Samling

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge

Afgivet til forslagets 2. behandling

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Ellen Christoffersen, Atassut, formand

Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut, næstformand

Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut

Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne

Landstingssuppleant Kiistat Isaksen, Siumut

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg har efter 1. behandlingen under FM 2003 gennemgået forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge og har følgende bemærkninger.

Høringssvar

Udvalget har til brug for udvalgsbehandlingen af nærværende forslag indhentet kopi af afgivne høringssvar.

Spørgsmål

Udvalget har til brug for udvalgets behandling af forslaget anmodet Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed og Landsstyremedlemmet for Finanser om at besvare en række spørgsmål. Kopi af udvalgets spørgsmål og Landsstyremedlemmernes besvarelser er vedlagt nærværende betænkning som bilag 1 - 7.

Samråd

Udvalget har endvidere som led i udvalgets behandling af forslaget haft Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed i samråd. Kopi af samrådsindkaldelsen og Landsstyremedlemmets talepapir er vedlagt nærværende betænkning som bilag 8 - 10.

Forslagets tekniske udformning.

Udvalget har fra Landstingets Lovtekniske Funktion modtaget et notat vedrørende mangler og uhensigtsmæssigheder i forslaget. Notatet er vedlagt nærværende betænkning som bilag 11.

Forslagets indhold

Baggrunden for forslag til ny Landstingsforordning om hjælp til børn og unge er anbefalinger fra Socialreformkommissionens betænkning fra 1997 samt debatter og beslutninger i Landstinget om børn og unge. Både den nuværende forordning og dette forslag tager sigte på børn og unge med særlige behov. I forslaget er der taget højde for, at også børn og unge med vidtgående handicap kan have sociale eller psykiske problemer. Forordningsforslaget om hjælp til børn og unge suppleres således med Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.

Under FM 2001 vedtog Landstinget, at hjælp, der ydes med hjemmel i Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, skal hvile på et behovsprincip i stedet for det nuværende ‘mindsteindgrebsprincip’. ‘Behovsprincippet’ er grundlaget i ændringsforslaget om hjælp til børn og unge. Det betyder, at forældrenes rettigheder som forældre ikke står forrest, men at man tager udgangspunkt i barnet eller den unges behov for en tryg opvækst. Dette kommer til udtryk i, at der skal sættes ind på et tidligt tidspunkt i børnefamilier med sociale problemer. En tidlig indgriben kan være medvirkende til at forebygge, at problemerne i en børnefamilie ikke vokser og samtidig bevirke, at behovet for behandlingsanbringelse på sigt mindskes.

De nye elementer i forordningsforslaget er etablering af kommunale professionelle plejefamilier, nedsættelse af et børnesagkyndigt udvalg samt skærpelse af kommunernes pligt til at udarbejde handleplaner for tiltag i hjemmet. Disse handleplaner skal udarbejdes ved anbringelser og indeholde en præcisering af formålet, samt ved ophøret af anbringelsen (efterværn), så der tages hånd om barnets eller den unges fremtid. Endvidere er det præciseret, at kommunen skal yde en særlig indsats til gravide kvinder, hvis børn er i risikogruppe. Ydermere ønskes den øvre grænse på 20 år for mulighed for at få hjælp ophævet, da det må afhænge af en konkret vurdering af den unges behov, om der skal tilbydes hjælp. Endelig lægges der i forslaget op til et nært samarbejde mellem de forskellige instanser, idet et struktureret samarbejde vil bane vej for en mere koordineret sagsbehandling.

Selvom forordningen sætter barnets basale behov i fokus, skal der stadig tages højde for familiens samlede behov, og at familien får tilbudt behandlingstilbud. Men dette skal ikke overskygge barnets individuelle behov - og at barnet sættes i centrum.

Landstingets Familie- og Sundhedsudvalgs bemærkninger

Udvalget støtter principperne i forslaget:

Udvalgets bemærkninger til selve lovteksten

Da et barns udviklingsmuligheder i høj grad afhænger af tiden under graviditeten og efter fødslen, anser udvalget det som en positiv nyskabelse, at der ifølge § 2, stk. 2 sker bevågenhed omkring unge gravide kvinder, hvis børn er i risikogruppe.

Mht. til § 4 er udvalget positiv overfor, at kommunernes tilsynsforpligtelse omfatter alle forhold, der har betydning for børn og unges livsbetingelser på lokalområdet, og at underretningsforpligtelsen i den nye forordning omkring fraflytnings- og tilflytningskommunen er blevet strammet op.

Mht. § 5, stk. 1 vil udvalget bede Landsstyret om at tydeliggøre den grønlandske version. Dette kunne gøres ved at bruge følgende formulering: "Inuk kinaluunniit meeqqamik paarinerlunneqartumik imaluunniit inuunermini peqqissusaa ineriartorneraluunniit navianartorsiortinneqarluni atugaqartinneqartumik ilisimasaqalersoq kommunalbestyrelsimut nalunaaruteqarnissaminut pisussaatitaavoq."

Udvalget ønsker, at forældrene til et barn, der i henhold til forslagets § 6, stk. 4 undersøges under ophold på en institution eller ved indlæggelse på sygehus, har ret til at påklage det Sociale Ankenævn, hvis de ikke samtykker om deres barns undersøgelse, jf. udvalgets bemærkninger til forslagets § 39.

Mht. § 9, stk. 2, nr. 9 har udvalget med tilfredshed noteret sig svaret fra Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, jf. bilag 6, hvor Landsstyremedlemmet præciserer, at efterskolerne i Danmark ikke skal forstås som en mulighed for anbringelse af unge. Bestemmelsen skaber hjemmel for økonomisk støtte til forældre, og betingelsen er, at en elev opfylder de eksisterende kriterier for optagelse i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 21. februar 1997 om tilskud til efterskoleophold.

Mht. anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, er direktøren for Socialdirektoratet i den gældende forordning i § 18, stk. 2 pålagt at iværksætte foreløbige foranstaltninger, hvis socialudvalget af f.eks. tidsmæssige årsager ikke kan opfylde dem. Sagen skal inden for 14 dage forelægges det sociale ankenævn. Udvalget undrer sig over, at denne bestemmelse ikke er med i forslaget, da det er til barnets bedste, at der er en sådan bestemmelse. Udvalget anmoder Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om en begrundelse herfor, således at udvalget inden forslagets 3. behandling kan vurdere dette.

Udvalget er tilfreds med, at Landsstyremedlemmet i forbindelse med § 10, stk. 2 har lovet at fremsætte ændringsforslag i overensstemmelse med Landstingets Lovtekniske Funktions anbefalinger, jf. bilag 2 og 11.

Mht. § 13 og § 30 har Landsstyremedlemmet informeret udvalget om, at det er kommunernes rapporteringer om et barns anbringelse eller ophør af anbringelse, der bliver refereret til, jf. bilag 2. Udvalget ønsker, at Landsstyret sikrer, at Landsstyret modtager kommunernes rapporteringer, fordi det er nødvendigt for Landsstyret og Landstinget med løbende rapporteringer for at følge med i udviklingen inden for børne- og ungeområdet. Udvalget ser frem til, at indberetningsprocedurerne forbedres i forbindelse med Landsstyrets udarbejdelse af en bekendtgørelse og vejledning til forordningen.

Mht. § 14 står der, at hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anbringelse af et barn uden for hjemmet, skal der udarbejdes en handleplan. Dette er også et krav i den gældende forordning. Udvalget er dog bekendt med, at der kun udarbejdes handleplaner i ganske få tilfælde. Udvalget vil derfor udtrykke vigtigheden af, at Landsstyret giver kommunalbestyrelserne nogle retningslinier, som kan lette kommunernes udarbejdelse af handleplanerne. Det er vigtigt, at der udarbejdes en handleplan for et barns behandling, således at sagsbehandlere og forældre har et udgangspunkt og nogle klarlagte mål at arbejde henimod, og således at barnets retstilstand sikres.

Udvalget foreslår, at Landsstyret i forbindelse med udarbejdelsen af en bekendtgørelse for forordningen sikrer, at der inden udpegning af en personlig rådgiver indhentes en straffeattest for den personlige rådgiver.

Udvalget har med tilfredshed noteret sig, at alle almindelige plejefamilier får tilskud til tøj- og lommepenge efter forordningens ikrafttrædelse, uanset om et barn er kommet i familiepleje før eller efter forordningens ikrafttrædelsesdato.

Mht. § 18 om de professionelle plejefamilier har udvalget bedt Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om en afklaring af hvilke børn og unge, de professionelle plejefamilier skal tage sig af. Til samrådet oplyste Landsstyremedlemmet: "Det er hensigten med bestemmelsen, at de professionelle plejefamilier skal kunne aflaste døgninstitutionerne på den måde, at de mindst behandlingskrævende børn skal anbringes i professionel familiepleje" (jf. bilag 9). Til samrådet påpegede udvalget over for Landsstyremedlemmet, at det ikke fremgår klart af forordningsforslaget, at de professionelle plejefamilier skal tage sig af de mindst behandlingskrævende børn og unge. Landsstyremedlemmet lovede at tage dette til efterretning, og udvalget bad derfor efterfølgende Landsstyremedlemmet om en afklaring skriftligt (jf. bilag 3). I dette svar skriver Landsstyremedlemmet: "Det er ikke Landsstyrets hensigt, at de professionelle plejefamilier skal tage sig af de mindst behandlingskrævende børn og unge" (jf. bilag 4). Udvalget vil derfor anmode Landsstyret om, at det i ændringsforslaget præciseres, hvilke børn de professionelle plejefamilier skal tage sig af.

Udvalget mener, at i forbindelse med de professionelle plejefamilier bør det nævnes, at målet er, at barnet skal kunne vende tilbage til sin egen familie, medmindre hensynet til barnets videre udvikling og sundhed taler imod det. Endvidere bør det tilføjes i forslagets § 21, at professionelle plejefamilier har ret til at blive tilbudt kurser og modtage løbende supervision, og at dette ikke kun er en mulighed. Udvalget forventer, at Landsstyret vil tilføje dette i ændringsforslaget, eftersom Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed til samrådet meddelte: "Landsstyret er i henhold til forordningsforslaget forpligtet til at finde relevante kurser for plejefamilier, således at de får pædagogiske redskaber til fornyelse og forståelse for omsorgen og plejen for børn og unge" (jf. bilag 9).

Mht. § 22 vil udvalget udtrykke vigtigheden af, at børn og unge bliver anbragt på institutioner, som kan opfylde de enkelte børn og unges behov. Selvom forordningen lægger op til en fleksibel ordning for anbringelse af børn og unge uden for hjemmet, skal der arbejdes henimod at undgå fejlanbringelser. Udvalget vil derfor gerne udtrykke ønske om, at Landsstyret sikrer, at kvaliteten af visitationerne højnes, således at fejlanbringelser af børn og unge undgås.

Mht. § 28, stk. 1 har udvalget på baggrund af notatet fra Landstingets Lovtekniske Funktion bedt Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed om at overveje at omformulere "Inden der træffes beslutning om at en anbringelse i familiepleje skal ophøre..." til "Inden kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at en anbringelse i familiepleje skal ophøre...". Landsstyremedlemmet har ikke imødekommet udvalgets ønske. Udvalget vil dog atter udtrykke ønske om, at det i ændringsforslaget bliver understreget, hvem der skal træffe beslutning.

Mht. § 34 hilser udvalget etableringen af det centrale børnesagkyndige udvalg velkommen og finder dette udvalgs arbejdsopgaver veldefinerede i forslaget. Udvalget støtter, at det børnesagkyndige udvalg har vidtgående kompetence. Dog mener udvalget, at det bør fremgå af selve lovteksten i § 34, at det centrale børnesagkyndige udvalg har vetoret i sager, hvor der er uenighed mellem en kommune og en institution om hjemgivelse af et barn. Da det centrale børnesagkyndige udvalg har så vidtgående en kompetence ønsker udvalget, at Landsstyret tilføjer dette i lovteksten til § 34 i ændringsforslaget. Mht. repræsentanterne i det børnesagkyndige udvalg, savner Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg en repræsentant fra skolevæsenet. Dette fremkom også som et ønske i høringssvaret fra et tidligere medlem af arbejdsgruppen for Atuarfitsialak. Udvalget ønsker en sådan repræsentant fra skolevæsenet i det børnesagkyndige udvalg for at fremhæve tværfaglighed, og fordi en lærer har en særlig indsigt og viden om børns liv. Endvidere finder udvalget det vigtigt, at der er en jurist fra Rigsombudsmandsinstitutionen repræsenteret i det børnesagkyndige udvalg. Da Landsstyremedlemmet også finder dette oplagt, jf. bilag 9, forventer udvalget, at Landsstyret vil rette fornyet henvendelse til Rigsombudsmandsinstitutionen. I håb om at de udpeger en jurist, forventer udvalget, at dette bliver tilføjet i et ændringsforslag.

Udvalget mener, at det bør fremgå af § 34, stk. 4, at det centrale børnesagkyndige udvalg afgiver udtalelser i sager om udskrivelse af et barn fra en døgninstitution og fra professionelle plejefamilier.

I § 38 om forældrebetalingen, savner udvalget en definition af hvilke omstændigheder, der kan fritage forældrene for betaling. Til samrådet oplyste Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed, at Landsstyret udarbejder en vejledning om, hvornår forældre kan fritages for betaling. Udvalget vil gerne udtrykke sit ønske om, at der i vejledningen fremgår nogle klare kriterier for, hvornår forældre kan fritages for betaling.

Da udvalget har savnet oplysninger om, hvordan drift og ansvar omkring døgninstitutionerne deles mellem kommunerne og Hjemmestyret, har udvalget anmodet om en redegørelse herfor fra Landsstyremedlemmet for Finanser, jf. bilag 5. Landsstyremedlemmet oplyser, jf. bilag 6, at det er Landsstyret, som driver døgninstitutionerne, og kommunerne der betaler udgifterne ved driften. Landsstyret har ikke planer om at ændre fordelingen af drift og ansvar på døgninstitutionerne. Det daværende Landstings Social- og Arbejdsmarkedsudvalg og Finansudvalg samt det nuværende Familie og Sundhedsudvalg har påpeget, at de mindrebemidlede kommuner bør sikres støtte, således at der ikke sker overgreb på barnets basale rettigheder, og at disse rettigheder ikke forringes pga. manglende økonomisk formåen. Udvalget er derfor tilfreds med svaret fra Landsstyremedlemmet for Finanser om, at Landsstyret er indstillet på at indgå en forhandling med KANUKOKA om en ordning, hvor de mindrebemidlede kommuner kan sikres bedre støtte.

I tillægsaftalen om bloktilskud for budgetåret 2003, jf. bilag 7, var kommunernes merudgifter fastsat til 15,9 mio. kr. i forbindelse med, at forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge skulle træde i kraft pr. 1. januar 2003. Forslaget foreslås ikraftsat pr. 1. juli 2003, og dette korrigeres i forhold til den forkortede tidsperiode til 7.927.000 kr. i 2003. Udvalget forudsætter, at den forhøjelse af bloktilskuddet til kommunerne, som skyldes ændring i forordningsforslagets ikrafttrædelsesdato på 7.927.000 kr. bliver brugt til forbedringer for børn og unges vilkår.

Mht. § 39 mener udvalget, at det bør tilføjes, at beslutninger, som er truffet efter § 6, stk. 4 kan påklages til Det Sociale Ankenævn. Udvalget mener, at også forældrene skal have ret til at anke.

Udvalgets bemærkninger til de almindelige bemærkninger

Udvalget vil gøre Landsstyret opmærksom på, at der i bemærkningerne til § 34, 3. afsnit er en henvisning i den danske version af forslaget til § 29, stk. 3. § 29, stk. 3 eksisterer imidlertid ikke i forslaget. Udvalget forventer, at Landsstyret ved forslagets 2. behandling redegør for denne fejlhenvisning.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne har endvidere følgende bemærkninger til selve lovteksten, til de almindelige bemærkninger og til bemærkninger til de enkelte bestemmelser

I § 2, stk. 3 og § 6, stk. 1 mener et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, at det bør præciseres, at her er tale om børn og unge med fysisk, psykisk eller social nedsat funktionsevne. Ved at tilføje ordet social anlægges der et helhedssyn på barnet. Dette helhedssyn er også benyttet i forordninger inden for skolevæsenet, jf. Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, § 2, stk. 1, nr. 2. Et flertal i udvalget bestående af Siumut og Atassut mener, at i og med at der anlægges et helhedssyn på barnet i lovbemærkningerne til § 2, 3. afsnit, behøves det ikke fremgå af selve lovteksten.

Mht. § 5, stk. 2 har udvalget gjort Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed opmærksom på, at det ikke fremgår af lovbemærkningerne, i hvilket omfang overtrædelse af den skærpede underretningspligt er forbundet med ansvar efter kriminallovens regler, i kraft af forslagets § 40. Ud fra Landsstyremedlemmets svar, jf. bilag 2, er det blevet præciseret, at den skærpede underretningspligt kun er gældende i forhold til oplysninger, som den ansatte eller folkevalgte er blevet bekendt med i embeds medfør. For at få dette præciseret i selve lovteksten foreslår et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne, at § 5, stk. 2 bliver formuleret i overensstemmelse med Landstingets Lovtekniske Funktions forslag, jf. bilag 11, side 1-2.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne ønsker, at begrebet "familie" bliver defineret. Ovennævnte mindretal foreslår, at der i § 7, stk. 2 henvises til FN’s Børnekonvention, artikel 5. Her står,at landene skal respektere forældres eller hvor det er hensigtsmæssigt medlemmer af den udvidede families ansvar for at give barnet den vejledning, som er mest hensigtsmæssig for dets evner og udvikling. Et mindretal i udvalget betående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne mener, at begrebet ‘extended family’ (udvidede familie) er relevant at bruge i en grønlandsk kontekst, netop fordi familierelationerne i Grønland fortsat er knyttet til medlemmer af den udvidede familie og ikke kun til medlemmer af kernefamilien.

I 2001 blev ‘Videncenter om børn og unge’ oprettet. Formålet med dette er at opbygge et dokumentationscenter, hvortil eksisterende viden om børn og unges vilkår i Grønland indsamles og systematiseres. Dvs. at der opsamles oplysninger med udgangspunkt i barnet, f.eks. familiemæssige-, sociale, sundheds-, skole- og boligmæssige forhold. Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne ønsker, at forordningen sikrer lovhjemmel til videncenteret ved at lave et regelsæt i forordningsforslaget, hvor videncenterets formål og forvaltning bliver fastslået.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne ønsker, at Landsstyret redegør for forholdene mellem forslagets § 9, stk. 2, nr. 9 og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 21. februar 1997 om tilskud til efterskoleophold § 1, stk. 2, nr. 3 med henblik på at klarlægge, hvorvidt eleven skal være fyldt 15 år eller have afsluttet 11. klasse inden opholdets start.

Mht. § 10, er bestemmelsen formuleret således, at Landsstyret ikke i sig selv forpligter kommunen til at gribe til handling og foretage anbringelse uden samtykke, men at kommunen kan handle. Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed har meddelt udvalget, jf. bilag 2, at "det aldrig har været Landsstyrets hensigt at pålægge kommunen handlepligt. Det er op til kommunen i den enkelte sag at vurdere hvilken hjælpeforanstaltning, der skal iværksættes". Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne finder det kritisk, at man ikke forpligter kommunerne til at foretage tvangsanbringelse i tilfælde, hvor der af nærmere bestemte årsager er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, og hvor samtykke til anbringelse uden for hjemmet ikke har kunnet opnås.

Mht. § 18 om de professionelle plejefamilier er der modtaget uoverensstemmende oplysninger fra Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed. Til samrådet oplyste Landsstyremedlemmet: "Det er hensigten med bestemmelsen, at de professionelle plejefamilier skal kunne aflaste døgninstitutionerne på den måde, at de mindst behandlingskrævende børn skal anbringes i professionel familiepleje" (jf. bilag 9). Til samrådet påpegede udvalget over for Landsstyremedlemmet, at det ikke fremgår klart af forordningsforslaget, at de professionelle plejefamilier skal tage sig af de mindst behandlingskrævende børn og unge. Landsstyremedlemmet lovede at tage dette til efterretning, og udvalget bad derfor efterfølgende Landsstyremedlemmet om en afklaring skriftligt (jf. bilag 3). I dette svar skriver Landsstyremedlemmet: "Det er ikke Landsstyrets hensigt, at de professionelle plejefamilier skal tage sig af de mindst behandlingskrævende børn og unge" (jf. bilag 4). Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne vil derfor anmode Landsstyret om, at det i ændringsforslaget præciseres, hvilke børn de professionelle plejefamilier skal tage sig af.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne mener, at det er mest hensigtsmæssigt mht. § 29 at stille samme krav til (tvungen) opretholdelse af en anbringelse uden for hjemmet som til en tvangsfjernelse. Det bør herved også tages i betragtning, at forældremyndighedsindehaverens incitament til at gå med til en frivillig anbringelse af barnet uden for hjemmet mindskes, hvis kravene til (tvungen) opretholdelse af en anbringelse uden for hjemmet gøres lempeligere end kravene til tvangsfjernelse. Derfor vil ovennævnte mindretal foreslå, at § 29, 1. pkt. formuleres i henhold til anbefalinger fra Landstingets Lovtekniske Funktion, jf. bilag 11.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne mener, at der bør tilføjes en § 36, stk. 2 med ordlyden: "Landsstyret fører tilsyn med de i stk. 1 nævnte anerkendte foreninger". Ved at tilføje dette, sikres det, at der føres tilsyn med foreningerne.

Til de generelle bemærkninger, til side 4, 1. afsnit, savner et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne en fuldstændig angivelse af, hvem der har haft forslaget til høring. Ved at tilføje dette ville de almindelige bemærkninger opfylde de krav, som fremgår af Landsstyrets Sekretariats Lovkontors vejledning om udarbejdelse af landstingslove, -forordninger og bekendtgørelser. Ovennævnte mindretal vil anmode Landsstyret om at oplyse dette under 2. behandlingen.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne mener, at det burde fremgå af lovbemærkningerne til § 5, hvordan de forskellige love om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger supplerer hinanden. Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne vil anmode Landsstyret om at redegøre for dette under 2. behandlingen.

Udvalgets opfordringer til Landsstyret

Udvalget mener, at samarbejdsaftaler mellem kommuner og politi skal fremmes. SSPK er et godt eksempel på, at samarbejde mellem politi og kommune er gavnligt for alle parter. Udvalget har over for Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed udtrykt ønske om, at det ville være optimalt, hvis politiet bliver forpligtet til at underrette kommunalbestyrelsen, når de bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp. Landsstyremedlemmet er enig med udvalget i dette, jf. bilag 2, men henviser til, at politiet er underlagt Rigsmyndigheden. Udvalget vil hermed opfordre Landsstyret til at rette henvendelse til politiet og de danske myndigheder om samarbejde.

I forbindelse med ikrafttrædelsen af forordningsforslaget ønsker udvalget, at der kommer en borgeroplysning vedr. lovgivningen om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet i mere end 2 måneder, jf. § 20. Udvalget har kendskab til, at der forekommer mange uformelle flytninger af børn og unge i mere end 2 måneder, uden at indehaveren af forældremyndigheden ved, at der i disse tilfælde skal indgås en plejetilladelse. Udvalget formoder, at man ved at lave en informationskampagne vil kunne mindske antallet af uformelle flytninger uden indgåelse af plejetilladelse. Derfor vil udvalget opfordre Landsstyret til at igangsætte en sådan kampagne.

Opfordringer til Landsstyret fra et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne

I forslagets § 2 står der, at der tidligt skal ske en målrettet indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særligt behov for støtte. Hvis forordningen skal leve op til intentionerne, forudsætter det en styrkelse af det sociale forebyggende og behandlende arbejde i den kommunale sociale sektor. Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne mener, at der er behov for at ansætte flere psykologer, ergoterapeuter, tale- og hørepædagoger, sagsbehandlere m.fl, samt at alle faggrupper inden for socialforsorgen skal tildeles bedre redskaber til brug for deres virke. Ovennævnte mindretal vil foreslå Landsstyret, at man forbedrer lønforholdene samt udbyder vedvarende kurser. En mulighed er at udbyde modulopbyggede kurser, hvor der udløses en stigning i løn, hver gang man har færdiggjort et modul, således at man får højere løn, jo mere kompetence man har. Ovennævnte mindretal mener, at der bør ske en omstrukturering i socialforvaltningen, da det socialfaglige personale bruger mere tid på administrativt arbejde end på klienterne.

Mht. § 3 er udvalget tilfreds med, at FN’s konvention om Barnets Rettigheder indgår i forordningen. Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne vil endvidere opfordre Landsstyret til at arbejde henimod, at Grønland rapporterer direkte til FN, og at rapporten fra Grønland til FN også udgives på grønlandsk.

I § 21 står der, at plejefamilierne har krav på at blive sat grundigt ind i plejeopgaven, og at de skal have et eksemplar af handleplanen. Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne finder det ikke realistisk, at der kan blive afsat tid til dette inden den 1. juli 2003, da socialrådgivernes arbejdsbyrde er stor i forvejen. Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed informerede udvalget om, at Landsstyret ikke har til hensigt at lave en overgangsperiode, inden forordningen bliver sat i kraft, jf. bilag 9. Ovennævnte mindretal vil hermed udtrykke ønske om, at dette genovervejes. Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne vil opfordre Landsstyret til, at forordnignen først træder i kraft pr. 1. januar 2004. Man er vidende om, at der skal indledes forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår for professionelle plejefamilier, og at P.I.P. skal deltage i disse forhandlinger. En udsættelse af ikrafttrædelsesdatoen til 1. januar 2004 vil sikre bedre tid til disse forhandlinger, ligesom det vil give kommunerne 7 ½ måned til grundigt at forberede implementeringen af forordningen.

Hele udvalget er dog enige om, at hvis forordningens intentioner skal efterleves, er det vigtigt at afsætte tid og midler til kommunernes sagsbehandlere, inden forordningens ikrafttrædelse.

Udvalgets indstilling af forslaget

Et flertal i udvalget bestående af Siumut og Atassut indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger fra udvalgets flertal.

Et mindretal i udvalget bestående af Inuit Ataqatigiit og Demokraterne indstiller på denne baggrund forslaget til Landstingets vedtagelse i den form forslaget har, når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående anbefalinger fra udvalgets mindretal.

Med disse bemærkninger skal Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg overgive forslaget til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge til 2. behandling.

	Ellen Christoffersen, formand
Enos Lyberth, næstformand		Doris Jakobsen
Asii Chemnitz Narup		Astrid Fleischer Rex

Bilag

Bilag 1: Skriftlige spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Bilag 2: Skriftlig besvarelse til udvalget fra Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Bilag 3: Yderligere spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Bilag 4: Svar på yderligere spørgsmål fra Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Bilag 5: Skriftlige spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Finanser.

Bilag 6: Skriftligt svar fra Landsstyremedlemmet for Finanser.

Bilag 7: Tillægsaftale om bloktiskud for budgetåret 2003 fra Landsstyremedlemmet for Finanser.

Bilag 8: Samrådsindkaldelse til Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed.

Bilag 9: Talepapir fra Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed til samrådet.

Bilag 10: Bilag fra Landsstyremedlemmet i forb. med samrådet: Skema over merudgifter til forordningsforslag til børn og unge.

Bilag 11: Landstingets Lovtekniske Funktions notat til udvalget om Forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

 

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut

siunnersuut

pillugu

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

 

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Ellen Christoffersen, Atassut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit

Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit

Inatsisartuni sinniisussaq Kiistat Isaksen, Siumut

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut UPA 2003-mi siullermeerinerup kingorna misissuataarpaa imalu oqaaseqarfigissallugu.

Tusarniaanermit akissutit

Siunnersuutip matuma ataatsimiititaliami suliarineqarnerani atugassatut tusarniaanermit akissutit assilineqarneri ataatsimiititaliamit piniarneqarsimapput.

Apeqqutit

Ataatsimiititaliap suliarinninnerminut atugassatut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq taamatullu Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq apeqqutinut arlalinnut akissuteqaqqullugit saaffigisimavai. Ataatsimiititaliap apeqqutaasa Naalakkersuisunilu ilaasortat akissutaasa nuutinneri isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussatut 1-imiit 7-imut ilanngunneqarput.

Isumasioqatigiilluni ataatsimeeqatigiinneq

Siunnersuummuttaaq tunngatillugu ataatsimiititaliap suliarinninneranut ilaatillugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq ataatsimiititaliap isumasioqatigalugu ataatsimeeqatigaa. Isumasioqatigiinnissamut aggersaanerup Naalakkersuisunilu ilaasortap oqaatigisaasa nuutinneri isumaliutissiissummut matumunnga ilanngussatut 8-miit 10-tut ilanngunneqarput.

Siunnersuutip ilusiligaanera

Siunnersummuumut amigaatit naapertuutinngitsullu pillugit Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata allakkiaanik ataatsimiititaliaq tigusaqarpoq. Allakkiaq isumaliutissiissummut matumun-nga ilanngussaq 11-itut ilanngunneqarpoq.

Siunnersuutip imarisai

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu peqqussutissatut nutaamik siunnersuuteqarnermut tunngaviupput Isumaginninnermik Iluarsartuusseqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup 1997-imi isumaliutisiissutaani kaammattuutigineqartut Inatsisartunilu meeqqat inuusuttullu pillugit oqallittarnerit aalajangigaasartullu. Peqqussut atuuttoq siunnersuullu manna meeqqanut inuusuttunullu immikkut pisariaqartitalinnut tunngasuuvoq. Siunnersuutikkuttaaq pineqarpoq meeqqat inuusuttullu annertuumik innarluuteqartut inooqataanermi eqqarsartaatsikkullu ajornartorsiuteqarsinnaanerat. Taamaalilluni Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaannik nr. 7, 3. november 1994-imeersumik tapertalerneqarpoq.

UPA 2001-imi Inatsisartut aalajangerput Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu peqqussut tunngavigalugu ikiorsiinerit pisariaqartitsinermik tunngaveqartassasut, maannamutut "minnerpaaffittut iliuusissatut tunngavimmut" taarsiullugu. "Pisariaqartitsinermik tunngavik" meeqqat inuusuttullu ikiorsiivigineqartarnerat pillugu peqqussummut allannguutissatut siunnersuummut tunngaviuvoq. Tamanna ima isumaqarpoq, angajoqqaat angajoqqaatut piginnaatitaaffii pingaarnerpaatinneqanngitsut, meeqqalli inuusuttulluunniit toqqissisimasumik peroriartornermini pisariaqartitai aallaaviussasut. Tamanna ersersinneqassaaq ilaqutariit meerallit inuttut ajornartorsiuteqartut piffissami siusissukkut iliuuseqarfigineqarnerisigut. Siusissumik iliuuseqarneq ilaqutariinni meeralinni ajornartorsiutit amerliartuinnarnissaannik pitsaaliuisitseqataasinnaavoq, tamatumunngalu peqatigitillugu siunissamut tunngatillugu iliuuseqarnermut atatillugu angerlarsimaffiup avataanut inissiisarnissamik pisariaqartitsinerup annikinnerulernissaanik kinguneqarluni.

Peqqussutissatut siunnersuummi nutaartaassapput kommunini inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiaqartitsinermik pilersitsineq, meeqqanut tunngasumik paasisimasalimmik ataatsimiititaliorneq kiisalu angerlarsimaffimmi iliuusissanut pilersaarusiornissamik kommunit pisussaaffilerneqarnissaat. Iliuusissanik pilersaarutit taakku inissiinerni suliarineqartassapput siunertallu erseqqissaatigineqarnerannik imaqassallutik kiisalu inissiinerup atorunnaarnerani (suliniutit atorunnaarneranni malinnaaneq), taamaalilluni meeqqap inuusuttulluunniit siunissaa isumagineqartussanngorlugu. Ilanngulluguttaaq erseqqissarneqarpoq kommune arnanut naartusunut, meeraat aarlerinartorsiortunut, immikkut iliuuseqartassasut.Tamatumalu saniatigut ikiorsiisinnaanermut periarfissamut sivisunerpaamik ukiunik 20-inik killiliisinnaaneq atorunnaarsinneqassasoq kissaatigineqarpoq, inuusuttummi ikiorneqarnissamik pisariaqartitsineranik neqerooruteqarnissaq aalajangersimasumik naliliinermik tunngaveqartussaammat. Siunnersuummittaaq oqartussaasut assigiinngitsut qanimut suleqatigiinnissaat anguniarneqarpoq, ataqatigiissaagaanerusumimmi suliamik suliarinninnissamut aaqqissugaasumik suleqatigiinneq aqqutissiisuusussaammat.

Massa peqqussutissap meeqqap nalinginnaasumik pisariaqartitai sammigaluarai ilaqutariit ataatsimoorlutik pisariaqartitaat naatsorsuutigineqartussaapput, aamma ilaqutariit iliuuseqarfigineqarnissamik neqerooruteqarfigineqarnissaat eqqarsaatigalugu. Tamatumali meeqqap inuttut pisariaqartitai - meeqqallu qitiutinneqarnissaa - taallissanngilai.

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata oqaaseqaatai

Siunnersuummi tunngavigineqartut ataatsimiititaliap isumaqatigai:

Inatsisip oqaasertaanut namminermut ataatsimiititaliap oqaaseqaatai

Meeqqap ineriartornermini periarfissaanut piffissaq naartuffik ernereernerullu kingorna apeqqutaalluinnarmata ataatsimiititaliap pitsaasumik nutaaliornertut isigaa § 2, imm. 2 naapertorlugu arnat inuusuttut naartusut meeraat aarlerinartorsiorsinnaasut eqqumaffigineqassammata.

§ 4-mut tunngatillugu ataatsimiititaliamit pitsaasutut isigineqarpoq najugarisami meeqqat inuusuttullu inuunerminni atugarisaannut tunngasut suulluunniit kommunit nakkutilliisussaaneranniimmat kommunimit nuuffigisamit kommunimut nuuffigisamut tunngasut ilisimatitsissuteqarnissamik pisussaaffiginerat peqqussummi nutaami sukateriffigineqarmata.

§ 5, imm. 1-imut tunngatillugu Naalakkersuisut qinnuigineqarput kalaallisuua erseqqissaatigeqqullugu. Tamanna pisinnaavoq ima oqaasertaliinerup atorneqarneratigut: "Inuk kinaluunniit meeqqamik paarinerlunneqartumik imaluunniit inuunermini peqqissusaa ineriartorneraluunniit navianartorsiortinneqarluni atugaqartinneqartumik ilisimasaqalersoq kommunalbestyrelsimut nalunaaruteqarnissaminut pisusssaatitaavoq."

Ataatsimiititaliap kissaatigaa, siunnersuummi § 6, imm. 4 naapertorlugu meeqqap paaqqinniffimmiinnerani napparsimavimmulluunniit unitsinneqarluni misissorneqarnerani angajoqqaajusut, meeqqamik misissorneqarnera akuerisimanngikkunikku Isumaginninnermut Naammagittaalliuteqartarfimmut naammagittaalliuteqarsinnaasut, tak. siunnersuutip § 39-ianut ataatsimiititaliap o-qaaeqarfiginninnera.

§ 9, imm. 2, nr. 9-mut tunngatillugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup akissutaa ataatsimiititaliap iluarisimaarpaa, tak. ilanngussaq 6, tassani Naalakkersuisuni ilaasortap erseqqissarmagu efterskolit Danmarkimiittut inuusuttunik inissiivissatut periarfissatut isigineqassanngitsut. Aalajangersagaq angajoqqaanut aningaasanik tapersiinissamik periarfissiivoq, piumasaqaatigineqarlunilu efterskolimiinnermi tapiissutisinissamut Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 4, 21. februar 1997-imeersumi piumasaqaatigineqartut atuuttut atuartup eqquutsissimassagai.

Angerlarsimaffiup avataanut inissiineq akuersinermik tunngaveqanngitsoq pineqarpat peqqussummi atuuttumi § 18, imm. 2 malillugu Isumaginninnermi Pisortaqarfimmi pisortaq iliuusiugallartussanik, assersuutigalugu piffissaq pissutigalugu isumaginninnermut ataatsimiititaliap taakku eqquutsissinnaanngippagit, aallartitsinissamik peqqusisinnaavoq. Suliassaq ullut 14-it qaangiutsinnagit isumaginninnermi sulianut naammagittaalliuteqartarfimmut saqqummiunneqassaaq. A-taatsimiititaliap eqqumiigaa aalajangersagaq taanna siunnersuummi ilaanngimmat, meeqqamummi pitsaanerpaajummat taamaattumik aalajangersagaqartoqarnissaa. Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq tamatumunnga tunngavilersuuteqaqqullugu ataatsimiititaliap qinnuigissavaa, taamaalilluni ataatsimiititaliaq pingajussaaneerilinnginnermi tamatuminnga naliliisinnaaqqullugu.

Ataatsimiititaliap iluarisimaarpaa § 10, imm. 2-mut tunngatillugu Naalakkersuisuni ilaasortaq neriorsuuteqarmat Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata kaammattuutaanut naapertuuttumik allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussiumalluni, tak. ilanngussat 2 aamma 11.

§ 13-imut aamma § 30-mut tunngatillugu Naalakkersuisoq ataatsimiititaliamut paasissutissiivoq pineqartoq tassaasoq meeqqap inissinneqarnerata inissiinerulluunniit atorunnaarnerata kommuninit nalunaarutigineqartarnissaa pineqarmat, tak. ilanngussaq 2. Ataatsimiititaliap kissaatigaa kommunit nalunaarusiaasa Naalakkersuisunit tiguneqartarnissaat Naalakkersuisut qulakkiissagaat, meeqqanummi inuusuttunullu tunngasumi ineriartornermik Naalakkersuisut Inatsisartullu ingerlaavartumik nalunaaruteqarfigineqartarnissaat malittarinnissinnaaqqullugit pisariaqarmat. Naalakkersuisut peqqussummut tunngatillugu nalunaarummik ilitsersuummillu suliarinninnissaannut atatillugu nalunaarutiginnittarnermut periusissat pitsaanerulersinneqassammata ataatsimiititaliap qilanaaraa.

§ 14-imi allassimavoq meeraq angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartussanngorlugu kommunalbestyrelse aalajangiippat iliuusissatut pilersaarusiortoqassasoq. Tamanna aamma peqqussummi atuuttumi piumasaqaataavoq. Ataatsimiititalialli ilisimaaraa pisuni ikittuaraannannguani iliuusissatut pilersaarusiortoqartarmat. Taamaammat kommunit iliuusissatut pilersaarusiornerata oqinnerulernissaanut Naalakkersuisut kommunalbestyrelsit najoqqutassaannik tunniussinissaasa pingaartuunera ataatsimiititaliap oqaatigiumavaa. Pingaartuuvoq meeqqap qanoq pineqarnerata iliuusissatut pilersaarusiorneqarsimanissaa, taamaalilluni isumaginninnermi suliaqartut angajoqqaallu aallaavissaqaqqullugit, anguniakkallu erseqqissut angujumallugit sulisinnaaqqullugit, taamaalillunilu meeqqap inatsisitigut illersugaanera qulakkeerlugu.

Ataatsimiititaliap siunnersuutigaa Naalakkersuisut peqqussummut nalunaarummik suliaqarnikkut qulakkiissagaat inummut siunnersortimik toqqaasoqalersinnagu inummut siunnersortimut pineqaatissinneqarsimanermut uppernarsaammik piniartoqartassasoq.

Ataatsimiititaliap iluarisimaarlugu paasivaa peqqussut atortuulersinneqareerpat nalinginnaasumik angajoqqaarsiat tamarmik atisanut aningaasanillu kaasarfimmiussanut tapiissutisisalissasut, peqqussutip ulloq atortuulerfia sioqqullugu kingoqqulluguluunniit meeraq ilaqutariinni angajoqqaarsiaqalerluni inissinneqarsimanersoq apeqqutaatinnagu.

§ 18-imut, inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsianut tunngatillugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq ataatsimiititaliap qinnuigaa meeqqat inuusuttullu sorliit inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat isumagissaneraat qulaajaqqullugu. Isumasioqatigiinnermi Naalakkersuisuni ilaasortaq ilisimatitsivoq: "Aalajangersakkap siunertaraa inuusuutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat ulloq unnuarlu paaqqinniffittut inissiisarfiit ima oqilisaattassagaat, meeqqat iliuuseqarfigineqarnissamik pisariaqartitsinnginnerpaat inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsianut inissinneqartassasut", (tak. ilanngussaq 9). Isumasioqatigiinnermi ataatsimiititaliap Naalakkersuisuni ilaasortamut tikkuaavigaa peqqussutissatut siunnersuummi erseqqissumik allassimanngitsoq inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat meeqqanik inuusuttunillu iliuuseqarfigineqarnissamik pisariaqartitsinnginnerusunik isumaginnittassasut. Naalakkersuisuni ilaasortap neriorsuutigaa tamanna tusaatissatut tiguniarlugu, taamaammallu tamatuma malitsigisaatut ataatsimiititaliap Naalakkersuisuni ilaasortaq qinnuigaa tamatuma allakkakkut qulaajaavigineqarnissaa isumageqqullugu, (tak. ilanngussaq 3). Akissummi tassani Naalakkersuisuni ilaasortaq allappoq: "Naalakkersuisut siunertarinngilaat inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat meeqqat inuusuttullu iliuuseqarfigineqarnissamik pisariaqartitsinnginnerpaat isumaginissaat" (tak. ilanngussaq 4). Taamaammat ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigissavai allannguutissatut siunnersuutikkut erseqqissarneqassasoq meeqqat sorliit inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsianit isumagineqartussaanersut.

Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsianut atatillugu oqaatigineqartariaqartoq anguniagaq tassaammat, meeqqap ineriartorneranut peqqissusianullu tamanna akerliunngippat, meeqqap angajoqqaaminut utersinnaanissaa. Siunnersuutittaaq § 21-iani ilan-ngunneqartariaqarpoq inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat pikkorissarnissamut ingerlaavartumillu ilitsersorneqarnissamut piginnaatitaassasut, tamannalu periarfissaannaassanngitsoq. Ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa tamanna Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuummut ilanngutissagaat, Ilaqutariinnermummi Peqqissutsimullu Naalakkersuisuni ilaasortap isumasioqatigiinnermi nalunaarutigimmagu: "Peqqussutissatut siunnersuut naapertorlugu Naalakkersuisut pisussaaffigaat angajoqqaarsianut naleqquttumik pikkorissarnissanik periarfissarsiuussissallutik, taamaalilluni taakku meeqqanik inuusuttunillu isumassuinerminni isumaginninnerminnilu perorsaanermi sakkussat atorlugit nutartersinnaaqqullugit paasinneqqullugillu" (tak. ilanngussaq 9).

§ 22-imut tunngatillugu ataatsimiititaliap pingaarutilittut oqaatigissavaa, meeqqat inuusuttullu paaqqinniffinnut inissinneqarpata taakku meeqqap inuusuttullu pisariaqartitaat eqquutsittariaqaraat. Peqqussutikkut meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissaannut eqaatsumik aaqqissuussisoqarnissaa anguniarneqaraluarpalluunniit kukkusumik inissiinissat pinngitsoorniarneqarnissaat sulissutigineqartariaqarpoq. Taamaammat ataatsimiititaliap kissaatiginartutut oqaatigiumavaa inissiinissamut naliliisarnerit pitsaassusiata qaffatsinneqarnissaa Naalakkersuisut qulakkiissagaat, taamaalilluni meeqqat inuusuttullu kukkusumik inissinneqartarnis-ssaat pinngitsoorneqarsinnaaqqullugu.

§ 28, imm. 1-imut tunngatillugu Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata allakkiaa tunngavigalugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq ataatsimiititaliap qinnuigaa ima oqaasertaliinerup allatut oqaasertalerneqarnissaa isumaliutigissagaa, "Ilaqutariinni inissiinerup taamaatinnissaa aalajangiunneqartinnagu...". imaalillugu, "ilaqutariinni inissiinerup atorunnaarnissaanik kommunalbestyrelse aalajangiitinnagu...". Ataatsimiititaliap kissaataa Naalakkersuisuni ilaasortap malinngilaa. Taamaakkaluartoq ataatsimiititaliamit kissaatigineqaqqissaaq allannguutissatut siunnersuummi erseqqissarneqassasoq kina aalajangiisussaanersoq.

§ 34-mut tunngatillugu meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliamik pilersitsinissaq ataatsimiititaliap ilassilluarpaa, ataatsimiititaliallu taassuma suliassai suunersut siunnersuummi pitsaasumik nassuiaatigineqartutut nalilerlugu. Meeqaat pillugit paasisimasalittut ataatsimiititaliap annertuumik oqartussaassuseqartuunissaa ataatsimiititaliap ilalerpaa. Ataatsimiititaliarli isumaqarpoq inatsimmi namminermi § 34-imi allassimasariaqartoq, meeqqat pillugit paasisimasalittut ataatsimiititaliaq suliani, kommunip meeqqanullu inissiisarfiup akornanni meeqqamik angerlartitsinissamut tunngatillugu isumaqatigiinngitsoqartillugu, pinngitsoortitsisinnaasut. Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliaq taamatut annertutigisumik oqartussaassuseqarmat ataatsimiititaliap kissaatigaa § 34-imi inatsisit oqaasertaasa allannguutissatut siunnersuutaani taanna Naalakkersuisut ilanngutissagaat. Meeqqat pillugit paasisimasalittut ataatsimiititaliap ilaasortaqartinneqarnissaa pillugu Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaata amigaatigaa atuarfeqarfiup ilaasortaatitaqartussaannginnera. Tamanna aamma kissaatitut saqqummiunneqarpoq Atuarfitsialak pillugu suleqatigiissitaasimasumi ilaasortaasup tusarniaanermut akissutaani. Assigiinngitsunik suliaqartut akuunissaasa erseqqissarneqarnissaa pillugu meeqqat pillugit paasisimasalittut ataatsimiititaliami atuarfeqarfiup taamatut ilaasortaatitaqarnissaa ataatsimiititaliap kissaatigaa, ilinniartitsisummi aamma meeqqap inuunera pillugu immikkut ilisimasaqarlutillu paasisimasaqartuummata. Ataatsimiititaliap ilanngullugu pingaartutut isigaa Naalagaaffiup Sinniisoqarfianit meeqqat pillugit paasisimasalittut ataatsimiititaliami inatsisilerituumik sinniisuutitaqartoqartariaqartoq. Tamannattaaq Naalakkersuisuni ilaasortap tulluartutut isigimmagu, tak. ilanngussaq 9, ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa Naalakkersuisut Naalagaaffiup Sinniisoqarfianut nutaamik saaffiginnissuteqassasut. Taassuma inatsisilerituumik toqqaanissaa neriuutigalugu ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa tamanna allannguutissatut siunnersuummi ilanngunneqassasoq.

Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq § 34, imm. 4-mi allassimasariaqartoq, meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliaq meeqqanut ulloq unnuarlu paaqqinniffimmit aamma inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsianit meeqqamik angerlartitsisoqarnissaa pillugu suliani oqaaseqaateqartassasoq.

§ 38-mi angajoqqaat akiliuteqartarnerannut tunngasumi ataatsimiitaliap amigaatigaa pisuni qanoq ittuni angajoqqaat akiliuteqartinneqartanngissinnaanerat pillugu nassuiaat. Isumasioqatigiinnermi Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup ilisimatitsissutigaa qaqugukkut angajoqqaat akiliuteqartinneqartannginnissaat pillugu Naalakkersuisut ilitsersuummik suliaqarumaartut. Ataatsimiititaliap kissaatigisani oqaatigissavaa, tassalu qaqugukkut angajoqqaat akiliuteqartinneqanngittarnissaannut erseqqissumik tunngavissaqartoqarnissaa ilitsersuummi atuarneqarsinnaassasoq.

Kommunit Namminersornerullutillu Oqartussat akornanni ulloq unnuarlu paaqqinniffiit ingerlatsivigineqarnerisa akisussaaffigineqarnerisalu agguataarneqarneranut tunngatillugu paasissutissanik aataatsimiititaliaq amigaateqarmat, Aningaasarsiornermut Naalakkersuisoq tamatumunnga nassuiaateqaqqullugu ataatsimiititaliap qinnuigaa, tak. ilanngussaq 5. Ilanngussaq 6 naapertorlugu Naallakkersuisuni ilaasortap ilisimatitsissutigaa Naalakkersuisut ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnik ingerlatsisuusut, kommunillu ingerlatsinermut aningaasartuutinik akiliisartuusut. Ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinnik ingerlatsinermut akisussaanermullu agguataarinerup allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut pilersaaruteqanngillat. Siusinnerusukkut Inatsisartut Isumaginninnermut Suliffeqarnermullu Ataatsimiititaliaata aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata kiisalu maannakkut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliap tikkuaaviginikuuaat kommunit aningaasarliortut tapersiivigineqarnissaat qulakkeerneqartariaqartoq, taamaalilluni meeqqap pisariaqartitamigut piginnaatitaaffii innarliivigineqannginniassammata, piginnaatitaaffiillu taakku aningaasatigut akissaqannginneq pissutigalugu ajorseriartinneqannginniassammata. Taamaammat Aningaasarsiornermut Naalakkersuisup akissutaa ataatsimiititaliap iluarisimaarpaa, oqaatigimmagu kommunit akissarliortut pitsaanerusumik tapersiivigineqarnissaat qulakkeeriffiginiarlugu KANUKOKA aaqqissuussinissaq pillugu isumaqatigiinniuteqarfigiumallugu piareersimagami.

Ukiumut missingersuusiorfiusumut 2003-mut ataatsimoortumik tapiissuteqarnissat pillugit ilassutitut isumaqatigiissummi, tak. ilanngussaq 7, Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut ulloq 1. januar 2003 atuutilersinneqartussaammat kommunit aningaasartuuteqarnerussutissaat 15,9 mio.kr.-inut aalajangerneqarput. Siunnersuut ulloq 1. juli 2003 atuutilersussatut siunnersuutigineqarpoq, taannalu piffissamut sivikillisamut tunngatillugu 2003-mi 7.927.000 kr.-iusussatut iluarsiivigineqassaaq. Ataatsimiititaliap tunngavissaatippaa kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit qaffaavigineqarnissaat peqqussutissatut siunnersuutip ulloq atuutilerfissaata allanngortinneqarnera pissutigalugu 7.927.000 kr. meeqqat inuusuttullu atugarisaasa pitsaanerulersinneqarnissaannut atorneqassasut.

§ 39-imut tunngatillugu ataatsimiititaliaq isumaqarpoq ilanngunneqartariaqartoq, aalajangiiinerit § 6, imm. 4 malillugu aalajangerneqartut Isumaginninnermut Naammagittaalliuteqartarfimmut naammagittaalliutigineqarsinnaasut. Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq aamma angajoqqaat naammagittaalliornissamut piginnaatitaasariaqartut.

Ataatsimiititaliap nalinginnaasumik nassuiaatinut oqaaseqaatai

Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut erseqqissaatigissavaa § 34, immikkoortut pingajuannut nassuiaatit qallunaatuuini § 29, imm. 3-mut innersuussisoqarmat. Siunnersuummili § 29, imm. 3-qanngilaq. Ataatsimiititaliap naatsorsuutigaa siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani taamatut kukkusumik innersuussineq Naalakkersuisut nassuiaatigissagaat.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersoq Demokraatineersorlu inatsisip oqaasertaanut namminernut, nalinginnaasumik nassuiaatinut aalajangersakkanullu ataasiakkaanut nassuiaatinut ataasiakkaanut ima oqaaseqarfiginnissapput:

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersoq Demokraatineersorlu isumaqarput § 2, imm. 3-mi aamma § 6, imm. 1-imi erseqqissarneqartariaqartoq pineqartut tassaammata meeqqat inuusuttullu timimikkut, eqqarsartaatsimikkut piginnaanikillisimasut inooqataanermiluunniit ajornartorsiuteqartut. Oqaatsit inooqataanermi ajornartorsiuteqartut ilanngunneqarneratigut meeraq ataatsimut tamaat isiginiarneqarpoq. Taamatut ataatsimut tamaat isiginninneq aamma atuarfeqarfik pillugu peqqussummi atorneqarpoq, tak. Meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 8, 21. maj 2002-meersoq, § 2, imm. 1, nr. 2. Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut Atassummeersullu isumaqarput § 2, immikkoortup pingajuanut nassuiaammi meeraq ataatsimut isigalugu pineqarmat, tamanna inatsisit oqaasertaanni namminermi ilaasariaqanngitsoq.

§ 5, imm. 2-mut tunngatillugu Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumut ataatsimiititaliap erseqqissaatigaa inatsimmut nassuiaatini allassimasoqanngitsoq ilisimatitsissuteqarnissamut sakkortusisamik pisussaaneq qanoq annertutigisumik unioqqutinneqarpat, siunnersuummi § 40 malillugu, pinerluttulerirnermut inatsimmi maleruagassat malillugit akisussaatitsissoqassanersoq. Naalakkersuisuni ilaasortap akissutaa, tak. ilanngussaq 2, malillugu erseqqissarneqarpoq, paasissutissiinissamik sakkortusisamik pisussaaneq paasissutissanut, sulisorisap qinikkalluunniit atorfini naapertorlugu ilisimalersimasaanut taamaallaat atuuttussaasoq. Tamanna inatsisip oqaasertaani namminermi erseqqissarneqaqqullugu ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu siunnersuutigaat § 5, imm. 2 Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata siunnersuutaanut naapertuuttumik oqaasertaliivigineqassasoq, tak. ilanngussaq 11, qupperneq 1, 2-lu.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu kissaatigaat oqaaseq "ilaqutariit" nassuiarneqassasoq. Ikinnerussuteqartut qulaani taaneqartut siunnersuutigaat § 7, imm. 2-mi FN-ip Meeqqat pillugit Isumaqatigiissutaani artikel 5 innersuussutigineqassasoq. Tassani allassimavoq angajoqqaat imaluunniit pissusissamisoortutut isigineqartillugu ilaqutariit amerlasuunik ilaasortaat amerlanerusut meeqqap piginnaanerinut ineriartorneranullu ilitsersorneqarnissaannut akisussaanerat nunat ataqqissagaat. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu isumaqarput "taagut extended family" (ilaqutariit amerlasuunik inuttallit) kalaallinut tunngatillugu atussallugu tulluassasoq, Kalaallimmi Nunaanni ilaqutariinnermut tunngatillugu ilaquttat amerlasuunik inuttallit suli aallaavigineqarmata, angajoqqaat meeraallu kisiisa pinnagit.

2001-imi "Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffik" pilersinneqarpoq. Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffimmik pilersitsinissaq siunertaavoq, katersuiffiullu suliassarissavai paasissutissanik katersuiviliornissaq tassunga Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit ilisimaneqartut aqqissuussaassumik katersorneqartassallutik. Meerarlu aallaavigalugu, assersuutigalugu ilaqutariinnikkut, isumaginninnikkut, peqqinnissakkut, atuartitaanikkut ineqarnikullu atugarisat pillugit paasissutissat katersorneqassapput. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersoq Demokraatineersorlu kissaateqarput peqqussutissatut siunnersuummi maleruagassiornikkut ilisimasanik katersuiveqarnerup inatsisikkut tunngavissinneqarnissaa qulakkeerneqassasoq, tassanilu ilisimasanik katersuiviup siunertaa ingerlanneqarneralu aalajangersarneqarlutik.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu kissaatigaat pissutsit § 9, imm. 2, nr. 9-p aamma efterskolimiinnermi tapiissuteqartarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaata nr. 4, 21. februar 1997-imeersup § 1, imm. 2, nr. 3-ata akornanni pissutsit nassuiaatigineqassasut, taamaaliornikkut erseqqissisinneqaqqullugu, efterskolimiilernerup aallartinnginnerani atuartoq 15-ileersimasariaqarnersoq imaluunniit 11. klassimik naammassinnissimasariaqarnersoq.

§ 10-mut tunngatillugu aalajangersagaq ima oqaasertaligaavoq, kommunip iliuuseqartariaqarneranik akuersissummillu pigani angerlarsimaffiup avataanut inissiinissaanik Naalakkersuisut namminermi pisussaaffiliisussaanngitsut, kommunili iliuuseqarsinnaasoq. Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup ataatsimiititaliamut nalunaarutigaa, tak. ilanngussaq 2, "Naalakkersuisut siunertarisimanngisaannaraat kommuni iliuuseqarnissamut pisussaaffilissallugu. Kommunimmi suliami ataatsimi nammineerluni nalilerniartussaavaa ikiorsiinikkut iliuuseq qanoq ittoq aallartinneqassanersoq." Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu isorisariaqartutut isigaat pisuni, pissutsinik erseqqinnerusumik taaneqartunik tunngavilimmik erseqqissumik aarleqqutigineqarsinnaappat meeqqap peqqissusiata ineriartorneratalu annertuumik ajoqusiivigineqarnissaa, aammalu angerlarsimaffiup avataani inissiinissamut akuersissummik pissarsisoqarsinnaasimanngippat, kommunit meeqqamik arsaarinnilluni inissiinissamut pisussaaffilerniarneqanngimmata.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiineersoq Demokraatineersorlu isumaqarput § 29-imut tunngatillugu pissusissamisoornerpaajussasoq angerlarsimaffiup avataanut inissiinerup uninnginnissaanik (arsaarinnilluni) piumasaqaatip assinganik arsaarinnilluni inissiinermut piumasaqaateqartoqarpat. Tamatumanissaaq eqqarsaatigineqartariaqartut ilagaat angerlarsimaffiup avataanut inissiinerup (arsaarinnilluni) atatiinnarneqarnissaanut piumasaqaatit arsaarinninnissamut sanilliullugit sakkortuneruppata, meeqqap angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissaanik angajoqqaatut oqartussaasup akuersinissaanut kajumissusia mikinerusussaamat. Taamaammat ikinnerussuteqartut qulaani taaneqartut siunnersuutigissavaat § 29, oqaaseqatigiit siulliit Inatsisartut Inatsisissanik Nalilersuisarfiata kaammattuutigisaatut oqaasertaliivigineqassasut, tak. ilanngussaq 11.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersoq Demokraatineersorlu isumaqarput § 36, imm. 2 ima oqaasertalimmik ilassuteqarfigineqartariaqartoq: "Naalakkersuisut imm. 1-imi taaneqartutut peqatigiiffinnik akuerisaasunik nakkutilliinermik ingerlatsissapput." Taassuma ilanngunneqarneratigut peqatigiiffiit nakkutilliivigineqarnissaat qulakkeerneqassaaq.

Nalinginnaasumik nassuiaatinut quppernerit sisamaanniittumi immikkoortumut siullermut tunngatillugu ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu kikkut siunnersuummik tusarniaavigineqarsimanerinut tamakkiisumik takussutissap taaneqarnissaa amigaatigaat. Tamatuma ilanngunneqarneratigut nalinginaasumik nassuiaatit, Inatsisartut inatsisissaasa, peqqussutissaasa nalunaarutissaasalu suliarineqartarnerinut Naalakkersuisut Inatsisinut Allaffiata ilitsersuusiaani piumasaqaatit eqquutsinneqarnissaat anguneqassaaq. Ikinnerussuteqartut qulaani taaneqartut Naalakkersuisut qinnuigissavaat tamanna aappassaaneerinermi ilisimatitsissutigeqqullugu.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersoq Demokraatineersorlu isumaqarput § 5-imut inatsimmut nassuiaatini oqaatigineqarsimasariaqaraluartoq nipangiussisussaanermut inatsisit assigiinngitsut paasissutissanillu ingerlatitseqqittarnermut tunngasut qanoq imminnut tapertareqatigiinnersut. Tamatuma aappassaanerinermi Naalakkersuisunit nassuiaatigineqarnissaa ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut qulaani taaneqartut Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu qinnutigissavaat.

 

Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammattuutai

Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq kommunit politiillu akornanni suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit pingaartinneqassasut. SSPK assersuutissaqqilluarpoq politiit kommunillu akornanni suleqatigiinneq suliami akuusunut tamanut iluaqutaasoq. Ataatsimiititaliap Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisumut kissaatigisamisut saqqummiuppaa, pitsaanerpaassasoq po-litiit, meeraq ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisoq ilisimalerunikku, kommunalbestyrelsimut ilisimatitsisussaanermik pisussaaffilerneqarpata. Naalakkersuisuni ilaasortap ataatsimiititaliaq tamatumani isumaqatigaa, tak. ilanngussaq 2; innersuussutigaluguli politiit Naalagaaffiup oqartussaasuisa ataaniittuusut. Taamaammat ataatsimiititaliap Naalakkersuisut kaammattussavai suleqatigiinnermut tunngasumik politiinut qallunaallu oqartussaasuinut saaffiginneqqullugit.

Peqqussutissatut siunnersuutip atortuulersinneqarnissaanut atatillugu ataatsimiititaliap kissaatigaa, meeqqat inuusuttullu qaammatinit marlunnit sivisunerusumi angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartarnerat pillugu inatsit pillugu innuttanut ilisimatitsissuteqassasoq, tak. § 20. Ataatsimiititaliamit ilisimaarineqarpoq meeqqanik inuusuttunillu amerlasuunik qaammatinit marlunnit sivisunerusumik ileqqussat malinnagit angerlarsimaffiup avataanut nuussisoqartarmat, taamaaliornermilu angajoqqaatut oqartussaasut ilisimasarnagu taamatut pisoqartillugu angajoqqaarsianut inissiinissamut akuersissuteqartoqartussaammat. Ataatsimiititaliap ilimagaa qaammarsaanermik ingerlataqarnikkut angajoqqaarsianut inissiinissamut akuersissutitaqanngitsumik ileqqussat malinnagit nuutsitsisarnerit amerlassusii ikilisinniarneqarsinnaasut. Taamaammat taamatut qaammarsaanermik Naalakkersuisut aallartitseqqullugit ataatsimiititaliap kaammattussavai.

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu Naalakkersuisunut kaammattuutaat

Siunnersuummi § 2-mi allassimavoq, meeqqat inuusuttullu timimikkut eqqarsartaatsimikkulluunniit piginnaanikillisimasut immikkulluunniit tapersiivigineqarnissamik pisariaqartitsisut siunnerfilimmik piaartumik iliuuseqarfigineqartassasut. Peqqussut pitsaasumik sunniutissappat kommunit isumaginniffiini isumaginninnikkut pitsaaliuinikkut katsorsaanikkullu sulineq patajaallisarneqartariaqarpoq. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersoq Demokraatineersorlu isumaqarput tarnit nakorsaannik, nappaatilinnik sammisassaqartitsisunik (ergoterapeuter), oqalunniarnermi tusaaniarnermilu ilitsersuisunik (tale- og hørepædagoger), suliamik ingerlatsisunik il.il. amerlanernik atorfinitsitsisoqarnissaanik pisariaqartitsisoqartoq, kiisalu isumaginninnermi ilinniagalittut sulisorineqartut suliniarnerminni sakkussanik atorsinnaasaannik pitsaanerusunik tuniorarneqartariaqartut. Ikinnerussuteqartut qulaani taaneqartut Naalakkersuisut siunnersussavaat akissaatitigut pitsanngorsaasoqartariaqartoq, kiisalu pikkorissaanissanut ingerlaavartumik neqerooruteqartoqassasoq. Periarfissaavoq qaffakkiartuaartumik pikkorissaasarnerit neqeroorutigineqarsinnaanerat, alloriarneq ataaseq naammassineqaraangat oqartussaaffiup annertusinera malillugu akissarsiat qaffanneqartarlutik. Ikinnerussuteqartut qulaani taaneqartut isumaqarput isumaginninnermik ingerlatsivinni allatut aaqqissuussisoqartariaqartoq, isumaginninnermimi ingerlatsivinnit sulisut sullissinerminni allaffissornikkut annertungaatsiartumik sulisariaqartarmata.

§ 3-mut tunngatillugu ataatsimiititaliap iluarisimaarpaa FN-ip Meeqqat Piginnaatitaaffii pillugit Isumaqatigiissutaa peqqussutissamut ilanngunniarneqarmat. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu ilanngullugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaat Kalaallit Nunaata FN-imut toqqaannartumik nalunaaruteqartalernissaa sulissutigeqqullugu, FN-imullu Kalaallit Nunaata nalunaarutaa aamma kalaallisuunngorlugu saqqummersinneqartassasoq.

§ 21-imi oqaatigineqarpoq angajoqqaarsiatut ilaqutariit angajoqqaarsiatut suliassaminnut sukumiisumik nassuiaanneqartassasut, iliuusissatullu pilersaarusiap nuutinneqarneranik tunineqartassasut. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup demokraatineersullu tamanna 1. juli 2003 sioqqullugu piffissaliivigineqarsinnaasoq piviusorsiortutut isiginngilaat, isumaginninnermummi siunnersortit suliassaqareeqimmata. Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisup ataatsimiititaliamut ilisimatitsissutigaa peqqussutissaq atortuulersinneqartinnagu piffissami ikaarsaarfimmi aaqqissuussinissamik pilersaaruteqannginnami, tak. ilanngusaq 9. Ikinnerussuteqartut qulaani taaneqartut kissaatigaat tamanna isumaliutigineqaqqissasoq. Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu Naalakkersuisut kaammattussavaat peqqussut aatsaat 1. januar 2004-mi atortuulersinneqassasoq. Ilisimaneqarpoq inuussutissarsiutigalugu angajoqqaarsiat akissaataannut atorfinitsinneqarnerannullu tunngavissat isumaqatigiinniutigalugit aallartinneqassasut, PIP-ilu isumaqatigiinniarnerni peqataassasoq. Atortuulerfissatut ulloq 1. januar 2004-imut kinguartinneqarpat isumaqatigiinniarnernut taakkununnga piffissaqarluarnerulissaaq, soorluttaaq peqqussutip atuutilersikkiartornissaanut kommunit piareersarluarnissaannut qaammatit arfineq-pingajua qiteqqullugu atortinneqarsinnaasasoq.

Ataatsimiititalialli tamarmiusup isumaqatigiissutigaa peqqussutip anguniagai malinneqassappata kommuninit sulianik suliaqartut, peqqussut atortuulersinneqartinnagu piffissaqartinnissaat ani-ngaasassaqartinneqarnissaallu pingaartuusoq.

 

 

 

Ataatsimiititaliap siunnersuummut inassuteqataa

Ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut Siumumeersut Atassummeersullu inassutigaat, ataatsimiititaliami amerlanerussuteqartut kaammattuutaanut naapertuuttumik Naalakkersuisut allan-nguutissatut siunnersuutinik saqqummiussereerpata, siunnersuut iluserisani iluseralugu akuersissutigineqassasoq.

 

Ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut Inuit Ataqatigiinneersup Demokraatineersullu inassutigaat, ataatsimiititaliami ikinnerussuteqartut qulaani taaneqartutut kaammattuutaanut naapertuuttumik Naalakkersuisut allannguutissatut siunnersuutinik saqqummiussereerpata, siunnersuut iluserisani iluseralugu akuersissutigineqassasoq.

Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliaat taama oqaaseqarluni Meeqqanut inuusuttunullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.

 

 

________________________

Ellen Christoffersen,

siulittaasoq

 

 

________________________ ________________________

siulittaasup tullia

 

________________________ ________________________

Bilag