Samling
Hvordan kan vi minimere forældres misrøgt af deres børn; samt hvordan kan vi lette børns tilbagevenden til forældrene efter anbringelse udenfor hjemmene.
(Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut)
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)
Landsstyrekoalition er indstillet på at yde en ekstra indsats for børn og familier med behov for hjælp. Den ekstra indsats skal være tilpasset de grønlandske realiteter og være af såvel kort- som langsigtet karakter. Koalitionsparterne er enige om, at ressourcestærke familier skal danne rygraden i indsatsen for at skabe stabile rammer for et samfund i udvikling samt at forældre med forsørger- og omsorgspligt skal have den fornødne støtte, således at de kan leve op til deres ansvar, og børn i Grønland kan vokse op i trygge rammer fyldt med kærlighed.
Det er Landsstyret magtpåliggende at understrege, at varetagelsen af børn og unges tarv primært er forældrenes opgave. Forældre har forsørgelses- og omsorgspligten for deres børn, og det er kun i tilfælde af, at forældrene har problemer med at leve op til opgaven, at kommunen skal træde til med hjælp. Når det er nødvendigt for kommunen at træde til, er det vigtigt, at dette sker i overensstemmelse med bestemmelserne i Børnekonventionen og bestemmelsen i § 1i landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, hvorefter alle tiltag skal ske med udgangspunkt i barnets behov. Samtidig lægges der i såvel landstingsforordningen som Børnekonventionen vægt på, at hjælpen skal ydes på et så tidligt tidspunkt som muligt for at begrænse omfanget af det nødvendige indgreb. I henhold til § 4, stk. 1 i landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, er kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med disse principper, forpligtet til at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge lever under. Tilsynet skal udføres aktivt og opsøgende, således at kommunalbestyrelsen så tidligt som muligt kan yde særlig støtte i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.
Landsstyret vil løbende være med til at sikre en opkvalificering af de personer, som i det daglige arbejder med tæt kontakt til børn og unge såsom pædagoger, lærere, socialrådgivere og andre personer med særlig tilknytning til børn. Opkvalificeringen af arbejdskraften skal være med til at sikre, at rammerne i lovgivningen om en tidlig og tilstrækkelig hjælp bliver udfyldt.
Familiedirektoratet udbyder via hovedkonto 30.01.03 Kurser og efteruddannelser om det sociale område opkvalificerende kurser indenfor det sociale område, herunder også for socialrådgivere og socialpædagoger. Efteruddannelsen er fordelt på 6 moduler som afvikles over 3 år. I løbet af denne periode lærer deltagerne at arbejde terapeutisk med problemstillinger indenfor det sociale område.
Desuden har Familiedirektoratet siden 1999 hvert år afholdt kurser for at efteruddanne pædagoger ansat i døgninstitutioner og yderligere vil den igangværende decentrale pædagoguddannelse på sigt kunne medvirke til styrkelse af kompetence i arbejdet med børn og unge.
I samfundet er der en række mennesker, som yder en betydningsfuld indsats på børn- og ungeområdet, i form af frivilligt, ulønnet arbejde til stor gavn og glæde for de projekter og institutioner hvor arbejdet udføres. Landsstyret vil arbejde for, at der kan ske en forøgelse af den gruppe personer, som erlægger et stykke frivilligt arbejde for at sikre, at børn og unge oplever en omsorgsfuld tilværelse med plads til udvikling og uddannelse.
Det er Landsstyrets målsætning i de kommende år at opstarte nye tiltag, som skal være med til at sikre børnerettighederne. For at skabe det nødvendige grundlag herfor, vil Landsstyret i de kommende år i høj grad arbejde på at indsamle viden om forholdene for børn og unge i Grønland. Det er Landsstyrets mål, at denne vidensindsamling skal danne baggrund for en redegørelse for børn og unges vilkår, som fremover vil skulle udarbejdes hvert tredje år. Den første redegørelse forventes at ligge klar i 2008 til fremlæggelse for landstinget. Redegørelsen forventes udarbejdet i en form, således den vil kunne anvendes til at oplyse bredt om emnet for de grupper i hele samfundet, der arbejder med, eller har særlig interesse for børn- og ungeområdet.
Det er Landsstyrets forventning, at også implementeringen af den centrale venteliste, som trådte i kraft den 1. marts i år, vil medvirke til at kaste lys over vilkårene for børn og unge. Oprettelsen af den centrale venteliste er et vigtigt skridt hen mod en bedre viden om børn og unge, der har behov for et anbringelsessted. Blandt andet vil man få aktuelle oplysninger om hvor mange børn og unge, der mangler et anbringelsessted, og om der er særlige typer af døgninstitutioner og behandlingstilbud, der er ventetid på.
Landsstyret har taget initiativet til en oplysningskampagne, som i henhold til drejebogen, skal løbe allerede fra i år. Kampagnen skal være med til at påpege problemstillinger, som kræver initiativer fra det offentlige og vil være rettet til hele samfundet. Oplysningskampagnen vil dog i særlig grad henvende sig til børnefamilier og personale, der arbejder med børn. Gennemførelsen af oplysningskampagnen er sikret gennem bevilling på finanslovskonto 30.10.44 Oplysningskampagne for børn og unge med henholdsvis 2,5 mio. kr. for år 2006 samt 2 mio. kr. for år 2007.
Det er ydermere Landsstyrets håb, at oplysningskampagnen vil føre til en yderligere fokusering på børn og unges vilkår i Grønland. Ansvaret for vore børn og unges opvækst er ikke kun et anliggende for forældre og det offentlige, men noget som samfundet som helhed bør tage del i. Oplysningskampagnen skal være med til at gøre befolkningen opmærksom på, at det enkelte individ i mange situationer kan gøre en forskel ved at udvise selvstændighed og ansvarlighed i omgangen med børn og unge.
Landsstyret har i de kommende fire år sikret en særlig indsats for børn og unge ved en bevilling på finansloven. Der er på finanslovskonto 30.10.45 Særlig indsats for børn og unge, afsat 2 mio. kr. for år 2006 og 5 mio. kr. for hvert af overslagsårene. Det er hensigten fra Landsstyrets side, at de ekstra midler skal anvendes til at sikre tilskud til særlige kommunale indsatser, som er med til at mindske omsorgssvigt af børn. Finanslovskontoen til den særlige indsats er oprettet i forlængelse af den planlagte oplysningskampagne, idet oplysningskampagnen forventes at afdække problemstillinger, som kræver en særlig forebyggende og behandlende indsats for at mindske omsorgssvigt af børn.
Ligeledes har Landsstyret forlænget barselsorloven med ikrafttrædelse pr. 1. juli 2006, for at sikre at barnet fra starten får tryg opvækst og en god tilknytning til forældrene.
Underretningspligten i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge § 5, stk. 2 slår fast, at enhver, der får kendskab til, at børn og unge lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen. Alle borgere i det grønlandske samfund skal således påtage sig en del af ansvaret for børn og unges velbefindende og tage afstand fra enhver form for misrøgt eller kritisabel behandling af børn og unge.
Landsstyret vil gerne understrege, at alle anbringelser af børn i Grønland sker med det udgangspunkt, at børnene på et tidspunkt skal hjemgives til forældrene. I § 33 i landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, er indført en regel, som medfører, at Kommunalbestyrelsen skal sørge for at forbindelsen mellem barnet og forældrene bevares, således at der kan skabes mulighed for tilbagevenden til hjemmet. Det afgørende er dog i alle tilfælde barnets tarv, som altid skal prioriteres højest.
Det er under alle omstændigheder vigtigt, at reglen i § 27, stk. 1 i landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge, bliver efterlevet. Reglen sikrer, at en anbringelse ikke opretholdes, når formålet med anbringelsen er opnået eller ikke kan opnås ved anvendelse af den valgte foranstaltning. Efterlevelse af reglen i § 27, stk. 1 er sikret ved, at kommunalbestyrelsen ved anbringelser udenfor hjemmet, jf. § 32, stk. 1, er forpligtet til løbende at følge barnet eller den unges forhold for at kunne træffe afgørelser om ændret anbringelsessted, behandling eller lignende.
Det er Landsstyrets forventning, at en særlig indsats i forhold til familierne og forældrene vil medføre, at flere børn med succes kan hjemgives til forældrene, samt at hjemgivelserne kan finde sted tidligere i forløbet, således at børnene er væk hjemmefra i kortest muligt tid samt det må forventes, at der sker en reduktion af behovet for at fjerne børn og unge fra hjemmet.
Med disse bemærkninger ser Landsstyret frem til en spændende debat i Landstinget.
26.04.2006 UPA 2006/074
Kalaallit nunatsinni angajoqqaarpassuit meeqqaminnik sumiginnaasartut qanoq iliuu-seqarnikkut sumiginnaanerup minnerpaaffilernissaa aqqutissiuussinnaavarput, kiisalu a-ngerlarsimaffiup avataanut meerarpassuit inissinneqarsimasut qanoq iliornitsigut ilaqu-tariittut inuuleqqinnissaat piaartumik isumannaatsumilli aqqutissiuussinnaavarput.
(Inatsisartunut ilaasortaq Tommy Marø, Siumut)
Akissuteqaat.
(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Naalakkersuisooqatigiit meeqqanut ilaqutariinnullu ikiortarialinnut saniatigut suliniuteqarnissamut piareersimapput. Saniatigut suliniuteqarnissaq nunatsinni pissusiviusunut naleqqussagaassaaq siunissamullu qanittunut ungasissumullu sammitinneqassalluni. Naalakkersuisooqatigiit isumaqatigiipput ilaqutariit nukissaqarluartut inuiaqatigiinni ineriartortuni atugassarititaasut patajaatsut pilersinnissaannut suliniuteqarnermi ikorfartuisuussasut kiisalu angajoqqaat pilersuinissaminnut isumassuinissaminnullu pisussaaffeqartut pisarialimmik tapersersorneqassasut akisussaaffimminnik aallussisinnaanngortillugit Nunatsinnilu meeqqat toqqissisimanartunik atugassaqartitaallutik asannissusilimmik alliartorsinnaaqqullugit.
Naalakkersuisut ilungersorlutik erseqqissaatigissavaat meeqqanut inuusuttuaqqanullu iluaqutissat isumaginissaat pingaartumik angajoqqaajusut suliassarimmassuk. Angajoqqaat meeqqaminnut pilersuinissamik isumassuinissamillu pisussaaffeqarput aatsaallu angajoqqaat suliassamik aallunnissaannut ajornartorsiuteqaleraangata kommuni ikiuunissamut sassartassaaq. Kommunip sassarnissaa pisariaqaleraangat pingaaruteqarpoq tamanna pisassasoq Meeqqat pillugit nunat tamat isumaqatigiissutaanni aalajangersakkat aammalu meeqqanut inuusuttuaqqanullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-imi 15. april 2003-imeersumi § 1-mi aalajangersagaq naapertorlugu kingornalu iliuusissat tamarmik pisassapput meeqqat pisariaqartitai tunngavigalugit. Peqatigitillugu Inatsisartut peqqussutaanni taamatullu Meeqqat pillugit nunat tamat isumaqatigiissutaanni pingaartinneqarpoq ikiorsiineq sapinngisamik piaartumik pisassasoq pisarialimmik akuliunnissat annertussusissaat killilersimaarniarlugu. Meeqqanut inuusuttuaqqanullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-imi 15. april 2003-imeersumi § 4, imm. 1 naapertorlugu kommunalbestyrelsi periaatsit naapertorlugit pisussaavoq pissutsit meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaat nakkutigissallugit. Nakkutilliineq pissaaq peqataalluinnarluni ujartuinikkullu pisariaqalersillugu immikkut ittumik ikiorsiinissaq kommunalbestyrelsemit sapinngisamik piaartumik sulissutigineqarsinnaaqqullugu,
Naalakkersuisut ingerlaavartumik qulakkeerniarpaat inuit ulluinnarni meeqqanut inuusuttuaqqanullu qanittumik attaveqartartut soorlu perorsaasut, ilinniartitsisut, isumaginninnermi siunnersortit inuillu allat meeqqanut immikkut attuumassutillit pisinnaasaasa annertusarnissaat. Sulisut pisinnaasaasa annertusarnissaat peqataassaaq inatsisini atugassarititaasut piaartumik naammattumillu ikiorsiinissap naammassineqarnissaannut.
_____________________________
FM 2006/074
J.nr. 01.25.01/06FM-074
Ilaqutariinnermut Pisortaqarfiup konto pingaarneq 30.01.03 aqqutigalugu Pikkorissarnerit ilin-
niaqqinnerillu neqeroorutigisarpai isumaginninnermut tunngasuni pisinnaasat qaffassarnissaannut pikkorissartitsisarnerni, ilanngullugit isumaginninnermi siunersortit isumaginninnermilu perorsaasut. Ilinniaqqittarneq immikkoortunut 6-nut agguagaavoq ukiut 3 ingerlaneranni ingerlanneqartartoq. Piffissap taassuma ingerlanerani peqataasut ilinniartarpaat isumaginninnermi ajornartorsiutit peqqissaatigalugit suliarinissaat.
Aamma Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik 1999-imiilli ukiut tamaasa pikkorissartitsisarpoq ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni perorsaasut ilinniarteqqittarlugit tamassumalu saniatigut sinerissami qitiunngitsumik perorsaasunik ilinniartitaaneq ingerlanneqartoq siunissami meeqqat inuusuttuaqqallu sullinneqarneranni pisinnaasat nukittorsarnissaannut peqataassaaq.
Inuiaqatigiinni arlalinnik inoqarpoq meeqqanut inuusuttuaqqanullu imaqarluartunik suliniutilinnik nammineq piumassutsimik akissarsiartaqanngitsumillu sulisunik suliniutinut suliffeqartunullu suliat ingerlanneqarfigisaannut iluaqutaalluartumik nuannaarutaasunillu. Naalakkersuisut sulissutiginiarpaat inuit taamaattut amerlanerulersinnissaat namminneq piumassutsiminnik akissarsiartaqanngitsumillu sulisunik meeqqat inuusuttuaqqallu isumassorneqarlutik inuuneqarnissaat qulakkeerniarlugu ineriartorneq ilinniartitaanerlu inissaqartillugit.
Ukiuni aggersuni Naalakkersuisut siunniuppaat nutaanik iliuuseqartoqassasoq meeqqat piginnaatitaaffiinik qulakkeerinneqataasussanik. Tamanna tunngavissinniarlugu Naalakkersuisut ukiuni aggersuni annertuumik sulissutiginiarpaat Nunatsinni meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat pillugit ilisimasanik katersisoqassasoq. Naalakkersuisut siunertaraat ilisimasanik katersinissaq taanna meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat pillugit nassuiaasiornissamut tunngavissiissasoq siunissami ukiut pingasukkaarlugit suliarineqartartussamik. Nassuiaat siulleq Inatsisartunut 2008-mi saqqummiunneqariaannanngussasoq naatsorsuutigineqarpoq. Nassuiaat imatut iluseqartussatut naatsorsuutigineqarpoq inuiaqatigiinni tamarmiusuni tamakkununnga tunngasunik sulialinnut imaluunniit meeqqanut inuusuttuaqqanullu tunngasunut immikkut soqutigisalittut sulialinnut qulequtaq annertuumik paasissutissiisinnaassasoq.
Naalakkersuisut naatsorsuutigaat utaqqisut qitiusumik allattorsimaffiat ukioq manna 1. martsimi atuutilersoq peqataassasoq meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat pillugit qaamaasaqarnissamut. Utaqqisut qitiusumik allattorsimaffiat meeqqat inuusuttuaqqallu inissinneqartariaqartut pillugit pitsaanerusumik ilisimasaqalernissamut alloriarnerussaaq pingaarutilik. Ilaatigut paasinarsissaaq meeqqat inuusuttuaqqallu qanoq amerlatigisut inissinneqartariaqarnersut, aammalu ulloq unnuarlu paaqqinniffiit immikkut ittut ikiorneqarnissamillu sunik utaqqisarialinnik neqerooruteqartoqartariaqarnera aamma paasisimaneqalissalluni.
Naalakkersuisut paasititsiniaanissamut sulissuteqarsimapput najoqqutassaaq malillugu ukioq mannamiit aallartinneqareersussamik. Paasititsiniaaneq peqataassaaq ajornartorsiutit uparuarnissaannut pisortaniit sulissutigineqartariaqartunik inuiaqatigiinnullu tamanut oqariartuutigineqartussanik. Taamaattorli paasititsiniaaneq annerusutigut ilaqutariinnut meeralinnut sulisunullu meeqqanut tunngasunik sulialinnut saaffiginninnerussaaq. Paasititsiniaanissaq qulakkeerneqareerpoq aningaasanut inatsimmi konto 30.10.44 aqqutigalugu meeqqanut inuusuttuaqqanullu paasititsiniaaneq tulleriinneri malillugit ukioq 2006-imut 2,5 mio. kr.-inik 2007-mullu 2 mio. kr.-ninik aningaasaliiffigineqarlutik. Aammattaaq Naalakkersuisut neriuutigaat paasititsiniaaneq Nunatsinni meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat pillugit saniatigut sammitinneqassasoq. Meeqqat inuu
2
suttuaqqallu alliartornerannut akisussaaneq angajoqqaanuinnaq pisortanullu kisimi suliassaanngi
laq aammali inuiaqatigiit ataatsimoorlutik peqataaffigisariaqagaat. Paasititsiniaaneq peqataassaaq inuiaqatigiinnut erseqqissaatigissallugu inuit ataasiakkaat pisuni amerlasuuni meeqqat inuusuttuaqqallu pineqartillugit nammineersinnaassutsip akisussaanerullu ersersinneratigut assigiinngissuteqarsinnaallutik.
.
Naalakkersuisut ukiuni aggersuni sisamani meeqqanut inuusuttuaqqanullu immikkut suliniuteqarnissamut aningaasanut inatsimmi aningaasaliinissaq qulakkeereerpaat. Aningaasanut inatsimmi konto 30.10.45-mi meeqqanut inuusuttuaqqanullu immikkut ittumik suliniutini 2006-imut 2 mio. kr. aammalu ukiunut missingersuusiorfiusunut tamanut 5 mio. kr. aningaasaliissutigineqarput. Naalakkersuisut siunertaraat saniatigut aningaasassat atorneqassasut kommunit immikkut ittumik suliniutissaannut tapiissutissat qulakkeerneqarnissaannut suliniutinut meeqqanik sumiginnaanerup annikillisarnissaanut peqataasussat. Immikkut ittumik suliniutissanut aningaasanut inatsimmi konto pilersinneqarpoq paasititsiniaanissamut pilersaarutaasumut tunngatillugu paasititsiniaanissami naatsorsuutigineqarmat ajornartorsiutit suussusersineqassasut immikkut ittumik pinaveersaartinneqartariaqartunut meeqqanillu sumiginnaanerup annikillisarnissaanut suliniuteqarnissamut.
Taamatuttaarlu Naalakkersuisut ernenerup kingorna sulinngiffeqarsinnaaneq 1. juli 2006 aallarnerfigalugu sivitsorpaat, siunertaralugu meeqqap toqqissisimasuunissaa kiisalu angajoqqaanut attaveqarnerata pitsaasuunissaassaa.
Meeqqanut inuusuttuaqqanullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-imi 15. april 2003-imeersumi nalunaaruteqartussaanermut pisussaanermi aalajangersarneqarpoq kinaluunniit meeqqat inuusuttuaqqallu inuuniarnerminni atugarisaannik peqqissuunissaannut ineriartornissaannulluunniit ulorianartorsiortitsisunik ilisimasaqalersut kommunalbestyrelsemut nalunaaruteqarnissamut pisussaaffeqarmata. Tassa inuiqatigiinni kalaallini innuttaasut tamarmik meeqqat inuusuttuaqqallu ajunngitsumik inuuneqarnissaanut akisussaaqataasariaqarput aammalu meeqqat inuusuttuaqqallu sutigulluunniit paarinerlunneqarnissaat isornartumilluunniit pineqarnissaat ingalassitinniaqataaffigisariaqarlugu.
Naalakkersuisut erseqqissaatigerusuppaat Nunatsinni meeqqanik inissiisarnerit tamarmik pisarmata manna tunngavigalugu meeqqat piffissap ilaani angajoqqaajusunut utertinneqartussaanerat. Meeqqanut inuusuttuaqqanullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-imi 15. april 2003-imeersumi § 33-mi maleruagassaq ilanngunneqarpoq manna kingunerisussaallugu Kommunalbestyrelsep isumagisussaammagu meeqqap angajoqqaajusullu attaveqarnerata attatiinnarneqarnissaa angerlarsimaffigisamut uternissaq periarfissaqartikkumallugu. Pingaarnerpaajusorli tassaavoq pisuni suniluunniit meeqqamut iluaqutissaq tamatigut annerpaamik salliutinneqartassammat.
Qanorluunniit pisoqaraluarpat pingaartuuvoq meeqqanut inuusuttuaqqanullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-imi 15. april 2003-imeersumi § 27, imm. 1-imi maleruagassap malinneqartarnissaa. Maleruagassami qulakkeerneqarpoq inissiineq attatiinnarneqassanngimmat inissiinermi siunertaq anguneqarsimappat imaluunniit anguneqarsinnaanngippat iliuusissatut toqqakkap atorneratigut. § 27, imm. 1-imi maleruagassap malinneqarnissaa qulakkeerneqarpoq angerlarsimaffiup avataani inissiinerni kommunalbestyrelse, takuuk § 32, imm. 1 pisussaammat meeqqap inuusuttuaqqalluunniit pissusai ingerlaavartumik malinnaaffigissallugit inis
3
siiffiup, suliarineqarnerup assigisaataluunniit allanngortinnissaa pillugu aalajangiisoqarsinnaaqqullugu.
Naalakkersuisut naatsorsuutigaat ilaqutaasunut angajoqqaasunullu tunngatillugu immikkut ittumik suliniuteqarnerup kingunerissagaa meeqqat amerlanerusut iluatsittumik angajoqqaajusunut utertinneqarsinnaanissaat kiisalu angerlarsimaffimmut utertitsinnissaat piaarnerusumik pisinnaanissaat meeqqat sapinngisamik sivikinnerpaamik angerlarsimaffimmit qimagussimasinnaaqqullugit kiisalu naatsorsuutigisariaqarmat meeqqat inuusuttuaqqallu angerlarsimaffimmit peersinneqartariaqartarnerisa annikillisinneqarnissaat.
Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartuni soqutiginartumik oqallittoqarnissaa Naalakkersuisut qilanaaraat.