Samling
4. februar 2003 FM 2003/87
Forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret.
(Landstingsmedlem Per Skaaning, Demokraterne)
Debatten om politiske ansættelser er blusset op, efter at det daværende Landsstyre ansatte tre personer med tætte forbindelser til Siumut som midlertidige direktører i Hjemmestyret. De 3 konkrete ansættelsessager må nu betragtes som et afsluttet kapitel, og skal ikke til diskussion i denne sammenhæng. Sagen giver imidlertid anledning til nogle principielle overvejelser vedr. brugen af politiske ansættelser.
Politiske ansættelser strider mod et grundlæggende forvaltningsretligt princip om, at partipolitisk tilhørsforhold ikke må indgå i de overvejelser, der ligger til grund for ansættelsen af en offentlig embedsmand. Samtidig underminerer politiske ansættelser princippet om, at den offentlige administration i sit virke skal fremstå neutralt og upartisk, og at dens rådgivning til regering eller landsstyre skal være baseret på faglig integritet. Et princip, som ellers er et adelsmærke for en forvaltning, og som medvirker til at sikre borgernes tillid til forvaltningen.
Princippet om embedsmændenes upartiskhed må ikke brydes. Ellers vil Hjemmestyret ikke virke troværdigt i befolkningens øjne.
På den anden side må vi også se i øjnene, at der for et Landsstyremedlem kan være fordele forbundet med at have tilknyttet rådgivere med særlig politisk indsigt og særlige politiske relationer. Et landsstyremedlem skal varetage mange opgaver. Landsstyremedlemmet udstikker i samarbejde med det øvrige Landsstyre den politiske kurs, og er samtidig politisk forvaltningschef for sit ressortområde. Men et medlem af Landsstyret har også behov for at kunne pleje kontakten med sit partis landstingsgruppe og til partiet og dets bagland, herunder vælgerne. Det sidste indebærer også et behov for en god kontakt til medierne.
Der er imidlertid snævre grænser for, i hvilken udstrækning Landsstyrets administration kan (og bør) være et landstyremedlem behjælpelig i varetagelsen af disse opgaver. Der kan derfor muligvis siges at eksistere et udækket behov for bistand. Dette behov vil kunne tilgodeses ved at tillade, at et landsstyremedlem kan ansætte en særlig politisk rådgiver, som kan bistå landsstyremedlemmet med mediehåndtering og politisk rådgivning.
For at undgå et brud på ovennævnte princip om embedsmændenes upartiskhed, objektivitet og faglige integritet, vil det imidlertid være nødvendigt at fastsætte nogle klare regler for sådanne særlige politiske rådgivere.
Her vil jeg tage udgangspunkt i en betænkning fra 1998 fra Finansministeriet, som har titlen ¿Forholdet mellem minister og embedsmænd¿. Betænkningen, der med Folketingets tilslutning danner grundlag for den danske regerings anvendelse af særlige politiske rådgivere, fastsættes følgende ¿spilleregler¿ for anvendelsen af særlige politiske rådgivere:
1) Særlige rådgivere bør alene ansættes i ministersekretariatet eller i dertil knyttede stabsfunktioner.
2) Særlige rådgivere bør ikke have instruktionsbeføjelser over for det faste embedsværk.
3) Særlige rådgivere bør ansættes tidsbegrænset og i øvrigt på overenskomstmæssige vilkår. (Sagt med andre ord; en særlig politisk rådgiver skal forlade stillingen, når Landsstyremedlemmet afgiver sit hverv, red.)
4) Opslagsreglerne bør følges ved ansættelsen af særlige rådgivere.
Efter min mening vil dette være relevante og hensigtsmæssige krav at stille til anvendelsen af særlige politiske rådgivere, også i en grønlandsk sammenhæng.
Med ovennævnte krav sikrer man Landsstyret en adgang til partipolitisk rådgivning, som Landsstyret i øjeblikket er afskåret fra, uden derved at bryde med centrale forvaltningsretlige grundregler. Administrationens partipolitiske neutralitet og faglige integritet vil forblive intakt.
Da Grønland hverken er USA eller England eller for den sags skyld Danmark, vil det være hensigtsmæssigt, hvis et regelsæt vedr. særlige politiske rådgivere også tilpasses den grønlandske økonomi. Derfor vil mit forslag være, at der kun skal tildeles én særlig politisk rådgiver pr. parti i en koalitionsregering. I den sammenhæng kunne jeg forestille mig, at den særlige politiske rådgiver typisk bliver tilknyttet det medlem af Landsstyret, som på samme tid er formand for partiet.
For at undgå flere ansættelser i Hjemmestyret, end hvad der strengt taget er brug for, vil jeg foreslå, at den særlige politiske rådgiver erstatter Landsstyremedlemmets ministersekretær. Dog vil det være relevant, hvis vederlaget forhøjes, så det afspejler de krævende arbejdsopgaver, og muliggør rekruttering på et højt niveau. Uden at øge staben af medarbejdere vil Landsstyret herved få mulighed for at styrke, hvad man kunne kalde Landsstyrets ¿partipolitiske kommunikation¿.
Ovennævnte indlæg skal ses som en holdningstilkendegivelse i debatten om særlige politiske rådgivere. Før eller siden vil debatten dukke op igen, hvorfor jeg synes, at det er vigtigt, at Landstinget allerede nu tager en principiel drøftelse af emnet. Det er et vigtigt spørgsmål at få afklaret, om Landstinget accepterer anvendelsen af særlige politiske rådgivere, og hvilke spilleregler, der i givet fald skal opstilles herfor.
Jeg ser frem til debatten.
4. februar 2003 UPA 2003/87
Naalakkersuinikkut tunngavilimmik Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsisisarnerit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni Ilaasortaq Per Skaaning, Demokraatit)
Naalakkersuinikkut tunngavilimmik atorfinitsittisarnermut tunngasumik oqallinneq Naalakkersuisut inunnik pingasunnik Siumumut qanittumik attuumassuteqartunik Naminersornerullutik Oqartussat Direktøritut atornitsittigallanerisigut aallartippoq. Taakkunannga pingasunik atorfinitsittinerit massakkut qaangiutereersutut oqaatigineqartariaqarput, oqallinnissamullu matumunnga kalluutsinneqassanatik. Taamaakkaluartorli pisup naalakkersuinikkut attuumassuteqartumik atorfinitsisarnermik atuisarneq pillugu tunngaviusumik isumaliutersornissaq pisariaqalersippaa.
Naalakkersuinikkut tunngasumik atorfinitsittisarneq pisortat tunngaviusumik ingerlatseriaasaanni najoqqutarineqartunut naliginnaasunut akerliuvoq, tassami pisartani atorfilimmik atorfinitsittinermi pineqartup partimut sumut attuumassuteqarnera naliliiniarnermi apeqqutaatitussaanngimmat. Aammattaaq naalakkersuinikkut atorfinitsitsinermi pisortat allaffissornerni arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik sulisussaatitaaneq innarlerneqassaaq, aammalu taakku naalakkersuisut siunnersuisarneri atorfimmi piginnaasat aallaavigalugit ingerlanneqartartussaapput. Periaaseq tamanna ingerlatsiviit ataqqineqartuaannarnerinut, innuttaasullu ingerlatsivinnik tatiginnittuaannarnissaasa qujlakkeerneqarnissaannut peqataaqataasarluni tatiginartuaannarnerannut ilisarnaataasaraluarpoq.
Atorfilittat arlaannaannulluunniit attuumassuteqaratik sulisarnissaat ingerlatiinnarneqartariaqarpoq, taamaasiortoqanngippammi Namminersornerullutik Oqartussat innuttaasunit tatigineqarsinnaanngillat.
Illuatungaatigulli aamma Naalakkersuisup naalakkersuinikkut ilisimasaqarlutillu attuumassuteqarluartunik atorfilinnik pisariaqartitsisinnaanerata iluaqutissartarisinnaasai isiginianngitsoorsinnaanngilagut. Naalakkersuisunut ilaasortaq assigiinngitsorpassuarnik suliassaqartarpoq. Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat Naalakkersuisut sinneri peqatigalugit, naalakkersuinikkut anguniagassanik allartitsillutillu Naalakkersuisoqarfimminni qullersatut atuuttarput. Kisiannili aamma Naalakkersuisunut ilaasortap partimini Inatsisartunut Ilaasortanut, Partiminut, taassuma tunuliaqutaanut tassani qinersisartut ilanngullugit, attaveqaatimi ingerlattuaannarnissaat pisariaqartittarpaa.Kingullermut atatillugu aamma tusagassiutinik attaveqarluarnissap pisariaqartuunera ilaavoq.
Naalakkersuisulli allattoqarfiata suliassat taakku isumagineqarnerannut atatillugu Naalakkersuisuni ilaasortamut qanoq annertutigisumik ikiuussinnaanera (ikiuuttariaqarneralu) killeqartorujussuuvoq. Taamaattumilllu oqartoqarsinnaagunarpoq naammassineqanngitsumik ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsisoqartoq. Taamatut pisariaqartitsineq immikkut naalakkersuinikkut siunnersortimik atorfinitsittisinnaanerup akuersissutigineratigut iluarsiiffigineqarsinnaavoq, taassumalu Naalakkersuisup tusagassiutinut attaveqarnera naalakkersuinikkullu siunnersornera ingerlassinnaavaa.
Atorfilittat arlaannaannulluunniit attuumassuteqartuunnginnissaannik, tamanut atuussinnaasuseqarnissaannik atorfimmullu piginnaassuseqartuunissaannik tunngavik siuliani taaneqartoq sanioqqunneqaqqunagu naalakkersuinikkut suliaqartunut immikkut siunnersortit taakku pillugit ersarissunik maleruagassiornissaq pisariaqarpoq. Tassani Finansministeriep 1998-mi isumaliutissiissutaa tunngavingalugu isummersussaanga. Isumaliutissiissut, naalakkersuinikkut immikkut siunnersortinik danskit naalakkersuisuisa atuisarneranni Folketingimit taperserneqartumik tunngaviliisuusoq, naalakkersuinikkut immikkut siunnersortinik atuisarneq pillugu “maleruagassanik” makkuninnga aalajangersaavoq:
1) Immikkut siunnersortit ministereqarfiit allattoqarfiini - taakkuluunniit ingerlatsivimmi ataanni - taamaallaat atorfinitsinneqarsinnaapput.
2) Immikkut siunnersortit aalajangersimasunik atorfilinnut naalakkiisinnaassuseqartinneqartariaqanngillat.
3) Immikkut siunnersortit piffissami killilikkami, isumaqatigiissutigiissutillu naapertorlugit atugassaqartillugit atorfinitsinneqartassapput. (Allatut oqaatigalugu: Naalakkersuisoq tunuarpat immikkut siunnersortip aamma atorfini qimassavaa, red)
4) Immikkut siunnersortinik atorfinitsitsinermi allagarsiisussaatitaanermut piumasaqaatit malinneqartassapput.
Isumaga malillugu piumasaqaatit immikkut naalakkersuinikkut siunnersortinik atorfinitsitsinermi piumasaqaatigissallugit pisariaqarlutillu naleqquttuupput, aamma Kalaallit Nunaannut tunngatillugu.
Piumasaqaatit siuliani taaneqartut aqqutigalugit, ingerlatsivinnut pingaarnertut maleruagassat sanequtinngikkaluarlugit, Naalakkersuisut naalakkersuinikkut tunngasunut siunnersorteqarsinnaanerat qulakkeerneqassaaq, periarfissaq Naalakkersuisunit manna tikillugu periarfissaqarfigineqanngitsoq. Allattoqarfiup partiit arlaannaannulluunniit attuumassuteqartuunnginnissaa suliamullu piginnaasaqartuunissaa innarlerneqassanngillat.
Kalaallit Nunaat USA-junanilu, Tuluit Nunaginagulu Qallunaat Nunaajunngimmat, immikkut naalakkersuinikkut siunnersortit maleruagassat nunatta aningaasaqarniarneranut naapertuussarneqarnissaat pissusissamisuussaaq. Taamaattumik Naalakkersuisoqatigiinni partiit Naalakkersuisuutitallit tamarmik immikkut inummik ataatsimik taamaallaat atorfinitsitsisassasut siunnersuutigaara. Tassunga atatillugu takorloorpara immikkut naalakkersuinikkut siunnersorti Naalakkersuisunit Ilaasortamut partimini siulittaasuusumut atorfilittatut naliginnaasumik atorfinitsinneqartassasoq.
Namminersornerullutik Oqartussat atorfilittaasa pisariaqartumit amerlanerulinnginnissaat anguniarlugu siunnersuutigissavara, immikkut naalakkersuinikkut siunnersorti Naalakkersuisumut allatsi taarserlugu atorfinitsinneqartassasoq. Taamaattorli suliaasat annertummik piumasaqarfiunerannik ersersitsisumik aammalu qaffasissumik piginnaasalinnik atorfinitsitsinissamut periarfissiisoqarsinnaaqqullugu aningaasarsiat qaffanneqarnissaat pisariaqarsinnaavoq. Taamaalilluni atorfilittat amerlinngikkaluarlugit Naalakkersuisut “partiiminnut naalakkersuinikkut attaveqarfiginerata” patajaallisarneqarnissaanut Naalakkersuisut periarfissinneqassapput.
Siuliani saqqummiussat immikkut naalakkersuinikkut siunnersortinut tunngasunik oqallinnermi isummersuutitut isigineqassapput. Oqallinneq sukkulluunnit aallarteqqiinnariaammat isumaqarpunga Inatsisartut maannangaaq pineqartoq pillugu tungaviusumik oqallinnissaat pisariaqartoq. Naalakkersuinikkut immikkut siunnersortinik atuisinnaanerup Inatsisartunit akuersaarneqarnera paasissallugu pingaaruteqarpoq, taamaattoqassappallu tamatumunnga maleruagassat qanoq ittut atuutsinneqassanersut .
Oqallinnissaq qilanaaraara.