Samling
Upa 2003/26.1
Nuuk 5.marts 2003
Asii C. Narup/IA
Forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge.
En af de vigtigste mål Inuit Ataqatigiit har, er at folk, der kan stå på egne ben, bestemmer over sig selv og ansvarsfuldt lever sammen. Socialpolitikken udspringer ligeledes derfra.
Som barn og for alle børn skal det være godt at leve i vort land. Barnet skal føle sig velkomment her i livet. Barnet skal vokse op med kærlighed, med respekt, med hensyntagen og med rettigheder. Barnet skal også vokse op med ret til omsorg, udvikling og undervisning.
Følgerne af samfundsstrukturændringerne har påvirket familiens status og arbejdsbyrder, således at varetagelsen af eget ansvar blandt familierne er blevet overtaget af det offentlige.
Ændringerne i forholdene i erhvervene har skabt et større behov for kvindelig arbejdskraft i virksomhederne, og dette er blevet hilst velkomment blandt mange kvinder. At have et arbejde for at stå på egne ben økonomisk har ikke blot åbnet vejen for en personlig frihed , men også mange familier har behov for, at kvinden har et arbejde, såfremt et husstand er i stand til økonomisk at stå på egne ben.
At de voksne har fået et arbejde udenfor hjemmet har påvirket familiens samliv, således at undervisningen og opdragelsen ikke mere er familiens eget ansvar, men varetagelsen af disse er overdraget af samfundet til andre uddannede fagfolk – eksempelvis børneopdragelse, undervisning/uddannelse, omsorg af ældre samt andre sociale områder.
Således er børnenes liv/det at være barn ikke mere en direkte integreret del af familiens daglige liv.
Forholdene i dag
Familier der er stærke og med fuld identitet skal være med til at sikre samfundet, der stadig er i forandring.
Inuit Ataqatigiit respekterer forældres pligt til at forsørge og drage omsorg for deres børn. Samfundet skal være med til at sikre, at ansvaret som forældre sker på bedste vis.
På grund af de hårde livsvilkår er der forældre, uden deres gode vilje , der ikke kan varetage deres børns behov på tilfredsstillende vis og ikke kan forsvare deres børns interesser generelt. I erkendelse deraf ser Inuit Ataqatigiit som en af vore vigtigste mål må være, at samfundet må lægge til grund for, at alle bliver gode forældre i ånden af medansvar og det at bære samme byrde.
Forordningsforslaget
Der er børn som har ringe muligheder for at få en tryg opdragelse og omsorg i deres familier.. Inuit Ataqatigiit mener, at samfundet har et stort ansvar for at støtte dem og yde hjælp. Det er nu også tiden til at lave et regelsæt til en ny forordning, hvordan ydelserne skal se ud og på hvilke grundlag de skal tilbydes.
Derfor er det glædeligt for os, at Landsstyret i dag fremlægger deres forordningsforslag vedrørende hjælp til børn og unge. Vi har set frem til fremlæggelsen af forordningsforslaget. I de foregående år er debatterne i Landstinget og samfundet kørt, og endelig er det ved at blive en realitet for at realisere følgerne af en ny forordning.
Hvis vi skal vurdere forslaget generelt, vil Inuit Ataqatigiit bemærke: der er visse del i indholdet, vi er tilfreds med, der er visse del i indholdet, der må vurderes nøje og ligeledes vil vi fremkomme med efter vores mening manglende tilføjelser.
Som vi har nævnt, har der været flere debatter i Landstinget vedrørende børns vilkår.Ved gennemgangen af forordningsforslaget ser Inuit Ataqatigiit med stor glæde, at de meninger vi har fremlagt i debatterne i høj grad er blevet hørt og medtaget i forslaget. I forordningsforslaget er det blevet understreget til hvem hjælpen er rettet i mod, og vi er glade for, at de gravide, handicappede og de børn der er truede af manglende sund udvikling er inkluderet. Samtidig er det en god tanke og en smidiggørelse, at de unge, som ellers er fyldt 18, fortsat kan tilbydes hjælp på baggrund af deres evner og behov og ikke på baggrund af deres fødselsattest. Vi er også enige i og vil anse reglerne for, at barnets mening skal høres som et forsvar for børnenes rettigheder.
Vi skal hermed meddele at, vi vil fremsætte baggrund omkring principperne i forordningsforslaget.
1. Det er slået fast uden mulighed for misforståelse, at man i fremtiden vil hjælpe barnets efter dets
behov. Dette vil betyde den hidtidige tankegang om at yde hjælp får en 180 graders vending.
Dette betyder nemlig, at forældrenes rettigheder som forældre ikke står forrest, men at barnets
behov som det vigtigste står forrest.
2. Myndighederne gives pligt til at reagere i god tid/straks. Vi tiltræder med håb om, at tilbud til
mulighed for hjælp unødvendigt bliver forhalet. Ikke mindst er vi glade for, at forordningen
også kommer til at gælde for de gravide.
3. En garanti af et nært samarbejde med et fælles mål mellem forskelligberørte/sagsbehandlere. Vi mener nødvendigheden ved en struktureret og koordineret samarbejde mellem de mange kræfter, viden og erfaringer ikke blot er vigtig for en opmuntring for medarbejderne, men vil bane vej for en mere koordineret sagsbehandling.
4. Inuit Ataqatigiit mener, at det er vigtigt med en vedvarende opmuntring til medborgernes følelse af samhørighed og fælles medansvar. Således også ikke at miste grebet om samarbejdet i selve familien. Vi ønsker, at dette skal fremgå i den kommende forordning og kræve, at Landstingets Udvalg for Sociale anliggender vurderer sagen inden 2.behandlingen, og om dette er sikret på en tilfredsstillende vis i forhold til ordlyden i § 7, stk. 2.
De Forenede Nationer
Inuit Ataqatigiit ser med tilfredshed, at konventionen vedrørende børnenes rettigheder vil fremgå i forordningen. Vi mener, at dette vil være en fordel for en realisering af det, man har været med til at skrive under.
Vi mener, at man burde have den målsætning, at vort land fremover direkte rapporterer til FN
Dertil skal vi også ønske, at et punkt bliver tilføjet under § 3, som stk. 2, for derigennem at pålægge Landsstyret, at rapporten fra vort land til FN også bliver grønlandsksproget, da vi mener, at det har ret til at blive informeret om det grønlandske børns vilkår som det primære.
Kommunernes forpligtelser
Det må siges, at forpligtelserne principielt ikke skæres ned, men derimod udvides, da de vil få kompetencen til at godkende anbringelse af børn med alvorlige problemer hos en professionel familiedagpleje.
Inuit Ataqatigiit støtter i princippet kommunernes selvbestemmelsesret, og vi ser det vigtigt, at kompetencen og ansvaret spredes.
Derfor forsvarer vi i princippet, at forpligtigelsen for at børn får de bedste vilkår forbliver i kommunerne, På den anden side er det nærliggende at spørge om, kommunerne er i stand til at varetage deres forpligtigelser med hensyn til, at børnene får de bedst mulige vilkår ? Vi spørger på baggrund af omsorgssvigt af børn bliver større og større i de foregående år.
Mulighederne for hjælpeforanstaltninger
Inuit Ataqatigiit vurderer, at disse bliver klart redegjort og udvidet i forordningen, da vi mener, at det er en tilpasning af behovene og mulighederne. (§9).
Anbringelse udenfor hjemmet
Ved debatterne omkring børns vilkår, er der fokuseret meget på børns anbringelse udenfor hjemmet. Dertil er der formodentligt flere årsager: omsorgssvigt af børn er blevet mere iøjnefaldende i samfundet og en mere velbegrundet bekymring over dem, og i KANUKOKA´s undersøgelser i 10 – 11 kommuner konstaterer man, at mellem 100 – 150 børn har behov for at blive anbragt udenfor hjemmet, samt driftstilskudene til døgninstitutionerne ikke har været tilstrækkelige siden 1999.
På trods af at børn med dårlige vilkår i vort land ikke er flere i forhold til vort lands børn som helhed, er de stadigvæk alt for mange, og overgrebene og omsorgsvigtene er så alvorlige, at disse børns fysiske og psykiske helbred og udvikling er truede. Da der er grund til bekymring, at flere og flere børn bliver omsorgssvigtede, mener Inuit Ataqatigiit det som en vigtighed kraftigt at værne om disse børn, og vi har i vores arbejde i Landstinget prioriteret, at de meget påtrængende forbedringer rettes mod disse og deres forældre. Det er blandt andet disse børn der behandles og plejes i døgninstitutionerne samt er på venteliste til anbringelse i døgninstitutionerne.
Aftalen mellem Landsstyret og KANUKOKA omkring bloktilskudene til kommunerne for 2003.
Med hensyn til aftalen med Landsstyret og KANUKOKA omkring bloktilskudene til kommunerne for 2003, kan man konstatere, at ordningen om betaling til døgninstitution principielt ikke vil blive ændret.
Dette er forbavsende. Ikke alene os, men også Landstingets Udvalg for Sociale anliggender samt Økonomiudvalget har i løbet af den sidste valgperiode vedvarende anmodet Landsstyret om, at der udarbejdes en ny betalingsordning, og der har været ytret om, at der kan ydes hjælp til børn, uanset hvor de er, uden økonomiske forhindringer.
Vi ønsker derfor, at Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed gør rede for sine visioner omkring initiativerne.
Professionelle dagplejefamilier
Som nyt er der nu forsøg på at bane vej for, kommunerne kan ansætte professionelle dagplejefamilier. Vi konstaterer, at der er en forestilling om, at de professionelle dagplejefamilier skal passe de meget belastede børn, og at der foreslås, at kommunerne skal styre disse. De omtalte børn er dem, der i vore dage bliver indstillet til anbringelse i døgninstitutionerne. Den nye ordning er et skridt mod at give kommunerne større forpligtelser, og dette er i sig selv ikke kritisabelt.
En sådan ordning kan dog have positive aspekter på flere punkter samt områder man skal være påpasselige med. For at støtte forslaget ser Inuit Ataqatigiit som det vigtigste som garanti, at børnenes behov og interesser kan forsvares på tilfredsstillende vis.
Dette kan kun garanteres ved, at de professionelle dagplejefamilier har en god baggrund – uddannelsesmæssigt og erfaringsmæssigt - for at hjælpe børn med problemer.
Derfor kræver Inuit Ataqatigiit, at ordlyden i §21 stk.2 ændres. I forordningsforslaget freemgår:…..”Dagplejefamilien kan tilbydes kurser og løbende styrkes”. , vi mener med hensyn til de tiltag der er forestillinger om til plejefamilierne, at de forpligtes til at tage kurser og samle kræfter. Vi skal derfor ønske, at dette drøftes i Udvalget for Sociale anliggender.
Centralt børnekyndigt udvalg
Såfremt lederen af døgninstitutionen mener, at det er uforsvarligt med en hjemsendelse af et barn, er der foreslået i stedet for vores ønske om mulighed for at anke, om at oprette et centralt børnekyndigt udvalg. Inuit Ataqatigiit ser det som til en imødekommelse af vores forslag og bakker op omkring det. Med hensyn til sammensætning af udvalget , vurderer vi det som velegnet, da disse er en af dem der har det største kendskab til børn i samfundet. Vi ønsker, at dette vurderes i Udvalget for Familier og Sundhed, ligeledes ønsker vi en vurdering af udvalgets opgaver og kompetence.
Center for viden vedrørende børn og unge
Med år 2001 som udgangspunkt blev center for viden vedrørende børn og unge oprettet med tilskud via Finansloven. Formålet er en koordineret indsamling af en masse viden vedrørende børns og unges vilkår i vort land. Ønsket om sådan et center blev for første gang fremlagt af Socialreformkommissionen, og dette blev igen drøftet i Sisimiut i forbindelse med seminaret vedrørende børn i juni 2000, hvor grundlaget blev formgivet.
Inuit Ataqatigiit har fra starten støttet en oprettelse af et videncenter. Vi var vidende om, at man var gået glip af en masse oplysninger, der fandtes rundt omkring, og således ikke er blevet spredt ud til en masse mennesker, på trods af at der var brug for dem i uddannelsesinstitutionerne, blandt de folkevalgte, forskerne m.v.
Inuit Ataqatigiit ser det som vigtigt, at centret lovmæssigt forsvares. Vi forestiller os, at man på kort sigt kan udvide opgaverne for videncenret med et evalueringscenter for sociale eksperimenter, og på langt sigt en fokusering med en forskning af vilkårene for børn og unge.
Dette køres nu som et eksperiment, og på trods af at man har sagt, at det vil blive som vedvarende i Finansloven, ønsker vi, at der bliver lavet et regelsæt i den nærværende forordningsforslag, hvor formålet og forvaltningen vil blive fastslået.
Man kan forestille sig, at en ikrafttræden af forordningen efter, den er blevet godkendt, kan få flere konkurrenter.
Med hensyn til forordningens godkendelse og ikrafttræden og ikke mindst en hensigtsmæssig ikrafttrædelse sker efter målsætningen, er det nødvendigt med vedvarende kampagner, kurser samt debatter.
Inuit Ataqatigiit mener, at de ansatte i kommunale socialforvaltninger ikke mindst gives større muligheder for kompetenceudvikling.
Undersøgelserne omkring de ansattes arbejdsvilkår i den sociale sektor
Inuit Ataqatigiit mener, at kvaliteten i det sociale arbejde vedvarende højnes, som det ønskes af alle, ved at der åbnes vej for koordinerede og vedvarende kurser, samt ved at der skabes gode arbejdsvilkår lønmæssigt og andre. Derfor ser vi med spænding, hvordan Landsstyremedlemmet vil bruge undersøgelsesresultaterne af arbejdsvilkårene i den sociale sektor til i sit videre arbejde?
Forordningens økonomiske følger
Det er bekendt, at dette vil betyde øgede udgifter, og Landsstyret har udarbejdet et budgetoverslag, hvor store udgifterne vil blive. Vi ønsker, at disse nøje vurderes i Udvalget for Familier og Sundhed, og ikke mindst, at initiativerne bør sikres, så de kører koordinerede, samt om budgettet for udgifterne til professionelle dagplejefamilier er realistisk.
Ønskede kommentarer til de prioriterede paragrafer
Det er ikke normal kutyme at anbringe børn udenfor hjemmet uden forældrenes godkendelse, men plejer at være et alvorligt skridt. Derfor finder Inuit Ataqatigiit det som vigtigt, at reglerne til disse nøje og gennemgribende undersøges af Udvalget for Sociale anliggender, og vi finder det ønskeligt, at alle de områder, man må være påpasselige også vurderes nøje. (Se § 11)
Afslutning
Med disse bemærkninger skal vi efter sædvane opfordre til viderebehandling i Udvalget for Familier og Sundhed inden 2.behandling, og ikke mindst ønsker vi, at den grønlandske version også tages med i den nøje undersøgelse.
UPA 2003/ imm. 26.1
Nuuk, 5. marts 2003
Asii C. Narup/IA
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut Peqqussutissaattut siunnersuut.
Inuit imminnut napatittut, imminnut oqartussaaffigisut imminnullu akisussaaffeqaqatigiittutut inooqatigiittut tassaapput Inuit Ataqaiigiit anguniagaasa pingaarnerit ilaat. Isumaginninnermut politikki taakkunannga aallaaveqarputtaaq.
Nunarput meeraaffigalugu nuannersuussaaq, meeqqanut tamanut. Meeraq inuunermut tikilluaqqusaasutut misigisimatinneqassaaq. Asaneqarluni ataqqineqarluni innimigineqarlunilu pisinnaatitaaffeqarluni peroriartussaaq. Aamma
Meeraq paarilluarneqarnissamik, ineriartornissamik ilinniartitaanissamillu pisinnaatitaaffeqarluni peroriartussaaq.
Inuiaqatigiittut ingerlaatsip allanngorarnerata malitsigisaanik ilaqutariit inissimanerat suliassaallu annertuumik sunnerneqarput, taamaalillunilu ilaqutariit iluminni namminneq akisusaaffigalugit isumagisarsimasaasa inuiaqatigiinnit isumagisassanngortinneqarlutik.
Tunisassiornikkut aningaasarsiornikkullu pissutsit allanngornerisa arnat suliffeqarfinni atorfissaqartinneqarnerat annertusisippaat, tamannalu arnarpassuarnit ilassilluarneqarpoq. Imaaginnanngitsoq suliffeqarnikkut aningaasarsiorneq imminut napatinnissamut taamaalillunilu inuttut kiffaanngissuseqarnissamut aqqutissiuussimmat aammali inoqutigiit aningaasatigut imminnut napatissinnaassappata arnap suliffeqarnissaa ilaqutariinni amerlasuuni pisariaqartinneqarmat.
Inersimasut angerlarsimaffiup avataani suliffeqalernerat ilaqutariittut inooqatigiinnerat sunnerpaa, ilinniartitsineq perorsaanerlu tassaajunnaarlutik ilaqutariit kisimiillutik akisussaaffigalugit susassaqarfii, immikkulli ilinniarsimasunut suliassiissutigineqarlutik inuiaqatigiinnut isumagisassanngortinneqarput - assersuutigalugu meeqqanik perorsaaneq, atuartitsineq/ilinniartitsineq il.il..
Meeqaat inuunerat/meeraaneq taamaalilluni toqqaannartumik ilaqutariit ulluinnarni inuunerannut tamakkiisumik akuujunnarpoq, immikkulli inissisimalersutut oqaatigineqarsinnaalluni.
Ullutsinni pissutsit
Ilaqutariit sanngisuut kinaassuseqarluartullu inuiaqatigiinni allanngoriartortuni patajaallisaaqataassapput.
Angajoqqaat qitornaminnut pilersuisussaatitaanerat isumaginnittussaatitaanerallu Inuit Ataqatigiinni ataqqivarput. Angajoqqaatullu akisussaaffiup pitsaasumik naammassineqarsinnaanissaa inuiaqatigiit eqqanaarniartussaavaat.
Inuuniarnikkut atukkamikkut artukkerneqarnertik peqqutigalugu angajoqqaaqarpoq meeqqamik pisariaqartitaannik naammaginartumik tunniussaqarsinnaanngitsunik meeqqamilu soqutigisaannik tamakkiisumik illersuisinnaanngitsunik - piumassuserinngisaminnik. Tamanna nassuerutigalugu akisussaaqatigiinnermik nammaqatigiinnermillu anersaaqarluni angajoqqaat tamarmik angajoqqaajulluarsinnaanissaannut inuaqatigiit tunngavissiinissaat anguniartariaqakkatta pingaarnerit ilagigaat Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut.
Peqqussutissatut siunnersuut
Ullutsinnili meeraqarpoq angajoqqaaminni toqqissisimasumik peroriartornissaminnut isumagineqarluarnissaminnullu periarfissalutsitaasunik. Inuit Ataqatigiinni taakku ikorfartornissaannut tapersersornissaannut ikiorsernissaannullu inuiaqatigiit angisuumik pisussaaffeqartut isumaqarpugut. Piffissanngorporlu ikiorsiissutit qanoq ittuunissaannut suullu tunngavigalugit neqeroorutigineqartarnissaannut nutaamik peqqussusiornikkut malittarisassaliornissaq.
Taamaattumik nuannaarutigaarput Naalakkersuisut meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutertik ullumikkut saqqummiummassuk.
Peqqussutissatut siunnersuut qilanaarisimaqaarput. Ilami Inatsisartuni inuaqatigiinnilumi oqallinnerit annertuut ukiuni qaangiuttuni ingerlanneqarsimapput, nutaamillu peqqussusiornissamik malitseqartitsinissaq erininarsilluinnarpoq.
Siunnersuut ataatsimut isigalugu nalilissagutsigu Inuit Ataqatigiit tungaannit oqarusuppugut: iluarisimaakkatsinnik imaqarpoq, akuersissutiginnginnnerani misissoqqissaarneqartariaqartunik imaqarpoq, taamatuttaaq ilassutissanik amigaataasorisatsinnik saqqummiussassaqarpugut.
Meeqqat atugarisaat pillugit oqallinnerit qassiit Inatsisaartuni ingerlanneqarput. Peqqussutissatullu siunnersuutip misissornerani Inuit Ataqatigiinni nuannaarutigeqisatsinnik malugaarput oqallittarnerni isummat saqqummiuttarsimasagut annertuumik tusaaniarneqarsimallutik siunnersuummi ilanngunneqarsimammata. Peqqussutissatut siunnersuummi erseqqissarneqarpoq kikkut ikiorserneqartussatut pineqarnersut, iluaraarpullu naartuut, innarluutillit meeqqallu allat peqqissumik ineriartornissaminnut uloriarnartorsiortinneqartut ilanngunneqarsimammata. Kiisalu 18-nileereeraluartut pisariaqartitsinerat naapertorlugu ikiorserneqaannarnissamik neqeroorfigineqarsinnaanerat, meeqqap inunngornermut allagartaa aalajangiisuunani meeqqalli piginnaasai pisariaqatilaalu aallaavigineqalissammata eqaallisaataaneruvoq isumaqarluartoq. Meeqqap isumaata tusarniarneqartarnissaanut malittarisassat meeqqap piginnaatitaaffiinik illersuinertut isigalugit isumaqatigaaguttaaq.
Peqqussutissap tunngaviitamakiisumik tunuliaqutserniarlugit matumuuna nalunaarutigissavarput.
1. Meeqqap pisariaqartitai siunissami tunngavigalugit ikiorsiisoqartarnissaa paatsoorneqarsinnaanngitsumik naqissuserneqarpoq. Tamatuma kingunerisssavaa maannamut ikiorsiisarnerni tunngaviusup allanngortinneqarluinnarnera, isumaqarpormi angajoqqaat angajoqqaatut pisinnaatitaaffii salliutinneqassanngitsut meeqqalli pisariaqartitai pingaarnerutillugit sullissinerit ingerlanneqartalernissaat.
2. Siusissukkut/pilertortumik qisuariartarnissamik pisortat pisusaaffeqalernissaat. Ikiorsiissutaasinnasunik neqerooruteqarnissaq pisariaqanngitsumik kinguarsarneqartarunnaarnissaa neriuuteqarfigalugu ilalerparput. Minnerunngitsumik nuannaarutigaarput kissaateqarsimanitsituut peqqussummi naartuut ilanngullugit susassaqarfigineqalissammata.
3. Susassaqartut assigiinngitsut/ meeqqanik inuusuttunillu sullissisut qanimut ataatsimullu siunnerfeqarlutik suleqatigiinnissaat qalakkeerniarneqarpoq. Pisariaqarluinnartutut isumaqarfigaarput nukiit, ilisimasat misilittakkallu annertuut aaqqissuulluakkamik suleqatigiissinnissaat. Sulisut kaammattoqatigiinnissaannut pingaaruteqaannarani sullissinerup ataqatigiissaakkamik ingerlanneqarnerunissaanut aqqutissiuussissasoq isumaqarpugut.
4. Inuit Ataqatigiinni pingaartipparput inuit akornanni susassareqatigiittutut, akisussaaffeqaqatigiittutut nunaqqatigiittut inooqatigiinnissap kaammattortuarnissaa tunngavissinnissaalu. Taamatuttaaq ilaqutariinni ikioqatigiittarnerup sapanginnaveersaarnissaa. Peqqussutissallu tunngaviisa ilagissagaat kissaatigaarput; siunnersuutillu aappassaaneerneqannginnerani Isumaginninnermut Ataatsimiititaliami nalilersoqqussavarput § 7, imm. 2-mi oqaasertaliunneqartut aqqutigalugit tamanna naammaginartumik qulakkeerneqarnersoq.
Naalagaaffiit Peqatigiit
Meeqqat piginnaatitaafii pillugit isumaqatigiissutaata peqqussummi ersialaartinniarneqarnera Inuit Ataqatigiinni iluarisimaarparput,. atsioqataaffigisimasap malitsinniarnissaanut iluaqutaasussatut isumaqaratta.
Taamaattoq anguniartariaqarsorivarput Nunatta nammineq toqqaannartumik FN-mut nalunaaruteqartalernissaa. Taamatuttaaq kissaatigissavarput § 3 immikkoortulerneqassasoq, stk. 2-mik. Tassuunakkut Nunatsinni Naalakkersuisut pisussaafilerlugit Nunatta FN-mut nalunaarutigisartaagaasa siunissami kalaallisut allanneqartarnissaannut tamanullu saqqummiunneqartussanngortillugu - inuiaat kalaallit meerartami qanoq atugaqarnerat paasissutissiivigineqartarnissamik piginnaatitaaffeqartut isumaqaratta.
Kommunip pisussaaffii
Tunngaviatigut annikillisarneqaratik paarlattuanik annertusaavigineqartutut oqaatigisariaqarput. Assersuutigalugu kommunit ilaqutariit inussutissarsiutigalugu paarsisartussanik akuersisinnaanngussagamik, meeqqallu annertuumik ajornartorsiuteqartut taakkununnga isumagisassanngortissinnaangnussallugit.
Kommunit nammineersinnaatitaanerat tunngaviatigut Inuit Ataqatigiinni tapersersorparput, pingaartipparputtaaq oqartussaffiit akisussaaffiillu siammasissuunissaat.
Taamaattumik meeqqanut tamanut pitsaasumik atugassaqartitsinissamik pisussaaffik suli kommuniniittussatut inissisimajuaannassammat tunngaviatigut illersorparput. Illuatungaatigut apeqquserusunnarpoq kommunit meeqqat pitsaasumik atugassaqartinnissaanut pisussaaffitsik naammaginartumik naammassinnaaneraat? Taamatut apeqqusiisariaqalernitsinnut peqqutigaarput meeqqat sumiginnakkat ukiuni kingullerni amerliartorsimanerat.
Ikiorsiissutissatut periarfissiissutit
peqqussutissatut siunnersuummi erseqqissaavigineqarnerat annertusarneqarnerallu pitsaasuusoq Inuit Ataqatigiit tungaannit nalilerpagut, ullutsinnut pisariaqartitanut periarfissaasunullu naleqqusaanertut isumaqarfigalugit (takuuk § 9).
Angerlarsimaffiup avataanut inissiineq
Meeqqat atugarisaannik inuiaqatigiinni oqallinnerni meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartarnerannut tunngassuteqartut sammineqartarsimaqaat. Tamatumunnga peqqutaasut arlaqarunarput: meeqqanik sumiginnaasarnerit inuiaqatigiinni tappiffigineqarnerulernerat; KANUKOKA-p siorna upernaakkut kommuneqarfinni 10-11 misissuititsineratigut paasinarsimmat, meeqqat 100-150-illu akornanni angerlarsimaffiup avataanut inissinneqarnissamik pisariaqartitsisut, kiisalu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni ingerlatsinermut matussutissatut aningaasaliissutit 1999-imiilli naammattarsimanngimmata.
Nunatsinni meeqqat atugarliortut nunatta meerartaat ataatsimut eqqarsaatigalugit amerlanerunngikkaluartut taamaattoq amerlavallaarput; innimiilliorfigineqartarnerat sumiginnarneqartarnerallu ima imaannaanngittartigaaq, meeqqat taakku timimikkut tarnimikkullu peqqissusiat ineriartornerallu ulorianartorsiortinneqartarluni. Meeqqat taamaattut sumiginnagaanertik peqqutigalugu amerliortornerisa aarleqqutiginissaanut pissutissaqarmat Inuit Ataqatigiit pingaartipparput meeqqat taakku annertuumik illersussallugit, pitsanngorsaanerillu nukinginnarnerpaat taakkununnga angajoqqaavinullu sammitinneqarnissaat Inatsisartuni sulinitsinni pingaartissimavarput. Ilaatigut taakkuupput ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni katsorsarneqarlutillu paarineqartut, aammalu ulloq unuarlu angerlasimafimmut inssinneqarnissaminnut utaqqisut.
Kommuninut 2003-mut ataatsimoortumik tapiissutigineqartussat pillugit Naalakkersuisut KANUKOKA-llu isumaqatigiissutaat.
Kommuninut 2003-mut ataatsimoortumik tapiissutigineqartussat pillugit Naalakkersuisut KANUKOKA-llu isumaqatigiissutaat naapertorlugu ulloq unnuarlu angerlarsimmaffinnut akiliuteqartitsisarnermut aaqqissuussinerup tunngaviatigut allangortinneqarani ingerlaannartussanngortinneqarpoq.
Tamanna uisuumminanngitsuunngilaq. Inatsisartunummi qinigaafiup siuliani uaguinnaanngitsoq aammali Inatsisartut isumaginninnermut Ataatsimiititaliaata Aningaasaqarnermullu Ataatsimiititaliata Naalakkersuisunut noqqaasutigiuartarsimammassuk akiliisitseriaasissanik nutaanik suliaqartoqaqqullugu, kissaatigineqartarluni meqqqat sumiikkaluarunilluunniit aningaasat aporfiginagit ikiorserneqarsinnaanissaat anguniarneqartariaqartoq.
Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq akiliisitseriaatsit pillugit suliniutissatut takorluukkani nassuiaateqarfigissagai taamaammat kissaatigaarput.
Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartut
Nutaaliatut ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartunik kommunit atorfinitsitsisalersinnaanissaat aqqutissiuunniarneqalerpoq. Malugaarput taakku meeqqanik annertuumik ajornartorsiuteqartunik paarsisarnissaat takorloorneqartoq. Meeqqat pineqartut tassaapput ullutsinni ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut innersuunneqartartut. Aaqqissuussineq nutaaq kommunit annerusumik pisussaaffilerneqarnissaannut alloriarneruvoq, tamanna immini isornartoqanngilaq.
Aaqqissuussineq taamaattoq arlalitsigut iluatinnaateqarsinnaavoq, taamaattorli mianersorfissat arlaqarput. Akuerseqataanissamut Inuit Ataqatigiinni qulakkiigassatut pingaarnerpaatut isigisarput tassaavoq meeqqat pisariaqatitaasa soqutigisaasalu naammaginartumik illersorneqarsinnaanisssaat.
Tamannalu aatsaat qulakkeerneqarsinnaavoq ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartussat meeqqanik ajornartorsiutilinnik ikiorsiinissamut tunuliaqutarissaarpata – ilinniakkamikkut misilittakkamikkullu.
Taamaammat Inuit Ataqatigiinnit §21, imm. 1 allatut oqaasetalerneqarnissaa piumasaraarput. Peqqussutissatut siunnersuummi ima allassimasoqarpoq: ….”Ilaqutariit paarsisussat pikkorissarnissamik ingerlaavartumillu nukittorsarneqarnissamik neqeroorfigineqarsinnaasut”.
Ilaqutariinnut paarsisartussanut suliassiissutigineqartussatut takorloorneqartut eqqarsaatigalugit isumaqarpugut ilaqutariit paarsisut pikkorissartarnissamut nukittorsartarnissamullu pisussaaffilerneqassasut. Tamannalu Ilaqutariinut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliami nalilersorneqarluarnissaa kissaatigissavarput.
Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliaq
Ulloq unnuarlu angerlarsimaffinni pisortap meeqqamik angerlartitsisoqarnissaa illersorneqarsinnaanngitsutut isumaqarfigippagu maalaruteqartarsinnaanerannut kissaatitsinnut taarsiullugu, Meeqqat pillugit paasisimasalittut qitiusumik ataatsimiititaliortoqarnissaa siunnersuutigineqarpoq. Inuit Ataqatigiit siunnersuutigsimasatsinnut naaperiaanertut isigaarput, ilalernartuutillugulu. Ataatsimiititalialli inuttalersorneqarnissaanut tunngatillugu ilinniartitsisumik aamma inuttaqartinneqarnissaa piukkunnartutut nalilerparput, taakkumi inuaqatigiinni meeqqat pillugit paasisimaqarluartunut ilaalluinnarmata. Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamit nalilersorneqassasoq kissaatigissavarput, ilanngullugulu nalilersoqqussavarput ataatsimiititaliap suliassai piginnaatitaaffiilu.
Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffik
Ukioq 2001 aallarnerfigalugu meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuiffik Aningaasanut Inatsit aqqutigalugu aningaasaliiffigineqarluni pilersinneqarpoq. Siunertaavoq Nunatsinni meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit paasissutissarpassuit aaqqqissuussaasumik katersorneqartalernissaat. Eqiteriveqalernissamik kissaat Isumaginninnermut Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup saqqummiuteqqaarpaa, Sisimiunilu juni 2000-imi meeqqat pillugit isumasioqatigiinnermi oqaluusereqqinneqarpoq tunaartassaalu ilusilerneqarluni.
Inuit Ataqatigiit aallaqqaammulli paasissutissanik katersuiffeqalernissaq tapersersorparput. Ilisimagatsigu paasissutissarpassuit sumi tamaani pigineqaraluarlutik arajutsineqartartut, taamaalillunilu inunnut amerlasuunut siammartinneqaanngitsoortarlutik, naak atorfissaqartinneqarluaralutut ilinniarfeqarfinni, qinikkatut sulisut akornannni, ilisimatusarnermik sulialinni il.il..
Inuit Ataqatigiinni pingaartipparput katersuiffiup inatsisitigut illersugaanissaa. Takorloorparput siunissami ungasippallaanngitsumi katersuiffiup suliassai annertusarneqarsinnaasut isumaginninnikkut misileraanermik suliutinik nalilersuisarnernik (evalueringscenter), ungasinnerusorlu isigalugu meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ilisimatusarnernik aallutaqalersinnaassasoq.
Maanna misiliutitut ingerlavoq, naallu Anigaasanut Inatsisissatut siunnersuummi ataavartunngortinneqarnissaa oqaatigineqaraluartoq kissaatigaarput peqqussutissatut siunnersuutikkut matumuunakkut immikkut malittarisassiuunneqassasoq, siunertaanik ingerlanneqarneranillu erseqqissaasussanik.
Peqqussutip akuerineqarluni atortuulersinneqartusanngorneranut unammillerniagassat arlaqarnissaat takorloorneqarsinnaapput.
Peqqussutip akuerineqarluni atortuulersinneqarnissaa eqqarsaatigalugu minnerunngitsumillu siunertaminut naapertuuttumik atortinneqarnissaa anguniarlugu qaammarsaanerit, pikorissartitsinerit oqallinnerit ingerlanneqartuarnissaat pisariaqassaaq.
Minnerunngutsumik kommunit isumaginnittoqarfiini sulisut ullormikkornit suli annerusumik piginnaanngorsarnissamut periarfissinneqartariaqartut Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut.
Isumaginninerup iluani sulisut atugarisaat pillugit misissuisimaneq
Inuit Ataqatigiinni isumaqarpugut isumaginninnikkut sullissinerup pitsaassutsimigut qaffassartuarnissaa, tamanit kissaatigineqartutut aqqutissiuunneqarsinnaasoq sulisut aaqqissuussamik ataavartumillu pikkorissartinneqarnerisigut kiisalu akissarsiaqartitaanermikkut allatigullu sulinerminni pitsaasumik atugassaqartinneqarnerisigut. Taamaatumik pissanngatigaarput Naalakkersuisut isumaginninnerup iluani sulisut atugaannik misissuinerup inerneri qanoq suleriaqqinnerminut atorniarneraat?
Peqqussutip aningaasatigut kingunissai
Aningaasartuuteqarnerulernissamik kinguneqartussaasoq ilisimaneqarpoq, Naalakkersuisullu aningaasartuutissat qanoq annertutigissasut missingersorsimavai. Tamakku peqqissaartumik Ilaqutariinnut Peqqissutsimullu Ataatsimiititaliamit nalilersorneqarnissaat kissaatigaarput minnerunngitsumik qulakkeerniartariaqarsorivarput suliniutissat nutaat ataqatigiissarneqarlutik ingerlanneqarsinnaanissaat kiisalu Ilaqutariit inuussutissarsiutigalugu paarsisartunut aningaasaliissutissatut missingersuutit piviusorsiortuunersut.
§§-it pingaarnersiukkat oqaaseqarfigerusutat
Angajoqqaat akuersiteqqaanngikkaluarlugit angerlarsimaffiup avataanut inissiisoqartarnera nalinginnaangilaq, alloriarnerusarporli imaannaanngitsoq. Inuit Ataqatigiinni taamaammat pingartipparput tassuunakkut malittarisassat sukumiisumik Isumaginninnermi Ataatsimiiitaliamit misissorluarneqarnissaat, mianerisassallu tamarmik ilanngullugit nalilersorluarneqarnissaat kisaatiginartillugu. ( takuuk § 11)
Naggasiineq
Taamatut oqaaseqarluta peqqussutissatut siunnersuutip aappassaaneerneqanginnerani pisarneq malillugu Ilaqutariinnut Peqissutsimullu Ataatsimititaliamit suliarineqarnissaa kaammatuutigaarput, minnerunngutsumillu kalaallisut oqaasertaata peqqissaartumik ilanngullugu misissorneqarluarnissaa kissaatigalutigu.