Samling
FM 2003 / 87
13. marts
Forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Landstingsmedlem hr. Per Skaaning på vegne af Demokraterne forslag til forespørgselsdebat vedrørende politiske ansættelser i Hjemmestyret.
Vi ønsker fra Siumut at rette en tak til Landstingsmedlem Per Skaaning fra Demokraterne, da han gennem sit forslag giver mulighed for en grundig stillingtagen og debat, som mellem jul og nytår, gennem pressen i stort omfang var genstand for en debat. Vi har også bemærket at han med sit forespørgsel ikke ønsker en særskilt behandling af den episode, som skete mellem jul og nytår, men vi tager fra Siumut følgende stilling til de fremsatte tanker og forespørgsel:
For det første; ¿at embedsmænd i deres virke skal fremstå neutralt og upartisk,¿¿
For det andet; ¿..vil dette kunne tilgodeses ved at tillade, at et landsstyremedlem kan ansætte en særlig politisk rådgiver, som kan bistå landsstyremedlemmet med mediehåndtering og politisk rådgivning.¿ Og citatet fortsætter fra andre linier: ¿at den særlige politiske rådgiver typisk bliver tilknyttet det medlem af Landsstyret, som på samme tid er formand for partiet.¿
Vi ønsker som samfund at tage det næste skridt, det har valget vist, derfor har vi nu behov for at have rådgivere i de politiske beslutninger for at opnå det bedst mulige politiske rådgivning, der har stor virkning i samfundets daglige liv og miljø.
Landsstyremedlemmets ministersekretærer med reference alene til landsstyremedlemmet og hovedsagligt bliver benyttet som koordinatorer og referenter, og derfor vil det være nødvendigt udover landsstyremedlemmets ministersekretær at ansætte en politisk rådgiver, såfremt de politiske målsætninger med kvalitet skal søges opnået.
Derfor har vi i Landsstyrets svarnotat bemærket, at man ikke finder tanken om ansættelse af en særlig rådgiver støtteværdigt, og hermed vil vi opfordre landsstyret til at genvurdere deres stillingtagen.
Vi har i Siumut opfattelse at det er nødvendigt at det med hensyn til det politiske målsætninger må analysere vilkårene i ansættelsessituationer, da det vil være med til at sikre gennemførelse af de politiske målsætninger indenfor valgperioden.
Vi har drøftet dette i Siumut, fordi vi har mange dygtige og veluddannede Siumuttere, som ikke mindst i vores politiske arbejde støtter os i stor omfang, men med hensyn til de sidste episoder, ikke forbavsende og til vores store beklagelse, er der mange i siumut, der har betænkeligheder, at det kan skade deres fremtidige ansættelsesforhold; vi har på den konto mistet flere, som kunne deltage i den politiske arbejde.
Da vi er et lille samfund, der deltager i et demokratisk samfund, og som ønsker at være med i at støbe det fremtidige Grønland, dog uden at være direkte politikere; det er beklageligt at denne mulighed nu skal til at lukkes. Man kan jo bare ikke overse at høre, at den og den af Siumut har fået denne behandling, og det værste vil være, at en med medlemskab i et andet parti, blev ikke ansat, fordi vedkommende har medlemskab i et andet parti. Det grønlandske samfund er lille, lad os i fællesskab arbejde for udviklingen af Grønland; vi har i dag i vores udviklende samfund overstået at skele til tilhørsforhold, hudfarve og trosretning.
Til sidst har vi ikke undgået at tænke på, at i egenskab af vores politiske lederskab i dette land, har vi ret begrænsede brug af magten, vi ved jo embedsmændenes store myndighedsudøvelse i deres daglige arbejde, samt at erhvervsdriverne på alle måder har magt og blander sig i vores daglige arbejde, dette bliver synliggjort i det trykte presse, der udkommer hver uge.
Derfor; i vores politiske målsætningen ønsker vi at opnå at ¿vores¿, det vil side de grønlandske samfunds, seneste års målsætning skal opnås hurtigere, og dette kan først opnås såfremt der banes vej for at Grønlands Hjemmestyre og virksomheder benytter hjemmehørende, og bruger deres uddannelse og erfaring.
Det er på tide at få oplyst: hvis vi ikke bruger os selv, vil vores afhængighed af udefrakommende fortsat eksistere.
Det er på tide at få oplyst: hvis vi alene tager udgangspunkt i andre samfunds metoder ¿ så er det sikkert, at vores målsætning vil ligge længere og længere i fremtiden.
Derfor ¿ kære landsfæller, landsstyremedlemmer og landstingsmedlemmer; vi må arbejde for at Grønland kan klare sig med dets egen ressourcer. Vi må i fuld omfang selv tage styret, for vi hvis alene gennem vores store embedsværks
evindelige snak om hvordan vi nødvendigvis må køre, vil det snarlige opnåelse af vores mål ligge længere borte.
Med disse bemærkninger fra Siumut meddeler vi vores deltagelse i debatten.
Jens Napãtô?
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA2003/87
13. marts
Naalakkersuinikkut tunngavilimmik Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsisi-sarnerit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Inatsisartuni ilaasortaq Hr. Per Skaanning, Demokraatit sinnerlugit naalakkersuinikkut tunngavilimmik Namminersornerullutik Oqartussani atorfinitsisisarnerit pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa Siumumiit imatut oqaaseqarfiginiarparput.
Inatsisartunut ilaasortaq Per Skaanning Demokraatineersoq Siumumiit qutsavigerusupparput, oqaluuserisassanngortitsinermini periarfissiimmat tusagassiutit aqqutigalugit - Juullip ukiortaallu akorngani annertuumik oqallinneq aallartinneqartoq sukumiisumik isummersorfiginissaanut oqallisiginissaanullu periarfissaqalersitsimmat. Aammali maluginiarparput apeqquteqaatimini Juullip ukiortaallu akorngani pisimasut immikkut qaqilerneqarnissaat kissaatiginngikkaa, oqallissaaruteqarnerminili isumaliutit apeqquteqaatillu qaqiligai Siumumiit imatut isummersorfigilaassavugut:
Siullermik; ”Atorfilittat arlaannaannulluunniit attuumassuteqaratik sulisarnissaat ingerlatiinnarneqartariaqarpoq, ...”
Aappatut: ”… immikkut naalakkersuinikkut siunnersortimik atorfinitsitsisinnaanerup akuersissutigineratigut iluarsiiffigineqarsinnaavoq, taassumalu Naalakkersuisup tusagassiutinut attaveqarnera naalakkersuinikkullu siunnersornera ingerlassinnaavaa.” Titarnernilu allani issuaaneq nangeqqillugu: “immikkut naalakkersuinikkut siunnersorti Naalakkersuisunit Ilaasortamut partimini siulittaasuusumut atorfilittatut naliginnaasumik atorfinitsinneqartassasoq”.
Inuiaqatigiit alloriaqqikkusuppugut, qinersinerup tamanna takutippaa, taamaammat politikkikkut pitsaanerpaamik siunnersorneqarsinnaalluni inuiaqatigiit ulluinnarni avatangiisitigut inuunerannullu annertuumik sunniuteqarfigisartagaanik politikkikkut aalajangertarnitsinni siunnersorteqarnissarput aatsaat taama pisariaqartigilerpoq.
Naalakkersuisut allattaatut taaneqartartut Naalakkersuisumut ilaasortamut attaveqartartussatut, annertunerusumik ataqatigiisaarisutut imaqarniliortutullu atorneqartarput, tamaammallu pisariaqassaaq naalakkersuisup allattaata saniatigut immikkut politikkikkut siunnersortimik atorfinitsitisinnaaneq, politikkikkut siunnerfiit pitsaassusilimmik anguniarneqarnissaanut ingerlatsisoqassappat.
Taamaammat Naalakkersuisup akissutaani maluginiarparput immikkut siunnersorteqarsinnaanermik isumaliut ilalernartinneqanngitsoq, matumuuna naalakkersuisut kaammattorumavagut isummiussaminnut nalilersueqqeqqullugit.
Siumumiimmi isumaqarpugut pisariaqartoq Naalakkersuinikkut anguniagassat eqqarsaatigalugit atugassarititaasut pillugit sulisoqarnikkut inissisimanerit qulaajarneqartariaqartut, naalakkersuinikkut siunniunneqartut qinigaaffiup iluani kingunissalimmik naammassineqarnissaannut qulakkerinneqataassammata.
Tamanna Siumumi eqqartortarsimavarput, peqqutigalugu Siumukkormioqaterpassuaqaratta ilinniarluarsimasunik, pikkorissunik aammalu minnerunngitsumik politikkikkut suliaqarnitsinni ikorfartuingaatsiartartunik, kisiannili pisut kingulliit eqqarsaatigalugit tupinnanngitsumik ajuusaarutigeqisannitsinnilu arlalitigut Siumukkormiuni suleqataanermikkut siunissami atorfitsigut innarlerneqarsinnaanertik eqqarsarnartoqartillugu - arlallit inuit politikkikkut suliaqarnermi pisariaqartinneqarsinnaasut tassuunatigut annaasarivut.
Inuiaqatigiit ikeqigatta inuiaqatigiinni demokratiskiusumi politikkikkut suleqataallutik nunatta siunissaanut sanarfeeqataarusuttut toqqaannartumik politikkerinngunngikkaluarlutik ajuusaarnarpoq maannakkut mattunniarneqarmatalusooq. Isiginngitsuusarneqarsinnaanngilarmi arlalitsigut tusartaratigu - unagooq Siumuugami imatut taamatullu pineqarpoq, ajornerpaajussagaluarpormi partiimi allami ilaasortaq - taamatunngooq parteeqarami atorfinitsinneqarsimanngilaq. Kalaallit inuiaqatigiit ikeqaagut ataatsimoortumik Nunatta ineriartortinnissaa sulissutiginiartigu, kina sumut attuumassuseqarnersoq qanorlu amia qalipaateqarnersoq qanorlu upperisaqarnersoq ullutsinni inuiaqatigiit ineriartortugut qaangereerparput.
Naggataagut isumaliutiginngitsuunngilarput nunami maani naalakkersuinikkut siuttuuffigisatsinni pissaanermik aqutsinerput qanoq killeqartigisoq, naluneqanngilarmi atorfilittat qanoq ulluinnarni sulinermi oqartussaaffeqartigisut, aammalu inuutissarsiornikkut ingerlatsisut sutigut tamatigut ulluinnarni aqunneqarnitsinnut akuleruttuartut oqartussaaffeqartigisut, tamanna tusagassiutit naqitat sap.ak. saqqummersartut atorlugit saqqummiiffigineqartuarnitta ersiutigaa.
Taamaammat; naalakkersuinikkut anguniagaqarnitsinni kissaatigaarput angorusullugulu ukiuni kingullerni ”uagut” – imaappoq inuiaat kalaallit, periaaserput anguniakkagullu malillugit ingerlatsilernissap piaarnerusumik anguneqarnissaa, tamannalu aatsaat anguneqarsinnaavoq Namminersornerullutik Oqartussani Suliffeqarfissuinilu nunaqqatigut atorlugit – ilinniarsimasaat misilittaagallu sakkugalugit ingerlatsilernisarput aqqutissiuunneqarpat.
Piffissanngorpoq paasissallugu: Immitsinnut atunngikkutta inuiannik allanik isumalluutigisaqartuarneq soraarnavianngimmat.
Piffissanngorpoq paasissallugu: Inuiaat allat kisiisa aallavigalugit suleriaaseqartuugutta – taava qularutigineqassanngilaq anguniakkavut ungasilliartuinnartutut issammata.
Taamaammat – asasavut nunaqativut, naalakkersuisuni Inatsisartunilu ilaasortat; nunatta nammineq pisuussutai atorlugit imminut napatissinnaanerput sulissutigisariaqarparput. Aquut tamakkiisumik tigummisariaqarparput, atorfilittarpassuaqarnitsigummi uagut qanoq ingerlasariaqarnitsinnik oqaluttuartuarnerat kisiat naapertorlugu ingerlatsiuaraluarutta anguniakkatta angulertornissaannut ungasinnerulissammat.
Siumumiit taamatut oqaaseqarluta oqallissaarutip oqallisigilluarnissaanut peqataarusunnerput nalunaarparput.
Jens NapãtôK`
Siumut