Samling

20120913 09:26:12
FM06/44 Hvilke politiske målsætninger har Landsstyret for at sikre, at handicappedes levevilkår bringes på lige fod med andre...

10. marts 2006   FM 2006/44

 

I henhold til § 35 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat:

 

 

Hvilke politiske målsætninger har Landsstyret for at sikre, at handicappedes levevilkår bringes på lige fod med andre i samfundet, samt mulighederne for etablering af et handicapvidenscenter.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Landsstyrets målsætning er at borgerne med medfødt handicap og senere opstået handicap skal kunne serviceres her i landet, samt at de har samme levevilkår som andre samfundsborgere. Ligeledes skal mulighederne for behandling af sindslidelser i landet forbedres. Handicappede, førtidspensionister og gangbesværede bliver flere i landet, derfor er det nødvendigt med klare politiske målsætninger for området.

 

I juni 2004 havde jeg en forespørgsel til Landsstyret omkring handicappede: Jeg efterlyste hvilke tanker Landsstyret havde omkring initiativer for gennemførelse af en handicappolitik.

 

Vi ved, at med den hensigt at højne serviceringen af registrerede personer med vidtgående handicap efter Landstingets forordning nr. 7 af 3. november 1999 har man som forsøgsordning siden 2000 gennemført udlægning af handicapforsorgen til kommunerne, i starten i Ilulissat kommune og Aasiaat kommune, siden hen er flere kommuner kommet med i forsøgsordningen, en enkelt kommune har siden trukket sig fra forsøgsordningen. Det er selvfølgelig interessant at få belyst årsagen dybere, hvorfor denne kommune har følt sig nødsaget eller måske har kunnet undgå at trække sig ud af forsøgsordningen.

 

Gennemførelsen af forsøgsordningen med udlægning af kompetencen på handicapområdet har kørt i nogen tid, det vil være interessant at få at vide hvilke fordele og ulemper forsøgsordningen har afdækket. I min forespørgsel til Landsstyret fremgik det af Landsstyrets besvarelse, at Landsstyret regnede med at fremkomme med en redegørelse for handicapområdet til Landstinget i 2006, jeg mener at det er ønskeligt at denne melding efterkommes.

 

Vi mener at det er rigtigt at kommunerne selv administrerer hjælpeforanstaltninger på handicapområdet, det er dem, der på nært hold har kendskab til de personer, de arbejder for. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne inddrages i et nært samarbejde ved udarbejdelse af ny lovgivning for området, ligeledes er det vigtigt at Innarluutillit Kattuffiat inddrages i arbejdet. Samtidigt vil en ny bloktilskudsaftale mellem Grønlands Hjemmestyre og Kanukoka for området blive udarbejdet.

 

Tidligere blev vore handicappede visiteret til Danmark, ligeledes anvendes denne mulighed og praksis ved svært handicappede og meget psykisk syge den dag i dag, hvornår får vi muligheder for at behandle disse her i vort land.

 

Efter 1990 er nogle af vore handicappede i Danmark hjemtaget med et godt resultat. Ligeledes har Socialreformkommissionen tidligere i sine anbefalinger påpeget arbejdet for dette område. En af anbefalingerne har ligeledes været oprettelse af et videnscenter for handicapområdet. Vi ved også at der tidligere fra Landstinget har været anbefalinger overfor Landsstyret om at etablere et videnscenter for området, derfor synes det nødvendigt, at et videnscenter for området snarligt bør etableres, da det er på sin plads at allerede indsamlede data og kompetencer for området registreres. 

 

Fra Siumut mener vi, at det er vigtigt at medtage følgende punkter ved etablering af politiske målsætninger for handicapområdet:

 

  • Vore handicappede skal have samme levevilkår som andre og skal have samme muligheder i samfundet, lovgivningen vurderes med henblik på dette.

 

  • Der etableres snarligt et handicapvidenscenter.

 

  • Der udarbejdes særskilte forordninger for fysisk handicappede og for psykisk handicappede.

 

  • Behandlingsmuligheder og støtteforanstaltninger for fysisk handicappede skal sættes i fokus samt forøges.

 

  • Hvert år afholdes en fast handicapdag/handicapuge og dette skal meldes ud allerede året før det afholdes.

 

  • Ved mistanke om et barns handicap skal der sættes ind med en tidlig undersøgelse, samt en forbedring af forældrenes muligheder for henvendelser til det offentlige med fleksible arbejdsgange, dette skal også gælde for befolkningen i bygderne.

 

  • Fleksible og vedvarende ordninger for støttepersonordninger til forældre med handicappede børn.

 

  • Ved boliger for handicappede med vanskelige adgangsforhold skal mulighederne for erstatningsbolig lettes og prioriteres.

 

  • Serviceringen af handicappede varetages af kommunen efter gældende lovgivning.

 

  • Ved alle offentlige og kommunale arbejdspladser skal adgangsforholdene for vidtgående handicappede forbedres, ligeledes ved butikker og andre offentlige steder.

 

  • Ved samtlige anlægsopgaver samt ved boligbyggeri skal der tages hensyn til handicappedes forhold, samt at der igennem lovgivningen gives muligheder for handicapvenlige indretninger.

 

  • Handicappede sikres adgang til fremtidens Meeqqerivitsialak, Atuarfitsialak, afgangsskoler for uddannelser, samt andre undervisningsmuligheder på lige fod med andre.

 

  • Fritidsmuligheder og foreningsarbejdet skal styrkes.

 

  • Mulighederne for kurser og efteruddannelser for forældre til handicappede, sagsbehandlere, støttepersoner skal sikres.

 

  • Vi ved, at handicappede har vidt forskellige handicaps, nogle har synlige fysiske handicap andre psykiske, og nogle kan have ikke synlige handicaps, det kan være damp, autisme m.v. Derfor er det nødvendigt med gennemførelse af en oplysningskampagne for de forskellige handicapområder.

 

  • Bestræbelserne for etablering af handicapværesteder og beskæftigelsesmulighederne for handicappede skal forøges. Beskæftigelsesmuligheder udenfor hjemmet er en af de vigtige dele i den handicappedes liv og kan ikke undværes.

 

  • Rekommandationer for menneskelige handicapboliger, menneskelige handicapværesteder er nødvendige om det drejer sig om fysisk eller psykisk handicappede børn, fysisk eller psykisk handicappede unge/voksne eller ældre. Ligeledes bør der i forbindelse med kommunereformen medtages en ny byrde og opgave fordeling for området.

 

Med dette fremlægges forslaget til debat i Landstinget samt i håb om en venlig modtagelse af forslaget.

FM06/44 Nunatsinni Innarluutilinni atugassarititaasut allat assigalugit inuiaqatigiinni naligiimmik periarfissaqarlutillu...

10. marts 2006 UPA 2006/44

 

Inatsisartut Suleriaasianni § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

 

Nunatsinni Innarluutilinni atugassarititaasut allat assigalugit inuiaqatigiinni naligiimmik periarfissaqarlutillu atugaqalernissaat anguniarlugu innarluutilinnut politikkip ersarissup pilersinneqarnissaanik, taamalu aamma innarluutilinnut ilisimasanik katersuiffimmik piaartumik pilersitsisoqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmnann, Siumut)

 

 

Innarluutillit innarluuteqalersimasullu nunaminni sullinneqartarnissaat aamma inuiaqatigiit pisinnaatitaaffiinut naapertuuttumik isumagineqarnissaat Naalakkersuinikkut anguniagaapput. Aammalu tarnimikkut napparsimasut nunatsinni katsorsarnissamut periarfissaat annertusarneqarnissaat.

Innarluutillit aammalu siusinaartumik sulisinnaajunnaarnersiutillit pitsorluuteqartullu ikiliartoratik nunatsinni amerliartortuarput, taamaattumillu taakkunuunatigut ersarissumik politikkeqarnissaq pisariaqarluinnarpoq.

 

Ukioq 2004 junimi Naalakkersuisunut innarluutillit pillugit apeqquteqaateqarpunga: Qanoq Naalakkersuisut innarluutilinnut politikkimik suliniutiminnik eqqarsaatersuuteqarnerannik nassuiaateqarnissaannik piumasaqaateqarlunga.

 

Nalunngilarput nunatsinni nalunaarsugaallutik annertuumik innarluutillit sullinneqarnermikkut pitsaanerusumik atugaqartinneqarnissaat anguniarlugu ukioq 2000 Inatsisartut peqqussutaat nr. 7, 3. november § 2 tunngavigalugu kommunit ilaani misileraanerit ingerlanneqarput, aallaqqaammut Ilulissani aamma Asianni kingorna aamma kommunit allat peqataaffigiligaannik kingusinnerusukkut aamma kommunit peqataasut ilaannik tunuarterfigineqartumik. Soorluuna tunuarterneq pisariaqarsimanersoq imaluunniit pinngitsoortinneqarsimasinnaanersoq soqutiginarpoq itinerusumik paasisaqarfigissallugu.

 

Taamatut misileraanerit ingerlanneqarnerat malitseqartinniarlugu angusarisaasuni pitsaaqutaasut pitsaanngequtaasullu inatsisartuni, kommunini innuttaasunilu paasisaqarfigissallugit piffissaalersorinarpoq. Taamanikkut apeqquteqarninnut akissuteqaammi Naalakkersuisut naatsorsuutigaat ukioq 2006 Innarluutillit pillugit inatsisartuni nassuiaateqartoqarnissaa,tamannalu eqqortinneqarlunilu pisariaqartoq isumaqarpunga.

 

Innarluutilinnik ikiorsiissuteqartarnerup kommunini imminermi aqunneqalernissaa pissusissamisoortutut isumaqarfigisarparput, taakkuuppummi innuttaasunik qanimut malinnaasut, ilisimasaqartut sullissisullu. Taamaattumik nutaamik inatsisiliortoqarnissaani kommunit annertuumik peqataanissaat pisariaqarpoq, taamalu Innarluutillit Kattuffiata peqataatinneqarnissaa aamma tassani pingaaruteqarluinnarpoq. Tassami aamma ataatsimoortumik tapiissuteqartarnermut isumaqatigiissutissamut tunngasoq  Namminersornerusut Oqartussat Kanukokallu akornanni nutaamik suliarineqartussanut ilaatinneqarpoq.

 

Siusinnerusukkut nunatsinni innarluuteqartortavut qallunaat nunaannut aallartinneqartarput, sulilumi aamma sakkortuumik innarluuteqartut tarnimikkullu ajuuteqartut qallunaat nunaannut suli katsorsarneqarnissaannik periarfissaqartitsisoqarpoq, taamaattut nunatsinni qaqugumitaava periarfissaqartilerumaarnerpavut.

 

1990-p kingorna innarluutilittatta qallunaat nunaanniittut ilaat nunatsinnut nuutinneqarput, qujanartumik iluatsilluartumik. Aammalu Isumaginninnikkut Iluarsaaqqinnermi Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissummini innarluutillit pillugit suliniuteqarfigeqqullugillu annertuunik kaammattuuteqareerpoq. Taamanikkut innersuussutaasut ilagaat nunatsinni innarluutilinnut ilisimasanik katersuiffimmik pilersitsisoqartariaqartoq. Nalunngilarpullu inatsisartut siusinnerusukkullu tamanna Naalakkersuisunut pilerseqqullugu aamma kaammattuutigereerpaat, taamaattumik isumaqarnarpoq taassumap pilersittariaqarnera piaartumik pisariaqaraluarpoq, misilittagaasut pigileriikkat katersorneqarnissaat pissusissamisoorluinnarmat.

 

Siumumit makkua Innarluutilinnut politikkiliornissami sulinissamut naqissuseqqissallugit pingaaruteqartutut isumaqarfigaarput:

 

  • Nunatsinni Innarluutilinnut  inuiaqatigiinni atugassarititaasut allat assigalugit naligiimmik periarfissinneqarlutillu atugaqartinneqarnissaat aallaavigalugu inatsisip nalilersorneqarnissaa.

 

  • Innarluutilinnut ilisimasanik katersuiffeqalernissaa piaarnerpaamik pilersinneqassasoq.

 

  • Timimikkut Innarluutillit tarnimikkullu ajuutillit immikkut tamarmik peqqussusiorfigineqassasut.

 

  • Tarnimikkut ajuutillit katsorsarneqarnissaminnut ikorfartorneqarnissaminnullu periarfissaasa saqqumilaartinneqarnerullutillu annertusarneqarnissaat.

 

  • Ukiut tamaasa innarluutillit ulloqartinneqartassasut -sapaatip akunneqartinneqartassasut tamannalu qaqugukkut pisarnissaa tamatigut ukioq sioqqullugu nalunaarutigineqartassasoq.

 

  • Meeqqap siusinnerpaakkut innarluuteqarneranik pasitsaassinerit pineqartillugit annertusisamik misissorneqarnissamut angajoqqaat saaffiginnittarnissaminnik periarfissaasa eqaannerulersinneqarnissaat aamma nunaqarfinni avinngarusimasuni najugaqartut eqqarsaatigalugit.

 

  • Innarluutilinnik meeraqarlutillu angajoqqaajusut ikorfartorneqarnissaminnut periarfissaqartitaajuarnissaasa eqaallisarneqarnissaa.

 

  • Angerlarsimaffeqarsimagunik soorlu assersuutigalugu majuartarfippassualinni taava allamik inissarsiornissaminnut periarfissaannik oqilisaavigineqartarnissaat salliutinneqartarnissaallu.

 

  • Innarluutillit kommunini sullinneqarnerat inatsisit atuuttut naapertorlugit ingerlanneqartassasoq.

 

  • Illoqarfinni nunaqarfinnilu tamani pisortat kommunillu ingerlataanni annertuumik innarluutillit eqqarsaatigalugit isaariat innarluuteqartunut naleqqussarneqarnissaat, taamatuttaaq aamma pisiniarfinni inuillu ornittagaanni.

 

  • Sanaartornerit suulluunniit aammalu inissiat siunissami ingerlanneqartussat eqqarsaatigalugit innarluutilinnut najoruminartuunissaannik aamma inatsisikkut periarfissiinikkut suliarineqassasoq.

 

  • Innarluutillit Meeqqerivitsialammi, Atuarfitsialammi, Ilinniarfinnut Piareersarfinni allanilu ilinniagaqarfinni naligiimmik atuartitaanikkut ilinniartitaanikkullu periarfissaasa qulakkeerneqartarnissaat.

 

  • Innarluutillit sunngiffimminni periarfissinneqartarnissaasa peqatigiiffeqarnikkut allatigullu nukittorsaavigineqarnissaa.

 

  • Innarluutilinnut sullissisut, tapersersortit aammalu angajoqqaajusut pikkorissartitaasarnerisa ilinniartitaasarnerisalu ingerlanneqartarnissaasa qulakkeersimajuarneqarnissaat.

 

  • Innarluuteqartut assigiinngeqisut ilisimavarput, ilaat timimikkut ersittumik ilaat tarnimikkut ajuuteqartarput ilaallu imaaliinnarlugu takuneqarsinnaanngitsunik malugineqarsinnaasartumilli innarluuteqarsinnaasarput soorlu aamma damp, autist il.il. Taamaattumik assigiinngitsorpassuartigut innarluuteqartarnerit pillugit paasisitsiniaanerit annertunerusumik ingerlanneqartarnissaat pisariaqarpoq.

 

  • Innarluutillit ornittagaqarnissaannik susassaqarfiusumillu periarfissaasa annertusarneqarnissaat isigimallugu pilersissallugillu suliniutaasut annertusarneqarnissaat. Angerlarsimaffik qimalaarlugu sulinermik naleqquttumik innarluuteqartut periarfissinneqartarnissaat inuunerannut peqqissaataavoq pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq.

 

  • Timimikkut tarnimikkullu innarluutillit meeraappata, inuusuttuuppata utoqqaappatalu toqqissisimanartumik inuppalaartumillu angerlarsimaffeqarnissaannik najugaqartinneqartarnissaat, taamalu ornittagassaqartitaasarnerallu eqqarsaatigalugit pilersitsinissamut najoqqutassaqalernissaa maleruagassaqalernissaalu. Kommuninut iluarsaaqqittoqarnera ilutigalugu akisussaaffimmik agguataarisoqarnissaannik suliniuteqarnissat aamma ilaatinneqarnissaat.
Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut inatsisartunut oqallisigisassanngortipparput ilassilluarneqarnissaalu neriuutigalugu.