Samling
13. marts 2003 FM03/87
Forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret
På vegne af Demokraterne vil jeg fremføre følgende:
Fra Demokraterne er vi af den opfattelse, at det er et spændende forslag Per Skaaning har fremsat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret.
I dag er det blevet sværere at se end tidligere, hvornår embedsmændenes arbejde stopper, og hvornår politikernes arbejde begynder. Gråzonen er blevet større, hvorfor det er yderst relevant at få påbegyndt en debat om emnet, hvordan vi kan minimere problemet ¿ både for embedsmændenes skyld på den ene side ¿ og offentligheden på den anden side. At få skabt noget gennemsigtighed på området vil være en fordel, så man i fremtiden undgår en gentagelse af tidligere ansættelser, hvor man havde en fornemmelse af, at der var tale om politiske ansættelser!
Per Skaanings forslag om at lade de landsstyremedlemmer, som tillige er partiformand, få tilknyttet en politisk rådgiver, der kunne være behjælpelig med mediehåndtering og politisk rådgivning, er en god ide. Udover de beskedne økonomiske omkostninger forslaget er forbundet med, vil det være medvirkende til at forbedre et Landsstyremedlems mulighed for at handle mere selvstændigt på den politiske scene, end tilfældet er i dag.
Landsstyret er fremkommet med et fyldigt svarnotat, som jeg har følgende kommentarer til:
I svarnotatet fremføres det synspunkt, at Landsstyret grundlæggende har taget hensyn til et landsstyremedlems ønske om at få tilknyttet en særlig politisk rådgiver i form af en ministersekretær. Det er da også korrekt, at de er ansat under næsten identiske vilkår, som forslagsstilleren ønsker fastsat for de særlige rådgivere. Dog er der den forskel, at det er min opfattelse, at deres arbejdsopgaver hovedsageligt består i at udføre sekretærlignende opgaver for deres politiske chef. Forslagsstillerens ønske, som jeg ligeledes støtter, er, at den pågældende rådgiver skal løfte arbejdsopgaver af mere strategiske karakter. Her tænkes der på politisk-taktisk overvejelser og politisk kommunikation, herunder ikke mindst at skrive taler, debatindlæg o.s.v.
I den sammenhæng skal man huske på, at hvis et Landsstyremedlem ønsker at få kvalificeret politisk sparring på et politisk problem, har han/ hun ikke nogen at henvende sig til i dag
Netop for at sikre embedsmændenes upartiskhed, vil det være uheldigt, hvis de bliver inddraget i ovennævnte arbejdsopgaver.
Derudover anføres det i svarnotatet, at landsstyremedlemmernes udadvendte politiske opgaver i lige så høj grad er et anliggende for det partipolitiske system. Et partisystem, som Landskassen tillige understøtter med økonomiske midler. Det er jo rørende læsning, hvis det ellers var i overensstemmelse med virkeligheden.
I den forbindelse vil jeg gerne citere et brudstyk fra Jakob Janussens bidrag til bogen, ¿ Demokrati og magt i Grønland¿: (jeg citerer)
¿De politiske partiers mulighed for at fastsætte den politiske dagsorden hæmmes af løse partiapparater og de svagt bemandede sekretariater. Dette gælder især de partier, der ikke er repræsenteret i Landsstyret, idet partier repræsenteret i Landsstyret i kraft af deres direkte adgang til Landsstyrets administrative apparat har meget bedre muligheder for at dominere den politiske dagsorden end de partier, der ikke har adgang til samme apparat¿. (citat slut)
Ovennævnte brudstykke fra Jakob Janussen beskriver problemet mere generelt angående partiappa-raternes indflydelse. De er nærmest ikke-eksisterende. Landsstyremedlemmerne vil ikke få meget hjælp af at kontakte partiets medlemmer for at få hjælp i den retning. At det er ønskeligt er én ting, men sådan er virkeligheden desværre ikke skruet sammen.
Endvidere fremføres det i svarnotatet, at det er vigtigt, at det politiske arbejde, hviler på et folkeligt engagement og forståelse for de problemer og udfordringer Grønland står overfor. Nu er der vist ikke et øje tørt. Det er jo nærmest poetisk skrevet. Undskyld, jeg skal da vist lige have mit lommetørklæde frem.
Ovennævnte romantiske beskrivelser af Grønlands demokrati vil ikke blive ændret, fordi et par landsstyremedlemmer fik tilknyttet en særlig rådgiver.
Til sidst fremføres det i svarnotatet, at de i stedet for vil styrke de enkelte landsstyreområders informationsarbejde i form af ansættelse af flere informationsmedarbejdere med udgangspunkt i følgende begrundelse: (jeg citerer)
¿Det er Landsstyrets vurdering, at der er behov for at skabe grundlaget for en levende og engageret debat i befolkningen og medvirke til at debatten i Grønland foregår på ensartede faktuelle forudsætninger.¿ (citat slut)
Aldrig i livet. Det er ikke Landsstyrets embedsmænds opgave at skabe grundlaget for en folkelig debat. Som svarnotatet selv lægger op til er det en opgave for det folkelige engagement ud i partiforeningerne. Endvidere vil jeg da gerne have oplyst, hvordan upartiske embedsmænd skal kunne fremkomme med faktuel information? Man vil altid kunne sætte spørgsmålstegn ved, hvilke faktuelle informationer, de lægger ud til befolkningen.
Til sidst vil jeg gerne fremkomme med et lille hjertesuk. Hele svarnotatet er gennemsyret af den tankegang, at Landsstyret skal fremstå som en gruppe, og ikke et Landsstyre bestående af en række selvstændige tænkende individer, som også har ønsker i relation til at få fremmet deres specifikke interesser. Den generelle holdning fra Landsstyret er åbenbart, at hvis et område skal styrkes, skal det ske indenfor Landsstyrets rammer. Eksempelvis Landsstyrets ønske om få ansat flere informationsmedarbejdere.
Det er ærgerligt, at Landsstyret ikke have modet til at opgive gruppetænkningen og i stedet for forsøge at være med til at styrke den enkelte Landsstyremedlems position i Landsstyret.
Af Per Berthelsen
Demokraterne
13. marts 2002 UPA 3 / 87
Naalakkersuinikkut tunngavilimmik Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsitsisarnerit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Demokraatit sinnerlugit oqallinnissamik siunnersuummut imatut saqqummiussaqassaanga.
Demokraatinit isumaqarpugut Per Skaaning apeqqummik soqutiginarluinnartumik qaqitaqartoq.
Ullumikkummi takujuminaalliartuinnarpoq atorfillit suliarisartagaat politiker-it suliarisartagaannut sanilliullugit qanoq sukkullu killeqarnersut. Pineqartummi akunnerini takujuminaalliartuinnarpoq, taamaammallu oqalissaarut tunngavissaqarluinnartuuvoq, tamanna aqqutigalugu atorfillit aammalumi politikerit eqqarsaatigalugit taakku suliaasa qanoq imminnut qalleraatinnginnissaat killissarsiuunneqartussaassammat.
Pineqartormi akimut ersittunngortinneqarsinnaappat tamanna tamanut pitsaasuussaaq, taamallu pakkersimaarneqarsinnaalissalluni ungasinngitsumi takusatsitut atorfinitsitsiniarsinnaaneq, ilami tassani inunnik pingasunik direktør-inngortitsilluni atorfinitsitsineq ilaatigut illersoruminaatsortaqarsorinarluinnarmat.
Taamaammat Per Skaaning-ip, Naalakkersuisuni ilaarsortaasut, partiiminni siulittaasuujutigisut, politikkikkut siunnersuisussaminnik, tusagassiutinut attaveqartarnerni politikkikkullu sulinerminni siunnesuisorisinnaasaminnik atorfinitsitsisinnaanerannik siunnersuutaa isumassarsiatsialaalluinnartutut Demokraatinit nalilerparput.
Inuiaqatigiinnummi akisoorujussuartussaanngilaq, saniatigullu aammaassissalluni Naalakkersuisuni ilaasortaasup politikerisut suliniarnerani ullutsinni pissutsinut sanilliullugu pituttugaannginnerusumik illuni sulisinnaanissaanut.
Oqallisissiatut apeqquteqaat pillugu Naalakkersuisut imartuumik saqqummiussaqarput, taannalu pillugu Demokraatit sinnerlugit makkuninnga oqaaseqaateqarniarpunga:
Akissusiaasumi saqqummiunneqarpoq, Naalakkersuisut ataatsimoorlutik Naalakkersuisuni ilaasortaasut ataasiakkaat politikkikkut siunnersuisartuujutigaluni allatsitut sulisussamik kissaateqarnerat malinneqarsimasoq.
Aammalumi ilumoorpoq taakku atorfinitsinneranni tunngavissiaasut siunnersuuteqartup immikkut inissisimasunik politikkikkut siunnersuisumik atorfinitsitsisinananermut atattillugu ujartugaanut assingusumik iluseqarmata.
Kisiannili uagut isumarput malillugu assigiinngissutaa uaniippoq, tassalu maanna atorfeqartinneqartut polikkikkut ittorisaminnut sullissinerat imaannerummat, tassani allatsitut suliassat nalinginananerusut annertunerpaamik sullissinermi imarisaallutik.
Siunnersuuteqartulli kissaatigisaa tassaavoq, tamannalu uanga tunginnit tapersersorluinnarpara, politikikkut siunnersuisup suliassaani salliussasut siunnersortip sullissami politiker-itut sassartarnermi, eqqarsartarnermi oqaaseqartarnermilu nukittorsarneqarluni ikorfartorneqarnissaa.
Suliassani salliutitassatut tassa siunnersortitut atorfeqartup aallutassaatut piukkussagut tassaapput, politikkikkut ingerlanissamik eqqarsarnissamillu siunnersuineq, politikeritut avammut kiinnertarnermut tunngasut, tassani minnerunngitsumik oqalugiaatissat, oqallissaarusiornerit imarisassaat ilusissaat il.il. eqqarsaatigalugit.
Tamannami eqqarsaatigalugu ullutsinni Naalakkersuisuni ilaasortat ulluinnarni isumassarsioqatigissallugit saaffigisinnaasaat piukkunarluartut killeqartorujussuusorinarput.
Atorfillillu ilumut tamanik tutsuiginarluinnartumik sullissisinnaanerat qulakkeersinnaajumallugu, taava taakku politikkilerinermi siunnersortitut aamma atorneqarnissaat mianersorfigilluinnartariaqarpoq.
Naalakkerusisullu akissusiaanni aamma taaneqarpoq, Naalakkersuisuni ilaasortaasut avammut sammisumik politikkikkut suliaasa tunngavigilluinnaraat aamma partiit suliarisaat. Partiillu pineqartut tassaapput Landskarsimit aamma ingerlatsinissaminnut tapiiffigineqartartut. Naalakkersuisullu oqaatigisaat ilumoorluinnarpat taava taamaalli kisiannili nalunngilluinnarparput ulluinnarni taamatut ingerlanngitsoq ingerlasinnaanngitsorlu.
Tamatumunngalu atatillugu Jakob Janussen-ip aguakkiami "Kalaallit Nunaanni Demokratii pissaanerlu"-mik ateqartumi allagai akuerineqarsinnaaguma issuaaffigilaarusuppakka:
(issuaaneq namminerli qallunaatuuumiit nutsigaasoq imaattoq aallartippoq):
"Nunatsinni partiit ulluinnarni politikkikkut qulequtsiisinnaanerat sanngiillisagaavoq partiit aaqqissuussaanerinit aammalu allattoqarfiisa immikkut ilinniarsimanngitsunik inuttalersugaanerinit.
Ingammillu tamanna takussaavoq partiit, Naalakkersuisuniititaqanngitsut eqqarsaatigigaanni. Partiimmi Naalakkersuisuutitaqartut Naalakkersuisut allattoqarfiini ilinniarsimasut aqqutigisinnaanerisigut nukittunerujussuarmik inissisimalersarput taamallu allanit qulequtsiinissamut periarfissagissaarnerulersarlutik". (Issuaakannerneq naavoq)
Jakob Janussen-ip oqariartuummini eqqorluinnarpaa ullutsinni partiit nalinginnaasumik inuiaqatigiinni oqallissaarinermi qulequtsiisinnaanerunerannut sanngeequtaasoq. Ilami ulluinnarni qulequtsiisarnerat oqallissaarisinnaassuseqarnerallu ila annikeqaaq.
Naalakkersuisullu pineqartut iluini nukittorsaarusussinnaanerminni iluaqutigingaarneq ajorunarpaat partiimi ilaasortaminnut saaffiginninneq. Tassa imaappoq oqaluinnarluni siunnerfik tunulaqutigisallu nalilersorneqarsinnaanerat ajornanngikkaluarpoq pissutsilli piviusut allatut nipeqarput.
Kiisalu akissuteqaasiami aamma taaneqarpoq, politikkikkut sulineq innuttaasunit taakkulu pissutsinik tunngaviusunik paasinnilluarnerannik aallaaveqassasoq.
Taamatut oqaaseqarneq killitsinnaraluaqaaq. Soorlumimi tassa taalliamik tusarnersumik tusarluni.
Qullingialaarpunga!!
Ilami nunatsinni pissutsit piviusut ilisimalluinnartuullugit taamatut oqalunneq piviusumit sangutitsineruvoq annertooq aammalu tamanna ilaatigut patsisiliullugu siunnersortinik immikkut ittunik atorfinitsitsiarneq illersorniarneqassappat, taava oqariiginnaassaanga tamanna sumilluunniit
Pissutsinut maanna atuuttunik nikisitsinavianngilluinnarmat.
Naggataatigut akissusiami taaneqarpoq, taarsiullugu naalakkersuisoqarfiit avammut paasissutissiisarnerat amerlanerusunik tusagsaassiisartunik atorfinitsitsinikkut aaqqinniarneqassasoq: (Issuaalaarpunga ima oqariartuuteqarnermik):
"Naalakkersuisut isumaqarput, pisariaqartinneqartoq innuttaasut uummaarissumik soqutiginnilluartumillu oqallinnissaat tunngavissinniassallugu anguniassallugulu oqallinnerup
assigiissaagaasumik aallaaveqartumik tunngaveqartinneqarnissaa". (Issuaaneq naavoq)
Tamanna isumaqatiginngilluinnarparput. Naalakkersuisummi atorfillitaasa susassarinngilluinnarpaat innuttaasut oqallinnissaannik tunngavissiuinissaq. Tamannami oqariartuutip ilaatigut taasaatut partiit sumiiffinni immikkoortortaqarfiinit pilersinniagassaavoq.
Iluatsillugulu paaserusunnassagaluarpoq qanoq iliorluni naalakkersuisut immikkut iliuuseqarluni atorfinitsitaat partiinit sunnigaanngitsumik piviusorsiortumilli paasissutissiisinnaanissaat anguneqarsinnaanersoq?
Ilami immikkut atorfinitsitatut issisimasoqarpat taava soorlu akunnaattooruteqanngilluinnarluni tatigineqarsinnaanerat inuppassuarnit apeqquserneqartuassasoq.
Naggataatigut anersaaruluuteqalaassaanga. Ilami aperisumut akissusiaasoq sukumiisumik atuaraanni maluginiarneqanngitsoorsinnaangilaq sutigut tamatigut Naalakkersuisoqatigiit eqimattatut saqqummiuniarneqartuarmata. Naalakkersuisut namminneq ataasiakkaatut eqqarsarsinnaassuseqannginneramik? Naalakkersuisut ataasiakkaat namminneq isummamminnik soqutigisinnaasaminnillu anitsisinnaatitaannginneramik? Ilami soorlu Naalakkersuisut isumaqartut sammivik sunaluunniit nukittorsarneqassappat, taava tamanna pinngitsoorani Naalakkersuisut ataatsimoortumik sinaakkusiaasa iluani taamaallaat pissasoq. Soorlu avammut paasissutissiisartut amerlanerusut atorfinitsinneqarnissaannik kissaateqarneq eqqarsaatigalugu.
Uggornarpoq takujuarlugu Naalakkersuisut eqimattatuinnaq kiinnerniartarnerat.
Ugguarnarpoq Naalakkersusiut ataasiakkaat Naalakkersuisoqatigiinnerup iluani namminneq immikkut qanoq kinaassuseqarnerminnik takutitsiumassuseqannginnersuat isigiuarlugu.
Per Berthelsen
Demokraatit