Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 02

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Tirsdag den 21. april 1998

 

Dagsordens punkt 2

 

Redegørelse for dagsordenen.

 

Anders Andreassen, Formanden for Landstinget, Siumut:

Formandsskabet skal indstille følgende til Landstinget;

 

Formandsskabet har fremlagt indstilling til Landstingets dagsorden for de første to uger og har desuden afgivet indstilling til de per 8. april 1998 indkomne medlemsforslag. Disse indstillinger er omdelt. Senere modtagne medlemsforslag behandles løbende og det er bortset fra Landstingstillægsbevillingslov I for 1998,  er Landsstyrets forslag og andre sager, der er modtaget i Bureauets dagsorden sat i respekt af tre ugers-fristen. Der afholdes derfor ikke møde onsdag den 22. april i Landstinget, det vil sige i morgen. Men dette bliver berørt på et senere tidspunkt. Den 30. marts 1998 modtog Landstingets Bureau en oversigt over sager, som Landsstyret har besluttet at anmelde. Alene en del af sagsmaterialet var vedlagt i ét eksemplar. Af Sekretariatets oversigt fremgår, at nogle forslag og redegørelser desværre først forelægges Landsstyret til godkendelse så sent, at det med den normale behandlingstid i Landstinget, vil være umuligt for Landstinget at nå at færdigbehandle disse, medmindre Formandsskabet dispenserer fra forretningsordenens tidsfrister. Da dispensationer fører til stort arbejdspres, har Formandsskabet kun med ulyst benyttet denne adgang.

 

Landsstyreformanden blev omgående indkaldt til møde på Landstingsformandens kontor for nærmere at forklare dette. Mødet åbnede for forståelse for problemet og Landsstyreformanden tilsluttede sig, at behandlingsfristerne, så vidt som muligt, skal respekteres. Baggrunden herfor var også, at Formandsskabet umiddelbart efter afslutningen af efterårssamlingen 1997, i et brev til Landsstyreformanden, blandt andet havde beklaget sig over den ofte meget sene fremkomst af sagsmateriale til Landstinget, hvilket førte til utilfredsstillende planlægning af Landstingets arbejde og at udvalgsarbejdet blev meget tidspresset. Det medførte især også en betydelig ophobning af sager i samlingens sidste periode.

 

Formandsskabet foreslog i samme forbindelse, at Landstinget vedtog ved afslutningen af efterårssamlingen 1997, at fastlægge Landstingets møder for hele 1998, for derved at lette Landsstyrets planlægning af lovforberedelsen. I februar 1998 afslog Landstingsformanden en anmodning fra Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger om generel forhåndsdispensation fra behandlingen før første behandling, nemlig tre ugers-fristen, for så vidt angår finanslove og tillægsbevillingslove. Det er Formandsskabets opfattelse, at det er Landstinget og ikke Landsstyret, der bestemmer arbejdstempoet i Landstinget og Formandsskabet har nu, som nævnt, søgt at indprente Landsstyret dette. Landstingets medlemmer, må i den forbindelse tage stilling til, hvorvidt man bør vende tilbage til ordningen, før oktober 1996, hvorefter Landsstyret var forpligtet til at aflevere forslag og andre sager, én måned før en samling starter.

 

 


For Landstingsmedlemmernes vedkommende, er der ingen grund til at ændre den nuværende ordning, hvorefter forslag kan afleveres løbende. Formandsskabet vil imidlertid gerne se fremad, både mod en god afvikling af forårssamlingen, men også medvirke til en mere udbredt forståelse af parlamentarismens vilkår. På længere sigt for at opnå dette, indbyder Formandsskabet Landstingets medlemmer, her iblandt naturligvis også Landsstyrets medlemmer til et to dages seminar her i Nuuk. Umiddelbart før efterårssamlingen 1998 begynder, hvor også Bureauets embedsmænd skal deltage. Fremtrædende personer fra det politiske og juridiske liv har givet tilsagn om, at deltage i en drøftelse af en række vigtige parlamentariske spørgsmål og det er Formandsskabets tro, at noget sådant kan medvirke til at skabe nogle positive holdninger, blandt andet i samspillet mellem Landstinget og Landsstyret.

 

Seminaret er foreløbigt tidssat til den 14. og 15. september 1998 og det kommer til at vare hele dagen, begge dage.

Med disse bemærkninger, opfordrer Formandsskabet Landstingets medlemmer til at følge indstillingerne om dagsordenen og om behandlingsformen for medlemsforslagene samt til at slutte op om indbydelsen til at starte en debat om blandt andet fremtidens samspil mellem lovgiver og den udøvende forvaltning. Kun ved at mødes og tale sammen på denne måde, frem for konfrontation, kan vi komme afgørende videre. Alle er forhåbentlig enige om målet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden:

 

Indledningsvis skal jeg ikke undlade at beklage, at min besvarelse ikke er blevet godkendt. Og jeg har først modtaget Formandsskabets redegørelse for dagsordenen i dag og har måttet behandle det.

Henledningsvis skal jeg ikke undlade at beklage den skarpe og anklagende tone i Formandsskabets redegørelse for dagsordenen, som sagt modtaget i dag, der ikke synes at være helt på sin plads.

Jeg vil derfor kort redegøre for Landsstyrets synspunkter på tilrettelæggelsen af Landstingets forårssamling på tilrettelæggelsen af Landstingets forårssamling.

 

Den 30. marts 1998 fremsendte Landsstyrets Sekretariat til Landstingets Bureau en anmeldelse over de sager, Landsstyret forventede at få behandlet på Landstingets igangværende samling. Med anmeldelsen fulgte tillige en oversigt over, hvornår de af Landsstyret anmeldte sager kunne forventes færdigbehandlet og afleveret til Landstingets Bureuau, med henblik på, en fordeling til Landstingets medlemmer. Jeg står derfor uforstående overfor, at dette skulle være årsagen til en utilfredsstillende tilrettelæggelse af Landstingets arbejde.

 

Som anført i redegørelsen, blev jeg indkaldt til møde på Landstingsformandens kontor, efter mit sprogbrug, synes der dog ikke at være tale om en omgående indkaldelse, idet jeg ved brev af 2. april 1998, blev indkaldt til et møde den 6. april 1998. Dette møde indeholdt også, efter min opfattelse, en afklarende og konstruktiv dialog.

 

Med hensyn til tillægsbevillingsloven, blev der den 20. februar 1998 afholdt et møde mellem Landstingets formand og Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender, med henblik på at få fastlagt en mere fleksibel procedure for bevillingslovenes behandling. På daværende tidspunkt lå der tillige klart, at det vil blive vanskeligt at færdiggøre tillægsbevillingsloven, så betids, at aflevingsfristerne til Landstinget kunne overholdes. På dette møde, meddelte Landstingsformanden, at der i presserende sager er mulighed for at søge Formandsskabet om udsættelse og at anmodninger herom, bør ske med god varsel således, at der kan gives en redegørelse for dagsordenen.

 

Bortset fra tillægsbevillingsloven for 1998, har Landsstyret endnu ikke søgt Landstingets Formandskab om dispensation fra tidsfristerne i Landstingets forretningsorden, for aflevering af materiale til behandling i Landstinget og Landsstyret har indtil nu overholdt de indgåede aftaler herom.


På baggrund af Landsstyrets beslutninger, blev det betydelige materiale til tillægsbevillingsloven færdiggjort og afleveret på dansk fredag den 17. april 1998 i 150 eksemplarer. For så vidt angår den grønlandske udgave, blev lovforslaget inklusive de tre bilag også afleveret den 17. april 1998. Landstingets Bureau har skriftligt kvitteret herfor samtidig med at det blev anført, at afleveringen var sket rettidigt.

Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at formålet med ændringen af Landstingets arbejdsform var en smidiggørelse af Landstingets arbejde. Således skulle der blandt andet være afskaffelse af anmeldelsesfrister og længerevarende samlinger, gives mulighed for et mere kontinuerligt arbejde i Landstinget, med bedre mulighed for kun de udvalgsbehandlinger af lovforslag med videre.

Således er også antallet af mødedage i Tinget blevet nedsat fra fem ugentlige mødedage til fire, og nu ved efterårssamlingen 1997 til tre, således, at der er tid til udvalgsarbejdet.

 

Desværre er samlingernes længde dog ikke blevet øget til de forudsatte 8 - 10 uger, men er fortsat af en noget kortere varighed på cirka 4 uger. Dette sammenholdt med nedsættelsen af de ugentlige mødedage i Tinget, synes ikke at smidiggøre arbejdsformen. I den forbindelse kan det tillige nævnes, at der med flere ugentlige mødedage, trods alt, var mulighed for at få et forslag behandlet to gange på en uge.

 

Jeg finder, at det af Formandsskabet foreslåede seminar i Nuuk med en drøftelse af en række parlamentariske spørgsmål kunne være overordentligt gavnligt, men finder dog det foreslåede tidspunkt for seminarets afholdelse besynderligt, så tæt på et forestående Landstingsvalg. Udbyttet heraf vil uden tvivl blive større, såfremt et seminar blev afholdt umiddelbart efter konstitueringen af et nyvalgt Landsting og Landsstyre.

 

Lânnguak’ Lynge, ordfører for Siumut:

 

Tak. Siumut skal hermed fremkomme med følgende kommentarer vedrørende redegørelse for dagsordenen, som er fremsat af Landstingets Formandskab;

Siumut lægger stor vægt på, at Landstingssamlingerne afvikles på en overordentlig og omhyggelig måde. Vi mener, at det er en selvfølge, at Landsstyreformanden og Landstingsformanden til enhver tid har mulighed for at drøfte løsningsmodeller for et smidigt og fleksibelt samarbejde.

Med hensyn til Formandsskabets ønske om drøftelse af faste afleveringstidspunkter, vil vi indstille følgende;

 

Siumut mener, at dette bør drøftes til Landstingets efterårssamling i forbindelse med behandlingen af Landstingets forretningsorden. Før dette mener vi, at der skal undersøges forskellige løsningsmuligheder.

 

Formandsskabets planer om konference for Landstings- og Landsstyremedlemmer før efterårssamlingen, vil vi fra Siumut støtte og glæder os til at deltage.

Med disse bemærkninger, tager vi hermed Formandsskabets redegørelse til efterretning.

 

Sivert K. Heilmann, ordfører for Atassut:

 


Tak. Atassut skal udtrykke sin støtte til den linie Formandsskabet har lagt med hensyn til anmeldelse af punkter til behandling i Landstinget. Efter nyordningen med en klar adskillelse af den lovgivende og den udøvende magt, er det nødvendigt med en veldefinerede grænseflade, hvor forslag fra Landsstyret optages til behandling i Landstinget, efter klare velkendte regler, der kun undtagelsesvis og med gode begrundelser kan fraviges. Derfor har der været gode begrundelser for at fravige reglerne, for så vidt angår forslag til tillægsbevillingslov I for 1998.


Fra Atassut finder vi det ikke nødvendigt at ændre på tidsfristerne for indlevering af forslag fra Landsstyret. Det er alene Landsstyrets beslutning, i hvilken takt og hvilket tempo Landsstyrets forslag ønskes optaget til behandlet i Landstinget. Følgelig anser vi det heller ikke for nødvendigt at holde et særligt seminar, som det ellers foreslåes, i september måned.

 

På efterårssamlingen opfordrede finansudvalget til, at der her på forårssamlingen blev fremlagt en oversigt over personaleforbruget i Hjemmestyret med tilhørende funktionsbeskrivelser. Denne opfordring blev støttet af Atassut. Af den foreløbige dagsorden fremgår det ikke, at en sådan oversigt, vil blive fremlagt på indeværende samling. Vi vil derfor fra Atassut gerne vide, om den ønskede redegørelse kan forventes fremlagt under forårssamlingen. Med disse bemærkninger, skal vi godkende Formandsskabets redegørelse for dagsordenen, tak.

 

Josef Motzfeldt, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Tak til formandens velkomst og tak til Landstingets Formandsskabs fortsatte arbejde for at opnå tilfredsstillende arbejdsbetingelser.

 

Selvfølgelig skal man bruge redegørelsen for dagsordenen til en vurdering af tingene og ikke mindst, før landstingsmedlemmerne eller under mødets begyndelse kende de punkter, som Landsstyret anmelder til behandling. Og vi tager kun tre eksempler, først;

 

Det forhenværende socialreformkommissionens arbejde, der måtte behandlingen udskydes. Betænkningen blev fremsagt overfor Landstinget 26. maj og det er snart et år siden og vi er ikke vidende om, at betænkningen har betydet lovforslag fra Landsstyrets side og noget af det vedrører, noget, som vi også har været nødsaget til at udskyde punkter.

 

Og som det tredje, så er det ombudsmanden. Først var der et punkt 59 under efterårssamlingen og efter Landsstyrets ønske, blev det så først behandlede udskudt først til vintermødet, og så nu igen til forårssamlingen. Fra Inuit Ataqatigiit vil vi godt få at vide, hvornår dette punkt bliver behandlet og vi vil gerne få at vide, hvorfor man endnu ikke har medtaget det som et dagsordens punkt.

 

Og som det tredje igen, så er det samtlige Landstingsmedlemmer, der også var inde på, de ændringer, som Landsstyret skulle fremkomme med, lovgivningen omkring rensdyrjagt, hvor langt er man nået med dette arbejde? Dengang blev det lovet, at loven om fangst skulle ændres og Landsstyret ønskede at få tid til behandling af netop dette lovforslag, som Landstinget også vedtog, de måtte få. Rensdyrsæsonen er under opsejling og Inuit Ataqatigiit skal derfor anmode om, at man vender tilbage til dette punkt under denne samling. Det har jo også været vores intentioner, at vi ikke skulle haste os igennem punkterne og det har så også betydet, at sådan en behandling medfører fejl og det medfører for ofte, at vedtagne love må erstattes af nye.

 


Som formanden nævnte havde Landstinget under sin efterårssamling i 1997 fastlagt Landstingets kommende samlinger i 1998, herunder tidsfastsættelserne for de tre årlige samlinger og dette skete i forståelse med Landsstyret. Dog mener Inuit Ataqatigiit, at man ikke kan blive ved med at acceptere Landsstyrets stadige anvendelse af dispensation for afgivelse fra bestemmelserne om tidsfristen for indlevering af medlemsforslagene til Formandsskabet, heri mener vi, at dispensationen burde anvendes først i forbindelse med presserende dagsordens punkter, som helt nødvendigt burde indarbejdes i dagsordenen og som ikke er forskyldt af Landsstyrets arbejde. Derfor er vi ganske enige med Formandsskabet om, at Landsstyret burde udvise større respekt for de fastlagte samlingstidspunkter, som Landsstyret selv i forvejen har været med til at vedtage. Landsstyret bør huske og respektere, at Grønland styres gennem et Landsting og i den forbindelse skal vi heller ikke undlade at kommentere de enkelte Landsstyremedlemmers rejselyst under samlingerne.

 

Formandsskabet bør ikke være så rundhåndede for at godkende ansøgninger om rejse under samlingerne. Et tilbageblik til seneste samlinger, viser for mange fraværsdage, grundet ikke altid nødvendige rejser. Dette går ofte ud over Landstingsarbejdet og Landsstyret bør huske at respektere, at Grønland styres gennem et Landsting. Det modsatte af et styre med et Landsting er, at enevældigt og undertrykkende styre som Y ungilattaqi Y har haft. Inuit Ataqatigiit accepterer, at man i forbindelse med denne samling har fastsat dato genne dispensation med hensyn til første behandling af tillægsbevillingsloven for i år.

 

Ud fra vores indhøstede erfaringer, er vi helt enige med Formandsskabets ønske om stillingtagen til, at Landsstyret indleverer deres ønsker til dagsordens punkter, én måned før en landstingssamling. Ligeledes anbefaler Inuit Ataqatigiit Formandsskabets fremlæggelse om et samrådsmøde, lige før efterårssamlingen i 1998, herunder også datofastsættelsen.

 

I forbindelse med Formandsskabets indstilling til foreløbige medlemsforslag, er der et enkelt spørgsmål, vi gerne vil fremsætte og det drejer sig om et forslag på vegne af Inuit Ataqatigiit. Mit forslag er blot skrevet, som sat ud af dagsordenen, uden yderligere bemærkninger. Ud fra forhold, der er blevet til i folkeskolen, har mit forslag taget udgangspunkt i Landsstyrets forsøg på at få arbejdsretten i Danmark til at behandle DLF’s blokade til sine medlemmer. Hvilke folketingslove burde også stadfæstes for at gælde i Grønland. Vi synes, at vi ikke må blot vente på det danske folketings udspil i disse sager. Det er jo ikke realistisk at tro, at man særligt ejer disse og gerne indenfor rigsfællesskabet, at udnytte de ting, vi kan være fælles om, når mulighederne taler herfor, er godt for begge parter. Men vi mener, at vurderingen heraf burde tages noget mere op fra Hjemmestyrets side.

 

Vi vil gerne forstå, at man har afslået, at tage det pågældende medlemsforslag med i dagsordens punkterne. Med disse ord, regner vi med, at man løbende vender tilbage til forslaget under debatten af redegørelsen for dagsordenen.

 

Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:

 

Først vil jeg bemærke, at de omdelte talerpapir, er blevet skrevet før Landsstyreformandens besvarelse blev omdelt. Men ved gennemgang af Landsstyreformandens besvarelse, mener jeg, at der ikke er nogen grund til at ændre min tale.

 

Jeg går med respekt ind for 3-ugers fristen, ind for mødefri onsdag den 22. april i Landstinget.


Når vi nu i Landstinget har besluttet behandlingsfristerne, mener jeg, at vi må respektere dem og er derfor enig med Landstingsformanden og Landsstyreformanden i, at fristerne, så vidt muligt skal respekteres. Ingen regel, uden undtagelse og jeg skal derfor udtrykke min mening om, at der alligevel skal være åbent for mulighed for at dispensere, men det skal være i helt ekstraordinære tilfælde. Og jeg skal understrege, at jeg i forbindelse med tillægsbevillingslov I mener, at der er grund til at dispenserer. Som jeg tidligere har udtrykt, skal jeg endnu engang indprente, at det er Landstinget, der bestemmer og at Tinget er Landsstyrets arbejdsgiver. Jeg støtter fuldt ud tanken om et seminar, der foreløbigt er tidssat den 14. og 15. september, før efterårssamlingen. 

 

Anton Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:

 

Et af de områder vi har stor bevågenhed for fra Kandidatforbundet er, at de folkevalgte politikere her i landet holder deres møder ud fra velordnede og sikrer forretningsordener.

 

Hvem kan glemme, at Landstingets berammede møde den 17. april 1997 blev udsat og som følge af ændringen af forretningsordenen vedtaget i 1996, hvor afleveringsfristen for dagsordenens forslag blev ændret? Der blev udsættelsen i den forbindelse begrundet med dårlig samarbejde mellem Formandsskabet og Landsstyret.

 

Derfor er det rimeligt, at Landstingets forretningsorden bliver ajourført og samtidigt smidiggøres. Det er også mærkbart, at forretningsordenen vi nu arbejder efter, trods visse fordele, også har visse negative sider, hvor dels afleveringsfristen for Landsstyret på 3 uger af dagsordensforslag kan give negativt arbejdspres, når oplysninger til sagerne først kan foreligge på et meget sent tidspunkt, hvilket er utilfredsstillende. Selv om tanken om et samråd, kan synes god, har jeg fra Kandidatforbundet visse betænkeligheder, i den forbindelse, kan man i Tinget siden 1979 har haft forskellige forretningsordener, hvor Tinget hele tiden har prøvet og været igennem negative og positive erfaringer.

 

Derfor mener jeg, at vi igen må gøre brug af den kommission, der blev nedsat i 1995 til revision af Landstingets forretningsorden, hvor jurister og repræsentanter fra alle Landstingets partier, herunder Kandidatforbundet deltog i arbejdet, da denne kommission allerede har udført et stort arbejde.

Jeg vil til sidst påpege det, som er nødvendigt at få bragt i orden og det er, at medlemsforslag, der udsættes fra forrige til næstkommende møde i forbindelse med sidstnævnte møde ikke bliver optaget i dagsordenen. Disse bør optages på dagsordenen, i lighed med andre dagsordensforslag. Med disse korte bemærkninger, har jeg tilkendegivet min holdning til redegørelsen.

 

Anders Andreassen, Landstingsformanden:

 

Først skal jeg lige nævne, at redegørelsen for dagsordenen blev omdelt i går eftermiddags, umiddelbart efter Formandsskabets møde.

 

Landsstyreformanden har sagt i sit svar, at man prøver på at finde en undskyldning og det ikke er tilfældet fra Formandsskabets side, men det er under respekt over den vedtagelse, som Landstinget har gjort sig her i efteråret og netop for at rette op på de ting, som Landstinget har bedt os om at gøre. Vi prøver ikke på at finde nogle undskyldninger, men vi prøver på at rette op for, de ting, som Landstinget har bedt os om at gøre og vi har prøvet på at overholde tidsfristerne og netop denne ting har netop også været taget op under de sidste samlinger.

 


Og samtidigt, så siger Landsstyreformanden i sit svarnotat ligeledes, at Landstingets arbejde ikke er planlagt ordentligt. Men med hensyn til tidsfristen, fik de allerede i efteråret, det vil sige, at Landsstyret allerede i efteråret, hvornår næste samling skulle foregå og lad mig endnu engang gentage, allerede i efteråret vedtog Landstinget, at der skulle afholdes 3 samlinger i år. 1. møde fra 3. februar til 3. marts og den første forårssamling fra den 21. april til 21. maj og endelig den sidste - efterårssamlingen skulle foregå fra 18. september til begyndelsen af november måned.

 

Og det er de ting som Landstinget har vedtaget og som Landsstyret selv deltog til at vedtage og derfor ved de godt hvornår tidsfristen så ville udløbe, og derfor er det måske lidt mærkeligt at man ikke overholder afleveringstidsfristerne, men på den anden side, så har vi under vores drøftelser med Landsstyreformanden, der forstår vi godt de ting som de er kommet med, hvor de blandt andet var inde på, at der har været noget med oversætter problemer, ligesom man har måtte vente på nogle høringssvar.

 

Men tiltros herfor så nævner Landsstyreformanden også, at invitationen til mødet blev skrevet den 2. april, og så vidt jeg ved så ankom Landsstyreformanden den 3. april og det var en fredag og det har så efterfølgende betydet at han den efterfølgende mandag under førstgivende lejlighed blev indkaldt til et møde.

 

Og under mødet med Landsstyreformanden eller Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og Boliger så var det et klart krav fra Landstingets side, at man overholder tidsfristen, men når det har været helt nødvendigt, så bør man også mens tid er melde det til Formandsskabet om en eventuelt udskydelse, således at Formandsskabet efterfølgende med det samme kan melde det til Landstingsmedlemmerne, og derfor arbejder eller hvorfor Formandsskabet også har meddelt det videre til Landsstyret.

 

Og selvom det også har været nævnt, at Tillægsbevillingsloven for 1998 der har man allerede henvendt sig til Formandsskabet og vi har modtaget dispensationsansøgningen den 14. april 1998, d.v.s. med en ganske kort tidsfrist, og endelig med hensyn til Tillægsbevillingsloven der understreger Landsstyreformanden, at der har Landstingsformandsskabet underskrevet eller kvitteret for modtagelsen den 17. april og det blev ikke nævnt at det er den danske udgave, at det er den danske udgave der blev modtaget den dag og kun en del af den grønlandske udgave og ført i går modtog vi den grønlandske version af Tillægsbevillingsloven.

 

Men til tros herfor mener jeg for den gode samarbejdsvilje, som Landsstyret melder om, den bør vi fortsætte med også fra Formandsskabets side, og selvfølgelig har vi fra Landstingsformandsskabet også drøftet dette, at såfremt vores gode samarbejde skal fortsætte, så må vi også overholde de tidsfrister der er blevet udstukket, og såfremt man havde overholdt tidsfristerne, så havde det ikke været nødvendigt at fremkomme med et sådan svarnotat.

 

Og endnu engang skal jeg understrege, at det er ikke for at komme med undskyldninger men årsagen til det hele er at man ikke overholder tidsfristerne.

 

M.h.t. partiordførerne, dem skal jeg ikke kommentere enkeltvis men jeg skal dog nævne at det der er blevet foreslået fra Formandsskabet om afholdelse af et seminar til efteråret, der er det især fra Siumut blevet nævnt, at man ønsker at tage stilling til det i efteråret, mens Atassut nævner, at man ikke anser det for at være nødvendigt, at man afholder et sådan et, mens andre partier primært nok er enige i sagen, men til tros herfor så mener jeg, at man ikke blot stopper sagen, men bliver sendt tilbage til formandskabet, som endnu engang vurderer det, og fremsætter det igen her i salen.


Og Inuit Ataqatigiit var også inde på, og stiller nogle spørgsmål, hvor de forskellige ting, hvor der også er et forslag der er sat ud af dagsordenen uden yderligere bemærkninger, og i Formandsskabet har vi foreslået, at sådan et forslag bør tages op under Kontaktudvalgets møde i Tasillak i efteråret i det vi anser det for at være passende til at blive behandlet der, og efter behandlingen der kan det fremsættes overfor Landstingets, såfremt de mener det bliver nødvendigt.

 

Og Formandsskabet skal afholde et møde, hvorfor Formandsskabet endnu engang vil vurdere de bemærkninger der er fremkommet her i dag.

 

Med disse korte bemærkninger indstiller jeg at sagerne bliver taget op i Formandsskabet.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand for en besvarelse.

 

Jeg afleverer hermed mine bemærkninger til dagsorden på vegne af Landsstyret. Jeg har ikke yderligere bemærkninger dertil, og det må være ed til at understrege de ting vi synes skal fremlægges.

 

Det spørgsmål der vedrører spørgsmål hvor Inuit Ataqatigiits formand kom ind på, det er sådanne spørgsmål skal kunne behandles ved muligheden for at have en forespørgselsdebat, og som nævnt har Landsstyret ikke fået Ombudsmandens  Lov, det ligger på Landstingets formand, det er derfor det hedder Landstingets Ombudsmand, vi kan blot kommentere det som medlemmer.

 

Inuit Ataqatigiit kom bl.a. ind på lærersituationen og de oplysninger man efterlyser omkring  Arbejdsret o.lign. og den redegørelse der kom fra rettens domsafsigelse vil komme først frem, det var igår og når den så forelægger her, så vil vi så være klar til at komme med en redegørelse overfor Landstinget.

 

Jeg vil afslutningsvis bemærke, at i henhold til det svarnotatet der kommer fra Landsstyret, så har vi overholdt alle tidsfrister, man har kun anmodet om dispensation fra tidsfristerne om nogle punkter i Tillægsbevilingsloven uanset om Landstinget har arbejdet et helt år af gangen, så vil der altid være periode hvor der er større arbejdspres, og det vil der også være i den nyt Forretningsorden.

 

Vi der har arbejdet her i 19 år og været med til at behandle sager, sagerne har kørt på en smidig måde, så vidt muligt på en smidig måde, også med hensyntagen til de juridiske spørgsmål og at der er tosprogethed i samfundet, og det har vi så også ønsket at respektere. Jeg håber ikke at det bliver en kotume, at man ved hver eneste åbning, at Landstingets Formandskab og Landsstyret kives omkring tidsfristerne. Vi har kunne løse det i forståelse med hinanden, og jeg håber at det fortsætter fremover, og at vi så løser forskellige uenigheder i forståelsen med hinandens problemer.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet igen.

 

M.h.t. tidsfristen for Landsstyrets indstillinger hvor forslaget, hvor vi var enige i Formandsskabets indstillinger om at Landsstyret får en tidsfrist på en måned og vi erfarer at det kun er os der er enige i det.

 


Og Siumuts ordfører var inde på, at man afdækker problematikken til efterårssamlingen, og som Kandidatforbundet var inde på, så må det udvalg der har arbejdet med en revision af Forretningsordenen, hvor man prøvede på at få det erstattet, hvorefter vi indstiller at Formandsskabet tager opgaven op.

 

Og til Atassuts ordfører der vedrører tidsfristen for Landsstyrets sager, hvor Atassuts ordfører var inde på, at det kun er Landsstyret der skal bestemme hvornår Landsstyret fremsætter deres forslag overfor Landstinget. Såfremt disse vægge kunne tale så ville de have sagt, hvor nødvendigt det har været at adskille Landstinget og  Landsstyrets arbejde, såfremt murerne her kunne have talt, så ville de endnu engang have understreget, at partierne flere gange også gennem Atassuts ordfører om hvem det er der er arbejdsgiver her i salen, og derfor er det underligt set fra Inuit Ataqatigiits side, at Atassut virkelig alle sammen mener om det er Landsstyret der er arbejdsgiver for Landstinget.

 

Otto Steenholdt, Atassut.

 

Jeg mener at Atassuts ordfører vil komme med en besvarelse til det der blev nævnt sidst.

 

Det eneste jeg vil fremføre her er, at de ord Landsstyreformanden brugte i en anklagende tone. Og jeg har også forstået det på den måde, det er sådan at Landstingets Formandsskab har gjort hvad de kunne, men det har ikke givet noget resultat.

 

En sags behandling bliver udskudt fordi man ikke overholder fristerne. Vi har ellers forsøgt at få det løst i Landstingets Formandsskab, og i svarnotatet fremgår, hvad man har gjort med datonævnelser og så noget. Det lyder faktisk anklagende, vi henvender os til Landstinget fra Formandsskabet.

 

De ting der bliver besluttet her som Landstingets Formandsskab prøver at overhold har resulteret i, at Landstingets Formandsskab føler fortvivlelse over, derfor har vi rettet henvendelse til Landstinget om, at I må hjælpe os, og det var det der føles os styrket fordi vi blev støttet, og jeg undrer mig over denne stærke tone i Landsstyreformandens afslutning. Jeg mener at det kun er Landstinget her der skal løse det, og uden indblanding fra Landsstyret.

 

I slutningen her og jeg mener ikke at Landsstyreformandens afsluttende bemærkninger kan accepteres, og jeg vil endnu engang understrege at Landstingets Formand har redegjort for Formandsskabets forståelse, og det er Landstinget og ikke Landsstyret som alene Landstinget kan bestemme, og det er derfor at vi har følt, at de ikke har kunne overholde  s og at vi så retter en henvendelse til Landstingets. Det er blot en redegørelse for baggrunden for de ting, og at det har været nødvendigt at rette en sådan henvendelse, og jeg håber at det ikke gentager sig til næste møde.

 

Landstinget understreger, at man ikke følger den vedtagne regel som Landstinget har vedtaget, at man ikke følger den, det skal ikke gentages, og det er Landstinget der har besluttet det og ikke Landsstyret.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

15. april 1997 kom jeg ind på, og årsagen til det er fordi vi allesammen, hvor vi ellers forsøgte at starte en samling op, og den blev udskudt.


Og det har sin årsag i en ændring af Forretningsordenen for Landstinget, hvor det bl.a. har sin årsag i, at Landsstyret ikke overholdt sine tidsfrister og som var blevet ændret, og samtlige samlinger fra 1997 indtil i dag, s+å mærker vi stadigvæk, at man stadigvæk er uenige om denne ting, og til det mener jeg, at  Landstingets Formand klart har sagt, at det der forud er gået for 1996 der mener man at man bør vende tilbage til de tidsfrister fra før 1996, og de problemer som vi nu har ikke eksisteret forud for den tid, og derfor mener jeg, at vi bør ud fra de erfaringer vi efterhånden har indhøstes, og så frasige os de dårlige erfaringer mens vi gør bedre brug af de gode erfaringer, og jeg mener ikke engang at vi bør understrege den scene der er med overholdelse af tidsfristerne bør ændres.

 

Peter Ostermann, Atassut.

 

Selvfølgelig kan man misforstå vores bemærkninger som Inuit Ataqatigiit formand også har gjort.

 

Vi sagde selvfølgelig, at Landsstyret selv skal bestemme hvornår de ønsker forslaget optaget til behandling i Landstinget, men det er selvfølgelig inden for de udstukne tidsfrister der er, og det er vores mening og det bør man ikke misforstå, og man bør ikke tillægge det nogen anden betydning end det der fremgår.

 

Og lad os lige indstille som Landsstyrets formand også sagde i sit svarnotat om at vi i princippet ikke er uenig i princippet af en afholdelse af et seminar, men vi mener ikke at det er på sin plads at man afholder et her mod slutningen af en valgperiode, det ville være mere passende at man afholder det efter et nyvalg, således at man afholder det, så vil det nye ting ikke komme ud for de forskellige misforståelse som vi også her i salen har været igennem.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand for en besvarelse.

 

Jeg vil understrege, at man har bestræbt sig på at overholde tidsfrister for de forslag der skal behandles 3 gange, og de ting der skal behandles 3 gange i Landstinget er blevet fremsendt inden for tidsfristen den 30 i tredje.

 

Og Landstingsformanden efterlyste, at man respekterer tidsfristerne, og det er det man har prøvet at følge.

 

De ting der kun skal fremlægge 1 gang her i Landstinget, det er jo heller ikke tanken at alle disse ting skal fremlægges under et, og man har prøvet at sprede dem ud så vidt muligt.

 

Velkommen til Landstinget hr. Otto Steenholdt, vi glæder os til at du kommer til at arbejde 100 % her i salen, og vi har ellers ikke nævnt det her, men vi byder dig alligevel velkommen her blandt os, da du kommer til at arbejde 100 %, og vi glæder os til at samarbejde med dig.