Samling

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-102/01

ulloq,   05. oktober  2004

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre de nuværende skatteregler på pensionsområdet - indkomstskattelovens § 17 - således at der gives mulighed for at oprette privattegnede pensioner som kapitalpensioner i grønlandske pensionsselskaber og pengeinstitutter fra 1. januar 2005.

 

 

Jeg har Kattusseqatigiit’s vegne med interesse læst forslaget og har flg. Bemærkninger:

 

Landstingsmedlem Per Skaaning har ret, når han siger; at man regner med, at der på længere sigt vil antallet af pensionister stige i Grønland, hvilket også Grønlands økonomiske Råd også i sine tidligere rapporter også har varslet.

 

Idet man regner med, at de arbejdsduelige vil blive færre, og på den anden side regner med, at pensionister vil blive flere, er det nødvendigt, at der i tide laver en omhyggelig planlægning med henblik på fremtiden. Naturligvis er det måske lidt urealistisk  i første omgang at sætte 1, januar 2005 som dato for starten, sådan som forslagsstilleren foreslog, men Kattusseqatigiit  mener, at det er nødvendigt at give de, der har muligheder en chance derfor.

 

Selv om man ikke kan regne med, at alle undersøgelser og muligheder kan klarlægges på en gang, men Kattusseqatigiit mener, at man i samarbejde  med relevante instanser som Arbejdsgiverforeninger, SIK, KNAPK og ikke mindst SISA soraarneq og PFA soraarneq kan finde ordninger, idet man også kan spørge, om de enkelte, ikke mindst de mindstelønnede har muligheder for at spare op til pensionen /alderdommen

 

Naturligvis skal der gives skattemæssige fordel til disse personer, hvilket også vil koste penge, men desuagtet har vi som forslagsstilleren siger, ikke råd til at lade være, da det i højere grad har sin rigtighed på længere sigt.

 

Derfor mener Kattusseqatigiit, at mulighederne på sådan en ordning skal undersøges, og at relevante instanser skal høres og høre deres meninger, for at kunne indsamle flere oplysninger inden der tages endelig beslutning til anden behandling.

 

Derfor er landsstyrets afvisende svar til forslaget og deres angst for, at pengene kunne bruges til anden side, og bekymringer for, at de højerelønnede vil misbruge ordningen, er helt uden grund, idet der ved strukturordning kan sikre for at forhindre at sådanne forhold udføres ved at lave en lovgivning. Kattusseqatigiit  mener også, at flere opsparinger vil give en meromsætning i den grønlandske økonomi, og fordelene burde medtages i sådanne overvejelser.

 

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at relevante instanser høres inden anden behandling.

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-102/01

ulloq,   05. oktober  2004

 

Soraarnerussutisiaqarnermi  akileraartarnikkut maleruagassani  maannakkut  atuuttuni,  akissarsiat  akileraaruserneqartarnerannut  inatsisip  §  17,  1.  januar  2005 aallarnerfigalugu  nunatsinni  soraarnerussutisiaqarfinni  aningaaserivinnilu  soraarneerussutisiassanik  inuttut nammineerluni  pilersitanik,  taamatullu soraarnerussutisiatut pisassanik pilersitsinnaaneq ajornarunnaarsillugu Naalakkersuisut  allanngortitseqqullugit  peqquneqarnissaannik Inatsisartut  aalajangiiffigisassaattut  inatsisartunut  ilaasortap  Peer  Skaaning-ip  siunnersuutaata siullermeerneqarnera.

 

Kattusseqatigiit  sinnerlugit  soqutigalugu  atuarsimavara  imaattumillu  oqaaseqarfigissallugu:

 

Inatsisartunut ilaasortaq  Per  Skaaning  ilumoorpoq  oqarami;  Nunatsinni  siunissaq  ungasinnerusoq  eqqarsaatialugu  soraarninngortartut  amerliartornissaat   naatsorsuutigineqartoq,  soorlu  tamanna  aamma  Nunatta  aningaasaqarnera  pillugu  siunnersuisooqatigiit  nalunaarusiarisartakkaminni  siusinnerusukkulli   ilimasaarutigereernikuungaat.

 

Taamaattumik  sulisinnaasut   aamma  ikiliartornissaat   naatsorsuutigineqarmat   illua-tunganili  soraarnerussutisiallit  amerliartornissaat   naatsorsuutigineqarmat,  pisariaqarpoq  kingusinaannginnitsinni  siunissaq  ungasinnerusoq   eqqarsaatigalugu  sukumiisumik  tamanna  pillugu  pilersaarusiorluarnissaq.  Soorunami   aallaqqaammut  siunnesuuteqartup  siunnersuuteqarneratuut   januar-ip  aallaqqaataaniit  2005-imi   aallartittoqarsinnaanera  immaqa  piviusorsiunngikkaluartoq,  taamaattoq   periarfissallit  pisinnaasullu  piaartumik  tamatuminnga  periarfissinneqarnissaat   Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut   pisariaqartoq.

 

Soorunami  misissungassat   paasiniagassallu   imaaliinnarlugit   tamaasa  ataatsikkut  qulaarneqarsinnaanerat   naatsorsuutigineqarsinnaanngikkaluartoq,  kisianni  susassaqartut  assigiingisut,   Sulisitsisut  peqatigiiffii,  Sulisartut  Kattuffiat,  aalisartut  piniartullu  Kattuffiat  allallu  peqatigiiffiit  Kattuffiillu,  minnerunngitsumillu   aamma  SISA  soraarneq aamma  PFA  soraarneq  suleqatigalugit  aaqqiiniarnissat   Kattusseqatigiinni    isumaqarpugut   pisariaqartoq,  tassami aamma  aperisoqarsinnaavoq  inuit  ataatsiakkaat,  minnerunngitsumik  akissarsiakinnerusut  taamatut   soraarninngornissamut/utoqqalinissamut katersinissamik  periarfissaqarpat. 

 

Sooranami  akileraarutitigut  aaqqissuussisinnaaneq   aamma  taakkununnga  iluaqusiisinnaasoq   periarfissiissutigineqartariaqassooq,  tamannalu  aamma   soorunami  aningaasanik  naleqartussaassooq,  kisianni   taamakkaluartoq   siunnersuuteqartup  oqarneratuut   taamaaliunnginnissamut  akissaqanngilagut,  tassa  siunissaq  ungasinnerusoq  eqqarsaatigalugu  tamanna  ilumoortortalerujussuusinnaammat.

 

Taamaattumik   Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut   taamatut  aaqqissuussinissamut  periarfissat  misissorluarneqartariaqartut  aammalu  susassaqartut  assigiingitsut   tusarniaaffigineqarlutillu  isumasiorneqassasut   suliap   aappassaanneerneqannginnerani  paasissutissat   aalajangiivinnissamut  amerlanerusut  pissarsiariumallugit. 

 

Taamattumik  Naalakkersuisut  siunnesuummut  akuersaanngitsumik   aammalu  aningaasat  allanut  atorneqarsinnaanerannik  annilaangassuteqarnerat,   kiisalu  akissarsiaqqortunernit   siunnersuutip  atornerlunneqarsinnaaneranik  aarloqquteqarnerat   isumaqarpunga  maannangaaq  ernummatigissallugu  pissutissaqanngitsoq,  tassami   aaqqissuusseqqinnermi   pissutsit  taamaattut  pinngitsoortissinnaaneri  inatsisitigut   qularnaarneqarsinnaammata.  Tassa  Kattusseqatigiinni    aamma  isumaqarpugut   sipaakkat  amerlanerusut   aamma  Nunatta  aningaasanik   amerlanerusunik  kaaviiaartitsilerneranut  iluaqusiisinnaanerat  amma  ilanngullugu  eqqarsaatigisariaqartoq.

 

Taamatut  oqaaseqarlunga  suliap   aappassaanneerneqannginnerani  susassaqartut  tamarmik  tusarniaavigineqarnissaat  inassutingaara.