Samling
7. april 2003 FM 2003/26
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge.
Fremsat af et mindretal i Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg, bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, til 3. behandlingen.
Til § 2
1. § 2, stk. 3, affattes således:
" Stk. 3. Der skal ske en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge med nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne eller med særligt behov for støtte."
Til § 5
2. § 5, stk. 2, affattes således:
"Stk. 2. Personer, der er ansat i social-, skole- eller sundhedssektoren, har en skærpet pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når de i medfør af deres stilling eller embede bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp. Samme skærpede pligt har personer i forbindelse med udøvelsen af hverv, der hviler på offentligt valg. Landsstyret indgår forhandlinger med Staten vedrørende politiets pligt til at underrette de sociale myndigheder, når politiet bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp."
Til § 6
3. § 6, stk. 1, affattes således:
" Når en kommunalbetyrelse bliver bekendt med, at et barn trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk, psykisk eller social funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at forholdene undersøges."
Til § 7
4. § 7, stk. 2, affattes således:
" Stk. 2. Det skal fremgå af indstillingen, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet stiller sig til hjælpeforanstaltningen. Det skal ligeledes fremgå, hvilke menneskelige ressourcer der findes i barnets familie, slægt og omgivelser."
Til § 10
5. § 10, stk. 1, affattes således:
"Kommunalbestyrelsen skal, uanset om der foreligger samtykke fra forældremyndighedens indehaver og barnet, der er fyldt 15 år, beslutte, at barnet anbringes uden for hjemmet, når der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet,
2) vold eller andre alvorlige overgreb,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder hos barnet, eller
4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet."
Til § 18
6. § 18, stk.1, affattes således:
" Ved professionel familiepleje forstås en plejefamilie med socialfaglig baggrund eller lignende erhvervsmæssig erfaring, som giver særlige forudsætninger for at tage sig af psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge eller børn og unge med fysisk eller psykisk handicap."
Til § 21
7. § 21, stk.1, affattes således:
"Plejefamilier har krav på at blive sat grundigt ind i plejeopgaven. Professionelle og almindelige plejefamilier skal have et eksemplar af den handleplan, der er grundlaget for anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen indgår en kontrakt med plejefamilien om arbejdsvilkår og betaling og tilbyder plejeforældre kurser og løbende supervision. Landsstyret udbyder relevante kurser for plejefamilier, og kan helt eller delvist afholde udgifterne hertil."
Til § 28
8. § 28 affattes således:
" § 28. Inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, at en anbringelse i familiepleje skal ophøre, skal der indhentes en udtalelse fra plejefamilien. Er barnet anbragt i familiepleje uden for sin hjemkommune, skal der indhentes en udtalelse fra barnets opholdskommune.
Stk. 2. Inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning om udskrivelse fra døgninstitution, skal der indhentes en udtalelse fra døgninstitutionen.
Stk. 3. I de tilfælde, hvor udtalelsen fra døgninstitutionen eller den professionelle familiepleje strider mod kommunalbestyrelsens indstilling, skal sagen forelægges Det centrale børnesagkyndige udvalg til udtalelse, jf. § 34. Kommunalbestyrelse kan ikke træffe beslutning om hjemgivelse af et barn, hvis Det centrale børnesagkyndige udvalg fraråder hjemgivelse."
Til § 29
9. § 29 affattes således:
" § 29. En anbringelse uden for hjemmet må ikke ophøre, hvis der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling herved lider alvorlig skade. Dette gælder også, når barnet er anbragt uden for hjemmet med samtykke fra forældremyndighedens indehaver. "
Ny paragraf
10. Efter § 36 indsættes som ny paragraf:
"§ 01. Landsstyret opretter et videncenter, som har til formål at indsamle og systematisere viden om børn og unges vilkår i Grønland. Landsstyret afholder udgifterne til videncentrets drift."
Til § 41
11. § 41, stk. 1, affattes således:
" Denne Landstingsforordning træder i kraft den 1. januar 2004".
Bemærkninger til ændringsforslaget.
Ændringsforslaget indeholder følgende elementer:
1. Det præciseres, at der ikke blot skal ske en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, men også over for børn og unge med nedsat social funktionsevne. Ved at tage udgangspunkt i barnets fysiske, psykiske og sociale funktionsevne anlægges et helhedssyn på barnet og dets behov, i lighed med det helhedssyn, der er anlagt i folkeskoleforordningen.
2. Det foreslås, at Landsstyret indleder forhandlinger med Staten om politiets pligt til at underrette de sociale myndigheder, når politiet bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp.
3. Det præciseres, at kommunalbestyrelsens undersøgelsespligt ikke blot gælder i forhold til børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, men også i forhold til børn med nedsat social funktionsevne. Også her er formålet at sikre, at der anlægges et helhedssyn på barnet og dets behov, i lighed med det helhedssyn, der er anlagt i folkeskoleforordningen.
4. I en kommunalbestyrelses stillingstagen til iværksættelse af hjælpeforanstaltninger skal der indgå en vurdering af, hvilke menneskelige ressourcer der findes i familien og dens omgivelser. I overensstemmelse med begrebet "den udvidede familie" i artikel 5 i FN's børnekonvention, præciseres det med ændringsforslaget, at ikke blot kernefamilien men også andre slægtninge indgår i denne vurdering.
5. Kommunalbestyrelsen forpligtes til at anbringe et barn uden for hjemmet, i nærmere bestemte tilfælde, hvor der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, og hvor der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets forbliven i hjemmet.
Med denne skærpelse efterleves Grønlands Hjemmestyres forpligtelser i henhold til FN's børnekonventions artikel 19.
6. Kravet om, at professionelle plejefamilier skal have særlige forudsætninger for at tage sig af svært psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge eller børn og unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap, foreslås lempet. Der gælder herefter alene et krav om, at professionelle plejefamilier skal have særlige forudsætninger for at tage sig af psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge eller børn og unge med fysisk eller psykisk handicap. Der ligger i dette forslag en forudsætning om, at svært psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge eller børn og unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap som udgangspunkt bør modtage pleje på døgninstitutioner med faglært personale.
7. Kommunalbestyrelsen forligtes til at tilbyde plejeforældre kurser og løbende supervision. Landsstyret forpligtes til at udbyde relevante kurser for plejefamilier.
8. I overensstemmelse med anvisninger fra Landsstyrets Sekretariats Lovkontor samt anvisninger fra Landstingets Lovtekniske Funktion præciseres det, at beslutning efter § 28, stk. 1 og 2 træffes af kommunalbestyrelsen. Med denne præcisering sikres efterlevelse af retningslinierne i kapitel 6, afsnit 3, i Landsstyrets Sekretariats "Vejledning om udarbejdelse af landstingslove, -forordninger og bekendtgørelser".
Det præciseres, at det centrale børnesagkyndige udvalg har veto-ret i forhold til hjemgivelse af børn. Denne præcisering er i overensstemmelse med forordningsforslagets bemærkninger til § 34.
9. En anbringelse uden for hjemmet må ikke ophøre, hvis der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling herved lider alvorlig skade.
Dette gælder også, når barnet er anbragt uden for hjemmet med samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Modsætningsvis gælder, at anbringelsen af et barn uden for hjemmet med samtykke fra forældremyndighedens indehaver skal ophøre, hvis samtykket tilbagekaldes, med mindre der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade, hvis barnet hjemgives.
10. Landsstyret opretter et center for viden om børn og unge. Der er i forvejen afsat midler hertil på finanslovsforslaget for 2003.
11. Landstingsforordningen sættes først i kraft 1. januar 2004. Kommunerne sikres herved tid til at forberede sig på implementering af landstingsforordningen, ligesom der sikres tid til indgåelse af aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for professionelle plejefamilier.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.
Til nr. 1
Med ændringsforslaget præciseres det, at der ikke blot skal ske en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, men også over for børn og unge med nedsat social funktionsevne. Ved at tage udgangspunkt i barnets fysiske, psykiske og sociale funktionsevne anlægges et helhedssyn på barnet og dets behov, i lighed med det helhedssyn, der er anlagt i folkeskoleforordningen.
Til nr. 2
Enhver, der får kendskab til, at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har i henhold til forordningsforslagets § 5, stk. 1, pligt til at underrette kommunalbestyrelsen.
I henhold til forordningsforslagets § 5, stk. 2, har personer, der er ansat i social-, skole- eller sundhedssektoren, en skærpet pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når de i medfør af deres stilling eller embede bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp. Samme skærpede pligt har personer i forbindelse med udøvelsen af hverv, der hviler på offentligt valg.
Landstinget har ikke kompetence til at pålægge politiets ansatte en tilsvarende skærpet underretningspligt.
Netop politiansatte får imidlertid ofte under varetagelsen af deres opgaver et indblik i udsatte børns vilkår. Forslagsstillerne finder det vigtigt at sikre, at politifolk, når de får kendskab til et barns behov for hjælp, ubetinget og rutinemæssigt oplyser de sociale myndigheder herom.
Det foreslås derfor, at Landsstyret indleder forhandlinger med rigsmyndighederne om politiets pligt til at underrette de sociale myndigheder, når politiet bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp.
Til nr. 3
Med forslaget præciseres det, at kommunalbestyrelsens undersøgelsespligt ikke blot gælder i forhold til børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, men også i forhold til børn med nedsat social funktionsevne. Ved at tage udgangspunkt i barnets fysiske, psykiske og sociale funktionsevne anlægges et helhedssyn på barnet og dets behov, i lighed med det helhedssyn, der er anlagt i folkeskoleforordningen.
Til nr. 4
I en kommunalbestyrelses stillingstagen til iværksættelse af hjælpeforanstaltninger skal der i henhold til forordningsforslagets § 7, stk. 2, indgå en vurdering af, hvilke menneskelige ressourcer der findes i familien og dens omgivelser.
Med ændringsforslaget præciseres det, at denne vurdering ikke blot omfatter kernefamilien eller barnets allernærmeste familie. "Familien og dens omgivelser" erstattes i ændringsforslaget af "barnets familie, slægt og omgivelser".
Denne præcisering er ikke blot i overensstemmelse med begrebet "den udvidede familie" i artikel 5 i FN's børnekonvention, men i høj grad også med grønlandsk tradition og kultur.
Til nr. 5
I tilfælde hvor myndighederne er bekendt med en åbenbar risiko for, at et barns sundhed eller udvikling lider alvorlig skade og har en begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets forbliven i hjemmet, bør der påhvile myndighederne en handlepligt til beskyttelse af barnet.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen i sådanne tilfælde forpligtes til at anbringe et barn uden for hjemmet.
Med denne skærpelse efterleves Grønlands Hjemmestyres forpligtelser i henhold til FN's børnekonventions artikel 19.
Den pågældende artikel pålægger deltagerstaterne at træffe alle passende lovgivningsmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug, vanrøgt eller forsømmelig behandling, mishandling eller udnyttelse, herunder seksuel misbrug.
Til nr. 6
Svært psykisk skadede og svært omsorgssvigtede børn og unge kræver omsorg døgnet rundt og er derfor meget belastende at have i et almindeligt hjem. Det samme gælder børn og unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap. I længden vil en sådan belastning kunne overstige plejeforældrenes ressourcer, med den følge at barnet må flyttes til et andet hjem eller til en institution. For barnet vil en sådan flytning kunne indebære en række uheldige konsekvenser, f.eks. oplevelsen af svigt, nederlag, brud på sociale relationer, utryghed etc.
Det foreslås derfor, at denne gruppe som udgangspunkt modtager pleje på døgninstitutioner med faglært personale.
Som følge heraf foreslås det, at kravet om, at professionelle plejefamilier skal have særlige forudsætninger for at tage sig af svært psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge eller børn og unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap, lempes.
Der gælder herefter alene et krav om, at professionelle plejefamilier skal have særlige forudsætninger for at tage sig af psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge eller børn og unge med fysisk eller psykisk handicap
Til nr. 7
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen forligtes til at tilbyde plejeforældre kurser og løbende supervision. Formålet hermed er at sikre, at plejeforældre får den fornødne pædagogiske indsigt og de fornødne pædagogiske redskaber til brug i omsorgs- og plejeopgaverne. Med henblik på at sikre et relevant kursusudbud foreslås det endvidere, at Landsstyret forpligtes til at udbyde relevante kurser for plejefamilier.
Til nr. 8
I overensstemmelse med anvisninger fra Landsstyrets Sekretariats Lovkontor samt anvisninger fra Landstingets Lovtekniske Funktion præciseres det, at beslutning efter § 28, stk. 1 og 2 træffes af kommunalbestyrelsen. Med denne præcisering sikres efterlevelse af retningslinierne i kapitel 6, afsnit 3, i Landsstyrets Sekretariats "Vejledning om udarbejdelse af landstingslove, -forordninger og bekendtgørelser".
Endvidere præciseres det, at det centrale børnesagkyndige udvalg har veto-ret i forhold til hjemgivelse af børn. Denne præcisering er i overensstemmelse med forordningsforslagets bemærkninger til § 34.
Til nr. 9
Ændringsforslaget indebærer, at en anbringelse uden for hjemmet må ikke ophøre, hvis der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling herved lider alvorlig skade.
Dette gælder også, når barnet er anbragt uden for hjemmet med samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
Modsætningsvis gælder, at anbringelsen af et barn uden for hjemmet med samtykke fra forældremyndighedens indehaver skal ophøre, hvis samtykket tilbagekaldes, med mindre der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade, hvis barnet hjemgives.
Til nr. 10
I Landsstyrets forslag til finanslov for 2003 indgår oprettelse af et center for viden om børn og unge (konto 30.10.05). Der er i forvejen afsat midler hertil på finanslovsforslaget for 2003.
I tekstanmærkningerne er bl.a følgende oplyst:
"Formålet er at etablere et videncenter om børn og unge, som har til opgave at opbygge et dokumentationscenter, hvortil eksisterende viden om børn og unges vilkår i Grønland indsamles og systematiseres, der opsamles oplysninger med udgangspunkt i barnet, f.eks. vedrørende familiemæssige, sociale, sundheds-, skole- og boligmæssige forhold.
Der agtes benyttet en projektkoordinator og studentermedhjælp.
Det forventes, at projektet efter 2 år overgår til et permanent Videnscenter for børn og unge".
Det foreslås, at etableringen af videnscentret indskrives i landstingsforordningen, idet den viden, der indsamles og systematiseres af centret, skal danne grundlag for myndighedernes indsats på børn og unge området.
Til nr. 11
Det foreslås, at landstingsforordningen først sættes i kraft 1. januar 2004. Kommunerne sikres herved tid til (bl.a. gennem kurser m.v.) at forberede sig på implementering af landstingsforordningen, ligesom der sikres tid til indgåelse af aftaler om løn- og ansættelsesvilkår for professionelle plejefamilier. Endelig sikres direktoratet tid til at forberede udstedelse af nye bekendtgørelser på området.
10. april 2003 UPA 2003/26
NAQQIUT
9. april 2003-imi allannguutissatut siunnersuummut agguaanneqartumut taartaasoq.
Qupperneq 2-mi nr. 3-p oqaasertaani titarnerit aappaanni oqaaseq inooqataanerminniluunniit ilanngunneqarpoq.
Qupperneq 2-mi nr. 6-mi oqaasertaani titarneq siullermi oqaaseq annertuumik peerneqarpoq.
_______________
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut
pillugu
a l l a n n g u u t i s s a t u t s i u n n e r s u u t.
Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaanni ikinnerussuteqartunit Inuit Ataqatigiinneersumit Demokraatineersumillu pingajussaaneerinninnermi saqqummiunneqartoq.
§ 2-mut
1. § 2, imm, 3, ima oqaasertalerneqassaaq:
"Imm. 3. Meeqqat inuusuttullu timimikkut eqqarsartaatsimikkulluunniit piginnaanikillisimasut, inooqataanerminniluunniit piginnaanikillisimasut immikkulluunniit tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsisut siusissukkut aammalu siunertalimmik iliuuseqarfigineqassapput."
§ 5-imut
2. § 5, imm. 2. ima oqaasertalerneqassaaq:
"Imm. 2. Inuit isumaginnittoqarfimmi, atuarfeqarfimmi peqqinnissaqarfimmiluunniit atorfeqartut meeqqamik ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisumik paasisaqarunik kommunalbestyrelsimut nalunaaruteqarnissaminnik sakkortusisamik pisussaaffeqarput. Taamatuttaaq inuit qinigaasimanertik malillugu suliaqartut nalunaaruteqarnissaminnik sakkortusisamik pisussaaffeqarput. Politiit paasisaqarpata meeraq ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisoq, politiit isumaginninnikkut oqartussaasunut ilisimatitsisussaanerat pillugu Naalakkersuisut Naalagaaffimmik isumaqatiginninniassapput."
§ 6-imut
3. § 6, imm. 1, ima oqaasertalerneqassaaq:
"Kommunalbestyrelse meeqqamik immikkut tapersersortariaqartumik paasisaqaruni, tassungalu ilanngullugu timikkut eqqarsartaatsikkullu inooqataanerminniluunniit piginnaasakillisimanermik pissuteqartumik, pissutsit misissornissaat kommunalbestyrelsip isumagissavaa."
§ 7-imut
4. § 7, imm. 2, ima oqaasertalerneqassaaq:
"Imm. 2. Inassuteqarnermi takuneqarsinnaassaaq angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq meerarlu suliniutissanut qanoq isumaqartut. Taamatuttaaq ersersinneqassaaq meeqqap ilaqutaani, eqqarliini avatangiisaanilu inunnik isumalluutinik peqartoqarnersoq."
§ 10-mut
5. § 10, imm. 1, ima oqaasertalerneqassaaq:
"Angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq meerarlu 15-inik ukioqalereersimasoq akuersinersoq akuersinnginnersorluunniit apeqqutaatinnagu, meeraq peqqissutsimigut ineriartornermigulluunniit annertuumik ajoquserneqarsinnaasoq erseqqissumik aarleqqutigineqarsinnaappat, meeraq angerlarsimaffiup avataanut inissinneqassasoq kommunalbestyrelse, makku pissutigalugit, aalajangissaaq
1) meeraq amigartumik isumagineqarsimappat iliuuseqarfigineqartarsimappalluunniit,
2) persuttagaasarpat allatulluunniit ajoquserneqarsimappat,
3) meeraq atornerluinermik ajornartorsiuteqartuuppat, pinerlunniartartuuppat allatulluunniit inooqataanermigut piuminaatsuuppat, imaluunniit
4) meeraq ileqqumigut naleqqussarsinnaassutsimigulluunniit ajornartorsiortuuppat."
§ 18-imut
6. § 18, imm. 1, ima oqaasertalerneqassaaq:
"Inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat tassaapput angajoqqaarsiat, meeqqanut eqqarsartaatsimikkut ajoquserneqarsimasunut meeqqat inuusuttunullu sumiginnakkanut aamma meeqqanut inuusuttunullu timimikkut eqqarsartaatsimikkuulluunniit innarluutilinnut, isumaginninnikkut sullissinissamut ilinniakkamik tunuliaqutallit assigisaanilluunniit inuussutissarsiornikkut misilittagallit."
§ 21-imut
7. § 21, imm. 1, ima oqaasertalerneqassaaq:
"Angajoqqaarsiat angajoqqaarsiatut suliassamik sukumiisumik ilitsersorneqassapput. Inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat aamma nalinginnaasumik angajoqqaarsiat angerlarsimaffiup avataanut inissiinermi iliuusissanut pilersaarusiamik, angerlarsimaffiup avataanut inissiinermut tunngaviusumik, peqartinneqassapput. Sulinermi atugassarititat akilerneqarnissarlu pillugit angajoqqaarsiat kommunalbestyrelsimit isumaqatigiissuteqarfigineqassapput, angajoqqaarsiallu pikkorissarnissamik ingerlaavartumillu ilitsersorneqarnissamik neqeroorfigineqassapput. Naalakkersuisut angajoqqaarsianut naleqquttumik pikkorissarnissamik neqerooruteqassapput, tassu-ngalu aningaasartuutit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit akilersinnaallugit."
§ 28-imut
8. § 28 ima oqaasertalerneqassaaq:
"§ 28. Ilaqutariinni inissiineq atorunnaassanersoq kommunalbestyrelse aalajangertinnagu angajoqqaarsiat oqaaseqaateqartinneqassapput. Meeraq kommunimi najugarinngisaani angajoqqaarsiaqartinneqarpat kommune meeqqap najorallagaa oqaaseqaateqartinneqassaaq.
Imm. 2. Ulloq unnuarlu paaqqinniffimmiigunnaarnissamik kommunalbestyrelse aalajangertinnagu ulloq unnuarlu paaqqinniffik oqaaseqaateqartinneqassaaq.
Imm. 3. Pisuni, ulloq unnuarlu paaqqinniffimmit inuussutissarsiutigaluguluunniit angajoqqaarsianit oqaaseqaat kommunalbestyrelsip inassutigisaanut akerliuppat, suliassaq Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliamut oqaaseqarfigisassanngorlugu saqqummiunneqassaaq, tak. § 34. Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliamit meeqqap angerlartinneqarnissaa inassutiginartinneqanngippat, kommunalbestyrelse meeqqamik angerlartitsinissamik aalajangiisinnaanngilaq."
§ 29-imut
9. § 29 ima oqaasertalerneqassaaq:
"§ 29. Erseqqissumik meeraq peqqissutsimigut ineriartornermigulluunniit taamaaliornikkut annertuumik ajoqusiivigineqassasoq aarleqqutigineqarsinnaappat angerlarsimaffiup avataanut inissiineq atorunnaarinneqassanngilaq. Aamma taamaappoq meeraq angajoqqaatut oqartussaasup akuersineratigut angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarsimappat."
Aalajangersagaq nutaaq
10. § 36-ip kingorna aalajangersakkamik nutaamik inissiisoqassaaq:
"§ 01. Naalakkersuisut paasisimasanik katersuivimmik, Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu pillugit paasisimasanik katersinissamik aaqqissuussinissamillu siunertalimmik, pilersitsissapput. Paasisimasanik katersuiviup ingerlanneqarneranut aningaasartuutinik Naalakkersuisut akiliisassapput."
§ 41-imut
11. § 41, imm. 1, ima oqaasertalerneqassaaq:
"Inatsisartut peqqussutaat una ulloq 1. januar 2004 atortuulissaaq."
Allannguutissatut siunnersuummut nassuiaatit.
Allannguutissatut siunnersuut ukuninnga immikkoortoqarpoq:
1. Meeqqanut inuusuttunullu timimikkut eqqarsartaatsimikkullu piginnaanikitsunut siusissukkut siunnerfilimmillu, aammali meeqqanut inuusuttunullu inooqataanerminni piginnaanikillisimasunut taamaallaat iliuuseqartoqartassanngitsoq, erseqqissarniarneqarpoq. Meeqqap timikkut, eqqarsartaatsikkut inooqataanermilu piginnaasatigut inissisimanerata aallaavigineqarneratigut meeraq tamaat pisariaqartitaalu tamakkiisumik tunngavigineqarput, soorlu aamma meeqqat atuarfiannut peqqussutikkut tamakkiisumik isiginninnermik tunngaveqarneq taamaattoq.
2. Politiit isumaginninnikkut oqartussaasunik, politiit paasisaqarpata meeraq ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisoq, ilisimatitsinissamik pisussaaffeqarnerat pillugu Naalakkersuisut Naalagaaffimmut isumaqatiginninniassasut siunnersuutigineqarpoq.
3. Meeqqanut timikkut eqqarsartaatsikkullu piginnaanikillissisimasunut, aammali meeqqanut inooqataanikkut piginnaanikillisimasunut, tunngatillugu kommunalbestyrelsip misissuinissamik pisussaatitaanera taamaallaat atuutinngitsoq erseqqissarneqarpoq. Tamatumanissaaq siunertaavoq meeraq tamaat pisariaqartitaalu ataatsimut isigalugit naliliisoqarnissaata qulakkeerneqarnissaa, soorlu aamma maanna meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi atorneqartoq.
4. Kommunalbestyrelsip ikiorsiissutinik iliuutsinik aallartitsinissamut isummerniarnerani ilaqutariinni taakkulu avatangiisaanni qanoq ittunik isumalluutissaqartoqarnersoq ilanngullugu nalilerniarneqassaaq. FN'ip meeqqanut tunngatillugu isumaqatigiissutaani artikel 5-imi "ilaqutariit amerlanerussunik ilaasortalinnik" oqarnermut naapertuuttumik allannguutissatut siunnersuummi erseqqissarneqarpoq angajoqqaat meeraallu kisiisa pinnagit aammali eqqarlit allat naliliinermut tassunga ilaatinneqassasut.
5. Meeraq peqqissutsimigut ineriartornermigulluunniit annertuumik ajoqusiivigineqarsinnaasoq pisuni erseqqinnerusumik taaneqartuni aarleqqutigineqarpat, meeqqamik angerlarsimaffiup avataanut inissiinissamik kommunalbestyrelse pisussaatinneqassaaq, aamma meeraq angerlarsimaffimminiiginnarpat ajornartorsiutit iluarsineqarsinnaanngitsut tunngavissalimmik ilimagineqarpat.
Taamatut sakkortusisitsinikkut FN'ip meeqqat pillugit isumaqatigiissutaani artikel 19 naapertorlugu Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat pisussaaffiat eqquutsinneqassaaq.
6. Inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat meeqqanik inuusuttunillu eqqarsartaatsikkut sakkortuumik ajoqusiivigineqarsimasunik sumiginnakkanillu aamma meeqqanik inuusuttunillu timikkut eqqarsartaatsikulluunniit annertuumik innarluutilinnik isumaginninnissamut immikkut piginnaasaqarnissaannik piumasaqarneq sakkukillineqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Tamatuma kingorna taamaallaat piumasaqaataalerpoq inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat meeqqanik inuusuttunillu eqqarsartaatsikkut ajoqusiivigineqarsimasunik sumiginnagaasimasunillu imaluunniit meeqqanik inuusuttunillu eqqarsartaatsimikkut innarluutilinnik isumaginninnissamut immikkut piginnaasaqassasut. Taamatut siunnersuuteqarnermut tunngaviutinneqarpoq meeqqat inuusuttullu sakkortuumik eqqarsartaatsikkut ajoqusiivigineqarsimasut sumiginnagaasimasullu imaluunniit timikkut eqqarsartaatsikkullu annertuumik innarluutillit ulloq unnuarlu paaqqinniffinni ilinniagalinnik sulisulinni aallaavittut isigalugu isumagineqartariaqarmata.
7. Angajoqqaarsiat pikkorissartinneqartarnissaannik ingerlaavartumillu ilitsersorneqartarnissaannik neqerooruteqarnissamut kommunalbestyrelse pisussaatinneqassaaq. Angajoqqaarsiat naleqquttumik pikkorissartinneqartarnissaannik neqerooruteqarnissamut Naalakkersuisut pisussaatinneqassapput.
8. Naalakkersuisut Inatsisinut Allaffiata taamatullu Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata innersuussaannut naapertuuttumik erseqqissarneqarpoq § 28, imm. 1 aamma 2 malillugit aalajangernerit kommunalbestyrelsimit isumagineqassasut. Taamatut erseqqissaasoqarneragut Naalakkersuisut Allattoqarfianni "Inatsisartut inatsisaannik, peqqussutaannik nalunaarutaannillu suliarinnittarneq pillugu ilitsersuut"-mi kapitali 6, immikkoortoq 3-mi najoqqutassiat malinneqarnissaat qulakkeerneqassaaq.
Erseqqissarneqarpoq meeqqat angerlartinneqarnissaannut tunngatillugu meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliaq pinngitsoortitsisinnaasoq. Taamatut erseqqissaateqarneq peqqussutissatut siunnersuummi § 34-mut tunngatillugu nassuiaatinut naapertuuppoq.
9. Angerlarsimaffiup avataanut inissiineq atorunnaarsinneqassanngilaq meeraq peqqissutsimigut ineriartornermigulluunniit taamaaliornikkut annertuumik ajoqusiivigineqassasoq erseqqissumik aarleqqutigineqarsinnaappat.
Aamma taamaappoq meeraq angajoqqaatut oqartussaasup akuersineratigut angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarsimappat.
Akerlianik imaappoq meeraq angerlarsimaffiup avataanut angajoqqaatut oqartussaasoq akuersitillugu inissinneqarsimasoq, akuersissut utertinneqarpat inissinneqarnera atorunnaassasoq, aatsaalli meeraq angerlartinneqarpat meeqqap peqqissusia ineriartorneralunniit annertuusumik ajoqusiivigineqassanngitsoq erseqqissumik aarleqqutissartaqanngippat.
10. Naalakkersuisut meeqqanut inuusuttunullu tunngatillugu paasisimasanik katersuivimmik pilersitsissapput. 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut tamatumunnga aningaasaliisoqareersimavoq.
11. Inatsisartut peqqussutaat aatsaat ulloq 1. januar 2004 atuutilissaaq. Tamanna atorlugu Inatsisartut peqqussutaata piviusunngortinneqarnissaanut kommunit piareersarnissamut piffissaqartinneqarnissaat qulakkeerneqassaaq, soorluttaaq inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat akissarsiaqartitaaneri atorfininnermilu atugassarisaat pillugit isumaqatigiissuteqartoqarnissaa qulakkeerneqassasoq.
Aalajangersakkanut ataasiakkaanut nassuiaatit.
Nr. 1-imut
Allannguutissatut siunnersuutikkut meeqqanut inuusuttunullu timimikkut eqqarsartaatsimikkullu piginnaanikitsunut siusissukkut siunnerfilimmillu, aammali meeqqanut inuusuttunullu inooqataanerminni piginnaanikillisimasunut taamaallaat iliuuseqartoqartassanngitsoq, erseqqissarniarneqarpoq. Meeqqap timikkut, eqqarsartaatsikkut inooqataanermilu piginnaasatigut inissisimanerata aallaavigineqarneratigut meeraq tamaat pisariaqartitaalu tamakkiisumik tunngavigineqarput, soorlu aamma meeqqat atuarfiannut peqqussutikkut tamakkiisumik isiginninnermik tunngaveqarneq taamaattoq.
Nr. 2-mut
Kinaluunniit pissutsinik meeqqap peqqissusianik ineriartorneranilluunniit ulorianartorsiortitsisunik atugaqarluni inuusumik paasisartoq peqqussutissatut siunnersuummi § 5, imm. 1, naapertorlugu kommunalbestyrelsimik ilisimatitsissalluni pisussaavoq.
Inuit isumaginniffimmi, atuarfimmi peqqinnissaqarfimmiluunniit atorfillit peqqussutissatut siunnersuummi § 5, imm. 2, naapertorlugu atorfitsik naapertorlugu meeqqamik ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisumik paasisaqarunik kommunalbestyrelse ilisimatissallugu. Aamma taamatut sakkortusisamik pisussaaffeqarput inuit pisortanit qinikkatut qinigaaffimmik isumaginnittut sakkortusisamik pisussaaffeqarput.
Politiini atorfilinnik ilisimatitsinissamut sakkortusisamik taamatut pisussaaffiliissallutik Inatsisartut oqartusaaffiginngilaat .
Politiinili atorfillit taakkorpiaapput suliassaminnik isumaginninnerminnut atatillugu meeqqat aarlerinartorsiortut atugarisaannik paasisimasaqalersartut. Politiitut atorfillit meeqqamik ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisumik paasisaqartut tamatuminnga isumaginninnikkut oqartussaasunut nangaassuteqaratik sulinerminnullu atatillugu paasissutissiisarnissaasa qulakkeerneqarnissaa siunnersuuteqartut pingaartutut isigaat.
Taamaammat siunnersuutigineqarpoq politiit meeraq ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisoq paasippassuk, isumaginninnermi oqartussaasunik paasissutissiinissamik politiit pisussaaffeqarnerat pillugu Naalakkersuisut naalagaaffimmi oqartussaasunik isumaqatigiinniuteqarlutik aallartitsissasut.
Nr. 3-mut
Siunnersuutikkut erseqqissarneqarpoq meeqqanut timikkut eqqarsartaatsimikkullu piginnaanikillisimasunut tunngatillugu kommunalbestyrelsip misissuisussaatitaanera taamaallaat atuutinngitsoq, aammali meeqqanut inooqataanikkut piginnaanikillissimasunut atuuttoq. Meeqqap timikkut, eqqarsartaatsikkut inooqataanikkullu piginnaasaasa aallaaviginerisigut meeraq taassumalu pisariaqartitai ataatsimut tamakkerlugit isiginiarneqarput, soorlu aamma meeqqat atuarfiat pillugu peqqussummi taamatut tamakkiisumik isiginninniartoqartoq.
Nr. 4-mut
Ikiorsiinermik iliuusissat aallartinneqarnissaasa kommunalbestyrelsimit isummerniarfigineqarnerinut atatillugu peqqussutissatut siunnersuummi § 7, imm. 2, naapertorlugu nalilerniagassaavoq ilaqutariinni taakkulu avatangiisaanni inunnik isumalluutinik sunik peqartoqarnersoq.
Allannguutissatut siunnersuutikkut erseqqissarneqarpoq taamatut naliliiniarnermi angajoqqaat qitornaallu meeqqallu qanigisatut ilaqutai kisimik pineqanngitsut. "Ilaquttat taakkualu avatangiisaat" allannguutissatut siunnersuumi "meeqqap ilaqutai, eqqarlii avatangiisaalu"-mit taarserneqarput.
Taamatut erseqqissaaneq taaguummut "ilaqutariit amerlasuunik ilaasortallit"-nut FN'ip meeqqanut tunngatillugu isumaqatigiissutigisaani artikel 5-imut naapertuutiinnanngilaq, aammali kalaallit ileqquinut kulturiannullu naapertuulluni.
Nr. 5-imut
Pisuni erseqqissumik aarleqqutigineqarsinnaappat meeqqap peqqissusia ineriartorneraluunniit annertuumik ajoqusiivigineqarsinnaasut aamma tunngavissaqartumik ilimagineqarpat meeqqap angerlarsimaffimmiiginnarneratigut ajornartorsiutit aaqqiivigineqarsinnaanngitsut, meeraq illersorniarlugu iliuuseqarnissamut pisussaaffeqarnissamik pisortani oqartussaasut pisussaatinneqartariaqarput.
Taamaammat siunnersuutigineqarpoq pisuni taamaattuni meeqqamik angerlarsimaffiup avataanut inissiinissamik kommunalbestyrelse pisussaatinneqassasoq.
Taamatut sakkortusisitsinikkut Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat FN'ip meeqqanut tunngatillugu isumaqatigiissutaani artikel 19 naapertorlugu pisussaaffeqarnermik eqquutsitsissapput.
Artikelimi pineqartumi meeqqap timikkut eqqarsartaatsikkulluunniit angutaaserfigineqarnermut, ajoqusiivigineqarnermut atornerlunneqarnissamulluunniit, paarinerlunneqarnermut sumiginnaalluniluunniit pineqarnermut, naalliutsinneqarnermut iluaqutiginiarneqarnermulluunniit , taakkununngalu ilanngullugu kinguaassiuutitigut atornerlunneqarnermut inatsiseqarnikkut naleqquttunik tamanik illersorneqarnissaanut iliuuseqarnissamut naalagaaffiit peqataasut pisussaatinneqarput.
Nr. 6-imut
Meeqqat inuusuttullu eqqarsartaatsikkut sakkortuumik ajoquusiivigineqarsimasut sakkortuumillu sumiginnagaasimasut ulloq unnuarlu isumassorneqarnissamik pisariaqartitsisuupput taamaammallu angerlarsimaffimmi nalinginnaasumiitissallugit oqimaatsorsiortitsisorujussuussallutik. Aamma taamaapput meeqqat inuusuttullu timikkut eqqarsartaatsikulluunniit annertuumik innarluutillit. Taamatut piffissami sivisuumi oqimaatsorsiortitsineq angajoqqaarsiat nukissaarunneranik kinguneqarsinnaavoq, tamatumalu meeqqap angerlarsimaffimmut allamut paaqqinniffimmulluunniit allamut nuunneqartariaqarnera kingunerissallugu. Taamatut nuutsitaaneq meeqqamut assigiinngitsutigut pitsaanngitsumik kinguneqarsinnaavoq, assersuutigalugu sumiginnagaasutut, ajorsartutut, inooqataanikkut attaveqarfigisat kipitinneqarnerannik, toqqissisimannginnermik il.il. misigititsisinnaasoq.
Taamaalilluni siunnersuutigineqarpoq meeqqat taakku aallaavittut isigalugu ulloq unnuarlu paaqqinniffinnit ilinniagalinnik sulisulinnit isumagineqassasut.
Meeqqanik inuusuttunillu eqqarsartaatsikkut sakkortuumik ajoqusiivigineqarsimasunik sumiginnagaasimasunillu imaluunniit meeqqanik inuusuttunillu timikkut eqqarsartaatsikkulluunniit innarluutilinnik tamatuma malitsigisaanik inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat immikkut piginnaasaqarnissaannik piumasaqaateqarneq taamaallaat pineqarpoq.
Nr. 7-imut
Angajoqqaarsiat pikkorissarnissamik ingerlaavartumillu ilitsersorneqarnissamik neqeroorfigineqartarnissamut kommunalbestyrelse pisussaaffilerneqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Taamaaliornikkut qulakkeerniarneqarpoq angajoqqaarsiat perorsaanermut tunngasunik pisariaqartumik paasisaqartinneqassasut aamma isumassuinermi isumaginninnermilu suliassani perorsaanermi sakkussanik atugassanik tuniorarneqassasut. Naleqquttumik pikkorissarnissamut neqeroorfigineqarnissap qulakkeerneqarnissaa anguniarlugu ilanngullugu siunnersuutigineqarpoq angajoqqaarsianut pikkorissarnernik naleqquttunik neqerooruteqarnissamik Naalakkersuisut pisussaaffilerneqassasut.
Nr. 8-mut
Naalakkersuisut Inatsisinut Allaffiata taamatullu Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata innersuussutigisaannut naapertuuttumik erseqqissarneqarpoq § 28, imm. 1 aamma 2 malillugit aalajangerneq kommunalbestyrelsimi pissasoq. Taamatut erseqqissaanikkut Naalakkersuisut Allattoqarfiata "Inatsisartut inatsisissaannik, peqqussutissaannik nalunaarutaannillu suliarinnittarneq pillugu ilitsersuusiaanni" kapitali 6, immikkoortortaq 3-p malinneqarnissaa qulakkeerneqassaaq.
Taamatuttaaq meeqqanut tunngasumik paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliaq meeraq angerlartinneqartussanngorpat pinngitsoortitsisinnaasoq erseqqissarneqarpoq. Taamatut erseqqissaaneq peqqussutissatut siunnersuutip § 34-ianut nassuiaatinut naapertuuppoq.
Nr. 9-mut
Allannguutissatut siunnersuutip nassatarissavaa meeqqap peqqissusia ineriartorneralu tassuuna annertuumik ajoqusiivigineqassasoq erseqqissumik aarleqqutigineqarsinnaappat angerlarsimaffiup avataanut inissiineq atorunnaarinneqassanngitsoq.
Aamma taamaappoq meeraq angajoqqaatut oqartussaasup akuerisaanik angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarsimappat.
Akerlianik imaappoq meeraq angerlarsimaffiup avataanut angajoqqaatut oqartussaasup akuersineratigut inissinneqarsimappat inissiineq atorunnaarsinneqassasoq akuersineq utertinneqarpat, aatsaalli erseqqissumik aarleqqutissartaqanngippat meeraq angerlartinneqarpat meeqqap peqqissusia ineriartorneralunniit annertuumik ajoqusiivigineqassanngitsoq.
Nr. 10-mut
Naalakkersuisut 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaannut ilaavoq meeqqanut inuusuttunullu tunngatillugu ilisimasanik katersuivimmik pilersitsinissaq (konto 30.10.05). 2003-mut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut tamatumunnga aningaasaliisoqareersimavoq.
Oqaasertaliussani ilaatigut paasissutissiissutigineqarpoq:
"Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffimmik pilersitsinissaq siunertaavoq, katersuiffiullu suliassarissavai paasissutissanik katersuiviliornissaq tassunga Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit ilisimaneqartut aaqqissuussaasumik katersorneqartassallutik, meerarlu aallaavigalugu, ass. ilaqutariinnikkut, isumaginninnikkut, peqqinnissakkut atuartitaanikkut ineqarnikkullu atugarisat pillugit paasissutissat katersorneqassapput.
Suliamik ataqatigiissaarisumik ilinniartumillu ikiortaasussamik atuisoqarnissaa siunertarineqarpoq.
Suliap ukiut marluk qaangiunneranni meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffimmut ataavartumut nuunneqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq."
Siunnersuutigineqarpoq ilisimasanik katersuiveqarnermik pilersitsinissaq Inatsisartut peqqussutissaannut ilanngullugu allanneqassasoq, ilisimalikkammi katersuivimmit katersorneqarlutillu aaqqissuunneqartut pisortat meeqqanut inuusuttunullu tunngatillugu iliuusaannut tunngavissiisuussammata.
Nr. 11-imut
Siunnersuutigineqarpoq Inatsisartut peqqussutissaat aatsaat 1. januar 2004 atortuulersinneqassasoq. Taamaaliornikkut kommunit qulakkeerunniarneqarput Inatsisartut peqqussutaata piviusun-ngortinneqarnissaanut piareersarnissamut (ilaatigut pikkorissartitsinerit il.il. atorlugit), soorluttaaq inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat akissarsiaqartitaanerisa atorfinitsitaanerisalu tun-ngavissat isumaqatigiissutigineqarnissaannut piffissaq qulakkeerneqassammat. Taamatuttaaq pisortaqarfik tassunga tunngasumik nalunaarutinik nutaanik atortuulersitsinissamut piareersarnissamut piffissaliivigineqassaaq.