Samling
FM 2003 / 26
5. marts 2003
Forslag til Landstingsforordning om hjælp til børn og unge.
1. behandling
Det er Siumuts mål at alle børn og unge får de bedste muligheder for en god opvækst og udvikling.
At familier får de bedste betingelser således børn får den bedste start i deres liv.
Børns vilkår skal blandt andet nås gennem en familiepolitik således forældre får tid til børns udvikling og de gives mulighed for at have ansvar. Hvert et barn har ret til så vidt muligt at være sammen med deres forældre; forældrene har ansvaret for deres børn.
Børns udvikling skal have trygge vilkår. Børns udvikling er ikke bare forberedelse til en senere voksenliv, den har værdi i sig selv. En barndom med gode oplevelser, indtryk og tryghed er et meget vigtigt grundlag for et menneskes udvikling.
Vi ved i Siumut og er meget stolte over at mange forældre i dag opdrager deres kære børn med disse formål, det skaber fortrøstningsfuldt et lysere fremtid, det er vi meget taknemmelige over.
Men vi har nogen iblandt os, der mangler kræfter, der nogen gange har grunde i problemer, som skaber problemer i familien. Vi har alle behov for og styrke til at disse familier får en større hjælp med en tidlig indsats; lad os håbe at dette vigtige arbejde gennem dette lovforslag bliver styrket.
Efter 1997 har flere landstingsmedlemmer også fremsat forslag om forbedrende tiltag omkring børn og unges problemer, og nogen af dem har været genstand for debat med efterfølgende nye tanker og opgaver for landsstyret, og på dette område har vi i Siumut ikke været tilbageholdende med forslag med lange og vigtige budskaber.
Året 2000 blev afviklet som Børnenes år, og initiativer, som kan være sjove for børnene, blev gennemført. Store seminarer om børns problemer har været afviklet i byer og bygder, også seminarer om seksuelt misbrug, og efterfølgende kulegravning af problemer, kursusforløb i kommuner, som KANUKOKA og Hjemmestyret i samarbejde med hinanden har stået for arrangement og gennemførelsen.
Derfor har vi gode forhåbninger at det næste år vil blive udråbt som Forældrenes år, og at dette bliver realiseret, i tæt samarbejde med organisationer og foreninger for børn og unge.
Det skal endvidere bemærkes at Børne og unge rådet Sorlak i den senere tid har udendørs arrangementer med forestillinger med budskab om børn og unges problemer. Det skal bemærkes at det har skabt røre blandt befolkningen.
I de seneste år er Videncenteret for Børn og Unge blevet eteableret og er stadig under udvikling. Arbejdets formål er at etablere et samlested for dukomentationer og udvikle dette, at eksisterende viden om vilkår for børn og unge i Grønland samles og organiseres. Informationerne skal samles med barnet som udgangspunkt, eksempelvis forhold der vedrører familien, sociale forhold, sundhedsforhold, skole og boligforhold. Endvidere skal man kunne finde meget interessanter emner som selvmord, omsorgssvigt, seksuel misbrug af børn og andre forhold.
Man skal også kunne fremskaffe andres arbejder om børn og unge. Det vil blive forelagt i landstingets forårssamling i indeværende år, og man regner med at Videncenteret for børn og unge vil køre efterfølgende.
Da vi har fået mange input fra sådanne initiativer, vil vi hermed fra Siumut for disse tanker rette en tak til dem, der har deltaget; og ikke mindst til folk med særlig viden, fra pædagoger til psykologer, der har ualmindelige opgaver. Vi er blevet rigere på viden med deres tanker og erfaringer, som de har videregivet til os og således givet os styrke i vores arbejde.
Vi har i Siumut med stor interesse også deltaget i Landstinget under Socialreformkommissionens arbejde i 1995-97. Vi har i Siumut haft stor andel i arbejdet på en af de væsentlige emner dengang ”Forhold omkring børn og unges vilkår”, derfor er vi medansvarlige i kommissionens anbefalinger til Landstinget, og vi er altid parate til at deltage i gennemførelsen.
Hvis man efter fem år ser tilbage på kommissionens store arbejde, der kun blev lavet i løber af to år, kan vi uden tvivl alle bemærke, at der på mange forskellige områder er sket omfattende kulegravninger af børn og unges vilkår. Ja, vi har, indenfor børn og unges vilkår og behov, fået større viden.
Gennem Landstinget er nogen af anbefalingerne til Landsstyret og kommunerne forsøgt gennemført, hvor omfanget blev bestemt selvfølgelig ud fra den økonomiske evne, men mange af opgaverne med gode formål har der desværre ingen midler til.
Af opgaverne har Siumut i første omgang sat som det tydeligste og vigtigste prioritering sat forebyggelsen. Der blev etableret forebyggelseskonsulenter i kommuner, Paarisa blev etableret, til folk med spiritusproblemer er afvænningscenteret Qaqiffik blevet en mulighed, familierådgivningen er i flere kommuner er i større eller mindre grad blevet etableret, der kan nævnes mange andre.
Men vi skal videre. Vi kan nok alle huske sidste år i 2001 under Landstingets efterårssamling, da Landsstyret forelagde Redegørelsen om børn og unge 2001 ”Barnet i centrum”, hvor Siumut havde indholdsrige og omfattende bemærkninger; vi regner med at mange kan huske dem.
Vi har i Siumut bemærket og er glade for at Landsstyrets forelæggelse af den vigtige lov, forslag til landstingsforordning om hjælp til børn og unge sker i henhold til de fleste af vore bemærkninger fra dengang, vi er i Siumut tilfredse med det. Efter vores gode mening er lovforslaget udarbejdet med fleksibilitet.
Behovsprincippet skal være grundlaget for hjælp til børn og unge i stedet for det nuværende princip, hvor der alene fokuseres på familiens samlede behov; barnets basale behov sættes i fokus i forordningen.
En tidlig indsats og obligatorisk udarbejdelse af handleplaner skal være med til at forebygge, at problemer i børnefamilien vokser, således vil barnets eller den unges fremtid blive behandlet; det vil bevirke et mindsket behov for en anbringelse uden for familien af en barn.
Endvidere håber vi i Siumut, med hensyn til de anbragte, at der vil blive arbejdet på klarer aftaler med målsætninger i handleplaner med henblik på udskrivninger, og således at ændringen af forordningen vil smidiggøre i arbejdet med formålet.
Vi har også i Siumut bemærket at de nuværende institutioner, der er oprettet og drives under Grønlands Hjemmestyre, at de på sigt gives mulighed for at oprette kommunale institutioner ejet af en eller flere kommuner. Det bliver også nævnt at landstingets mulighed for at give tilskud til anlægs- og driftsudgifter ikke er ændret i forhold til den gældende forordning.
Da det med hensyn til sådanne bemærkninger ønskes en yderligere oplysninger, lægger vægt på i Siumut at det bliver klart meldt ud hvordan drift og ansvar skal deles, kræver vi at det er behov for at forordningsforslaget bringes til vurdering i udvalget. Vi mener også i Siumut at det ikke kan undgås med kurser for familiepleje og sagsbehandlere for familiepleje.
Med disse bemærkninger retter vi en tak for den omfattende forelæggelse og kræver en vurdering i socialudvalget inden dets andenbehandling.
Doris Jakobsen
Siumut
UPA/26
5. marts 2003
Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut.
Siullermeerneqarnera
Siumup anguniarpaa meeqqat inuusuttullu tamarmik pitsaasumik peroriartornissaannut ineriartornissaannullu pitsaanerpaamik periarfissaqarnissaat.
Ilaqutariit pitsaanerpaamik tunngavissinneqarnissaat meeqqat inuunerminni aallartilluarsinnaaqqullugit.
Meeqqat pisariaqartitaat ilaatigut isumagineqartariaqarput ilaqutariinnut politikkeqarluni meeqqat ineriartornerannut angajoqqaat piffissaqartillugit akisussaaffimmillu tigummiarnissaannut periarfissillugit. Meeqqat ataasiakkaarlutik pisinnaatitaaffigaat sapinngisamik angajoqqaatik tamaasa najussallugit, angajoqqaat tassaapput meeqqamut akisussaaffimmik tigummiaqartut.
Meeqqat peroriartornerat toqqissisimanartumik atugassaqarfiusariaqarpoq. Meeraq kingusinnerusukkut inersimasunngornissamut piareersarfiinnaanngilaq imminili naleqarluni. Misigisaqarluarluni eqeersagaalluni toqqissisimallunilu meeraasimaneq inuup ineriartorneranut tunngaviuvoq pingaarluinnartoq.
Taamatut siunertaqartumik angajoqqaarpassuit ullumikkut qitornaminnut asasaminnut perorsaaniarnerat ingerlanneqartoq Siumumi nalunnginnatsigu nuannaarutigisaqaarput siunissamillu qaamanerulersitsisutut isumallualersitsisoq qujassuteqarfigilluinnarparput.
Ilaqarpugulli taamatut ingerlatsinissaminnut nukissaalatsisunik arlaatigut ajornartorsiuteqarnermik peqquteqartinneqartumik ilaqutariinni ajornartorsiuteqalertartunik taamaattut ikiorsernissaannut annertunerusumik siusissukkullu periarfissaqalernissaq nukissaqarnerulernissarlu tamatta pisariaqartilluinnarparput, qanortoq suliniarneq tamanna pingaarluinnartoq nakussatsinneqarli manna inatsisissaq aqqutigalugu.
1997-ip kingorna arlaqartut aamma meeqqat inuusuttuaqqallu ajornartorsiutaannik aaqqiissuteqartitsiniarluni siunnersuuteqartarput ilaallu oqaluuserineqarlutillu Naalakkersuisunut isummersuutinik suliareqqusanillu malitseqartinneqartarput Siumumili minnertaasanngeqaagut tassuunakkut siunnersuuteqarlutalu takisuunik pingaarutilinnilli oqariartuuteqartaratta.
Ukioq 2000 Meeqqat ukiuattut ingerlannneqarpoq suliniutaasullu meeqqanut nuannersinnaasut illoqarfinni nunaqarfinnilu ingerlanneqarput. Isumasioqatigiinnerit annertuut malitsigisaannillu ajornartorsiutinik qulaajaanerit, pikkorissaanerit kommuneni, KANUKOKA-mi Namminersornerusullu peqatigiillutik aaqqissugaannik annertuumik aamma ingerlatsisoqartarluni.
Taamaattumik aamma Siumumiit isumalluarfigaarput ukiuni tulliuttuni ilaqutariit ukiuattut taallugu tamanut nuannaarutaasumik ingerlatsisoqarnissaa piviusunngortinneqassasoq, suliniaqatigiiffiit meeqqanik inuusuttuaqqanillu suliaqartut peqatigiiffiit kattuffiillu suleqatigilluinnarlugit.
Ilanngullugu maluginiaqquneqassaaq Meeqqat Inuusuttullu Siunnersuisooqatigiiffiat Sorlak piffissami kingullerni meeqqat ajornartorsiutaat pillugit inuiaqatigiinnut ersarissumik silami ísiginnaartitsinerit atorlugit oqariartuuteqartarmat. Tamannalu inuiaqatigiinni aalassassimaarutaasoq maluginiagassaavoq.
Ukiuni kingullerni Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik pilersinneqarnikuuvoq sulilu inerisarneqarluni. Suliniutip siunertaraa uppernarsaatissanik katersivimmik pilersitsinissaq ineriartortitsinissaq, nunatsinni meeqqat inuusuttullu atugarisaat pillugit ilisimasat pioreersut tassunga katersorneqassallutik aaqqissuunneqassallutillu. Paasissutissat katersorneqassapput meeraq aallaavigalugu, assersuutigalugu pissutsit ilaqutariinnermut tunngasut, inooqataanermut, peqqissutsimut, atuarnermut ineqarnermullu tunngasut. Aammattaaq tassani pissarsiarineqarsinnaallutik apeqqutit soqutiginarluinnartut imminortarnermut, sumiginnagaanermut, meeqqanik kiguaassiuutitigut atornerluisarnermut allanullu tunngassuteqartut.
Meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit allat suliniutaat aamma pissarsiarineqarsinnaapput. Ukioq manna Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerini saqqummiunneqassaaq, ukiaaneranilu naatsorsuutigineqarpoq Meeqqat Inuusuttullu Pillugit Ilisimasaqarfik ataavartumik ingerlalissasoq.
Suliniutit taamaattut immersorneqaatigisarsimagatsigit peqatigisartakkagut isummanik tunniussaqartarnerat matumuuna Siumumit qujassutigissavagut aammalu minnerunngitsumik immikkut ilisimasaqartunit perorsaasunit psykologenillu imaannaanngitsunik suliaqartunit isummat misilittagaasullu uatsinnut apuussorneqartarnerat pillugit ilisimasatsinnut pisuunnguallaatigisarsimavagut sulinitsinnilu nakussassaatigisarlugit.
Siumumi soqutigilluinnarlugu aamma pilersitseqataaffigaarput Inatsisartuni Isumaginninnermut iluarsaaqqinnermi ataatsimiititaliarsuarmik kingullermik 1995-97-mut suliaqarneq. Taamanikkut suliaqartuni pingaarutillit ilaattut ”Meeqqat inuusuttullu atugarisaannut tunngasut” annertuumik soqutigineqarluarlutik sammineqarnerat Siumumit peqataaffigilluarsimavarput, taamaattumik isumaliuutissiissummi Inatsisartut suliassaannik kaammattorneqarnerat akisussaaqataaffigaarput naammassisaqarfiginiassallugulu piareersimajuarpugut.
Ataatsimiititaliarsuup ukiuni marluinnarni suliaata annertuujusup saqqummiunneqarneranit ukiut tallimat qaangiuttut kingumut qiviaraanni assigiinngitsorpassuartigut meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaannut tunngasut annertuumik qulaajaavigineqarsimanerat tamatta qularnanngitsumik maluginiarsimassavarput. Aap, ilisimasaqarnerulersimavugut meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaannut pisariaqartitaannillu tunngasunik.
Inatsisartutigoortumik Naalakkersuinikkut kommunenilu kaammattuutaasut ilaat naammassisaqarfiginiarneqartarsimapput aningaasaqarneq soorunami aallaavigalugu annertussuseqalertartunik, ilami suliassat amerlaqisut siunertaqarluartullu ajoraluartumik aningaasassaqartinneqartanngillat.
Siumumi suliniutaasuni ersarinnerpaatut pingaarnersiuinermi aallaqqaammut pinaveersaartitsineq salliutinneqarsimavoq kommuneni pinaveersaartitsinermik siunnersortinik pilersitsisoqarpoq, Paarisalu pilerseqqinneqarluni, imigassamik ajornartorsiuteqartunut Qaqiffimmi katsorsartinnissamut periarfissaqartitsilersimavoq, ilaqutariinnut siunnersuineq arlalitsigut kommuneni minnerusumik annerusumilluunniit angusaqarfiusarsimavoq, ilami allanik taasaqartoqarsinnaavoq.
Ingerlaqqittariaqarpugullu. 2001-mi Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni tamatta eqqaamajuaannarsimavarput Meeqqat inuusuttullu pillugit nassuiaat 2001 ”Meeraq pingaarnerutillugu” Naalakkersuisunit saqqummiunneqarmat Siumumit oqaaserisagut imartuut annertuullu amerlasuut eqqaamasarfigisimassagaat naatsorsuutigaarput.
Siumumi maluginiarparput nuannaarutigalugulu taamanikkut saqqummiutagut amerlanerpaartaat malillugit manna inatsisissaq pingaaruteqangaartoq, Meeqqat inuusuttullu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaattut siunnersuut Naalakkersuisunit saqqummiunneqarmat Siumumiit iluarisimaaqaarput, eqaatsumik inatsisissaq suliaasoq pitsaasutut isumaqarfigaarput.
Pisariaqartitsineq aallaavigalugu ikiorsiinissaq meeqqanik inuusuttunillu immikkut isiginnittumik ikiorsiisarnermi tunngavigineqalissaaq maannamut tunngavigineqartoq ilaqutariit ataatsimut pisariaqartitai kisimik isiginiarneqarunnaarlutik, meeqqap pisariaqartitavii peqqussummi ilaatigut sammineqarput.
Ajornartorsiuteqartunut siusinnerusukkut akuliunneq aamma pingitsoorani iliuusissanik pilersaarusiornissaq ilaqutariinni meerartalinni ajornartorsiutit annertusiartuinnarnissaannik pitsaaliueqataassaaq, taamaalilluni meeqqap inuusuttulluunniit siunissaa isumagineqartussanngorlugu, taamalu kingunerissallugu angerlarsimaffiup avataanut inissiisarnerit annikillisinneqarnissaat.
Taamatuttaaq inissinneqareersut aamma eqqarsaatigalugit angerlarsimaffimminnut uternissaannik siunertaqartumik pilersaarusiornerit sakkortunerusumik suliniuteqarfigineqarnissaannik malittarisassiinerit aallunneqarluarumaartut nutaamik inatsimmi allannguutaasoq anguniakkamut suliniarnermut eqaannerulersitsiumaartoq.
Siumumittaaq maluginiarparput maannamut paaqqinniffiit piusut Namminersornerullutik Oqartussanit pilersinneqarsimasuullutillu ingerlanneqartuunerat, siunissami kommunet paaqqinniffinnik kommunemit ataatsimit arlaannilluunniit pigineqartutut pilersitsinissaannik periarfissinneqartut. Aaammalu oqaatigineqarluni Inatsisartut paaqqinnittarfiit sananerinut ingerlatinnerinullu aningaasartuutinut tapiissuteqarsinnaaneranut periarfissaq peqqussummut atuuttumut naapertorlugu allanngortinneqannginneragaasoq.
Taamatut nassuiaammi atuarneqarsinnaasut itinerusumik paasisaqarfigeqqissaarnissaat ingerlatsinermilu akisussaaffiullu sumerpiaq inissisimanissaa pillugu erseqqissumik oqaatigineqarnissaat Siumumit pingaartikkatsigu piumasarissavarput inatsisissaq ataatsimiititaliamit nalilersuivigineqarnissaa pisariaqartoq, aammalu susassaqartut tamaasa attuumasuteqartut suliaqartussat angajoqqaarsiat angajoqqaajusut peqatigalugit pikkorissarnernit malitseqarnissaa pinngitsoorneqarsinnaanngitsutut Siumumit isumaqarfigaarput.
Taamatut oqaseqarluta saqqummiussaq angisooq qujassutigaarput isumaginninnermilu ataatsimiititaliami aappassaaneerneqartinnagu nalilersorneqarnissaa piumasaraarput.
Doris Jakobsen
Siumut