq paasiniarlugu. Tusagassiortullu taamaalinerani kommuninit allanit kisitsisit pissarsiarisimasuuppagit kommunini sorlerni sulinngitsoortarneq nalinginnaasumik ajornartorsiutaanersoq paasineqarsinnaassagaluarpoq.  Inuiaqatigiinni ajornartorsiutip tamatuma sammineqarnissaa pingaartuuvoq.

 

Meeqqat atuarfiisa ingerlanneqarnerat kommunit susassaqarfiginngikkaluaraat taamaattoq inuiaqatigiit tungaannit kommunini assigiinngitsuni ataatsimut meeqqanut atuarfitta qanoq ineriartornera soqutigineqartariaqarpoq.

 

Inerisaaviup nittartagaani atuartut atuartitsissutini assigiinngitsuni karakteeriinut adresseqarpoq. Nittartagaq ajunngilluinnartoq nunatsinni illoqarfinni atuartut atuakkatigut qanoq inissisimanerannik paasissutissarsivigineqarsinnaasoq. Nittartagaq nunatsinni atuartut atuakkatigut piginnaasaannik aammalu illoqarfiit akornanni assigiinngissutsip qanoq annertutigineranut paasissutissanik pissarsiviulluarsinnaavoq.

 

Paasissutissat qulaaniittut tassaapput periaasissatigut pilersaarusiornissamut periarfissiisut, taamaalillutik atuarfiit iluatsittumik misilittakkatik atuarfinnut allanut ingerlateqqissinnaammatigik.