Samling

20120913 09:26:12
Svarnotat

27.april  2006                                                                                                                     FM 2006/65

 

Forslag til forespørgselsdebat om, at en person som har et nært forhold til en alvorligt syg skal have forbedrede muligheder for at opholde sig i Danmark for at støtte den syge under hele sygdomsforløbet.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

Svarnotat

Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø

 

Sundhedsvæsenet i Grønland kan ikke i dag - og vil ikke i mange, mange år fremover kunne - levere specialistbehandling på højt niveau for alle sygdomme. Derfor må vi være indstillet på at rejse for at få behandling, og rejse betyder adskillelse fra vore nære pårørende og venner. Om og hvor mange ledsagere vi kan få med er et prioriteringsspørgsmål, der fordrer politisk stillingtagen, og Landsstyret hilser derfor denne debat velkommen.

 

En gennemførsel af Astrid Fleischer Rex¿s forslag vil have store økonomiske konsekvenser for de offentlige kasser, det vil sige både for Landskassen og kommunekasserne. 

 

Der tales i forslaget udelukkende om patienter, som henvises til behandling i Danmark. Landsstyret finder, at en beslutning herom ville være et brud på lighedsprincippet i forhold til patienter, der henvises til behandling i Nuuk. Der er i dette svar kun foretaget økonomiske beregninger på forslagsstillerens forslag.

 

Sundhedsvæsenet betaler allerede i dag for at pårørende kan ledsage en patient når behandlingen sker udenfor hjemkommunen, herunder i Danmark. Udgangspunktet for at én pårørende kan ledsage en patient, er at patienten enten er i en livstruende situation, eller hvis der er tale om et barn. Denne rettighed for patienten er indskrevet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 24. januar 2005.

 

For at debatten i Tinget kan være så konkret som mulig, er der foretaget beregninger over, hvilke merudgifter forslaget vil have for det offentlige. Udgangspunktet er, at samtlige patienter der sendes til behandling i Danmark, har krav på at kunne have en ledsagende person under hele opholdet.

 

I 2005 var der 731 patientrejser til Danmark, ligesom sundhedsvæsenet betalte for 160 rejser til pårørende. Såfremt alle patienter for fremtiden kan medbringe en pårørende eller en person patienten har et nært forhold til, vil der være udgifter til yderligere 571 patientledsagerrejser årligt. De årlige merudgift hertil vil andrage ca. 7,4 mio. kr.

 

Der er de seneste 3 år registreret gennemsnitligt 23.278 patientdøgn årligt. Det drejer sig om såvel sengedage på sygehuse, ophold på Det grønlandske Patienthjem og private indkvarteringer.

 

Såfremt alle patienter har krav på en ledsagende person under opholdet, vil der ligeledes være udgifter til dagpenge, den faste sats på 936 kr. pr. 14 dage, samt de faste udgifter til bolig m.m. i et tilsvarende antal dage. Dog er der i forvejen registreret 5.487 sengedage for pårørende på Det grønlandske Patienthjem eller på Rigshospitalets patienthotel. Samlet er der behov for finansiering af yderligere 18.148 døgnophold for ledsagere i Danmark.

 

Såfremt de forskellige foreslåede ydelser omregnes til en udgift pr. døgn, hvor det antages at udgifterne i henhold til loven om offentlig hjælp gennemsnitligt andrager 5.000 kr. pr. måned, bliver den samlede offentlige udgift pr. døgn på 611 kr. Med behov for finansiering af yderligere 18.148 støttepersondøgn, andrager merudgiften således 11,1 mio. kr. årligt.

 

Gennemføres forslaget i den foreliggende form, bliver de samlede offentlige merudgifter på 18,5 mio. kr. om året.

 

I det omfang merudgifterne skal finansieres indenfor sundhedsvæsenets egen ramme, vil det  have betydning for det øvrige aktivitetsniveau i sundhedsvæsenet, som må nedskære et tilsvarende beløb på behandling.

 

For at kunne give et mere fuldstændigt billede af forslagets økonomiske konsekvenser, skal der til de allerede nævnte udgifter tillige tages højde for de udgifter, der vil være forbundet med de offentlige myndigheders administration af ordningen. En udvidelse i antal ledsagere vil fordre, at der etableres nye bomuligheder ved siden af det eksisterende Patienthjem i Brønshøj.

 

I forslaget lægges der op til, at ledsagende personer selv skal sørge for kost og logi. Udgifterne skal dækkes af de skattefrie beløb patientledsageren foreslås at skulle modtage. Umiddelbart synes det ikke hensigtsmæssigt at patientledsagere efter ankomsten skal ud at lede efter et sted at bo. Det gælder specielt ledsagere til patienter i livstruende situationer, hvor de efter disse nye retningslinier ikke længere kan opholde sig gratis på Det grønlandske Patienthjem, men i stedet vil modtage dagpenge. 

 

En gennemførsel af forslaget vil betyde, at der først skal gennemføres en række lovændringer. Bl.a. vil forslaget om, at der skal gives orlov fra arbejde til en ledsagende person fordre en drøftelse med arbejdsmarkedets parter Ligeledes kan der blive tale om betaling af meget høje udgifter til dækning af husleje, el mm. Også disse forslag har vidtrækkende økonomiske konsekvenser, som der ikke er foretaget beregninger på.

 

Det er Landsstyrets holdning, at indførsel af det foreslåede tilbud til pårørende m.v., i den foreliggende form ikke vil være realistisk hverken økonomisk eller administrativt, og at forslaget i den foreliggende form må afvises. Det er nødvendigt, at vi stadigt holder os prioriteringsspørgsmålene for øje. Landsstyret arbejder ud fra koalitionsaftalen med både behandling, forebyggelse og sundhedsfremme. Vi ved at sundhedsvæsenet står overfor store udgifter til behandling på grund af stigningen i livsstilssygdomme og fordi flere lever længere. Landstinget har i princippet tilsluttet sig målsætning og principper for Folkesundhedsprogrammet. Forebyggelse og sundhedsfremme er investering i fremtiden, men denne investering fordrer en prioritering af ressourcerne i dag.  

 

På trods af at Landsstyret ikke kan støtte forslaget, ser jeg frem til en spændende og principiel debat i Landstinget.  

Akissuteqaat

27.april  2006                                                                                                                    UPA 2006/65

 

Inuup imaannaanngitsumik nappaatilimmut qanigisap Danmarkimiinnermini napparsimasup napparsimanera tamaat tapersersuinissamini najugaqarnissaminut pitsaanerusunik periarfissaqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

Akissutissatut allakkiaq

Peqqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq

  

Kalaallit Nunaanni peqqinnissaqarfik ullumikkut - ukiorparujussuarnilumi tulliuttuni - nappaatinik tamanik qaffasissumik immikkut ilisimasalinnik katsorsaasoqalernavianngilaq. Taamaatumik najugarput qimallugu katsorsartikkiartortariaqarsinnaanerput naatsorsuutigisariaqarparput, najugaarpullumi qimallugu katsorsartikkiartortariaqaraangatta ilaquttatsinnut ikinngutitsinnullu avissaartitaasariartarpugut. Qassinik inngiaqateqartinneqartarsinnaanerput tulleriiaarinermut tunngasuuvoq naalakkersuinikkut isummerfigineqartariaqartoq, taamaammallu Naalakkersuisut matumani oqallinnissaq ilassilluarpaat.

 

Astrid Fleischer Rexip siunnersuutaa akuerineqassappat Nunatta Karsianut Kommunillu Karsiinut annertuunik aningaasatigut kinguneqartitsissaaq.

 

Siunnersuummi taamaallaat napparsimasut Danmarkimi katsorsartinnissaminnut innersuunneqartartut eqqartorneqarput. Naalakkersuisut isumaqarput tamanna pillugu aalajangiineq napparsimasunut Nuummi katsorsartinnissamut innersuunneqartartunut tunngatillugu naligiimmik pinnittussaatitaanermik unioqqutitsinerussasoq. Maani akissuteqarnermi taamaallaat siunnersuuteqartup siunnersuutaata aningaasartassai naatsorsorneqarput.

 

Ullumikkut naaparsimasoq kommunip najugaqarfiup avataani Danmarkimiluunniit katsorsarneqartariaqartillugu ilaqutaasumik ilaqartinneqartarnera Peqqinnissaqarfimmiit akilerneqartarpoq.  Ilaqutaasup napparsimasumut angalaqataasinnaaneranut aallaavigineqartarpoq napparsimasoq inuunerminik navianartorsiorsimappat imaaluunniit napparsimasoq meeraappat. Napparsimasup piginnaatitaaffia tamanna Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 2, 24. januar 2005-imeersumi allassimavoq.

 

Inatsisartuni oqallinneq sapinngisamik piviusorsiortuuniassammat siunnersuutip pisortanut qanoq aningaasartuutinik amerlisitsisinnaanera naatsorsuusiorneqarpoq. Aallaavigineqarporlu napparsimasut tamarmik katsorsartikkiartorlugit Danmarkiliartinneqartut uninnganertik tamaat ilaqartinneqartarnissamik pisinnaaffiat.

 

2005-imi napparsimasunik 731-riarluni Danmarkiliartitsisoqarsimavoq, soorluttaaq Peqqinnissaqarfiup ilaqutaasut 160-eriarlutik angalanerat akilersimagaa. Siunissami napparsimasut tamarmik ilaquttaminnik imaluunniit inummik qanigisaminnik ilaqartinneqartalissappata ukiumut aningaasartuutissat angalaqataasunut atugassat 571-nik amerlineqartariaqassapput. Taakkununnga ukiumut aningaasartuutit 7,4 mio. koruunit missaanniissapput.

 

Ukiuni kingullerni pingasuni ukiumut agguaqatigiisillugu ullut 23.278-it napparsimaffigineqarsimasutut nalunaarsorneqarsimapput. Taakkununngalu ilaapput napparsimmavinni ullut uninngaffiusut, Kalaallit Peqqissartut Illuanniinnerit inuinnarnilu ineqarallarnerit.

 

Napparsimasut tamarmik katsorsartikkiartornerminni angalaqateqartussanngortitaassappata aamma ullormusiaqartitsisoqartariaqartassaaq ulluni 14-ini aalajangersimasumik 936 koruuninik amerlassusilinnik ullunilu taakkunani ineqarnermut allanullu aalajangersimasunik aningaasartuuteqartoqartariaqartassalluni. Taamaattoq ilaqutaasut Kalaallit Peqqissartut Illuanni imaluunniit Rigshospitalip napparsimasunut akunnittarfiutaani ulluni 5.487-ini uninngaqataasimasutut nalunaarusiorneqarersimavoq. Ataatsimut isigalugu Danmark-imut angalaqataasut ullunik ineqarfiusunik 18.148-inik amerlanerusunik aningaasaliiffigineqarnissaat pisariaqartinneqarpoq.

 

Aningaasartuutissatut siunnersuutigineqartut assigiinngitsut ullormut aningaasartuutitut naatsorsorneqarpata pisortanit ikiorsiissutit pillugit inatsit naapertorlugu aningaasartuutit agguaqatigiissillugu qaammammut 5.000 koruuniunissaat naatsorsuutigineqassaaq, pisortat ullormut aningaasartuutaat tamarmiusut 611 koruuniussapput. Angalaqataasunut ullut ineqarfiusut 18.1848-inik ilasariaqarnissaat naapertorlugu aningaasartuutit ukiumut 11,1 mio. koruuninik amerlissapput.

 

Siunnersuut taamaatsillugu piviusunngortinneqassappat pisortat aningaasartuutaat tamarmiusut ukiumut 18,5 mio. koruuninik amerleriassapput.

 

Aningaasartuutaanerulersut peqqinnissaqarfimmut atugassiissutitut killiliussat iluanni aningaasalersorneqassappata peqqinnissaqarfimmi suliarineqartartunut allanut tamanna sunniuteqassaaq, katsorsaasarneq aningaasanik taakku nalinginut annikilliliivigineqartariaqassalluni.

 

Siunnersuutip aningaasatigut kingunerisassai sukumiinerusumik nassuiarsinnaassagaanni aningaasartuutissatut taaneqareersut saniatigut pisortat oqartussaasut allaffissornikkut ingerlatsinerannut aaqqissuussamut aningaasartuutissatut atugassaat naatsorsuutigineqartariassapputtaaq. Angalaqataasartut amerleriassappata Brønshøjemi Kalaallit Peqqissartut Illuata saniatigut ineqarfissanik nutaanik pilersitsisoqarnissaq pisariaqassaaq.

 

Siunnersuummi siunniunneqarpoq angalaqataasut nammineerlutik nerisaqarnissartik ineqarnissartillu isumagisassagaat. Aningaasartuutit aningaasanik akileraarusigaanngitsunik napparsimasumut angalaqataasup tigusartagassaasut siunnersuutigineqartunik matussuserneqartassapput. Pissusissamisoorsorinanngilarli napparsimasunut angalaqataasut tikiinnavillutik inissarsiortarnissaat. Pingaartumik napparsimasunut inuunerminnik ulorianartorsiortunut angalaqataasut eqqarsaatigalugit, taakkumi malittarisassat nutaat malillugit Kalaallit Peqqissartut Illuanni akeqanngitsumik najugaqarsinnaajunnaassammata taarsiulluguli ullormusiaqalissallutik.

 

Siunnersuutip piviusunngortinneqarnerata kingunerissavaa inatsisinik arlalinnik allanngortitsisariaqalerneq. Ilaatigut inummut angalaqataasumut suliffimminit sulinngiffeqarallartitaasussamut tunngatillugu siunnersuut suliffeqarnermi illuatungeriinnik oqaloqateqaqqaarnissamik pisariaqartitsissaaq. Taamatuttaaq ineqarnermut, innaallagissamut allanullu aningaasartuutinut annertoorujussuarmik akiliuteqartoqartalernissaq naatsorsuutigisariaqassaaq. Siunnersuutittaaq taakku aningaasaqarnikkut annertuunik naatsorsorneqarsimanngitsunik kinguneqartussaassapput.

   

Naalakkersuisut isumaqarput ilaqutaasunut allanullu siunnersuutigineqartutut neqerooruteqartalerneq saqqummiunneqarneratut iluseqartillugu aningaasaqarnermut allaffissornikkullu aqutsinermut tunngatillugu piviusorsiortuussanngitsoq, taamaammallu siunnersuut taamaakkallartillugu itigartinneqartariaqartoq. Pisariaqarpoq tulleriiaarinermut tunngatillugu apeqqutit eqqaamajuassallugit. Naalakkersuisut naalakkersuisooqatigiinnissamut isumaqatigiissut aallaavigalugu katsorsaasarnermut, pinaveersaartitsinermut peqqissaanermullu tunngasut siuarsarneqarneri siunertaralugit sulipput. Nalunngilarput peqqinnissaqarfik siunissami nappaatinut inooriaatsimut pissuteqartunik amerlanerillu inuuneqqortunerulernerisa malitsigisaanik amerlanerusunik katsorsaasariaqartalersussaasoq aningaasartuuteqarfeqarnerulerumaartorlu. Inuit peqqissuunissaannik pilersaarummi anguniakkat tunngavigineqartullu Inatsisartut tunngaviatigut isumaqatigereerpaat. Pinaveersaartitsineq peqqissutsimillu siuarsaaneq siunissamut aningaasaliinerupput, taamatulli aningaasaliisoqassappat ullumikkut nukissat tulleriiaariffigineqartariaqarput.

 

Naak naalakkersuisut siunnersuut tapersersunngikkaluaraat Inatsisartut pissanganartumik tunngaviliisumillu oqallinnissaannut qilanaarpunga.