Samling

Forelæggelsesnotat

28. februar 2003  FM 2003/26

Forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

(Landsstyremedlemmet for Familie)

Forelæggelsesnotat

1. behandling

På baggrund af anbefalinger fra Socialreformkommissionens betænkning fra 1997 og dels debat og beslutninger i Landsstinget om børn og unge fremsætter Landsstyret forslag til Landstingsforordning.

Forslaget blev fremsat under Efterårssamlingen 2002 men blev ikke færdigbehandlet.

Landsstyret har i den givne anledning kigget forslaget igennem og har fundet grundlag for uddybning af bemærkningerne vedr. betingelserne for anbringelse af børn og unge hos professionel plejefamilie, arbejds- og ansættelsesvilkår for plejefamilier samt ansvaret for en forsvarlig opkvalificering af såvel almindelige som professionelle plejefamilier.

Formålet med revisionen af gældende bestemmelser og bestemmelser om nye tiltag på området er at forbedre mulighederne for at yde hjælp til børn og unge. Behovsprincippet skal være grundlaget for hjælp til børn og unge i stedet for det nuværende princip, hvor det alene fokuseres på familiens behov. Derfor sætter forordningen barnets basale behov i fokus. En umiddelbar konsekvens er, at der skal sættes ind på et tidligt tidspunkt i børnefamilier med sociale problemer.

En tidlig indsats giver mulighed for, at problemerne ikke bliver for omfattende for barnet eller den unge, og at problemerne ikke får lov at blive større og mere komplekse der kan gøre skade for barnets videre udvikling.

En tidlig indgriben og obligatorisk udarbejdelse af handleplaner skal være med til at forebygge, at problemerne i  børnefamilien vokser, og samtidig bevirke et mindsket behov for eksempelvis en behandlingsanbringelse af et barn.

De væsentligste nye elementer i forordningsforslaget er bestemmelser om handleplaner, om etablering af kommunal professionel familiepleje samt mulighed for oprettelse af kommunale døgninstitutioner.

Med handleplaner for tiltag i hjemmet, ved anbringelser med præcisering af formålet, og ved ophøret af anbringelsen (efterværn) skal der tages hånd om barnets eller den unges fremtid.

Barnets skal være i centrum og der skal tages vare på barnets vilkår, på barnets basale behov for omsorg og videre udvikling, og på barnets ret til et normalt liv.

Bestemmelser vedr. professionel familiepleje vil bl.a. betyde flere anbringelsesmuligheder i Grønland.

I forordningsforslaget er der nye begreber og benævnelser i den grønlandske terminologi.

Begreberne og benævnelserne er nye bestemmelser eller sprogmæssige ændringer i lovgivningen om hjælp til børn og unge. Det nye begreber og benævnelser i den grønlandske udgave omfatter ?personlig rådgiver?, ?efterværn?, ?professionel familiepleje? og ?almindelig familiepleje?.

Sprognævnet har godkendt det nye grønlandske benævnelser.

Forslaget har været til høring hos direktoraterne, fagområder, fagforeninger og Kanukoka. De indkomne høringssvar er i relevant omfang indarbejdet i forslaget.

Forordningsforslaget vil medføre større krav om uddannede og opkvalificerede sagsbehandlere i kommunerne. De nye tiltag vil betyde mere eller mindre administrativt merarbejde for kommunerne.

De nye eller ændrede områder hvori der konkret vil indebære en merudgift er følgende; personlig rådgiver, aflastning, efterskole, professionel familiepleje, udgifter til forsørgelse under anbringelse hos familieplejeområdet samt kursus for familiepleje og sagsbehandlere for plejefamilier.

De samlede årlige merudgifter ved forordningsforslaget er skønnet til 18,3 mio. kr., hvoraf  kommunerne skal afholde størstedelen af udgifterne på 15,9 mio. kr. Derfor er der i bloktilskudsaftalen med kommunerne for 2003 sket en særlig forhøjelse af bloktilskuddet med 15,9 mio. kr. begrundet i forslaget til forordning om hjælp til børn og unge. Den oprindelige plan var, at forordningen skulle træde i kraft 1. januar 2003, og det nye landsstyre foreslår at forordningen træder i kraft 1. juli 2003. Derfor skal der ske en genforhandling af bloktilskudsaftalen med kommunerne hvad angår børn- og ungeområdet.

Der er planer om kursus for kommunale sagsbehandlere før forordningsforslaget træder i kraft pr. 1. juli 2003.

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret forslaget til Landstingets velvillige behandling.

Saqqummiussissut

28. februar 2003            UPA 2003/26

Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunner­suut

(Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Siullermeerneqarnera

Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaani 1997-imeersumi inassuteqaatit, ilaatigullu meeqqanut inuusuttunullu tunngasut pillugit Inatsisartuni oqallinnerit aalajangiinerillu tunngavigalugit meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut Naalakkersuisut saqqummiuppaat.

Ukiakkut katersuunnermi siunnersuut saqqummiunneqarpoq naammassineqaranili.

Tamanna periarfissaq atorlugu Naalakkersuisut siunnersuut misissoqqippaat ilaqutariinni inuussutissarsiutigalugu paarsisartuni inissiinermut tunngasuni, ilaqutariinni paarsinermi atorfinitsitaanermilu kiisalu ilaqutariit nalinginnaasumik paarsisartut ilaqutariillu inuussutissarsiutigalugu paarsisartut isumannaatsumik pikkorissartinneqartarnissaannut akisussaaffiit pillugit nassuiaatini ersarissaasoqarluni.

Aalajangersakkat maanna atuuttut nutarternerisa aammalu suliassaqarfimmi suliniutit nutaat pillugit aalajangersakkatigut siunertarineqarpoq meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiinissamut periarfissat pitsaanerulernissaat. Pisariaqartitsineq aallaavigalugu ikiorsiinissaq meeqqanik inuu­suttunillu ikiorsiisarnermi tunngavigineqalissaaq maannamut tunngavigineqartartoq ilaqutariit ataatsimut pisariaqartitai kisimik isiginiarneqarunnaassallutik. Taamaattumik peqqussutissatut siunnersuummi meeqqap tunngaviusumik pisariaqartitai peqqussummi qitiutinneqarput. Kinguneriligassaa tassaavoq ilaqutariinni meerartalinni inooqataanermi atugarisamikkut ajornartorsiuteqartuni siusissukkut iliuuseqartoqartartussanngormat.

Siusissukkut iliuuseqarnermi ajornartorsiutit meeqqamut inuusuttumulluunniit annertusival­laannginnissaat periarfissinneqassaaq, aammalu ajornartorsiutit meeqqap ineriartoqqinnissaanut ajoqusiisumik annertunerulernatillu artornarnerulinnginnissaat periarfissinneqassalluni.

Siusissukkut akuliunneq pinngitsooranilu iliuusissanik pilersaarusiortarnerit ilaqutariinni me­e-

rartalinni ajornartorsiutit annertusiartuinnarnissaannik pitsaaliueqataassapput, peqatigisaanillu assersuu­tigalugu meeqqamik katsorsaanissaq siunertaralugu inissiinissamik pisariaqartitsinerit annikilli­sissallugit.

Peqqussutissatut siunnersuummi immikkoortut nutaat pingaarnerit tassaapput iliuusissanik pilersaarutit, kommunini ilaqutariinnik inuussutissarsiutigalugu paarsisartoqalernissaa kiisalu kommunit ulloq unnuarlu paaqqinniffinnik pilersitsisinnaaneri pillugit aalajangersakkat.

Angerlarsimaffimmi suliniutinut iliuusissatut pilersaarutitigut, siunertaq erseqqissarlugu inissii­nertigut aamma inissiinerup unitsinneqareernerani malinnaanikkut meeqqap inuusuttulluunniit siunissaa isumagineqassaaq.

Meeraq qitiutinneqassaaq meeqqamullu atugassaritinneqartut, meeqqap paaqqutarineqarnissa­minut ineriartoqqinnissaminullu tunngaviusumik pisariaqartitai meeqqallu nalinginnaasumik inuuneqarnissamut pisinnaatitaaffia isumagineqassapput.

Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut pillugit aalajangersakkat ilaatigut kinguneqas­sapput nunatsinni inissiinissamut periarfissat amerlinerannik.

Peqqussutissatut siunnersuutip kalaallisoortaani oqaatsit taaguutillu nutaartaqarput.

Oqaatsit taaguutillu taakku meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu inatsimmi aalajan­ger-sagaapput nutaat, oqaasertaanulluunniit allannguutaallutik. Peqqussutissatut siunnersuummi oqaatsit taaguutillu nutaat tassaapput; inuttut siunnersorti, suliniuteqareernermi malinnaaneq, ilaqu­tariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut aammalu ilaqutariit nalinginnaasumik paarsisartut.

Taaguutit nutaat Oqaasiliortunit akuerisaapput.

Siunnersuut pisortaqarfinnut, aalajangersimasunik suliassaqarfinnut, suliamut atatillugu kattuf­finnut KANUKOKA-mullu tusarniaassutigineqarsimavoq. Tusarniaanermut akissutini oqaase­qaatit pisariaqarfiisigut siunnersuummi ilanngunneqarput.

Peqqussutissatut siunnersuut kommunini sulianik ingerlatsisut ilinniagaqarsimasuuni­ssaannik piukkunnarsagaanissamullu piumasaqaatip annertunerulerneranik kinguneqassaaq. Suliniutit nutaat kommuninut Naalakkersuisunullu allaffissornikkut annertunerusumik annikinnerusumilluunniit suliaqarnerulernermik kinguneqassapput.

Suliassaqarfiit nutaat allannguuteqartulluunniit aningaasartuuteqarfiunerulersussat tassaapput: inuttut siunnersorti, oqilisaassineq, efterskolemiinneq, ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut, ilaqutariinni paarsisartuni inissiinerup nalaani pilersuinermut aningaasartuutit kiisalu ilaqu­tariinnik paarsisartunik aamma ilaqutariit paarsisartut suliassanik ingerlatsisartuisa pikkorissar­tinneqarneri.

Peqqussutissatut siunnersuuteqarnermi aningaasartuutaanerulersussat katillugit ukiumoortunngorlugit 18,3 mio. kr.-inik annertussuseqartussatut naatsorsorneqarput, taakkunannga annertunerpaat 15,9 mio kr.-inik amerlassusillit kommuninit aningaasartuutaassallutik. Taamaattumik meeqqanut inuusuttunullu peqqussutissatut siunnersuut tunngavigalugu 2003-imut kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit 15,9 mio. kr.-inik immikkut qaffanneqarsimapput. Peqqussutip 1. januar 2003 atuutilernissaa pilersaarutaasimagaluarpoq, naalakkersuisunngortulli siunnersuutigaat peqqussut 1. juli 2003 atuutilissasoq. Taamaattumik meeqqanut inuusuttunullu suliassaqarfimmut tunngatillugu kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissut isumaqatiginninniutigineqaqqissaaq.

Peqqussutissatut siunnersuut 1. juli 2003 atuutilerfissaa sioqqullugu kommunini sulianik ingerlatsisunut pikkorissaatigineqarnissaa pilersaarutigineqarpoq.

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqarlutik siunnersuut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippaat.