Samling
Anthon Frederiksen Nuuk den 5. marts 2003
UPA – 2003 – 26- 01
Forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge.
Inden jeg fremkommer med de fyldestgørende bemærkninger, skal jeg på vegne af Kattusseqatigiit udtale, at Kattusseqatigiits finder det yderst vigtigt, at den politiske målsætning bliver, at børn og unge bliver voksne med størst mulig ansvarsbevidshed og selvstændighed.
Forordningsforslaget er afstedkommet af beslutninger i landstinget på baggrund af socialreformkommissionens fremlagte betænkning i 1997.
Det skal understreget, at oplysninger fremkommet siden kommissionens start i 1995 efterhånden er 10 år gamle og at forholdene på grund af udviklingen på mange områder er helt anderledes i forhold til dengang.
Ja, det er yderst vigtigt at have barnet i centrum, men hvis man skal have barnet i centrum er det vigtigt at huske på; at barnet i opdragelsen ikke gøres til den der bestemmer og at barnets samtlige krav ikke stiltiende kan accepteres. Derfor er det Kattusseqatigiits overbevisning, at ytring om at have barnet i centrum mest kun kan betegnet som en floskel, idet vi jo alle er bekendt med, at virkelig mange børn uden deres egen skyld bliver misrøgte og på baggrund af de bliver fjernet fra forældrene med efterfølgende store omkostninger for børnene selv.
Prøv at forestille jer, hvordan et fjernet barn kan være centrum i samfundet ? hvad bliver der af barnets ønske om kærlighed ? hvad bliver der af barnets ønske om kontakt til en person som barnet har tillid til ? Hvordan er barnets imuligheder for at lære om ansvarlighed og pligtopfyldsomhed under trygge omgivelser ? Prøv at forestille jer, i hvor høj grad barnet bliver skadet både fysisk og psykisk ved at opholde sig under fremmede omgivelser og hos personer som er total fremmede for barnet.
Hvis barnet alene skal betragtet som centrummet i samfundet mener jeg, at man bør være påpasselig og tage højde for følgende: at det bliver sikret, at barnet får et sundt opvækst både fysisk og psykisk, for det er jo et faktum, at barnet ikke kan lades alene under opvæksten, barnet største behov er kærlighed og det kan den kun få hos forældrene og give tilbage til samme.
Derfor skal kun barnet ikke være i centrum; vi mener i Kattusseqatigiit at familier der har behov for hjælp bør sættes i centrum, på denne måde vil man hjælpe hele familien og undgår at barnet bliver tvangsfjernet, dette kan gøres ved at etablere behandlingssted for familier.
Det er naturligvis vigtigt at have barnet i centrum, som det jo er formålet med § 1 , men på baggrund af Kattusseqatigiit anskuelser og erfaringer; er det ikke nok alene at arbejde for at hjælpe barnet, idet erfaringerne jo viser, at når kun barnet bliver hjulpet ved tvangsfjernelse, så vender barnet som regel tilbage til samme ubearbejdede problemer, når det vender tilbage til familien og alting starter således forfra igen, vi mener derfor i Kattusseqatigiit, af familer med problemer skal hjælpes samlet, idet det jo netop er disse familier som misrøgter deres børn.
Det er derfor Kattusseqatigiit mening, at det er vigtigt med behandlingssteder for familier, så vil man uden tvivl blive bedre til at hjælpe familier med færre midler og ikke mindst bedre i forhold til i dag i stedet for bare at forsætte med at sætte sin lid til andre familiemedlemmer, venner og bekendte.
Formuleringen i § 2:
”kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at barnet i sin opvækst får optimal mulighed for udvikling, trivsel og selvstændighed”.
Jeg mener vi skal sikre, at kommunalbestyrelsen ikke overtager forældrenes forpligtelser.
§ 4 i lovgivningen åbner jo allerede mulighed for at de offentlige skal være tilsynsførende
Tiltag i henhold til § 14 og 15 skal være rettet imod det enkelte barn og det er endvidere krav om at kommunalbestyrelsen inden der er gået 14 dage fra anbringelsen skal udarbejde planer for aktiviteter. Jeg mener at dette strider imod de faktiske forhold, selvom intentionen i sig selv er god nok, idet der jo kan gå måneder før kommunalbestyrelserne samles.
Det er derfor nødvendigt sådanne regelsæt bliver tilpasset til realiteterne så de ikke bliver forhalende faktorer.
Forordningsforslaget lægger i øvrigt op til at Landsstyret er forpligtet til at føre tilsyn med at der foreligger nødvendige faciliteter ved disse tvangsanbringelser, dette er et meget interessant emne, idet vi jo er klar over, at der ikke er mulighed for tvanganbringelser fordi der ganske enkelt ikke er plads og at vi heller ikke har tal på hvor mange tvangsfjernelser der egentlig bliver foretaget, der har været på tale, at rundt regnet 150 er på venteliste. Det er Landsstyret allerede klar over.
Vi må derfor spørge; Når nærværende forordning træder i kraft pr. l. juli, hvor vil man så gøre af de tvangsfjernede børn ?
At tvangsfjernede børn med store fysiske og psykiste men uden omsvøb bliver midlertidigt placeret hos andre familier, venner , andre familiemedlemmer eller hos andre kan ikke accepteres, heller ej kan Kattusseqatigiit uden videre acceptere, at disse børn bliver placeret hos professionelle plejefamilier, idet det jo er kendt sag, at disse børn tit har stor behov for professionel hjælp. Det er ikke utænkeligt at nogle familier har ressourcerne til at påtage sig sådanne opgaver, men vi skal huske på og være årvågne overfor, at man ikke sådan uden videre kan videreføre de offentliges forpligtelser til villige familier.
Vi mener derfor i Kattusseqatigiit, at vi i nærværende ikke kan komme udenom et væsentligt punkt, og det er etablering af et familiecenter i stedet for fortsættelse af tvangsfjernelser, for det ligger helt fast, at omtalte børn vil få bedre hjælp hvis der bliver etableret centre hvor familier kan samles og samle kræfter.
Lad os se på vores levemåde i dag ! Der er desværre mange familier som forsøger at få deres midler til at række, det er derfor nødvendigt at både mor og far har arbejde, hvis de overhovedet skal have mulighed for at passe deres forpligtelser med hensyn til husleje, varme, el og andre livsfornødenheder, det tager afsted om morgenen og er først hjemme igen om aftenen som regel fuldstændig udkørte, allerede der dannet der grobund for misrøgt af børn. Tænk på, at det jo ikke er så forfærdelig længe siden at moderen blev hjemme og passede hjemmet og var den der både holdt tilsyn med børnene og passede dem, dengang var der plads til medmennekelig opdragelse.
Jeg er naturligvis fuldt ud klar over, at der findes mange forældre som passer og opdrager deres børn godt, men set under et, er opdragelsen af børn de sidste år ikke blevet bedre.
Vi må jo huske på, at barnet største behov er kærlighed, og det får det for det meste hos forældrene.
Hvor er videncenteret for børn og unge henne nu ? Hvordan går det i øvrigt med denne plan ? Bliver den overhovedet brugt ? Jeg har nemlig konstateret, at der i finanslovforslaget er afsat ilat 630.000 danske kroner til formålet.
Med disse bemærkninger, skal jeg anbefale at sagen bliver sendt videre til socialudvalget iden andenbehandlingen,
|
Politik-ikkut suliniaqatigiiffik ATTAVIITTUT KATTUSSEQATIGIIT KANDIDATFORBUNDET |
||
|
Anthon Frederiksen Upa - 2003-26-01 |
ulloq, 05. marts 2003 |
|
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuutip siullermeerneqarnera.
Peqqussutissatut siunnersuutip tamakkiinerusumik oqaaseqarfiginnginnerani kat-tusseqatigiit sinnerlugit oqaatigissuara Kattusseqatigiinni pingaartilluinnaratsigu meerartatta inuusuttortattalu inersimasunngornerminni sapinngisamik kiffaanngissuseqarlutik nammineersinnaalernissaat naalakkersuinikkut anguniakkani pingaartillugu ersarissumik siunertarineqartariaqarmat.
Peqqussutissatut siunnersuummi ilaatigut tunngavigineqarput Isumaginninnermut Iluarsaaqqinnermik Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaata 1997-imi inatsisartunit oqallisigineqarnerata kingunerisaannik aalajangiisimanerit.
Oqaatigisariaqarpoq Ataatsimiititaliarsuup 1995-imiit sulilerneraniit taamanikkut paasisat maanna ukiunik qulingajannik pisoqaassuseqalereermata, aammalu ilaatigut ineriartornerup malitsingisaanik maannakkut pissutsit piviusut taamanikkorniit aamma allaanerulersimammata.
Aap meeqqap qitiunissaa pingaaruteqarpoq, kisianni meeraq qitiutissangaanni eqqaamasariaqarluinnarpoq; perorsaanermi meeraq naalaganngortinneqassanngimmat aammalu meeqqap piumasai tamaasa akuersaarneqarsinnaanngimmata. Taamaammat Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu meeqqap qitiutinneqarluni ineriartortinneqarnissaanik oqartarneq ilaatigut oqarataarnertut nalilerneqarsinnaasutut oqaatigineqartariaqarmat, tassami nalunngilarput ukiuni makkunani ajoraluartumik meerarpassuit namminneq pisuussutiginngisaminnik suminginnarneqartartut amerlingaluttuinnarput angajoqqaaminniit qimangutsinneqarlutik erloqisinneqartut.
Takorlooriarsiuk meeraq angajoqqaaminiit qimangutsinneqarsimasoq qanoq ililluni inuiaqatigiinni qitiusutut inissisimasinnaava? asanninnermik pisariaqartitsinera sumiippa? inunnik tatigisaminik pisariaqartitsinera sumiippa? Akisussaaffinnik pisussaaffinnillu toqqissisimasumik ilinniagaqarsinnaanera sumiippa? Avatangiisit sungiusimasani qimallugit nammineq pisuussutiginngisaminik kiffaanngissusiiangaalluni inuit takornarluinnakkami akornanni ingerlanialernermini qanoq timimigut tarnimingullu erloqisinneqarsinnaanera takorlooriarsiuk!
Ilumut meeraq kisiat qitiusutut isigineqalissappat isumaqarpunga mianersuutigisassat sillimaffigineqartariaqartut ilagisariaqarpaat; meeqqap inuunermi sinnerani isumannaatsumik timikkut anersaakkullu patajaattumik ingerlariaqqinnissaanut qulakkeerinniffigineqarnissaa, tassami meeraq ineriartornermini kisimiitinneqarsinnaanngilaq, pisariaqartitaasa annersaraat asanninneq, taannalu amerlanerpaatigut angajoqqaaminiit pisarlugulu angajoqqaaminut asannissuseqartarpoq.
Taamaattumik meeraq kisiat qitiutinnagu; ilaqutariit ikiorserneqartariaqartut qitiusutut inissisimanissaat Kattusseqatigiinniit pingaartutut isumaqarfingaarput, taamaaliornikkut meeraq ilaqutaalu avissaartuuttinnagit tamaasa ataatsikkut ikiorserneqartariaqartut, tassa ilaatigut ilaqutariinnut katsorsaavinnik pilersitsinikkut.
Soorunami §1-imi siunertarineqartutut meeqqap qitiutinnissaa pingaaruteqarpoq, kisianni Kattusseqatigiinniit takusinnaasagut misilittakkallu naapertorlugit; naammanngilaq meeqqap kisimi ikiorserneqarnissaa sulissutigissallugu, tassami misilittakkat ersarissumik takutereerpaat; meeraq kisimi ikiorserniarneqaraangat ilaqutariillu sinneri suallannagit ikiorsernagillu,taava meeraq ilaquttaminiit qimangutsinneqarsimasoq, angajoqqaaminut uteqqikkaangami ajornartorsiutinut iluarsineqarsimanngitsunut uteqqittartoq, suullu tamarmik aallaqqaataaniit aallarteqqittartut,taamaattumik Kattusseqatigiinniit isumaqarpungut ilaqutariit ajornartorsiuteqartut ataatsimoortillugit ikiorserneqartariaqartut, taakkuukkajuttarmatami meeqqaminnik sumiginnaasartut.
Taamaammat Kattusseqatigiinni isumarput naapertorlugu ilaqutariinnut katsorsaaveqalernissaq pisariaqarluinnartoq, taamaaliornikkut ilaqutariit avissaartuutsinngikkaluarlugit qularnanngitsumik ullumikkorniit pitsaanerusumik akikinnerusumillu ilaqutariinnik meeqqanillu sullinneq ingerlanneqarsinnaammat. Ilaquttat,ikinngutit nalunngisallu isumalluutigiinnarnagit.
§ 2-imi oqaaseqatigiit imaattut:
- kommunalbestyrelsi pisussaavoq meeqqat ineriartornerannik, ingerlalluarnerannik nammineersinnaanerannillu siuarsaasumik alliartorneranni atugassaqartitsinissamik.
Isumaqarpunga sissuertariaqaripput kommunelbestyrelse-t angajoqqaat pisussaaffii sinnerlugit iliuuseqannginnissaat qulakkiissallugu.
Tassami § 4-rami pisortat nakkutilliisussaatitaareertussaapput.
§14 aamma 15-imi iliuusissanik pilersaarut meeqqamut ataatsimut tunngasussavoq aammalu ilaatigut piumasaqaataavoq inisseereernermi kingusinnerpaamik ullut14-nit qaangiutsinnagit kommunalbestyrelse iliuusissamik pilersaarummik suliaqassasoq. Isumaqarpunga taamatut suleriaaseqarnissaq ajunngikkaluarluni, kisianni pissutsinut piviusunut naapertuutinngitsoq, tassami kommunalbestyrelse-t ilai qaammatit marluk angullugit ataatsimiinngiffeqartarput.
Taamaattumik aalajangersakkat taamaattut pissutsinut piviusunut naapertuutinngitsut aammalu sulianut kinguarsaataanngitsumik aaqqinneqarnissaat iluarsisariaqartut.
Peqqussutissatut siunnersuummi aalajangersakkat ilaatigut naapertorlugit Naalakkersuisut pisussaapput, meeqqanut angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartussanut pisariaqartunik amerlassusilinnik paaqqinniffinni inissaqartitsinissaq nakkutigissallugu, aap tamanna assut soqutiginarpoq, tassami ullumikkut nalunngilarput meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartussat inissaqartinneqanngitsut allaat qanoq amerlatiginersut ilisima-neqanngitsoq oqaatigineqartartoq, ilaatigut oqaatigineqartarpoq 150-it missaat
maannakkut inissaqartinneqanngitsut. Tamanna naalakkersuisut nalunngereerpaat.
Taava aperisariaqarpoq; peqqussutissatut siunnersuut una julip aallaqqaataani atuutilerpat meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartussat inissaqanngitsulli qanoq iliuuseqarfigineqarniarpat ?
Meeqqat inuusuttullu angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartussat ilaqutariinnut, kammalaatinut ilaquttanut allanulluunniit, meeqqanik inuusuttunillu annertuumik timikkut anersaakkullu ikiortariaqartunut,ilaqutariinnut inuutissarsiutigalugu paarsisartussanut inissiisoqartalernissaa Kattusseqatigiinniit imaaliallaannarlugu akuersaarnartinngilarput, nalunnginnatsigu meeqqat inuusuttullu taamatut inissisimasut ilaatigut annertoorujussuarmik inunnik ilinniarsimasunik sullinneqarnissamik pisariaqartitsisartut. Qularnanngilaq ilaqutariit ilaat suliassamik taama annertutigisumik tigusinissaminnut nukissaqarsinnaanerat, kisianni eqqaamasariaqarpoq pisortat pisussaaffii ilaqutariinnut ajornartorsiuteqannginnerusunut tunniussuutiliinnarneqannginnissaat eqqumaffigilluinnartariaqarmat.
Taamaammat Kattusseqatigiinni anguniakkatta pingaartut ilaat uani avaqqunneqarsinnaanngitsoq isumaqarpunga, tassa ilaqutariit avissaartuuttikkunnaarlugit ilaqutariinnut katsorsaaviliortiternikkut ilaqutariit ataatsimoorfissaannik nukittorsaqatigiiffissaannillu pilersitsinikkut meeqqat inuusuttullu suminginnarneqartartut ullumikkorniit pitsaanerusumik ikiorserneqarsinnaasut.
Ullumikkut inooriaaserput takoriartigu! ilaqutariippassuaqarpoq ajoraluartumik angummanniapilooqisunik, taamaammallu anaanaq ataatarlu tamarmik suliffeqar-niartariaqarput, illumut kiassarnermut nalinginnaasumillu inuuniarnermut malinnaaniassagunik, tamarmik ulapittariaqarput - ullaakkut aningunik unnukkut qasullutik soraassapput, meeqqat tassuunakkut annertuumik suminginnarneqareerput. Eqqarsaatingeriarsiuk ukiorpassuunngillat illumi ningiup angerlarsimaffik, meeqqallu annerusumik paaralungillu nakkutingingallarmagit meeqqanut perorsaaneq inuppalaarnerusoq ingerlanneqartoq miserratissaanngimmat. Soorunami nalunngilara maanna aamma angajoqqaarpassuaqarmat meeqqaminnik ajunngitsumik perorsaanermik ingerlataqartunik, kisianni ukiuni kingullerni miserratissaanngitsumik aamma meeqqanik perorsaaneq ataatsimut tamaat isigalugu pitsanngoriarsimanngilaq.
Eqqaamasariaqarpormi meeqqap kialluunniit pisariaqartitaasa annersaat tassaammat asanninneq, taannalu amerlanerpaatigut angajoqqaaniit pineqartarpoq.
Meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasanik katersuivik sumut piva? qanoq ingerlava? qanoq atorneqarpa? takusinnaavarami aningaasanut inatsisissami siunnersuummi 630.000,- dkr.init immikkoortinneqarsimasut.
Taamatut oqaaseqarlunga suliap appassaanneerneqannginnerani Inunnik Isumaginninnermut ataatsimiititaliami suliarineqarnissaa inassutigaara.