Samling
3. februar 2003 FM 2003/26
Forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge
I medfør af § 2 i Lov nr. 580 af 29. november 1978 om Arbejds- og Socialvæsenet i Grønland fastsættes:
Formål
§ 1. Formålet med denne Landstingsforordning er at sætte barnet i centrum, og alle tiltag i henhold til forordningen skal ske med udgangspunkt i barnets behov.
Stk. 2. Børn og unge defineres som personer indtil det fyldte 18. år, medmindre andet er nævnt.
§ 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at skabe opvækstvilkår, som fremmer børn og unges udvikling, trivsel og selvstændighed.
Stk. 2. Der lægges vægt på tidlig støtte til gravide kvinder, der lever under forhold som kan bringe det ufødte barns sundhed og udvikling i fare.
Stk. 3. Der skal ske en tidlig og målrettet indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særligt behov for støtte.
§ 3. Landstyret er forpligtet til at gennemføre FN´s konvention om Barnets Rettigheder og at bidrage til den danske nationale rapport til FN’s Børnekomite.
Tilsyn
§ 4. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de forhold børn og unge lever under. Tilsynet skal udøves aktivt og opsøgende, således at kommunalbestyrelsen så tidligt som muligt får kendskab til hvor, der er behov for særlig støtte til et barn.
Stk. 2. Hvis en familie med et barn, der har behov for særlig støtte, flytter til en anden kommune, skal fraflytningskommunen underrette tilflytningskommunen om behovet for støtte.
Underretning
§ 5. Enhver, der får kendskab til at et barn lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Personer, der er ansat i social-, skole- eller sundhedssektoren, har en skærpet pligt til at underrette kommunalbestyrelsen, når de bliver bekendt med at et barn har behov for hjælp. Samme skærpede pligt har personer med hverv, der hviler på offentligt valg.
__________________
FM 2003/26
IlaPi J.nr. 42.01.01+1
Stk. 3. Personer, der er omfattet af den skærpede underretningspligt, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de får kendskab til en gravid kvinde med alvorlige problemer, der giver formodning om behov for støtte og behandling.
Undersøgelse
§ 6. Når en kommunalbestyrelse bliver bekendt med at et barn trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen sørge for at forholdene undersøges.
Stk. 2. Undersøgelsen skal ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet, der er fyldt 15 år.
Stk. 3. Hvis det er nødvendigt at foretage undersøgelsen for at afgøre om der er risiko for alvorlig skade på et barns sundhed eller udvikling, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden og barnet, der er fyldt 15 år, beslutte at gennemføre undersøgelsen.
Stk. 4. Undersøgelsen foretages i samarbejde med lokale fagfolk fra social-, sundheds- og skolevæsen. Om nødvendigt kan undersøgelsen ske under ophold på en institution eller ved indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling.
§ 7. Undersøgelsen skal resultere i en stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte hjælpeforanstaltninger og i så fald hvilke hjælpeforanstaltninger, der anbefales.
Stk. 2. Det skal fremgå af indstillingen, hvordan forældremyndighedsindehaveren og barnet stiller sig til hjælpeforanstaltningen. Det skal ligeledes fremgå hvilke menneskelige ressourcer der findes i familien og dens omgivelser.
§ 8. Inden der træffes afgørelse i en sag om et barn, der er fyldt 10 år, skal der i videst mulig omfang finde en samtale sted med barnet. Barnets synspunkter skal inddrages og tillægges passende vægt i forhold til alder og modenhed.
Stk. 2. For børn under 10 år skal der i det omfang barnets modenhed og sagens art tilsiger det, i videst mulig omfang foreligge oplysning om barnets holdning til den påtænkte hjælpeforanstaltning.
Stk. 3. Inden der træffes afgørelse om anbringelse af et barn uden for hjemmet, skal sagen forelægges til udtalelse hos det tværfaglige samarbejdsudvalg i kommunen.
Hjælpeforanstaltninger
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og barnet, der er fyldt 15 år, vælge den foranstaltning, der bedst stemmer overens med barnets særlige behov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for eksempel beslutte
1) at yde socialfaglig bistand med hensyn til barnets forhold,
2) at barnet skal deltage i et dagtilbud, en ungdomsklub, en uddannelse eller lignende,
3) at yde praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet,
4) at yde familiebehandling eller lignende støtte,
5) at tilbyde døgnophold for både barnet, indehaveren af forældremyndigheden og andre familiemedlemmer på en døgninstitution, i en plejefamilie eller lignende,
6) at tilbyde aflastningsophold på en døgninstitution, i en plejefamilie eller lignende,
7) at tilbyde indehaveren af forældremyndigheden en støtteperson i forbindelse med anbringelse af barnet uden for hjemmet,
8) at tilbyde en personlig rådgiver, jf. § 16
9) at yde økonomisk støtte til ophold på kost- eller efterskole
10) at anbringe barnet uden for hjemmet, for eksempel på en døgninstitution, eller i en plejefamilie, som må anses for egnet til at dække barnets særlige behov eller
11) at yde efterværn
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde økonomisk støtte til udgifter, der følger af hjælpeforanstaltninger nævnt i stk. 2, når indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har midler dertil.
Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke
§ 10. Kommunalbestyrelsen kan uanset om der foreligger samtykke fra forældremyndighedens indehaver og barnet, der er fyldt 15 år, beslutte at barnet anbringes uden for hjemmet, når der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
1) utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet,
2) vold eller andre alvorlige overgreb,
3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet,
4) andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet.
Stk. 2. Der kan kun træffes afgørelse efter stk. 1, nr. 1, når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets forbliven i hjemmet.
§ 11. Kommunalbestyrelsen kan ikke træffe beslutning om anbringelse uden samtykke, medmindre barnet og indehaveren af forældremyndigheden med passende varsel er gjort bekendt med retten til bistand fra en bisidder og retten til at udtale sig om den påtænkte anbringelse.
Stk. 2. Hvis indehaveren af forældremyndigheden ikke har kendt adresse eller opholdssted, skal meddelelsen, jf. stk. 1, gives til den, der faktisk udøver omsorgen for barnet.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler om bisidderbistand, herunder om honorering.
§ 12. Beslutningen om anbringelse uden samtykke skal, så vidt det er muligt, overbringes indehaveren af forældremyndigheden inden 24 timer.
§ 13. Beslutning om anbringelse af et barn uden for hjemmet skal inden 8 dage indberettes til Landsstyret.
Handleplan
§ 14. Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse af et barn uden for hjemmet, jf. §§ 9 og 10, skal der udarbejdes en handleplan. Kan anbringelsen ikke afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med anbringelsen tilstrækkelig. Kommunalbestyrelsen skal herefter snarest muligt udarbejde en handleplan, dog senest 14 dage efter anbringelsen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vurderer om øvrige hjælpeforanstaltningerne er så omfattende, at der skal udarbejdes en handleplan. Hvis forældrene eller barnet ønsker en handleplan, er kommunalbestyrelsen forpligtet til at udarbejde en sådan.
§ 15. Formålet med handleplanen er at sikre en målrettet indsats for barnet. Handleplanen skal derfor være individuel og angive formålet med hjælpeforanstaltningen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal angive indsatsens forventede varighed, særlige forhold vedrørende barnet, herunder behandling, uddannelse med videre.
Stk. 2. Ved anbringelse uden for hjemmet skal handleplanen desuden angive hvilke former for støtte, der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter at barnet er vendt hjem.
Stk. 3. Ved længerevarende anbringelse uden for hjemmet skal kommunalbestyrelsen mindst én gang om året tage beslutningen om anbringelse op til vurdering på baggrund af handleplanens beskrivelse af målet med anbringelsen. Såfremt der træffes beslutning om fortsat anbringelse skal handleplanen revideres i overensstemmelse med den nye beslutning.
Personlig rådgiver
§ 16. Den personlige rådgiver skal bistå barnet og dennes familie med råd og vejledning ved personlig kontakt. Som personlig rådgiver for et barn udpeges personer med særlige forudsætninger for et sådant arbejde.
Stk. 2. Den personlige rådgiver udpeges af kommunalbestyrelsen og modtager samtidig den skriftlige handleplan, som beskriver indsatsen.
Stk. 3. Landsstyret fastsætter regler for udpegning og honorering af personlige rådgivere samt regler for, hvordan arbejdet som personlig rådgiver udføres.
Plejetilladelse
§ 17. Ingen må modtage et barn i familiepleje uden at have skriftlig tilladelse dertil fra plejefamiliens hjemkommune.
Stk. 2. Ved ansøgning om plejetilladelse skal ansøgeren og dennes ægtefælle eller samlever forevise udskrift fra kriminalregistret. Kommunalbestyrelsen vurderer om forholdene i plejefamiliens hjem er opdragelsesmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige.
Stk. 3. Plejetilladelse skal gives skriftligt for hvert enkelt barn, der skal opholde sig hos plejefamilien. Kommunalbestyrelsen afgør i hver enkelt tilfælde hvor mange plejebørn, plejefamilien kan have omsorg for.
Stk. 4. Plejetilladelsen skal tilbagekaldes, når forudsætningerne for tilladelsen ikke længere er til stede.
Stk. 5. Landsstyret fastsætter nærmere bestemmelser om godkendelse af plejefamilier.
Familiepleje formidlet af kommunalbestyrelsen
§ 18. Ved professionel familiepleje forstås en plejefamilie med socialfaglig baggrund eller lignende erhvervsmæssig erfaring, som giver særlige forudsætninger for at tage sig af svært psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge eller børn og unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap.
Stk. 2. Mindst én af plejeforældrene skal have det som sin fuldtidsbeskæftigelse at passe et eller flere børn og unge i hjemmet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til at begge plejeforældre i en professionel familiepleje har erhvervsarbejde uden for hjemmet.
§ 19. Ved almindelig familiepleje forstås en plejefamilie, der har plejebørn boende hos sig.
Stk. 2. Plejefamilien har normalt ikke plejeopgaven som fuldtidsbeskæftigelse og kan have erhvervsarbejde uden for hjemmet.
Privat arrangeret familiepleje
§ 20. Indehaveren af forældremyndigheden over et barn kan træffe privat aftale med en familie, om at de skal have barnet boende hos sig og drage omsorg for det.
Stk. 2. Det påhviler den, der anbringer eller medvirker til anbringe et barn i pleje, at sikre sig at plejefamilien har en gyldig plejetilladelse. Den, der har modtaget plejetilladelse, skal straks give kommunalbestyrelsen meddelelse, når barnet er modtaget, når plejeforholdet ophører eller skifter karakter og når forandring af bopæl finder sted.
Stk. 3. Når barnet sættes i privat familiepleje, betaler forældremyndighedsindehaveren selv for barnets fulde forsørgelse.
Kommunalbestyrelsens forpligtelser over for plejefamilier
§ 21. Plejefamilier har krav på at blive sat grundigt ind i plejeopgaven. Professionelle og almindelige plejefamilier skal have et eksemplar af den handleplan, der er grundlaget for anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen indgår en kontrakt med plejefamilien om arbejdsvilkår og betaling. Plejeforældre kan tilbydes kurser og løbende supervision.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter regler for plejefamiliers arbejdsforhold, løn og vederlag.
Døgninstitutioner
§ 22. Landsstyret påser, at der er det nødvendige antal pladser på institutioner for børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet.
Stk. 2. Landsstyret koordinerer oprettelsen og driften af institutioner omfattet af stk. 1, og yder pædagogisk vejledning.
Stk. 3. Landsstyret varetager administrationen af landsdækkende institutioner.
Stk. 4. Institutionerne kan oprettes og drives af Landsstyret, af en eller flere kommuner eller som selvejende institutioner, som Landsstyret indgår aftale med.
§ 23. Landsstyret fastsætter regler for døgninstitutioners oprettelse, indretning, ledelse og drift samt for det opdragende arbejde i institutionerne.
Stk. 2. Landsstyret fører driftsmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne.
§ 24. Døgninstitutioner, omfattet af denne Landstingsforordning, er forpligtet til at modtage børn og unge, der af kommunalbestyrelsen ønskes anbragt i institutionen, for så vidt der er plads, og anbringelsen er i overensstemmelse med institutionens formål. Såfremt der er uenighed mellem kommunalbestyrelsen og institutionen om optagelse, forelægges spørgsmålet Landsstyret til afgørelse.
Stk. 2. Landsstyret kan fastsætte bestemmelser, herunder betalingsbestemmelser, om, at en døgninstitution i samarbejde med kommunalbestyrelsen kan udføre andre socialpædagogiske opgaver.
§ 25. For børn og unge anbragt i døgninstitutioner beregnes kommunens betaling med et beløb pr. anbringelsesdøgn.
§ 26. Døgninstitutioner skal afgive en årsberetning til Landsstyret. Landsstyret skal senest ved Landstingets forårssamling afgive en samlet årsberetning til Landstinget.
Stk. 2. Landsstyret fastsætter de nærmere regler for aflevering, form og indhold m.v. for døgninstitutionernes årsberetninger.
Ophør af hjælpeforanstaltninger
§ 27. Hjælpeforanstaltninger efter §§ 9 og 10 skal ophøre, når formålet med hjælpeforanstaltningen er nået, herunder at målene i handleplanen er nået, eller når hjælpeforanstaltningen ikke længere opfylder sit formål.
Stk. 2. Hjælpeforanstaltninger efter denne Landstingsforordning ophører i øvrigt ved barnets fyldte 18. år. Igangværende hjælpeforanstaltninger kan fortsætte efter det 18. år, hvis den unge giver samtykke hertil og hvis der er rimelig udsigt til at nå de mål, der er fastsat i handleplanen.
Stk. 3. Når hjælpeforanstaltningen slutter, jf. stk. 2, skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med den unge og senest 6 måneder forud for ophør af en anbringelse uden for hjemmet, beskrive hvilken støtte den unge herefter skal have.
§ 28. Inden der træffes beslutning om at en anbringelse i familiepleje skal ophøre, skal der indhentes en udtalelse fra plejefamilien. Er barnet anbragt i familiepleje uden for sin hjemkommune, skal der indhentes en udtalelse fra barnets opholdskommune.
Stk. 2. Inden der træffes beslutning om udskrivelse fra døgninstitution, skal der indhentes en udtalelse fra døgninstitutionen.
Stk. 3. I de tilfælde hvor udtalelsen fra døgninstitutionen strider mod kommunalbestyrelsens indstilling, skal sagen forelægges til udtalelse for Det centrale børnesagkyndige udvalg, jf. § 34.
§ 29. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en anbringelse uden for hjemmet ikke må ophøre, hvis det strider mod barnets behov. Ved denne vurdering skal der tages højde for om barnets muligheder for at modtage hjælpen er udnyttet fuldt ud under anbringelsen. Det gælder også, når barnet er anbragt uden for hjemmet med samtykke fra forældremyndighedens indehaver.
§ 30. Beslutning om at en anbringelse uden for hjemmet skal ophøre, skal inden 8 dage indberettes til Landsstyret.
Under anbringelsen
§ 31. Det påhviler kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse om anbringelsesstedet og at drage omsorg for barnets pleje, opdragelse og uddannelse samt i øvrigt at træffe fornødne afgørelser om barnets personlige forhold.
Stk. 2. Såfremt alle muligheder for anbringelse i Grønland er udtømt, kan der med Landsstyrets godkendelse ske anbringelse uden for Grønland.
§ 32. Så længe anbringelsen opretholdes skal kommunalbestyrelsen ved kontakt med anbringelsesstedet følge barnets forhold og træffe fornødne afgørelser om ændret anbringelsessted, behandling eller lignende.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en person, institution eller anerkendt forening, jf. § 36, til at udøve den daglige omsorg for barnet. Er et barn anbragt på en døgninstitution, udøves den daglige omsorg af forstanderen.
§ 33. I samarbejde med den, der udøver den daglige omsorg for barnet, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at forbindelsen mellem barnet og forældrene bevares. Der skal arbejdes på at skabe mulighed for tilbagevenden til hjemmet, medmindre hensynet til barnets videre udvikling og sundhed taler imod det.
Det centrale børnesagkyndige udvalg
§ 34. Det centrale børnesagkyndige udvalg består af en jurist, en psykolog, en socialrådgiver, en socialpædagog og en sundhedsplejerske, som alle skal have særligt kendskab til børn og unges behov.
Stk. 2. Landsstyret nedsætter udvalget for en valgperiode på 4 år, første gang fra denne forordnings ikrafttræden. Hvis et medlem udtræder i valgperioden, udpeger Landsstyret et nyt medlem for resten af valgperioden.
Stk. 3. Udvalget konstituerer sig selv med formand og næstformand.
Stk. 4. Udvalgets opgave er at afgive udtalelser i sager om udskrivelse af et barn fra en døgninstitution, jf. § 28, stk. 3.
Stk. 5. Landsstyret udarbejder forretningsorden for udvalget, varetager sekretærfunktionen og afholder udgifterne forbundet med udvalgets møder.
Andre hjælpeforanstaltninger - forsøgsordninger
§ 35. Landsstyret kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen tillade, at der etableres andre typer af hjælpeforanstaltninger, herunder forsøgsordninger og særlige socialpædagogiske tilbud til børn og unge.
Stk. 2. Landsstyret fører tilsyn med de i stk. 1 nævnte hjælpeforanstaltninger.
Anerkendelse af foreninger
§ 36. Landsstyret kan anerkende foreninger til på nærmere fastsatte vilkår at udøve virksomhed inden for børne- og ungdomsarbejde.
Finansiering
§ 37. Udgifter til hjælp til børn og unge i henhold til denne forordning afholdes af kommunerne.
Stk. 2. Udgifter til bisidderbistand, jf. § 11, afholdes af Landskassen.
Stk. 3. Landstyret kan yde tilskud til opførelse og drift af institutioner.
Forældrebetaling
§ 38. Når en kommunalbestyrelse anbringer et barn uden for hjemmet, skal forældrene pålægges at betale udgifterne ved anbringelsen helt eller delvis.
Stk. 2. Når omstændighederne taler for det, kan kommunalbestyrelsen fritage forældrene for betaling eller eftergive skyldige beløb.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ændre en afgørelse om betaling hvis forældrenes økonomiske forhold har ændret sig væsentligt.
Stk. 4. Landsstyret fastsætter bestemmelser om forældrebetalingens størrelse.
Klage
§ 39. Beslutninger, der er truffet efter §§ 9 – 10, § 17, § 29 og § 38, kan påklages til Det Sociale Ankenævn efter bestemmelserne i Landstingsforordning om socialvæsenets styrelse og organisation.
Sanktionsbestemmelser
§ 40. Enhver, der deltager i administrationen af denne Landstingsforordning, er ansvarlig efter kriminallovens regler om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv, selv om hvervet hviler på offentligt valg.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 41. Denne Landstingsforordning træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. Samtidig ophæves landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992.
Stk. 3. Regler fastsat med hjemmel i Landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992 forbliver i kraft indtil de afløses eller ophæves ved regler fastsat med hjemmel i denne eller andre Landstingsforordninger.
Grønlands Hjemmestyre, den yy.zz 2003
Hans Enoksen / Ruth Heilmann
3. februar 2003 UPA 2003/26
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Suliassaqartitsiniarnermik inunnillu isumaginninnermik Kalaallit Nunaannut inatsit nr. 580,
29. november 1978-imeersumi § 2 naapertorlugu makku aalajangersarneqarput:
Siunertaq
§? 1. Peqqussummi matumani siunertarineqarpoq meeqqap qitiutinnissaa, aamma peqqussut naapertorlugu suliniutini tamani meeqqap pisariaqartitai aallaavigineqassasut.
Imm. 2. Inuit 18-iliinissamik tungaanut meeqqanik taagorneqarput, tamatumani allatut taaneqarsimanngikkunik.
§? 2. Kommunalbestyrelsi pisussaavoq meeqqat ineriartornerannik, ingerlalluarnerannik nammineersinnaanerannillu siuarsaasumik alliartorneranni atugassaqartitsinissamik.
Imm. 2. Arnat naartusut meerartaassap peqqinnissaanik ineriartornissaanillu navianartorsiortitsisinnaasumik atugaqartut siusissukkut tapersersorneqarnissaat pingaartinneqarpoq.
Imm. 3. Meeqqat timimikkut eqqarsartaatsimikkulluunniit piginnaanikillisimasut imaluunniit immikkut tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsisut siusissukkut aammalu siunertaqartumik iliuuseqarfigineqassapput.
§? 3. Naalakkersuisut pisussaaffigaat Meeqqat Pisinnaatitaaffii pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit isumaqatigiissutaata atuutsinnissaa aammalu Naalagaaffiit Peqatigiit Meeqqanut komite-anut nunap iluani pissutsit pillugit danskit nalunaarusiaannut peqataassallutik.
Nakkutilliineq
§? 4. Meeqqat inuunerminni atugarisaannik kommunalbestyrelsi nakkutilliissaaq. Nakkutilliineq eqeersimaartumik akuliunnikkullu ingerlanneqassaaq, taamaalilluni meeqqamik immikkut tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsisumik sapinngisamik siusinnerpaamik kommuni ilisimaarinnilerluni.
Imm. 2. Ilaqutariit meerartallit immikkut tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsisut kommunimut allamut nuuppata kommunip qimatap tapersersorneqarnissamik pisariaqartitsineq kommunimut nuuffiusumut ilisimatitsissutigissavaa.
_________________
UPA 2003/26
IlaPi J.nr. 42.01.01+1
Nalunaartarneq
§? 5. Inuk kinaluunniit meeqqamik paarinerlunneqarnermik imaluunniit inuunermini peqqissusaa ineriartorneraluunniit navianartorsiortinneqarluni atugaqartinneqartumik ilisimasaqalersoq kommunalbestyrelsimut nalunaaruteqarnissaminut pisussaatitaavoq.
Imm. 2. Inuit isumaginnittoqarfimmi, atuarfeqarfimmi imaluunniit peqqinnissaqarfimmi atorfeqartut meeqqamik ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisumik paasisaqarunik kommunalbestyrelsimut nalunaaruteqarnissaminnik sakkortunerusumik pisussaaffeqarput. Taamatuttaaq inuit qinigaasimanertik tunngavigalugu suliaqartut nalunaaruteqarnissaminnik sakkortunerusumik pisussaaffeqarput.
Imm. 3. Inuit nalunaaruteqarnissaminnik sakkortunerusumik pisussaaffeqartut arnamik naartusumik annertuumik ajornartorsiuteqartumik tapersersorneqarnissamik katsorsarneqarnissamillu pisariaqartitsisorinartumik paasisaqarunik kommunalbestyrelsimut nalunaassapput.
Misissuineq
§? 6. Kommunalbestyrelsi meeqqamik immikkut tapersersortarialimmik paasisaqaruni, ilan-ngullugu timikkut eqqarsartaatsikkullu pisinnaasakillisimaneq pissutigalugu, pissutsit misissorneqarnissaat kommunalbestyrelsip isumagissavaa.
Imm. 2. Angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq aammalu meeraq 15-ileereersimasoq akuersiseqqaarlugit misissuisoqassaaq.
Imm. 3. Meeqqap peqqissusaata ineriartornerataluunniit annertuumik ajoquserneqarnissaa navianartorsiornersoq paasiniarlugu misissuinissaq pisariaqarpat angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq meerarlu 15-leereersimasoq akuersiteqqaanngikkaluarlugit kommunalbestyrelsip misissunissaq aalajangiussinnaavaa.
Imm.4. Misissuineq ingerlanneqassaaq najukkami suliamik ilinniagaqarsimasut isumaginnittoqarfimmeersut, peqqinnissaqarfimmeersut atuarfeqarfimmeersullu suleqatigalugit. Pisariaqarpat misissuisoqassaaq paaqqinniffimmiititsinermi imaluunniit napparsimavimmut unitsitsinikkut, ilanngullugu tarnikkut nappaatilinnut immikkoortortaq.
§? 7. Misissuinermi paasisat isummertoqarnissaanut atorneqassapput, suliniutinik aallartitsinissaq tunngavissaqarnersoq taamaappallu suliniutit suut inassutigineqassanersut.
Imm. 2. Inassuteqarnermi ersersinneqassaaq angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq aammalu meeraq suliniutissamut qanoq isumaqarnersut. Taamatuttaaq ersersinneqassaaq ilaqutariinni taakkualu avatangiisaanni inuttut nukissat suut pigineqarnersut.
§? 8. Meeraq qulileereersoq pillugu suliami aalajangiisoqannginnerani ajornanngippat sapinngisamik meeraq oqaloqatigineqassaaq. Meeqqap isumai ilanngunneqassapput aammalu ukiuinut inerisimassusianullu naleqqiullugu naleqquttumik pingaartinneqassallutik.
Imm. 2. Meeqqanut quliliisimanngitsunut meeqqap inerisimassusiata suliallu suussusaata taamaattariaqartippagu meeqqap suliniutissamut qanoq isumaqarnera pillugu paasissutissat sapinngisamik pigineqassapput.
Imm. 3. Meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissaanik aalajangiisoqannginnerani suliaq kommunimi oqartussaasoqarfiit assigiinngitsunik suliallit ataatsimiititaanut oqaaseqarfigisassanngorlugu saqqummiunneqassaaq.
Suliniutit
§? 9. Angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq aamma meeraq 15-ileereersimasoq akuersiseqqaarlugit suliniutissaq meeqqap immikkut pisariaqartitsineranut naleqqunnerpaaq kommunalbestyrelsip toqqassavaa.
Imm. 2. Kommunalbestyrelsi assersuutigalugu aalajangersinnaavoq
1) meeqqamut pissutsinut tunngatillugu isumaginninnermi sullissinikkut ikiorsiinissamik,
2) meeraq ulluunerani neqeroorutini, inuusuttut klubbianni, ilinniartitaanermut assigisaanniluunniit peqataassasoq,
3) illup iluani, perorsaanermik imaluunniit allatut angerlarsimaffimmi tapersersuinikkut ikiorsiinissamik,
4) ilaqutariinnik katsorsaanissamik assigisaanilluunniit tapersersuinissamik,
5) meeqqamut, angajoqqaatut oqartussaassuseqartumut aamma ilaqutariinni ilaasunut allanut ulloq unnuarlu paaqqinniffimmi, angajoqqaarsiani assigisaanniluunniit ulloq unnuarlu inissiinissamik neqerooruteqarnissamik,
6) ulloq unnuarlu paaqqinniffimmi, angajoqqaarsiani assigisaanniluunniit oqilisaassinertut inissiinissamik neqerooruteqarnissamik,
7) meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarneranut atatillugu angajoqqaatut oqartussaassuseqartup tapersersorteqarnissaanik neqerooruteqarnissamik,
8) inuttut siunnersuisorisamik neqerooruteqarnissamik, tak. ?§ 16,
9) ineqarfiutigalugu atuarfimmiinnermut efterskole-miinnermulluunniit aningaasatigut ikiorsiinissamik, tamatumunnga angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq nammineerluni akissaqanngippat,
10) meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissaanik, assersuutigalugu ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut imaluunniit angajoqqaarsianut, meeqqap immikkut pisariaqartitsineranut naammassinnissinnaasutut isigineqartumut imaluunniit,
11) suliniuteqareernermi malinnaanissamik.
Imm. 3. Kommunalbestyrelsi aalajangersinnaavoq suliniutit imm. 2-imi taakkartorneqartut malitsigisaannik aningaasartuutinut ikiorsiinissamik, taakkununnga angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq nammineerluni akissaqarsimanngippat.
Akuersisitseqqaarani angerlarsimaffiup avataanut inissiineq
§? 10. Angajoqqaatut oqartussaassuseqartup aammalu meeqqap 15-ileereersimasup akuersissutaa pigineqarpat pigineqanngikkaluarpalluunniit, meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissaa kommunalbestyrelsip aalajangiussinnaavaa, meeqqap peqqissusaata imaluunniit ineriartornerata ilungersunartumik ajoquserneqarsinnaanera qularnanngitsumik ulorianartorsiorpat pissutigalugu
1) meeqqap naammanngitsumik isumagineqarnera imaluunniit passunneqarnera,
2) persuttaaneq allatigulluunniit ilungersunartumik innarliineq,
3) atuipilunnermik ajornartorsiutit, pinerlunniartutut pissusilersornerit allatigulluunniit meeqqap inooqataanerani ajornakusoorutit annertuut,
4) meeqqap allatigut pissusilersornerani naleqqussarniarneraniluunniit ajornartorsiutit.
Imm. 2. Imm. 1 nr. 1 tunngavigalugu taamaallaat aalajangiisoqarsinnaavoq tunngavissalimmik ilimanaateqarpat ajornartorsiutit meeqqap angerlarsimaffimminiiginnarnerani anigorneqarsinnaanngitsut.
§? 11. Kommunalbestyrelsi akuersisitseqqaarani inissiinissamik aalajangiisinnaanngilaq, imaassimanngippat meeraq aamma angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq illersuisoqarsinnaatitaanerannik aamma inisiissamaarneq pillugu oqaaseqaateqartussaatitaanerannik naleqquttumik sivisussusilimmik piffissalerlugit paasitinneqarsimasut.
Imm. 2. Angajoqqaatut oqartussaassuseqartup najugaa imaluunniit sumiiffia ilisimaneqan-ngippat, imm. 1 malillugu nalunaarut, meeqqamik isumaginnittuusumut tunniunneqassaaq.
Imm. 3. Illersuisoqarneq pillugu malittarisassanik, akissarsititsinissaq ilanngullugu, Naalakkersuisut aalajangersaassapput.
§? 12. Akuersisitseqqaarani inissiinissamik aalajangerneq sapinngisamik nalunaaquttap akunneri 24-it qaangiutsinnagit angajoqqatut oqartussaassuseqartumut ilisimatitsissutigineqassaaq.
§? 13. Angerlarsimaffiup avataanut inissiinissamik aalajangerneq ullut arfineq-pingasut qaagiutsinnagit Naalakkersuisunut nalunaarutigineqassaaq.
Iliuusissanik pilersaarut
§? 14. Kommunalbestyrelsi §?? 9 aamma § 10 malillugit meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissaanik aalajangiitinnagu, iliuusissanik pilersaarusiaq suliarineqassaaq. Iliuusissanik pilersaarusiap suliarineqarnissaa inissiinissami utaqqineqarsinnaanngippat inissiinermi siunertaasup naatsukullammik nalunaarutiginissaa naammappoq. Tamatuma kingorna iliuusissanik pilersaarusiaq piaarnerpaamik kommunalbestyrelsip suliarissavaa, kingusinnerpaammik inisseereernermi ullut 14-nit qaangiutinnagit.
Imm. 2. Kommunalbestyrelsi naliliissaaq suliniutit allat ima annertutiginersut iliuusissanik pilersaarusiaq suliarineqartariaqarluni. Angajoqqaat imaluunniit meeraq iliuusissanik pilersaarummik kissaateqarpata, kommunalbestyrelsi pisussaavoq taamaattumik suliaqassalluni.
§? 15. Iliuusissanik pilersaarummi siunertaavoq siunertaqarluartumik meeqqamut suliniuteqarnissap qularnaarnissaa. Taamaattumik iliuusissanik pilersaarut meeqqamut ataatsimut tunngassaaq aamma suliniuteqarnermi siunertaq nalunaallisissallugu aammalu siunertap anguneqarnissaanut qanorpiaq suliniuteqartoqartariaqarnersoq nalunaassallugu. Iliuusissanik pilersaarummiissapput suliniuteqarnerup qanoq sivisutiginissaa naatsorsuutigineqarnersoq, meeraq pillugu pissutsit immikkut ittut, ilanngullugit ilinniartitaaneq il. il.
Imm. 2. Angerlarsimaffiup avataanut inissiinermi aammattaaq iliuusissanik pilersaarummiissaaq meeqqap angerlarsimaffiup avataani inissisimaneranut aammalu angerlaqqereerneranut atatillugu immikkut ilaqutariinnut tapersersuineq qanoq ilusilik pilersinneqassanersoq.
Imm. 3. Angerlarsimaffiup avataanut piffissami sivisunerusumi inissiinermi inissiinermut anguniakkatut iliuusissanik pilersaarutip nassuiaataa tunngavigalugu kommunalbestyrelsip minnerpaamik ukiumut ataasiarluni inissiinissamik aalajangiineq naliliiffigeqqittassavaa. Inissiineq ingerlaannassasoq aalajangertoqarpat iliuusissanik pilersaarut nutaamik aalajangiinermut naleqquttunngorlugu iluarsineqassaaq.
Inuttut siunnersorti
§? 16. Inuttut siunnersortip nammineerluni attaveqarnermigut meeraq taassumalu ilaqutai siunnersuinikkut ilitsersuinikkullu tapersersussavai. Meeqqamut inuttut siunnersortissatut toqqarneqassapput inuit taamatut suliaqarnissamik immikkut piukkunnaateqartut.
Imm. 2. Inuttut siunnersorti kommunalbestyrelsimit toqqarneqassaaq peqatigisaanillu iliuusissanik pilersaarusiaq suliniuteqarnissamik nassuiaasoq allaganngorlugu tunniunneqassaaq.
Imm. 3. Inuttut siunnersortinik toqqaasarnermut akissarsisitsisarnermullu malittarisassanik kiisalu inuttut siunnersortitut sulinerup qanoq ingerlanneqarnissaanut malittarisassanik Naalakkersuisut aalajangersaassapput.
Paarsinissamik akuersissut
§? 17. Kinaluunniit meeqqamik ilaqutariinni paarisassamik tigusisinnaanngilaq kommuni ilaqutariit paarsisussat najugarivitaat tamatumunnga allaganngorlugu akuersissuteqaqqaartinnagu.
Imm. 2. Paarsinissamik akuersissummik qinnuteqartoqarnerani qinnuteqartoq taassumalu aappaa inooqataaluunniit pinerluuteqarsimanermut nalunaarsuiffimmit takussutissiamik takutitsissaaq. Ilaqutariit paarsisussat angerlarsimaffianni pissutsit perorsaanissamut aamma peq-qinnissamut tunngatillugu isumannaatsuunersut kommunalbestyrelsi naliliissaaq.
Imm. 3. Meeqqanut ataasiakkaanut ilaqutariinni paarineqartussanut tamanut paarsinissamik akuersissut allaganngorlugu tunniunneqassaaq. Meeqqat paarineqartussat qassit ilaqutariinni paarsisussani isumagineqarsinnaanersut kommunalbestyrelsi ataasiakkaani tamani aalaja-ngiissaaq.
Imm. 4. Akuersinermi tunngaviusut tunngavissaajunnaarpata paarsinissamik akuersissut atorunnaarsinneqassaaq.
Imm. 5. Ilaqutariinnik paarsisussanik akuerinnittarneq pillugu aalajangersakkanik erseqqinnerusunik Naalakkersuisut aalajangersaassapput.
Kommunalbestyrelsimit ilaqutariinnut inissiineq
§? 18. Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut tassaapput ilaqutariit paarsisartut, meeqqanut annertuumik eqqarsartaatsimikkut ajoquserneqarsimasunut imaluunniit meeqqanut annertuumik timimikkut eqqarsartaatsimikkulluunniit innarluutilinnut isumaginninnissamut immikkut tunngavissiisumik isumaginninnikkut sullissinissamut ilinniakkamik tunuliaqutallit assigisaanilluunniit inuussutissarsiornermi misilittagallit.
Imm. 2. Angajoqqaarsiat minnerpaamik aappaata meeqqamik ataatsimik arlalinnilluunniit angerlarsimaffimmi paarsineq ulloq tamaat suliffigissavaa.
Imm. 3. Ilaqutariinni inuussutissarsiutigalugu paarsisartuni angajoqqaarsiat tamarmik angerlarsimaffiup avataani inuussutissarsiutigalugu suliffeqarnissaat immikkut illuinnartunik pisoqartillugu kommunalbestyrelsi akuerisinnaavaa.
§? 19. Ilaqutariit nalinginnaasumik paarsisartut tassaapput ilaqutariit angerlarsimaffimminni meeqqanik paarsisartut.
Imm. 2. Ilaqutariit paarsisartut paarsinissamik suliassaq nalinginnaasumik ulloq tamaat suliffiginngilaat angerlarsimaffiullu avataani inuussutissarsiutigalugu suliffeqarsinnaallutik.
Nammineq aaqqissuutamik ilaqutariinnut inissiineq
§? 20. Meeqqamut angajoqqaatut oqartussaasuseqartup nammineerluni ilaqutariinnut isumaqatiginnissinnaavoq meeraq imminniitillugulu isumagisarissagaat.
Imm. 2. Meeqqamik inissiisoq inissiinermulluunniit peqataasoq pisussaavoq angajoqqaarsiat atuuttumik paarsinissamik akuersissummik peqarnersut qularnaassallugu. Paarsinissamik akuersissummik tunineqartup piaartumik kommunalbestyrelsi nalunaarfigissavaa, meeraq tiguneqarpat, paarsineq taamaatippat allanngorpalluunniit aammalu ineqarnermut tunngasunik allanngortoqarpat.
Imm. 3. Meeraq nammineq aaqqissuutamik ilaqutariinnut inissinneqarpat angajoqqaatut oqartussaassuseqartup meeqqap pilersorneqarnera tamakkiisumik nammineerluni isumagissavaa.
Kommunalbestyrelsip ilaqutariinnut inissiiviusunut pisussaaffii
§? 21. Ilaqutariit paarsisussat paarsinermi suliassamik sukumiisumik ilitsersorneqartussaapput. Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu aamma nalinginnaasumik paarsisussat angerlarsimaffiup avataanut inissiinermi iliuusissanik pilersaarummik tunngaviusumik peqassapput. Taamatullu sulinermi atugassarititaasut akiliuteqarnissarlu pillugit ilaqutariit paarsisussat kommunalbestyrelsip isumaqatigiissusiorfigissallugit. Ilaqutariit paarsisussat pikkorissarnissamik ingerlaavartumillu nukittorsarneqarnissamik neqeroorfigineqarsinnaapput.
Imm. 2. Ilaqutariit paarsisussat sulineranni pissutsit, aningaasarsiaqarnerat paaqqinninnersiuteqarnerallu pillugit Naalakkersuisut aalajangersaassapput.
Ulloq unnuarlu paaqqinniffiit
§? 22. Meeqqanut angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartussanut pisariaqartunik amerlassusilinnik paaqqinniffinni inissaqartitsinissaq Naalakkersuisut nakkutigissavaat.
Imm. 2. Paaqqinniffiit imm. 1-imi pineqartut pilersinneqarnerini ingerlanneqarnerinilu Naalakkersuisut ataqatigiissaarissapput, aammalu perorsaanermut tunngatillugu ilitsersuissallutik.
Imm. 3. Nuna tamakkerlugu paaqqinniffinni aqutsineq Naalakkersuisut isumagissavaat.
Imm. 4. Paaqqinniffiit pilersinneqarsinnaallutillu ingerlanneqarsinnaapput Naalakkersuisunit, kommunimit ataatsimit arlalinnilluunniit imaluunniit Naalakkersuisut isumaqatigiissuteqarfigisaannit paaqqinniffittut imminut pigisutut.
§? 23. Ulloq unnuarlu paaqqinniffiit pilersinneqarnissaannut, pisatsersornissaannut, siulersorneqarnissaannut ingerlanneqarnissaannullu aammalu paaqqinniffinni perorsaanermik suliaqarnermut malittarisassanik pisariaqarfiisigut Naalakkersuisut aalajangersaassapput.
Imm. 2. Ingerlatsinerup tungaatigut, aningaasaqarnermut perorsaanermullu tunngatillugu ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik Naalakkersuisut nakkutilliissapput.
§? 24. Ulloq unnuarlu paaqqinniffiit inatsisartut peqqussutaanni matumani pineqartut, meeq-qanik paaqqinniffimmut kommunalbestyrelsemit inissikkumaneqartunik tigusinissaminnik pisussaapput, tamatumuuna inissaqartitsigunik aammalu inissiinissaq paaqqinniffiup siunertaanut naapertuuppat. Inissiinissaq pillugu kommuni paaqqinniffillu isumaqatigiinngissuteqarpata, apeqqut Naalakkersuisunut aalajangiiffigisassanngorlugu saqqummiunneqassaaq.
Imm. 2. Ulloq unnuarlu paaqqinniffiup kommunalbestyrelsimik suleqateqarluni isumaginninnermi perorsaanermut tunngasunik allanik suliaqarsinnaanera pillugu Naalakkersuisut aalajangersaasinnaapput, tamatumani ilanngullugu akiliuteqarnissamik aalajangersakkat.
§? 25. Meeqqanut ulloq unnuarlu paaqqinniffinnut inissinneqarsimasunut kommunip akiliutissaa ulloq unnuarlu inissisimaffimmut ataatsimut aningaasanngorlugu naatsorsorneqassaaq.
§? 26. Ulloq unnuarlu paaqqinniffiit ukiumoortumik Naalakkersuisunut nalunaaruteqartassapput. Kingusinnerpaamik Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinneranni Naalakkersuisut ataatsimoortitamik ukiumoortumik Inatsisartunut nalunaaruteqartassapput.
Imm. 2. Ulloq unnuarlu paaqqinniffiit ukiumoortumik nalunaarusiaasa tunniuneqarnissaat, ilusissaa imarisassai il.il. pillugit malittarisassanik erseqqinnerusunik Naalakkersuisut aalajangersaassapput.
Suliniutinik atorunnaarsitsineq
§? 27. ?§ 9 aamma § 10 naapertorlugit suliniutit unissapput suliniuteqarnermi siunertaq anguneqarpat, ilanngullugit iliuuseqarnissamik pilersaarummi anguniakkat anguneqarpata, imaluunniit suliniuteqarneq siunertaminik naammassinnikkunnaarpat.
Imm. 2. Inatsisartut peqqussutaat manna naapertorlugu suliniutit aamma unissapput meeqqap 18-iliinerani. Suliniutit ingerlareersut 18-ileereernermi ingerlaannarsinnaapput, inuusuttoq tamatumunnga akuersippat aammalu iliuuseqarnissamik pilersaarummi anguniakkat aalajangiunneqarsimasut anguneqarnissaat naleqquttumik ilimanaateqarpat.
Imm. 3. Imm. 2 malillugu suliniuteqarneq unippat, kommunalbestyrelsip inuusuttoq suleqatigalugu aammalu kingusinnerpaamik angerlarsimaffiup avataanut inissiinerup taamaatinnissaa qaammatinik arfinilinnik sioqqullugu, nassuiassavaa tamatuma kingorna inuusuttoq qanoq tapersersorneqassanersoq.
§? 28. Ilaqutariinni inissiinerup taamaatinnissaa aalajangiunneqartinnagu, ilaqutariit paarsisut oqaaseqartinneqassapput. Meeraq kommunerivitami avataani ilaqutariinnut inissinneqarsimappat, meeqqap kommuni uninngavigisaa oqaaseqartineqassaaq.
Imm. 2. Ulloq unnuarlu paaqqinniffimmiigunnaarnissamik aalajangiisoqartinnagu ulloq unnuarlu paaqqinniffik oqaaseqartinneqassaaq.
Imm. 3. Ulloq unnuarlu paaqqinniffimmit oqaaseqaateqarnermi kommunalbestyrelsip aalajangiunniagaa assortorneqarpat, suliaq §? 34 malillugu Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititamut oqaaseqarfigisassanngorlugu saqqummiunneqassaaq.
§? 29. Angerlarsimaffiup avataanut inissiineq unissanngitsoq kommunalbestyrelsi aalajangiisinnaavoq tamanna meeqqap pisariaqartitaanut akerliuppat. Tamatuminnga naliliinermi pi-ngaartinneqassaaq inissiinerup nalaani meeqqap ikiorserneqarnissamik periarfissai tamakkiisumik atorluarneqarnersut. Tamanna aamma atuuppoq angajoqqaatut oqartussaassuseqartoq akuersiseqqaarlugu meeraq angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarsimappat.
§? 30. Angerlarsimaffiup avataanut inissiinerup taamaatinnissaanik aalajangerneq Naalakkersuisunut nalunaarutigineqassaaq ullut arfineq-pingasut qaangiutsinnagit.
Inissiinermi
§? 31. Kommunalbestyrelsip inissinneqarfissaq aalajangigassaraa aammalu meeqqap paarineqarnera, perorsarneqarnera ilinniartitaaneralu isumagissallugu kiisalu allatigut meeqqamut namminermut tunngasut pisariaqarfiisigut aalajangiiffigissalugit.
Imm. 2. Kalaallit Nunaanni inissiinissamik periarfissaarussimappat Naalakkersuisut akuersinerisigut Kalaallit Nunaata avataanut inissiisoqarsinnaavoq.
§? 32. Inissiinerup atuunnerani kommunalbestyrelsip inissiivimmik attaveqarnermigut meeqqamut tunngassuteqartut malinnaavigissavai aammalu inissiiviup, katsorsaanerup assigisaasaluunniit allanngornissaa pisariaqarpat aalajangiissalluni.
Imm. 2. Inummik, paaqqinniffimmik imaluunniit peqatigiiffimmik akuerisaasimasumik §? 36 malillugu meeqqamik ulluinnarni isumaginninnissamik kommunalbestyrelsi piginnaatitsisinnaavoq. Meeraq ulloq unnuarlu paaqqinniffimmut inissinneqarsimappat pisortaasoq ulluinnarni isumaginnittuussaaq.
§? 33. Meeqqap angajoqqaallu akornanni attaveqaqatigiittuarnissaq meeqqamut ulluinnarni isumaginnittoq suleqatigalugu kommunalbestyrelsip isumagissavaa. Angerlarsimaffimmut utertitsinissap aqqutissiuunnissaa sulissutigineqassaaq, tamanna meeqqap ineriartornerata ingerlaannarnissaanut peqqinnissaanullu akerliunngippat.
Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaq
§? 34. Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititami ilaasortaapput inatsisileritooq, tarnit pissusaannik immikkut ilisimasalik, isumaginninnermi siunnersorti, isumaginninnermi perorsaasoq aamma meeqqerisoq.
Imm. 2. Ataatsimiititaq ukiunut sisamakkaartunut Naalakkersuisut pilersissavaat, siullermik peqqussutip matuma atuutilerneranit aallartittumik. Ilaasortaq ataatsimiititap piffissaq atuuffissaata ingerlanerani soraarpat, ilaasortassamik nutaamik ataatsimiititap piffissaq atuuffissaata sinneranut atuuttussamik Naalakkersuisut toqqaassapput.
Imm. 3 Ataatsimiititaq iluminni siulittaasumik siulittaasumullu tullersortimik toqqaalluni nammineq inissitsitissaaq.
Imm. 4 Ataatsimiititap suliassaraa meeqqap ulloq unnuarlu paaqqinniffimmit angerlartinneqarneranut atatillugu, tak. §? 28, imm. 3 suliani oqaaseqaateqarnissaq.
Imm. 5 Naalakkersuisut ataatsimiititap suleriaasissaa suliarissavaat, allattoqarfeqarneq isumagissallugu aammalu aningaasartuutit ataatsimiititap ataatsimiinneranut tunngasuteqartut aningaasartuutigissallugit.
Suliniutit allat - misileraanerit
§? 35. Kommunalbestyrelsip qinnuteqarneratigut suliniutinik allaanerusunik pilersitsinissaq Naalakkersuisut akuerisinnaavaat, ilanngullugit misileraanerit aammalu meeqqanut inuusuttunullu isumaginninnikkut perorsaanermi neqeroorutit immikkut ittut.
Imm. 2. Suliniutit imm. 1-imi taaneqartut Naalakkersuisut nakkutigissavaat.
Peqatigiiffinnik akuerinninneq
§? 36. Meeqqanut inuusuttunullu sullissinerup iluani atugassarititaasussatut erseqqinnerusumik aalajangersakkat malillugit peqatigiiffiit suliffimmik ingerlatsinissaat Naalakkersuisut akuerisinnaavaat.
Aningaasalersuineq
§? 37. Inatsisartut peqqussutaat manna malillugu meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiinissamut aningaasartuutit kommuninit aningaasartuutigineqassapput.
Imm. 2. ?§ 11 malillugu illersuisoqarnermut aningaasartuutit Nunatta Karsianit aningaasartuutigineqassapput.
Imm. 3. Paaqqinnittarfiit sananerinut ingerlatinnerinullu aningaasartuutinut Naalakkersuisut tapiissuteqarsinnaapput.
Angajoqqaat akiliuteqarnerat
§? 38. Kommunalbestyrelsip meeraq angerlarsimaffiup avataanut inissikkuniuk inissiinermi kommunip aningaasartuutai angajoqqaanut tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit akiligassanngortissavai.
Imm. 2. Pissutsit taamaattariaqartippassuk, kommunalbestyrelsip angajoqqaat akiliisinngitsoorsinnaavai imaluunniit akiligassaat isumakkeerinnissutigisinnaallugit.
Imm. 3. Angajoqqaat aningaasaqarnikkut atugarisaat annertuumik allanngorsimappata kommunalbestyrelsip akiliinissamik aalajangiineq allanngortissinnaavaa.
Imm. 4. Angajoqqaat akiliutissaasa amerlassusissaat pillugit Naalakkersuisut aalajangersaassapput.
Naammagittaalliuuteqarneq
§? 39. §§?? 9 - 10, §? 17, §? 29 aamma §? 38 malillugit aalajangiinerit isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni aalajangersakkat tunngavigalugit Isumaginninnermut Naammagittaalliuuteqartarfimmut naammagittaalliuutigineqarsinnaapput.
Pineqaatissiinissamik aalajangersakkat
§? 40. Kinaluunniit inatsisartut peqqussutaata matuma atortinneqarnerani peqataasoq pisortanik sullissitilluni suliffeqartilluniluunniit pinerluttulerinermi inatsimmi pinerluutit pillugit malittarisassat malillugit akisussaaffeqarpoq suliffik qinigaanikkut pigaluarpalluunniit.
Atortuulersitsineq ikaarsaariarnermilu aalajangersakkat
§? 41. Inatsisartut peqqussutaat manna atortuulerpoq ulloq 1. juli 2003.
Imm. 2. Peqatigisaanik Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 30. oktober 1992-imeersoq atorunnaarpoq.
Imm. 3. Maleruagassat Inatsisartut peqqussutaat nr. 9, 30. oktober 1992-imeersoq tunngavigalugu aalajangersarneqarsimasut atuutiinnassapput, Inatsisartut peqqussutaat manna imaluunniit Inatsisartut peqqussutaat allat tunngavigalugit maleruagassanik aalajangersaanikkut taarserneqarnissaasa imaluunniit atorunnaarsinneqarnissaasa tungaanut.
Namminersornerullutik oqartussat, ulloq yy.zz 2003
Hans Enoksen / Ruth Heilmann
Upernaakkut ataatsimiinneq 2003
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat
Inatsisartut Inatsisissaattut siunnersuutit - allannguutissallu Naalakkersuisunit
Aappassaaneerneqarneranut allannguutissatut siunnersuut
Isumaliutissiissut-aappassaaneerneqarnera
Partiit oqaaseqaataat(Kattusseqatigiit)-1
Partiit oqaaseqaataat(Demokraatit)-1
Partiit oqaaseqaataat(Siumut)-1